Rapssorter 2023

Indhold

På de følgende sider kan du læse om sorterne i 2023 sortimentet. Det drejer sig om fem kendte sorter, suppleret af tre nyheder. Efter præsentationen af sorterne

de særlige egenskaber, der kendetegner LG’s vinterrapsprogram.

sæson 2023/24

Til kommende sæson markedsfører LG 8 hybridsorter af vinterraps. Der er tale om nye sorter med topudbytter, samt velkendte sorter der har givet stabile udbytter i en årrække. Alle sorterne besidder fremragende dyrkningsegenskaber, og det er muligt at finde en sort, der passer til alle forhold.

Danmarks stærkeste rapsprogram

LG AVIRON, LG AUCKLAND og LG AUSTIN er velkendte sorter, der har været i afprøvning i 4-5 år med høj udbyttestabilitet. ATTICA har været afprøvet i tre år ligeledes med høj udbyttestabilitet. Til sæson 2023 introduceres tre nye sorter: LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA. Disse tre nyheder udmærker sig ved topudbytter, samt en fremragende stængelsundhed med en meget lav tendens til lejesæd. Har du brug for en sort med resistens mod kålbrok, er det oplagte valg LG SCORPION.

Innovativ forædling er grundlaget

LG’s forædling af hybridraps til Danmark sker fra forædlingsprogrammer i Tyskland, England og Frankrig. Kendetegnende for forædlingen er et højt innovationsniveau og anvendelsen af de nyeste genomiske teknikker, kombineret med lokal afprøvning af nye hybrider i egne forsøg på tre lokaliteter i Danmark. Den lokale afprøvning sikrer tilpasning til lokale dyrkningsforhold.

Nye egenskaber udvikles løbende og overføres til den kommercielle forædling. Det har gennem de seneste 10 år ført til introduktion af en række nye egenskaber i LG’s vinterrapssortiment. Det drejer sig om lav modtagelighed for sygdommene rodhalsråd (Phoma), kålbrok, lys bladplet og rapsrødsot samt skulpeopsprings-resistens. LG AUCKLAND var den første LG sort på markedet med en meget lav modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel (Verticillium longisporum). De tre nyheder LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA samt den kålbrokresistente sort LG SCORPION har også en lav modtagelighed for kransskimmel. Senest arbejdes der intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof, denne egenskab betegnes N-FLEX.

Alle forsøgsresultater i denne brochure er fra Landsforsøgene, hvor ikke andet er nævnt, kilde: www.sortinfo.dk. Fotos: Limagrain og Colourbox. Der tages forbehold for trykfejl.

landmænd genvælger lg sorter

Få planter gav topudbytte i LG AUSTIN

I efteråret 2021 såede Kalsbøl Gods en 41 ha stor mark med LG AUSTIN den 21. august. Efterfølgende blev det tørt i en måned, og kun få planter spirede. I midt september stod der derfor en rapsmark med lavt plantetal og meget uens plantestørrelse med store og små planter imellem hinanden. Michael Levy var meget i tvivl, om marken ville blive til noget. Han bestemte sig dog for at tro på marken og gav derefter 25 kg N pr. ha, udover de 25 kg N der var tildelt lige efter såning. På grund af et langt mildt efterår og LG AUSTIN's kraftige efterårsvækst voksede marken efterfølgende godt til, og inden vinter nåede planterne en fornuftig størrelse. Der var dog ikke mere end omkring 15 planter pr. m².

Vinteren var mild og kostede ingen planter af betydning, så der var stadig omkring 15 planter pr. m² i foråret.

snitligt udbytte på 57,5 hkg på vores 115 ha med raps. Vi har selvfølgelig valgt LG AUSTIN til høst 2023 også”, fortæller Michael Levy, Kalsbøl Gods.

Disse voksede sig hurtigt store som juletræer og dannede en masse sidegrene. Det blev vurderet, at der ikke var behov for vækstregulering. Afgrøden stod fint op og blev høstet ca. 10. august uden lejesæd. Udbyttet blev imponerende 5,7 t/ha!

Jeg er meget overrasket over, at marken gav så højt et udbytte, men det viser endnu engang, hvor god rapsen er til at kompensere. LG AUSTIN har kraftig efterårsvækst, og det er altafgørende at få stærke, robuste planter om efteråret. En anden mark, vi havde med LG AUSTIN på 30 ha på den anden side af vejen, blev sået 12 dage tidligere efter en frøgræsmark, og vi var sikre på, at den ville give højere udbytte, men den endte knap 2 hkg lavere. Alt i alt havde vi et gennem-

Topudbytte i LG AUCKLAND på sandjord Brødrene Carsten og Christian Rahbek driver landbrug i Vestjylland mellem Ringkøbing og Skjern på en JB2-4 jord. De sidste to år har de haft stor fokus på en vellykket etablering i rapsen, og det har betydet meget for deres rapsudbytter. Som Carsten udtaler: ”Det er meget vigtigt, at rapsen kommer godt fra land og får noget at leve af fra start. Vi tilfører nu alt gylle i efteråret og undlader gyllekørsel om foråret. Dette gør vi både for at give afgrøden en god start med stor optagelse af kvælstof i efteråret samt for at undgå de store gyllespor om foråret. Vi nedfælder 35 tons svinegylle inden såning, gerne dagen inden, og tilfører også svovlsur ammoniak ved såning, så afgrøden i alt får tilført ca. 100 kg N i efteråret. Vores erfaring er, at gylle, der ligger 10 cm under frøet, sikrer fugtighed i jorden og giver en jævn og ensartet fremspiring. 50% af succesen i rapsdyrkning ligger i den første uge, hvor frøet bliver til en plante”.

Rettidig såning er også et af succeskriterierne for et højt udbytte. De sidste to år har I/S Rahbek sået den 19.-20. august. Såningen sker med Väderstad grubber og foretages af maskinstation, så brødrene ikke selv skal tage tid væk fra høsten. Der bruges meget tid på rapsen i efteråret, med såning, bekæmpelse af ukrudt og skadedyr, mikronæringsstoffer og vækstregulering. Den tid bruger de gerne i efteråret og nyder så til gengæld, at rapsen er nem i foråret. Der tildeles ca. 40-50 kg kvælstof i handelsgødning i slutningen af fe-

bruar eller starten af marts på frost. Derefter er der ro på indtil ca. midt i april, hvor de sidste 40 kg N tildeles i en flydende N-gødning. Afgrøden får således ikke mere end ca. 80 kg kvælstof i foråret. Carsten pointerer, at den store mængde kvælstof skal tilføres om efteråret, for man kan ikke reparere på noget om foråret, som er kommet skidt fra start. Brødrene kører med et alsidigt sædskifte med kartofler, vårbyg med græsudlæg, frøgræs, raps og hvede og har således kun raps hvert femte år. Rapsen blev i 2022 høstet den 16. august og opnåede dermed næsten et års fødselsdag. Der var ingen lejesæd i markerne. Rapsmarkerne i Vestjylland er udsatte pga. den kraftige blæst fra vest, men Carsten og Christian har is i maven mht. høstdato. De høster gerne både vårbyg og hvede før raps, fordi de ved, at rapsen indlejrer olie til det sidste, og fordi de ved, at LG AUCKLAND har den vigtige skulpeopspringsresistens. ”Når vi svampesprøjter rapsen to gange og holder den grøn så længe som muligt, så skal vi også have tålmodighed til at lade den afmodne naturligt og få de sidste kilo med i tanken”, udtaler Carsten. Udbyttet blev imponerende 5,8 t/ha i LG A UCKLAND

Det er altså ikke normalt, at vi ligger så højt i udbytte herude vestpå” siger Carsten.

Brødrenes fokus på rettidighed, en vellykket etablering og den rette behandling igennem sæsonen har i den grad båret frugt. Det er helt naturligt, at LG AUCKLAND er valgt igen til høst 2023.

Lavt plantetal 10. marts 2022

Michael Levy i LG AUSTIN marts 2023

Rasmus Nørlem, VA, Christian og Carsten Rahbek i LG AUCKLAND maj 2022.

LG AVIRON

Højeste udbytte i gns. af tre år

LG AVIRON er arealmæssigt den største sort i 2022 og 2023 og med god grund. Sorten har en enestående udbyttestabilitet og et udbytte, der ikke fås større. Sorten har det højeste udbytte som gennemsnit af tre års landsforsøg.

Sygdomsresistens

Sortens sygdomsresistens er helt i top. Modtageligheden for lys bladplet er meget lav, hvilket fremgår af sortinfo 2022 samt af SEGES opgørelse af lys bladplet i landsforsøgene 2020 og 2021. Derudover har sorten en lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne RLM7 og RLM3, og endelig er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.

Etablering og vækst

LG AVIRON har en hurtig etablering og god vitalitet i efteråret, hvilket giver en stor konkurrenceevne mod ukrudt samt evne til at kompensere for angreb af skadedyr. Hvis afgrøden fremstår tæt i efteråret, og der er milde vejrforhold, bør der vækstreguleres. I foråret starter væksten tidligt, og sorten er blandt de tidligst blomstrende sorter. Det anbefales at vækstregulere kraftige afgrøder i det tidlige forår.

• Højeste udbytte i gns. af tre års landsforsøg

• Hurtig etablering og god efterårsvækst

• Velegnet til middel til sen såning

• Tidlig blomstring og modning

• Medium tendens til lejesæd

• Meget lav modtagelighed for lys bladplet

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Skulpeopsprings-resistens

• Resistens mod rapsrødsot

• N-FLEX for større udbyttestabilitet

LG Auckland

Lav modtagelighed for kransskimmel

LG AUCKLAND har samme suveræne udbyttepotentiale som LG AVIRON. Sorten har det næsthøjeste udbytte som gennemsnit af tre års landsforsøg, og hermed beviser sorten sin robusthed og stabilitet.

Sygdomsresistens

Sygdomspakken er komplet med lav modtagelighed for lys bladplet, rodhalsråd og rapsrødsot. LG AUCKLAND udmærker sig særligt blandt LG’s sorter ved dens lave modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel, der forårsages af svampen Verticillium longisporum. Kransskimmelsvampen er i stand til at overleve 10 år i jorden, hvilket gør den til en af de vigtigste sædskiftesygdomme i raps.

Etablering og vækst

Sorten har en hurtig etablering i efteråret og vokser kraftigt, men tendensen til stængelstrækning er lav, og vinterfastheden er god. I foråret starter væksten langsomt, men blomstringen begynder alligevel tidligt. Der er tale om en høj og kraftigt voksende sort med middel risiko for lejesæd. Det anbefales at vækstregulere kraftige afgrøder i det tidlige forår.

LG Austin

Top-udbytte

LG AUSTIN er en sort, der ligger på samme høje udbytteniveau som de bedste sorter. Som gennemsnit af fire års afprøvning (to år i landsforsøgene og to år i værdiafprøvningen) ligger den med et forholdstal på 107, hvilket beviser sortens store udbyttestabilitet.

Sygdomsresistens

LG AUSTIN har en meget lav modtagelighed overfor lys bladplet. På sortinfo 2022 fremgår det, at dækningen af lys bladplet er på samme lave niveau som for LG AVIRON . Derudover har sorten en lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne RLM7 og RLM3, og endelig er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.

Etablering og vækst

Sorten har en hurtig etablering og kraftig efterårsvækst. Risikoen for strækning af vækstpunktet før vinteren er lav til medium. Væksten i foråret er kraftig, og der er tale om en lang sort med middel standfasthed. Kraftige afgrøder bør vækstreguleres i det tidlige forår. Blomstring og modning sker relativt tidligt.

Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)

• Næsthøjest udbytte som gns.af tre år i landsforsøgene

• Store frø

• Højt olieindhold

• Meget god vinterfasthed

• Bredt såvindue i hele august

• Lav modtageligehed for lys bladplet

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Lav modtagelighed for kransskimmel

• Skulpeopsprings-resistens

• Resistens mod rapsrødsot

• Meget højt udbytte

• Hurtig etablering og kraftig efterårsvækst

• Bredt såvindue i hele august

• Meget lav modtagelighed for lys bladplet

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Skulpeopsprings-resistens

• Resistens mod rapsrødsot

• N-FLEX for større udbyttestabilitet

Fremragende sundhed

Sorten har været i afprøvning i to år med flotte udbytter. LG A CADEMIC var den højestydende sort i værdiafprøvningen 2021 med et forholdstal på 114.

Sygdomsresistens

Sygdomspakken er komplet med RLM7 resistens mod rodhalsråd, resistens mod rapsrødsot, meget lav modtagelighed mod lys bladplet og lav modtagelighed mod kransskimmel.

Etablering og vækst

Sorten har en god efterårsvækst med lav tendens til stængelstrækning og er velegnet til middel til sen såning. I foråret starter væksten moderat, og sorten blomstrer tidligt. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.

LG adeline

Udbytte og sundhed i top

Sorten har været i afprøvning i 2 år og har i begge år ligget blandt de højestydende sorter. I værdiafprøvningen i 2021 lå den på forholdstal 111, og i landsforsøgene i 2022 havde den det tredje højeste udbytte med forholdstal 104.

Sygdomsresistens

Kendetegnende for LG ADELINE og de to andre nyheder er en unik kombination af effektiv resistens mod tre sygdomme, der angriber stænglen, rodhalsråd, kransskimmel og lys bladplet. Denne kombination sikrer en god standfasthed og minimal risiko for nødmodning pga. et ødelagt ledningsvæv i stænglen. Derudover har sorten resistens mod rapsrødsot.

Etablering og vækst Sorten har en god efterårsvækst med lav-medium tendens til stængelstrækning. LG ADELINE er bladrig og dækker tidligt af for ukrudt og spildkorn. I foråret starter væksten medium-sent, og sorten blomstrer middeltidligt.

LG armada

Robusthed i særklasse

LG ARMADA er en nyhed med et års afprøvning i landsforsøgene med et højt udbytte og højt olieindhold.

Sygdomsresistens

Sortens sygdomsresistens er helt i top. I SEGES opgørelse af lys bladplet i landsforsøgene 2022 ligger sorten tredjelavest i modtageligehed af alle 84 afprøvede sorter. LG ARMADA indeholder genet RLM7, hvilket sikrer god resistens mod rodhalsråd. Derudover har sorten resistens mod rapsrødsot og lav modtagelighed for kransskimmel.

Etablering og vækst

Væksten i efteråret er god, og sorten vokser godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer sent. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.

• God efterårsvækst

• Velegnet til middel til sen såning

• God standfasthed

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Lav modtagelighed for kransskimmel

• Meget lav modtagelighed for lys bladplet

• Skulpeopsprings-resistens

• Resistens mod rapsrødsot

• N-FLEX for større udbyttestabilitet

• God efterårsvækst

• Velegnet til middel til sen såning

• God standfasthed

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Lav modtagelighed for lys bladplet

• Lav modtagelighed for kransskimmel

• Skulpeopsprings-resistens

• Resistens mod rapsrødsot

• Højt olieindhold

• Bredt såvindue i hele august

• God standfasthed

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Meget lav modtagelighed for lys bladplet

• Lav modtagelighed for kransskimmel

• Skulpeopsprings-resistens

• Resistens mod rapsrødsot

• N-FLEX for større udbyttestabilitet

Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)

attica

Den komplette sort

ATTICA har ved tre års afprøvning i værdiafprøvning og landsforsøg vist et stort og stabilt udbyttepotentiale på forholdstal 104 i gennemsnit.

Sygdomsresistens

Sygdomspakken er komplet med lav modtagelighed for lys bladplet, RLM7 resistensgenet mod rodhalsråd og resistens mod rapsrødsot forårsaget af TuYV virus.

Etablering og vækst

Sorten har en kraftig efterårsvækst med en lav til middel tendens til stængelstrækning, og egner sig til tidlig såning. Vinterfastheden er meget god, hvilket blev bekræftet i den kolde vinter i Nordjylland 2020-21. Væksten starter moderat i foråret, og sorten blomstrer middel-tidligt. Plantehøjden er middel.

LG scorpion

Resistens mod kålbrok

Højtydende kålbrokresistent sort med hele resistenspakken herunder skulpeopspringsresistens, resistens mod rapsrødsot og RLM7 genet mod rodhalsråd. Scorpion har en medium modtagelighed for lys bladplet og kransskimmel.

Etablering og vækst

Sorten udvikler sig kraftigt i efteråret, og det er muligt at så relativt sent, hvilket yderligere mindsker risikoen for angreb af kålbrok. Høje jordtemperaturer fremmer zoosporernes aktivitet og evne til at svømme mod roden og inficere. Derfor frarådes meget tidlig såning generelt for kålbrokresistente sorter. Sorten udmærker sig ved at være standfast, have en tidlig vækststart i foråret og starte blomstringen tidligt.

Udbyttemæssigt ligger de kålbrokresistente sorter betydeligt under de bedste hybridsorter. Sorten er derfor kun relevant i marker med væsentlig forekomst af kålbrok.

• Højt stabilt udbytte

• Meget god vinterfasthed

• Egnet til tidlig såning

• Middel plantehøjde

• God standfasthed

• Lav modtagelighed for lys bladplet

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Resistens mod rapsrødsot

• Lav modtagelighed for kålbrok

• Lav modtagelighed for rodhalsråd

• Medium modtagelighed for kransskimmel

• Medium modtagelighed for lys bladplet

• Skulpeopsprings-resistens

• God standfasthed

• Kraftig efterårsvækst

• Velegnet til middel til sen såning

• Resistens mod rapsrødsot

Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)

Topudbytte

Grundlaget lægges i efteråret

Grundlaget for topudbytte i vinterraps lægges ved etableringen og væksten i løbet af efteråret. En passende vækst før vinteren er et resultat af sortsvalg, såtid, plantetæthed, kvælstofgødskning, evt. vækstregulering, samt vejret i løbet af efteråret.

Vækst i efteråret

Når væksten stopper i november, er den ønskede udvikling planter med 8-10 løvblade, der sidder i en lav roset med mindst mulig strækning af stænglen. Følsomheden for frost mindskes, når vækstpunktet befinder sig tæt på jordoverfladen. Under jorden ønskes en kraftig vækst, så der dannes en tyk og dyb pælerod, gerne med en 10 – 20 mm tyk rodhals, og en 15 – 30 cm dyb pælerod. Disse planter er robuste og i stand til at overleve en kold vinter, hvor bladene fryser væk. Den kraftige rod sikrer en hurtig genvækst og optagelse af næringsstoffer i foråret. Rapsen optager langt størstedelen af den totale kvælstofmængde inden blomstring, dvs. i perioden fra vækststart i marts til slutningen af april eller begyndelsen af maj. Derfor er en god efterårsvækst, herunder særlig rodvækst så afgørende i vinterraps.

Etablering af en robust afgrøde

Under danske forhold er det ofte vanskeligt at etablere vinterrapsen til tiden pga. den sene høst af forfrugten kombineret med et tidligt og køligt efterår. Resultatet kan være svage afgrøder med et udbyttepotentiale, der er for lavt. Derfor bør der vælges hybridsorter med en medium til kraftig efterårsvækst, kombineret med en lav til middel tendens til strækning af stænglen, før vinteren stopper væksten.

Vinterraps bør etableres første gang, det er muligt at lave et godt såbed, fra nogle få dage ind i august, lidt senere i de sydlige og varmere dele af landet. Der sås ikke i juli, da det vil udsætte planterne for lange dage og høje temperaturer, og en alt for stor risiko for strækning af stænglen. Raps tåler ikke et komprimeret og vådt såbed. Resultatet er svagt udviklede planter, som det ofte ses i sammenkørte foragre og hjørner af marken. Plantetætheden må ikke blive for stor. Anbefalingen er 35 – 40 planter pr. m². Ved såning på stor rækkeafstand reduceres til 25-30 planter pr. m².

Kvælstof i efteråret Kvælstof skal tildeles i forbindelse med eller kort tid efter såning. Raps kan ikke klare sig uden kvælstof i efteråret, væksten bliver alt for svag. Afhængig af hvor meget kvælstof der er til rådighed i jorden, er behovet 50 –80 kg kvælstof pr. ha i efteråret. Der tilføres tilstrækkeligt med kvælstof, så det ikke er begrænsende for at opnå en passende vækst. En sen såning kan ikke opvejes af mere kvælstof. Tiden til vækst er for kort, og temperaturen for lav, og rapsen kan ikke udnytte en større mængde kvælstof. Der bør dog ved senere såning anvendes en let tilgængelig kvælstofkilde, der placeres eller sam-sås med rapsfrøene.

Vækstregulering i efteråret

Vækstregulering er et vigtigt redskab til at undgå en uhensigtsmæssig strækning af stænglen før vinteren, og skal udføres på 4-5 løvbladsstadiet og evt. gentages efter 2 – 3 uger. Behovet for vækstregulering vurderes i september. Behovet stiger ved tidlig såning, tæt plantebestand, varmt vejr, og rigeligt plantetilgængeligt kvælstof i jorden.

Effekten af vækstregulering. Billederne er taget i marts kort efter vækststart. Til venstre er der ikke vækstreguleret, og til højre er der vækstreguleret en gang i stadie 14 den 20. september. Billederne er fra SEGES forsøg ”styr vinterrapsens udvikling” ved VKST, Ringsted.

kvælstof i foråret

Styr væksten med kvælstofstrategien

Mange rapsmarker blev sået relativt sent i efteråret 2022 og spirede sent, da nedbøren først kom i starten af september. Alligevel blev mange marker temmelig kraftige pga. et mildt efterår.

N ved vækststart

Ved kvælstoftilførslen om foråret skal der tages hensyn til afgrødens optag af kvælstof fra efteråret. Afgrøden må ikke blive for kraftig, men skal være tilpas åben, så lysgennemtrængningen ned i afgrøden øges. Et åbent skulpelag muliggør, at mere lys når ned til bladene, og fotosyntesen opretholdes i længere tid. Efter blomstring overtages fotosyntesen i stigende grad af de nydannede skulper, der er knap så effektive som bladene. Kraftige og tætte afgrøder bør

derfor ikke gødes for kraftigt fra begyndende vækst, mens svage afgrøder og afgrøder, der har mistet bladmassen over vinteren, gødes kraftigere fra vækststart.

N-strategi frem mod blomstring

Normalt vil en todeling af kvælstofmængden være passende. Engelske forsøg har dog vist, at det kan være en fordel at lave en tredeling af kvælstofmængden og gemme 20-40 kg N til blomstringsfasen. På den måde mindsker man risikoen for lejesæd samt sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvælstof i den vigtige frøfyldningsperiode. Det er vigtigt at undgå lejesæd, fordi det medfører en reduceret fotosyntese i frøfyldningsperioden, hvis afgrøden skygger for sig selv, og dermed udfyldes skulperne med for få og små frø. Hvis man

ikke ønsker at lave en tredeling af kvælstofmængden, lægges kvælstofmængden ved 3. tildeling oveni mængden ved 2. tildeling.

Brug planteklip

Hvis du har udført planteklip af afgrøden i efteråret, giver det en god indikation af, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget i efteråret. En biomasse på 1 kg pr. m² afklippet over jordoverfalden før vinteren svarer ifølge en velafprøvet tysk model til et kvælstofoptag på 45 kg N. Som en tommelfingerregel vil en stigning i biomassen med 1 kg betyde, at den optimale kvælstofmængde i foråret kan reduceres med 30 kg N, idet man regner med en udnyttelse på 70%. Et forslag til kvælstofstrategi i foråret ses i nedenstående tabel:

SEGES model for kvælstoftildeling

Seges har udarbejdet en model, som beregner kvælstofbehovet i foråret ud fra kendskab til biomassen i efteråret samt mængden af tilført kvælstof i efteråret. Parametre som jordtype, sådato og udbytteniveau har vist sig ikke at forbedre modellen. Modellen tager udgangspunkt i enten planteklip

foretaget i marken eller satelitmålt NDRE. Derudover indeholder den et led med prisen på kvælstof og raps, da den økonomisk optimale kvælstofmængde også afhænger af prisforholdet mellem kvælstof og afgrøde. På landbrugsinfo findes et regneark, hvor man blot kan sætte tallene ind. Ved stor kvælstoftildeling i efteråret samt

stor biomasse vil kvælstofbehovet blive ganske lille ifølge denne model. F.eks. vil en kvælstoftildeling på 80 kg udnyttet N i husdyrgødning i efteråret, en biomasse på 3,5 kg, og en kvælstof- og rapspris på henholdsvis 18 kr. pr. kg N og 425 kr. pr. hkg raps give et kvælstofbehov på blot 59 kg N i foråret. Der er nok ikke mange, der med ro i maven tør gå så langt ned i kvælstofmængde til en kraftig mark, der ser ud til at have et stort udbyttepotentiale, men forsøgene viser, at risikoen for undergødskning i kraftige marker er minimal.

N-flex - sorter med høj udnyttelse af kvælstof

telse af kvælstof og maksimere udbyttet pr. kg kvælstof.

N-FLEX sorter

LG’s forædlere arbejder intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof. Målet er at udvikle sorter, der opretholder udbytteniveauet i størst muligt omfang ved reduceret kvælstofforsyning. En egenskab LG har navngivet N-FLEX.

En N-FLEX sort udviser en øget robusthed i en række situationer, hvor kvælstoftilgængeligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. på grund af:

Rapssorternes kvælstofudnyttelse

Efter optagelsen i rødderne indbygges kvælstoffet i biomassen, og i flere omgange omlejres det fra gamle blade til ny bladvækst, og endelig til frøene. Der indgår mange komplicerede processer i denne kvælstofomsætning, og det giver oplagte muligheder for at forbedre sorternes udnyt-

• Tørke

• Kraftig regn – udvaskning af kvælstof

• Sen kvælstoftilførsel – periode med dårligt føre

• Kulde, der hæmmer kvælstof-mineraliseringen i jorden i det tidlige forår

• Heterogene arealer med uens kvælstofmineralisering

LG's N-FLEX sortiment

Nye hybridsorter afprøves ved optimal N samt to niveauer af reduceret kvælstof. Princippet er illustreret på højre del af figuren, der viser, at N-FLEX og standardsorten har omtrent det samme kvælstof-optimum og udbytte, men ved underforsyning med kvælstof giver N-FLEX sorten det største udbytte. Det betyder, at i år, hvor den optimale kvælstoftilførsel er lidt lavere pga. prisforholdet mellem kvælstof og raps, yder N-FLEX sorterne et større udbytte. Fire sorter i LG’s rapssortiment besidder N-FLEX egenskaben, det drejer sig om: LG AVIRON, LG AUSTIN, LG ACADEMIC og LG ARMADA.

Vegetativ

biomasse

9

N-optimum N-underforsyning

Kvælstoftilførsel Alm. sort N-FLEX sort

Sorter med begrænset udbyttetab ved underforsyning med kvælstof har i LG’s rapssortiment betegnelsen N-FLEX.

Den meget store omkostning til gødning herunder kvælstof gør det ekstra vigtigt, at man er opmærksom på at opnå det maksimale udbytte af det tildelte kvælstof. Ved en økonomisk betragtning falder den optimale kvælstofmængde med stigende pris på kvælstof, den sammenhæng holder selv ved en kraftigt stigende rapspris. Med de nuværende prisforhold er det derfor afgørende at få det maksimale ud af den tildelte gødning. Dels ved sortsvalget, hvor der er nye LG-sorter til rådighed med en effektiv udnyttelse af kvælstof og dels ved at tildele kvælstoffet korrekt i forhold til rapsens vækst.

Topudbytter i yen konkurrencen 2022

Rådgivningsvirksomheden AgroPro-Danmark har i 2022 koordineret deltagelsen af seks danske landmænd i den engelske YEN konkurrence. Fem af disse landmænd havde valgt sorten LG AVIRON, og alle LG AVIRON marker opnåede imponerende udbytter fra 6,0 til 6,9 t/ha.

Yield Enhancement Network (YEN)

I den engelske konkurrence ”Yield Enhancement Network” (YEN) konkurreres der om at opnå det største udbytte samt at udnytte ens naturgivne ressourcer bedst ved at opnå det højeste udbytte i forhold til potentialet i marken. Formålet er at lære mere om, hvordan raps dyrkes optimalt, og hvad der eventuelt begrænser udbyttet. Hver deltagende mark analyseres i detaljer, og der tages prøver af jord, afgrøde og høstet frø.

Rettidig såning og kraftig vækst Hvilke faktorer har været afgørende for, at alle seks landmænd har høstet så flotte udbytter?

En helt afgørende faktor – og noget der har været vigtigt for alle landmændene – er, at rapsen har nået en god størrelse i efteråret. Alle marker er sået rettidigt i den første halvdel af august. En enkelt mark er sået den 20. august. Flere af landmændene prioriterer at have vinterbyg i sædskiftet for at have bedre mulighed for rettidig såning. Fælles for alle landmændene er desuden, at de tilfører store mængder kvælstof om efteråret for at sætte godt gang i væksten og opnå en god størrelse, inden vinteren sætter ind. Hovedparten af markerne har fået mellem 80 og 100 kg N i efteråret, hovedsagteligt i form af organisk gødning som slam eller

gylle, evt. suppleret med lidt handelsgødning ved såning. Dette har sikret kraftige og robuste planter med en lang pælerod og stor rodhalsdiameter.

Alle rapsmarker er sået med stor rækkeafstand, enten med en HE-VA grubber, en gyllenedfælder med såskær eller en Horsch Terrano harve, der drysser frøene ud bagved. Fælles for alle landmændene er desuden et lavt plantetal. Fire ud af fem landmænd ligger med et plantetal på 27-30 planter pr. m², hvilket giver god mening, når der bliver sået på stor rækkeafstand. Ved normal rækkeafstand anbefales 35-40 planter pr. m². Plantetallet i foråret ligger på 15-30 planter i de fem YEN marker, hvilket har været fuldt tilstrækkeligt. Succes med plantetal i foråret på under 20-25 kræver dog, at der er tale om kraftige og jævnt fordelte planter. Det lave plantetal sikrer, at planterne har tilstrækkelig plads til at vokse sig store som juletræer med masser af sidegrene.

Ingen af landmændene har sparet på gødningen i foråret. Hovedparten har givet mellem 127 og 145 kg N/ha. En enkelt har tilført 168 kg N/ha. Bortset fra en enkelt landmand har alle vækstreguleret afgrøden både efterår og

forår, og dermed undgået både stængelstrækning i efteråret samt lejesæd før høst.

Mange frø

Alle YEN-rapsmarkerne blev høstet i august og opnåede dermed næsten et års fødselsdag. LG AVIRON har den vigtige skulpeopspringsresistens, hvilket minimerer risikoen for tab af frø ved sen høst. En læring for flere af landmændene var dog også, at de fremover vil høste rapsen, første gang den når et vandindhold på 9%. Ved høst af raps med et lavt vandindhold i en meget tør periode vil der ved levering til foderstoffen være for få kilo i tanken.

En af de væsentligste faktorer for et højt udbytte er et stort antal frø. En tommelfingerregel siger, at der skal mindst 100.000 frø pr m² til at få et udbytte på 5 t/ha. Seinhuus Gods, som høstede det højeste danske udbytte på 6,9 t/ha havde hele 164.000 frø pr. kvadratmeter, hvilket er exceptionelt højt. Alle deltagerne havde et meget højt antal frø til høst. Den deltager med lavest antal frø (106.000 frø) havde til gengæld en høj tusindkornsvægt på 5,6 g.

De danske rapsudbytter er blandt de største i Europa, omkring 0,5 ton pr. ha højere end det engelske gennemsnitlige rapsudbytte. Det viser, at det danske klima er gunstigt til dyrkning af vinterraps, og med historisk høje rapspriser er der al mulig grund til at gøre sig umage med rapsdyrkningen.

Stængelsundhed

Afgørende for en stabil rapsdyrkning

Limagrain introducerer til sæson 2023/2024 et nyt koncept, som kaldes STEM HEALTH eller på dansk stængelsundhed.

De mest betydende sygdomme i raps, som angriber stænglen, er lys bladplet, kransskimmel og rodhalsråd. Alle tre sygdomme kan medføre betydelige udbyttetab, og de kan være til stede i stænglen samtidigt. For kransskimmel findes der ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder, mens der for lys bladplet og rodhalsråd er kemiske løsninger, dog med begrænset til medium effekt.

Stænglerne er afgørende

Stænglerne er en central del af planten.

Gennem stænglerne transporteres vand og næringsstoffer fra roden til bladene og fotosynteseprodukter rundt i hele planten.

lys bladplet

Lys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae.

Sygdomsudvikling

Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. To til fire uger efter infektion ses de første symptomer. Sygdommen udvikler sig i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes ved nedbør og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres på bladene i det tidlige forår, eller i enkelte tilfælde allerede fra efteråret. Omkring juni ses

Sunde stængler er altafgørende hele vejen igennem rapsens udvikling og i sidste ende afgørende for et højt frøudbytte og oliedannelse i frøet. STEM HEALTH står for stængler uden sygdomme, en robust afgrøde og evnen til at maksimere udbyttet.

Løsningen er genetik

Stængelsundhed er en genetisk løsning, der opnås gennem en ihærdig forædlingsindsats, der resulterer i sorter med effektiv resistens og dermed en meget lav modtagelighed overfor de tre vigtige sygdomme. Kun sorter med effektiv resistens overfor alle tre sygdomme kan få stemplet STEM HEALTH . Det er således ikke tilstrækkeligt, at en sort har høj resistens mod lys bladplet og rodhalsråd, men er modtagelig for kransskimmel. Denne sort kan ikke valideres med STEM HEALTH konceptet.

Valget er STEM HEALTH

Hver sæson byder på forskellige udfordringer, og vi ved aldrig på forhånd, hvilken sygdom der kommer til at dominere i den pågældende sæson. Ved at vælge sorter med god stængelsundhed garderer man sig mod de mest betydende sygdomme og øger chancerne for et højt udbytte med minimal kemisk indsats. Se på bagsiden, hvilke sorter i Limagrains portefølje der har fået STEM HEALTH stemplet.

karakteristiske symptomer på stænglerne. De angrebne blade bliver typisk hængende visne på stænglerne længe. Ved kraftige angreb kan symptomerne også iagttages på skulper.

Bekæmpelse

Der er de senere år i stigende grad set angreb under danske forhold, og bekæmpelse med fungicider er aktuel fra begyndende strækning i det tidlige forår. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 20 procent angrebne planter (SEGES).

Sortsresistens

Der er betydelige forskelle i modtagelighed for lys bladplet mellem de kommercielle sorter af vinterraps. Angreb af lys bladplet er bedømt i en række landsforsøg i 2020 til 2022. LG's sorter udviser generelt en meget lav modtagelighed for lys bladplet på både blade og stængler.

Symptomer på lys bladplet. Tidlige bladsymptomer i april, bemærk de hvide sporehobe rundt om selve læsionen (tv). Senere bladsymptomer (m). Til højre ses stængelsymptomer af lys bladplet sidst i juni.

STEM

Lysbladplet✓ Kransskimmel✓

Rodhalsråd ✓

rodhalsråd

Rodhalsråd (Phoma) forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa L. maculens er den vigtigste af de to.

Sygdomsudvikling

Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og

stænglen, hvor den angriber rodhalsen og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner, og der kan forekomme lejesæd, hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler.

Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed. Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpelse er sjældent aktuel.

Sortsresistens

LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener RLM7 og RLM3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens. Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen.

Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. Men alle markedsførte LG sorter har vist en lav modtagelighed for rodhalsråd i officielle forsøg i Frankrig og England, samt i LG's egne udviklingsforsøg.

kransskimmel

Kransskimmel angriber korsblomstrede afgrøder herunder raps. Sygdommen forårsages af svampen Verticillium longisporum. Det er en mono-cyklisk sædskiftesygdom, hvor smitstof kan overleve i jorden i op til 10 år.

Sygdomsudvikling

Svampen inficerer gennem rodhår, og symptomerne skyldes svampens vækst i ledningsstrengene. De første symptomer ses relativt sent, som en ensidig bronzefarvning på stænglerne fra juni – juli. Senere dør vævet, og man kan se de sorte

mikro-sklerotier, der gør svampen i stand til at overleve længe i jorden. Kraftig infektion fører til en nødmodning af planterne, dog betyder den relativt sene symptomfremkomst, at sygdommen normalt er af mindre udbyttemæssig betydning.

Sortsresistens

Eneste bekæmpelsesmulighed er et sundt sædskifte, hvor raps følges af 3-4 rapsfrie år, og dyrkning af rapssorter med resistens mod kransskimmel. Sorterne LG AUCKLAND og den kålbrokresistente LG SCORPION samt de tre nyheder LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA har alle en lav modtagelighed for kransskimmel.

Til venstre ses de første symptomer på kransskimmel, en ensidet bronzefarvning af stænglen. Senere visner vævet, overfladen af stænglen løsner sig og de sorte mikro-sklerotier kan ses som små sorte prikker (højre).

Bladlæsioner i efteråret (venstre) forårsaget af L. maculens. Svampen vokser fra bladene ned gennem bladstilken til rodhalsen, hvor den forårsager rodhalsråd forår og sommer (højre).

Kålbrok KÅLBROK RESISTENS

Kålbrok er en meget tabsvoldende sædskiftesygdom, der forårsages af det jordbårne patogen Plasmodiophora Brassicae.

Sygdommen angriber, ud over raps, en bred vifte af arter herunder kål, radise og sennep, samt en række korsblomstrede ukrudtsarter.

Hvilesporerne kan overleve i jorden i mere end 20 år, med en halveringstid på ca. 4 år. Sygdommen er således meget svær at slippe af med.

Sygdomsudvikling

Hvilesporerne spirer, og producerer svømmende zoosporer der inficerer rodhår og efterfølgende

selve roden. Infektionen leder til produktion af plantehormoner, der får roden til at svulme op og danne galler. Røddernes evne til at optage vand og næringsstoffer svækkes. Inficerede planter fremstår svækkede med dværgvækst, bladene gulfarves og ved kraftig infektion visner og dør planterne. Udbyttetabet er potentielt op til 100 %, det ses dog sjældent. Typisk observeres kålbrok i dele af marken, især i fugtige lavninger og ved lave reaktionstal (Rt < 6,5), forhold der fremmer hvilesporernes spiring og zoosporernes evne til at inficere roden.

Bekæmpelse

Kålbrok modvirkes med et sundt sædskifte, med 3-4 rapsfrie år, kombineret med en god markhygiejne, hvor spildplanter fra raps og korsblomstrede ukrudtsarter bekæmpes. Efterafgrøder vælges med omtanke. Der anvendes ikke gul sennep. Jorden bør holdes veldrænet og i god kalktilstand. Der er ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder.

Sortsresistens

Forekommer kålbrok mere udbredt i marken, vælges den kålbrok-resistente sort LG SCORPION, og der holdes mindst 3-4 helst flere rapsfrie år i sædskiftet. Meget tidlig såning undgås, da høje jordtemperaturer (>15°C) øger zoosporernes aktivitet. Resistensen er racespecifik, og der findes isolater af kålbrok patogenet, der overkommer resistensen. I praksis giver resistensen en meget effektiv, men ikke fuldstændig beskyttelse mod kålbrok. Når kålbrok ikke er til stede, giver kålbrok-resistente sorter et udbytte, der ligger noget under de bedste modtagelige sorter. LG SCORPION har topudbytte blandt sorter med kålbrok-resistens.

VIRUS RESISTENS rapsrødsot

Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og er den mest udbredte virussygdom i raps. Kraftige angreb kan reducere udbyttet med 5 – 15 procent i modtagelige sorter.

Sygdomsudvikling

Rapsen inficeres af virusbærende ferskenbladlus i løbet af efteråret. Sygdommen fremmes af lune efterår, der medfører en

lang periode, hvor aktiviteten af bladlus er høj. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk, og kan forekomme over en lang periode. Dyrkning af sorter med resistens mod TuYV virus er den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab forårsaget af rapsrødsot.

Symptomer

Symptomerne på rapsrødsot observeres fra midt på efteråret. Bladranden farves rød, og i nogle tilfælde forkrøbles bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud, har en lavere plantehøjde, færre frø i skulperne, frøene har et lavere olieindhold og et forhøjet indhold af de uønskede forbindelser erucasyre og glucosinolat.

Symptomer på rapsrødsot. Til venstre ses et blad med den karakteristiske violette rand, der kan iagttages fra midt på efteråret, og til højre symptomer fra slutningen af maj.

Rapsrod inficeret med kålbrok. Rapsmark med stor forekomst af kålbrok.

Sortsresistens

Alle LG’s rapssorter til det danske marked indeholder et resistensgen, der giver en effektiv resistens mod rapsrødsot. Resistensgenet medfører en kraftig begrænsning i TuYV virussets evne til at formere sig i planten, og resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau.

Udbredelse af TuYV

LG har siden 2016 moniteret forekomsten af TuYV virus på tre lokaliteter i Danmark. På figuren ses, at der i gennemsnit har været knap 80 % inficerede planter i en modtagelig sort i det tidlige forår i Holeby på Lolland, 60 % i Østjylland ved Odder og 55 % i Nordjylland ved Skive. Det er det lunere vejr og den lavere nedbørsmængde, der er årsagen til det altid høje infektionsniveau i Holeby.

resistens mod skulpeopspring

Skulpeopsprings-resistens er en vigtig egenskab og er at finde i alle LG’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen stammende fra radise. Genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Det kræver ca. 3-4 gange så meget kraft at trække de to skulpehalvdele fra hinanden fra en sort med skulpeopsprings-resistens sammenlignet med en sort uden genet.

Opsprings-resistensen mindsker risikoen for spild som følge af blæst og hagl og muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes.

Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren – især hvis der høstes for tidligt. Data fra landsforsøg viser, at sorter med skulpeopspringsresi-

der er hvide i toppen, har ikke skulpeopspringsresistens, og en meget stor andel af skulperne er sprunget op. Billede: Limagrain R&D.

Resistensen mod skulpeopspring kan kvantificeres ved at måle, hvor stor en kraft der skal til for at trække de to skulpehalvdele på en moden skulpe fra hinanden. Forskellen i kraft mellem skulper fra sorter med og uden skulpeopsprings-resistens varierer mellem år, men er typisk en faktor tre til fire. (Kilde: A. Muskolus 2020, Humboldt-Universität, Berlin).

Rapsforsøg efter en kraftig haglbyge kort før høst. Sorterne

Data fra LG’s overvågning af TuYV virus i årerne 2018 til 2022. Prøverne er indsamlet i slutningen af marts måned.

Skulpeopsprings-res. Ingen skulpeopsprings-res.

stens kan opretholde udbytteniveauet op til 2-4 uger efter det optimale høstidspunkt, mens sorter uden skulpeopspringsresistens vil udvise et signifikant udbyttetab i samme periode. Sorter med skulpeopspringsresistens giver dermed stor fleksibilitet i høsttidspunkt, og man kan i en travl høstperiode, hvor mange afgrøder modner på samme tid, vente med høst af rapsen. Det er i de senere år blevet mere normalt, at landmænd prioriterer at høste hvede og vårbyg først og venter med rapsen til senere. Det kan man gøre med god ro i maven med de skulpeopspringsresistente sorter.

I figuren til højre ses, hvor mange opsprungne skulper der var i landsforsøget i Hjørring ved høst 2022, opgjort to dage før høst. Det ses, at der er stor sortsforskel på andelen af opsprungende skulper. LG sorter med skulpeopsprings-resistens har kun meget

få opsprungne skuIper sammenlignet med konkurrent sorter uden genet. I et forsøg fra 2019 fra Nordjylland, hvor der var hagl før høst, var andelen af opsprungne skulper over 30% for den mest ramte sort. Det er

ærgerligt at miste en stor del af udbyttet lige før høst, når man kan sikre sig med en skulpeopspringsresistent sort.

Starcover - hurtig start - kraftige planter

Igen i 2023 leveres LG’s vinterraps med bejdsningen Starcover. Starcover er et biologisk bejdsemiddel, der virker som en biostimulant, der sikrer hurtig fremspiring og god rodudvikling. Starcover er især en fordel under vanskelige etableringsforhold, hvor bejdsningen øger sandsynligheden for, at planterne klarer tidlige angreb af rapsjordlopper og opnår en optimal størrelse for bedst mulig overvintring.

Fordele med Starcover på vinterraps:

• Hurtig og effektiv etablering - robuste planter mindsker skader fra rapsjordlopper

• Bedre tilgængelighed af fosfor

• Øget rodvækst - større roddiameter og rodlængde - bedre overvintring

• Robuste planter i foråret, der kompenserer godt for tidlige angreb af glimmerbøsser og bladribbesnudebiller

Virkemåde

Starcover består af et planteekstrakt og bakteriestammen Bacillus amyloliquefaciens IT45. Planteekstraktet er en hygroskopisk polymer, der danner en film af vand rundt om frøet, hvilket fremmer spiringen, og giver bakterien optimale forhold for at vokse og kolonisere overfladen af rødderne. Bakterierne udskiller enzymet fytase, der frigiver fosfor bundet i organiske forbindelser i jorden, og gør det tilgængeligt for rapsplanten. Derudover udskiller bakterien plantehormonerne auxin og gibberellin, der stimulerer rodvæksten.

Resultater

Resultatet er en øget diameter og længde af rapsens pælerod i efteråret, bedre rodforgrening samt en kraftigere overjordisk vækst. Det resulterer i en mere sikker etablering og overvintring samt i merudbytte efter vanskelige vækstbetingelser i efteråret. I 184 forsøg udført af LG i perioden 2018 - 2021, er der fundet et gennemsnitligt merudbytte på 4,6 procent for bejdsning med Starcover.

Starcover øger rodvækst og rodforgrening.

Kilde: NFTS - forsøg nr. 051042222-001. Udvalgte sorter.