Page 80

oplevelser / adventure

Med havkajak i Diskobugten Forfatteren til denne artikel boede i Grønland som ung. Nu er han vendt tilbage for at gense landet og nyde naturen set fra en havkajak. Her fortæller han med egne ord om at vokse op i Af Jesper Krage, Redigeret af greenland today Grønland og oplevelsen ved at sejle. Jeg er vokset op i Grønland. Jeg kom som seks-årig i sommeren 1971 med mine forældre og min lillesøster. Min far var vodbinder og havde fået arbejde hos en virksomhed, som var med i det første store fiskerieventyr i Grønland. Vi boede først i Rodebay (Oqaatsut), en lille bygd lige nord for Ilulissat, der dengang havde ca. 100 indbyggere. Vi boede i et lille hus på 30 m2 uden strøm og vand. Varmen kom fra en kakkelovn, og vand fik vi ved at smelte is. Far havde et lille værksted, hvor han reparerede rejetrawl, og så sejlede han med et lille fabriksskib, hvor han sad og reparerede fiskernes trawl på dækket. Vi boede i Rodebay hele sommeren. I en efterårsstorm sejlede vi med fabriksskibet ned til bygden Napasoq syd for Maniitsoq. Her boede vi i 3 1/2 år, inden vi flyttede til Ilulissat, hvor jeg havde de 80

greenland today

24 2015

fleste af mine skoleår. En fantastisk tid, hvor jeg tilbragte stort set alle weekender ude i naturen. Om sommeren i båd, om vinteren på hundeslæde. Naturen, jagt og fiskeri var mit et og alt. Da jeg var ved at være færdig med 10. klasse, fik jeg at vide, at min far havde fået arbejde på Nordsøcenteret i Hirtshals. Jeg var ikke klar til at flytte til Danmark, så jeg arbejdede ved et tømrerfirma, kørte med min hundeslæde, sejlede og gik på jagt. Efter et år fik jeg hyre på en grønlandsk rejetrawler. Jeg fiskede rejer i Vestgrønland i 2 1/2 år og valgte så at tage til Danmark for at tage en tømreruddannelse. Da jeg blev færdig med min uddannelse, tog jeg kæresten med til Nuuk, hvor jeg arbejdede som tømrer et år. Nu var det kærestens tur til at ville til Danmark og uddanne sig. Det var vemodigt at sige

farvel til Grønland, og jeg lovede mig selv at komme tilbage en dag. Tilbage i kajak Jeg har aldrig helt kunne slippe Grønland. Jeg vil påstå, at jeg næsten dagligt har tænkt på Grønland og haft en drøm om at tage derop på en længere ferie. Jeg drømte om at købe en motorbåd og så sejle fra Sydvestgrønland til Nordvestgrønland. Bruge en hel sommer, og have god tid til at udforske kysten, fiske og gå på jagt. Da jeg har roet kajak i nogle år, blev turen lavet om til en kajakekspedition. Det var ikke realistisk for mig at ro fra syd til nord. Planen blev derfor et fem ugers kajakeventyr i Diskobugten. Diskobugten er et kajakmekka. Masser af isbjerge, fantastisk smuk natur, og et meget stabilt vejr om sommeren.

Profile for greenland today

greenland today no 24  

Stories from Greenland and the Arctic. For all who are interested in culture, business, travel experiences, music, food, development and cli...

greenland today no 24  

Stories from Greenland and the Arctic. For all who are interested in culture, business, travel experiences, music, food, development and cli...

Advertisement