Issuu on Google+

34 | M

34 | M

P

å opfordring fra nærværende nydelige publikations redaktør, vil jeg i det følgende gennemgå processen - at lave en grønlænderpagaj.

PAGAJENS HÅNDTAG kan laves af to eller tre stykker træ. Hvis du laver det af tre, skal de være 2300x11x40 mm - når de er høvlet og klar til at blive limet sammen. Hvis du nøjes med to stykker, skal de så være 2300x16,5x40 mm. Til sammenlimningen skal du bruge to helt lige stykker træ på ca. 2300x40x40 mm som pres. De der gulvstrøer der er limet sammen af en masse stykker finer er fortrinlige.

Vedrørende fotos, skal jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på at det ikke er den samme pagaj der er fotos af hele artiklen igennem. Der er to hovedretninger. Man laver sin pagaj af ét bræt, eller man limer/laminerer den af flere stykker træ. Der er lavet mange pagajer ud af et heldigt fundet bræt. Når jeg alligevel ikke vil anbefale den metode, skyldes det at træ har det med at slå sig, og metoden giver en noget tungere pagaj, for samme styrke, end tilfældet er for den laminerede. Hver gang der forekommer en limfuge forøger man styrken af træet betragteligt. Samtidig elimineres faren for at træet vrider eller får svindrevner. Lad træet ligge i værkstedet nogle uger, før du begynder at arbejde med det. Ofte er opbevaringsforholdene ikke ideelle hos byggemarkeder, og det er jo ærgerligt at have savet og høvlet træet til rette dimension, for efterfølgende at se det vride og dreje. Køb hellere et par brædder ekstra. De er ikke særligt dyre, og skulle der blive overskud, kan du jo bare lave en pagaj mere. Gran er nemmest at finde som reglar, fyr som brædder.

Det lyder som om du skal høvle en hel nat. Det skal du ikke, hvis du er omhyggelig med rundsaven. Få evt. en ven til at hjælpe med at trække træet ud af bordrundsaven, medens du styrer. Med håndrundsav afhænger det hele af din evne til at styre saven, og lave et stabilt styr.

DER SKAL BRUGES LIM. PU lim - den der skummer op - vil jeg fraråde. Dels suger den vand hvis der er en lille åbning i limfugen, dels skubber den nemt træet fra hinanden under tørring. En almindelig vandfast lim fra byggemarkedet virker fint, og epoxy er fremragende. Vær meget ophyggelig med at rette træstykkerne ind medens du limer og spænder de 8 - 10 skruetvinger. Træstykkerne har det med at glide fordi lim og epoxy er fedtet.

Hvis du alligevel, fornemhed skyld, vil lave en pagaj af ét brædt, er der talrige beskrivelser og videoer på internettet - You Tube.

...at snitte pind! Tekst og foto: Lars Gram

DU SKAL BRUGE LIDT VÆRKTØJ. 8 - 10 skruetvinger, en rundsav, en bugthøvl, en blokhøvl og en snedkerhøvl. Kan du stå udendørs, og har en sikker hånd kan du også fjerne al overflødigt træ med en vinkelsliber - det er en hurtig men risikabel metode, som sviner helt eventyrligt. Du skal bruge et sted du kan spænde træet fast når du limer og høvler. To bukke med en 270 cm reglar skruet på virker fint. Reglaren skal være helt, helt lige. Før man starter med at lave en pagaj, skal man have besluttet sig for længde og bredde. Dels bredde af bladet, dels bredden/tykkelsen af håndtaget. Netop længde/bredde og vægt diskuteres meget, både for pagajer og for mænd og kvinder. Her skal jeg begrænse mig til pagajens anatomi. Mange pagajers erfaring senere, er jeg kommet frem til at en længde på 222 - 226 cm passer de fleste. Bredden af bladet bør være 76 - 86 mm, håndtaget bør være ovalt omkring 32x36 mm. MEN det er kun vejledende mål. Den helt ideelle pagaj for netop dig, kan du kun lave såfremt du har prøvet at ro med forskellige pagajer, under forskellige vejrmæssige forhold. I praksis viser det sig at de individuelt målsatte pagajer ikke afviger særligt meget fra de ovenfor anførte mål.

Bredden af pagajen skal helst være sådan at du kan få et sikkert og behageligt greb om bladets yderste ende. Du ror ikke hurtigere fordi du får en bredere pagaj, men en pagaj der er 82 - 84 mm bred, fryder mit øje mere end den helt slanke model. Nu kommer de der associationer igen! Længden - uha, det er der diskuteret meget om. Da man sidder ned og ror, er det ikke så meget din totale højde der er afgørende. Det er virkelig en vanesag, og meget svært at vejlede omkring. Men igen, hvis man har en kajak af normal bredde omkring 55 cm, og har almindelig skulderbredde omkring 45 - 50 cm, så vil 222 - 226 cm passe fint. Vi taler i virkeligheden kun om 2 cm forskel i enden af pagajen. Det er ikke ret meget. Det svarer groft sagt til en areal forøgelse af bladet på 16 cm2 i forhold til hele bladets areal på ca. 650 cm2. Håndtagets endelige størrelse kan du finjustere når du skal til at forme det. 32x36 mm er et fint udgangspunkt, medmindre du har meget små eller meget store hænder.

HVAD SKAL PAGAJEN SÅ LAVES AF? Gran og fyr er nemt at få fat på. Med lidt tålmodighed fra din side, og velvilje fra tømmerhandleres side, kan du godt finde fine næsten knastfri

Du står nu med en 230 cm lang og helt lige stang, som er 33x40 mm. brædder, som ikke er alt for skæve. I de senere år er det blevet nemt at finde cedertræ. Det er blevet vældigt populært til udvendig beklædning, vist mest fordi nogen har bildt ”gør det selv manden” ind at det ikke skal behandles. Det skal det, ellers bliver det bare gråt som ubehandlet fyrretræ. Ceder er meget let, og det har ikke knaster af betydning. Flot er det også. Begrænsningen ligger i den manglende styrke. Lav aldrig pagajens håndtag af ren ceder. Mindst 1/3 af bredden skal være af fyr eller stærkere træ. Ceder er meget kortfibret, hvorimod fyr o.l. er langfibret, og dermed sejt. Prøv at knække en fyr og en ceder pind, og du vil se hvad jeg mener.

1 UDVALG AF TRÆ Øverst fra venstre: Gran, dernæst fyr. Nederst fra venstre, lærk, rød ceder og gul alaska ceder.

2 FÆRDIGT LIMET SKAFT

Håndtaget limet sammen, og klar til få den ovale form på midten.

Det er nemmest at grovforme håndtaget på dette stadie. Find midten af stangen, og afsæt f.eks. 28 cm til hver side. Dette giver et 56 cm bred håndtag. Med blok og bugthøvl, tager du først 5 mm af hjørnerne. Så har du otte kanter, som du tager 2 - 3 mm af, så har du 16 kanter som du tager 1 mm af, og så fremdeles. Når du så har en grovformet oval, som blot mangler den sidste afpudsning, for at passe perfekt i din hånd, stopper du. Pas meget på du ikke ændrer de 33 mm, hvorimod de 40 mm gerne allerede nu må reduceres lidt.

TVÆRSNIT AF HÅNDTAG

3

Hvilken facon håndtaget skal have er dit valg. Den her viste form er tæt på superelipsen, og meget behagelig for hånden. u

8 | HAVKAJAKINFO:

HAVKAJAKINFO: I 9


34 | MARTS 2010 34 | MARTS 2010

SÅ SKAL DER BLADE PÅ. Hvis du ikke vil lave kantforstærkning, skal du lave 4 stykker gran eller ceder på 900x40x25,5 mm. Det giver en 84 mm bred pagaj. Skal den være smallere skal de 25,5 mm blot reduceres tilsvarende. Hvis du vil lave kantforstærkning, skal dennes bredde naturligvis trækkes fra de 25,5. Kantforstærkningen skal laves af træ som er noget hårdere end fyr. Kig i rodekassen i byggemarkedet. Der kan man sommetider finde stykker af ask, eg, eller mahogni lignende typer. Du kan også bruge sibirsk lærk. Terrassebrædder af sibirsk lærk er til at finde for rimelige penge, men vær helt sikker på at det ikke er trykimprægneret fyr, selv om skiltet siger noget andet.

4

...at snitte pind!

NÅ, SÅ SKAL DER FJERNES TRÆ. Over halvdelen af det træ du har brugt så meget tid på at finde, forme og lime, skal høvles væk. Beslut dig for om du vil have skuldre på pagaj eller ej, eller noget midt imellem. Lav et par skitser på papir, i fuld størrelse. Når du har lavet en det ser ok ud, klipper du den ud, og streger den over på pagajen. Høvl eller sav spildet væk. Hellere for lidt end for meget, men ens på alle 4 skuldre.

6 SKULDRE STREGET OP

Den grønne streg viser hvor langt der skal høvles ned i første omgang.

LYNGUIDE

PAGAJ MED BLADE PÅLIMET

STREG MIDTEN OP PÅ PAGAJBLADENES KANT.

De stykker der udgør bladene er her limet på.

Så starter det der giver sved under armene og syre i musklerne. Høvl, høvl. Start med at høvle ned til 2 mm fra stregen. Hold høvlen 45 grader til pagajbladet. Det er nemmest at styre på den måde, i stedet for at høvle bredere. Det kræver heller ikke så mange kræfter, blot flere høvle tag - lidt ligesom at ro med grønlænderpagaj.

KANTFORSTÆRKNINGEN LIMES PÅ når de andre stykker er limet fast, og limen hærdet. En eventuel spidsforstærkning, kan laves som det ses på fotoet. Hvis du vil have spidsforstærkning på skal du tilpasse pagajen til den ønskede længde, før du limer kantforstærkning på. Vær omhyggelig med at spidsforstærkningens 3 limfuger er meget nøjagtig. De skal modstå store belastninger, især hvis du bruger pagajen som støtteben når du skal i kajakken. Det er i øvrigt unødvendig, medmindre du har et meget lille cockpit hul. Længden af selve spidsforstærkningen bør ikke være meget mere end 4 cm. Momentet i den tværgående limfuge bliver ellers for stor, pga. den lange kraftarm.

5 BLADE OG KANTFORSTÆRKNING PÅLIMET

Her kant- og spidsforstærkningen limet på. Det gøres af to omgange for bedste resultat.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

7 MIDTEN STREGET OP

Udsav alt træ, og høvl det Lim håndtaget sammen Grovform håndtag Lim blade på Lim evt. kantforsrækning på Høvl blade i facon Høvl skuldre (pagajens) Slib Olier eller laker Fremvis pagaj til kæreste og venner for ros Ro

Den røde streg viser midten af pagajens blad. Bemærk at skuldrene er grov høvlet.

BLADET SKAL DU HØVLE NED til 12 - 14 mm tykkelse i spidsens midtpunkt. Selve kanten skal ende på 3 - 4 mm, hvis du kan høvle jævnt. Ellers lad ovenstående mål være 1 - 2 mm større, og puds senere resten væk med sandpapir. Bladets tykkelse på midten skal naturligvis stige jævnt op mod håndtaget, til ca 38 mm. Medens du står og høvler, skal du jævnligt veje pagajen, samt kontrollere flex. Så længe den ikke flexer mere end du ønsker, så kan du bare høvle materiale væk - men pas på, lige pludselig har du tager for meget af,

8 | HAVKAJAKINFO:

FOTO: DANNY SKAADE

u

HAVKAJAKINFO: I 9


34 | MARTS 2010 34 | MARTS 2010

og pagajen er blød som en friskfanget fisk. Hvis du ikke har brugt meget tungt fyr, vejer pagajen sikker på nuværende tidspunkt 1000 1100 gram.

8

tid til denne første olie påføring. Du vil ærgre dig når du er færdig, fordi det er sådan en fantastisk oplevelse at se træet træde frem. Lad pagajen suge i 10 - 12 timer og tør overskydende olie af. Lad pagajen tørre overdækket udendørs i sollyset, og giv den jævnligt en tynd oliefilm. En 5 - 6 gange mindst. Regn med at det tager en uge eller mere. Linolie hærder med hjælp fra varme, ilt og UV lys. Husk det der med at linolieklude kan selvantænde. Vil du lakere pagajen, anbefaler jeg en skibslak. Den har den fordel at den er fleksibel og meget slidstærke. Vær opmærksom på slag og ridser som går gennem lakken. Er der først kommet fugt ind under lakken, går det hurtigt galt med misfarvning og afskalning af lak.

9

PAGAJ KLAR TIL BUGTHØVL

Pagajen er klar til at du laver den endelige form på skuldrene med bugthøvlen.

DET ER NU TID AT FORME SKULDRENE FÆRDIGE Det gøres med en bugthøvl. Hvis du ikke har brugt sådan en fyr ret tit, vil jeg anbefale du øver dig på lidt affaldstræ. Den kan være svær at styre, og er den blot lidt forkert indstillet, kan den med et enkelt tag, fjerne en ødelæggende tyk spån.

NÅR DU ER TILFREDS MED SKULDRENES FACON, skal der slibes blade. En båndpudser er smart til det grove, og en rystepudser til det fine. Men håndslibning med korn 80 og senere 120 og 200, er ikke det helt store arbejde. Det er nemmest at få bladene jævne hvis de bruger en pæn lang klods (10 - 15 cm) til korn 80. HÅNDTAGET SLIBER DU med et langt stykke korn 80, som du trækker på tværs af åreretningen, uden at slibe ovalfaconen væk! Mærk ofte med hænderne, om håndtaget føles rart at holde ved. Når faconen er fin, sliber du på langs af årerne med korn 80/120/200. Lad ofte hænderne glide henover pagajen medens du kigger op i loftet, eller hen på den kalender din kammerat forærede dig for en del år siden. Du kan nemt mærke de områder der ikke er helt jævne, og slibe lidt mere der. Hvis du har håndhøvlet de enkelte træstykker, kan der forekomme små åbninger i limfugen. Fyld dem ud med slibestøv blandet op med lim. BRUG GOD TIL PÅ DENNE SIDSTE FORARBEJDNINGS FASE. Det er her den endelige finish fremkommer. Husk at der er ingen der har set hvordan pagajen så ud under fremstillingen. De ser kun hvordan den færdige pagaj ser ud. Man ror også bedre med en flot pagaj, ligesom en renvasket bil kører bedre end da den var snavset!

NU KOMMER SANDHEDENS ØJEBLIK. Det øjeblik hvor du kan se træet træde frem i al dets skønhed med årer og farvenuancer - der skal olie eller lak på. Hvad du vil bruge, er op til dig. Jeg anbefaler altid olie, idet det giver et bedre greb som kræver mindre kræfter og en behagelig lun overflade. Skader repareres let med lidt sandpapir og et par dråber olie. Du skal bruge linolie. Første gang sovser du pagajen ind i olie som er varmet let op. Tag dig rigtig god

PAGAJ EFTER BUGTHØVLING

Så er skuldrene formet, og pagajen er klar til slibning. Bemærk at øjet snydes af det mørke og lyse træ. Skuldrene er helt symmetriske, selv om det ser skævt ud. Mål derfor ofte med skydelære – eller føl med hånden.

10 FÆRDIG PAGAJ SOM HAR FÅET DELVIS OLIE

Her ses tydeligt hvordan træet ændrer karakter når der påføres olie.

SKULLE RESULTATET IKKE HELT STÅ MÅL MED FORVENTNINGERNE, så ro med den alligevel. Så lærer du meget om hvordan den helt rigtige pagaj skal være, og så er det bare i gang igen. At snitte pagajer kan blive lige så vanedannende som kaffe, og synet fra kajakken af solstråler som farves grønne når de passerer nyudsprungne bøgetræer i standskoven.

.

...at snitte pind!

8 | HAVKAJAKINFO:

HAVKAJAKINFO: I 9


At lave en grønlands pagaj