Issuu on Google+

Græsted Sogn | Juli - oktober 2012

Kirkebladet

Græsted Kirke

Åndsfrihed Åndsfrihed er et afgørende begreb i dansk forståelse af demokrati og fællesskab. I disse år oplever mange, at åndsfriheden er under pres. En af disse er Carsten Hjorth Pedersen, der er initiativtager til et projekt om åndsfrihed, som har samlet bekymrede stemmer fra hele det danske, kirkelige og religiøse miljø.

Interview ved Ole Backer Mogensen

Frygten efter 11. september »Der er sket noget efter den 11. september 2001. Med terrorfrygten kom en opmærksomhed på sikkerhed. Alt, der lugtede af ekstremisme, blev potentielt farligt. I årene derefter fik vi offentlige debatter, hvor man bl.a. så stramninger på udlændingeområdet, stramninger på de frie skoler, forslag om forbud af parabolantenner i ghettoer, Burka-debatten, diskussion om brug af religiøse symboler i det offentlige rum, Jyllandspostens Muhammed-tegninger og den efterfølgende debat om ytringsfriheden mm. Det gav mig og mange andre en fornemmelse af, at åndsfriheden var under pres«, begynder Carsten Hjorth Pedersen (57), da jeg møder ham på Kristent Pædagogisk Instituts kontor i Hillerød, hvor Carsten Hjorth Pedersen er daglig leder. Hurtigt befinder vi os inde i nogle af de store politiske spørgsmål, som de senere år har præget den danske debat.

Åndsfrihedsprojektet Bekymringen for Åndsfrihedens vilkår i Danmark fik Carsten Hjorth Pedersen til at invitere

en bredt sammensat gruppe med repræsentanter fra stort set hele det kirkelige Danmark til en debat om åndsfrihed. Var han den eneste eller oplevede andre også, at åndsfriheden var under pres? I en periode, der strakte sig over godt to år, mødtes 23 repræsentanter for det kirkelige Danmark tre gange i en arbejdsgruppe for at debattere åndsfrihedens vilkår. Sammen forfattede de 21 teser om Åndsfrihed. Da der var opnået enighed i gruppen, inviterede man også andre, muslimer, buddhister, ateister, folkelige organisationer til at stille sig bag disse 21 teser. I foråret 2012 var udvalgsarbejdet færdigt, og man valgte at offentliggøre teserne i medierne. Samtidig inviterede man til en høring på Christiansborg om emnet. I ugerne efter offentliggørelsen stillede yderligere ca. 200 enkeltpersoner sig bag projektet, herunder skuespillere, politikere og præster. Det interessante ved disse 21 teser er, at de samler grupper, som normalt ikke er kendetegnet ved den store enighed. Men som har en fælles bekymring om, hvorvidt Danmark fortsat vil være et land, hvori der er frihed for ånd og tanke. Frihed for religiøs tro og handling. Det er også interessant, at bekymringen tilsyneladende er udbredt.


2 Åndsfriheden og Danmark Åndsfrihed er ellers en meget dansk tanke. »Hvis vi ser på det internationalt, så lever vi stadig i et smørhul i Danmark. Der er alverden til forskel på åndsfrihedens vilkår i Danmark og i fx. Saudi-Arabien, eller såmænd endda mellem Danmark og Frankrig«, siger Carsten Hjorth Pedersen. Dette skyldes vores demokratiske historie, og at der i Grundtvigs fædreland tidligt var syn for, at ingen kan fratage andre retten til at udtrykke deres egen mening om, hvad der er sandt og ret i samfundsliv og i det enkelte menneskes liv. Med grundloven i 1849 blev der vedtaget love om skole, kirke og samfundsforhold, der gav mindretal store rettigheder. I forordet til De 21 teser om Åndsfrihed beskrives og anerkendes den rummelige historie, der har været for åndsfrihed i Danmark. Det er for at værne om denne tradition, at man ønsker emnet på dagsordenen.

Hvad åndsfrihed betyder »Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, ideologiske og etiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret.« Sådan lyder den fælles definition af begrebet åndsfrihed, som arbejdsgruppen nåede frem til. Det bemærkes, at det netop er en definition for samfundet. I den enkelte forening eller kirke hører det til åndsfriheden, at man netop skal have friheden til at afgrænse sig i forholdet til sit eget værdigrundlag. Det er i orden indenfor en gruppe at sige nej til fx at optage et bestemt medlem, hvis denne ikke følger et givent værdigrundlag. Men i samfundet som sådan, skal der være plads til alle. »Åndsfrihed er et paraply-begreb, som samler ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, skolefrihed mm.

Det er en samlebetegnelse for klassiske friheder i et demokrati. Begrebet dækker al ideologisk frihed og ikke bare den religiøse frihed« pointerer Carsten Hjorth Pedersen og fortæller, at man derfor også har inviteret ateister med ind i debatten. »I Danmark har vi tre indskrænkninger som afgrænser ytringsfriheden. Det handler om injurier, blasfemi og racisme. Det er værn mod, at friheden medfører, at andre mennesker dæmoniseres, eller at man fører propaganda mod andre mennesker. Friheden er dermed ikke ubegrænset, for det ville gøre den til sin egen modsætning. Af hensyn til medmennesket skal der være indskrænkning i frihedsrettighederne«, siger han.

Plads for den dybe uenighed »Selve livsnerven i åndsfrihedsprojektet er, at der skal være frihed til forskelligheden og frihed til den dybe uenighed. Den dybe uenighed skal håndteres på anstændig måde. Åndsfrihed er ikke udjævning. Hvis vi udjævner alt, som vi selv opfatter som specielt, outreret eller

ekstremt, vil der så være plads til nogen af os på længere sigt?«. Jeg spørger Carsten Hjorth Pedersen, hvordan han ser på et begreb som politisk korrekthed, fordi jeg fornemmer, at der her kunne være et spændingsfelt. »Åndsfriheden er til, for at der også kan være spillerum til de politisk ukorrekte. Vores samfund bliver sundere af, at mindre eller mere sære mindretal bliver synlige og kommer til orde. Det handler om, at et demokratis sundhed måles på, hvordan man behandler sine mindretal og dem, man er politisk uenige med. Skal vi kunne belære andre og formidle noget, som har været værdifuldt i vores egen historie, så dur det ikke, at integrationsministeriet fx sender folk ud i koranskolerne, for at tjekke om alt nu går korrekt til. Det vil svare til, at ministeriet sendte folk ud i en dansk søndagsskole. Skal vi lære muslimer noget om åndsfrihed, så er vi nødt til selv at praktisere den.« Jeg ser straks for mig, at vi i vores børnekirke skulle have ministerielle embedsmænd siddende, og får kuldegysninger ved tanken. Skal der være plads


Udpluk fra de 21 Teser til mig, så må der også være plads til de andre. I øvrigt tror Carsten Hjorth Pedersen ikke på en fuldstændig neutral stat, som neutralt kan vurdere alt. Når man bakker ud af den ene ideologi, så bakker man ind i en anden. Man er altid styret af noget.

Frihed til religiøse symboler Men hvordan forholder man sig i praksis til grupper, som mener og handler fundamentalt anderledes end en selv? Her griber Carsten Hjorth Pedersen fat i diskussionen om brug af burkaer. »I princippet går jeg ikke ind for at forbyde burkaer. Det ville være et indgreb i den personlige frihed. Men jeg kan med mine ord og skriverier advare mod tænkningen bag. Det er her åndsfriheden viser sig i, hvorvidt jeg vil bruge det talte ord eller den politiske magt, politiet mm. Så jeg går ikke ind for burkaer, men for at der er frihed for de mennesker, som vil gå med burka. Og så må kvinder med burka leve med, at der er jobs, man ikke kan få, fordi de kræver, at man kan se hele ansigtet. Der skal være frihed til tørklæder og religiøse symboler.« Der har været blandede reaktioner på De 21 teser. Ikke alle oplever, at åndsfriheden er truet. Nogle oplever, at debatten for snævert fokuserer på de religiøse spørgsmål. Men netop disse reaktioner skal der være plads til. Det handler jo om frihed til netop at opleve verden forskellig. Jeg går fra samtalen med fornemmelsen af, at når så mange religiøse ledere i Danmark føler det nødvendigt at forfatte teser om beskyttelse af åndsfrihed, så er der måske noget om snakken. Noget der skal diskuteres også politisk. Til dagligt nyder jeg stadig friheden til at være kirke i sognet på vores måde, og til at kunne tale frit om tro og om Gud. Og jeg håber samme frihed vil være til stede også i mine børns generation.

om Åndsfrihed Tese 1 Mennesket skal frit kunne lade sig forpligte af religiøse, ideologiske eller etiske overbevisninger. Ægte overbevisning kan kun tilegnes i frihed.

Tese 5 Åndsfrihed viser sig tydeligst derved, at man giver den person eller gruppe, som man er dybt uenig med, frihed til at tro, tænke, ytre sig og virke efter deres Tese 9 overbevisning.

Tese 3 Åndsfrihed styrker og udvikler et samfund, fordi forskellige og modstridende overbevisninger kan ­mødes og modsiges i gensidig ­respekt.

Af hensyn til åndsfriheden skal offentlige myndigheder begrænse deres indblanding i, kontrol med og overvågning af borgernes individuelle og fælles liv mest muligt. Tese 10

Tese 12 Religiøse og ideologiske organisationer eller ­institutioner skal have frihed til på sagligt grundlag at stille holdningsmæssige eller etiske krav til ansatte medarbejdere.

Den offentlige forvaltning skal være neutral i forhold til borgernes overbevisninger.

Tese 13

Tese 16 I et demokrati er det tilladt at argumentere for dets afskaffelse, men ikke at gribe til vold, tvang, magt og våben for at omstyrte det.

www.åndsfrihed.dk

Så længe Folkekirken nyder en begunsti­ get stilling i den danske grundlov, er det påkrævet, at lovgivningen og det danske samfund i al almindelighed sikrer mest mulig frihed og statslig service også for andre religiøse samfund og organisa­ tioner. Tese 20 ….der bør i alle samfund råde åndsfrihed, herunder religionsfrihed og ret til frit at skifte religion samt ret til at fremsætte religionskritik.


4

!

Programmer for de forskellige foreninger ligger i våbenhuset.

Det sker i Græsted – frivilligt kirkeligt arbejde For tidspunkt på opstart efter sommerferien, bedes man henvende sig direkte til de nævnte kontaktpersoner.

FDF

Børnenes møder afholdes hver tirsdag kl. 18.00 - 20.00 i FDF’s hus, Skrænten, Skovsmindeparken 7, Græsted. Puslinge og tumlinge: Børn fra bh.-klasse - 2.klasse Pilte: Børn fra 3. og 4. klasse Væbnere: 5. og 6. klasse Seniorvæbnere: 7. klasse Seniorer: 15 - 18 år. Nærmere oplysninger om FDF’s arbejde hos Uffe Færch-Jensen, tlf. 4839 2283

De grønne Spejdere

KFUM og K i Græsted Holder til i Kulsvierhytten, Skovsmindeparken 5 Ulvene: Drenge og piger fra 1. - 4. kl. Juniorerne og Spejdere: Fra 5. kl. og opefter Spejdermøderne holdes onsdag klokken 19.00 - 20.30 Generelle spørgsmål om KFUM/K i Græsted: Niels Lottrup 4839 3450, 6064 6116.

Luthersk Missionsforening

Mårumvej 21, Græsted. www.lm-graested.dk Luthersk Mission er en lægmandsbevægelse indenfor den danske folkekirke. Alle møder er offentlige. Oasen, 8 - 13 år hver mandag kl. 19.00 Kontaktperson Jacob Aagaard, tlf. 4871 8183 Fredagsmøder, anden fredag i hver måned kl. 14.30. Kontaktperson Dorte Have Petersen, tlf. 4839 1998 Søndagsmøder, hver søndag kl. 16.00 eller 19.00. Kontaktperson Frants Hjorth, tlf. 4839 1782.

KFUM’s Soldatermission Kontakt: Grethe Rasmussen, tlf. 4839 1181.

Seniorkredsen

Henvender sig til alle ældre i sognet. Møderne afholdes i GLIMT, Græsted Hovedgade 34B, sidste fredag i måneden kl. 14.30 - 16.30 Kontakt: Ole Backer Mogensen, tlf. 4839 1057 og Bendt Nielsen, tlf. 4839 1625 Program for sæson 2012-2013 ligger parat efter sommerferien. Vi begynder sæsonen med udflugt den 31. august.

Indre Mission

Græsted Hovedgade 34B, GLIMT www.indremission-graested.dk Møder for alle. Tirsdage kl. 19.30. Første fredag i måneden kl. 18.00 med fællesspisning og børnepasning. »Klub dig og mig« fra 5 år til 2. klasse, i efteråret henvises til KaozKirken. Juniorklubben, fra 3. til 6. klasse, hver mandag kl. 19.00 - 20.30 Teenklubben fra 7. klasse til 9. klasse, hver onsdag kl. 19.00 - 21.00 Indre Missions Unge, fra 15 år, hver torsdag kl. 19.30 Bibelkredse mødes i private hjem. Alle arrangementer er offentlige. Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Niels Hørlück, tlf. 4839 4646 eller missionær Søren Skovenborg, tlf. 4836 1717.

KLF/Kirke & Medier

Græsted – Esrum – Helsinge www.klf.dk Kontaktperson Birgit Larsen, tlf. 4831 8318.

Concentus

Koret øver i konfirmandlokalet tirsdag kl. 19 - 21. Optagelse i koret sker først efter stemmeprøve. Der er plads til herre­ stemmer og lyse sopraner. Henvendelse til Marianne Rygh, tlf. 4051 9651.

Cellegrupper/ bibelkredse

Er du interesseret i at være med i et mindre fællesskab med tilknytning folkekirken, så er der studiegrupper og bibelkredse tilknyttet Indre Mission, Luthersk Mission og Græsted kirke. Mere information ved henvendelse til Ole Backer Mogensen.

Kirkekaffe i præstegårdshaven Efter højmessen den 12. august. Alle er velkomne.

Sommerkoncert 1

Fra Mozart Til Musical Den 18. juli kl. 19.30 En skøn blanding af smukke sange om det kristne liv. Fra Mozarts melodiske Laudate D ­ ominum via Figaros bryllup til ­velkendte toner fra Sound of music. Sopran Anna Jonsson og pianist Kim Eriksen. Sommerkoncert 2

»Kielland Friends« Torsdag d. 9 august kl. 20.00 i kirken Katrine Kielland-Brandt, fløjte. Ulrikke Høst Madsen, cello. Jørgen Ellegård Frederiksen, klaver. Musik af F. Kuhlau, N. W. Gade og F. Poulenc.

Lørdagsdåb 4. aug. kl. 12.00 1. sept. kl. 11.00 3. nov. kl. 11.00


5 Morgenmad og kirkekaffe

Skovsminde

Der er kirkekaffe efter alle almindelige gudstjenester. Fælles morgenkaffe på søndage med traditionel og alternativ gudstjeneste. Kl. 10.10 i konfirmandlokalet.

Gudstjenester for ældre flg. torsdage kl. 14.30 Ingen gudstjenester i juli måned 2/8; 16/8; 30/8; 27/9; 11/10; 18/10; 1/11; 15/11 Høstgudstjeneste i kirken, tirs. d. 18. sept. kl. 13.30, derefter hygge på Skovsminde.

KaozKirke For alle børnefamilier. Sjov, kirke og aftensmad. Fra kl. 16.00 i GLIMT. Den 30/8; 27/9; 25/10.

PREP kursus Weekend kursus for ægtepar. 25.-27. januar 2013. Undervisere: Jette og Søren Markussen, Center for Familieudvikling Pris: 1.500 kr. Tilmelding og infor­ mation hos Ole Backer Mogensen.

Høstgudstjeneste Søndag den 16. september Efterfølgende høstfrokost i GLIMT.

Livsfortællinger I november inviteres til to spændende foredrag på BLIK 1. nov. kl. 19.15 En messiansk jødes vidnesbyrd. Sofia Kuperman fortæller om det at være barn af holocaustoverlevere og at nå frem til, at Jesus var den messias, jøderne ventede på. 8. nov. kl. 19.15 Mit livs omvej Martin Herbst var i mange år højt ­placeret i Moon bevægelsen. I dag er han præst i folkekirken.

Åndelig Vejledningsgruppe Åben gruppe med samtale om kristen spiritualitet. 23. aug; 20. sept; 11. okt.; 15. nov. I konfirmandlokalet fra 19.30 - 21.00.

Sorggruppe for enker og enkemænd Sognepræsten i Mårum inviterer til en sorggruppe. Gruppen mødes 5 gange. Første gang torsdag d. 16. august kl. 10.00. For nærmere oplysning og evt. tilmelding: sognepræst Pia Niebuhr 2421 1770, pin@km.dk

Alle Helgen

Menighedsrådsmøder

Mindegudstjeneste med oplæsning af navne, lystænding m.m. Søndag den 4. nov. kl. 19.30.

29. aug. kl. 17.00 26. sept. kl. 19.00 31. okt. kl. 17.00

Gudstjenester i Græsted kirke Juli 1. 8. 15. 22. 29.

kl. 10.30 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.30

Ole Backer Mogensen, 4.s.e.trin, Matt.5,43-48, trad. Søren Skovgaard Sørensen, 5.s.e.trin, Matt.16,13-26, trad. Tina Buchwald, 6.s.e.trin, Matt.19,16-26, trad. Else Korsholm, 7.s.e.trin, Matt.10,24-31, trad. Birgit Hasselager, 8.s.e.trin, Matt.7,22-29, trad.

August 5. kl. 19:00 Ole Backer Mogensen, 9.s.e.trin, Luk.12,32-48, trad. 12. kl. 10.30 Ole Backer Mogensen, 10.s.e.trin, Matt.11,16-24 19. kl. 10.30 Ole Backer Mogensen, 11.s.e.trin, Luk.7,36-50 26. kl. 9.00 Søren Skovgaard Sørensen, 12. s.e.trin, Matt.12,31-42, trad. kl. 11.00 Søren Skovgaard Sørensen, alternativ September 2. 9. 16. 23. 30.

kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 11.00 kl. 10.30

Ole Backer Mogensen, 13.s.e.trin, Matt.20,20-28 Ole Backer Mogensen, 14.s.e.trin, Johs.5,1-15 Søren Skovgaard Sørensen, 15.s.e.trin, Luk.10,38-42, høst. Ole Backer Mogensen, 16.s.e.trin, Johs.11,19-45, trad. Ole Backer Mogensen, alternativ Søren Skovgaard Sørensen, 17.s.e.trin, Mark.2, 14-22,

Oktober 7. kl. 10.30 Ole Backer Mogensen, 18.s.e.trin, Johs.15,1-11, familiegudstjeneste 14. kl. 10.30 Ole Backer Mogensen, 19.s.e.trin, Johs.1,35-51, trad. 21. kl. 10.30 Søren Skovgaard Sørensen, 20.s.e.trin, Matt.21,28-44 28. kl. 9.00 Ole Backer Mogensen, 21.s.e.trin, Luk.13,1-9, trad., sommertid ender kl. 11.00 Ole Backer Mogensen, alternativ November 4. kl. 10.30 Ole Backer Mogensen, Alle Helgen, Matt.5,13-16 11. kl. 10.30 Ole Backer Mogensen, 23.s.e.trin, Mark. 12,38-44


6 Nyt fra menighedsrådet

Folkekirkens økonomi Ved Dan Larsen Skov, økonomi- og regnskabskonsulent Det er svært at danne sig et samlet blik over Folkekirkens samlede økonomi. Statistikken halter altid nogle år bagud – og den senest opgjorte er 2009, hvor Folkekirkens samlede indtægter var 7.149 mio. kr. og udgifterne udgjorde 6.875 mio. kr.. Fordelingen af indtægterne viser 5.389 mio. kr. opkrævet i kirkeskat hos folkekirkens medlemmer og et statstilskud på 1.043 mio. kr.. Resten – ca. 10 % eller 706 mio. kr. stammer fra indtægter på kirkegården, boligindtægter – herunder præsternes husleje for at bo i deres tjenestebolig, bortforpagtning af præstegårdsjorder og renteindtægter. På udgiftssiden er det lønningerne, der tynger mest: 2.652 mio. kr. til kirkefunktionærer og 1.159 mio. kr. til præster, provster og biskopper. Der er anvendt 2.171 mio. kr. til kirkernes og kirkegårdenes driftsudgifter. Til anlægsinvesteringer er der brugt 803 mio. kr.. Kirkemi-

nisteriet og stiftsadministrationerne har udbetalt 74 mio. kr. i løn og har ansat lokalfinansierede præster for 16 mio. kr. Der findes ingen samlet tilgængelig opgørelse over Folkekirkens formue. Vurderingen af præstegårde og andre matrikulerede ejendomme indgår ikke i kirkekassernes formueopgørelse, hvor det kun er indestående i pengeinstitutter og stiftsøvrigheden (gravstedskapitaler og andre indefrosne midler). Kirke, kirkegårde og andre bygninger på kirkens matrikel er undtaget for vurdering – (hvordan værdisætter man en kirke?). Den lokale kirkeskat varierer en del, fra den billigste i 2012 på 0,44 (Gentofte) til den dyreste på 1,50 (Samsø). Gribskov kommune ligger med sine 0,94 lidt under gennemsnittet. Af landets 98 kommuner ligger 40 på en kirkeskatteprocent på 1,00 eller derover. I perioden 2000 til 2009 er provenuet af kirkeskatten øget med 1.254 mio. kr., mens fællesudgifterne – landskirkeskat-

ten – er faldet med 68 mio. kr.. Merforbruget har altså ligget ude i de enkelte sogne, hvor det er løn til kirkefunktionærer, der bærer den største stigning. De seneste år har kirkeministeriet gjort en stor indsats for at dæmpe pengeforbruget i det Folkekirkelige system, og det har udmøntet sig i en budgetøvelse, der siger nulvækst på driftsområdet og en stor tilbageholdenhed på anlægsområdet. Og nulvækst betyder en stram budgetdisciplin – man får det samme beløb, som året før, mens priserne og lønningerne er steget – altså mindre kirke for de samme penge. Det betyder selvfølgelig også, at der i visse små sogne bliver et enorm pres på økonomien. Derfor bruges en del af landskirkeskatten til at udligne forskellen i udskrivningsgrundlaget – i alt 102,2 mio. kr. på budgettet for 2012. Nærmere oplysninger om Folkekirkens økonomi kan hentes på Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside www.km.dk.

MR valg – orienteringsmøde Orienterende møde forud for menighedsrådsvalget Onsdag den 12. sept. Kl. 19.00 i konfirmandlokalet.

MR valg Nedrivning af længen ved præste­ gården.

Arkæologisk undersøgelse af byggegrunden.

Kirkebladets udgiver: Græsted Menighedsråd Redaktion: Ole Backer Mogensen (ansv), Benna Hørlück, Susanne Clod Pedersen

Grafisk formgivning: Pedersen & Pedersen Bidrag til kirkebladet: reg 1577 konto 8994196

Valget er den 13. november.

Redaktionen modtager gerne respons, ideer og forslag til kommende kirkeblad. Kirkebladet udkommer 3 gange i 2012 (Marts-juni; juli-oktober, nov-februar) Deadline for næste nummer: 1. oktober.


7

Lystræ Susanne Clod Pedersen, Æstetikudvalget

Det har i mange år været et ønske at få et lystændningssted i Græsted kirke, og nu er det endelig lykkedes! Kunstneren Hakon Lund Jensen har skabt et helt unikt lystræ, der er særligt designet til netop vores kirke og nu pryder væggen bag dåbefonden. Vejen hertil har været lang og spændende, for det er ikke hver dag at kirken skal udsmykkes med ny kunst, der helst skal kunne gå i samspil med én af vores grundværdier: Tradition og fornyelse. Menighedsrådet nedsatte et æstetikudvalg, der udsøgte den rette kunstner og løbende var i dialog med ham omkring udformningen. Hakon Lund Madsen valgte at arbejde med de allerede eksisterende farver og materialer i kirkerummet: Det sorte smedejern og bronzen i knæfaldet samt den støvblå farve i prædikestolen. Vi ønskede et træ, fordi der netop i træet gemmer sig mange kristne symboler: Livets træ,

Konfirmationer 2013 korsets træ, og Guds nærvær i form af den brændende tornebusk. Lyseholderne skulle være gyldne blade, og mellem grenenes fletværk blev der plads til tre støvblå flammer, der leder tankerne hen på treenighed og helligåndstunger. Nu står det her omsider, og det bliver brugt! Nogle tænder et lys, inden gudstjenesten begynder, og andre tænder et lys, når de går til alters. Man kan tænde et lys for nogen eller noget, eller man kan tænde et lys for at finde fred i sindet og få ro til bønnen. Lystræet er vores, og vi glæder os dagligt over det.

Alme skole: Lørdag d. 20. april Græsted skole: Elever, som før skolesammenlægningen gik på Tingbakkeskolen, undervises og konfirmeres af sognepræst Else Korsholm i Esbønderup og Villingerød kirker. Dato: St. Bededag, d. 26. april. Elever, som tidligere gik i A-sporet, konfirmeres af Ole Backer Mogensen i Græsted kirke. Dato: St. Bededag, d. 26. april. Elever, som gik i B-sporet, konfirmeres af Søren Skovgaard Sørensen i Græsted kirke. Dato: Søndag d. 28. april.

Civilregistrering Formularer og information kan fås på følgende hjemmesider: www.personregistrering.dk www.familiestyrelsen.dk www.km.dk/borgerportal

Kirkelig vejviser Præster

Medarbejdere

Sognepræst (kbf.) Ole Backer Mogensen, Græsted præstegård, Græsted Hovedgade 6B, 3230 Græsted. Træffes tirsdag til fredag kl. 10 - 11, og ellers efter aftale på tlf. 4839 1057 e-post: obm@km.dk

Kordegn og kirkesanger Oda Frederiksen tlf. privat: 4871 2085 e-post: odfr@km.dk

Sognepræst (50%) Søren Skovgaard Sørensen Baunevænget 35, Nødebo 3480 Fredensborg Træffetid torsdag kl. 10 - 12 Stationsvej 11, 3230 Græsted Tlf: 4240 2489 e-post: ssrnsn@gmail.com

Kirkegårdsleder Bjarne Olsen tlf. 4839 2489 lok. 1 Organist Susanne Clod Pedersen tlf. privat: 4826 5900 Kirketjener Marianne Rygh Træffes tirsdag-fredag kl. 10 - 13 på tlf. 2134 4521 Multimedarbejder Janne Mosbak (indtil 1. sept.) kontaktes via kirkekontoret

Kirkekontor og kirkegårdskontor

Græsted Stationsvej 1A tlf. 4839 2489 | fax. 4839 1365 Kordegn Mandag-onsdag og fredag kl. 9 - 13 samt onsdag kl. 16 - 18 Kirkegårdsleder Mandag–fredag kl. 11 - 12 e-post: gr-kirke@post.tele.dk Hjemmeside: www.graested-kirke.dk

Menighedsrådet Formand Steen Anker Rasmussen Kløvervej 6 tlf. 3918 1018 e-post: steen.anker.rasmussen@gmail.com


8

Græsted Sogn

Kirkebladet

Frihed til at blande sig Ved sognepræst Søren Skovgaard Sørensen

Jeg husker situationen så tydelig. Vi er tilbage midt i firserne, og min mor og jeg kommer kørende forbi Østermarie torv. I denne by har jeg haft min skole- og kirkegang samt gået til mange sportsaktiviteter.

Mor, hvorfor blander du dig? Det var dengang, torvene i de mindre byer havde mindst en telefonboks. Som så mange gange før var der samlet en del mennesker omkring bænken ved telefonboksen. Pludselig hører vi et stenslag og ser en masse glasskår sprede sig omkring telefonboksen. Min mor får hurtigt parkeret bilen og stiger ud for at blande sig. De unge forsøger hver især at skynde sig væk i alle retninger. Jeg sidder flov tilbage i vores bil og kryber lidt ned i sædet, mens jeg tænker: »Mor, hvorfor skal du altid blande dig?«. Min mor var skolelærer og kendt af alle i byen. Hun kendte de forskellige grupperinger og vidste også, at de unge, hun nu stod tilbage med, ikke havde hovedansvaret for den knuste rude i telefonboksen. Hun satte sig ned og fik talt med dem og fik en situationsrapport og de rette navne. Der gik 3 dage, og forældrene til de to ansvarlige fra 9.klasse havde betalt og sørget for at udskifte ruden! I dag er der selvsagt ingen telefonboks på hverken Østermarie eller Græ-

sted torv, men med dens forsvinden er det som om, at vores fælles ejerskab og ansvar for byens ejendele også svinder ind. Lærerne har ikke længere samme autoritet. Går noget itu, kan vi kun håbe på, at folk selv melder sig på kommunekontoret (langt væk) for at udrede det ødelagte. Ofte er det vel kommunen, som kommer til at udbedre skaderne og betale regningen.

Friheden til at påvirke andre Åndsfrihed er i dag et ord med en noget umoderne klang. Begrebet er da også nærmest umuligt at slå op i leksika, mens f.eks. ånds-svaghed pudsigt nok findes i alle. Ordet åndsfrihed er betegnelsen for den frihed, der er forudsætningen for et respektfuldt fællesskab. Selve essensen i åndsfriheden er bestemt ikke utidssvarende. Åndsfriheden er retten til frit at tænke og tro, til frit at tale og skrive. Altså ikke alene retten til selv at have en mening, men også retten til at søge at påvirke andre. Alligevel kræver det mod at påvirke andre i dagens Danmark. Hvem af os har ikke mødt situationer i et S-tog eller andre steder, hvor man burde gå ind og tage ansvar for takt og tone. Men hvor vi ganske enkelt ikke har mod eller autoritet til at gøre det, fordi man kan frygte for følgerne.

Frihed til at sætte sit præg Fra Græsted kirke værdsætter vi alle i sognet, som ønsker at påvirke og blan-

de sig i sognets mange aktiviteter. Vi glæder os over byens puls og glæder os, når nye tiltag ser dagens lys. Lad os have respekt for hinandens forskellighed, både i mening og kultur. Lad os turde i fællesskab at bruge den åndsfrihed, hvor vi ikke frygter at blande os i hinandens liv. Det kan være omsorg til fælles gavn. Som folkekirke i byen ønsker vi også at være fortrolige med folkeskolens dagligdag, som også bygger på åndsfrihed og ligeværd. Skolen er en vigtig medspiller for os som kirke, og begge står vi for værdier som børns rettigheder og pligter, omsorg og grænser. Kirken og skolen støtter hinanden i et samarbejde, nok mest tydeligt med konfirmanderne. Vi ønsker gensidigt at tage hensyn til den enkeltes og fællesskabets udvikling, så alle kan tage stilling og handle frit.

I fællesskab lærer vi for livet Der skal være overensstemmelse mellem ord og handling både i kirken og i skolen. Alt er ikke lige fedt, og pejlemærket for sognets opgave er, at unge som voksne og ældre kan præge hinanden i dannelse og borgeransvar. Hele sognets virksomhed tager sigte mod en åndsfrihed, hvor vi i fællesskab lærer for livet og bærer hinandens byrder.


Kirkeblad, juli-oktober 2012