Issuu on Google+

Regional udvikling

Overvågningsnotat 2010 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat redegøres kort for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region Syddanmark.

hOVEDUDFORDRINGER: •

Lav vækst — Syddanmark ligger fortsat lavt sammenlignet med de øvrige regioner. Værdiskabelsen kan kun i begrænset omfang øges via større beskæftigelse. Det solide vækstspor kan derfor kun findes gennem øget produktivitet

Ledighed har især ramt den ufaglærte arbejdskraft, og bliver de ikke opkvalificerede vil mange af dem ikke finde arbejde igen. Fremskrivninger viser, at efterspørgslen efter personer med faglært og videregående uddannelse vil vokse, mens behovet for ufaglært arbejdskraft falder markant

Hver sjette unge syddansker tager ingen uddannelse efter grundskolen. Som i de øvrige regioner tager for få en uddannelse, men Syddanmarks situation på uddannelsesområdet forværres af, at for få af de unge vi leverer til de videregående uddannelsesinstitutioner i bl.a. Århus og København vender tilbage til regionen

Indledning

Både i Region Syddanmark og i det øvrige Danmark er væksten blevet stærkt svækket i kølvandet på den finansielle krise, og det er skabt stor usikkerhed om udviklingen på længere sigt. På kort sigt giver konjunkturmålinger fra Danmarks Statistik og fra Region Syddanmarks Vækstbarometer imidlertid grund til forsigtig optimisme.

01 Årlig vækst 1998-2008 — gennemsnitlig vækst i bruttoværditilvækst 2,5% Hovedstaden 2,0% Midtjylland

Hele landet

Nordjylland

1,5%

Nedenfor beskrives udviklingen i vækst, produktivitet og velstand i Region Syddanmark og øvrige regioner frem til og med 2008. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 2009, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen.

Syddanmark Sjælland

1,0%

0,5%

0,0%

1. Værdiskabelse i Region Syddanmark Syddansk vækst

Den økonomiske vækst har de seneste ti år været stærkest i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, jf. figur 1. Målt på den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten (BVT) ligger Region Syddanmark lavt blandt regionerne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

02 Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet — afvigelse fra landsgennemsnittet 2008 Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Syddansk produktivitet

Den lave vækst skyldes i høj grad, at Region Syddanmark er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Men ser man på arbejdsproduktiviteten (målt som værdiskabelse pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime) overgås regionen kun af Hovedstaden, hvis produktivitet afviger markant positivt fra resten af landet jf. figur 2 og 3.

Sjælland

Hovedstaden

-15,0%

-10,0%

-5,0%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger juni 2010

|

Side 1


overvågningsnotat

Væksten i RegionSyddanmark vil på sigt være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget). Derimod er mulighederne for at øge værdiskabelsen gennem øget beskæftigelse begrænsede. Selv om ledigheden er vokset ligger den stadig på et relativt lavt niveau, og ledigheden har i stor udstrækning ramt den ufaglærte arbejdskraft (se figur 7). Samtidig bliver der færre og færre personer i den erhvervsaktive alder.

Syddansk indkomst og velstand

Regionale forskelle i værdiskabelse har betydning for den regionale velstand. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid et dårligt mål for den regionale velstand, bl.a. fordi målet påvirkes af pendling. Når man skal vurdere den regionale velstand, er det bedre at betragte den disponible indkomst, som opgøres på borgernes bopæl. Figur 4 viser, at borgerne i Region Syddanmark har en relativ lav disponibel indkomst. Forskellen vil antageligt udjævnes betydeligt, hvis der blev korrigeret for husleje forskelle og sammenlignet rådighedsbeløb.

03 arbejdsproduktivitet 1993-2008 — bruttoværditilvækst pr. arbejdstime 300 Hovedstaden 285

kr. pr. arbejdstime

Den lave vækst skyldes altså ikke lav produktivitet, men i høj grad en branchesammensætning med mange virksomheder i brancher med lav vækst.

Hele landet Syddanmark

270

Nordjylland 255 Sjælland 240 Midtjylland 225

210 1993

1996

1999

2002

2005

2008

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

04 Regionale Indkomster

— borgernes disponible indkomst (kr.) 2008 Hovedstaden

195.000 190.000 185.000 180.000

Hele landet

Sjælland Midtjylland

175.000 Syddanmark

170.000 165.000

Nordjylland

160.000 155.000

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

2. Vendepunkt - År 0 efter krisen? Nationalt

De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst vendte tilbage midt i 2009. Men tallene viser også, at rutscheturen med negativ vækst var så voldsom, at vi på kun fire kvartaler reelt røg tilbage til 2004-niveau, jf. figur 5.

05 Bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og produktivitet — tal for hele landet, 2000K1 — 2009K4 Indeks 2000K1=100 112 110 108 106

Mens vi nærmede os toppen af højkonjunkturen i 2008 og beskæftigelsen stadig var stigende, begyndte produktiviteten (BVT pr. beskæftiget) at falde allerede i begyndelsen af 2006. Det er normalt, at produktivitetsvæksten er afdæmpet hen mod slutningen af en højkonjunktur, men denne gang faldt produktiviteten reelt. Trods den økonomiske krise og det store fald i beskæftigelsen, er det alligevel de seneste produktivitetsmålinger i 2. halvår 2009, der tænder det største lys og giver forhåbninger om en fremtid tilbage på vækstssporet. Kombinationen — faldende beskæftigelse og beskedne, men positive Side 2

| Strategi & Analyse

104 102 100 98

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

BVT

Beskæftigelse

BVT pr beskæftiget


Regional udvikling

væksttal — giver en stærk produktivitetsvækst i 2. halvår. Det indhenter noget af det, der blev tabt i årene forud og giver håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark.

Regionalt

Set med historiske briller var perioden frem til midten af 2008, hvor ledigheden røg fuldkommen i bund helt unik og uden fortilfælde. Stigningen i ledigheden og især det nuværende niveau er derfor ikke ekstraordinært.

På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Efter en periode på fire år med konstant faldende ledighed, hvor vi i Syddanmark fik 30.000 færre ledige, er der det seneste halvandet år blevet 18.000 flere ledige i regionen, jf. figur 6.

Men krisen har ramt skævt i Syddanmark og er gået særlig hårdt ud over den ufaglærte arbejdskraft jf. figur 7. Fra sommeren 2008 til begyndelsen af 2010 er antallet af ledige blandt 3F-medlemmer mere end seksdoblet og vokset til over 9.000 fuldtidsledige.

06 FuldtidsLedige i syddanmark

07 Syddanske fuldtidsLedige fordelt på A-kasser

— marts 2001 til marts 2010

— marts 2006 til marts 2010 9000

38.000

Faglig Fælles a-kasse (3F)

8000

Antal ledige (antal 1000)

Handels- og Kontorfunktionærer (HK)

7000

30

4 ½ års fald = 30.000 færre ledige

26.000

6000

Metalarbejdere

5000 Træ-Industri-Byg (TIB)

20

4000

1 ½ års stigning = 18.000 flere ledige

Byggefagenes a-kasse

3000

Ingeniører (IAK)

2000

10

8.000

1000

Akademikere (AAK)

0

0

Datakilde: Danmarks Statistik Datakilde: Danmarks Statistik

REgion Syddanmarks Vækstbarometer — vækst- og joboptimismen på vej tilbage

Krisen mærkes stadig hos de syddanske virksomheder – men færre virksomheder har problemer med eksporten, får afbestillinger eller oplever at ordrebogen tømmes. Samlet set gode tegn på, at kunderne er på vej tilbage. Alligevel er der stadig forsigtighed omkring investeringer og ansættelser. Men med kunderne på vej tilbage — og en stigende optimisme hos virksomhederne omkring omsætning og beskæftigelse — er der håb om, at antallet af kriserelaterede afskedigelser og udskudte investeringer vil falde inden for kort tid.

REgion Syddanmarks Vækstbarometer

Udvikling i krisetegn — har virksomheden pga. krisen været berørt af? (procent ja-svar) Afskedigelser

51%

49%

49%

Udskudte investeringer

48% 41%

44%

45%

45%

Januar 2010

Maj 2010

34% 25%

Januar 2009

April 2009 September 2009

Januar 2010

Maj 2010

Januar 2009

Eksport vanskeligere

49%

49%

April 2009 September 2009

Kunder har afbestilt varer

50% 38% 31%

— forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte

24%

24%

21%

17% 11%

Januar 2009

Indikator for omsætning og beskæftigelse

15

April 2009 September 2009

Januar 2010

Maj 2010

Januar 2009

April 2009 September 2009

Januar 2010

Maj 2010

Omsætning

0

-15

Odrebeholdning mindre Antal ansatte

63%

Ringere adgang til lån og kredit

63%

56%

51% 38%

-30

-45

18%

23%

23%

22%

18%

Indekset går fra -100, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/færre ansatte — over 0, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal ansatte — til +100, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte.

Januar 2009

April 2009 September 2009

Januar 2010

Maj 2010

Januar 2009

April 2009 September 2009

Januar 2010

juni 2010

Maj 2010

|

Side 3


MVU + LVU

men ikke var bosat i regionen i 2005

20

33

43

100

100

100

11.433

1.810

5.753

I alt - pct. Datakilde: TrendEduc

Samlet antal

overvågningsnotat UDDANNELSESPROFiL i REgiONEN Og i hELE LANDEt

3. Uddannelse

08 UDDANNELSESPROFIL

Ung, ufaglært og uden job

Uden kompetencegivende uddannelse

Erhvervskompetencegivende uddannelse

Studiekompetencegivende uddannelse

16% 16% 16%

16% 77% 76%

16% 7% 8%

Mere end hver sjette (16 pct.) af 2008 årgangen får ikke en kompetencegivende uddannelse (figur 8). Med de stadig stigende krav til arbejdskraften er vurderingen, at godt halvdelen af denne gruppe vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (kilde: Mandag Morgen). Fire ud af fem elever der afsluttede deres folkeskoleuddannelse i 2008 vil i løbet af 25 år gennemføre en ungdomsuddannelse(figur 8). Det er en lille forbedring i forhold til målingen for 2007 årgangen, men der er stadig langt til målet om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Uden ungdomsuddannelse

Med ungdomsuddannelse

16% 20% 19%

16% 80% 81%

Grundskole

16% 100% 100% 16% hele landet region syddanmark Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, Hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de

Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de

Ubalance — nettoeksport af kloge hoveder

efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. efterfølgende 25 år.

Alle regioner er stort set lige gode eller lige dårlige til at få Datakilde: Undervisningsministeriet unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De store regionale forskelle kommer først i næsteBoSÆtninG led i uddannelses- | systemet. Mange unge i Region Syddanmark tager deres videregående uddannelser i Århus og København 09 til og Fra Syddanmark FlyTningeR(figur Til og 9). FRa Region SyddanmaRk 2006-2008 Problemet er, at for få vender tilbage. Efter endt uddan— flyttemønstre, 2006 - 2008 nelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store over 200 studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst 100 til 200 dér. Datakilde: Undervisningsministeriet

side 2

BoSÆtninG

strategi & analyse

FlyTningeR Til og FRa Regio over 200 100 til 200

10 til 100

10 til 100

-10 til -100 Figur 10 illustrerer problemet tydeligt. Mere end fire ud af -100 til -500 ti af de unge der flytter fra regionen får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme kun under gælder -500 for hver femte af dem som bliver i regionen og hver tredje, som kommer til regionen udefra.

-10 til -100 -100 til -500 under -500

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til regionen. orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra regionen i perioden 2006-2008.

oveRvågningSnoTaT

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været uddannelSe en nettotilflytning til regionen. orange viser til hvilke kommuner, der har

Datakilde: Danmarks Statistik

været en nettofraflytning fra regionen i perioden 2006-2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Datakilde: Danmarks Statistik

UddannelsesforlØb – UddannelsesbalanCe 2005

hVoRdan PÅViRkeR FlyTningeR SkaTTegRUndlageT?

Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod

10 Uddannelsesbalance

Fraflytteres samlede Tilflytteres samlede grundskolen 1991 fordelt på 3 grupper: indkomst (mio. kr.) indkomst (mio. kr.) • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark og Region Hovedstaden 3.349 2.748 var bosat i regionen i 2005 Region Sjælland 1.812 2.335 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden region end Region Syddanmark 1.580 1.759 Ikke-erhvervskomp. udd Region Midtjylland 1.930 1.932 Region Syddanmark, men var bosat i Region Syddanmark i 2005 Erh.-udd. + KVU Region Nordjylland 888 791 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark, MVU + LVU men ikke var bosat i regionen i 2005

I alt - pct.

Figuren viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflyttende personer i 2007.

Datakilde: TrendEduc Datakilde: Danmarks Statistik og Crt (SAM-K)

Samlet antal

Netto (mio. kr.)

Fortsat i regionen

Tilflyttere

-601

Fraflyttere

523

28

179

52

-97

2

35 24 hVoRdan PÅViRkeR FlyTning 32

33

20

33

43

100

100

100

11.433

Fraflytteres samlede indkomst (mio. kr.)

1.810 Hovedstaden 5.753 Region Region Sjælland

Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen 1991 fordelt på 3 grupper: Region Syddanmark

• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark og var bosat i regionen i 2005 Region Midtjylland Nordjylland • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden region end RegionRegion Syddanmark, men var bosat i Side 8

|

KONTUR 2009

| Strategi & Analyse

1.

8

Figuren viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflytt

Kilde: TrendEduc for Region Syddanmark

Side 4

1

1.5

Region Syddanmark i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark,31-05-2010 men ikke var bosat i regionen i 2005 13:45:52

Uddannelsesprofil i regionen og i hele landet 14899 KONTUR_samlet regioner.indd 8

3.

Datakilde: Danmarks Statistik og Crt (SAM-K)

Uden kompetencegivende uddannelse

Erhvervskompetencegivende uddannelse

Studiekompetencegivende uddannelse

16% 16% 16%

16% 77% 76%

16% 7% 8% |

Erhvervsfaglig: Videregående udd:

16% 34% 31% 16% 43% 45%

Side 8

KONTUR 2009

14899 KONTUR_samlet regioner.indd 8


Regional udvikling

4. Iværksætteri

Vækstiværksættere

Nye virksomheder

I 2007 udgjorde de nyetablerede virksomheder lidt under 10 pct. af det samlede antal virksomheder i Region Syddanmark. Etableringsraten i regionen har været stigende fra 2003 til 2006, og niveauet er blevet holdt uændret i 2007. Alligevel er Syddanmark stadig blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder (figur 11).

11 Etableringsrater 2001-2007

Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i Syddanmark. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere (figur 12). Syddanmark er her helt i front med en høj andel ’store vækstiværksættere’.

12 Vækstiværksættere 2006

— andel nye virksomheder i pct. af samtlige virksomheder

16

12

14

Hovedstaden Hele landet

12

Sjælland Midtjylland Syddanmark

procent

Nordjylland

10 procent

10

8 5+

6

10+

8

4 2 6 2001

2002

2003

2004

2005

2006

0

2007

Kilde: Danmarks Statistik

Hele landet Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering. De nye virksomheder skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. i de efterfølgende tre år. Tilsvarende betegnes virksomheder med 10 eller flere ansatte ”store vækstiværksættere” jf. den internationale definition. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. er afgørende for Region Syddanmarks konkurrenceevne. Både i globaliseringsstrategien og i de regionale erhvervsudviklingsstrategier er det en vigtig målsætning at øge virksomhedernes innovationskraft. og nye teknologier De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten blandt virksomhederne i Region Syddanmark er relativ høj. Det gælder især procesinnovation og markedsføringsinnovation jf. figur 13. I Region Syddanmark er der flere virksomheder, der er innovative omkring nyudvikling af deres organisation og indenfor markedsføring end i relation til produkt- og procesudvikling. Et mønster som ses i de fleste regioner.

13 Andel Innovative Virksomheder — fordelt på innovationstype Produkt

Proces

Organisatorisk

Markedsføring

30

25

20

procent

5. Innovation

15

10

5

0 Hele landet Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik

juni 2010

|

Side 5


http://lisbeth-jesper.dk/ham/Overvaagningsnotat%202010