Issuu on Google+

Greenkeeperen

w w w. g r e e n k e e p e r . d k

No 3

2 0 0 7


181x267_3FGronGrp

16/05/06

10:13

Side 1

Pleje af job, plæne og fremtid Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: �

Greenkeeper

Greenkeeperassistent

Anlægsgartner

Anlægsplejer

Produktionsgartner

Væksthusgartner

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Væksthusgartnerassistent

Skov- og Naturtekniker

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Skov- og Naturassistent

Dyrepasser

Dyrepasserassistent

Jordbrugsassistent

Jordbrugsmaskinfører

På det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Ring på telefon 70 300 300 Velkommen til 3F Den Grønne Gruppe

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk


Nothing runs like a Deere Med John Deere får du mere end blot golfmaskiner. Med John Deere’s omfattende sortiment af bl.a. fairwayklipppere, greenklippere, prikkemaskiner, gatorer, kompakttraktorer, opsamlingssystemer og bunkermaskiner behøver du kun at handle ét sted. Herudover får du branchens dygtig-

ste folk, som kan give dig den bedste rådgivning, service og backup – uanset hvor i landet du befinder dig. Opgaver – store som små – løses hurtigt og professionelt. Vores globale reservedelssystem med flere depoter end noget andet firma i verden er helt unikt. Det sikrer dig den reservedel, du

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1 8543 Hornslet Tlf.: 86995541 Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

967_B1065_golfannonce.indd 1

har brug for her og nu med levering inden for 24 timer! Du kender navnet. Se den forskel John Deere gør på din egen golfbane. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler allerede i dag.

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4 4622 Havdrup Tlf.: 46185544 Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

05/03/07 11:32:30


B

e

s

t

y

r

e

l

s

e

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk

Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Telefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476 E-mail: ebdrup@mail.tele.dk

Næstformand: Niels Andersen Cannerslundvej 34, 9490 Pandrup Telefon privat: 9839 3375 Mobil: 4076 3002 E-mail: niels-birthe.andersen@mail.tele.dk

John Nielsen Højdevej 34, 3540 Lynge Telefon privat: 4818 9501 Mobil: 5090 6663 Telefon/fax arbejde: 4586 7322 E-mail: greenkeeper@nielsen.mail.dk

Kasserer: Niels Chr. Just Gl. Færgevej 79, Alnor, 6300 Gråsten Telefon privat: 7465 2634 Mobil: 2147 3859 Fax arbejde: 7465 2909 E-mail: justkraag@c.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jacob Arnkvist Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: jaa@prodana.dk

4

I

R e g i o n s l e d e r e

Bornholm Bent Ruben Larsen, erfagruppeleder Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 Jørn E. Mogensen, regionsleder Rø Golfbaner Mobil: 3084 2445 Nordjylland p.t. ingen regionsleder Viborg John Mikkelsen Telefon arbejde: 8665 9420 Mobil: 2279 1490 Århus p.t. ingen regionsleder Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

Michael Jensen Blenstrupvej 2, Sejlstrup, 9520 Skørping Telefon privat: 9839 6012 Mobil arbejde: 2426 5929 E-mail: aarsgolfklub@keeperne.dk Suppleanter Martin Nilsson Stenderupgade 1, 2. th., 1738 København V Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Flemming Andreasen Hammershøjvej 54, Øland, 9460 Brovst Telefon privat: 9823 6330 Mobil: 2360 6663

n

f

o

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Telefon: 3343 3400 Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343 Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455 Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2440 5430 Storstrømmen Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861 Fyn Kenneth Andersen Gyldensteen Golf Klub Mobil: 3118 8301

Sydvest-Sjælland Mette Glarborg Skjoldennæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546 Søren Andersen Køge Golf Klub Mobil: 2489 0518 København/Frederiksborg Steen Mikael Asserbo Golf Klub Telefon 4772 0520 / 2214 3170


BVh`^cZgi^a \g²heaZ_Z EGD96C6hi^aaZg\ZccZbVgWZ_YZYZ bZidYZgi^ag€Y^\]ZY^cYZc[dgeaZ_Z V[he^aaZÓVYZcd\hZakZk²`hiaV\Zi hVbi^cYZc[dgcn"d\Z[iZgh€c^c\# 

EGD96C6Zgd\h€/ ™ ™ ™ ™ ™ ™ ™

<g²h[g³ ;²gY^\\g²h Heg³_iZh€c^c\ EaZ_ZegdYj`iZg BVh`^cZg 7adbhiZga³\ 7adbhiZg[g³

He³g\dh[dgkZ_aZYc^c\ EGD96C6h`dchjaZciZg`dbbZg\ZgcZe€ WZh³\d\]_²aeZgbZYVi`aVga²\\Z?ZgZh WZ]dk# 7gj\dhhdbheVgg^c\heVgicZg!c€gVgWZ_YZi h`Va[gV]€cYZc#

Egd[Zhh^dcZa\g²heaZ_Z lll#egdYVcV#Y` EgdYVcVHZZYh6$H ;€Wdg\kZ_')-Õ9@"*'*%DYZchZHKÕIa[#/+(&,&+%%Õ;Vm/+(&,&+&.ÕegdYVcV5egdYVcV#Y`Õlll#egdYVcV#Y`


I

n

d

h

o

l

d

I

No 3

G r e e n k e e p e r e n

f

o 8 10 12 14 16 18 20 22 24 32 34

Leder ...................................................................... Line og Søren – en ny spændende duo .................. Vi tager temperaturen på den danske golfverden Danske indslag på dette års FEGGA Konference Det længste golfhul ligger i Haunstrup ............ Til kamp mod filt ........................................... Ærø byder velkommen til greenkeeperne ..... Vestfynsk miniresort ................................... Nordisk golf forskning ............................... Der skal kun være 18 huller på en golfbane Spændende tema-dag på årsmødet .......... Kommunikation & samarbejde med Baneudvalget ................................. Valg af beplantning til golfanlæg ........... Scooter-golf i Gyldensteen ..................... Steen Tinning kigger fremad ................... Banevandring på Ledreborg .................. Høj kvalitet følger spilleren hele banen rundt ................................... Succes for dansk golfturisme ................. “Har vi en aftale? – afsnit 2” .................. Vil du i verden frem, så ..? ..................... Golfbaner & Arkæologi .......................... Lederkursus ............................................ 5 John Deere Gatorere til spændende udlejningsopgaver ............ Håbløst at udrydde dræbersnegle ............ Traktorer til golfbanen .............................. Vejle Fjord har fået ny attraktion ................ The Open, Carnoustie .................................. Niels Andersen ............................................ Regioner ....................................................... Firmaguide 2007 .............................................

6

n

36 40 42 44 46 48 50 52 54 56 57 58 60 62 68 72 74 76 78

2 0 0 7

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 3 21. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Birger Bromann Søren Nicholson

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 10. november

Forsiden Fra DanParcs, Løgstør Foto: Jens Christensen

NB! Vi er desværre nødsaget til at stramme op på deadlinen. Så alle bedes overholde den nævnte dato.

Golfann. sa


De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner.

Topdress og Vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet. Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid). GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1

20/02/07 12:27:47


L

e

d

e

r

2 0 0 7 No 3 G r e e n k e e p e r e n

8

Det næste spørgsmål, som rejser sig er, hvad betyder den meget store forskelligartethed af vore golfbaner så for greenkeeperne? Eksklusive mesterskabsbaner, professionelle Golfcentre, gamle, traditionsrige golfklubber, store ambitiøse golfklubber, mindre golfklubber med begrænset økonomi? Stilles der forskellige krav til greenkeeperen, afhængig af, hvilken art golfanlæg, hun/han ansættes/arbejder i? Svaret er både ja og nej! Vi tror, at enhver golfspiller, uanset hvilken type golfklub, han er medlem af, har en forventning om, at netop hans golfbane er yderst velplejet, også uanset maskinparken, antallet af medarbejdere og økonomien i klubben. Der vil altså altid stilles store krav til greenkeepernes faglige dygtighed og vær sikker på én ting, disse krav vil stige i årene, der kommer. Forskellene vil ligge i den måde, der planlægges og arbejdes på. På de store anlæg og mere og mere i de større klubber vil greenkeepernes, og især chefgreenkeeperens måde at arbejde på være langt mere lig en moderne mellemleders, hvorfor kravene til EDB-kendskab, mandskabsstyring, lederstil, planlægning, budgettering, møde- og forhandlingsteknik, strategisk planlægning osv. osv. vil være forskelligartede. Der vil blive stillet store – og stadig stigende krav – til greenkeepere og chefgreenkeepere, men kravene vil være vidt forskellige, afhængig af den type golfbane, han arbejder på. Lad os heller ikke glemme, at CO2-udslip, fortyndede Ozonlag osv. ser ud til at betyde ændrede klimaforhold. Mon ikke vi skal indstille os på længere tørkeperioder, mere varme, uvejrslignende regnskyl osv. osv. som bestemt ikke vil forbedre arbejdsforholdene på en golfbane, samtidig med at miljøkravene skærpes! Vore konklusioner vil være, at der vil være masser af arbejde og jobs til greenkeepere i fremtiden, men at vi skal dygtiggøre os optimalt for at kunne leve op til de stillede krav. Fremtidens nøgleord vil være uddannelse, lederuddannelse, specialkurser, erfaring, faglig dygtighed. Vore egne krav til løn, ansættelsesbetingelser, arbejdsbetingelser, maskinpark, mandskabsgoder og antal medarbejdere skal stige i takt med udviklingen og de stillede krav, men vi skal – for vor egen og for fagets skyld – bedre og bedre være i stand til at leve op til krav og forventninger. Det gælder for greenkeepere såvel som for enhver anden faggruppe. De dygtigste får altid de bedste jobs, den bedste løn og de bedste arbejdsbetingelser – så lad os dygtiggøre os og uddanne os bedst og mest muligt, for vor egen – for fagets – og for golfsportens skyld. HUSK – vi er alle ens for Vorherre, men – der nogle, der er mere ens end andre!

Det er svært at spå – især om fremtiden

idestående citat er naturligvis hentet fra gode, gamle Storm P, og selvom han havde ret, den ærke-danske Storm P, så er der alligevel forskellige strømpile, både i positiv – og negativ retning, som giver os ret til formodninger og holdninger, når talen er om vore danske greenkeeperes fremtid. Antallet af golfbaner i Danmark er stadig kraftigt voksende, vi har passéret de 170 og der er omkring 25 nye anlæg på tegnebordet og planlægningsstadiet, hvoraf vi vel kan forvente, at ca. 15 af disse bliver realiseret. Hertil kommer et stadig stigende antal Pay-and-Play baner, som ligeledes har behov for kvalificeret banepleje. Vi kan altså med sindsro slå fast, at der i årene fremover vil være stort behov for et stigende antal greenkeepere – udover den naturlige afgang af ansatte i faget. Vi er endog temmelig sikre på, at det vil blive nødvendigt at markedsføre faget “greenkeeping” kraftigt for at tilsikre den nødvendige tilgang til faget og dets uddannelser. Med hensyn til behovet nye golfbaner i fremtiden, så må vi konstatere, at dette, selv i vort lille land, er meget geografisk bestemt. Hvis vi holder de store købstæder udenfor, så ser det ud til, at der i dele af Jylland synes at være rigeligt med golfbaner, der er i hvert fald en del baner, som meget gerne så flere medlemmer, medens der omkring de store købstæder i Provinsen samt i særdeleshed i NordKøbenhavn og Nordsjælland er alenlange ventelister. Mon ikke problemet med ventelister kun kan løses, hvis kommende golfspillere indstiller sig på en lidt længere køretur, når de skal spille hjemmebanen? Et andet aspekt i de nye golfbaner er arten af disse. Vi tror, at behovet for meget eksklusive mesterskabsbaner som eksempelvis Lübker Golf Resort, 36-huls anlægget i Farum, Trent Jones-banen på Skjoldnæsholm, Ledreborg Palace Golf, Det kommende GOLFIN anlæg v/ Ry, altså alle golfanlæg i høj klasse med dyre indskud/aktier, høje kontingenter og forhøjet green-fee, meget hurtigt kan inddækkes og faktisk allerede er inddækket med de bestående og kommende, kendte projekter.


I_aa[[jZ[`b_]jl[`h



<ehh

£dia[i[dj_Zb_]i©iedijWhj5

7h[dW >ªij;njhW 

£dia[i[defj_cWbi©iedijWhj5

7h[dWIjWhj Iecc[h

?aa[X[^el\ehj_b\ªhj\ei\eh5

7h[dW=eb\

8[^el\ehj_b\ªhj\ei\ehe]c_ahe5

7h[dW=h[[dFbki

£dia[i[j\kbZjZ©aa[dZ[fheZkajc[Z bWd]j_Zil_ha[dZ[al©bije\5

7h[dW>eb_ZWo ;\j[hh

£dia[i[defj_cWb[\j[hhii©ied5

7h[dW>ªij;njhW

Id[cjl©b][hZkZ[jh[jj[7h[dW >l_iZkl_b]ªZia[Z_d[]h[[die]j[[iefj_cWbj^[b[ i©ied[d"[h7h[dW]ªZd_d][hfh©Y_iZ[j"Zk^WhX[^el \eh$C[Z7h[dWaWdZkj_bfWii[]ªZiad_d][dj_bZ[Wajk# [bb[\eh^ebZfZ_d[]h[[die]j[[i$  ?iWcWhX[`Z[c[Z[h\Whd[]h[[da[[f[h[e]leh[i[]d[ ]ªZd_d]i#[aif[hj[hkZl_ab[hl_aedijWdj7h[dW"iec^Wh \[jijehikYY[ifb[Z[dZ[ZWdia[e]kZ[dbWdZia[XWd[h$ C[h[_d\ehcWj_edec7h[dWaWd\_dZ[ifmmm$oWhW$Za


A

r

t

i

k

e

l

Line og Søren

– en ny spændende duo

Det kommende golfanlæg Proark Golf – Kildebjerg Ry designes af golfbanearkitekten Line Mortensen og professionelle Søren Kjeldsen Af Jens Christensen • jens@jens-keeper.dk n ny og spændende golfmæssig duo skal stå for designet af 27 huller og træningsfaciliteterne i Østjyllands nyeste golfprojekt, Proark Golf – Kildebjerg Ry. Dét gælder den internationalt anerkendte banearkitekt Line Mortensen og den professionelle golfspiller Søren Kjeldsen – et samarbejde, der gerne skulle resultere i, at anlægget bliver ét af Danmarks mest attraktive både med hensyn til kvalitet og spillevenlighed. – Jeg har aldrig arbejdet sammen med en professionel golfspiller før, men efter kun nogle få møder med Søren Kjeldsen er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan skabe et anlæg, der bliver lige så unikt som resten

hørte til den danske amatørelite. I dag bor hun i Skotland – og spiller i øvrigt fra handicap 3. Søren Kjeldsens involvering i banedesignet skyldes, at han han har Proark som sponsor. Han får naturligvis Kildebjerg Ry som sin danske hjemmebane, når den er færdigbygget. Ingen kompromisser Søren Kjeldsen mener, at der generelt ikke kæles nok for detaljerne på danske golfbaner – med et mindre godt helhedsindtryk til følge: – Det er de små detaljer, der afgør, hvordan en golfbane opfattes kvalitetsmæssigt, så derfor vil vi ikke indgå kompromisser i

Line Mortensen og Søren Kjeldsen har kendt hinanden i mange år, men det er første gang, de skal samarbejde om designet af en golfbane.

Foto: Joakim Ladefoged

10

af den bydel, golfbanen rent faktisk er den del af, siger den Line Mortensen, der sin unge alder (36 år) til trods allerede har slået sit navn fast som banearkitekt og arbejdet med projekter i både Danmark, Tyskland, Holland, England og Spanien. Hun har bl.a. fået stor ros for den første danske bane, hun 100 procent har haft designansvaret for, Gyldensteen Golf i Bogense. – Det er første gang, jeg er med-designer på en golfbane, så dét er ekstra spændende for mig. Jeg har spillet mange fantastiske golfbaner gennem min professionelle karriere, så jeg kan helt sikkert bidrage med gode detaljer, lyder det fra Søren Kjeldsen, som har kendt Line Mortensen, siden hun


255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

G r e e n k e e p e r e n

No 3

den retning. Hullernes længde betyder nødvendigvis heller ikke kvalitet. Det er udformningen, der først og fremmest tæller, og dét kommer Kildebjerg-banen til at afspejle – sammen med spillevenlighed. Line Mortensen skitserede allerede Kildebjerg-banen for seks år siden – som golfbanekonsulent for Ry kommune – og den skitse afviger ikke meget fra det oplæg, som Proark Golf nu har præsenteret og vil gennemføre – med de detaljer, som Søren Kjeldsen kan tilføje i enighed med Line Mortnsen. – 18 hullers-banen får par 72 og kommer til at ligge i en åbent landskab med 12 større og mindre søer. Arealet skal beplantes så meget, at banen med tiden bliver en parkbane, forklarer Line Mortensen, også har været chefdesigner på 9 hullers-banen, tilsom sportsbaner, som får play & pay-status og par 31.

OPTIMÉR DIN BANE MED

VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

2 0 0 7

BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …

Det vides endnu ikke, hvornår Kildebjerg-anlægget – der også omfatter klubhus og maskinhus – vil stå færdigt. Starttidspunktet for anlægsarbejdet afhænger nemlig, hvad arkæologer finder på golfbanearealet i løbet af efteråret. Man véd, at der har været bosættelser i området helt tilbage i stenalderen, vikingetiden og jernalderen, så spændende udgravninger imødeses fra arkæologisk side. – Forhåbentlig kan vi starte anlægsarbejdet i løbet af foråret 2008, så hele anlægget kan være færdigt senest medio 2010, siger Thomas Lauritzen, administrerende direktør i Proark Golf, der også driver golfcentrene Blokhus Klit, Hjarbæk Fjord, Kalø, Odense Eventyr, Fredensborg, Møn og Skjoldenæsholm. Thomas Lauritzen vil endnu ikke afsløre, hvad det skal koste at blive medIndividuelle efterskal ditinvestere ønskei en lem af Kildebjerg Ry – udover atbland. hvert medlem børsnoteret aktie. Konkurrencedygtige priser Det ligger næsten i kortene, at Kildebjerg Ry-banen vil få manKort leveringstid ge lokale medlemmer, idet en helt ny bydel med 700 ejerlejligheKvalitet uden omkring kompromis der og parcelhuse er projekteret banen. Parcelhusgrundene blev nærmest revet væk, og på sigt giver de mange boliger Rationel produktion, sikker levering ca. 2.000 beboere omkring golfbanen, som simpelthen har været købsårsag for mange familier.

BUNKERSAND

Ingen pladsbesparelser Det samlede Kildebjerg Ry-projekt er unikt derved, at det udover Efter USGA golfbanen og boliger også omfatter 66.000 etagekvadratmeter til Optimal kornkurve - 1,4 mm videnvirksomheder plus en børnehave, 0,5 så projektet fremstår som en helhed, hvor bygninger, natur og infrastruktur spiller sammen. Ens spillebetingelser i alle vejrforhold – Det helt unikke i dette projekt set med en golfbanearkitekts Ingen øjne er, at jeg har haft ekstraordinære medbestemmelse omudgifter golfbanenstilplacering i slibning af betydet greenklippere projektet fra Dag 1. Dét har én meget vigtig ting – at man ikke har sparet på pladsen til golfhullerne, som det ellers kendes det fra andre golfprojekter med omkringliggende bebyggelser, siger Line Mortensen, der er kendt for at udnytte den bestående natur til noget nær fuldkommenhed. Hun glæder sig specielt til at fremvise 6. hul på pay & play-banen, et kort par 3, der nærmest vil give folk åndenød – af lutter benovelse over natursceneriet. Som hovedansvarlig for anlægsarbejdet har Proark håndplukket chefgreenkeeperen på Odense Eventyr Golf Center, Bendy Sørensen, mens Carsten Brandt fra Skjoldenæsholm Golf Center er ansat som projektchef.

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

teesteder, fairways og greens Arkæologer i arbejde

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

� Rengøringsmidler

� Håndrensemidler

� Svanemærkede Produkter

� Aerosoler

� Affedtningsmidler

� Papirvarer

� Organiske Opløsningsmidler

� Diverse Rengøringstilbehør

� Bilvask- og Bilplejemidler

� Private Label Produktion

� Specialprodukter

11

� Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

� din leverandør

www.dansand.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

� til det meste � og de fleste

11


A

r

t

i

k

e

l

Vi tager temperaturen på den danske golfverden Af Jacques Borggild

G

olfsporten i Danmark har i de senere år oplevet et sandt boom og er anno 2007 den næststørste idrætsgren i landet, kun overgået af fodbold, og når vi taler om udøvere over 25 år, så er golfsporten den største i dette land. Men hvordan har vores gamle gentlemanssport, hvor vi stort set er vore egne dommere, hvor traditioner, etikette og moral er væsentlige elementer, det så egentligt med denne enorme tilgang af nye udøvere. Og hvordan har vore greenkeepere det? “Greenkeeperen” har stillet en række spørgsmål om antal golfba1

o

12

2

o

2

o

3

o

Henrik Knudsen, Golfredaktør, VIASAT GOLF Måske er jeg ikke den rette til at svare på alle spørgsmål, da jeg jo mest beskæftiger mig med den professionelle golf, men generelt går det jo rigtig godt i Danmark. Vi har vel aldrigt haft så mange, store talenter, som nu og jeg glæder mig meget til at se deres udvikling. Jeg finder det en fin ting med de nye mesterskabsbaner, de kan uden tvivl være med til at højne hele vort danske niveau, da der jo virkelig synes at være tale om klasse-baner. Vi har for dårlige vilkår for idrætslærere og andre, som ønsker at formidle golfsporten, Danmarks næststørste sportsgren, til de unge. Hvor skal de gå hen?, Vi har ingen pitch-and –putt baner, men jeg kan røbe, at vi er nogle, som arbejder med dette problem – der sker snart noget på denne front.

Bendy Sørensen, Formand, DGA Der er stadig meget at forbedre, når vi ser på greenkeepernes arbejdsforhold og –betingelser, men det er blevet bedre, og det skal blive meget bedre endnu. Vi skal også gribe i egen barm og arbejde meget med uddannelse, lederuddannelse,

4

o

5

o

ner, indskuds- kontingent- og greenfeestørrelser, om moral, spiltempo, fifleri, golfregler, om greenkeeperens arbejde på banen, om pay-and-play-baner, pitch-and-putt-baner, om DGU’s fremtidige rolle og om meget mere, til en række kompetente og kendte mennesker indenfor golfens dejlige verden. Vi har sakset lidt i svarene og bringer mange af disse i telegramstil for ikke at trætte vore læsere med en alt for lang artikel, men vi har forsøgt at gengive meninger og holdningerne i alle svar så korrekt som muligt. 6

o

7

o

kurser, således at vi er i stand til at leve op til de stadig voksende krav. Antallet af golfbaner er et meget sværtløseligt problem. Der er allerede nu for mange i visse egne af Jylland, men alt for få omkring de store byer, særligt nord for København/Nordsjælland. Jeg tror, at der snart er nok af de store super-anlæg. Jeg var meget glad for at se Ledreborg’s lokalregler: Greenkeeperen har fortrinsret, når han arbejder på banen, han skal give tegn før der må spilles videre. Fin regel – den bør indføres i alle golfklubber. Langsomt spil og manglende vilje til at lukke igennem er et stort problem, det kan skade golfsporten alvorligt. Der er alt for mange, som omgås etikette og golfregler meget lemfældigt.

Karsten Bjergø, Redaktør, “GREENKEEPEREN” Jeg håber, at der vil udvikle sig mere respekt omkring vort arbejde som greenkeepere. Det har det skortet på i mange klubber. Vi er kun mennesker og vi begår også vore fejl, men tingene er ofte mere komplicerede, end det kunne se ud til med en golfspillers øjne.

8

o

9

o

10

o

11

o

Jeg håber, at organisationsformen i mange klubber vil ændres og gøres tidssvarende, således at greenkeeperen deltager i alle beslutninger vedr. maskinindkøb, banepleje, baneændringer osv. Er vi mon på vej ind i en tid med mere tørke, skybrudslignende regnskyl, og generelt set mere extreme vejrforhold? Jeg håber, at alle golfklubber og golfcentre vil bevare deres egen greenkeeper-stab. Jeg har svært ved at se fordelene ved, at lade andre passe banen!

Carsten Tuen, Generalsekretær, DGU DGU har masser af programmer, undervisningsmaterialer og info-kurser for idrætslærere. Alle klubber er meget positive overfor besøg fra skoler, ungdomsskoler osv. Vi har aldrig problemer med dette. Jeg er meget positiv overfor pitch-andputt-baner, som kan være en udmærket fødekæde til vore golfklubber, men pitchand-putt er jo en selvstændig disciplin med egne regler indenfor golf. Kun 3 jern i alt er tilladt, f.eks 2 jern og 1 putter. Jeg er vidende om, at der er flere anlæg på vej. Antallet af golfbaner er et svært løseligt problem. Der synes at være anlæg nok i visse dele af landet, medens der stadig er

12

o


No 3

G r e e n k e e p e r e n alenlange ventelister andre steder. Vi bør nok i DGU overveje større flexibilitet omkring medlemskaber, det kunne være med til at løse problemet. De nye mesterskabsbaner er godt for golfsporten, de kan være med til at højne den generelle standard, og de vil være med til at højne Danmarks renomé som et spændende golfland. Der synes at være større velvilje omkring Aarhus og København til at betale større indskud og højere greenfee end i resten af landet. Det er en vigtig opgave for DGU i fremtiden at holde sammen på golfen i Danmark. Der kan være – og er uden tvivl meget forskelligartede interesser i de forskellige typer af golfbaner, fra de største privatejede, måske børsnotérede og pro-

13

o

14

o

15

o

16

o

Birger Bromann, Webmaster, DGA Langsomt spil er ok for mig, det er jo en del af golfspillet, at man nyder naturen, men folk skal lære at lukke igennem. Det betragtes – helt uforståeligt af mange for nedværdigende at skulle lukke igennem. Enhver form for fifleri, hvad enten det er i opadgående eller nedadgående retning er komplet uacceptabelt og burde straffes meget hårdt – f.eks med lang karantæne. Mange golfspillere omgås reglerne meget lemfældigt, når de spiller “friendly matches” med vennerne. Uforståeligt, de spiller jo ikke golf, når de bøjer reglerne, lægger æg, eller hvad de nu finder på, og det kan måske være svært for dem at spille med i “rigtige” golfmatcher, hvor det naturligvis ikke tolereres, at man bøjer reglerne. Spillere, som ikke lægger tørv på plads, retter nedslagsmærker op eller river efter sig i bunkerne bør acceptere kontingentstigning, der burde jo ansættes extra mandskab til at rydde op efter dem. Jeg håber, at flere og flere golfklubber indser nødvendigheden i at give greenkeeperne ordentlige ansættelses- og arbejdsvilkår. Således, at greenkeeperne får mulighed for at leve op til de krav, som stilles af klubmedlemmer og bestyrelser. Naturligvis skal greenkeeperne også ud-

2 0 0 7

fessionelle virksomheder til ganske almindelige golfklubber. Det er jo forskelle, som vi ikke har oplevet tidligere. Vi har nok oplevet store forskelle i klubberne, men på helt andre områder. Det er meget vigtigt for fremtiden, at vi kan fastholde de frivillige medarbejdere. Det går fint med dette i DGU, men vi udarbejder også meget detaljerede planer for deres arbejde og hvilke benefits, de frivillige medarbejdere får. Det er sværere i golf end i andre idrætsgrene. Vi modtager ikke kommunale tilskud. Tankevækkende at sammenligne antallet af lønnede medarbejdere i Danmark og Spanien. Vi har 5 i snit pr. klub, i Spanien er der 50! DGU bør måske overveje brugerbeta-

17

o

18

o

19

o

20

o

danne sig bedst muligt og besidde den fagligt, nødvendige dygtighed, men man oplever ofte meget forskelligartede kvaliteter på vore golfbaner og mon det altid skyldes greenkeeperen?

Søren Clemmensen, FORMAND, DGU Sportsligt har det vel aldrig gået så godt for vore amatørgolfere som nu. Vi har rigtig mange store talenter, som arbejder meget seriøst med deres golf. Det bliver meget spændende at følge deres udvikling. Tingene fungérer godt i DGU, vore medarbejdere gør en professionel og entusiastisk indsats, vi har alle de frivillige medarbejdere, dommere, tu-ledere, ratere, osv. som der er brug for. Vi er meget taknemmelige for dette. Men vi gør også meget ud af at planlægge arbejde og benefits og vi giver dem fuldstændig administrativ opbakning. Det er meget svært at bedømme, hvornår vi i Danmark har kapacitet nok til at optage alle de nye golfspillere. Der synes allerede nu at være overkapacitet i visse dele af Jylland, medens der stadig er lange ventelister i Nordkøbenhavn og på Nordsjælland. Det er meget vigtigt, at vi bevarer moralen i vort golfspil. Jeg synes at de nye medlemmer generelt set får en god uddannelse

ling. Klubberne trækker ikke lige meget på den hjælp, DGU kan yde, men de betaler det samme pr. medlem. Langsomt spil og manglende viden om – eller vilje til at lukke igennem er et stort problem, som kan være meget genérende for golfsportens fremtid. Det bør der gøres noget alvorligt ved. De såkaldte “Audi-drenge’s” holdning til golf og deres opførsel på golfbanen er helt forkert. De møder op og forventer at alt er klappet og klart til dem og mener i øvrigt, at alle er til for dem. De bør have noget mere at vide om etikette på en golfbane.

21

o

22

o

23

o

24

o

i etikette og golfregler, men det er vigtigt, at vi følger op på det i golfklubberne også overfor os, som har spillet i mange år. Vi kunne uden tvivl nok trænge til at få afpudset vort regelkendskab. Etiketten er vigtig på en golfbane, man kan ikke, med de nuværende medlemstal i mange klubber, forvente, at man kan komme farende og spille en golfrunde på 3 timer samtidig med at man kravler rundt på greens og læser puttelinier fra alle vinkler – uden at overveje at lukke igennem, som jo desværre for mange golfere er en helt uhørt handling. Vi skal bevare moralen i golfspillet, behandle hinanden godt og med respekt og spille golf i det rigtige handicap og efter golfreglerne. Alt andet er uacceptabelt. Mange tror det ikke, men vi er i DGU meget positive overfor pay-and-play baner såvel som overfor pitch-and putt baner, som begge kan være fortrinlige fødekæder til vore golfklubber. Vi har alle utroligt godt af at spille pitchand-putt med f.eks 2 jern og 1 putter. Det højner uden tvivl standarden i vort spil og giver os i øvrigt mulighed for at snuppe en hurtig golfrunde på måske kun 90 minuttet i stedet for de normale 4 timer. Jeg ser frem til, at der endelig kommer pitch-and-putt baner i Danmark.

25

o

13


A

r

t

i

k

e

l

Danske indslag på dette års FEGGA Konference Dette års FEGGA (Federation of Golf Greenkeepers Association) blev i år afholdt Slovenien, som er en relativt ny nation indenfor golf og greenkeeping. Den 2 dage lange konference fandt sted i en idyllisk badeby Portoroz, kun 30 minutters kørsel fra den Italienske grænse. Begge konferencedage var Danmark repræsenteret på talerstolen. Søren Nicholson fortalte på førstedagen om sine erfaringer fra sit legat ophold hos Swan Golf Designs i England. Dagen efter fremlagde Niels Christen Just de natur og plejemæssige udfordringer som den danske pesticidaftale indebærer. Dette indlæg var på vegne af DGU, som ikke selv kunne være med på konferencen.

14

or de som ikke kender FEGGA, kan denne organisation kort forklares ved at være en paraplyorganisation for de europæiske greenkeeperforeninger inklusiv Dansk Greenkeeper Forening. FEGGA’s mission er at være organisationen som samler de nationale greenkeeperforeninger og derved muliggøre udvekslingen af erfaringer og ideer på tværs af greenkeeperforeninger og organisationer. FEGGA er også den instans som varetager greenkeepernes interesser på et europæisk plan, f.eks. i EU hvor mange miljømæssige spørgsmål bliver behandlet. Dette års FEGGA konference havde 75 deltagere som repræsenterede 39 organisationer heraf 18 nationale greenkeeper

foreninger. Foruden de delegerede som kom fra greenkeeperforeninger, bestod dette års gruppe traditionel vis også af personer som omkranser den europæiske greenkeeping såsom: R&A, European Golf Association, European Golf Course Owners Association, Miljø organisationer, sponsorer og leverandører osv. FEGGA er således et forum hvor der opstår dialog på tværs af hele greenkeeperbranchen, hvilket er til gavn for os greenkeepere og giver bedre greenkeepereforeninger, uddannelse, miljø osv. Der opstår en stor synergieffekt når den europæiske “greenkeeperfamilie” mødes til konference og det er de udsendte repræsentanters opgave at formidle den viden til gavn for alle greenkeepere. Dette års FEGGA konference havde to temaer: “Uddannelse og Forskning” på dag ét, og “Miljø” på andendagen. Mellemrubrik FEGGA arbejder med uddannelse på to hovedområder: Stipendier til greenkeepere som ønsker at lære mere om de mange facetter af greenkeeping, og EGEU (European Greenkeepers Education Unit) udvalget som har til hen-

Søren Nicholson

sigt at udvikle en fælles europæisk standard for greenkeeperuddannelsen. Netop manglen på en fælles definition af greenkeeperuddannelsens forskellige trin er med til at hindre arbejdskraftens fri bevægelighed. Der vil desuden være mange samarbejdsmæssige fordele ved en ensartet europæisk uddannelse. I dag er der stor forskel på de enkeltes landes greenkeeperuddannelse: Nogle lande har ingen uddannelse til deres greenkeepere, mens andre lande (f.eks. England) har en lang tradition for at uddanne greenkeepere, hvilket gør at deres greenkeepere er efterspurgte i udlandet. Jeg bliver tit spurgt, hvor den Danske greenkeeper uddannelse ligger i forhold til vores europæiske kollegaer, og mit svar er at vi ligger på en top 5 overgået af de Britiske Øer og Sverige. Det er planen at EGEU fremlægger deres forslag til en europæisk standard ved dette års Svenske Elmia udstilling og konference i september. Mere om dette i et senere nummer. På førstedagen holdt undertegnede et foredrag om min tid hos golf arkitekt firmaet Swan Golf Designs, og fortalte om de erfaringer som jeg havde fået ved at krydse mit kendskab til greenkeeping med en indsigt i golf arkitektur som var helt nyt for mig. Foredraget tog udgangspunkt i den præsentation jeg gav i forbindelse med dette års Uge 2 kursus i Nordjylland. Foruden mit og Dean Cleaver’s foredrag


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

om EGEU, var der også indlæg fra to stipendiemodtagere fra henholdsvis Polen og Finland som havde været på studieophold i Spanien, og fra den heldige Kris Van Ingelgem fra Belgien som havde været en tur til Irland for at sætte banen op til i sidste års Ryder Cup turneringen. På andendagen var temaet “miljø og greenkeeping”, med talere fra Golf Environment Europe,, Danmark, USA og Tyskland. Formålet med fremlæggelserne var at formidle forskellige modeller for hvordan vi som greenkeeper bedre kan bevare og forbedre golfbanernes natur og samtidig blive set som miljøansvarlige af vores omgivelser. Niels Christian Just fremlagde i den forbindelse den såkaldte “Danske model”, som dækker over pesticidaftalen indgået mellem DGU og kommunernes landforening. Niels Christian Just fortalte om de miljømæssige problemstillingerne vi har i Danmark, og gjorde dette på vegne af DGU’s miljøkonsulent Torben Kastrup som desværre var forhindret i at deltage i konferencen. Gennemslagskraften og forParkland Hormolinmuld

176x120

Niels Chr. Just.

land er begyndt at blive underlagt de samme miljørestrektioner som herhjemme. Danmark er interessant for de andre europæiske lande fordi vi kan ses som et varsel for hvad der i fremtiden vil være gældende for de øvrige greenkeepere i Europa.

bløffelsen blandt de lyttende delegerede var dog ikke til at tage fejl af. De danske miljøtiltag er langt mere vidtgående end hos noget andet land i Europa, kun Hol-

07/09/06

9:24

Efter FEGGA konferencen var det tid til den årlige generalforsamling, som jeg ikke vil komme videre ind på her, men kun henføre til vores hjemmeside: www. greenkeeper.dk under Members only! Og videre til referater hvor der ligger et referat af FEGGA’s generalforsamling. Der er dog en ting som jeg gerne vil fremhæve, nemlig at Danmark er blevet valgt til at være vært for FEGGA konferencen i 2009, hvilket jeg ved DGA bestyrelsen er meget stolte af.

Side 1

15 ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft. På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt, samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter det kraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den 6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hver tømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinen er desuden særdeles nem at rengøre. På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinen konturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs af denne. Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner, som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, ligesom vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgivning om græspleje. Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApS Yderholmen 5, 2750 Ballerup


A

r

t

i

k

e

l

Det længste golfhul ligger i Haunstrup Aktiv Fritids 11. hul har overhalet 10. hul på Himmerlands New Course

16

Tekst og foto: Jens Christensen

15. hul, par 3, stiger hele 20 meter fra teestedet til greenen og kræver derfor et både højt, langt og præcist slag.

en danske golfverden har fået endnu et par 6-hul – udover dét, der altid har været på Himmerland Golf & Country Clubs New Course. Det er den kombinerede klub- og pay & play-bane Aktiv Fritid i Haunstrup mellem Herning og Videbæk, som har kopieret denne ekstremitet – der ikke findes i golfterminologien, hvor man normalt kun opererer med par 3-, par 4- og par 5-huller. Med en længde på 644 meter fra gul tee overtager 11. hul i Aktiv Fritid dermed positionen som Danmarks længste golfhul fra Himmerland-banens 11. hul, der “kun” måler 621 meter – fra både gul og hvid tee. Men ikke nok


G r e e n k e e p e r e n

med dét. Også fra rød tee (damer) på samme hul overhales Himmerland længdemæssigt af Aktiv Fritid – med 37 meter, nærmere præciseret 584 meter i forhold til 547. Det er intet mindre end et “monsterhul,” Aktiv Fritid kan byde på, idet det “knækker” to gange, én til hver side, inden det slutter med et indspil til greenen over hjørnet af en sø. At der som regel er sidevind fra venstre/vest, gør ikke det just lettere “at tæmme monsteret”. Billigt alternativ – Vi har primært skabt par 6-hullet for at gøre opmærksom på vores eksistens, og det har da også allerede vakt stor nysgerrighed blandt ikke-lokale spillere, fortæller Ulrik Møller, der sammen med sin kone, LiseLotte, ejer og driver Aktiv Fritid. Anlægget adskiller sig fra de fleste andre i Danmark ved, at det tager imod både klubspillere og klubløse pay & play-spillere. Haunstrup Golfklub lejer sig ind på Aktiv Fritid, og klubben er foreløbig nået op på 169 medlemmer – stort set alle lokale. Dét undrer Ulrik Møller, dels fordi et årskontingent kun står i 2.000 kroner, og dels fordi der ikke kræves indskud ved indmeldelse: – Mange steder i Danmark kan folk jo ikke komme ind i de lokale golfklubber, fordi disse

No 3

2 0 0 7

Danmarks længste golfhul for både herrer og damer er etableret på Aktiv Fritid-banen i Haunstrup.

har lukket for tilgang af nye medlemmer. For disse mennesker er vi et godt og billigt alternativ – ikke mindst fordi vi, i samarbejde med golftrænerskolen i Ikast, arrangerer instruktionskurser, der ender med udstedelse af “det grønne kort” som giver adgang til greenfee-spil på de fleste af landets DGU-baner. Et sådant kursus på fire fulde træningstimer koster vel at mærke kun 1.100 kroner. Større udfordringer Ulrik Møller både håber og forventer, at udvidelsen af hans bane fra 9 til 18 huller vil tiltrække både flere klubspillere og pay & play-spillere. Antallet af sidstnævnte vil givetvis stige, fordi Aktiv Fritid er den kun anden jyske pay & play-bane med 18 huller, idet den hidtil eneste har været Hansted Pay & Play ved Horsens. Aktiv Fritids ni nye huller (par 35) byder på væsentligt større udfordringer end de ni gamle huller (par 30). Par 6-hullet vil nemlig ikke være alene om at volde problemer for selv etablerede klubspillere. Dét vil også 13. hul, par 4, med en lavtliggende, smal green på en halvø, der rager

ud i en sø. 15. hul, par 3, 171/146 meter, op af en bakke med en højdeforskel på 20 meter fra tee til green kræver et både højt, langt og præcist slag, og endelig skal drivet på 18. hul, par 5, passere hjørnet af en sø. I øvrigt er de gamle ni huller forbedret samtidig med udvidelsen til 18 huller, idet ét par 3-hul (2.) er lavet om til et par 4, mens to andre par 3-huller (3. og 5.) er forlænget. Tre af de seks par 3-huller på for-9 (5., 7. og 8.) måler over 200 meter fra gul tee, så her er tale om alvorlige “herrehuller”. Efter færdiggørelsen af de ni nye huller er Ulrik Møller i øvrigt startet på en udvidelse af klubhuset, så det på én gang kan huse klubmedlemmer, pay & playspillere og overnattende gæster på hans husmandssted.

Yderligere info: www.aktivfritid-herning.dk ww.haunstrupgolfklub.dk

17


A

r

t

i

k

e

l

Til kamp mod filt Af Lasse Lindholm Produktchef maskiner, Prodana Seeds A/S

T

opdressing er et godt redskab i kampen mod filt på greens. Nøglen til succes ligger i at tilføre ganske små mængder topdressing men til gengæld gøre det ofte. På denne måde bliver aflejringen af organisk materiale i toppen af vækstlaget hele tiden fortyndet med sand.

18

NYHED - ProPass 180 leveres som standard med computerstyret bånd og tallerkener

Filt giver problemer Opbygning af filt i alle typer plæner er en naturlig proces, der ofte skaber store problemer. Filt er et lag af organisk materiale, der opbygges hurtigere, end det naturligt kan nå at nedbrydes. Filt forhindrer den naturlige balance mellem ilt og andre luftarter i rodzonen og reducerer dræningsevnen. Under fugtige forhold vil vand og kvælstof blive tilbageholdt i filtlaget, og modsat under tørre forhold kan filtlaget blive så tørt, at det er vanskeligt at vande vækstlaget op igen. Et mindre lag filt kan være en fordel, idet det skaber elasticitet i overfladen, som resulterer i øget slidstyrke og modvirker jordkomprimering. Et tykt filtlag resulterer imidlertid i: • Nedsat gennemtrængelighed – fi lt kan tilbageholde 4-6 gange så meget vand, som en USGA-specifikation sand/muld. • En blød spilleoverfl ade hvor der nemt afsættes fodaftryk. • Langsommere boldrul. • Øget risiko for svampe- og insektangreb. • Større tørkeskader. • Dårligt rodsystem.

ProPass 180 – let og manøvredygtig topdresser.

Lidt og ofte Med den stadig øgede efterspørgsel efter bedre spilleoverflader, især på greens, og indførslen af nye og mere tætte græssorter, stiger behovet for at kontrollere filtopbygningen og at sætte fokus på nye teknikker. Traditionelt har man bekæmpet filt ved at dybdelufte greenen et par gange om året med Verti-Drain® maskiner med hugpiber og derefter sprede en større mængde topdressing for at fylde hullerne op. Spredning af store mængder topdressing med lange intervaller resulterer dog som regel i lagdelinger af filt og sand, som påvirker rodvæksten negativt. For at undgå dette bør der spredes topdressing efter devisen “lidt og ofte”. Små, jævnlige tilførsler af topdressing blander sig med filten og skaber faste og jævne spilleoverflader. Greens, som får topdressing lidt og ofte, kvitterer med et ensartet miks af organisk materiale og sand ned gennem rodzonen, og man undgår på denne måde den uønskede lagdeling. Tips om topdressing I det succesrige program for topdressing afstemmer man mængde og frekvens af topdressing med græsartens “produktion” af filt. I praksis betyder det, at man bør sprede topdressing ca. hver anden uge. Forsøg har vist, at jævnlige tilførsler af små mængder topdressing forbedrer kvaliteten af spilleoverfladen og nedsætter risikoen for sygdomme. Det er dog vigtigt at


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

Er du på vej til

superligaen af greenkeepers? Hedensted Golf Klub har ambition om at blive blandt landets bedste – derfor søger vi en chefgreenkeeper med ligeså store ambitioner. Siden klubben første gang åbnede banen for spillere i 2004, er der sket rigtig meget. Og vi har haft et godt udgangspunkt med beliggenhed i naturskønne omgivelser ved Torup Bakker og klubhus i en hyggelig, nyrenoveret bindingsværksgård.

ProPass 180 spreder hurtigt og jævnt små mængder topdressing.

Frihed under ansvar Vi ved, at frihed til selv at tage beslutninger og ansvar i dagligdagen højner kvaliteten af det arbejde, man udfører. Derfor tilbyder vi vores nye greenkeeper en stilling med stor frihed til at føre gode idéer ud i livet.

understrege, at den samlede tilførsel af sand bør være mindst 15 mm pr. år.

Vores greenkeeper skal indgå i et team med nogle seriøse og dygtige kollegaer, der alle har et indre drive til at komme frem i livet. Lysten til at ville udvikle sig sætter vi højt. Derfor tilbyder vi gode muligheder både for faglig efteruddannelse og personlig udvikling.

Tør topdressing For at opnå det bedste resultat efter “lidt og ofte-metoden” skal greenkeeperen udvise både tålmodighed og omhu for at undgå lagdeling. Topdressingen bør f.eks. være så tør som mulig for at opnå den bedste spredning og blanding ned i græsset. Selve nedarbejdningen af topdressingen kan også være besværlig i de nye, tætvoksende græssorter, specielt hvis der er sandpartikler over 0,5 mm. De nye generationer af topdressere har dog som regel så gode spredeegenskaber, at en let børstning eller vanding er alt, hvad der behøves for at få sandet ned i græsset. Moderne topdressere gør det muligt at sprede disse små mængder hurtigt og jævnt.

Klubben i tal Klubbens medlemmer tæller knap 1000, og vi har en ambition om at blive områdets mest attraktive golfklub både for medlemmer og personale. Vi har et fantastisk baneanlæg bestående af en udfordrende 18-hullers bane (par 71) samt en 9-hullers korthulsbane på hele 1.800 meter.

Vibrerer sandet ned Under varme og tørre forhold bør man være varsom med børstning og absolut ikke benytte slæbenet. Græsset kan beskadiges og risikoen for sygdomme øges. En ulempe ved “lidt og ofte-metoden” er, at sandet kan øge sliddet på klipperen og give forhøjede udgifter til vedligeholdelse. Dette kan man dog let undgå ved at “vibrere” greens med f.eks. True-Surface® lette vibratorruller umiddelbart efter man har spredt topdressing for at få sandet arbejdet ned i greenen.

Løn og arbejdsforhold vil stå mål med opgaverne og dine forudsætninger.

Samlet set er der på denne måde både spille- og driftsmæssige fordele forbundet med at topdresse efter devisen “lidt men ofte.”

Vi har høje forventninger til dig Har du ambitioner om at komme med på et stærkt hold, der vil være nr. 1? Det kræver hårdt slid, en smittende arbejdsmoral og en fleksibel indstilling til opgaverne for at være med på toppen. Vi forventer derfor: - at du er frisk og klar til at tage et ledelsesansvar - at du brænder for baneudvikling og -vedligeholdelse - at du har ambitioner for dit arbejde, så det bliver dine baner, folk taler om ude i byen - at du kender golfspillet og muligvis selv er en aktiv spiller

19

Interesseret? Ring og tag en snak med forretningsfører Torben Espersen (tlf.: 7674 0700). Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål om stillingen. Læs mere om klubben på vores hjemmeside www.hedenstedgolf.dk Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2008, og den skriftlige ansøgning sendes til os senest d. 31. oktober 2007. Vi forventer, at alle ansøgere aflægger klubben et besøg inden ansøgning. Ansøgningen sendes til: Forretningsfører Torben Espersen, Hedensted Golf Klub, Rindbækvej 6, 8722 Hedensted eller på email: golf@hedenstedgolf.dk

Hedensted Golf Klub · Rindbækvej 6 · 8722 Hedensted · Tlf. 7674 0700 www.hedenstedgolfklub.dk

12281 HGK greenkeeper ann_88x267.indd 1

21/08/07 16:14:56


A

r

t

i

k

e

l

Ærø byder velkommen til greenkeeperne Af Bongo

20

D

en 23. oktober bliver en af årets mest vigtige golf mesterskaber i Danmark – DM for Greenkeepere – afviklet og i år er det Ærø Golf Klub, der lægger bane til dette og af den anledning har jeg besøgt klubben og spillet de atten huller, der bliver afgørende for vores DM. Lad det være sagt med det samme. Det bliver ikke nogen dans på roser, hvis vejret bare opfører sig normalt og skulle vindstyrken blive ekstra hård denne dag, vil det uden tvivl blive en afgørende faktor i spillet i dette store mesterskab.

Ærø Golf ligger ved Skjoldnæs længst ude mod vest, hvor banen er omkranset af vand på tre sider: Østersøen mod syd, Lillebælt imod nordvest samt Det Sydfynske øhav mod nordøst og udsigten på nærmest alle hullerne er utrolig smuk, men det er ganske få dage om året, hvor man ikke kan mærke blæsten på banen, hvor man får skiftende vinde fra de første ni huller, til man går ud på de afsluttende ni. Noget specielt på Ærø Golf er de mange diger fra 1700 tallet, på kryds og tværs af hullerne, som for det meste skulle bevares


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

Hjemmebanefordel. da man byggede banen, idet de var en del af særpræget på øen og disse diger er absolut ikke venlige sindede overfor golfere. Banens Chef Greenkeeper Poul Boller vil sammen med sit personale, gøre alt hvad der står i deres magt, til at kollegaerne kan få så god en bane, som overhovedet muligt, til den store mesterskabs dag og han selv træner løs så meget der bliver tid til og spørgsmålet er vel ikke om, at der måske kan blive en lille hjemmebane fordel her på denne noget anderledes bane. Klubbens formand Frederik Bardino er både meget stolt og glæder sig samtidig over, at Greenkeeperne har lagt deres mesterskab på netop denne bane og det er i bund og grund en meget tilfreds formand, efter åbningen af banen ikke er i tvivl om, at hele Ærø med denne Golfbane har fået noget at samles om, hvilket ellers indtil nu har været utrolig svært, netop på denne ø.

Formand, Frederik Bardino. Det virker også som om, at man tror meget på at succesen nok skal komme af sig selv, hvilket giver udtryk i bl. a. udgifterne man er villige – fra bestyrelsens side – til at bruge på banepleje/forbedringer og ikke mindst den PR mæssige side af sagen og man skal her ikke glemme, at der trods alt er en times bådtur frem og tilbage fra Faaborg, hvis man vil besøge klubben på Ærø og hele Fyn er efterhånden ved at blive fyldt godt op med interessante naturskønne golfbaner, så konkurrencen er virkelig til at tage og føle på. Man kan altid enten være enige eller uenige omkring politiske beslutninger, men man kan i denne situation ikke undgå at få den klare fornemmelse af, at Ærø Golf Klub bliver ledet af personer med meget stor erhvervs erfaring, hvor “safety first” er et kodeord. Man mangler ligesom den passionerede

Ærø set fra havet ...

... og luften

golfer, i disse meninger og beslutninger, der meget dybsindigt tænker på hvordan banen hurtigere kan tiltrække flere faste medlemmer (omkring 170 nu), samt “greenfee” spillere, der ikke kun besøger banen en enkelt gang! Klubbens nuværende politik – hvor der nærmest skal to kroner ind, før man bruger 1 – skal efter budget og forventning nu gå op i sig selv i 2009 og det kan virke som utrolig langt ude i fremtiden, hvor nyhedsrumlen om banen, for længe har lagt sig. Under alle omstændigheder er der lagt op til et spændende mesterskab, hvor Danmarks dygtige greenkeepere skal have afgjort det årlige mesterskab og man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Ærø færgen vil opføre sig på hjemturen, hvor den bliver det nittende hul. Mon der bliver søgang?

21


A

r

t

i

k

e

l

Vestfynsk miniresort Barløseborg Golfbane er åbnet ved Assens, og den har alle muligheder for at blive populær Tekst og foto: Jens Christensen

e to etablerede golfbaner på Vestfyn – i Middelfart og Glamsbjerg – har fået en alvorlig konkurrent, idet Barløseborg Golfbane ved Barløse nord for Assens har åbnet sin 18 hullers-bane, som efterhånden har været undervejs i fem år – på initiativ af den golfspillende ejer af den smukke proprietærgård Barløseborg, Niels Haustrup. Når udtrykket “en alvorlig konkurrent” passer til situationen, skyldes det dels, at Barløseborg-anlægget består af 27 huller, idet en 9 hullers pay & play-bane allerede stod spilleklar i august i fjor, og dels at der er indrettet Café Teetime i hovedbygningens stueetage og seks bed & breakfastværelser på førstesalen. Dét betyder, at der er er tale om et golfresort i miniformat – med plads til 15 overnattende gæster, indtil en helt ny fløj med 10 ferielejligheder bliver færdig i løbet af 2008.

22

Niels Haustrup har gennem 17 år boet og drevet landbrug på Barløseborg, men etableringen af golfbanen på 63 hektar af egen jord har betydet, at han har forpagtet resten af jorden ud til en anden landmand, da han forventer travlhed på golfanlægget af både klubmedlemmer og gæstespillere. Hans optimisme er forståelig, idet det er lykkedes banearkitekten Henrik Jacobsen at skabe 18 spændende huller i et stærkt varieret terræn – med større eller mindre vandhazarder på 16 af de 18 huller. De første ni huller løber nemlig gennem et forholdsvis fladt engareal i kanten af Barløseborg Skov, mens de sidste ni huller bølger gennem et kuperet terræn – uden skov, men til gengæld med nogle dramatiske huller omkring to søer i en gammel grusgrav. For lav rating Selvom der ikke er tale om nogen lang

bane – 5288 meter fra gul og 4522 meter fra rød med par 71 – venter der så store udfordringer og mange forhindringer, at både herrernes lave course rating og slope (68,6 og 122) og damernes ditto (69,4 og 119) næppe holder stik, når banen bliver ratet fysisk af ét af Dansk Golf Unions raterteams. Foreløbig er den kun computerratet på længderne alene, og en sådan rating fortæller ikke om en banes faktiske sværhedsgrad. Til de ikke ikke-registrerede besværligheder hører f.eks. en saftig rough, ligesom vandhazarderne vil hæve både course ratingen og slopen. Man skal først og fremmest “samle sammen” til en god totalscore på de første ni huller, fordi der venter noglr deciderede knald-eller-fald-huller på de sidste ni huller. På udvejen findes flere korte par 4-huller, hvor man enten kan score par med to 5-jern og eller være i nærheden af green


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

Signaturhullet på Barløseborg Golfbane er 16. hul, par 3, hvor greenen ligger på en ø i en sø. Her gør baneejeren Niels Haustrup sig klar til det svære slag fra teestedet.

med driveren – med chance for birdie. To forholdsvis korte par 5-huller ligner oplagte birdiechancer på papiret, men er det faktisk ikke, fordi både andet- og tredjeslaget kan være svært at bedømme i forhold til vandhazarderne foran green – og til vindens styrke og retning. Telefon til baren Dramatikken rent spillemæssigt kulminerer på hjemvejen, startende med 11. hul, par 4, der kun måler 247 meter fra gul og 208 fra rød tee. Hullet doglegger næsten 90 grader omkring den ene af grusgravsøerne, og det er fristende at slå drivet direkte efter greenen – over hjørnet af søen, men også farefyldt. Er slaget for kort, forsvinder bolden i den tilgroede søskrænt, og er det for langt, løber det over den smalle, tværgående green og havner let i én af de to bunkers bag green – med et svært bunkerslag tilbage mod søen til følge. Til greenkanten er der kun 209 meter fra gul tee og 170 fra rød, så mange vil givetvis prøve lykken – og betale prisen – fremfor at slå et stille 5-jern og et ditto 9-jern. Siden følger – fra 13. til 16. hul – en vandfyldt strækning, hvor det også enten

brister eller bærer. Greenen på 13. hul, par 3, har vand på tre sider, og 16. hul, ligeledes par 3, ligger greenen på en ø i den anden af grusgrav-søerne. Sidstnævnte må absolut betegnes som banens signaturhul, selvom det er kort, 121/103 meter, og (computer)ratet som banens letteste (handicapnøgle 18). Ø-greenen er nemlig aflang i forhold ttil spilleretningen og derfor svær at ramme i blæsevejr, uanset vindretning. Runden slutter med en sjov gimmick – i form af en gammeldags, rødmalet telefonboks på 18. teested. Telefonen har kun én linie, énvejs, til Café Teetime, som man kan ringe op til og bestille kolde drinks, som så vil stå parate på terrassen eller i klubhuset, når man har puttet ud 18. green Ingen golfnovice 30 millioner kroner har Niels Haustrup investeret i Barløseborg-banen med tilhørende faciliteter, og selvom Barløseborg Golfklub, der lejer sig ind hos Niels Haustrup, endnu kun har omkring 100 medlemmer, er der al mulig grund til at tro, at den nye bane og klub vil blive populær.

Med sin beliggenhed midt mellem større ikke-golfbyer som Assens og Årup må der være basis for et pænt medlemstal i golfklubben. I forvejen findes kun én golfbane i den nye Assens kommune – Vestfyn i Glamsbjerg. Det skinner i hele projektet tydeligt igennem, at Niels Haustrup ikke er nogen golfnovice, idet han slog sine første golfslag for et halvt århundrede siden – på Sct. Knuds-banen i Nyborg sammen med koryfæer som Hans Werdelin og Erling Pedersen. Heller ikke på pay & play-banen (med fire par 4-huller og fem par 3-huller) er Niels Haustrup gået på kompromis med kvalitetet, så “den lille” bane er anlagt efter samme nøjagtig samme principper som “den store” bane. Café Teetime har han også styr på – eller rettere hans kone Ann, der er selvlært i restaurationsbranchen. På plads er forlængst Kasper Andersen som træner og Jonna Nielsen som chefgreenkeeper. Barløseborgs gamle svinestald er ombygget til klubhus med reception, omklædningsrum, mødelokale og proshop – så der mangler ikke rigtigt noget i det nye vestfyske miniresort.

23


A

r

t

i

k

e

l

Nordisk golf forskning – årbog 2006 Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union

en nordiske forskningsfond “Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation” (STERF), har for første gang udgivet en årbog med resultaterne fra de forskningsprojekter fonden har støttet, siden den blev stiftet i 2001. Nedenstående er en oversættelse af de centrale dele af årbogen, herunder resultaterne fra de afsluttede forskningsprojekter, samt en status for de igangværende projekter.

24

Baggrund De Nordiske golf unioner har ca. 900.000 medlemmer, som spiller golf på mere end 850 baner, der omfatter et samlet område på mere end 55.000 ha. Enhver social aktivitet så signifikant som golf må tage ansvar for at opbygge viden gennem forskning og udvikling. Forskning er en forudsætning for golfbaner af høj kvalitet, der også kan sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det er derfor vigtigt, at forskning inden for græs håndtering og miljøemner fortsat udvikles i de nordiske lande. I de nordiske lande, er forskning inden for miljø og golf en relativt ny aktivitet, sammenlignet med den lange tradition inden for landbrug og naturvidenskab og den lange tradition for inden for golf og miljø i større golf nationer som USA, Storbritannien og Canada. Forskning er en nødvendig investering i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af økonomisk rentable golf baner af høj standard og for at gøre golf troværdig som en miljøvenlig sport. De finansielle ressourcer allokeret til forskning og udvikling i hvert land er meget begrænsede. Antallet af forskere, der aktivt arbejder inden for hvert prioriteret område er også ret begrænset, sammenlignet med landbrug og skovbrugsforskning. De finansielle ressourcer og disse forskeres indsats bør koordineres for at optimere forskningsindsatsen inden for golfsektoren.

‘The Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation’ (STERF) blev etableret i 2001 af Svenska Golfförbundet, sammen med golf unionerne i Danmark, Norge og Finland, og Swedish Greenkeepers Association (SGA), for at understøtte eksisterende og fremtidige forsknings indsatser. Der er adskillige vigtige grunde til at nordisk forskning er nødvendig. Det central Skandinavien, Oslo, Stockholm, Helsinki og Reykjavik ligger på samme breddegrad som den sydlige del af Grønland (ca. 60o N). Dette giver et unikt klima, som er et resultat af en kombination af flere faktorer, så som lys, temperatur og nedbør, både under spillesæsonen og om vinteren. Det nordiske klima skaber forhold for plante vækst, konstruktionen og drift af golfbaner, der ikke findes andre steder i verden. Energibesparelse vil blive et vigtigt spørgsmål i fremtiden for den nordiske golf industri, både fra en økonomisk og en miljømæssig synsvinkel. Transport og energiforbrug baseret primært på fossilt brændstof er dyrt, både for golfklubberne og den individuelle golfspiller, og kan blive golfs vigtigste negative miljøeffekt. Golfsektoren er berørt både af kravene fra myndighederne og en voksende bevidsthed i offentligheden. Miljølovgivning i de nordiske lande er ofte strammer end i

andre lande. F.eks. er der golfbaner i både Danmark og Sverige, hvor brugen af kemiske pesticider er forbudt og hvor muligheden for vanding er begrænset. I april 2006 præsenterede den Europæiske Kommission et forslag vedrørende direktiver for bæredygtig brug af pesticider, hvor golf er direkte nævnt med henblik på et forbud eller strengere begrænsning i brugen af pesticider. Kun ved kontinuerlig støtte af forskning og udvikling kan vi være foran udviklingen og øve indflydelse på ny lovgivning med konsekvenser for golf industrien. Prioriterede områder STERF har besluttet sig for følgende vigtige forskningsområder i en 5-årig periode: • Dyrkning og evaluering af græsarter og sorter, • Vinter stress styring, • Bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt, • Effektiv brug af vand og gødningsstoffer, • Miljøvenlig banekonstruktion og energi besparelse. • Biologisk diversitet i golfbane miljøet. De prioriterede områder vil løbende blive diskuteret og evalueret af STERF bestyrelsen og forskningsstyregruppen, og nye områder kan blive tilføjet i fremtiden.


Merit Turf

®

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turf i juni, vil græsset være fri for gåsebiller året ud. Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

Carl Peter Elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 E-mail: carl-peter.elgaard@bayercropscience.com


A

N ORD I S K G OL F F ORS KN I N G

26

r

t

i

k

e

l

EFFEKTIV NITROGEN ANVENDELSE I FORSKELLIGE GOLF GREEN KONSTRUKTIONER Projekt periode: Fra november 2001-april 2004 Der er stadig meget begrænset erfaring med hvordan man vedligeholder golf greens således at man minimerer miljøbelastningen. En undersøgelse blev sat i værk hos Fullerö GK nær Västerås i det centrale Sverige for at undersøge nitrogens skæbne på en golf green. Beregninger af nitrogen udvaskning, nitrogen fjernelse med græs afklip og nitrogen lagring i jorden, nitrogen balancer og effektiv brug af nitrogen (NUE; nitrogen i græs afklip som procent af tilsat nitrogen via gødskning) blev foretaget. Der blev foretaget prøver over tre 14-dages gødsknings cyklusser i 2001, 2002 og 2003. Nitrogen fjernelse med græs afklip var generelt den vigtigste måling i nitrogen kredsløbet (Fig.1). Stort nitrogen tab og lav nitrogen udnyttelse blev fundet både tidligt og sent på sæsonen, når den potentielle biomasse produktion var begrænset af suboptimale temperaturer og lysforhold i foråret og efteråret (Fig.1). NUE varierer mellem 15 og 102% i løbet af undersøgelsesperioden. Udvaskningstab af mineral N svarede til mellem 0,3 og 15% af gødskningen. Som et resultat af denne undersøgelse, blev anbefalinger for N gødskning ændret, så den bedre harmonere med den potentielle biomasse produktion, der er et resultat af klimaforholdene.

Fig. 1

EVALUERING AF AGROSTIS OG FESTUCA VARIANTER TIL BRUG PÅ SKANDIAVIENS GOLF GREENS Projekt periode: Januar 2003-December 2006 Det første testningsprojekt angående skandinaviske varianter under realistiske green forhold, blev gennemført fra 2003 til 2006 på “USGA-specifikations greens” på de norske forskningsstationer Landvik (58°N, 12 m a.s.l.) og Apelsvoll (61°N, 250 m a.s.l.). De to steder blev betragtet som repræsentative for det sydlige/kyst område og de nordlige/ kontinentale zoner i Skandinavien. Teststederne blev behandlet ligesom ordinære putting greens, herunder græsslåning tre gange om ugen til 4.5-5.0 mm for Festuca og 3 mm for Agrostis og Poa. 43 sorter tilhørende seks forskellige arter/underarter blev testet. Gennemsnittet for variationer indenfor arterne viste, at Agrostis canina havde den højeste visuelle værdi scoring på begge de eksperimentelle steder. Poa annua ‘True Putt’ var i bunden af listen og bør ikke sås på putting greens i nogen som helst del af Skandinavien. Indenfor de andre arter, anbefales variationer efter følgende rangordning:

Klima Zone 1: Danmark, sydvestlige del af Sverige, kystområder i det sydlige Norge

Klima Zone 2: Finland, central og nordlige del af Sverige, kontinental og nordlige del af Norge, Island

Golfbaner med højt vedligeholdelsesbudget og medlemmer, der accepterer pesticid brug

Agrostis canina: Villa Agrostis stolonifera: Independence, Nordlys, Penn G-1, Penn A-1, Penn G-2

Agrostis canina: Greenwich, Villa Agrostis stolonifera: Nordlys, Penncross, Bueno, Independence, Penn G-1

Golfbaner med moderate budgetter og/eller medlemmer, der ikke accepterer pesticid brug.

F.rubra trichophylla: Cezanne, Barcrown F.rubra commutata: Center, Calliope, Kiruna, Blenheim Agrostis capillaris: Jorvik, Denso, Barking, Bardot

F.rubra trichophylla: Baroyal, Cezanne F.rubra commutata: Kiruna, Soberana, Bargreen, Center Agrostis capillaris: Jorvik, Leirin, Bardot, Nor


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

BEHOVSSTYRET GØDSKNINGS EFFEKT PÅ VÆKST, UDSEENDE OG NITROGEN BRUG Projekt periode: Januar 2003 – December 2004 Græsvækst i et skandinavisk klima er primært styret af temperaturen og lyset. Om foråret, er temperaturen hovedfaktoren for begrænsning af væksten, men om efteråret er det de korte dage med lave sol vinkler, der begrænser lyset, som er den største begrænsning for vækst. Som følge af dette, er græsvæksten på golfbaner lav om foråret og om efteråret, og har sit højdepunkt midt om sommeren. En konsekvens af dette er, at næringsbehovet gennem vækstsæsonen også følger dette mønstre. Men der er dog ikke konsensus i dag vedrørende brugen af gødskning på golfbaner. Den største mængde næringsstoffer er ofte tilsat tidligt eller sent på sæsonen, og sammensætningen af gødningen varierer også meget. Som en konsekvens heraf er næringsstofforbrugets effektivitet generelt lav. Målet med dette projekt er at evaluere effekterne af behovsstyret gødskning på vækst, udseende og nitrogen effektivitet på kryb-hvene, `Penn A4’. Behovsstyret gødskning betyder, at gødning anvendes jævnlig (en gang om ugen) og i doser, der er tilpasset vækstklimaet og den ønskede vækstrate for de pågældende

græsarter. En ideel gødning bør indeholde alle essentielle næringsstoffer og proportionerne mellem næringsstoffer bør forblive faste gennem hele vækstsæsonen. Så der bør ikke gives ikke noget ekstra P eller K i henholdsvis foråret og efteråret. Vores resultater viser tydeligt, at behovsstyret gødskning giver store fordele sammenlignet med de nuværende teknikker. Gødskningsfrekvensen kan blive væsentligt reduceret uden negative effekter for græssets udseende. En høj spillekvalitet opretholdes gennem hele sæsonen, og ingen yderligere forholdsregler med hensyn til gødskning er nødvendige i forbindelse med større spille begivenheder. Græssets rodudvikling og kulhydrat status vil være optimal når næringsstoffer gives i begrænsende mængde i vækstsæsonen. Effektiv brug af gødning er meget forbedret når gødningsdoserne er tilpasset sæsonen og den ønskede vækstrate for græsset. Ingen ekstra K er nødvendig i efteråret for at forbedre frosttolerancen. Ingen ekstra P er nødvendig i foråret for at kompensere for dette stofs lave mobilitet når jordens temperatur er lav. En

fuld gødskning anbefales stærkt til USGA greens for at undgå alvorlig næringsstof mangel og for at mindske behovet for gentagne jord analyser. Mere information vedrørende nitrogen og vækstforhold for de mest almindelige græsarter er nødvendig for fuldt at kunne implementere dette koncept, og for at identificere den lavest mulige gødskningsrate, som også fastholder spillekvaliteten.

BERIGOLF: FORDELE OG MILJØ RICISI VED BRUG AF SVAMPEMIDDEL PÅ SKANDINAVISKE GOLF GREENS Projekt periode: Januar 2004-December 2005 Selvom det langsigtede mål for den skandinaviske golf sektor er at minimere brugen af sprøjtemidler, kan brugen af et eller to svampemidler mod vintersygdomme, dårligt undgås på putting greens med græs, der består af Agrostis stolonifera eller Poa annua. Så brug af svampemidler til dette formål bør kunne kombinere høj effektivitet mod sygdomme med lav risiko for udvaskning. Som tidligere projekter har vist, kan Iprodione udvaskes fra USGA greens. Målet med dette projekt var at evaluere tre andre svampemidler. Projektet blev gennemført på Bioforsk forskningsstationer i Landvik (58oN, 12 m.a.s.l.) og Apelsvoll (61oN, 250 m.a.s.l.) i Norge. To USGA-specificerede golf greens, en med lysimeter blev etableret uden organisk stof eller med 2 % (w/w) kompost

(Green Mix) i rodzonen. Der er sprøjtet, to år i træk, med prochloraz (450 g a.i./ha), azoxystobin+propiconazole (200+125 g a.i./ha), eller trifloxystrobin+propiconazole (187.5+125 g a.i./ha). Iprodione(2250 g a.i./ha) blev sprøjtet uden for lysimeter på grund af pladsbegrænsninger. Sammenlignet med den ikke-sprøjtende kontrol behandling, så havde ingen af svampemidlerne effekt på Gaumannomyces graminis, men azoxystobin+propiconazole og trifloxystrobin+ propiconazole var mere effektive end prochloraz og iprodione i at kontrollere Microdochium nivale og Typhula incarnata. Organisk materiale i rodzonen forbedrede rodskudsdensiteten og den overordnede græs kvalitet. Hverken prochloraz eller trifloxystrobin blev fundet i vandprøver. Spor af propi-

27

conazol blev fundet i udvaskning, men koncentrationerne var for det meste mindre end miljø sikkerhedsgrænsen(ESL). Derimod overskred azoxystrobin sin ESL (0.90µg/l) i fire tilfælde, den største værdi var 2.15 µg/l. Disse fund blev gjort i udvaskning fra rene sand rodzoner: Det større indhold af organisk materiale i jorden i ‘Green mix’et’ forhindrede effektivt udvaskning. Da azoxystrobin + propiconazole og trifloxystrobin+propiconazole udviste en lignende evne til forebyggelse af vinter sygdomme, bør det sidste være det foretrukne valg af forbyggende svampemiddel til anvendelse i det sene efterår. Brug af azoxystrobin+ propiconazole bør begrænses til greens med organisk materiale i rodzonen.


A

r

t

i

k

e

l

N ORD I S K G OL F F ORS KN I N G

UDVASKNING AF SVAMPEMIDDEL FRA GOLF GREENS: KVANTIFICERING OG RISIKO VURDERING Projekt periode: Maj 2004-Juni 2005 Målene med dette projekt var at; vurderer udvaskningsrisikoen i forbindelse med brug af svampemidler på golf greens i Skandinavien, ii.) opnå bedre forståelse for processerne, der afgør svampemiddel udvaskningen fra golf greens, og iii.) identificere, anbefale og opfordre til at anvende green konstruktioner og driftmetoder, der minimerer udvaskning. Udvaskning af Iprodione blev overvåget på en forskningsgreen hos Fullerö GK, Västerås, mens nedbrydning og sorptions egenskaber blev målt i laboratorieeksperimenter på rodzone materiale taget fra Fullerö. Disse data blev brugt til at kalibrere og validere pesticid udvaskningsmodellen MACRO. Den kalibrerede model blev derefter brugt som basis for udvaskningsrisikovurdering. ‘Scenario’ simuleringer blev kørt for at demonstrere effekterne for

udvaskningsrisikoen ved indhold af organisk materiale i rodzonen. Hovedresultaterne af anbefalingerne var følgende: Nedbrydning af Iprodione skete i begyndelsen meget hurtigt (halveringstid < 1 dag), hvilket blev tilskrevet mikrobiel tilpasning på grund af gentagen anvendelse af præparatet. Efter denne første fase, der varede ca. 5 dage, skete nedbrydningen langsommere (halveringstid 22-38d).

Iprodione var moderat stærkere absorberende i green jord. Isothermen var lineært med en Koc værdi på 400 cm3 g-1. • Trods den hurtige nedbrydning, blev der lejlighedsvis fundet koncentrationer, der oversteg spildevandet fra Fullerö green overfladevandets kvalitets vejledende værdi (0,2 µg L-1). Modellen svarede ret godt til de hydrologiske observationer, men viste ikke det højeste niveau for Iprodione koncentrationer fundet i spildevand. Dette blev tilskrevet vandets præference løb i greenen, på grund af vandafvisning. • Simulationerne viste et højt potentiale for at minimere tab af svampemidler gennem en tilpasset green konstruktions praksis. Forøgelse af indholdet af organisk materiale i rodzonen fra 2 til 3% vil praktisk taget eliminere udvaskning, mens formindskelse til 1% forøger udvaskning med en faktor 20.

OPTIMAL VEDLIGEHOLDELSE I DET TIDLIGE FORÅR MED HENBLIK PÅ HÆRDNING AF GRÆSSET VÆKST PÅ GREENS Projekt periode: Januar 2006-Juni 2010

28

Vinterskader på græs, specielt på putting greens, er et stort problem på golfbaner i Skandinavien. Omkring 70 % af Skandinaviens golfbaner plages af store vinterskader hvert år. Det øger omkostningerne til vedligeholdelse og rekonstruktion, og forsinker åbningen af banerne om foråret. Spilleforholdene er sommetider ikke tilfredsstillende før sidst i maj. Den første del af dette projekt omfattede bygningen af nye forskningsgreens i Fullerö GK. Efter nogle problemer med konstruktionsarbejdet i 2005, blev to meget gode forsknings- og spille greens nu etableret. En af disse greens er sået med rødsvingel og en med kryb-hvene.

Greens blev tilsået i maj 2006 og åbnet for golfspil i august. En eksisterende green i Fullerö Gk er også inkluderet i projektet. Vinterhærdnings studier i oktober, angående gødskning og svampemiddelbehandling blev udført i henhold til forskningsplanen. De første analyser af planterprøve er blevet udført. I det kommende forår, vil effekterne af et beskyttende dækken ovenpå det tidlige forårs vækst blive undersøgt, og sommeren igennem vil der være fokus på effekterne for spilleegenskaber ved behovsstyret og traditionel gødskning.

GOLFBANERS ROLLE I FORBINDELSE MED BEVARING AF VÅDOMRÅDE FAUNA I STORSTOCKHOLM Projekt periode: Maj 2006-December 2006 Målet med dette forskningsprojekt var at undersøge golfbaners rolle i forhold til at tilvejebringe levesteder for makrohvirvel-

løse dyr og amfibier i Storstockholm, Sverige. Tilstedeværelsen af makrohvirvelløse dyr og amfibier i golf vandhuller i Stor-

stockholm, Sverige, blev vurderet for at kunne undersøge potentiel biodiversitets bevarelse, skabt af golfbaner i byområder.


G r e e n k e e p e r e n Til sammenligning, var denne fauna også undersøgt i reference vandhuller, herunder vandhuller, der var beskyttet af lovgivningen. 24 vandhuller blev udvalgt til denne analyse: 12 golf vandhuller og 12 reference vandhuller. En vilkårlig prøve af vandhuller blev undersøgt, og vandhuller i de seks mest centralt placerede 18-huls golfbaner i Stockholm. Faunaen blev undersøgt i foråret og den tidlige sommer i 2005 (4.maj til 7.juni). Vi forsøgte at afklare hvorvidt de undersøgte golfvandhuller og reference vandhullerne var forskellige med hensyn til fauna diversitet og vandhulsstatus, reflekteret i trofiske forhold. Forskelle mellem makrohvirvelløse dyr, amfibier og odonata blev testet statistisk ved brug af envejs analyse af lighedspunkter (ANOSIM) randomiseret test.

No 3

2 0 0 7

Resultaterne viste, at forekomsten af arter, der var eutrofikationsfølsomme var signifikant højere i golfbane vandhuller sammenlignet med de undersøgte reference vandhuller. Både internationalt rødlistede

og nationalt beskyttede amfibier og makrohvirvelløse dyr blev fundet på golfbaner. Endvidere fandt vi ud af, at mere end en fjerdedel af alle ferskvands vandhuller i region Storstockholm findes på golfbaner. Disse levesteder er fuldstændigt blevet overset i tidligere fauna evalueringer. Mens der har været et globalt fald i vådområder og ferskvandsorganismer, så viser denne undersøgelse, at golfbaner ikke bare positivt bidrager til oprettelsen af vådområder, men at de også giver egnede levesteder for mange arter, herunder truede arter. En vigtig konsekvens af denne undersøgelse er, at golfbaner udfylder vigtige biodiversitets/naturpleje funktioner, som i høj grad kan blive fremmet gennem aktiv styring og design af baner med specifikt henblik på at skabe levesteder på golfbaner.

FORBEDRET STRATEGI TIL KONTROL AF MICRODOCHIUM NIVALE PÅ GOLFBANER Projekt periode: Januar 2006-December 2008 Den vigtigste og mest udbredte sygdom på golfbaner er Microdochium nivale. De fleste greenkeepers forsøger at kontrollere sygdommen med forebyggende sprøjtning med svampemidler i efteråret. Forebyggende behandling med svampemidler mod sneskimmel er afhængig af den faktiske risiko for en infektion og sygdomsudvikling, og derfor sandsynligvis ofte overflødig. Målet med dette projekt er at forstå hvordan inokulum af M. nivale overlever fra forår til efterår, hvordan klimatiske forhold influerer på potentielle inokulum og hvordan aggressiviteten varierer mellem forskellige afarter. Projektet vil også afklare hvorvidt svampemidler godkendt til kontrol af sneskim-

mel i de nordiske lande er effektive mod M. nivale. I april 2006 blev formodede M. nivale angreb registeret på golf greens på 3 Norske golfbaner. Græs fra samme steder var blevet undersøgt på 3-5 tidspunkter (april, maj, juni, september, november) for at isolere M. nivale. Ved Sorknes (Rena), M.nivale blev kun isoleret en gang (i maj). Ved Mørk og Bogstad blev M. nivale isoleret fra alle steder i april, men færre isolationer blev taget i sommeren og efteråret. Proceduren for testen og isolationen er meget tidskrævende, så færre tests vil blive udført i 2007. Effekten af 14 forskellige svampemidler på mycelial vækst af M. nivale blev testet in vitro, i 2 eksperimenter, hver med 3 koncentrationer.

Ved høje koncentrationer havde alle svampemidler effekt sammenlignet med kontrollen. Ved lavere koncentrationer, blev der fundet store forskelle mellem svampemidlerne. Eksperimenterne vil blive gentaget i foråret 2007. Felt test af svampemidlernes effekter af blev foretaget af Mjøsen golfklub. Forsøgsstederne blev sprøjtet den 24. og 25. oktober. Behandlingerne var: 1) Kontrol, 2)Trifloxystrobin + Propiconazole, 3) Propiconazole, 4) Pyraclostrobin, 5) Picoksystrobin+cyprodinil. Hver behandling blev gentaget 3 gange. Resultaterne, med hensyn til vinter skade og forekomsten af M. nivale, vil blive registreret efter sne smeltning i foråret 2007.

UNDERSØGELSE AF BIODIVERSITET OG NATURBESKYTTELSE PÅ GOLF BANER I SKANDINAVIEN Projekt periode: Februar 2006-Februar 2007 Gennem de sidste 10 år, har de Skandinaviske golfunioner fokuseret på bæredygtig udvikling, og forsøgt at finde flere miljøvenlige måder at etablere og styre golfbaner på. De forskellige lande har forskellige mål og ambitionsniveauer for udførslen af arbejdet. Denne undersøgelse vil vurdere;

i.) den nuværende status for miljøstyring af golfbaner via interviews, ii.) de opnåede resultater, og iii.) en golfbanes indvirkning på biodiversitet, landskab og vandmiljø. Case studier beskriver det praktiske ar-

bejde på 3 golf baner i Sverige, Norge og Danmark. Erfaringer fra arbejde med miljøledelse på disse golfbaner og i golf industrien som helhed, har ledt frem til forslag, anbefalinger og indikatorer, der vil hjælpe med at dokumentere resultater i fremtiden.

29


A

r

t

i

k

e

l

N ORD I S K G OL F F ORS KN I N G

EFFEKTER AF ORGANISKE ÆNDRINGER OG AFSPÆNDINGSMIDDEL PÅ HYDROFOBIEL- OG SVAMPEMIDDEL UDVASKNING FRA ÆLDRE GOLF GREENS Projekt periode: Januar 2006-December 2007 Svamp, specielt de typer, der giver vinter sygdomme, er et stort problem på golfbanernes putting greens i Skandinavien. Selvom sygdomme kan forebygges via dyrkningsudvælgelse og optimal vedligeholdelse, er det svært at styre kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og enårig rapgræs (Poa annua) greens helt uden brug af svampemidler. Tidligere forskning betalt af STERF viste, at to af de mest almindelige svampemidler, iprodione (Rovral/ Chipco Green) og azoxystrobin (Amistar) formentlig vil udvaskes når de bruges på sandbaserede putting greens. En mulig årsag til udviklingen af hydrofobiske lag eller steder, der får vand til at sive ned i et fingerlignende mønster i stedet for lige ned igennem rodzonen undersøges. Målet med dette projekt er at undersøge

effekten af tilsætning af organisk materiale og et afspændingsmiddel, på hydrofobisk- og svampemiddel udvaskning fra en USGA putting green. Et eksperiment er udført med kryb-hvene ‘Penn A-4’ i mark lysimeter faciliteten ved Landvik, Norge. Den eksperimentelle plan omfatter to rodzoner (rent sand vs. sand tilsat have kompost); to overfladebehandlinger (intet overflade aktivt stof vs. månedlig anvendelse af Primer 604); og to svampemidler (iprodione) vs. azoxystrobin + propiconazole) i en faktuel kombination. Græssets kvalitet og sygdomstilfælde, infiltration af vand vs. ethanol, vanddråbe penetrations tid og spredt variation i jordens vandindhold er blevet registreret og relateret til svampemiddel fund i udvaskningsvand. De foreløbige resultater fra det første års

eksperiment har bekræftet vores hypotese, at svampemiddel udvaskning kan minimeres ved at tilføre organisk stof til rodzonen og/eller regelmæssig brug af overflade aktivt stof. Afspændingsmidlet forbedrer græskvaliteten på rodzonen af rent sand i den varme og tørre sommer i 2005, reducerer vanddråbe penetrations tiden i 1 og 2 cm dybde i jorden, og reducerer den spredte variabilitet i vandindholdet i jorden ved 4-10 cm dybde. Dette indikerer, at hydrofobi går langt dybere ind i profilen end bare strå lagene. Reduktionen af udvaskningen på grund af brug af afspændingsmiddel var mere udpræget for azoxystrobin og propiconazole end for iprodione. Samtidig var azoxystrobin og propiconazole mere effektivt end iprodione til at kontrollere græssets sygdomme i efteråret.

POTENTIALE FOR HUNDE-HVENE (AGROSTIS CANINA) PÅ SKANDINAVISKE PUTTING GREENS Projekt periode: JANUAR 2006-DECEMBER 2010

30

I perioden 2003-06 viste hunde-hvene (Agrostis canina) bedre vinter overlevelse og græs kvalitet end nogen anden art i green forsøg ved Bioforsk Apelsvoll og Landvik, Norge. Seneste forskning i Nordamerika tyder på, at hunde-hvene er et godt alternative i forbindelse med integreret skadedyrskontrol, da det tolererer skygge, tørke, frost, sur jord og mange andre sygdomme bedre end andre opdyrkede kryb-hvener (A. stolonifera). Hovedbekymringerne ved brugen af hunde-hvene på Skandinavisk putting greens er: (1) hvorvidt nuværende opdyrket græs er tilstrækkeligt vinter hærdet; (2) om det er tolerant overfor slid (3) om det er muligt at kontrollere disse arters hurtige strådannelse. Eksistensen af græssorter til vinterhærdelse vil blive undersøgt i et kontrolleret miljø hos UMB gennem vinteren 2006/2007 og 2007/2008. Rodzone sammensætninger, gødskningsniveauer, vandingssystemer og metoder til stråkontrol vil blive evalueret fra maj 2007 til maj 2010 i feltforsøg på

greens udsat for forskellige slid intensiteter på Bioforsk Apelsvoll og Landvik. Fra 2008 til 2010, vil eksperimentelle resultater blive implementeret på demonstrations greens på golfbaner, der repræsenterer forskellige klimatiske zoner. Projektet er et samarbejde mellem Bioforsk, UMB, Rutgers og Cornell Universiteterne, USA, og University of Guelph, Canada. I tillæg til bevillingen fra STERF, er der også givet bevilling fra Bioforsk og Det Norske Forskningsråd til at dække udgifter til en Ph.d. student som led i dette projekt. Ph.d. studenten vil få en del af sin træning i USA og Canada. Fra 1. januar 2007 begyndte forsøg, der sammenligner tolerance for frost, is indkapsling, lyserød sne mug (Microdochium nivale) i hærdet og ikkehærdede planter af cvs. Avalon, Villa, Legendary og Greenwich, men det er for tidligt at præsentere de foreløbige resultater. Græs demonstrations forsøg i dalarna Formålet med demonstrationsforsøget i Dalarna er at forbedre viden om græs til golf greens mellem medlemmer af besty-

relser og ansatte i regionen. Et andet mål er at illustrere arters tolerance overfor sygdomme, specielt vinterskader og tolerance overfor slid. Forsøgsstederne blev konstrueret i henhold til USGA specifikationer med 30 cm af ‘green mix’ ovenpå 10 cm grus. Såningen blev udført den 6. september 2006. Forsøget omfatter 16 varianter, som repræsenter fire forskellige arter. Foreløbige resultater af projektet tyder på, at hvene er mindre tolerant overfor sne skimmel end festuca arter. En anden observation er, at en såningsrate på 10 g/ m2 syntes at være for meget for Agrostis canina (hunde-hvene) varianterne. Græs og miljø forskningsworkshop En græs- og miljø forskningsworkshop blev arrangeret af STERF i samarbejde med Dansk Golf Union og Skov & Landskab, den 4.-5. september 2006, i København, Danmark. Kun få mennesker er involveret i golfrelateret forskning i Skandinavien. En effektiv udveksling af viden er derfor nødvendig, hvis vi vil beholde og forbedre den udførte forsknings relevans og brugbarhed.


G r e e n k e e p e r e n Formålet med denne workshop var at styrke forskningssamarbejdet i Skandinavien, at generere nye ideer og give en indikation af hvilke forsknings- og fokus områder, der bør prioriteres af STERF i fremtiden. Et yderligere mål var at diskutere hvordan man sikrer en koordineret indsats i fremtiden og at identificere hvor vidensdeling og samarbejde henover grænserne kan styrke forskningen yderligere. Der blev stillet en række spørgsmål for at inspirere diskussionen. Nogle af konklusionerne fra workshoppen er nævnt i det følgende: Hvad er hovedproblemet i relation til golfbaner i Skandinavien? • Hovedproblemet for golf er det generelle synspunkt, at golf mest er en sport for rige mennesker, der ikke er miljøvenlige. Det er en misforståelse man ofte møder både i den offentlige sektor og fra forskellige organisationer. • Alvorlige problemer: Vinter skader, global opvarmningseffekt, ukrudtsbekæmpelse. Hvad bør være fremtidens fokusområder i relation til golf forskning? Græs-relateret: • Mangel på tilpassede græssorter, stress

No 3

2 0 0 7

tolerance – fysiologiske reaktioner, mikrobielle fællesskaber, spille kvalitet – hvad er det? Brugen af pesticider og gødskning, vandforbrug, vinter stress/ vinter overlevelse, organisk materiale i greens, tolerante græsarter, strå kontrol. Golfbane relateret: • Arkitektur og konstruktion, sundhedsfordele, landskabsemner, kulturarv Andet: • Logistik og energiforbrug (trafik), information og kommunikation, golfbanedrifts image, dyreliv, miljø tilgang, økonomi ved forskellige typer golfbane drift, uddannelse af spillere, klubledere og greenkeepers Hvordan udvider vi samarbejdet mellem forskere i Skandinavien? • Større informations strøm mellem universiteterne i Skandinavien. • Flere workshops som denne og et struktureret og veldefineret netværk Ny forskning STERF besluttede i slutningen af 2006 at støtte følgende forskningsprojektet, der vil

blive udført i de kommende år. Resultaterne fra disse vil således fremgå af de kommende årsrapporter fra STERF. • Forædling af vinterresistente sorter for Central- og Nordskandinavien • Evaluering af greengræsser til brug på putting greens • Gødningsstrategier for golf græs • Forudsigelser af græsvækst som funktion af lys og temperatur under nordiske forhold • Evaluering af vækstregulatorer på nordiske golfbaner • Udvikling, evaluering og implementering af parametre for spillekvalitet • Demonstrationsområde med vinteroverdækning i Finland og Norge I slutningen af 2007 forventes der en ny ansøgningsrunde, hvor nye ansøgninger til STERF vil blive vurderet og fundet egnet til støtte. Hele den engelske årbog kan ses på hjemmesiden turfgrass.dk. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen på tlf. 4040 9102 el. via mail tkp@dgu.org

Greenkeeper Hobro Golfklub Etableringsselskabet påbegynder nu etableringen af Hobro Golfklub, en af Danmarks smukkeste golfbaner. Vi søger en helårs greenkeeper, der med stor lyst og energi kunne tænke sig at være med helt fra begyndelsen, til at præge udviklingen og få indsigt i banens etablering. Vi forventer at vor nye medarbejder har: • Greenkeeperuddannelse, dog ingen betingelse. • Fortrolighed med maskiner. • Fleksibel indstilling til arbejdstid og opgaver. • Ordenssans og en høj og positiv arbejdsmoral. • Omgængelig og god til at arbejde i et team.

Vi tilbyder: Helårsansættelse i en ny klub med gode muligheder • for personlig udvikling. • Eventuel efteruddannelse. • Løn efter kvalifikationer.

Er der yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Per Hammer på 2088 8862 · desim@desin.dk eller Hans Jacob Bæch 4010 5548 · baech@privat.dk

Send snarest din skriftlige ansøgning til: Per Hammer Sørensen · Tåsingevej 15 · 9500 Hobro · Mrk. Greenkeeper

31


P

r

e

s

s

e

Der skal kun være 18 huller på en golfbane!

G

HC de

TR

Med en Billy Goat blæses mos og afklippet græs lynhurtigt og effektivt sammen, og samtidig bliver resultatet bedre f.eks. ved at man kan minimere dannelsen af moshuller. Chefgreenkeeperen på Royal Oak har halveret arbejdstimerne på vedligeholdelse af golfbanen ved at bruge Billy Goat, og han forventer at se et øget brug af denne form for blæsere i golfbranchen. Golfbanen er som blæst Greenen er golfklubbens ansigt udadtil, og der bruges mange dyre mandetimer på at vedligeholde og forbedre den. Når græsset er blevet klippet, bruges løvblæseren til at blæse mos og græs sammen i en bunke, der nemt kan opsamles eller blæses ind mellem træer og buske. – Tidligere brugte vi 3 til 4 personer til at rive det vertikalt skårede materiale væk, og vi kunne klare 7 til 8 greens om dagen. Med Billy Goat kan 3 mand vertikalskære, blæse væk og efterså 9 greens på blot 4 timer. Vi har mange ’Company Days’, hvor vi skal have banen klar inden kl. 9, så det er afgørende for os, at have banen hurtigt klar. Samtidig sparer vi mange ressourcer

ved at bruge løvblæseren hele året, siger chefgreenkeeper på Royal Oak, Mitchell Davis, som er uddannet greenkeeper i USA. Billy Goat året rundt Løvblæseren kan bruges hele året til blade, smågrene mv. og kan ligeledes bruges på hårdt underlag, hvor man ellers bruger lang tid på at feje. I perioder hvor græsset ikke klippes så ofte, kan blæseren bruges til at blæse ormeskud og lignende væk fra greenen. En nyttig funktion er, at blæsetuden kan justeres fra styret. Det giver mulighed for at justere blæsekraften både op ad bakke såvel som lige ud. Billy Goat er udstyret med en Honda motor med enten

9 eller 13 hk., som vejer hhv. 71,5 kilo og 80 kilo med et støjniveau på 91 dB og 14 bladet blæsertallerken i nylon. GGP Denmark A/S GGP har siden august 2000 været en del af Global Garden Products koncernen (GGP), som ejes af ABN AMRO Capital. GGP-koncernen er den største europæiske producent af plæneklippere med en omsætning på ca. 5 milliarder kroner. GGP Denmark A/S har kontor i Brøndby, og markedsfører havemaskiner såsom plæneklippere og ridere, trimmere, hækkeklippere, kompostkværne, fræsere, kædesave samt Billy Goat. Læs mere på www.stiga.dk

VE

Per De

32

TR

Ise

Isek ind Pris Isek me me

•3 •4 •K •P •L

Kontakt GGP Denmark A/S · Priorparken 534 · 2605 Brøndby · Tlf.: 4343 7766

Imp


Gør livet sjovt på golfbanen HCP importerer udstyr til golfsektoren fra nogle af verdens førende producenter. Det er køretøjer og maskiner, der gør runden på banen sjovere og greenkeeperens arbejde lettere og mere effektivt.

TRANSPORT Club Car Precedent

Fornemt design, stærk, hurtig og ualmindelig komfortabel. • Alu-chassis

• Karosseri af DuPoint™ Surlyn® som overfladen på golfbolde • Kofanger hele vejen rundt • 2 års garanti på bilen – 4 år eller 1.000 runder på batterierne

Silver Golfbiler

Club Car Carryall 295 • Automatisk ind-

En hurtig og robust transporter, der kommer frem overalt • 20 hk vandkølet diesel • Alu-chassis • Automatgear – 40 km/t

Vi importerer fine fabriksrenoverede Club Car golfbiler. Kontakt os og få et godt tilbud.

kobling af 4-hjulstræk og differentialespærre • Laster 544 kg på tippeladet. • Indregistreres til offentlig vej

VERTIKALSKÆRING

Peruzzo er vertikalskærere og slagleklippere i høj kvalitet. Der findes modeller og størrelser til alle opgaver på golfbanen.

Peruzzo Jaguar

Bugseret vertikalskærer i 1,6 eller 2 m bredde. Opsamler med højtip

Peruzzo Koala

Liftophængt vertikalskærer i 1,2 eller 1,6 m bredde

TRÆKKRAFT Iseki repræsenterer det mest stabile og komfortable, du kan få inden for kompakttraktorer. Der findes mange modeller og størrelser. Prisen er særdeles konkurrencedygtig. Iseki TG fås med 40 eller 46 hk. Du kan vælge mellem hydrostatgear med 3 hastighedsområder eller trykknapbetjent elektrisk Powershift med 3 grupper á 4 gear plus koblingsfrit vendegear. • 30 km/t • 4 WD og differentialespærre • Kraftig lift for og bag • PTO for og bag • Løfteevne 1270 eller 1580 kg

• Fås med professionel frontlæsser • Plant gulv • Luksuskabine eller sikkerhedsbøjle • Fås med aircondition

SC-Svend Carlsen A/S · 5320 Agedrup · Tlf. 66 10 92 00 Vi forhandler maskinerne til golfsektoren. Kontakt os og aftal demonstration.

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · 7200 Grindsted · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk

Business to Business www.btob.dk

Iseki TG


A

r

t

i

k

e

l

SpÌndende tema-dag pü ürsmødet

Af Jacques Borggild og Tema-dagsgruppen

34

et faglige input pĂĽ Ă&#x2026;rsmødet 2007 vil vĂŚre koncentreret til onsdag den 24. oktober, modsat sidste ĂĽrs to dages succesfulde konference i Vejle. I ĂĽr vil temadagen blive afholdt i den rumlige og lyse konferencesal i FĂĽborg Fjord Hotel, som nogle af jer sikkert kan huske det fra forrige ĂĽrs konference. TilrettelĂŚggelse af tema-dagen er lagt i hĂŚnderne pĂĽ Søren Nicholson, LĂźbker Golf Resort, Martin Nilsson, Københavns Golfklub samt Thomas â&#x20AC;&#x153;Miniâ&#x20AC;? Poulsen, Odense Eventyr Golf Center. Det er mĂĽske lidt vanskeligt at beskrive temaet i et enkelt ord, men hovedlinien i tema-dagens foredrag vil vĂŚre â&#x20AC;&#x153;strategisk planlĂŚgningâ&#x20AC;?, kommunikation og greenkeeper-ledelse, hvor der isĂŚr sĂŚttes fokus pĂĽ greenkeeperens forhold til â&#x20AC;&#x201C; og muligheder overfor sin arbejdsgiver, hvad enten denne nu er en mindre golfklub eller et stort højprofileret golfanlĂŚg. Ă&#x2030;n af grundtankerne vil vĂŚre, at greenkeeperstaben vil opnĂĽ bedre og mere stabile arbejdsvilkĂĽr sĂĽfremt der forefindes en plejestrategi for den enkelte golfbane, der er tilpasset den pĂĽgĂŚldende klub/selskabs ambitionsniveau og pengepung. Foredragsholdere PĂĽ temadagen skal I høre fire foredragsholdere, som vil behandle temaet ud fra forskellige synsvinkler:

Fra golfbanen pĂĽ Ă&#x2020;rø.

Banekonsulent i DGU, Allan Brandt kender alle temaets problemstillinger fra sin hverdag i arbejdet med Danske golfklubber. Han vil bl.a. behandle emner som â&#x20AC;&#x153;kontinuitetâ&#x20AC;? og â&#x20AC;&#x153;konfliktbegrĂŚnsningâ&#x20AC;?. Flere klubber i landet har fĂĽet hjĂŚlp af DGU i udarbejdelsen af en langsigtet strategi for plejen af banen og eksempler af dette arbejde fremvises. Allan vil ogsĂĽ give nogle praktiske rĂĽd om den optimale greenkeepergĂĽrds udformning, pĂĽ baggrund af de mange konsulentbesøg som han foretager ĂĽrligt rundt om i landet.

Baneudvalgsformand i Rungsted Golfklub, Stig BackÊn kommer fra den anden side af bordet og vil bl.a. fortÌlle om hvorfor bestyrelse og baneudvalg i hans klub ønskede at lÌgge plejen af banen i faste rammer og hvorledes deres strategi er blevet udviklet. Stig vil komme ind pü det samarbejde som foregür mellem baneudvalg, chefgreenkeeper og bestyrelse samt de omrüder hvor der nogle gange kan opstü interessekonflikter. Problemstil-

*EĂ?r-BZPVUTr#BOFHVJEFTr"MMFTMBHT5SZLTBHFS &NCBMMBHFEFTJHOTr8FCHSBmLr6ETUJMMJOHFS

MFS .BOHHFU EFSOP

4LJMUFr'PUPTr'PUPSFUPVDIr)KFNNFTJEFS

KFHLMBSFSEFUIFMF

(SBmTLFUFHOJOHFSr*OGPSNBUJWFJMMVTUSBUJPOFS 4KPWFTUSFHFSr"OOPODFSr-PHPT 7BSFNÂ?SLFSr7JSLTPNIFETLPODFQUFS 1SPEVLUVEWJLMJOHr8FCNBTUFSJOH 3FLMBNFr4NĂ&#x152;QSJTFSPH(3"5*4UJMCVE

WWWBBGRAFISKDKqq"IRGER"ROMANN


255641_bladet_4_05

12/12/05

16:33

Side 24

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

PROGRAM

ÅRSMØDE 2007 22-23 oktober, Hotel Fåborg Fjord TIRSDAG den 22 oktober: • DM i Greenkeepergolf på ÆRØ GOLFKLUB’S dejlige links-bane. • Færgeafgang fra Fåborg Havn mod Søby kl. 8.45. • Servicering på golfbanen af GULDSPONSORER/ Ærø Golfklub. • Hjemtransport, Aftensmad på Hotel Fåborg Fjord.

linger og erfaringer med løsningsmodeller vil blive belyst. Miljøkonsulent i DGU Torben Kastrup Petersen vil fortælle om det grønne regnskab samt de statistikker der kan udledes heraf samt give en status for den pesticidONSDAG den 23 oktober: aftale, som er indgået mellem DGU, Mil9.00: Kaffe/rundstykker i Foyéen. jøministeriet og Kommunernes Landsfor10.00: dels Generalforsamling. Der ligger et stort stykke håndarbejde i at få dresset overfladen, for at få fyldt så meget sand som muligt ned i det vaskede rodlag, ening. men også for at få skabt den efterstræbte puttingflade – 12.00: en god Frokost. gang traditionel greenkeeping. Chefgreenkeeper Jan Ebdrup, Greve 13.00-17.30: TEMADAG: Golfklub kommer fra den etablerede golf13.15: Allan Brandt. klub i Dragør til en helt ny bane i Greve, 14.00: Stig Backen. med topdressing. Dette gør man kunne trække propper op 4-5 ger sig men sikkert Træk propper op hvor hanroligt, har været med fraindstarten. Han 14.45: Kaffepause. ved gange. I øvrigt vil greenene mod greenens midte. Denne efter tre uger vil komme ind på de udfordringer derbrug er af meget små mæng15.00: Torben Kastrup. der, der fordeles af uhyggeligt overgå til almindelig pleje efter metode sikrer, at man også får Et intensivt luftningsprogram er forbundet med opstart af golfanlægget 15.30: Jan Ebdrup. der den første måned. For fortløetableret “æresrunden”. Efter som altid vigtigt. Allerede efter samt de udfordringer der er i selve mange indgro- gange. Og her er16.15: kort pause. ingen vej uden om: håndspiker, bende at opretholde en jævn 2-3 uger kan man gå lidt grovetre uger, når rødderne er sikkert ningsperioden. 16.25: ”Speakers Corner”. og kosten af birkeris – en spillefalde og modarbejde lagreSom til værks. nede i 10 cm’s dybde, skal man afslutning på temadagen skovl vil der 16.55: Afrunding og slut Tema-dagen. god gang traditionel greenkeem.m. anbefaler Malvin trække propper op første gang. være “speakers Corner”, myndigt ledet af 19.00: Festmiddag m/ præmieoverrækkelserdelinger & Underholdning. ping. En lille rotor-gødningsLucas, at man topdresser kryb. I løbet af den første vækstsæSandet børstes ind Søren Nicholtemadagens konferencier, hvene hver 10. til 14. dag. son skal man planlægge at med birkeris son. “Speakers Corner” fungerer vedspreder at alle kan være en hjælp til at fordele Der ligger stort stykke hånd-vil blive dagens fireetforedragsholdere pla-den tørre topdressing. Tilmelding- på DGA’s sekretariat Barsebäcks G&CC Et godt arbejde i at få ceret oppe pådresset scenen,overfladen, hvor de vil være klar tip er at nedsætte klip- Bukskogens Golf Klub pehøjden dels for at få fyldt så fra meget til at besvare spørgsmål salen med hver efter en topdressing - Rönnebäcks Golf Klub for ikke sand som muligt ned ipå detdagens vas- emne. deres indgangsvinkel Et at stresse græsset. - Jysegårdens Golf Klub f.eks. ning, 30 ltr.gennemgang sand pr. 100 af økonomien, kede rodlag, også forsåledes at få få Spred spørgsmål framen salen kan mange indstil- kelse for DM i Greenkeeper-golf samt god - Korsør Golf Klub m2, efterfølgende kan man skabt den efterstræbte puttingvinkler koblet på – og indbyrdes debat er ling og valg til bestyrelsen samt indkomne underholdning i bedste “Kim Larsen-stil” - Tullamore Golf Klubmed Lune Carlsen som er et talent, der i sætte klippehøjden flade.udelukket. Over de kommende tre ikke forslag. 0,3 mm ned uden at presse græsset. Flere har allerede erfaringer med synger, vasket greengræs: uger skal der arbejdes intensivt den grad spiller, agerer og ligner Program Traditionen tro vil der være festmiddag mesteren selv. Vel mødt til dette års TemaOnsdagen starter kl. 10.00 med DGS’s år- onsdag aften hvor årsmødet rundes so- dag/generalforsamling. lige generalforsamling: Formandens beret- cialt af. Her vil der være præmieoverræk-

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk Træflytning Hans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18 24

www.jydsktraeflytning.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

35


A

r

t

i

k

e

l

&

Kommunikation samarbejde med Baneudvalget Skrevet af Chefgreenkeeper Paul Lowe • Oversat af Søren Nicholson

I

36

I dagens arbejdsklima er en produktiv og velfungerende kommunikation meget vigtigt for enhver industri, og dette gælder i højeste grad også for greenkeeper branchen. At holde sine kunder informeret er en integreret del af chefgreenkeepers job. Det gode arbejdsforhold og bibeholdelsen af en åben kommunikation med personalet, kunderne, bestyrelsen og specielt den gruppe af mennesker der repræsenter medlemmerne, er af særlig vigtighed. Jeg prøver at holde vores klubmedlemmer så godt informeret som muligt, for at sikre mig at de er vidende om den kompleksitet og høje tekniske niveau det kræves når man har naturen som sit arbejde. Jeg gør en stor indsats for ikke at virke beklagende eller negativ når jeg kommunikere, i stedet forbliver jeg positiv og entusiastisk når jeg omtaler mit arbejde. Negative kommentarer skal undgås, i det omfang det er muligt, ved at have gode kommunikations kanaler og metoder. Jeg forsøger at udtrykke mig i

et ligefremt sprog ved at bruge metaforer, og ikke teknisk jargon. Metaforer er en god måde at forklare udenforstående personer om vores fagområde, gennem billeder som de forstår, hvorpå tingene bliver relevante. Jeg bruger ofte den menneskelige krop som eksempel, da mine baneudvalgsmedlemmer langt bedre kan relatere til kroppen end til kompleksiteten af greenkeeping. F.eks. vil jeg beskrive Filt som fedt og luftning som motion. Hvis vi spiser mere end vi forbrænder, bliver vi fede, og hvis vi så samtidig ikke bevæger os nok forstærker det vores overvægt! Sommetider har vores greens brug for at komme på en diæt og

lave lidt mere motion for at tabe de ekstra kilos. En nedsat brug af gødning og øget vertikalskæring vil gøre græsset sundere, men engang imellem skal der en fedtsugning til i form af prop optagning. Dette er en simple sammenligning, men mine erfaringer siger mig, at en god forståelse opnås ved at holde formuleringerne enkle. Ikke desto mindre, vil det aldrig være muligt at stille alle tilfredse. Hvis vi altid prøver at tilfredsstille medlemmerne ved at gøre præcist hvad de vil have, eller endnu værre, ved IKKE at lave visse opperationer fordi de er upopulære, er dette recepten på en fejltagelse. Jobbet som greenkeeper indebærer en vis del af uretfærdig fordømmelse, kritik og misforståelser. Nogle af de essentielle greenkeeper operationer er upopulære; nogle er endda meget upopulære. Men uden disse opperationer ville banen ikke være i stand til at fortsætte – bestemt ikke i nogen golf spilmæssig forstand. Jævnlige topdressing, forskellig luftnings metoder og eftersåning er alle uendelige opperationer for nogle spillere. Det betyder intet hvor vigtige og nødvendige vi, eksperterne, opfatter disse opperationer, kunden vil aldrig fuldstændig forstå hele mekanikken bag vores handlinger. Ikke desto mindre, kan vi med god kommunikation minimere klagerne fra medlemmerne. Essentielt og ofte forstyrrende vedligeholdelsesarbejde er nødvendigt, så hos os har vi introducer


G r e e n k e e p e r e n

en ’arbejdsuge’ som er ført ind i turneringskalenderen så disse ikke bliver forstyrret. Vi er begrænset til at udføre problematisk vedligeholdelsesarbejde i denne uge, såsom verti-dræning, på det tidspunkt på året hvor det er mest virkningsfuldt. Medlemmerne er forstående overfor problemstillingen og værdsætter min varsel. I et hvert erhverv er der en 80/20, og det gælder også kunders tilfredshed. 80 % af vores kunder er normalt glade og tilfredse, mens 20 % ikke er. Disse 20% er, for det meste, misinformerede eller har en manglende forståelse. Med gode kommunikationsteknikker kan jeg undgå de fleste klager og bekymringer. Men hvad end jeg gør, vil der altid være de skjulte 5%. Disse kunder vil altid være utilfredse, medmindre de for lov til at brokke sig selvfølgelig! Uanset hvad vi gør og siger, så vil de altid finde noget de kan være utilfredse med. Det er typisk ikke personligt – det er bare den måde deres personlighed er sat sammen på. Hvorfor skulle vi gøre dem utilfredse, ved ikke at give dem noget at brokke sig over? Det er umuligt at tilfredsstille denne minoritet, og ved at prøve at tilfredsstille de utaknemlige, vil det i sidste ende have en skadelig effekt på banen, og på den måde vi forsøger at vedligeholde banen på. Kundskaben er at fastslå hvem der er kroniske utilfredse og hvem der har en oprigtig klage. Hvis vi ikke får fastslået dette korrekt spilder vi vores tid – tid som

No 3

2 0 0 7

vil være bedre brugt på en oprigtig klage. GREENKEEPING kræver et højt niveau af færdigheder og teknisk viden, hvilket gør at greenkeepere skal have flere års uddannelse og erfaring for at opnå en senior position i branchen. Så hvorfor skulle vi kunne forvente, at vores medlemmer har en dybere indsigt i vores erhvervs kompleksiteter? Men jeg vil altid prøve at holde vores kunder så godt informeret som muligt. Nyhedsbreve og rapporter er rigtig gode måder at formidle og undervise medlemmerne på. Jeg producerer en månedlig rapport, som bliver hængt op på opslagstavlen. Jeg skriver også et nyhedsbrev som hedder ’Bane Anliggender (Course Matters)’, som bliver sendt ud til medlemmernes hjemmeadresse hver anden måned, og som er en del af de nyheder og informationer medlemmerne får fra klubben. Disse informationer er selvfølgelig også tilgængelige på vores hjemmeside. Jeg føler det er vigtigt at opbygge et godt samarbejde med baneudvalget. Dette kan dog ofte være vanskeligt i tider med manglende forståelse for hver enkeltes rolle. Dette kan dog forbedres ved at have gode og åbne kommunikations- og uddannelses kanaler. For mig er det vitalt at lytte til hvad baneudvalget har at sige. Ja, jeg er en ekspert indenfor greenkeeping, men baneudvalgsmedlemmerne repræsentere medlemmerne og har deres sag for hjertet. De har også en bedre føling med klub-

bens medlemmers synspunkter. På mange måder er baneudvalget kommunikationsledet mellem baneansatte og kunderne. Det lyder måske åbenlyst, men jeg tror på teamwork, og der har hver enkelt person en rolle at spille. Banevandringer er en rigtig god måde at interagere med baneudvalget på. Dette giver baneudvalget mulighed for at vise mig de problematiske områder, komme med deres ideer og forslag samt at fremhæve det positive. Dette virker begge veje – jeg finder det lettere at kommunikere når jeg står direkte overfor de fysiske problemer, succeser og beviser ude på banen. Besøge seminarer (red. Årsmøde / Temadag) og udstillinger sammen med baneudvalget er også en rigtig god måde at udvide horisonter og forbedre samarbejdet på. Disse udflugter kan være særligt vigtige og imponerende for nye baneudvalgsmedlemmer. Jeg forbløffes altid over hvordan nyt, skinnende materiel kan begejstre selv det mest pessimistiske komitemedlem. Det er bestemt en ide at tage kassereren med! Formelle baneudvalgsmøder skal holdes med faste mellemrum. Dette giver mig mulighed for, i en god tone at beskrive vores fremskridt og problemer, og omvendt. Baneudvalgsformanden og jeg vil gennemgå dagsordenen inden mødet går i gang. Dette giver mig rigeligt med tid til forberedelse. Vi tilskynder en åben dialog; på denne

37


255641_b

A

KOMMU N I KAT I ON & S AMARBE J D E ME D BAN E U DVAL G E T

38

r

t

i

k

e

l

måde holdes overraskelser under mødet på et minimum. Pludseligt at skulle stå til regnskab for en ny problemstilling er dårlig praksis – det er ikke fair at ”sprænge en bombe” under et møde, hverken imod os selv eller mod andre. Dette giver kun kommunikations sammenbrud og avler mistro. Godt teamwork og åben kommunikation er en langt mere produktivt måde at arbejde på. Når jeg debatterer med udvalgsmedlemmerne, forsøger jeg at tale i et ligefremt og enkelt sprog. At gøre andre blinde via fagsprog har aldrig hjulpet – det efterlader dem kun forvirret. Jeg prøver at oplyse dem så de kan sprede budskabet til andre. Klubaftener er også en god mulighed for at have en personlig samtale med medlemmerne; Jeg fremlægger normalt en 20 minutters PowerPoint præsentation, hvorefter er der åbent for spørgsmål. Dette skal dog være organiseret så fjendtligheder undgås, specielt fra de 5% som aldrig kan stilles tilfredse. Men når den bliver gjort korrekt, er det virkelig en fornøjelse for både medlemmerne og mig. At sætte sig selv i en uvant situation, åben og sårbar, er bestemt nervepirrende. Nervøsiteten, når det bliver kanaliseret rigtigt, bliver til adrenalin. Nogle mennesker vil bruge i tusindvis af pund på at opnå et adrenalinrus, men det eneste de skal gøre er at stå foran et rum fyldt med lyttende golfspillere! Forhåbentlig er du ikke efterladt med følelsen af at springe ud af en flyvemaskine, hvis du selv blev stillet den opgave. Helt seriøst, det kan være meget givende og det er en rigtig god måde at interagere med medlemmerne samtidig med at din profil i klubben forbedres. NETVÆRKING med andre greenkeepere og chefgreenkeepere har sine klare fordele. Muligheden for at udveksle ideer, synsvinkler og erfaringer med ligesindet eksperter hjælper rigtigt meget. Vi mødes og taler i telefon med jævne mellemrum. Alle har brug for support og opmuntring, specielt hvis vedkommende gennemgår en omvæltningsperiode eller udfører mindre populært arbejde på banen. Vi har taget den hårde overgang fra Poa annua (enårig rapgræs) til mere bæredygtige græstyper. Det at kalde på andre greenkeepers ekspertise og erfaring har hjulpet os med at overbevise bestyrelsen om fordelene ved en omlægning. En virkelig fordel er at vise udvalget de fremskridt en anden bane har gjort med en

lignende proces, hvilket giver dem et indblik i fremtiden. Giv baneudvalgsmedlemmerne mulighed for at stille spørgsmål til den pågældende chefgreenkeeper angående omlæggelserne – at høre problemstillingen fra tredje mand, har en meget troværdig og professionel effekt. Det at deltage i konferencer, seminarer og demodage er endnu en god måde at netværke og holde sig opdateret med udviklingen indenfor greenkeeping. Jeg har fundet ud af at baneudvalgsmedlemmer helt oprigtigt nyder disse dage væk fra beslutningsbordet og samtidig kan drage nytte af de nye indtryk. Det er vigtigt at have et velfungerende samarbejde med sit udvalg. Det er nødvendigt at både greenkeeperteamet og baneudvalget har respekt for hinandens roller. Banepersonalet skal så godt som muligt være informeret om de fremskridt og den kurs, som baneudvalget og jeg har lagt sammen. Jeg føler også, det er meget vigtigt at være opmærksom på de ideer og forslag, som kommer fra medarbejderne, for så at videreformidle disse tilbage til baneudvalget, samt gøre opmærksom på hvor de oprindeligt kom fra. Dette hjælper igen på greenkeeperteamets profil samtidig med at der læres noget. En kommentar Kommunikationsproblemer er når følelsesladede medlemmer udtrykker deres bekymringer direkte til banepersonalet. Det er simpelthen forkert af banens medlemmer at henvende sig til de ansatte og videregive negativ kommentarer eller fordømmende udtalelser, uanset hvor overfladisk det måtte være. Denne form for handlemåde er ikke produktiv. Det opfordre ikke alene til et kommunikationssammenbrud, det går også ud over moralen og generere

en dårlig relation mellem greenkeeperne og medlemmerne. Desuden stopper det også personalet i deres daglige gøremål! I den sidste ende er det medlemmerne der betaler vores løn, men ikke i højere grad end det er tilfældet med en anpartshaver i en hvilken som helst anden organisation. Ligesom i enhver anden forretning, som nævnt tidligere, er styret og organiseret kommunikation en nødvendighed for at eliminere denne uheldige kultur. Det gør mig derfor bedrøvet at høre om greenkeeperne fra andre klubber, som er offer for netop sådan en mentalitet. I nogle tilfælde tangere dette til mobning og skal selvfølgelig ikke accepteres. Alle klubber har et ansvar for at beskytte deres ansatte, og er forpligtet til at yde personalepleje. KONKLUSIONEN: Vi vil altid have utilfredse medlemmer, alt vi kan gøre er at kommunikere og undervise i det omfang det er muligt. Vi skal tage modet fra for ivrige medlemmer der ønsker at udtrykke deres meninger direkte til banepersonalet, men opfordre til et harmonisk og respektfuldt samarbejde. Teamwork og åben kommunikation med de ansatte og udvalgsmedlemmerne, er en produktiv måde at arbejde på. At arbejde tæt sammen med ligesindede greenkeepere, og ved at bruge deres succes, som hjælp til at få baneudvalgsmedlemmerne til at se de fremtidige fordele og muligheder på din bane, vil være til gavn for alle. At lytte er en afgørende del i kommunikation. Hvis vi ikke kommunikere er vi ikke egnet som ledere. Nøglen til god kommunikation er at lytte og så fordøje de relevante informationer.

Publiceret første gang i PitchCare magasinet udgave 13


255641_bladet_4_05

12/12/05

17:30

Side 55

*."1"MM*O0OF

YDQGLQJVDQO J

%FUUPUBMFPWFSCMJLPWFS CBOFPHWBOEJOHTBOMH

t/“KBHUJHLPSUMHOJOHWIB(14 t%JBHSBNPWFSJOTUBMMBUJPOFS t4FSWJDFPHWFEMJHFIPMEFMTFTQMBO PHNBOHFBOESFGFBUVSFT

3JHUJHFWBOENOE

FOHBHFSFEF  PHLPNQFUFOUFNFEBSCFKEFSFNFE NBOHFÌSTFSGBSJOHJOEFOGPS QSPKFLUFSJOHPHTFSWJDFSJOH FOTUBCBG

TUÌSLMBSUJMBUIKMQFNFEWBOEJOHTBOMHJIFMFMBOEFU

,POUBLUPTQÌUMGPHI“S IWBEWJLBOUJMCZEF !GROMETERAS

&LLEDVEJs'RINDSTEDs4LFs&AXsAGROMETER AGROMETERDKsWWWAGROMETERDK


A

r

t

i

k

e

l

Valg af beplantning til golfanlæg

Af Jan Ebdrup, Greve Golf Center

40

N

ye golfanlæg i Danmark anlægges ofte på landbrugsjord som lejes eller købes til det ene formål at anlægge en golfbane. Det er et åbent og rationelt landskab som jo har haft det ene formål at være et højtydende areal med nem tilgængelighed for store maskiner. Når et givent areal så er fundet godt til at anlægge en golfbane er det ofte et stort ønske at arealet tilplantes hurtigst muligt. Der kan være forskellige ønsker og formål med beplantningen: • Det skal være en skovbane, hvor hele arealet tilplantes efter bedste skovrejsningsprincipper. • Der kan plantes i mere eller mindre lige rækker, der flot følger faconerne fra fairwayklipperne. • Der skal være områder på banen hvor der er læ. Det er dejligt at færdes på en bane hvor det er muligt at holde pause i læ for en strid vind. • Det kan også være spændende med et

hulforløb som ikke umiddelbart giver golfspilleren mulighed for at se og overskue hele banen fra klubhuset eller ved ankomsten til banen. • Det kan være randbeplantning. Det er nu muligt at færdes på banen væk fra trafik, kedelig bebyggelse, elmaster m.m. • Ønske om en beplantning der er strategisk og spilstyrende. • Eller måske spredt beplantning med et åbent slettepræg? • Der er rigtig mange muligheder. Jeg vil her fortælle lidt om mine erfaringer med beplantning. Jeg nyder at spille golf i Sverige. De har nogle fantastiske skove hvor der også er anlagt nogle dejlige og udfordrende golfbaner. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ønsker at pleje en bane med det udtryk. Det er efter min mening svært at plante en skov efter at banen er anlagt.

Der er flere punkter der skal med i betragtning, inden man går i gang med at plante store arealer til. Træer bliver store og give læ og skygge. Græstyper som rødsvingel og almindelig hvene trives bedst i lys og luft. Der vil ved tæt beplantning hurtigt blive behov for en udtynding af beplantning omkring green og tee områderne for at sikre optimale vækstforhold. Jeg har siddet i baneudvalg, hvor vi besluttede at tilplante et enkelt hul for at styre spillet og golfspillernes lyst til at skære


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

hjørner på banen. I dette tilfælde var der to årsager til vores beslutning. Det ene argument var et ønske om at fastholde hullets oprindelige spillelinie med et anlagt dogleg højre. Det andet vigtige argument handlede om sikkerheden på banen. Der var ofte mulighed for at ramme spillerne på et af de efterfølgende huller, når de stod på og omkring det nærliggende teested. Vi plantede 14 store træer, dyre og flotte der skulle pynte og øge sværhedsgraden på et par 5 hul. De blev plantet, så de skærmede for udsynet fra teestedet. Det er nu ikke muligt at se direkte til green arealet, men kun at følge drivet. Det virkede visuelt godt. De langtslående spillere slog over eller uden om, og det var fint. Andre spillere lå ofte tæt på træerne og skulle så beslutte om de skulle slå uden om eller over.

ser og dermed give den enkelte golfbane et beplantningsmæssigt løft. • Vælg træer der er egnskarakteristiske og ikke for eksotiske. Det vil sikre at landskabet vil bevare et naturligt dansk præg. • Sørg for at sikre en fremtidig vedligeholdelse. Søg råd og vejledning om plantehul, jordforbedring, afstivning, gødning og sidst men ikke mindst muligheden for vanding. Store træer skal have meget vand det første år. Det tager meget tid, hvis der ikke er vandudtag i nærheden.

Desværre er det ofte træerne der rammes af golfbolde. Store grene på 2-3 cm tykkelse slås nemt af og stammerne og tykke grene beskadiges hårdt. Træerne stynes unaturligt meget og i dette tilfælde så de triste ud efter bare 5 år.

tanker om beplantning til banen. Der skulle blandt andet plantes en 600m lang allé ind til klubhusområdet. Desuden var der lagt op til en tæt randbeplantning og plantearealer imellem hullerne på ca. 10 ha. Dele af banen skal også i fremtiden forblive åben, hvor det er muligt at se langt og få følelsen af at der er andre på banen. Nogle huller vil med tiden lukke sig inde i en skovlignende beplantning. I alt skulle vi plante 30.000 træer. Der er selvfølgelig tale om små planter. Det pågældende areal er tilsået i efteråret 2005. Der er allerede et tæt græstæppe over hele banen. Vi beslutter at et firma udefra skal forberede plantebedene og også plante træerne. Inden plantning af arealet pløjede, grubbede og harvede de arealerne. Det blev aftalt at arealerne skulle håndplantes da de ikke er regulære og store nok til en maskinplantning, og afstanden imellem aftaltes til 1,10m – 1,20m. Det hele bliver plantet på 10 arbejdsdage midt i maj i optimalt vejr. Derefter følger

Efter denne proces kan jeg konkludere følgende: • Søg råd og vejledning hos banearkitekten, en gartner eller en ekspert inden der skal plantes store og dyre træer. Spørg flere og sammenlign råd og vejledning - de er aldrig enige. Lyt og find den løsning der passer på den enkelte opgave. • Plant ikke træer tæt på fairway og semirough. Disse arealer er til golfspil. • Det er ikke muligt at rette dårlig banearkitektur med store træer. Er der økonomi og ønske om beplantning imellem de enkelte golfhuller, er min konklusion at træerne sættes i sikker afstand til arealer med meget golfspil og spillertrafik. Det er langt bedre at plante i god afstand, så træerne kan danne hele kulis-

Jeg begyndte i min nuværende stilling i marts 2006. Greve Golf Center er en ny bane som åbnede for spil august 2006. Inden tiden med golfspillere skulle banen tilplantes. Banens arkitekt havde gjort sig

en måned med regn, og samtlige planter får en god begyndelse på banen. Dagene går og sommeren indfinder sig med stor travlhed på banen. Det er sommer og det er tørt, da vi begynder at tænke på vores tilplantede områder. Den lille traktor, der skal holde rent imellem planterækkerne, kan ikke køre der. Planterne står for skævt i forhold til hinanden. Jorden er for hård, og vi får ikke renset ordentligt for ukrudt. Hvor og hvem har lige ansvaret? Efteråret går med at slå græs og kålplanter væk imellem træerne. Det ser ganske fornuftigt ud. Foråret 2007 beslutter vi, at der skal ukrudtsprøjtes på hele det tilplantede areal. Men det blæser bare hver dag, og nu er vi fremme i august. Træerne har det godt, men der er desværre mere uønsket ukrudt

imellem rækkerne end ønskeligt. Der er nu et tæt tæppe af storblomstrede kløver, som med al sandsynlighed breder sig til resten af banen. Igen har jeg lært jeg noget om at plante træer. • Når plantearealet er forberedt, skal det sprøjtes rent for ukrudt. • Planterækkerne og især afstanden imellem de enkelte planter er vigtig. Det skal således være muligt at hold det rent for ukrudt. Tilplant ikke at større areal end det er realistisk at pleje og passe. Det passer ikke sig selv. • Hvis det er en fremmed entreprenør, der planter, er det vigtigt med klare aftaler. Skriv en udførlig beskrivelse af den ønskede opgave og følg den. Heldigvis har jeg fået en masse lærerige erfaringer med disse opgaver så jeg nu er langt bedre rustet til fremtidige planteopgaver.

41


A

r

t

i

k

e

l

Scooter-golf i Gyldensteen Golfbanen i Bogense har indkøbt fire stk. Golf Cruiser Tekst og foto: Jens Christensen

e fleste danske golfbaner råder over buggies – golfbiler – til udlejning, men det hører absolut til sjældenhederne, at golfscootere kan lejes – som det er tilfældet i Gyldensteen Golf i Bogense. Her har man investeret i fire golfscootere af mærket Golf Cruiser – bl.a. ud fra den betragtning, at det tager to mand længere tid at spille ud fra samme bil, end det tager to mand at spille ud fra hver sin scooter. – Ikke mindst personer med dårlige knæ er glade for vores scootere, fordi det sociale element i spilles bevares, når scooter-spillernee kan køre ved siden af og

snakke med de gående spillere, forklarer Gyldensten Golfs administerende direktør, Per Bjørner. I realiteten er en Golf Cruiser en mellemting mellem en elektrisk trolley og en golfbil. Den 3-hjulede, el-drevne scooter har to fremadgående gear, bakgear, hydrauliske bremser, affjedring på alle tre hjul og en maksimal vægtbelastning på 180 kilo. Når man har placeret sin golfbag foran styret og sin forfriskning i vandholderen på styret, er man klar til en runde, hvor man hviler benene, mens man kører frem til sin bold mellem slagene. Yderligere info: www.gyldensteengolf.dk og www.d2.golf.dk

Administrerende direktør i Gyldensteen Golf, Per Bjørner, præsenterer én af banens fire golfscootere.

42

O

p

s

l

a

g

s

t

a

v

l

e

n

Generationsskifte Korsør Golf Klub foretager med virkning fra 1. oktober 2007 et generationsskifte mellem nuværende chefgreenkeeper Poul Henning Lanther og greenkeeperassistent Niels Andersen, hvorefter Niels bliver ny chefgreenkeeper og Poul Henning fortsætter som greenkeeperassistent.

Fødselsdage:

John Carlsen Aars Golfklub 50 år den 26. september

Børge Nielsen

Ruben Løbner Madsen

Brønderslev Golfklub 60 år den 20. oktober

Ledreborg Palace Golf 20 år den 24. oktober

Flemming Nilsson

Ib Olsen

Nordbornholms Golfklub 60 år den 23. oktober

Breinholtgård Golfklub 60 år den 7. december

Dette markeres ved en reception fredag den 5. september mellem klokken 13 og 16 i maskinhuset – “Den Grønne Lade” – på adressen Lerbakken 10, Korsør.

rm5510_sp


TORO nyheder 2007:

5b[Q_RQ` \S VZ]_\cRZR[a`

Š 2007 The Toro Company

ReelmasterÂŽ 5010 serien. Disse nye letvĂŚgts-fairwayklippere byder pĂĽ exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TOROâ&#x20AC;&#x2122;s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med sĂĽvel roterende bagrullebørster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross TraxÂŽ system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gør det nemt at klare opgaver i selv bakket terrĂŚn.

\[R T_RNa _R`bYa

Sand ProŽ 3040 & 5040 serien. Med det patenterede QAS (Quick Attach System) pü disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af vÌrktøj. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven mütte vÌre. VÌlg mellem 17 forskellige redskaber, og fü maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

SC - Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 00 www.sc-svendcarlsen.dk

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1

2/20/07 8:27:42 AM


A

r

t

i

k

e

l

Steen Tinning kigger fremad Whole-in-One vil gøre Benniksgaard Golf Center til et mere attraktivt sted for både medlemmer og greenfee-gæster Af Jens Christensen

D

et er tre et halvt år siden, at Steen Tinning pensionerede sig selv som European Tour-spiller – som 41-årig. Men det betød ikke, at han droppede golfen som sin levevej. Han blev efterfølgende golfkommentator på tv, og nu er han blevet golfbaneejer, idet han sammen med fire andre investorer har stiftet Whole In One A/S, der bl.a. har købt Benniksgaard Golf Center ved Rinkenæs af Fleggaard Holding.

Her er Steen Tinning, som den golfbanekyndigste blandt investorerne, gået i gang med at kigge på, hvordan han kan forbedre den unikt beliggende bane med udsigt til Flensborg Fjord fra de fleste huller, og dét er en opgave, han har kastet sig over med stor ildhu, fordi Benniksgaardbanen med hensyn belig-

44

Golfbanemedejer Steen Tinning spiller stadig en god gang og lavede f.eks. seks birdier i sin første runde på Benninksgaard-banen.

genhed overgår de fleste af de baner, han spillede i løbet af sin lange karriere som playing pro. “Greenkeeperen” var med, da Steen Tinning spillede sin første runde på Benniksgaard-banen, efter han var blevet medejer af den, en runde, der kun bekræftede ham i, at Whole In One har gjort et scoop på anbefaling af


G r e e n k e e p e r e n

to af investorerne, Allan Pettersson og Christian Kühlensø, som har hvert sit lejlighed i feriekomplekset, der er bygget som nabo til Benniksgaard Golf Center – udelukkende med henblik på salg og udlejning til golfspillere. De to sidste investorer er Jørgen Almberg og Lars Hesseldahl, og sammen ejer de fem investorer i øvrigt også pay & play-banen Mensalgaard i Odsherred. Ny bane på vej At Steen Tinning lavede seks birdier på sine første 18 huller overhovedet i Ben-

No 3

2 0 0 7

niksgaard, gjorde naturligvis ikke hans begejstring for banen mindre, og banen bliver endnu bedre – lover han, fordi han vil samarbejde med European Golf Designs stjernearkitekt, Stanford Eby, om at forbedre den indenfor de bestående, fysiske rammer. European Golf Design, som er et joint venture mellem European Tour og International Management Group (IMG), repræsenteres rent faktisk i Skandinavien af netop Whole In One, der også har brugt Stan Eby som arkitekt på den bane, som selskabet snart begynder at anlægge ved Broholm Gods syd for Nyborg – en bane, som ifølge Steen Tinning vil matche de bedste, European Golf Design, har været med til at kreere. Broholmbanen kommer nemlig terrænmæssigt til at ligne den forholdsvis nye, men allerede stærkt berømmede Sporting Club Berlin, som European Golf Design har udformet i samarbejde med legenden Nick Faldo. Arkæologiske undersøgelser har forsinket anlægsstarten af Broholmbanen, hvorfor kræfterne p.t. koncentereres om nyerhvervede Benniksgaard. – Jeg synes, her er plads til opgraderinger på forskellige punkter, og dét gælder både visuelt, spillemæssigt og standardmæssigt, forklarede Steen Tinning efter sit »premiererunde« på Benniksgaard. – Det er for tidligt at afsløre mine ideer til forbedringer, fordi jeg først vil diskutere dem med Stan Eby, men helt sikkert er det, at vi vil skabe en bane, der både vil trække flere medlemmer og flere greenfee-spillere. Det er vist ingen hemmelighed, at Benniksgaard hidtil har

haft for få af begge dele – i forhold til banens beliggenhed, de indkvarteringsmuligheder og de kulinariske oplevelser, der tilbydes på stedet, Benniksgaard Hotel og Restaurant Rasmus. Organisk gødning Standardmæssigt er forbedringen af Benniksgaard-banen allerede begyndt med hensyn til greens, idet Whole In One straks efter overtagelsen valgte en biologisk løsning rent gødningsmæssigt. Dét betyder, at organisk gødning fra Roots/Novozymes i USA har erstattet kunstgødning, en linie, der falder i tråd med, at brugen af pesticider skal begrænes mest muligt på dansk golfbaner. Den organiske gødning styrker mikrolivet, så græsset bliver sundere og stærkere og dermed mere resistent overfor svampesygdomme. »Biologiske« greens nedsætter desuden gødningsforbruget med 25 procent, ligesom de ikke skal vandes så meget som kunstgødede greens. Det er ikke tilfældigt, at Benniksgaard har valgt denne løsning, for den bliver stadig mere populær – takket være gode, jyske erfaringer. Mollerup-banen i Skejby ved Aarhus har brugt organisk gødning på greens i en halv snes år, og flere jyske baner er siden fulgt efter – senest Hvide Klit, Hjørring, Himmerland, Løgstør, Aars og Esbjerg. – Jeg er overbevist om, at folk vil snakke om vores gode og hurtige greens allerede i løbet af denne sæson, når den organiske gødskning har sat sit positive præg på dem, slutter Steen Tinning, som udemærket véd, at både danske og tyske greenfeespillere først og fremmest går efter høj kvalitet i dag, hvor der findes så mange golfbaner i Sønderjylland, at udsigten over Flensburg Fjord ikke alene gør Benniksgaard til en medlems- og greenfee-magnet. For Steen Tinning gælder det derfor om hele tiden at kigge fremad og sikre Benniksgaards fremtid gennem forbedringer.

45


A

r

t

i

k

e

l

Banevandring et er godt nok endnu uofficielt, men det er ganske vist, at d. 10 Juli 2007 begyndte endnu et kapitel i det Danske Golf-eventyr, som uden tvivl ville have fået vor gamle, Fynske eventyrdigter til at løfte øjenbrynene i gedigen beundring. Den dag åbnede nemlig den Nick Faldo-designede 18-huls mesterskabsbane, Ledreborg Palace Golf på det gamle, agtværdige gods’ jorder. Når vi skriver “uofficielt”, så betyder det, at golfanlægget faktisk endnu ikke er åbent for gæster, altså green-fee spillere, company-days o.l., men kun for de ca, 350 nuværende medlemmer, altså de, som for den nette sum af d.kr. 55.000.00 har erhvervet sig en aktie og spilleret til vidunderet. Og d. 22 September i år bliver det så

46

på Ledreborg Af Jacques Borggild

ganske officielt. Den dag kommer mesteren Nick Faldo himself og spiller banen i forbindelse med “the grand opening”. Et historisk sted Hvis der skulle gå “et historiens vingesus” gennem de mange, som i fremtiden uden tvivl vil besøge de adelige golfhuller på Ledreborg, så er det bestemt ikke uden grund. Den første, Danske Grundlov blev til i Herthadalen på godsets jorder og godset har været i slægten Holstein-Ledreborg’s eje i mere end 250 år. Det var Johan Ludvig Holstein, som i

øvrigt var hofmarskal for Kronprins Christian (den senere Kong Christian d, VI) i årene 1721-1730, som i 1700-tallet, via 2 af tidens absolut førende arkitekter, J.C.Krüger og L. De Thurah virkeliggjorde al Enevældens magt og herlighed i slottet Ledreborg. Siden har slottet, bortset fra nødvendige reparationer og forbedringer, på grund af Holstein-familiens enorme kærlighed og pietet for bygningerne stået uændret helt op i vor tid., hvor Ledreborg ejes af Silvia – og John Munro. Silvia Munro er den 4-ældste af afdøde

Ajour NEWS

Golfen rocker Kalø Den amerikanske kvindetour, LPGA, har mottoet ”These Girls Rock” og det vil Lübker Golf Resort ikke stå tilbage for. Lübker har 7. september været hovedsponsor på en TV2-koncert med Steffen Brandt på Kalø Slotsruin. Golfbane Halsskov Korsør Golfbane skal bygges ud med ni nye huller i området ud mod Høneklinten og anlægsarbejdet skal snart i gang. I disse dage laves der arkæologiske forundersøgelser. Hertil har golfklubben bevilget 437.500 kr.

Golfbane Århus Holme Bjerge Golfcenter bliver det første golfcenter med 18-hullers bane og ni-hullers par tre bane udelukkende som pay & play bane i Århus. Magistraten tiltrådte forleden et ændringsforslag til den lokalplan, der gør det muligt at etablere golfcentret. Hvis den øvrige myndighedsbehandling herefter går som folkene bag Holme Bjerge Golfcenter håber, kan banen i bedste fald stå klar næste sommer engang. Der regnes med en anlægsudgift på 25-30 mio.kr.

Nu åbner nummer 176 Mariager Fjord Golfklub er optaget i DGU med klubnummer 176. Fem er udgået, så det reelle antal er 171 golfklubber. Væksten er langt fra standset og med yderligere tre dusin undervejs, kan vi nemt runde 200 golfbaner før 2012. Mariager Fjord Golfklub har foreløbig 200 medlemmer og slås med Benniksgaard om Danmarks smukkeste golfudsigt. Se www.mariagerfjordgolfklub.dk


G r e e n k e e p e r e n Lensgreve Knud Holstein-Ledreborg’s 7 døtre og 8’nde generation af familien på slottet. Golf-tanken ikke ny Planerne om et golf-anlæg på Ledreborg er bestemt ikke nye. Allerede i 1973 blev der, i forbindelse med en frivillig fredning af godset indføjet en bestemmelse om, at der skulle kunne anlægges en golfbanwe på godsets jorde og 30 år senere, nemlig i 2003 var planerne så langt fremme, at der, i samarbejde med en meget aktiv investorgruppe, bl.a. med vor tidligere fodboldlandsholdsmålmand Peter Schmeichel, kunne udfærdiges et konkret projekt for det nye golfanlæg. Der blev indgået aftale med et af tidens absolut førende golfbanedesign-firmaer, Faldo Design om tegning af mesterskabsbanens 18 huller og de tilhørende faciliteter, bl.a. academy-bane, driving range samt putting- og pitching greens. At golfanlægget er nænsomt indpasset

No 3

2 0 0 7

i den meget smukke natur i området, fik man konkret bevis for, da den lokale formand for naturfredningsforeningen, Erik Hansen var på besøg. Han udtalte bl.a.: – I er i gang med at anlægge en golfbane i Danmarks smukkeste natur. Jeg er sikker på, at golfbanen også bliver Danmarks smukkeste. 150 til banevandring At der i golfbranchen, og især blandt greenkeeper-kollegerne, har været stor interesse for, og spænding omkring den nye mesterskabsbane på Sjælland, fik chefgreenkeeper Alex Mccombie bevis for, da han inviterede til en bid brød og banevandring på 6 af den nyåbnede banes huller. 150 greenkeepere og folk fra branchen mødte op. Alex Mccombie ville dog gerne have vist en endnu flottere bane frem, men såvel vejrliget som forskellige problemer omkring bygningen af golfbanen har betydet, at man ikke er så langt fremme, som ønskeligt.

Alex Mccombie forsikrer dog, at alt vil se bedre ud, når banen åbner officielt i September og at man vil kunne besøge en meget flot mesterskabsbane i den kommende sæson. Ledreborg Palace Golf er en par 71 bane, 6534 meter lang fra Platinum (backtee), 6000 meter fra Gold Tee (gul tee) og 5331 meter fra Silver Tee (Rød tee) og det er meningen at der primært skal anvendes Rødsvingel-græs. For interesserede læsere kan vi oplyse, at der forventes at blive udbudt yderligere aktier i løbet af efteråret 2007 og at prisen for disse aktier m/ spilleret forventes at ville andrage omkring kr. 80-85.000.00 kr. Aktierne er frit omsættelige og Ledreborg Palace Golf tilbyder administrativ hjælp ved køb/salg af aktier. Der arbejdes endvidere med diverse firma-ordninger, som eventuelt ligeledes vil blive offentliggjort senere på året.

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

MASKINER

TORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

SALG - SERVICE - LEASING

Salg:

Mobil:

Ib Hansen Christian Røjkjær Peter Røjkjær Ib Bruunsgaard

40 13 78 02 61 55 02 72 61 55 02 71 40 19 78 02

Fyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

47


A

r

t

i

k

e

l

Høj kvalitet følger spilleren hele banen rundt Golf handler om meget andet end selve spillet. Spilleren skal have en god oplevelse af kvalitet og æstetik på alle 18 huller. Golf-ways.com er et af de firmaer, der specialiserer sig i at gøre danske golfbaner til en helhed af oplevelser. Broer blev fremtiden I 2005 blev den første bro tegnet og siden er det gået stærkt for den inkarnerede golfspiller John Paaskesen og Golf-ways. com, der i dag har leveret broer til golfbaner overalt i landet. Som et resultat af iværksættertrang og et ønske om at højne kvaliteten på danske golfbaner byder virksomheden i dag på en bred vifte af broer, der kan indpasses i ethvert baneanlæg.

48

Et bredt produktprogram Produktprogrammet indeholder i dag to typer af broer, der hver især kan leveres i mange variationer, alt efter hvad der vil være naturligt for den enkelte bane. Den ene type er Golf-bro’en, der alene anvendes til overgange, hvor spillere samt buggy skal passere, den anden er Materiel-bro’en, der kan anvendes til kørsel, således at banepersonale kan passere med køretøjer på op til enten 2,5 tons eller 10 tons. Broerne kan leveres med mange forskellige typer værn eller rækværk. Det lave fodværn har i særdeleshed vist sig at være populært i golfklubberne. Alle broer fra Golf-ways.com udføres i sibirisk lærketræ, der udmærker sig ved at være ekstrem stærk og holdbar, ligesom virksomheden kun benytter leverandører, der støtter et bæredygtigt miljø, og forpligtiger sig til genplantning. Fodværnet og den lette bue på broen giver et flot harmonisk udseende.

Golf-ways.com har i udviklingen af brosystemet haft fokus på en enkel montageform således, at klubberne selv kan opsætte broerne. Derfor vælger de fleste da også, at få fundamenter leveret sammen med broerne. Golf-ways.com leverer som regel broer op til ca. 8 meter på egen trailer, og kan dermed køre ud på banerne uden risiko for at efterlade store transportspor. På alle virksomhedens broer medfølger statiske beregninger, ligesom drift- og vedligeholdelsesdokumenter og montagevejledninger er en fast del af leverancen. Skanderborg Golfklub er vilde med broer Skanderborg er en af de mange klubber, der har taget virksomhedens produkter til sig, og klubben har i dag fået monteret 4 nye flotte broer. Med sin smukke placering i det østjyske landskab med udsigt over Skanderborg sø fra alle huller, har der ikke været nogen tvivl fra klubbens side om, at det at spille banen bygger på en helhedsoplevelse. – I samarbejde med Golf-ways.com har klubben fået valgt en række broer der netop passer til de enkelte overgange samt til de enkelte hullers naturlige karakteristika. Og de mange positive tilbagemeldinger fra klubbens spillere vidner om én høj tilDen nye Golf-sti gennem beplantningen ved hul 7 er udført med et smart zig-zag forløb.

fredshed, både i forhold til kvaliteten, men også i forhold til æstetikken, udtaler John Paaskesen, som vi satte i stævne i Skanderborg golfklub, for et interview og for at se broerne i deres naturlige element. Produktudvikling er vejen frem John Paaskesen fortsætter: – Golf-ways. com arbejder til stadighed med produktudvikling, for at kunne levere i en høj kvalitet, men også for at finde de rigtige løsninger til de enkelte klubber. Senere på efteråret præsenter vi et nyt koncept omkring præfabrikerede Sti-elementer, der er opbygget efter systemet, som vi kender fra Brio-togskinner. Man sammensætter lige- og krumme elementer til en sti og skaber dermed sit eget forløb i en anderledes og virkningsfuld løsning. Sti systemet, der er lavet til eng-, moseog andre vådområder, kan vise sig at blive anvendelig mange andre steder efter den senere tids store periodiske nedbørsmængder. På virksomhedens hjemmeside (www. Golf-way.com) kan man se mange af de løsninger der er lavet, ligesom virksomheden altid står til rådighed for en dialog omkring, hvad der vil være bedst for den enkelte klub.

Broen foran det nye klubhus i Skanderborg er blevet lavet med de nye diode-lys, der giver en god aftenstemning.


;)3+&58+7)+30*&-0)56>0+)6

$-,%5/327%/77-0()267?567)*35,%2(0)5%*&58+7)+30*&%2)1% 6/-2)5 -#!)5*35/%29-6/%**)%00)60%+6&58+7)1%6/-2)5 1)(0%977-1)7%07-0+3() Rive med buet skaft kr. 70,0%

â&#x20AC;&#x201C;1

Nye Yamaha golfbiler

Flag (sĂŚt ĂĄ 9 stk) Cups UdslagsmĂĽtter

kr. 400,-

35,fra kr. 1.000,kr.

OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

30(9%6/)5 351%0/5  # #/5

900,-

VertikalskĂŚrer med opsamler NY â&#x20AC;&#x201C; ca. 1/2 pris 2 stk. Toro 3250D greenklippere sĂŚlges 1 stk. Toro bunkerrive med plov sĂŚlges

Vind en el-vogn 1 greenkeeper og 1 baneudvalgsmedlem fra hver klub i Danmark inviteres til at spille om en el-vogn. Spillet foregĂĽr pĂĽ Hansted Payâ&#x20AC;&#x2122;play den 16. oktober 2007 â&#x20AC;&#x201C; Gunstart kl. 10.00 Tilmeld dig pĂĽ tlf.: 7565 6009 Først til mølle â&#x20AC;&#x201C; først til kølle

"7-0+30*&%2)27-0$  !

;6/30*14357      

!7>2+)59). %267)(356)26"0*  

Samtidig har vi gode tilbud (preorder rabat). Forfriskninger under spillet

"5A(64%2( /5 



 


A

r

t

i

k

e

l

Succes Danmarks nationale turismeorganisation “VisitDenmark” var i 2004 med-initiativtager til oprettelsen af foreningen “Aktiv Denmark”, hvis fornemste mål er at blive førende i Nordeuropa indenfor tematiserede, aktive former for ferie af højeste kvalitet.

Af Jacques Borggild jbconsult@post.tele.dk

om foreningens navn antyder, valgte man fra begyndelsen at koncentrere sig om aktiv ferie og man udvalgte 5 temaer, idet disse 5 temaer stod for ca. 20 millioner af de i alt ca. 42 mio. registrerede turistovernatninger i Danmark. De 5 aktive ferie- temaer er: • Golf (Golf Denmark). • Cyklisme (Cycling Denmark). • Lystfi skeri (Fishing Denmark). • Wellness (Wellness Denmark). • Gastronomi (Gastronomy Denmark). Mange undersøgelser har klart vist, at tematiserede ferier vil være fremtidens langt foretrukne ferieform. Den rammer en trend i tiden, idet flere og flere turister ønsker aktiviteter og velvære, når de holder ferie. Herudover har det vist sig, at aktiv ferie gør sig kraftigt bemærket ved, at de aller-

Foto: Ray Denning

50

fleste tema-gæster har et rejsebudget, som ligger 20% over det budget, som den typiske feriegæst har. Aktiv Denmark’s vision om at blive førende i Nordeuropa indenfor tematiserede kvalitetsoplevelser bakkes i høj grad op af VisitDenmark, som nu i højere grad koncentrerer sin markedsføring omkring oplevelser og motiver frem for overnatningsprodukter og geografi. Aktiv Denmark initiativet er da også nævnt i Den Danske Regerings turismepolitiske redegørelse fra 2006. Der synes ikke at kunne herske tvivl om, at Aktiv Denmark vil spille en væsentlig rolle i den fremtidige udvikling af ferieturismen i Danmark.

f


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

Foto: VisitDenmark

for dansk golfturisme

Golf Denmark Golf Denmark er en økonomisk, selvstændig afdeling i foreningen indenfor Aktiv Denmark-samarbejdet og det er foreningens overordnede mål at højne det nationale service- og kvalitetsniveau samt at styrke markedsføringen af Danmark som et attraktivt land at holde golfferie i. Herigennem skal indtjeningen hos Golf Denmark-medlemmerne forøges. At det vil være attraktivt at være medlem af Golf Denmark, kan der ikke herske tvivl om og det er da heller ikke alle og enhver, som kan erhverve medlemskab. For det første er medlemskab begrænset til golfbaner, overnatningssteder (hoteller og kroer), turistbureauer, regionale turistudviklingsselskaber samt interesseorganisationer og virksomheder, som har naturlig interesse i golfturisme. For det andet er der udarbejdet en række kvalitetskrav til såvel golfbaner som overnatningssteder, som skal tilsikre, at golfturisterne får den bedst mulige oplevelse, når de holder golfferie i Danmark. Det er dog Jeres udsendtes klare opfattelse at de allerfleste veldrevne, Danske golfbaner og overnatningssteder på forhånd kan, eller meget nemt vil kunne opfylde de stillede kvalitets- og servicekrav. De stillede service- og kvalitetskrav for at kunne certificeres som Golf Denmarkmedlem kan fås ved henvendelse til denne artikels forfatter, Jacques Borggild på mobil tlf.: 3177 1335 eller e-mail: jbconsult@post.tele.dk Hvad er fordelene? Udover den kollektive fordel, som hele den danske golfverden opnår ved at markedsføre sig som et land, hvor det er dejligt

at holde sin golfferie, så er der med medlemsskabet af Golf Denmark forbundet en række klare fordele. Det vil føre for vidt, i denne artikel at nævne alle fordele, så lad os blot nævne nogle få: • Golf Denmarks mærkningsordning (kvalitetscertificering) betyder, at enhver deltagende golfbane får et kvalitetsstempel. Detaljer, som måske er naturlige, men som ikke har været bragt i orden bliver nu ordnet til glæde for medlemmer og gæster. • Skilt for mærkningsordningen opsættes et centralt sted. • Omtale af Golf Denmark – mærkningsordningen og link til www.visitdenmark.com/golf. • Særskilt præsentation på Golf Denmarks website for kvalitetsmærkede virksomheder. • Anvendelse af golflogo’et i markedsføring. • Logoskilt til ophængning. • Annoncering og redaktionel omtale i relevante, danske medier. • Løbende digitale nyhedsbreve om projektets arbejde og den seneste udvikling indenfor golfturisme. • Deltagelse i netværk med ligesindede professionelle indenfor golfturisme og mulighed for deltagelse i Aktiv Denmarks årlige generalforsamling.

• Mulighed for deltagelse i yderligere markedsføring til favourable priser i de udvalgte markedsføringslande, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark, samt markedsføringsopbakning fra VisitDenmark’s kontorer i de nævnte lande. • Optagelse med navn, telefonnummer og WEB-adresse i: DGU’s Golfguide (ca. 100.000 eksemplarer). Danske Golfbaner (gælder kun golfbaner). VisitDenmarks Svenske golfguide (ca. 10.000 eksemplarer). VisitDenmarks Tyske golfkort (ca. 25.000 eksemplarer). Golf Denmarks medlemsfolder (ca. 10.000 eksemplarer). Hvad koster det? Projekt Golf Denmark er ikke oprettet som et profitgivende projekt, men som en støtteordning for Danske virksomheder indenfor golfturisme, som skal hvile i sig selv, hvorfor deltagelsen i Golf Denmark er forbavsende billig. Det årlige medlemskab koster kr. 2.500,- + et kontrolgebyr på max. kr. 1.500,-, som betales hvert andet år. Man kan allerede nu melde sig ind i Golf Denmark og få medlemskab helt frem til 1 november 2008. Der er for øjeblikket 110 deltagende virksomheder/golfbaner i Golf Denmark, heraf 42 golfbaner og 68 overnatningssteder, tal, som man forventer vil stige i de kommende år. Der er allerede nu et udmærket samarbejde med DGU, et samarbejde, som man fra Golf Denmark’s side ønsker at intensivere, ligesom man vil arbejde videre med- og forbedre mærkningsordningen for medlemsvirksomhederne.

51


A

r

t

i

k

e

l

”Har vi en aftale?” afsnit 2 oversat af Knud Just

I

nstruktør og taler ved DGA´s konference i Vejle, Frank Newberry, fortsætter her sin serie i tre afsnit om “Hvordan en aftale indgås” eller “Forhandling på arbejdspladsen”. I denne del kikker han lidt på “Forhandling med leverandører”, og i tredje del har Frank lovet at give nogle tips om “Lønforhandling og kontrakter”. “Ja, men det hele er jo enten tilbud eller licitation nu om dage” Mange greenkeepere fortæller mig, at man ikke mere forhandler med sine leverandører. Man indhenter tilbud, og vælger blandt dem, eller man indbyder til en licitation. Jeg må nok give dem ret i, at udviklingen går i den retning. Konkurrencen er hård i mange sektorer, med deraf følgende små avancer, hvilket kun levner leverandøren eller hans sælger lidt plads til forhandling om prisen. Min kone købte forleden en ATV, og forinden

52

Fremskaffet af Søren Nicholson

4.

prisen, da ringede jeg rundt Franks regel om forhandling: det ville til forskellige forSpørg på det, du vil købe, men fortæl aldrig, give prohandlere i hele hvor stort et beløb du har til rådighed blemer landet og spurgte med produom priser og måtte centen, forklarede konstatere, at den praktisk talt var den samme over hele landet. Jeg han, og begyndte så på de sædvanlige bespurgte en af dem, hvor stor hans avance klagelser over forretningen, hvorfor jeg bevar, og han svarede: “Ikke så stor, som jeg sluttede, at nu var det rette tidspunkt for selv havde regnet med”, hvorefter han en forhandling kommet. Jeg sagde: “Er det sådan, det forholder gav mig tallet, som understregede, at han sig?” Han svarede “Det er jeg bange for”. havde ret. Hvis vi kan blive lidt ved familien, så er “Hvad så med bånd og disketter og gamin bror bilforhandler i England, og da ranti?” Jo, bånd og disketter troede han jeg spurgte ham, hvad han tjente ved at nok, han kunne levere til samme pris, som sælge en af de mest populære familiebiler jeg kunde købe dem til på nettet, og efi mellemklassen, var svaret 4.400 kr. Det ter en lille kunstpause tilføjede han, lidt beløb skal dække lønninger, husleje, varme tøvende i begyndelsen, men til sidst med og lys, annoncer osv. Da jeg spurgte, hvad begejstring i stemmen, at han kunne give han så levede af, nævnte han salget af større en udvidet garanti uden beregning! Jeg slog til med det samme, og kunne luksusbiler, som han dog solgte langt færre af, men især handlen med brugte biler og samtidig konstatere, at det var muligt at gøre en fordelagtig handel lokalt, varen service på de biler, han solgte. under armen med det samme, ingen udgifter til fragt, og uden mulige problemer Det drejer sig om handlen Hvis det forholder sig på samme måde med levering fra en ukendt leverandør på med de ting, vi har behov for at købe i nettet. det daglige, så er det selve handlen og ikke prisen, vi skal fokusere på. Det er en lidt Mandage er gode dage bagvendt logik, men her er et eksempel på, Fra flere sider har jeg hørt, at mandag er hvad jeg mener. For en tre år siden havde en god dag, hvis der skal købes computer i jeg brug for et kvalitets videokamera til et England. Der er mere stille i butikken, og man er derfor lettere at handle med, når job, jeg var i gang med. det drejer sig om kabler og andet, ofte ret dyrt tilbehør. Prisen på selve computeren Jeg besluttede at forhandle Jeg søgte på internettet, og fandt ud af, at er der ikke meget at gøre ved. Den har den det ønskede udstyr kun var omkring 10% voldsomme konkurrence trykket så meget, billigere på nettet end i forhandlers smarte at der ikke er noget at hente for køberen, forretning i det lokale indkøbscenter. Da så koncentrer dig om prisen på tilbehør og jeg spurgte chefen der, om jeg kunne købe service. Husk altid at give dig god tid, vær vel til samme pris hos ham som på nettet, var svaret nej. Han havde ikke lov til at sænke forberedt, og undersøg priser og betingelser, før du begynder at handle. Når du så har en præcis ide om, hvad du vil Franks regel om forhandling: købe, kan du gå i Jo mere du skal købe, jo mere får du gang. Lad vær med for dine penge at spille smart. Sig

5.


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

e d r o Vilv

røn for en g

fremtid

– sistervnsutddannelse, s a r e p e rt erhve af: enke

Greeeperassistent er en Ukoddannelsen består

hvad du ønsker, men afslør aldrig dit budget. Som forhandler har jeg lavet langt de bedste handler, når jeg kendte køberens budget, så hold tallene for dig selv. Jeg talte for nyligt med en leverandør af maskiner til golfbaner. Han fortalte mig, at han kunne give en rabat på op til 10% på en handel med en til fem maskiner, 15% fra fem til ti maskiner, og 20% på flere end ti stk. Når det er tilfældet, kan det måske være en ide at gå ud og handle uden helt at vide, hvad dit budget er. Hvordan det? Jo, for jo mere du har på din indkøbsliste, jo større er chancen for, at du kan gøre en god forretning. Skal du kun have – eller har kun råd til – én ting, har din leverandør kun mulighed for en lille, eller slet ingen fleksibilitet, med mindre der er tale om et mere kostbart produkt med en højere specifikation, der giver sælgeren en større fortjeneste, og dermed større mulighed for at justere prisen. Lad os antage, at du tager til en af årets største udstillinger af det udstyr, du er interesseret i. Hvis du der kan gøre en bedre handel ved at købe mere, så spørg forhandleren, om han vil hjælpe dig med at finde det, du har brug for. Giv ham din indkøbsliste, og spørg, om han kan skaffe det hele. Du kan så komme tilbage lidt senere, eller han kan sende dig et tilbud. Hvis han er bare en smule kvik, vil han sende dig et tilbud med forskellige forslag til betaling. Det bringer pludselig tids dimensionen ind i handlen. Det er jo ikke sikkert, du behøver det hele her og nu. Du kan jo også foreslå at du optræder som “en tilfreds kunde” i deres salgsmateriale – selvfølgelig mod en yderligere rabat. Forhandlerens tilbud vil være grundlaget for yderligere forhandlinger, nu eller senere. Måske er det ikke muligt for dig at købe det hele på én gang, men du kan sikre dig en prisgaranti over en given tids periode til gengæld for din loyalitet som kunde. Forhandleren ved, at hans kunder har et budgetteret beløb til rådighed hvert år, og kan han få en del af dette års budget, og måske en del de følgende år, vil han være en tilfreds forhandler! Så derfor, forbered dig godt, lav dine undersøgelser over de ønskede produkter, deres specifikationer og priser, og lav en lang indkøbsliste, så din forhandler kan hjælpe dig. Held og lykke med dine forretninger med dine leverandører. Som en opfølgning på det vellykkede ledelsesseminar i Horsens i februar har DGA planlagt et nyt tilsvarende seminar. Oplysninger om det vil senere kunne findes på DGA´s hjemmeside: www.greenkeeper.dk I mellemtiden vil Frank afholde et en-dags kursus på Norwegian Greenkeepers Conference på Gran Canaria i ugen 6-11 januar 2008. Hans sidste Moving into Management kursus var 100% overtegnet. Hvis du er ny eller uden erfaring i ledelse kan du kontakte Frank på hans personlige hjemmeside: www.franknewberry.com både når det drejer sig om deltagelse i kursus i England, eller hvis du har spørgsmål til denne eller den forrige artikel i serien: “Har vi en aftale?”.

år. r) Greenk e på 1½ artnere (20 uge kan tag sg g læ n a som du for dforløb uger) • Grun øb (2x8 rl . uge fo d e v hver 10 r • Ho e rt a st b ø rl Grundfo

epere

reenke er for g

Kursvækstforhold og pgleajef grønne anlæg

rin • Græs, g etable dyr vækst o g skade o æring • Plante e m m terbesk do g in v sy r, s, e d rå m • Græ o e askiner af grønn linier gartnerm • Pleje en, lige f mindre a i betonst g ld o læ h n •A vedlige ning og • Betje k li u • Hydra askiner e linier ruger artnerm n, bued • PC- b etonste større g b f a i r g e ld d o læ e h • An og teest vedlige ning og bunkers • Betje pleje af g o e ls e gg • Anlæ analyse leje og derne, • Græsp rvsvejle g erhve o m se e ll ls e e m uddann erdage . Kontakt 233, hv w.rts.dk 3 w 3 w 3 å 6 p s n4 besøg o r : på telefo e n ll fo e , le te -12.00 fåes på kl. 8.30 07- 08 rogram sp u rs u K 435. lvorde 46 300 ole • Vi

ke Sk e Teknis 00 Roskilde Roskild 40 w.rts.dk j 131 • 0 • ww Køgeve 300 40 46 n Telefo

Roskilde Tekniske Skole

• Indsigt i kundernes forhold og behov • Anvendelse og miljøhensyn • Landsdækkende med 32 konsulenter - det er de tre væsentlige årsager til den succes, NorDen Olje A/S har oplevet siden etableringen i 1990. Kunderne Det er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse. Produkterne NorDen Olje er kendt for at have miljørigtige vedligeholdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer. Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54 www.nordenolje.dk

53


A

r

t

i

k

e

l

Vil du i verden frem, så ..? UDDAN DIG – TAG PÅ LEDERKURSUS! Af Jacques Borggild

i ved alle – ja mange greenkeepere mærker det på egen krop dagligt eller i hvert fald ofte – kravene til os stiger fra år til år. Flere og flere golfspillere – baneudvalgsformænd, bestyrelsesmedlemmer og –formænd ser flere og flere velplejede golfbaner såvel “in natura” som på TV og alle ønsker de – meget naturligvis, at netop deres hjemmebane skal være den flotteste og bedste at spille. Samtidigt er det et uomtvisteligt faktum, at mulighederne for en dygtig greenkeeper stiger tilsvarende, ansættelsesmæssigt og økonomisk. Den greenkeeper, som både er fagligt dygtig – via uddannelse og erfaringer eller blot via en del år i faget og som samtidig er en god leder, har i dag megret gode muligheder for et vellønnet og godt job.

Det burde derfor være en helt naturlig selvfølge – når nu chancerne byder sig, at vore greenkeepere stod i kø for at deltage på DGA’s udmærkede lederkursus på Dalum Uddannelses Center. Imidlertid er det ikke sådan – der er stadig plads på det næste lederkursus, som starter her i dette efterår. Kursisternes ønsker er hørt Vi har tidligere talt med kursisterne fra det første lederkursus, som i øvrigt var meget succesrigt og havde yderst tilfredse deltagere, men de havde også et par ønsker og forslag til kommende lederkurser. De ansvarlige for uddannelse i DGA’s bestyrelse har drøftet disse ønsker og forslag med Dalum Uddannelses Center og lederkurset er nu blevet ændret i den retning at

man har fjernet noget af det rent faglige indhold – altså noget om græs og samtidig tilført mere kommunikation og ledelse. Der hersker ikke tvivl om, at greenkeepere/chefgreenkeepere, som har gennemført lederkursus, vil være langt bedre klædt på i den daglige omgang med baneudvalgsformænd, bestyrelsesformænd og direktører. Vi kan kun på det kraftigste opfordre DGA’s medlemmer – eller de af Jer, som har en “chefgreenkeeper” i maven, eller som allerede er chef på Jeres golfbane, til at melde Jer til DGA’s lederkursus i Odense – jo før jo bedre. I kan få mere at vide ved at kontakte Dalum Uddannelses Center og tilmelding foregår – som sædvanligt – på DGA’s sekretariat.

54

Ajour NEWS

Dansk Græs dækker alverdens golfbaner Når du svinger golfkøllen over det velplejede græs på golfbaner i Tyrkiet, Portugal eller Dubai, så kan det meget vel være dansk græs, du betræder. Sidste år steg den danske eksport af græsfrø med 15% og dermed er det danske salg af græsfrø fordoblet på 10 år. Efterspørgslen stiger meget i de østeuropæiske lande samt i Rusland og Kina, hvor den økonomiske vækst er stor. Jo rigere et samfund bliver,

jo mere bruger de på parker, fodboldbaner og flotte private græsplæner, siger Klaus Jørgensen. Samtidig har dansk græsfrø en stor del af markedet i Mellemøsten, hvor ikke mindst Dubai er kendt for de saftige grønne golfbaner midt i ørkenen. Det danske græs er eftertragtet, fordi danske producenter er stærke til produktudvikling, lyder forklaringen.

Millionerne ruller til nye golfbaner 40 nye golfprojekter er på vej. Samtidig viser en ny rapport, at golfsporten står bag en omsætning på 2,5 mia.kr., men det frygtes, at sporten har toppet.


$RIFTSIKKERHED'OD’KONOMI

0ATRIK.ORDBECK 3YDSVENSK"EVATTNING HARFÍETDANSKTELEFONNR OGKANFREMOVER TRFFESPÍ

.YTLAGEROGKONTORI!ASUM &ORATGIVEVOREKUNDERI$ANMARKEN HURTIGEREOGBEDRESERVICE HARVIPR FEBRUARETABLERETNYTLAGEROGKONTORI !ASUMPÍ&YN IDIREKTEFORBINDELSEMED 4/2/IMPORT’R3#n3VEND#ARLSEN!3

2INGOGFÍ ETGODTTILBUD

4/2/SNYE'SPRINKLER ERDENNYESTESPRINKLERISERIEN SOMG’RDETMULIGTATINDSTILLEVANDINGSFELTET FRAªTILªDEL ELLERFULDCIRKELVANDING OGKASTEVINKLENFRAªTILª !LTSAMMENIÏNOGSAMMESPRINKLER$ENNEUNIKKESPRINKLERKANSÍLEDESVANDE NETOPDÏR HVORMAN’NSKERDETnPÍBÍDEGREENSOGTEES5HYREEFFEKTIVT DRIFTS SIKKERTOGIKKEMINDSTENORMTVANDBESPARENDE/GDETKANMRKESPÍBUNDLINIEN IDRIFTS’KONOMIEN

3YDSVENSK"EVATTNING I%SL’V!" !UTMONT’RI$ANMARK

-!3+).(!.$,%2

36%.$#!2,3%.!3

0ATRIK.ORDBECKDIREKTE 4ORO$ANMARK3# 3VEND#ARLSEN!3


A

r

t

i

k

e

l

&

Golfbaner Arkæologi

– Nyt informationsmateriale på vej Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union

E 56

t samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Dansk Golf Union resulterer snart i et omfattende informationsmateriale om varetagelse af de arkæologiske interesser i forbindelse med anlæg og drift af golfbaner. Erfaringer har vist, at ved anlæggelse og omlægninger af golfbaner bliver et stort areal berørt af tungt maskinel, der til tider kan have en negativ indvirkning på vores fælles kulturarv. Det skyldes at især de skjulte fortidsminder kan gå tabt og kulturhistoriske elementer let kan udviskes, hvis man ikke er bevidst om deres eksistens. Dette faktum betyder, at samarbejdet mellem bygherre og det lokale museum er af stor betydning allerede i planlægningsfasen. Det primære formål med udarbejdelsen af informationsmaterialet er således at forbedre dialogen og samarbejdet mel-

lem landets museer og golfbaneprojekternes bygherre, således at især anlægsfasen forløber tilfredsstillende for alle parter. Målgruppen for projektet er således initiativtagere til golfbaner, golfbanearkitekter, entreprenører, museer, myndigheder og

ikke mindst golfklubberne og greenkeeperne, der ofte er aktive deltagere i både anlægs- og driftsfasen. Informationsmaterialet kommer blandt andet til at indeholde oplysninger om, hvad man skal være særlig opmærksom på, både over og under jorden, samt forslag til hvordan man sikrer en god planlægning og konstruktiv dialog mellem parterne. Der vil endvidere være samlet en række gode praktiske eksempler på hvorledes samarbejdet kan fungere til alles tilfredsstillelse. Materialet forventes at være færdigt primo 2008.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Dansk Golf Union, miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen på tlf. 4040 9102 el. via mail tkp@dgu.org eller til Kulturarvsstyrelsen Thomas Roland på tlf. 3374 5208 el. via mail roland@kulturarv.dk


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

LEDERKURSUS Sådan bliver DU en bedre leder! Tilmeld dig DGA’s lederkursus, som starter her til efteråret 2007 på Dalum Uddannelses Center ved Odense. Hurtig tilmelding hos Vibeke på DGA’s sekretariat.

PRODUKTER 57

RangeMaxx • Boldautomater • Boldsamlere • Boldvaskere

• Maxi boldautomat til 56.000 bolde • BS-card system til nem programmering af boldautomater, dørlåse m.m.

TELEFON 62 20 13 20

TELEFON 62 20 13 20


P

r

e

s

s

e

5 John Deere Gatorere til spændende udlejningsopgaver

58

Den 19. april fik udlejningsfirmaet, HF Udlejning ApS, overdraget 5 stk. John Deere TS 4x2 Gatorer, og som noget specielt var alle med indregistreringsattest. HF Udlejning ApS skal bruge dem på festivaler, udstillinger m.m., og da der ved sådanne lejligheder er krav om indregistreringsattest, er dette et “must”. For Næstved Maskinservice har det ikke været noget problem at levere varen. De har blot skulle bestille Gatorene med et indregistreringskit, hvorefter de som standard er typegodkendt. At en Gator er med indregistreringsattest betyder fysisk for Gatoren, at den eksempelvis er forsynet med blinklys og horn, sædet kan køre frem og tilbage, og at lyset er asymmetrisk. Ejer af HF Udlejning ApS, Casper Frederiksen, fortæller: – Gatorernes opgave bliver med tiden mange – i hvert fald forventer vi os, at de vil kunne bruges til rigtig mange forskelligartede opgaver. Vi ved allerede nu med sikkerhed, at de skal bruges på festivaler. Eksempelvis har de allerede været ude at

køre på Livsstilsmessen på Ledreborg, på arrangementer i Fælledparken og på Ringsted Festival. Udover festivaler vil de kunne bruges til større hesteshows, kræmmermarkeder, brugsforeningsarrangementer, landsstævner, Roskilde Festival – ja listen er egentlig uendelig. Vi forventer os i hvert fald meget af disse “multikøretøjer”. Men nu må vi se, hvordan det går. – Vi ved, at der findes flere slags Gatorere – eksempelvis en TE Gator (el-drevet), som vil kunne bruges til nogle helt andre opgaver. Men vi ser tiden an, før vi køber flere, fortsætter Casper Frederiksen. HF Udlejning ApS, som også hedder Lej1toilet, ejes af Casper Frederiksen. Han startede sit firma med at leje toiletter ud. I starten var det 50 toiletter, i dag er antallet øget til 2000 stk. Udover at have fået flere toiletter har Casper Frederiksen også udvidet produktsortimentet med badefaciliteter, hegn, beboelsesvogne, mobile kontorer, køle-/frysecontainere, og nu kan han også skrive 5 nye køretøjer – Gatorere – til listen. I takt med at produktsortimentet

Til højre ses Casper Frederiksen, ejer af firmaet HF Udlejning, til venstre sælgeren fra Næstved Maskincenter, Henning Christensen, som solgte Casper Frederiksen hans 5 Gatorere.

har udvidet sig, har firmaet også fået flere medarbejdere. I 2002, da Casper Frederiksen startede, var der bare ham selv og hans forældre, men i dag 5 år efter er det blevet til 11 medarbejdere. Casper Frederiksen valgte Næstved Maskinservice, fordi han vidste, at de havde John Deere Gatorere. Sidste år på Roskilde så han en Gator køre rundt, og det var her, han så, at der var et marked. Gatoren har den fordel, at den er let at komme ind og ud af, og den har et rummeligt lad, hvorpå man kan transportere ting frem og tilbage. Desuden har Gatoren en størrelse, som gør, at den nemt kan komme igennem selv de snævreste passager. Og som noget meget vigtigt, og grunden til at det overhovedet kan lade sig gøre, er, at den kan indregistreres. – Da det er et krav fra Festival Danmark, at køretøjer, som kører rundt på festivalpladser, er indregistrerede, så havde vi ikke meget at tænke over med hensyn til valg af mærke, fortæller Casper Frederiksen. Udover denne kunde har Næstved Maskinservice også solgt en masse andre Gatorere til mange forskelligartede jobs. Heraf kan nævnes campingpladser, hvor den eksempelvis skal trække campingvogne, til et boligselskab, hvor den skal være den store kørende trillebør, til et gods hvor dens primære opgave er at skulle agere trillebør, når der samles sten i marken, til et idrætscenter, når der skal kridtes baner op, til en godsejer til brug ved jagt, når byttet skal hentes hjem til godset, til en forlystelsespark, hvor den har til opgave at være et mindre køretøj, der bringer ting frem og tilbage. Gatoren er et alsidigt køretøj – kun fantasien sætter grænserne for dens gøren.

BU

V

Dansand h


Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktive mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

MotorScrubber™ www.dansand.dk kommer frem overalt – uden 230 V

Dansand helside til Golfbladet.i1 1

06/03/07 13:24:55


A

r

t

i

k

e

l

Håbløst at udrydde dræbersnegle Invasion: Kampen mod dræbersnegle vil kun holde bestanden nede, lyder det fra forsker i Skov- og Naturstyrelsen Af Anne Funch • anne.funch@jp.dk

“Vi kan ligeså godt vænne os til dem, for de er kommet for at blive”

S

60

å kontant lyder udmeldingen fra Hans Erik Swart, biolog i Skov- og Naturstyrelsen. Udmeldingen kommer i kølvandet på miljøminister Connie Hedegaards (K) overvejelser om at tvinge haveejere til at udrydde dræbersnegle på deres grunde. – Det er håbløst at forsøge at udrydde dræbersneglene, men vi kan forsøge at holde antallet af dem på et tåleligt niveau, siger Hans Erik Swart. Håbløsheden hænger ifølge biologen sammen med, at dræbersneglene formerer sig hurtigere, end danskerne kan nå at samle dem ind. Samtidig siger han, at de slimede snegle ingen naturlige fjender har. Det betyder, at de stort set ikke er i fare for at blive spist af andre dyr, og at haveejere derfor er de eneste, der truer sneglene på livet. Endnu flere i fremtiden Ifølge biolog og naturvejleder, Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen, vil man i fremtiden opleve endnu flere dræbersnegle. – Vi har kun set toppen af problemet. Dræbersneglene findes ikke alle steder i Danmark endnu, men det vil vi se i fremtiden, siger han. Han forklarer, at invasionen af dræbersneglene skyldes en manglende påpasselighed over for, hvad der indføres i landet. Dræbersneglen formodes at være kommet til Danmark ved transport af jord og plantemateriale, og det er også på den måde, at den spredes rundt i landet. Sneglen kan ikke selv bevæge sig hurtigere end små fem en halv meter i timen,

Dræbersneglen kan blive mellem 5 og 15 cm. lang.

men danskere flytter hele tiden snegle og æg rundt. Det sker eksempelvis, når græsslåmaskinen tages med i sommerhuset uden at være tjekket for snegle eller æg, eller når haveplanter gives fra en haveejer til en anden. – Udbredelsen af dræbersneglene vil fortsætte, så længe vi opfører os, som vi gør. Vi bliver nødt til at ændre vores vaner i haven, og måden vi importerer jord og plantemateriale. Vi må indrette os efter dræbersneglen, for den indretter sig i hvert fald ikke efter os, siger Jan Kjærgaard.

Man risikerer, at fremtidens dræbersnegle bliver mere modstandsdygtige end dem, der for tiden raserer haverne. Overleve vinteren Sabine Engelke, som er biolog med speciale i snegle på Aarhus Universitet, forklarer: – Det er bevist, at dræbersneglen har formeret sig med den røde skovsnegl. Det er ikke så slemt, men problemet er, at når dræbersneglen kan formere sig med den røde skovsnegl, bør den også kunne formere sig med den sorte, siger hun.

Rød skovsnegl.

Sort skovsnegl.


G r e e n k e e p e r e n Sabine Engelke fortæller, at den såkaldte hybridsnegl, som vil komme ud af en parring, vil kunne overleve vinteren, og fordi den er halvt skovsnegl og halvt dræbersnegl, vil den kunne finde på at opholde sig både i haver, skove og måske endda også marker. – Det er et problem, hvis vi får en sådan snegl. Den vil både være meget modstandsdygtig, og den vil også sprede sig i endnu større grad, siger hun. Færden skal kortlægges Sabine Engelke siger, at det eneste, som

No 3

2 0 0 7

danskerne kan gøre i kampen mod sneglene, er at fortsætte med at samle dem ind, mens fagfolk prøver at løse mysteriet om dræbersneglen. – Mens danskerne fortsætter med at samle snegle, er vi biologer og andre snegle-kendere i gang med at kortlægge dræbersneglenes færden. Vi er først ved at lære sneglen at kende, og det tager tid, før vi løser gåden. Vi håber, at vi i fremtiden kan finde en parasit eller lignende, som kan slå sneglene ihjel, så vi igen kan få fred i haverne, siger hun.

Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.

Fakta: Dræbersneglen Udseende: – Dræbersneglen har intet sneglehus. Den bliver fra 5-15 cm lang som fuldvoksen. Farven er ofte brunrød, men den kan variere fra næsten sort over alle brune og røde farvenuancer. – Derfor kan dræbersneglen let forveksles med bl.a. den røde skovsnegl og brune former af den sorte skovsnegl. – Kun ved at sprætte sneglen op og undersøge størrelsen af dens kønsorganer, kan arten med sikkerhed bestemmes. – Dræbersneglen er ikke, som først antaget, den samme som den iberiske skovsnegl. Derfor ved man stadig ikke, hvor den danske dræbersnegl stammer fra. Forvekslingsmuligheder: • Rød skovsnegl • Sort skovsnegl • Dræbersneglen kan formere sig med den røde skovsnegl, og man formo-

der derfor også, at den kan formere sig med den sorte skovsnegl. – Kan den det, vil det betyde en mere modstandsdygtig snegl, der er i stand til at overleve kolde vintre, og som udover haverne vil opholde sig i skove og marker. Livscyklus • Danske dræbersnegle lever et år. Sneglen er hermafrodit – dvs. tvekønnet. • De voksne snegle forplanter sig om sommeren og i begyndelsen af efteråret og dør i oktober måned. De snegle, der overvintrer nede i jorden, er enten nyklækkede eller endnu ikke kønsmodne. De kan overleve minus 20 graders frost. Omkring april/maj kommer de frem og går i gang med æglægningen. • Hver snegl kan producere flere hundrede æg i sit liv. Æggene er mælke-hvide og kugleformede med en diameter på

tre til fire mm. Udviklingen fra udklækning til voksen individ tager fire til fem uger. Livsbetingelser • Sneglen finder mad i køkkenhaver, blomsterbede og skyggefuldt krat. Sneglen er aktiv om natten, men også om dagen, når det regner. • Den er afhængig af høj luftfugtighed, og milde vintre og fugtige regnfulde somre fremmer artens overlevelse. Udbredelse • Sneglen kan spredes 100-500 meter om året. Den kan kravle 5,49 meter i timen. Men ikke over åbent land, kun i terræn med rigeligt med mad. Vi flytter hele tiden snegle og snegleæg mellem os, f.eks. når vi får en plante fra en nabos have.

Kære greenkeeper… Er du træt af • støvproblemer? • løse sten og grus i græsset? • skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger på • Stier • Pladser • Køreveje • P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

Og vi gør det så godt, at vi giver 5 års garanti! Rugårdsvej 206 • 5464 Brenderup Tlf. 64 44 25 33 • Fax 64 44 25 07 info@dob.dk • www.dob.dk

61


P

r

e

s

s

e

Traktorer til golfbanen Sammen med chefgreenkeeper Jochen Meyer, har bi-GaLaBau testet kompakttraktorer i 40-50 hk klassen. Regelmæssig hulafstand er en afgørende faktor, når man skal plænelufte med en Verti Drain.

D

62

a vi mødte Jochen Meyer til en demonstration af et nyt redskab (se “Spiking” i bi-GaLaBau 4-2006) på “hans” golfbane nær Rotenburg an der Wümme sidste forår, fortalte han, at han stod og skulle tage beslutning om at købe en ny maskine. Han ville købe en ny traktor i 40 hk klassen, der effektivt skulle kunne håndtere al plæneluftning og jordbehandling på golfbanens område. Vi tilbød ham at kigge nærmere på nogle konkurrerende modeller sammen med os. Og da alle og enhver ved, at kun praktiske tests kan vise, om en traktor rent faktisk er i stand til at opfylde en golfbanes behov, var Jochen Meyer straks med på ideen. Han var selvfølgelig også interesseret i at få bedre kort på hånden, når han skulle vælge den bedst mulige maskine til golfbanen. Bagefter skal han jo også overbevise bestyrelsen om fordelene ved netop hans favoritmaskine. Hvad angår greenkeepere, er personalet ret begrænset her på Wümme golfbanen. Sammen med kun 3 andre greenkeepere er Jochen Meyer ansvarlig for vedligeholdelsen af den 100 hektar store 18-hullers golfbane. Forhåndværende chefgreenkeeper Fritz Heitmann arbejder stadig på deltid. Han hjælper til og kommer med gode

råd. Udover at udføre de daglige rutineopgaver er teamet for tiden også i gang med at genetablere en gammel green, som blev lavet for over 20 år siden af den muldjord der blev tilovers under etableringen af de første 9 huller. Sammen med chefgreenkeeperen fandt vi frem til de testkriterier og testbaner som sammenligningsgrundlaget skulle baseres på. Traktorerne blev testet med en Verti Drain på en skråning i kanten af driving range. Her var det særlig vigtigt at opnå et ensartet luftningsresultat. På den næste testbane på fairwayen nær ved, skulle traktorerne vise, hvor gode de var til at håndtere en 6 meter bred Hatzenbichler plænestrigle. På den 3. og sidste testbane på green 18 skulle traktorerne dreje med maksimal styrevinkel for på den måde at finde ud af, hvor vidt de efterlader mærker i græsset. Sidst i juni var vi færdige med forberedelserne, og 6 traktorer af mærket John Deere (2 modeller), Iseki (2 modeller), Kubota og TYM stod klar til test. Kravene til golftraktorer De fleste traktorer der benyttes på golfbaner ligger mellem 30 og 45 hk. Nu om dage er det ikke det store problem rent teknisk

at konfigurere liften på kompakttraktorer til at håndtere tunge redskaber. Ulempen er, at det er nødvendigt at montere ballast foran på kompaktmaskinerne som modvægt til det bagmonterede redskab, hvilket øger jordtrykket, som netop skal holdes på et minimum på det sarte græs. Derfor er det vigtigt, at traktorernes dæk er så store og brede som muligt med afrundede kanter og skånsom dækprofil. For førerkomfortens skyld bør fælgen være lille og dækket så stort som muligt: Affjedringen forbedres og græsset skånes ved lavt dæktryk. Det er derfor helt afgørende, at traktoren er udstyret med brede specialdæk til græs (“Galaxy”). Under testen benyttede vi Galaxy dæk, dog ikke altid specialdæk til græs. Sammenlignet med de konkurrerende maskiner har John Deere traktorerne mindre forhjul, hvilket reducerer førerkomforten mærkbart. Disse traktorer når desuden hurtigere deres maks. grænse, når frontliften eller frontlæsseren benyttes på våd jord. Alle greenkeepere har deres helt egen filosofi: Ingen baner er helt ens hvad angår jordens beskaffenhed, topografi, klima etc. Derfor varierer vedligeholdelsesbudgetterne naturligvis også, og det er samtidig nødvendigt at udvikle ba-

Producent Model

Iseki TG 5390 AQL

Iseki TG 5390 AHL

John Deere 3720

John Deere 4520

Kubota L4630

TYM T431

Effekt (ECE-R24)

40 hk

40 hk

42 hk

52 hk

46 hk

44 hk

Motor

3-cylindret diesel 3-cylindret diesel 3-cylindret diesel, 4-cylindret diesel, 4-cylindret diesel 4-cylindret diesel turbolader turbolader/ (Kubota) ladeluftkøler

Transmission

Q-Shift 12 V/12 R hydrostatisk

e-hydro, 2-pedalskontrol

e-hydro, 2-pedalskontrol

Glideshift12 F/8 R synkr. skifte transm. 16 F/16 R

Tophastighed

30 km/t

31 km/t

31 km/t

30 km/t

32 km/t

25 km/t

PTO’er

Bag og midt

Bag og midt

Bag og midt

Bag og midt

Bag

Bag

*UHHQNHHSH


*UHHQNHHSHUHQB[PPLQGG




255641_

P

T RAKTo R e R Ti l G ol F BAN e N

64

r

e

s

s

e

nespecifikke strategier for at gøre banerne så attraktive som muligt for golfspillerne. Udover den daglige græsklipning gennem hele sæsonen, har greenkeeperne også travlt med mange andre opgaver til vedligeholdelse af banen. Navnlig ved jordbehandling og gødskning er det nødvendigt at skifte køreretning temmelig ofte. Hvis man benytter en traktor med konventionel transmission, skal man altid stoppe op, når man når til enden, hvor man så skal skifte gear og starte igen. Med en hydrostatisk transmission undgår man disse gearskift, hvilket gør arbejdet meget lettere for greenkeeperen. Ulempen er imidlertid, at hydrostatiske traktorer normalt skal bruge mere motorkraft til at levere de samme præstationer som modeller med gear transmission. Især når det er vigtigt at holde en konstant arbejdshastighed, er traktorer med mekanisk transmission ofte de hydrostatiske modeller overlegne. Der findes dog moderne traktorer med elektronisk styret hydrostatisk transmission og avanceret motorstyring, som kan præstere helt på niveau med traktorer med gear transmission. Vores praktiske test skulle også give os nogle svar på dette område. Testbane 1: Plæneluftning på en skråning Den første test var luftning på en skråning med en Verti Drain og med så regelmæssig en hulafstand som muligt. Regelmæssig hulafstand er vigtigt for at opnå et ensartet resultat over hele banen. Jochen Meyer valgte derfor et skrånende græsareal i kanten af driving range, som var 10 m langt og med en højdeforskel på ca. 2 meter. Efter en tur op og en tur ned ad skråningen blev

hulafstanden målt med en lineal. Bortset fra Iseki TG 5390 AHL modellen, som har en konventionel hydrostatisk transmission, kunne alle traktorerne præstere huller med ensartet hulafstand ved hjælp af den Verti Drain´en. Kørehastigheden på den hydrostatiske Iseki model forvælges med gaspedalen og “låses” ved hjælp af et håndtag. På hydrostatiske John Deere traktorer kontrolleres hastigheden elektronisk via den hydrostatiske enhed. Bekvemt for greenkeeperen: Når det går opad, yder den hydrostatiske enhed lidt ekstra, mens den automatisk sænker hastigheden, når det går nedad. Arbejdshastigheden under plæneluftningen lå, alt afhængig af den enkelte model, på mellem 0,5 km/t (Kubota) og 0,9 km/t (John Deere 4520). Konventionel transmission eller hydrostatisk? Vendinger var et problem for modeller med konventionel transmission. Under plæneluftningen var det nødvendigt at arbejde i laveste geargruppe. Der findes kun lave tophastigheder i dette område, hvilket gør vendinger til en tidskrævende proces. Vendehastigheden var ikke noget problem for traktorer med hydrostatisk transmission, da de har en tophastighed i laveste geargruppe på 8 km/t – rigeligt til vendinger. Ved plæneluftning med fast PTO hastighed, reducerede John Deere traktorerne elektronisk hastigheden ned ad bakke og leverede lidt ekstra op ad bakke. Den valgte kørehastighed holdes konstant af transmissionen – selv på en skråning. Display’et viste en konstant hastighed på 0,9 km/t. Hulafstanden var ligeledes helt regelmæssig. På den koreanske

Tlf. + 45 76 42 40 30 · www.drivegolf.dk

TYM traktor, konstaterede greenkeeperen en automatisk PTO funktion med det hydrauliske system i brug. Det betyder: Når liften sænkes, slår PTO’en automatisk til. Således har føreren en arbejdsfunktion mindre at tænke på, og dermed er der en mulig fejlkilde mindre. Testbane 2: Strigling i en bredde af 6 meter Jochen Meyer og hans team benytter jævnligt en Hatzenbichler plænestrigle på golfbanen. Mens maskinen kører bevæger fjedertænderne sig konstant frem og tilbage og eliminerer dermed sammenfiltret græs, ormeskud, mos og vissent græs, samtidig med at jordbunden ventileres. Nedtrådt græs rejses op og dug fjernes, så græsset bliver lettere at slå. På grund af redskabets vægt er det vigtigt hurtigt at accelerere til den optimale hastighed på ca. 15 km/t, når man strigler. Traktorer med konventionel transmission skal skifte gear efter opstart for at nå denne hastighed. Kubota modellen er dog en undtagelse, da den har en særlig glideskifte-transmission, som gør det muligt at accelerere uden at bruge koblingen. Der er dog en lille skifteforsinkelse, som den store motor med et spidsmoment på 2.200 o/min effektivt kompenserer for. Selve striglingen kræver også en stærk traktor. En højere kørehastighed giver en mere energisk bevægelse af striglens tænder og dermed et bedre resultat. John Deere 4520 klarede denne test helt perfekt. Denne traktor har en fremragende konstant-acceleration helt fra stilstand og op, hvilket er en stor fordel for føreren. Den såkaldte Motion Match funktion i den elektro-hydrauliske enhed giver netop de reaktionshastigheder, som passer til den type arbejdsopgaver, hurtigt – f.eks. frontlæsserarbejde – eller langsomt. Den eneste ulempe under plænekæmningen er de små fordæk, som får traktoren til at “hoppe” ved højere hastigheder i ujævnt terræn. Imidlertid vil større og bredere dæk (Galaxy turf ) kunne løse dette problem. Kubota L 4630 med dens konventionelle skifte-transmission og 12 fremadgående gear skiftede uden problemer op i højere gear under striglens. Under skiftet fra 10. til 11. gear konstaterede Jochen Meyer et lidt forsinket skifte: Det tog lige et øjeblik før den trak igen. Med de store dæk kører traktoren jævnt og godt under striglen af


255641_bladet_4_05

12/12/05

16:45

Side 35

Vores Erfaring - Din Garanti Sammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse af golf- og fodboldbaner - Jordregulering - Vertidræning ned til 60 cm. - Dybde vertikalskæring - Afretning af eksisterende græsoverflader - Dræning med laserstyret drænmaskine - Slidsning

- Vertikalskæring - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Slidsedræning Leca nedfælding - Topskæring - Eftersåning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: ole.mikkelsen.as@mail.tele.dk – SE nr. 79 29 37 17


P

r

e

s

s

e

T RAKTo R e R Ti l G ol F BAN e N

det valgte golfareal uden at “hoppe”. TYM traktoren var også overbevisende. Dens Kubota motor leverer nok motorkraft til at få kæmningen overstået i en fart. Selv i 3. gear kunne Jochen Meyer sætte i gang fra stilstand. Ulemper: Traktoren “hopper” lidt foran, og den bliver noget støjende ved højere hastigheder. Mens Iseki’s model TG 5390 AQL med konventionel transmission håndterede plænestriglen uden nogen som helst problemer, var 5390 AHL modellen med hydrostatisk transmission uegnet til opgaven ifølge greenkeeperen. Der var ikke motorkraft nok til at håndtere det tunge redskab ordentligt. Hvis man foretrækker at arbejde med en hydrostatisk traktor, er man nødt til at benytte en større maskine til denne opgave såsom en TG 5470 med turbolader og 4 cylindre. Den sidste test med plænestriglen monteret på den mindre John Deere 3720 var yderst interessant: Ifølge brochuren “tager disse motorer virkelig fat, hvor andre må give op”. Og det kunne testen bestemt

Plæneluftning på en skråning: Hulafstanden er vigtig! Model

Opad

Nedad

Ens

iseki TG 5390 AHl

13,0 cm

11,0 cm

Nej

iseki TG 5390 AQl

7,0 cm

7,0 cm

Ja

John Deere 4520

7,0 cm

6,5 cm

Ja

John Deere 3720

9,0 cm

9,0 cm

Ja

Kubota l4630

7,0 cm

6,5 cm

Ja

TYM T431

6,5 cm

6,5 cm

Ja

bekræfte. Selv om den tunge Hatzenbichler strigle hang ret lavt på liften, var chefgreenkeeper Jochen Meyer begejstret: “Jeg var virkelig forbavset over at se, hvor godt denne traktor håndterede striglen”. Testbane 3: Mærker i græsset ved maksimal drejevinkel På kanten af green nummer 18 skulle

alle traktorer med 4-hjulstræk slutte af med at demonstrere deres manøvredygtighed og deres evne til at skåne græsset så godt som muligt. Udover styreegenskaberne var dækkene af afgørende betydning i denne test. Bortset fra John Deere 3720 var ingen af de testede maskiner udstyret med specialdæk til græs (“Galaxy”), hvilket i nogen grad begrænser testresultatets betydning. Ved ekstrem styrevinkel er der

Tabel 1: Resultatet af greenkeeperens test af kompakttraktorerne

66

Producent, model

Iseki TG 5390 AHL

Iseki TG 5390 AQL

John Deere 3720

John Deere 4520

Kubota L4630

TYM T431

Betjening

●●●

●●●

●●●

●●●

●●●

●

Præstation

●

●●

●●●●●

●●●●●

●●●

●●●

Adgangsforhold

●●●●●

●●●●●

●●

●●

●●●●

●●●

Start fra stilstand

●●●●●

●●●●

●●●●

●●●●

●●●●

●●●

Testbane A, Verti Drain



●●●●

●●●●●

●●●●●

●●●●

●●●●

Testbane B, plænestrigle



●●●

●●

●●●●

●●●●

●●●

Testbane C, vending

●●●

●●●

●●●●●

●●●●

●●

●●●●

Adgang til vedligeholdelse

●●●

●●●

●●●●

●●●●

●●●

●●●

Afstand til service

●●

●●

●●●

●●●

●●●

●

Point

22

29

33

34

30

Favorit

Testvinder

Anbefaling

Greenkeeper PRAKTiSK TeST 3. august

Greenkeeper PRAKTiSK TeST 3. august

Greenkeeper PRAKTiSK TeST 3. august

Bedømmelse af kompakttraktorerne testet på Rotenburg-Wümme golfbanen. August 2006. Bedømmelsestrin

●●●●● fremragende ●●● tilfredsstillende ●●●●● dårlig  utilstrækkelig ●●●● god ●● acceptabel

25


255641_bladet_4_05

12/12/05

16:40

ladelse G r krævede e e nmere k papirare e bejde, end vi havde forestillet os.

Side 29

o3 p gæster e r og e selskaber, n Nsom

selv 2

0 0 7

fandt frem til os. I år har vi solgt 210 sæsonkort, og flere vil vi

Evnen til ikke at efterlade mærker i græsset ved maksimal drejevinkel simpelthen ikke sælge, fordi 210 sæsonkort Banetegningerne stod Nørskov

Model

der fortsat også skal være plads

senior og junior, Ole og Joe,

til én-dages-gæsterne og sel-

iseki AQl selv for,TG og5390 lay out’et understre-

540 skaberne.

gede, at de vidste noget om

Det er specielt populært at gar-

svinge køller for billige penge.

Djørup-banen skal oven i købet

golf, for Djørup-banen er – selv

nere familie- og polterabend-

Et dagskort koster således be-

ses i lyset af, at den faktisk åb-

Johnbunkers Deere –4520 uden en svær sag i et

560 med en runde påSmåskedne 100 kr., leje af et (halvt) arrangementer

nede på samme tid som DGU-

kuperet terræn blandt høje

Djørup-banen, så populært, at

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

banen Sebber Kloster kun 15

træer og brede læhegn. Dét

ejerne kun tillader ét sådan ar-

bolde til driving rangen koster

km væk på den anden side af

Kubota l4630 illustreres af, at banerekorden

630 rangement pr. dag og med mak-enkelte 20 kr. Dertil kommer, at Ole

Halkjær Bredning, og at samme

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

simalt 12 spillere – fordi der også

bane i år har udvidet med 9 Nørskov gerne giver gratis un- 04263/93010, Hotline:

par, og den er sat af en handi-

skal være plads til sæsonkort-

hullers play & play-huller. Ingen dervisning til rene novicer, inden www.golfclub-wuemme.de eb/bi

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

indehaverne, hvoraf mange spil-

disse slår sig løs på de 18 huller.

af disse sammenfald har imid-

skal medgives, at tre af hullerne

lertid aldrig påvirket interessen

iseki TG 5390 AHl

John Deere 3720

TYM T431

Udvendig radius

540

510

720

Mærker i græsset Synlige Synlige

ingen

ingen

ler dagligt. Blandt andre betingel-

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

måler over 200 meter fra gul

ser kan nævne, at man skal være

alt i alt spiller banen en halv

ning – på grund af én-dages-

med, at folk har mulighed for at

Den overraskende udvikling for

for Djørup-banen i negativ retrisiko for, at dækkets inderste kant skærer revinkel havde en venderadius på over 7 hed til jordbehandling og sammenfiltret fyldt 15 år for at spille banen – fordi Djørup simpelthen tee. Det længste, 18. på 229 million ind om året til Grethe og ned i græsset. Ved denne test kørte green- meter. græs på hansning golfbane. Hans favorit er den må betegnes som et kapitel for meter, bryder faktisk grænsen Joe Nørskov, og dét er de så tilkeeperen traktoren med maksimalalene, styre-og at hunde ikke må medkompakte John Deere 3720 – hvis den føres – heller ikke i snor. For sætil et par 4-hul (225 meter). fredse med, at de gerne hygger vinkel. Bagefter blev venderadiuserne målt Konklusion kan udstyressig medblandt større danske græsdækgolfbaner. uden de sonkort-indehaverne arrangeres Lidt primitiv måske med hensyn Ole Nørskov: – Vi har aldrig om gæsterne på Markgårds op og mærker fra dækkene blev evalueret. Bortset fra Iseki’s hydrostatiske model, store anstrengelser, så den skåner turfen, i øvrigt tre årlige turneringer. udformning og fremtoning, reklameret for vores bane, gårdsplads. har de når opstillet Kun 2 modeller efterlod slet for ingen mærker gennemførte alle traktorerne voresHer prakden skal tiltrække den tunge strigle. Elen slags skæv dernæhar det har ikke været nødvendigt. borde og bænke, som benyttes på den sarte plæne: Den mindste traktor tiske tests. Selv om klubbens bestyrelse lers vil chefgreenkeeperen eksistens, gå efter den bevist sin berettigelse, fordi den Selvom vi det første år kun så flittigt til socialt samvær Kapitel for sig John Deere 3720 – takket være dens lette endnu ikke har godkendt det, har Jochen ste større elektro-hydrauliske model, vores har Deere givet så4520. mange himmerlænsolgteog28 sæsonkort, havde gæstespillerne imellem,testvinder at man John Djørup-banens popularitet hænvægt græsdækkene – samtviden koreanMeyer tænkt sig at investere i en model dinge mod på og lyst til et nyt alligevel tilfredsstillende belægnærmest kan tale om et klubliv. ger ganske givet også sammen ske TYM traktor, som ved maksimal sty- med en elektronisk styret hydrostatisk enliv – med golf.

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

67

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

29


A

r

t

i

k

e

l

Vejle Fjord har fået

Den sidste af tre 9 hullers-sløfjer er taget i brug i Vejle Fjord Golf Klub, og den er meget anderledes end de to andre Tekst og foto: Jens Christensen

D

68

et jyske trekantsområde Vejle-Kolding-Fredericia har fået endnu et 27 hullers golfanlæg – i Vejle Fjord Golf Klub ved Brejning, hvor den tredje og sidste 9 hullers-sløjfe blev officielt åbnet den 1. september. Dermed råder klubben over både en 18 hullersbane og en 9 hullers play & play-bane – og det eksklusive Vejle Fjord-område over en ny attraktion, der helt sikkert vil tiltrække mange golfspillere. Pay & play-banen blev indviet allerede den 1. august 2006, mens de første ni huller på 18 hullers-banen blev taget i brug den 1. maj i år. Det er altså de sidste ni huller på 18 hullers-banen, som nu er åbnet for spil. Mens pay & play-banen og for-9 på 18 hullers-banen ligner hinanden rent udformningsmæssigt med forholdsvis flade huller i åbent terræn, er det helt anderledes udfordringer, man møder på den nyåbnede sløjfe, som løber gennem et kuperet terræn med både ét tæt skovstykke og tre kraftige læhegn. Sidstnævnte er gennembrudt syv gange på seks fairways, og på disse huller gælder det om at spille forsigtigt eller om at satse. Enhver karambolage med læhegnene koster enten straffeslag eller bold – så “enkelt” er det.

banen, Danmarks længste af slagsen med 3055 meter. To runder (altså 18 huller) på den spilles faktisk længere end 18 hullersbanen, som “kun” har en totallængde på 5965 meter! Slopen for 18 huller på pay & play-banen er da højere (135/120) end på klubbanen (33/118). Dét betyder, at klubspillere har mindst lige så meget fornøjelse af og udfordring i at spille de 9 pay & play-huller som 18 hullers-banen. Ja, det er faktisk lige før, at pay & play-banen med bl.a. to par 5-huller på 495 meter og et par 4-hul på 420 meter ligner en uoverkommelig opgave for de fleste pay & play-spillere. Det skal i øvrigt bemærkes, at pay & play-banen er anlagt i samme kvalitet som klubbanen, hvorfor den indtil denne uge har fungeret som midlertidig18 hullers-bane sammen med de ni klubbane-huller, der stod spilleklare den 1. maj.

Signaturhullet Ét af læhegnene spiller f.eks. afgørende ind på banens signaturhul, 14., par 5, som fra et højtbeliggende teested – med udsigt over Vejle Fjord – snor sig ned gennem en snæver dal med skov på begge sider. Et diagonalt vandløb deler fairway i to halvdele, og det kan være svært at passere læhegnet med andetslaget, hvis drivet ikke rammer venstre halvdel af fairway. Et langt, præcist drive i venstre side giver til gengæld birdie-chance, fordi hullet “kun” måler 460 meter fra gul og 395 meter fra rød tee. Dét er 100 meter kortere end banens længste hul, 18., hvor ét læhegn er i spil i drivet og et andet i andet- eller tredjeslaget. 18. må dog “nøjes med” at have handicapnøgle 2, idet det sværeste hul, ifølge handicapnøglen, ligger på for-9, nemlig 9. hul, ligeledes par 5, 520/440 meter. Sværhedsgraden udgøres her af en langstrakt sø langs højre side af fairway, så langstrakt, at den kan være i spil i drivet og altid vil være det andet- og tredjeslaget.

Imponerende klubhus Kun lidt over et år efter, at de første ni huller (pay & play-banen) blev åbnet, er Vejle Fjord Golf Klub nået op på 750 aktive medlemmer, hvor ca. 250 er skiftet fra andre klubber i området, mens de resterende 500 har skullet starte helt fra bunden rent spillemæssigt. Golfmanager Ronny Kert: – Vi tror på et regulært boom af etablerede spillere fra andre, lokale klubber, når årsskiftet nærmer sig, og kontingentet for 2008 skal indbetales. Til den tid står også vores 790 kvadratmeter store, arkitekttegnede klubhus færdigt, og dét vil, ligesom banen, imponere. Der er nemlig tale om en både stilfuldt og stilrent klubhus, i sortmalet træ udvendigt, hvidmalet limtræ indvendigt og med masser af store glasfacader. Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen har tegnet klubhuset, der dog først indvies officielt den 5. april 2008. Det er i øvrigt kontingentfrit for nye medlemmer at spille i klubben resten af året – hvis de bare betaler indskuddet på 5.000 kr. Først fra 2008 skal de betale årskontingentet på 4.700 kr. Det kan ikke udelukkes, at dette tilbud hurtigt får medlemstallet til at nærme sig de 1200, klubben sat som det maksimale antal, den vil lukke ind.

Lang pay & play-bane Totalt er det et imponerende anlæg, banearkitekten Rolf Henning-Jensen har designet. Dét gælder ikke mindst play & play-

“Golfhotel” på vej Oprindelig var golfbanen med i en helhedsplan, som Urup Development udviklede i og omkring den gamle, nedlagte institu-

n


d

t

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

ny attraktion

tion Kellers Park i samarbejde med hotelkæden Comwell Danmark. Meningen var, at golfbanen skulle finansieres af private investorer. Sådanne lykkedes det aldrig at finde, og da Børkop kommune ikke ville støtte en kommerciel bane, blev det i stedet en bane i foreningsregi – på kommunal jord. De samlede anlægsudgifter for bane, klubhus, maskinhus og maskinpark løber op i 31 mill. kr. Dem vil mange gæster på Comwell Vejle Fjord Hotel & Spa i Kellers Parks gamle hovedbygninger uden tvivl være med til at afdrage. Det 12.000 kvadratmeter store hotel – med egen sti til golfbanen – åbner til påsken 2008 med 125 luksusværelser, ni penthouselejligheder, diverse behandlingstilbud, spa-, swimmingpool- og fitnessfaciliteter. Dertil kommer, at en række private boliger, som en del af helhedsplanen, er opført og solgt i parken omkring hotellet og ned til Brejning Strand og Brejning Lystbådehavn. Endelig ligger et stort og eftertragtet sommerhusområde, Hvidbjerg Strand, kun fire kilometer fra golfbanen, der således næppe kommer til at opleve mangel på hverken gamle eller nye spillere.

Flaget på 18. green illustrerer, at alle klubbanens 18 huller nu er taget i brug. Det er i øvrigt golfmanager Ronny Kert, der tester bunkeren bag flaget.

69


Chefgreenkeeper til Nivå Golf A/S Har du lyst til at arbejde på et af Danmarks største golfanlæg, så er muligheden der nu, for vi har netop taget afsked med vores mangeårige chefgreenkeeper.

Nivå Golf består af: • en 18 hullers klubbane • en 9 hullers intermediate • en 9 hullers par 3 bane • en stor og velanlagt driving range med overdækkede udslagssteder, åbne udslagssteder og græsteesteder • et stort øveområde med indspilsgreens, øvebunkers og puttinggreen.

Banen forventes pr. 1. januar 2008 at blive medlemsejet og aktiebaseret. Vi har et fantastisk engageret og veluddannet greenkeeper-team, alle har været her igennem de sidste 4-11 år og er meget rutinerede. Alle er vant til at tage vare på banen og bestyrer hver især deres eget ansvarsområde. Til rådighed har de en maskinpark, der stort set er totaludskiftet gennem de seneste 4 år. Vi ønsker at vores nye chefgreenkeeper skal fortsætte den positive udvikling for vores anlæg.

• Du har måske erfaring fra et job som chefgreenkeeper i en anden golfklub – eller har gennemført greenkeeperuddannelsen. • Du er vant til at arbejde ud fra moderne ledelsesprincipper. • Du vil gerne afprøve nye idéer. • Du kan styre baneøkonomien. • Du kan planlægge – også med fleksibilitet – så vind og vejr samt dine og resten af teamets forskellige faglige styrker udnyttes bedst muligt. • Du har et godt kendskab til golfspillet – eventuelt spiller du selv.

Tiltrædelse efter aftale.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Birte Pontoppidan på 4914 8888 tast 1. Herudover kan vi anbefale, at du går ind på klubbens nye hjemmeside www.nivaagolf.dk eller www.nivaagolfklub.dk

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt og beder dig sende den inden den 15. september 2007 til

Nivå Golf A/S løvbjerggårdsvej 1 · 2980 Kokkedal mrk. Chefgreenkeeper.


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

EN TRIMMER – MANGE MULIGHEDER

Kort hækkeklipper

Kr. 2.396,-

Stangsav

Kantskær

Kr. 1.756,-

Kr. 1.036,-

71

H U SQVA R N A 325 LD X Kombi-trimmer med delbart rigrør. Ud over at være en effektiv græstrimmer, kan maskinen udstyres med en række praktiske tilbehør: Hækkeklipper i kort og lang version, stangsav, kultivator, kost samt en

effektivt kantskærer. Miljøvenlig E-TECH motor som er let at starte takket være Smart Start. 1,2 hk.

Kr. 2.636,-

Kpl. græstrimmer excl. tilbehør

Alle priser er excl. moms.

K ATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ W W W.HUSQVARNA .DK ELLER TLF. 45 87 79 79, HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER .


A

r

t

i

k

e

l

The Open

Carnoustie Af Hans Jørn Nielsen

72

Invitationen Engang i vinter var der i Greenkeeper International en invitation til at konkurrere om pladserne på BIGGAs Support Team for The Open – konen mente, at det havde jeg vældig lyst til, så vi sendte spørgeskemaet ind uden de store forhåbninger. Hen på foråret – lo and behold – dukkede bekræftelsen op. Jeg var med sammen med 53 mand og 1 dame! Blevet udvalgt til at supportere Carnoustie’s greenkeepere i dette års The Open. Jobbet På turen fra Harwich til Carnoustie gjorde vi (min tolk (konen) og jeg) bl.a. holdt i Alnwick, hvor vi fandt og besøgte en af de typiske engelske green bowlingklubber og beså deres meget flotte bowling green. En bowling green er ca. 40x40 m og helt vandret. Der spilles fra maj til september: George, greenkeeperen, viste med stolthed sin maskinpark frem og fortalte om sine arbejdsmetoder. Han brugte 18 timer om ugen på pasning af sin 1600 m. green. Vi skulle stille i Aberdeen onsdag den 18. juli til indkvartering på universitetet og briefing. Så blev vi kørt til banen og fik instruktion i, hvordan bunkerne skulle rives. Riven var udvalgt til formålet og sær-

ligt modificeret: trærive med de to yderste tænder skråt afskåret. Hovedopgaven var at gå med et hold spillere rundt og rive i de bunkere, som blev besøgt undervejs + holde regnskab med antal bunkerbesøg. “Hoffet” omkring de 3 eller 2 spillere består af 5-6 personer, inkl. Dommer, skiltebærer, scoretælle, reporter til tv og rivefører. Derudover blev man sat på “advance teams”, som skulle af sted k. 03.30 for at hjælpe den faste greenkeeperstab på 33 mand med at gøre banen klar til dagen eller “divot teams”, som efter dagens match skulle ud at dresse huller på fairway og teesteder, tilbage i sengen 23.00.

Banen Mesterskabsbanen er en typisk linksbane, 7500 yard, smalle fairways, ca 4 m semirough og derefter uklippet rough (græs, marehalm, gorse). Den har 113 bunkers, som alle er opbygget med tørv i forsiden, hvor de er 1,5-3 m dybe. Til stævnet var fairway klippet i 7,5 mm, greens i .?. mm. (stimpmeterværdi 10,5-11 fod, til daglig brug kun ca. 9 fod). Den er en del af et kompleks med 3 baner, som normalt betjener 6 golfklubber og passes af en greenkeeperstab på 33 mand. I garagen talte jeg løseligt 16 singleklippere, 10 triplex klippere, alle med to sæt klippeled, 5 fairwayklippere med kasser til


G r e e n k e e p e r e n opsamling af afklip, 6-8 traktorer, et par rendegravere + det løse som 2 selvkørende sprøjter, 3 dressere, løvblæsere til at rense bunkerkanter for sand. 15 buskryddere, 12 flymo’er osv. Det er klart, at disse forhold ikke kan overføres til en almindelig dansk klubbane, men nogle detaljer kan tjene til inspiration.

Golf-ways:Golf-ways

23/08/07

13:45

No 3

2 0 0 7

Udenomsfaciliteterne Det er et helt enormt apparat, som sættes i gang for at have plads til og betjene tilskuere, spillere, officials og TV – tænk bare på at sælge billetter og 100% sikkerhedskontrollere 153.000 tilskuere (mobiltelefoner og fotoudstyr forbudt) og deres medbragte tasker på en regnfuld uge. Kilometervis af P-pladser, camping, TV-by, catering,

toilet-vogne. Tilskuertribuner til 19.000 personer. Selv Ekstra tog. Selv om jeg kun var rivefører så er oplevelsen at gå op ad 18’ fairway søndag til British Open med 10-12.000 tilskuere langs fairway en oplevelse man kan blive afhængig af. Så hvis et tilbud om deltagelse en anden gang skulle komme så vil det ikke vare længe før et ja var sendt af sted.

Side 1

Kvalitet igennem hele spillet...

73

Barløse Golfklub

Kolding Golfklub har i en omfattende renovering af banen fået udskiftet broen på hul 9 til en ny og flot bro, der er leveret i tre sektioner og monteret på de eksisterende stolper.

I forbindelse med etableringen af Midtfyns Golfklub har Golf-ways.com udover broer til banen leveret en bro, der forbinder banen med en ny bolig udstykning.

Golf-ways.com specialbygger smukke træ-broer i højeste kvalitet til danske golfbaner. Broerne bygges som en integreret del af dit baneanlæg og med de ønsker du har til længde, bredde eller buer. Naturligvis i vedligeholdelsesvenlige og robuste materialer. Vælg mellem: • Golf-bro til spillere / Buggy • Materiel-bro for 2,5 t. eller 10 t. køretøjer Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

jpaaskesen@Golf-ways.com · Skanderborg · Tlf.: 61 377 588 Se mere på www.Golf-ways.com


A

r

t

i

k

e

l

Niels Andersen Af Søren Nicholson

Niels Andersen, chefgreenkeeper på Blokhus Klit Golf Center, har fået tildelt en plads på et internationalt hold af frivillige greenkeepere, som skal deltage i en turnering i England med flere af golfens stjerner. Den historiske bane The Belfry, nær Birmingham, har tidligere været vært for Ryder Cup turneringen, men denne gang gælder det turneringen Quinn British Masters 2007 med en førstepræmie på hele £ 1.800.000. Niels bliver én ud af i alt 5 udenlandske

greenkeepere, som får denne enestående chancen for at opleve opsætningen og pasningen af en af verdens bedste baner før og under en international PGA turnering. Det hele skal foregå i perioden 16.-23. september, hvor Niels skal arbejde på lige fod med Superintendent (chefgreenkeeper) Kenny Mackay’s flok af erfarende greenkeepere. I næste nummer vil Niels fortælle Greenkeeperens læsere om sine oplevelser i forbindelse med turneringen.

Næstformand, DGA. 255641_bladet_4_05

12/12/05

16:45

Side 37

Stærke uddannelser til jobbet på golfbanerne 74

KompetenceCenter for Det grønne område – Sandmosen har alle relevante uddannelser til golfbanernes medarbejdere.

Greenkeeper-uddannelsen Modulopdelt AMU-uddannelse, der varer 4 år og veksler mellem skole og arbejde på golfbanen. Nye hold hvert år i februar og oktober.

Greenkeeperassistent Erhvervsuddannelse på 1 1/2 år. Kan udbygges med AMU-uddannelser, så den modsvarer greenkeeper-uddannelsen.

Efteruddannelser Vi udbyder løbende lederuddannelser og kurser i økonomi, teambulding m.v. Kontakt centret for yderligere information om uddannelser, økonomi, indkvartering m.v. Vi er altid klar til at hjælpe. KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen - en del af AMU

Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | telefon 9633 2626 www.amunordjylland.dk

PRODUKT


No 3

2 0 0 7

ZE medlemm

KomTek Miljø A/S Husqvarna Skov og Have A/S

B

Yara Industrial A/S

N RO

L SØ

dlemm V me er

er

G

UL

D medlemme

r

G r e e n k e e p e r e n

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS

Sydsvensk Bevattning i Eslöv AB

Svensk Jordelit AB

Helms TMT A/S

Hauna Golf

Bayer A/S

FSH Machines

Semenco ApS

Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Golf-ways.com KSAB Golf Equipment AB

75


R

e

g

i

o

n

Region Fyn

Region Ribe

Kenneth Andersen Gyldensteen Golf Tlf.: 3118 8301 ka@gyldensteengolf.dk Vel mødt til den kommende sæson Bane besøg til Barløseborg Golf, torsdag d. 13. september kl. 11.00 ERFA-møder Det 3. og sidste møde for i år er endnu ikke helt planlagt, men så snart jeg ved besked vil det blive langt ud på hjemmesiden.

Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Tlf.: 2145 0209 cls.ribegolf@mail.tele.dk

Aktiviteter i Region Ribe 2007 Næste markvandring bliver i Vejen Golf Klub d. 12. sep. 2007 Vi mødes ved maskinhuset kl. 12 Vores pokalmacth program arbejder vi på!!!!!

Juleafslutning Sidste års jule afslutning på Odense golf var en stor succes. Vi takker endnu engang Søren Carlsen/TORO for at han sponserede gode pølser og drikke varer på dagen. Jeg har aftalt med Brian Hvilsom, at dette års juleafslutning afholdes på Langesø golf torsdag 6.december kl. 13.00. Vi håber naturligvis på en god opbakning og ser frem til at ser Jer alle.

Hilsen Christen.

Tilmelding til samtlige arrangementer skal ske senest 1 dag før dato, til chefgreenkeeperen eller undertegnede. Vel mødt til sæsonen 2007 Med venlig hilsen Gyldensteen Golf, Kenneth Andersen Chefgreenkeeper

Region Viborg 76

Region Sydvest Sjælland Mette Glarborg Skjoldennæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

John Mikkelsen Tange Sø Golf Klub Tlf.: 2279 1490 maskinhus@sport.dk Markvandringer Ålborg Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Hammel Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Besøg Horsens Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt Erfamøder Tange Sø Oktober måned. Dato kommer senere Tur til Skotland i oktober Nærmere følger

Markvandringer Markvandring på Sydsjællands Golf Klub, tirsdag d. 25 september kl. 11.00. ERFA gruppen har møde kl. 9.00. Per Sørensen sørger for foredragsholder vedr. forsøgsgreen. Gule ærter Match for alle Regionens medlemmer afholdes på Vallø Golf Center, tirsdag d. 9 oktober Program: Morgenmad kl. 8.30 Gunstart kl. 10.00 Gule Ærter kl. 14.30 Årets sidste arrangement for alle regionens medlemmer afholdes på Slagelse Bowling Center, tirsdag d. 20 november kl. 14.0015.00. ERFA gruppen mødes kl. 12.30 Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.


G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 7

Region Storstrømmen

Region Sønderjylland

Anita Laugesen Golfklubben Storstrømmen Tlf. +45 54 82 80 80 anitalaugesen@privat.dk anitalaugesen@privat.d

Henning Lund Brundtlandbanen

Årets ERFA møder Erfamøde Falster, torsdag den 6. december 2007, kl. 10.00. Vi taler om APV og efteruddannelse af personale Tirsdag den 21. november kl. 10.00. Storstrømmen Golfklub – Livet i søen. Baneudvalgsformænd er velkomne. Vi mødes ved klubhuset torsdag den 14. december kl. 10.00. Maribo: Gule Ærter, torsdag den 15. november 2007, kl. 09.00

Aktiviteter Jyske”gule ærter” Golf match. Onsdag d. 3. oktober. Kaj Lykke Golf Klub. Årsmøde & DM- golf match. Uge 43 i Fåborg. Dette er et foreløbigt program, for en ny sæson. Husk på at når vi mødes er det for at styrke sammenholdet og udveksle erfaringer. Med håbet om at alle får en god sæson, samt at vi ses hver gang! Vel mødt hver gang og venlig hilsen. Niels Christian Just.

77


F

i

r

Firmalogo

m

a

g

u

i

d

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76 72 13 00 Fax 76 72 13 98

78

e

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Produkt

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Binadan A/S Frisbækvej 5 8766 Nørre Snede Tlf. 75 77 02 11 Fax 75 77 02 80

Jens Ove Pedersen Tlf. 75 77 02 11 Mobil: 40 10 02 20 e-mail: jens@binadan.dk www. binadan.dk

Anbefales til greens: 13-2-9 BINA-SPORT med mikronæring. Lugtfri langtidsvirkende organisk gødning.

Perfekt til grundgødning og til fairway.

BioNutria Danmark ApS Fårup Plantagevej 18 8990 Fårup Tlf. 86 45 28 88 Fax 86 45 28 14 e-mail: bio@bionutria-danmark.dk http://www.bionutria.dk

Sjælland Bjørn Boeskov Salgskonsulent Mobil: 40 42 90 86

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

DanGødning Møllebugtvej 7 7000 Fredericia Tlf. 76 20 14 80 Fax 76 20 14 99

Ole Sams Falkenberg Tlf. 76 20 14 72 Mobil: 20 14 61 06 e-mail: osf@dangodning.dk www. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Kan bestilles direkte: www.dangodning.dk eller hos Garta, samt div. Grovvareforretninger.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 86 82 58 11 Fax 86 80 14 72

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20 Fax 43 99 52 31 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 21 61 30 40 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Jylland, Fyn og øerne Ove Andersen Mobil: 20 43 90 87

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 21 68 18 35 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 64 44 25 33 Fax 64 44 25 07

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 40 45 97 70

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

GolfbaneProdukter ApS Strandpromenaden 8T, st. 3000 Helsingør Tlf. 49 20 06 99 Fax 49 20 05 71

Patrick Garnild

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav. At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk www.golfbaneprodukter.dk


F

i

r

Firmalogo

m

a

g

u

i

d

e

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Green & Fairway ApS Industrivej 13 6330 Padborg Tlf. 62 20 13 20 Fax 62 20 13 25

Frank Persson fp@green-fairway.dk www.green-fairway.dk

– Bane / Klub og Range udstyr fra førende producenter. Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter. Egen produktion i rustfrit stål. Bagskabe i diverse udførelser. Bagmærker og sponsorflag. Qualitets Range bolde også med logo tryk. Ny design linie af skilte til bane og klubhus. Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning. Uden lang leveringstid og til den rigtige pris. Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 70 27 05 09 Fax: 70 27 05 90

Morten Carlsen

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Hunsballe Frø A/S Energivej 3 – P.B. 1050 7500 Holstebro Tlf. 97 42 05 33 4200 Slagelse Tlf. 58 57 14 70

Bjarne Frølund Mobil 40 45 97 04

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen. Greens, Fairways, Tee-steder, Roughs.

Få et tilbud på standardblandinger eller specielle blandinger sammensat efter dit ønske.

Kemira GrowHow, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia, Tlf 79 22 33 66, Fax 79 22 33 52

Johnny Hansen e-mail: johnny.hansen@ kemira-growhow.com

SportCare GreenCare ParkCare

Kontakt distributør: ProDana Seeds A/S, tlf. 63 17 16 00

E. Marker A/S

Salg Danmark: Carsten Marker Mobil: 40 59 74 67

Miljøvenlige gødnings produkter til pleje af Greens fra Roots/ Novozymes i USA. Prizelawn gødningsspredere til professionel brug fra USA Graden dybde vertikal skærer fra England Lyle & Scott Greenkeeper kollektion.

At kunne levere markedets bedste produkter til pleje af greens helt naturligt og uden sprøjtemidler. Sikre greenkeeperen 100% problemfrie greens året rundt med organiske og biologiske plejeløsninger.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

mobil 4044 0037

e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 74 67 08 08 Fax 74 67 08 90 www.emarker.dk

Bjarne Palsov,

salgschef Mobil: 40 17 72 22

Stort gødningsprogram specielt sammensat til greens, fairways, idrætsanlæg, stadions, campingpladser mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 86 93 78 77 Fax 86 93 78 99

Ole Mikkelsen Tlf. 86 93 78 77 Fax 86 93 78 99

ParkLand

Jørgen Kleisdorff Tlf. 57 64 21 05 Mobil 40 53 52 09

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklippere, Målflytter, Komposter, www.parkland@parkland.dk CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionel vedligeholdelse af grønne områder.

Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619

Jacob Arnkvist, Jylland Mobil 4011 9505

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitetsprodukter og vidende medarbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejdspartner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

Maskinfabrik A/S Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16

e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

Turfline plænegræsblandinger SportCare og GreenCare specialgødninger FærdigGræs

Niels-Peter Jensen, Fyn og Sjælland Mobil 2287 7121

Jordbundsanalyser Sprøjtesåning Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

79


F

i

r

Firmalogo

m

a

g

u

i

d

e

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 66 10 92 00 Fax 66 10 76 94 www.sc-svendcarlsen.dk

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 20 10 92 00 Boye R. Thomsen (Jylland) Mobil 40 16 92 00 Jesper Rej (Sjælland) Mobil 21 73 41 00

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 32 50 29 02 Fax 32 46 54 60

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 40 30 40 00

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 20 48 65 06

Opmåling til ny- og omprojektering af anlæg Udstykning og ejendomsjuridisk rådgivning Dokumentation af banelængder Digitale terrænmodeller Volumenberegninger www.vektor.as Fladenivellement adm@vektor.as Afsætning Medlem af Ddl og PLF

... vi har prøvet det før Kgs. Lyngby Tlf. 45 87 03 72 Frederiksberg Tlf. 45 87 03 72 Faxe Tlf. 56 71 43 08

80


G r e e n k e e p e r e n Medlemskab …

Ja, tak

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 700,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 425,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By


GREENKEEPEREN Kirkedalsvej 6 +++0105+++ 8732 Hovedg책rd


Det bedste græs til golf Græssorter lig med topkvalitet Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

SEMENCO A/S www.semenco.dk

Blüchersvej 3 · 7480 Vildbjerg · Tlf. 9627 0400 · Fax 9627 0409 · info@semenco.dk SJÆLLAND Tim Krarup Mobil: 5135 4921

JYLLAND og FYN Michael Møller Larsen Mobil: 2174 7699


Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

The Scandinavian Way ...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning! Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrer samtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødninger fra BioNutria Danmark opnås blandt andet: En meget høj sundhedsstatus på græsserne Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringning antager en smuk dybgrøn farve En særdeles gunstig miljøprofil ...og naturligvis kan gødningerne formuleres, så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · bio@bionutria-danmark.dk www.bionutria.dk


2007 # 3 Greenkeeperen