DSU'EREN NR. 2 - ÅRGANG 100 - JUNI 2021
MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM
INTERVIEW MED SIMON TALBOT SIDE 6
DSU’EREN
DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net 3 LEDER
ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen REDAKTØRER Johan Müller Mia Fallentin REDAKTION Andrea Heede-Andersen Pelle Reynberg Emil Balling Oliver Gabrielsen Julie Diederichsen Juhler FOTOS Stefan Cavalieri (forside, side 6, 8-10, 21-23) Simon Fals (side 26)
4
SIDEN SIDST
6
SIMON TALBOT VAR BANGE FOR JEHOVAS DÆMONER UNDER SENGEN. NU LAVER HAN SJOV MED DEM. INTERVIEW MED SIMON TALBOT
12
ET OPGØR MED ULIGHEDEN I SUNDHEDSVÆSENET, TAK
16
GADEN ER MIT FRISTED - HER KAN JEG GIVE FOLK ET SMIL
20
DET GULE DANMARK VAR DEN DANSKE UDGAVE AF DE GULE VESTE INTERVIEW MED LARS OLSEN
24
HVAD SKAL DU LÆSE, LÆSE, LÆSE I DIN SOMMERFERIE? DSU’EREN GIVER DIG ET BUD.
26
UDDANNELSESSNOBBERIET LEVER I BEDSTE VELGÅENDE I ALLE DELE AF SAMFUNDET
29
FAGLIGT INDSPARK
31
CHRISTELS DAGBOG
32
FORMANDENS KLUMME
DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 2.900.
VA
NE M Æ R K E
Tryksag 5041 0134
SIDE 2
DSU’EREN NR. 2 ÅRGANG 100 JUNI 2021
T
S
Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.
TAK FOR OPBAKNINGEN!
• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Mattias Tesfaye • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles
DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Metalskolen – Jørlunde • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Mogens Jensen • Lissa Galle • Sydhavnens Tømrerfirma
NR. 2 - JUNI 2021
Mia Fallentin
KÆRE DSU’ERE MAN SIGER, AT DE SIDSTE PAR KILOMETER AF ET MARATON ER DE HÅRDESTE. BENENE ER TRÆTTE, PSYKEN ER SKRØBELIG, OG MOTIVATIONEN ER DALENDE. MÅSKE KAN MAN SLET IKKE HUSKE, HVORFOR MAN GIK I GANG. Der er nok ikke mange DSU’ere, der kan prale af at have løbet et maraton. Der er der i hvert fald ingen på denne redaktion, der kan. Men det sidste år har føltes, som vi forestiller os, at et maraton føles: Frygteligt. Alligevel er der håb. Mållinjen og vaccinerne er i sigte. Forud venter sejrsrusen, og dernæst, når benene er stoppet med at skælve, normalen. For DSU’eren har denne langsomme tilbagevenden til normalen betydet, at det har været muligt, at se vores kilder i øjnene. Det håber vi, at I kan mærke på historierne. Det er dog ikke alle steder, at normalen er vendt tilbage. Og vi skal ikke være blinde for, hvor heldige vi har været, at vi har været og er danskere under denne pandemi. Mange har lidt afsavn. Erhvervsskoleelever, for hvem zoomundervisning ikke bare er en ulejlighed, men en umulighed. Sundhedsvæsenet, der har arbejdet mere og hårdere, end man kan forlange. Erhvervsdrivende, der har set deres livsværk forsvinde. Tjenere og kokke, der har været uden indtægt i mange måneder. Alle har de, som så mange andre, båret deres tab i stilhed og accepteret, at de måtte bringe et offer. Alt sammen for at passe på de svageste i vores samfund.
Men krisen har også udstillet en ulighed. Det sidste år er det blevet lysende klart, at forskellen på, om du bor på Vestegnen eller i Nordsjælland, ikke bare er dit postnummer. Coronamaratonet har vist, at når det handler om lige adgang til sundhed, så starter nogle løbere flere kilometer bag de andre. Den danske økonomi er sund, og det er på tide, at vi en gang for alle sørger for, at både start og målstreg er den samme for alle danske borgere. ”Rige børn leger bedst.” Det hedder Lars Olsens nye bog om det danske klassesamfund og om ulighed. Den kan I læse om i denne udgave af DSU’eren.
Derudover kan i læse om Simon Talbot, der har brugt nedlukningen på at skrive et nyt show. Men det er som sådan ikke det, artiklen handler om. Den handler om tankepoliti, om religiøs ekstremisme og om at stå på egne ben efter et brud med Jehovas Vidner. Maratonet er snart færdigt. Om lidt løber vi i mål. Og når vi har passeret målstregen venter sommer, sol og Tessa på Ankersminde. Der er noget at glæde sig til. God sommer - og rigtig god læselyst!
DSU’EREN
SIDEN SIDST
SELVOM DER IKKE KUNNE AFHOLDES 1. MAJ PÅ ARBEJDERMUSEET OG I FÆLLEDPARKEN I ÅR, SKULLE DET IKKE AFHOLDE DSU’ERNE FRA AT DELTAGE I FEJRINGEN AF ARBEJDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG. Over hele landet samledes DSU-afdelinger til små arrangementer, som traditionen tro bød på ølkassetaler og røde faner. Samtidig kunne man følge med i alle de 1. majtaler, som blev sendt live, og aftenen inden kunne man synge med på arbejdersange sammen med Det Tynde Øl og Lizette Risgaard ved et digitalt arrangement hos Fagbevægelsens Hovedorganisation. Forhåbentlig kan vi næste år alle fejre 1. maj i fællesskab, som vi kender det.
UNGDOMMENS DEMOKRATIHUS SLÅR DØRENE OP I KØBENHAVN EFTER 5 ÅRS ARBEJDE FÅR UNGDOMMEN NU ET FÆLLES DEMOKRATIHUS I KØBENHAVN. Ideen startede hos DSU København, og flere DSU’ere har også været drivkraft for projektet, som altså slog dørene op den 8. maj i Kødbyen. Huset skal være samlingssted for unge, som engagerer sig i politiske foreninger, fx ungdomspolitiske organisationer. Derudover skal det lægge op til tværpolitiske møder og samtale på tværs af standpunkter og danne ramme for demokratisk arbejde i fremtiden.
SIDE 4
NR. 2 - JUNI 2021
DSU HAR KICKSTARTET FORÅRSKAMPAGNEN
DET HAR VÆRET SVÆRT AT VÆRE UNG UNDER CORONAKRISEN, OG DERFOR HAR DSU PÅBEGYNDT FORÅRSKAMPAGNEN SAMMEN UD AF CORONA. Kampagnen skal sætte fokus på unges trivsel, når Danmark kommer ud på den anden side af krisen. Bevæbnet med mundbind og sprit og ledet af 13 ambassadører har DSU’ere landet over været på udendørs kampagner for at komme i dialog med unge. Målet har været at høre dem om hvilke udfordringer, de har haft under corona, og hvordan vi sammen kommer bedst ud på den anden side.
EN HYLDEST
til DSU’s afdelingsmedarbejdere
NÅR DU LÆSER BLADET HER ER DSU’S FORÅRSKAMPAGNE NÅET TIL VEJS ENDE, OG FORHÅBENTLIG HAR VI FÅET EN MASSE KONTAKTOPLYSNINGER FRA INTERESSEREDE UNGE OG NYE MEDLEMMER AF DSU. DSU’s stærke kampagneindsats gennem foråret skyldes i særdeleshed DSU’s afdelingsmedarbejdere, der har knoklet løs i månedsvis.
Derfor vil DSU’eren gerne sende en stor tak til DSU’s afdelingsmedarbejdere for deres indsats gennem en svær coronatid. Så tak til Anne Katrine Dalsgaard, Asbjørn Greve Frier, Mathias Kring Niebuhr og særligt Anne Pilgaard, som sprang hurtigt til, da DSU manglende en ny afdelingsmedarbejder i Jylland og på Fyn. REDIGERET AF: ANDREA HEEDE-ANDERSEN SIDE 5
DSU’EREN
S I M O N TA L B OT VA R BA N G E FO R J E H OVA S DÆ M O N E R U N D E R S E N G E N .
NU LAVER HAN
MED DEM.
SIDE 6
NR. 2 - JUNI 2021
INTERVIEW AF
Mads Hvidbjerg Kristensen
PÅ TOBI’S CAFÉ PÅ ISLANDS BRYGGE STÅR SIMON TALBOT ALLEREDE I BAREN OG SNAKKER MED BARISTAEN, DA DSU’ERENS UDSENDTE ANKOMMER. DE GRINER HØJLYDT SAMMEN, OG DET ER IKKE DEN SIDSTE LATTER, DER BLIVER SLÅET OP UNDER VORES TIMELANGE INTERVIEW MED KOMIKEREN. DSU’EREN HAR MØDT DEN 34-ÅRIGE STANDUP-KOMIKER TIL EN SNAK OM HANS KOMMENDE SHOWS OG OM AT BRYDE MED EN OPVÆKST I JEHOVAS VIDNER.
Johan Müller
FOTOS AF
Stefan Cavalieri
Simon Talbot er tydeligvis vant til at komme på caféen. Det er faktisk hans stamsted, fortæller han os. Og hans bestilling i baren er også hjemmevant: ”Jeg skal bare have en ordentlig Tude-cortado, Tobi,” siger han til baristaen bag baren. Talbot anviser os siddepladser nær baren med ordene ”Tobi her er alligevel vant til at høre på alt mit lort. Jeg har godt nok skrevet mange af mine shows hernede.” Det gælder dog ikke Simon Talbots kommende show, ’Optur’, der løber af stablen til efteråret. For ligesom alle andre caféer, har Tobi’s været lukket, og Talbot har måttet skrive hjemmefra. ”Det har været den mærkeligste tid i min karriere. Jeg synes, jeg har udsat mig for meget i min karriere; Jeg har været i udlandet, online og produceret ting til TV, men det her har været den hårdeste periode,” fortæller komikeren. Han har prøvet at lave shows online, men det har været svært, og som han selv siger: ”Der er jo ikke sket ret meget. Og det er begrænset hvor mange gange man kan lave en Tiger King-joke.” IKKE ALT ER SKIDT Selvom det har været et mærkeligt år for Simon Talbot og alle andre, minder han os om, at det altid kan blive meget værre: ”Det er blevet tydeligt for mig, hvor skrøbeligt mit arbejde og min identitet er. Men jeg har også fundet ud af, hvor privilegerede vi er i Danmark. Jeg har kunnet sidde derhjemme og græde lidt over, at jeg ikke kunne fortælle vittigheder, og så tænder man fjernsynet og ser alle andre lande i nedsmeltning. Så er mit liv lige pludselig OK,” fortæller Talbot.
Nedlukningen kom også til at virke som et wakeup-call for komikeren, der har svært ved at sidde stille – også på bænken i caféen. Lockdown har hjulpet ham med at finde ud af, hvad der er vigtigt for ham i hans liv. ”Lige før lockdown havde jeg stresssymptomer. Jeg kom meget langt ud. Efter et show kunne jeg på en eller anden måde ikke køre bil, så jeg måtte få en ven til at hente mig. Det var et wakeup-call. Men det sidste år har jeg også oplevet, at man kan slappe af og have det rart,” siger han og fortsætter: ”Jeg skal lære at sige nej. Og den sidste tid har givet mig mulighed for at tænke over, hvad der gør mig glad, og hvor meget vi egentligt har at glæde os over i Danmark. Det er noget af det, jeg tager med i showet.” SHOWET SKAL GIVE OPTUR Efter et år, hvor Simon Talbot stort set ikke har stået på en scene, skal hans kommende show bare have fart på. Når komikeren fortæller om det, får han nærmest julelys i øjnene og drømmer om at indtage Messecenter Herning med pyroteknik, fællessang og fadøl. ”Jeg skal nok arbejde på at finde en grænse,” erkender Simon Talbot, ”men man skal blive kørt helt op og have det sådan ’Det er bare fucking fedt,” siger han med det største smil. Selvom der ikke har været så meget at smile af det sidste år, kommer corona til at fylde lidt i det nye show. Men ikke alt for meget. Det må ikke blive ’det store corona-show’, fortæller Simon Talbot. I stedet skal det være en hyldest til hverdagen.
SIDE 7
DSU’EREN
DET ER TANKEPOLITI. GUD KAN JO HØRE ALT HVAD DU TÆNKER.
”Målet er at tage hverdagshistorier og twiste det, så det får energi,” siger han, og fortæller at han var ude at løbe under nedlukningen og løb ind i en brændende bygning. ”Pludselig kan jeg lugte røg. Der står en fyr, og ringer 112. Han siger: Vi skal over og redde dem! Og så bliver man jo nødt til det. Jeg var jo ude og løbe. Jeg kunne dårligt påstå, jeg havde en knæskade,” får Talbot lige sagt, inden han slår en karakteristisk latter op. ET KIG IND I PARALLELSAMFUNDET Simon Talbot har aldrig lagt skjul på, at han er vokset op i Jehovas Vidner. En fortid, han ofte laver sjov med i sine shows. Han havde ikke en dårlig barndom, og han taler stadig med sin mor, som han holder meget af – det understreger han for os flere gange – men han har smækket døren til den religion, han i dag kalder ekstrem og mærkelig. ”Det er et parallelsamfund. Der er så mange ting i det. Folk forstår slet ikke, hvor ekstrem en religion, det er. En ting er alle tros-aspekterne af det. For eksempel tror man på dæmoner,” siger han og fortsætter: ”Jeg havde mange mareridt som barn. Jeg var bange for, der var monstre under sengen, og man vil gerne have ens mor siger ’der er ikke noget monster’, men vi troede jo på dæmoner.” Simon Talbot fortæller også om middage, hvor de voksne talte om dæmoniske angreb. Men det værste er, at Jehovas Vidner overtager hele ens liv. For Simon Talbot fyldte det alt uden for skoletiden. ”Hele ens barndom er i boblen. Og man er helt ekskluderet i skolen. Det opdager man fra starten af. Man kan ikke være en del af jul, fødselsdag, påske eller nytår. Alt det der børne-teambuilding er du ikke en del af. Du har din egen verden,” siger han. JEHOVAS VIDNER ER ALT-FOBISK Selvom Simon Talbot var udelukket fra ’børne-teambuilding’, gjorde hans mor alligevel noget for at give ham et normalt fællesskab. De andre fra hans klasse blev eksempelvis inviteret hjem til boller og kakao – det var bare ikke på Talbots fødselsdag. Og så var der jo altid
SIDE 8
NR. 2 - JUNI 2021
EN STÆRK KNÆGT Tvivlen om troen kom allerede til Simon som 9-årig. Han havde altid fået af vide, at der var 6 millioner troende Jehovas Vidner. For en lille dreng er det tal enormt. Men i skolen lærte han, at der var 6 milliarder mennesker på kloden. Og så er det jo lige pludselig meget få, der var af samme tro som ham og hans omgangskreds. ”Og jeg tænkte ’det er godt nok mange, der skal dø i Armageddon’. Det forandrede noget. Jeg prøvede at sige til min mor, at jeg ville ikke være Jehovas vidne mere. Men så sagde hun, at det skulle jeg være. Det var frivilligt, om jeg troede, men så længe jeg boede under hendes tag, så var det altså hendes regler,” siger Simon Talbot og beskriver, at han derefter gik lidt frem og tilbage i troen. ”På én gang tror du på det, er bange for det, beder til Jehova og er synder, fordi du samtidig ikke tror på det og kan se hullerne i det.” At Simon Talbot tvivlede i sin tro nåede, uundgåeligt, menighedens ældsteråd. Det er, som Talbot beskriver det, ”en flok gamle hvide mænd, der er både politi og dommere.” Det er også deres opgave, at rette menigheden ind, hvis der bliver stillet spørgsmål til troen. Sådan gik det også for den dengang 14-årige tvivler.
fællesskabet i menigheden. Desværre er de værdier, menigheden i Jehovas Vidner har, markant anderledes end dem, resten af Danmark sætter højt. ”Jehovas Vidner er alt-fobisk. De siger: Kvinden skal tie i forsamlinger. Manden er familiens overhoved. Du kan ikke være homoseksuel eller blive skilt. Hvis du bliver skilt, bliver du udstødt. Så mister man alt,” fortæller Simon Talbot.
Og så er der kontrollen, menigheden konstant er under. ”Det er en stor belastning for et barn,” siger han og uddyber for os: ”Det er tankepoliti. Gud kan jo høre alt hvad du tænker. Og tanker kan være en synd. Alt seksuelt er en synd. Overvej lige at være en 14-årig dreng og sidde i folkeskolen – og du må ikke have seksuelle tanker. Det kan godt være hårdt, hvis I forstår,” siger han med et skævt smil.
”Jeg sad til voksenmiddag en dag. Og så begyndte det bare lige pludselig; ’Nå, Simon, du er begyndt at tvivle - hvad tror du så på?’ sagde en af de ældste. ’Det ved jeg ikke… evolution,’ måtte jeg svare. Det havde jeg jo lært om i skolen. ’Kan du ikke se, at en abe ikke kan blive til et menneske?’ spurgte de så igen. Så sidder man der i et bagholdsangreb,” fortæller komikeren med stor indlevelse. Og så begyndte han at gå til møder igen. For kampen med de ældste var for uoverskuelig. Og sådan gik det lidt frem og tilbage for Simon Talbot, indtil han senere i sine teenageår traf det endelige valg om at bryde med troen. Han valgte aldrig at blive døbt, som typisk sker i teenageårene og er af stor betydning for Jehovas Vidner, og derfor er han heller ikke blevet udstødt, selvom han har vendt troen ryggen. Som 19-årig drog han mod København for at lave standup.
SIDE 9
DSU’EREN
EKSTREM RELIGION ER GRIMT OG ÅNDSSVAGT UANSET HVILKEN RELIGION DET ER HVAD KAN MAN LAVE SJOV MED? Simon Talbots barndom i Jehovas Vidner har tit været genstand for jokes i hans shows. Det er, ifølge Talbot, absurditeten, der gør det sjovt: ”Når jeg er ude at spise med min mor, og hun fortæller, at hendes opsparing er tom om 3 år, men regner med, at Armageddon er kommet inden da, så er det jo sjovt. De planlægger jo efter dommedag,” fortæller han. Og selvom man sikkert kan lave sjov med det meste religion, holder Simon Talbot sig til det, han kender: ”Jeg ville ikke kunne lave det samme sjov med andre religioner. Jeg har ikke behov for at nedgøre religioner. Ekstrem religion er grimt og åndssvagt uanset hvilken religion det er. Jehovas Vidner er bare så stor en del af mig, fordi jeg er vokset op med det,” siger Talbot og fortæller os, at han tænker meget over, hvordan han laver sjov med religionen. Særligt er han bevidst om, at hans jokes om Jehovas Vidner ikke må falde tilbage på hans mor. Når man laver sjov med religion, eller hvad som helst andet, risikerer man at støde nogle. Og det er noget, Simon Talbot tænker meget på. Ikke fordi han som sådan er bange for at blive cancelled, men fordi han ikke kan lide at gøre folk kede af det - Komikere skal jo få folk til at grine. ”Standup provokerer. Det er altid på grænsen. Jeg har altid kæmpet med en frygt for, at folk blev sure over mine ting. Jeg bryder mig ikke om, at folk bliver kede af det, så det tænker jeg meget over,” fortæller Talbot med den bemærkning, at tidligere jokes måske kan være for grove med nutidens øjne. Verden har ændret sig meget de sidste 10 år, siger han: ”Det var bare en anden verden. Det kan man se på mit materiale, men jeg tror nu ikke, jeg har været meget slem.”
SIDE 10
NR. 2 - JUNI 2021
BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER
Find den her
SIDE 11
DSU’EREN
” ULIGHEDEN MED
SIDE 12
ET OPRØR
, T E N E S Æ V S D E I SUNDH TA K
NR. 2 - JUNI 2021
NÅR POSTERNE TIL REGIONSRÅDENE SKAL BESÆTTES TIL EFTERÅRET, STÅR DER TO KVINDELIGE DSU’ERE PÅ STEMMESEDLEN, SOM VIL DANNE FÆLLES FRONT OM ET STÆRKERE SUNDHEDSVÆSEN. DER ER TALE OM DITTE FREDENSBORG OG SARA DARLING BERG JØRGENSEN, SOM ER OPSTILLET I HENHOLDSVIS REGION MIDTJYLLAND OG SYDDANMARK. FOR DEM BLIVER DERES VIGTIGSTE KAMPE ET LØFT TIL PSYKIATRIEN OG ET OPGØR MED DEN ULIGHED, SOM SÆRLIGT MANGE UDSATTE BORGERE OPLEVER I SUNDHEDSVÆSENET.
K
an man i dag sige sundhedsvæsen uden at sige ulighed? Det mener Ditte og Sara desværre ikke.
Begge ser de i dag et sundhedsvæsen, hvor for mange - særligt mindre ressourcestærke borgere - bliver tabt. Borgere, som oplever ikke at blive set i øjnene og set for den, de er. Som bliver talt hen over hovedet. Som bliver set som et nummer og som deres diagnose. Andre, som kan føle sig i frit fald, er folk med både psykiatriske og somatiske diagnoser, fordi de bliver placeret et sted mellem to stole. “Det er et stort problem, vi ikke kan hjælpe både i psykiatrien og somatikken, men kun det ene sted ad gangen. Det bliver derfor lappeløsninger, når man hjælper med et brækket ben, men man i ligeså høj grad burde hjælpe med et misbrug,” siger Ditte Fredensborg NÆRHED ER TRYGHED Endnu et problem, som både Sara og Ditte betoner, er centraliseringen af sundhedssystemet. Når sygehuse og behandling samles på supersygehuse og behandling fjernes fra yderområderne, bliver det mere krævende for patienter og pårørende. Tiltag, som kan forbedre behandling og forhold for dem, der bor udenfor de store byer, er blandt andet flere praktiserende læger og særligt familielæger, som giver et mere trygt forhold til sundhedsvæsenet. Hvis lægen bor tæt på borgerne, vil de ifølge Ditte Fredensborg i mindre grad slå det hen, hvis de oplever problemer med helbredet. “Min opfattelse er, at hvis man tænker, man skal til læge, så bør man nok gå til læge. Og her er især udsatte borgere hurtigere til at fravælge det, fordi de ikke kan overkomme logistikken og transporten,” forklarer hun.
INTERVIEW AF
Andrea HeedeAndersen
Julie Juhler
Sara Darling Berg Jørgensen stemmer i og supplerer med, at “for mange er nærhed lig med tryghed.” Derudover understreger de vigtigheden af et stærkt samarbejde mellem regionerne og kommunerne.
“Jeg tænker, at når en udsat borger bliver indlagt - om det så er kendt af kommunen eller psykiatrien - så skal kommunen være inde over fra start i form af en koordinator, visitator eller lignende. Dermed følger de forløbet fra start, og det vil uden tvivl lette samarbejdet,” siger Sara Darling Berg Jørgensen. Også sundhedshuse kan ifølge hende være med til at bygge bro mellemregion og kommune, så overgangen bliver lettere for både patienter og pårørende. KOMMUNIKATION OG PÅRØRENDE ER NØGLEORD Et andet parameter, som kan gøre behandlingsforløb lettere for både patienten såvel som pårørende, er, at kommunikationen er god og ikke mindst letforståelig, så alle parter føler sig inddraget. I dag oplever mange, at tiden er knap, og mange samtaler foregår derfor i et for hurtigt tempo og med latinske fagtermer lige hen over hovedet på patienten. Her er det igen særligt mindre ressourcestærke borgere, som misser værdifuld information, og som får en opfattelse af sundhedsvæsenet som et sted, der er upersonligt og uforståeligt.
DET ER ET STORT PROBLEM, AT VI IKKE KAN HJÆLPE BÅDE I PSYKIATRIEN OG SOMATIKKEN “Region Syddanmark har sat fokus på, at alle sundhedsansatte bliver sendt på kommunikationskursus og lærer, hvordan man har en god og ligeværdig samtale med både pårørende og patienter,” fortæller Sara Darling Berg Jørgensen. Det er et godt eksempel på et tiltag, der kan gøre, at informationer ikke går tabt på grund af fagudtryk og tid, og som kan gøre det hele mere overskueligt, mener hun. Særligt vigtigt er det ifølge Ditte og Sara, at de pårørende bliver inddraget, så patienterne ikke mister “troen til systemet,” men føler, at de kan få støtte og opbakning fra deres nærmeste.
SIDE 13
DSU’EREN
FOR MANGE ER NÆRHED LIG MED TRYGHED
PSYKIATRIEN BLIVER EN KAMPPLADS - OG DE VIL TAGE DERES PLADS For begge kvinder var det primært psykiatrien, som fik dem til at ville ind i regionsrådspolitik. Som tidligere nævnt, så er psykiatrien deres “hjertebarn.” De ser begge, at det bliver et stort tema til efterårets valg og særligt efter corona, som mentalt har sat et stort præg på vores samfund, understreger Ditte Fredensborg. “Jeg tror, at særligt her under corona, hvor de psykiatriske statistikker ser værre og værre ud, så er det virkelig gået op for folk, hvor centralt og vigtigt det er. Det bliver helt klart en ungedagsorden i hvert fald.” “Jeg kan høre over hele linjen hos de tværpolitiske kandidater, at det er højt på alles liste. Men hvordan ser det så ud efter valget? Vi ville jo nok skrive danmarkshistorie, hvis alle rundt om bordet sad og var enige om vejen for psykiatrien,” siger Sara Darling Berg Jørgensen og griner. “Her skal vi lægge linjen,” tilføjer hun med tydeligt tryk på ‘vi’. Selvom psykiatripolitik står øverst på begge DSU-kandidaternes lister over mærkesager til valget, så er de også begge optagede af normeringer på ungdomsuddannelser og ikke mindst af den offentlige transport, som især Sara Darling Berg Jørgensen mener “mildt sagt kan forbedres i Region Syddanmark.” Begge lyser de op, når vi snakker om deres chancer for at blive valgt, og man kan nærmest fornemme deres sommerfugle i maven. Begge føler de sig i hvert fald godt klædt på til en stærk valgkamp med “gode DSU’ere ved deres side”.
SIDE 14
NR. 2 - JUNI 2021
FÅR DU FOR LIDT? Hvis du ikke har styr på din løn – hvem har så? Derfor er det alfa og omega, at du tjekker din egen lønseddel. Der er fejl i op mod hver anden danskers lønseddel. Ofte er det småfejl – men mange små fejl bliver til mange penge. Ofte er disse fejl – ja, fejl. Det er ikke noget, som nogen gør bevidst. Men derfor er det stadigvæk din egen rolle at tjekke din lønseddel.
Her har du 3 gode råd til, hvad du kan starte med at tjekke:
1 3
TIMETAL: Tjek at det antal timer, som står på din lønseddel, stemmer overens med det antal timer, du har arbejdet.
2
TILLÆG: Har du fået de tillæg, som du skal? Eksempelvis aften, weekend og helligdagstillæg.
FERIE: Du optjener løbende ferie og feriepenge. Feriepenge er 12,5 % af din løn og tillæg - og er udover din grundløn.
Husk, at din fagforening altid kan hjælpe dig med at lave et løntjek. Fagforeningerne er eksperter i lønsedler og ved lige, hvad de skal kigge efter. Så tøv ikke – smut hellere ned i fagforeningen og få styr på din løn. SIDE 15
DSU’EREN
GADEN ER MIT FRISTED
HER KAN JEG GIVE FOLK ET SMIL EN LUN FORMIDDAG I MAJ ER DSU'EREN TAGET TIL FREDERIKSBERG I KØBENHAVN FOR AT KOMME I SNAK MED DE UNGE HJEMLØSE. I VINTEREN SØSATTE DSU KAMPAGNEN #HUSKFORBI, HVOR DSU’ERE OG SOCIALDEMOKRATER NOMINEREDE HINANDEN TIL AT STØTTE HJEMLØSEAVISEN HUS FORBI. DSU’EREN HAR MØDT 37-ÅRIGE JIMMY FRA BALLERUP, DER HJEMLØS PÅ FJERDE ÅR.
Jimmy har været hjemløs i fire år efterhånden, og han har sin faste plads ved Netto på Frederiksberg Allé, hvor DSU’eren møder ham. Han blev hjemløs efter at have afsonet en fængselsstraf. Da han kom ud igen, havde han ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke få udbetalt kontanthjælp. Det resulterede i, at han blev smidt ud af sin lejlighed, og siden da har han været på gaden. Jimmy er født og opvokset i Ballerup, men blev tvangsfjernet da han var 11 år gammel. Hans stedfar slog ham. “Jeg har været rundt på forskellige institutioner hele mit liv. Som 16-årig stak jeg af til Færøerne og boede der i 9 måneder, hvor jeg fik arbejde på en laksefabrik.” Da han kom hjem fra Færøerne, arbejdedeJimmy som ufaglært tømrer i 15 år og havde egentlig et stabilt liv. Men for fire og et halvt år siden ramlede det hele sammen for ham, da hans mor døde. En mor, der - trods hans tumultariske opvækst - var et fast holdepunkt i Jimmys liv.
SIDE 16
DSU HAR GJORT EN FORSKEL Han fortæller, at denne vinter under coronanedlukningen har været en særligt hård tid at være hjemløs i. “Salget af Hus Forbi er gået meget op og ned. Specielt under coronatiden. DSU’s støtte til Hus Forbi var mega genialt. Det gjorde virkelig meget.” Under coronakrisen har herbergerne ikke fungeret på fuld kapacitet, og det har skubbet mange hjemløse ud på gaden. Først nu er herbergerne igen begyndt at åbne fuldt igen. Livet på gaden deler Jimmy med den trofaste hund Ilse, og det har derfor været svært at finde et herberg, hvor de begge kunne få lov at være. Nu har han endelig fået et værelse i Emdrup. Indimellem kommer der folk forbi og hilser på. Han kender de fleste, for han sidder her ofte. De kommer enten med mad eller bare for at sige hej. “Jeg kan være med til at gøre nogens dag bedre. Der var en kvinde, som før corona altid kom dagligt og gav mig en halvtredser. Hun syntes, jeg var med til at gøre hendes dag bedre ved at give hende et smil”.
INTERVIEW AF
Pelle Reynberg
Oliver Gabrielsen
NR. 2 - JUNI 2021
DSU’S STØTTE TIL HUS FORBI VAR MEGA GENIALT. DET GJORDE VIRKELIG MEGET Han påpeger også, at det for ham er en måde at komme lidt væk alle problemerne, når han kan få lov at sidde dér og sælge Hus Forbi: “Det her det er mit fristed. Her skal jeg ikke tænke på noget som helst. Man bliver hele tiden afledt af sine tanker. Hvis man bare sidder på en sofa og kigger ind i væggen, så kan man godt begynde at få lidt ondt af sig selv.” MODSTAND MOD SYSTEMET Mens vi taler videre, kommer en dame forbi. Hun er en af Jimmys bekendte gennem længere tid. Hun spørger ind til, hvad vi laver og kommer hurtigt ind på hjemløsesituationen i København: “Jeg synes jo ikke, at det er synd for sådan en som Jimmy. Han har jo en relation. Det er mere synd for dem, der ligger på gaden i deres eget pis.” Ifølge hende er det største problem, at nogle hjemløse ikke selv har det, der skal til, for at søge hjælp. Dem ser hun mange af. Det er et problem, de også kan genkende hos organisationen Projekt UDENFOR, der arbejder med udsatte og hjemløse på gadeplan. Dét fortæller Bo Heide-Joachimsen, der er daglig leder i organisationen. Projekt UDENFOR rækker ud efter og gør opmærksom på gruppen af hjemløse borgere, der lever et isoleret liv på gaden: “Vi synes faktisk, det hænger meget godt i tråd med de lovændringer, der er blevet lavet i forhold til utryghedsskabende lejre og tiggeri. Det har gjort, at de hjemløse, vi taler med, siger ‘før i tiden var vi også udsatte, men der hørte vi til’. Nu føler de ikke engang, de har lov til at være nogle steder. De føler ikke de er en del af samfundet. De føler faktisk heller ikke, der er nogen, som har lyst til at hjælpe dem,” siger Bo Heide-Joachimsen.
SIDE 17
DSU’EREN
Ifølge Projekt UDENFOR har der altid været en modstand mod systemet hos de hjemløse, men den er i den seneste tid blevet mere udpræget: “Der er flere, som nævner, at ‘i gamle dage var politiet vores venner. Det var dem, som passede på os. Det var dem, vi kunne komme til, hvis det var, at vi havde nogle problemer. Men med den nye lovgivning er det dem, som kommer og giver os bøder for at sove, og hvor skal vi så gå hen?’” “SYNET PÅ HJEMLØSE ER BLEVET VÆRRE” Samtidig påpeger den 37-årige Jimmy, at han synes, synet på de hjemløse har ændret sig de seneste år. “Jeg synes, synet på os hjemløse er blevet værre. Folk vil ikke rigtig have, at vi er en del af bybilledet. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået. Dem, der var her før mig, drak, og der var fest og farver, men mens jeg har været her, er det kun blevet bedre.” Derfor har han også svært ved at se, hvorfor synes på hjemløse er blevet dårligere. Han fortæller, at hjemløse ikke fylder lige så meget i gadebilledet som tidligere, men alligevel ser folk stadig skævt til dem. “Folk er nok bare blevet trætte af os. Jeg tror også, vi er blevet gjort værre end som så. Det er sgu nok coronaen, håber jeg,” fortæller Jimmy og krydser fingre. Han fortæller også, at coronakrisen har skabt store udfordringer for Hus Forbi-sælgerne.
#HUSKFORBI I vinters søsatte DSU lynkampagnen #HuskForbi, hvor DSU’ere og socialdemokrater i hele landet opfordrede hinanden til at købe Hus Forbi. På grund af kulde og pandemi faldt salget af Hus Forbi-avisen nemlig drastisk i vintermånederne. Her kan du se et udpluk af de DSU’ere, der købte Hus Forbi.
SIDE 18
“Salget er gået gevaldigt ned, men jeg tror, det er fordi, at de forbinder os med, at vi er syge eller ikke er renlige. Det forbinder de os med, fordi vi bor på gaden. Men jeg spritter sgu af mere end nogen andre!” Jimmy påpeger, at det nok skyldes fordomme. Og at det heldigvis stadig er et fåtal, der ser decideret skævt til hjemløse.
NR. 2 - JUNI 2021
BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
KØREPLAN FOR 2021
HVEM ER DU? Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet
TILMELD DIG PÅ JOBPATRULJEN.DK/BLIVAKTIV
SIDE 19
DSU’EREN
LARS OLSEN:
VAR DEN DANSKE UDGAVE AF DE GULE VESTE
FORFATTEREN LARS OLSEN ER EN MAND, SOM DE FLESTE PÅ VENSTREFLØJEN NOK FORBINDER MED KLASSEKAMP OG ET LANGT FORFATTERSKAB OM ULIGHED, ARBEJDERKLASSEN OG ET SKÆVT OG OPDELT DANMARK. DSU’EREN HAR BESØGT BOGAKTUELLE LARS OLSEN I HOLBÆK.
INTERVIEW AF
Mads Hvidbjerg Kristensen
Mia Fallentin
FOTOS AF
Stefan Cavalieri
SIDE 20
DSU’erens udsendte bliver budt inden for hos Lars Olsen en kølig regnvejrsdag i starten af maj. Det er kun to uger siden, at bogen ”Rige børn leger bedst” er udkommet, og den er blevet taget godt imod af anmelderne. I bogen kaster Lars Olsen og fire medforfattere over 244 velskrevne sider et tiltrængt lys på de klasseskel, der i mange år er vokset i Danmark. Samfundets top – overklassen og den højere middelklasse – er blevet både flere og rigere gennem de sidste tre årtier, mens arbejderklassen er blevet presset ud af de store byer. Forfatterkollektivet kortlægger blandt andet, hvordan København og Aarhusområdet tidligere var blandede byer med plads til både arbejder-, middelog overklasse. I dag er der stort set ingen sogne tilbage i de største danske byer, hvor arbejderklassen er talstærk.
ULIGHED I MANGE AF LIVETS FORHOLD I 2001 erklærede Anders Fogh Rasmussen klassekampen død fra Folketingets talerstol. Men ifølge Lars Olsen bliver der stadig ført klassekamp i Danmark. De forskellige samfundsklasser ser nemlig langt fra ens på det samfund, de er en del af: ”Vi har fået et øvre lag i samfundet, som ikke bare består af de ultrarige, men som består 5-10 % af befolkningen, som stikker af. De har fået større lønstigninger, og de er blevet flere. Gruppen er vokset. Man kan se, at de har nogle andre holdninger end den brede gruppe, og at de bor og lever nogle andre steder,” forklarer han. Særligt overklassen og den mest velaflagte del af den højere middelklasse har – ifølge bogen – helt andre prioriteter end den brede arbejder- og middelklasse. Fx mener 56 % af de rigeste danskere, at det er noget ”pjat” at tale om fattigdom i Danmark, mens hele 59 % er enige i, at vi ikke har råd til at opretholde velfærdsstaten i fremtiden. For danskere med en årsindkomst under 700.000 kr. gør det sig kun gældende for henholdsvis 26 % og 31 %.
NR. 2 - JUNI 2021
”Så på den måde er der jo en klassekamp,” konstaterer Lars Olsen: ”Faren er, at man får en dominerende gruppe i samfundet, som lever for sig selv i et mere privilegeret liv end det brede lag. Både meningsdannelse og beslutninger kommer til at afspejle nogle skævheder i forhold til det brede lags problemer.” DET DELTE DANMARK Ud over den stigende indkomstulighed og holdningskløften dokumenterer ”Rige børn leger bedst” også, at danskere i højere grad end tidligere omgås andre fra samme baggrund som dem selv. Overklassen og den højere middelklasse isolerer sig i velhaver-parallelsamfund, og idéen om den blandede folkeskole er under pres: ”Skolen har været en smeltedigel op gennem 1900-tallet, og det er dét, der nu er under pres. Ikke i hele landet. Men der er sket det, at vi har fået en geografisk adskillelse, hvor store dele af Hovedstadsområdet og Stor-Aarhus er blevet domineret af overklassen og den højere middelklasse,” forklarer Lars Olsen og understreger, at opdelingen også skaber problemer i den anden ende af spektret, hvor de dårligst stillede klumper sig sammen. Ser man på dét, forfatterne kalder overklassens anatomi, er der de seneste årtier sket en spaltning af den mest velaflagte og magtfulde gruppe i samfundet. De velhavende fabrikanter og forretningsmænd inden for traditionelle erhverv som industri, byggeri, handel, transport, landbrug og fiskeri fylder stadig en del – særligt i den jyske overklasse. Men Produktionsdanmarks overklasse er i dag suppleret af en akademisk storbyelite, der fx er beskæftiget inden for kommunikation, konsulentvirksomhed eller i finansbranchen. Brancher, hvor lønningerne har været i kraftig vækst siden finanskrisen.
FAREN ER, AT MAN FÅR EN DOMINERENDE GRUPPE I SAMFUNDET, SOM LEVER FOR SIG SELV I ET MERE PRIVILEGERET LIV END DET BREDE LAG SIDE 21
DSU’EREN
VENSTREORIENTEREDE AKADEMIKERE En stor del af akademikerne i København og Aarhus stemmer på venstrefløjen og Det Radikale Venstre, og det stiller store krav til centrum-venstre-partierne, som må være bevidste om hvem, de er sat i verden for at repræsentere, mener Lars Olsen: ”Der har altid været en kamp mellem de økonomisk bedre stillede lag og arbejderbevægelsen,” konstater han og fortsætter: ”Men det nye er, at en del af centrum-venstre-fløjen er blevet meget privilegeret. Det, at man har fået så mange, der tager en akademisk uddannelse, og at en del af dem også får jobs, hvor de tjener mange penge, det gør, at du har fået en meget stærk strømning på centrum-venstre-fløjen, der er optaget af andre ting end arbejder- og middelklassens levevilkår.” Lars Olsen henviser blandt andet til den franske stjerneøkonom Thomas Piketty, der i bogen ”Kapital og ideologi” har kritiseret venstrefløjen i Vesten for i dag at repræsentere de højtuddannede fremfor arbejderklassen og de fattigste. På den måde er politik – ifølge Piketty – reduceret til en kamp mellem en uddannelseselite og en pengeelite, og den klassiske omfordelingsdagsorden er gledet ud. Men selvom der er tale om en international tendens, så er Lars Olsen optimist. I USA har ”Average Joe” fra Scranton, Pennsylvania vist sig at være en
SIDE 22
præsident, der tager arbejderklassen alvorligt, udvider velfærdestilbuddene og hæver skatten for de rigeste. I Danmark har Socialdemokratiet – igen – orienteret sig mod arbejderklassen og den lavere middelklasse: ”Lige nu har vi et socialdemokrati, der orienterer sig meget mod arbejderklassen og den lavere middelklasse. Det er også ret nyt i forhold til hvor Socialdemokratiet var for 10 år siden, og hvor Socialdemokratiet er i mange andre lande. Demokratiet og den specifikke politiske situation i Danmark giver en vis optimisme, selvom der er store hjul, der trækker den forkerte vej.” DE UNGE PÅ 40 Lars Olsen mener, at det danske socialdemokrati står i en unik position på grund af en sammentømret flok af socialdemokratiske politikere, som han kalder ”de unge på 40.” Det er blandt andet Mette Frederiksen, Kaare Dybvad, Mattias Tesfaye og Peter Hummelgaard: ”De har en fælles analyse af, hvordan samfundet er skruet sammen, og de orienterer Socialdemokratiet meget imod arbejderklassen og den lavere middelklasse – De klassiske socialdemokratiske grupper. Og her skiller de sig ud fra mange af de andre socialdemokratiske partier i Europa og i virkeligheden også fra støttepartierne, der – med SF som delvis undtagelse – er blevet talerør for de bedre uddannede grupper.”
NR. 2 - JUNI 2021
DET LIGGER IKKE I DANSK MENTALITET AT PLYNDRE BUTIKKER, SOM DE GØR I PARIS
det største parti i store dele af landet, og hvor Alternativet og Enhedslisten buldrede frem. De væsentligste ansvarlige for dét, var Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon,” konstaterer Lars Olsen. Når han rejste landet rundt som foredragsholder i den periode, var der særligt ét spørgsmål, der blev stillet hyppigere end andre, uanset om det var på biblioteket i Marstal eller hos 3F i Aabenraa: ”Hvorfor har vi en rød regering, der fører blå politik?” ARBEJDERPARTIET Ved folketingsvalget i 2019 blev Socialdemokratiet igen det største parti i arbejderklassen. Spørger man Lars Olsen, skyldes det særligt, den nye ret til tidlig tilbagetrækning for nedslidte og kritikken af centraliseringen. Dertil skal man lægge den strammere udlændingepolitik, der var selve den fremkaldervæske, der overhovedet gjorde det muligt for Socialdemokratiet igen at få hul igennem til arbejderklassen og den lavere del af middelklassen. ”Arne-pensionen var symbolet på, at Socialdemokratiet vendte hjem til arbejderklassen og igen talte for dem, der kom tidligt på arbejdsmarkedet. Men jeg tror også, at nærhed og kritikken af centraliseringen betyder meget. Vi kan se i vores tal, at regionalpolitik fylder rigtig meget ude blandt folk, og at det især fyldte meget, blandt dem, der flyttede sig fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet,” fortæller forfatteren.
I andre lande har det haft store konsekvenser, at store dele af centrum-venstre har glemt arbejderklassen og den lavere middelklasse. I USA flygtede arbejderklassevælgerne i 2016 fra Demokraterne og gjorde Trump til præsident. I Frankrig gik tusindvis af ”Gule Veste” på gaden i Paris, da Emmanuel Macron afskaffede formueskatten på de største formuer og samtidig hævede benzinpriserne. I dag er protesterne stilnet af, men den højrenationalististiske Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National står stærkere i målingerne frem mod præsidentvalget i 2022 end nogensinde før.
DANMARKS GULE VESTE Men selvom danskerne ikke er gået på gaden med gule refleksveste, så har vi faktisk haft et lignende oprør fra arbejderklassen og den lavere middelklasse i Danmark. Vi kalder det bare ikke De Gule Veste, men Det Gule Danmark: ”Folketingsvalget i 2015 og det gule Danmark var den danske udgave af De Gule Veste. Det ligger ikke i dansk mentalitet at plyndre butikker, som de gør i Paris. Der har man en helt anden militant tradition i Frankrig. Danskerne protesterer heldigvis via stemmesedlen, men det gjorde de ved gud også i 2015, hvor Dansk Folkeparti blev
Derfor påpeger Lars Olsen også, at et fortsat fokus på decentralisering og nærhed er vigtigt, hvis regeringen og Socialdemokratiet skal opretholde alliancen med de arbejder- og middelklassevælgere, der er vendt hjem til Socialdemokratiet efter nogle års fravær: ”Vores bog viser, at hvis du kigger mod de grupper, så har det også en geografisk dimension. Især arbejderklassen bor typisk uden for de store byer. Typisk fordi, huspriserne er lavere, og det er der, folk har råd til at bo, men også fordi, meget af produktionen ligger i provinsen. Kampen for nærhed og decentralisering er også blevet en klassemæssig konflikt,” afslutter han.
SIDE 23
DSU’EREN
HVAD SKAL DU
LÆSE, LÆSE, LÆSE
I DIN SOMMERFERIE? DSU’EREN GIVER DIG ET BUD Ved du endnu ikke, hvad du skal bruge sommeren på udover selvfølgelig Jobpatrulje og Ankersminde Festival? Så får du her fem anbefalinger fra gode DSU’ere om, hvad du kan læse eller lytte til, når du skal ud i sommerlandet.
Ditte Fredensborg
DSU Aarhus’ regionsrådskandidat “Jeg vil gerne anbefale lydbogen 'De sidste timer'. 'De sidste timer' er en smuk og rørende fortælling om de 112 danske modstandsmænd, der blev henrettet af tyskerne. Baggrundsfortælling og oplæsning af deres afskedsbreve til familierne giver hver og en af disse mænds fortælling et nyt liv. Bogen læses op af Bodil Jørgensen og alle afskedsbrevene bliver læst op af hver deres skuespiller, der giver de allerede meget rørende breve en ekstra dimension. Som årene går, mister vi flere vidner fra krigen, derfor er det vores fælles forpligtelse at huske hinanden på deres historier, på deres mod og på, at der findes ting at kæmpe for, som er vigtigere end livet selv.
Laura Rosenvinge
DSU Københavns fagborgmesterkandidat Jeg vil gerne anbefale jer min nye bog "kvinderne under de røde faner." Det er en børnebog om de største og de første kvinder i arbejderbevægelsen, som får deres historie ud fra skyggen og ind i bevidstheden hos os. Læs om Sylvia Pio, Olivia Nielsen, Jytte Hilden m.fl. Selvom det er en børnebog, så lover jeg, at den også er fantastisk at læse for enhver med et bankende hjerte for arbejdsbevægelsen.
SIDE 24
NR. 2 - JUNI 2021
Søren Valgreen Knudsen Folketingskandidat
Jeg anbefaler Lars Olsens nye bog ”Rige børn leger bedst.” Lars Olsen har i mange år fokuseret på det arbejdende Danmark og den stigende ulighed, og jeg har lært meget fra hans tidligere bøger. Denne gang har jeg dog været ekstra interesseret. Det skyldes, at jeg selv har givet et beskedent bidrag til bogen med lidt baggrund og kontakter i Aalborg, hvor en del af bogen udspiller sig. Jeg håber, at den vil vække opsigt og skabe debat.
Kasper Sand Kjær
Folketingsmedlem og kulturordfører Nu skal det hele jo ikke handle om politik. Og når jeg virkelig skal koble af, er en af mine yndlingspodcasts ”Veloropa,” som er en af de bedste podcasts om cykling. De udkommer ugentligt med optakt til de kommende løb og analyser af de foregående – og jeg er sikker på de har et stærkt program klar som optakt til Touren. Og så er de egentligt også bare ret underholdende de tre fyre – Claus Elming, Kim Plesner og Stefan Djurhuus.
Anders Winnerskjold
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus Hvis man ikke har set 'The West Wing' endnu, så skal man skynde sig at aflyse alle sommerferieplaner, for det er serien over dem alle for politiske nørder. Et ret realistisk indblik i det Hvide Hus, hvor demokraten Jed Bartlet regerer - stærk flankeret af dygtige politiske strateger. 10/10 herfra.
SIDE 25
Simon Fals, Dansk Metal
DSU’EREN
M E TA L - L Æ R L I N G E :
UDDANNELSES-
SNOBBERIET LEVER I
BEDSTE VELGÅENDE
I ALLE DELE AF
SIDE 26
SAMFUNDET
NR. 2 - JUNI 2021
LÆRLINGENE KRISTOFFER DYRVIG OG LAURA SIXHØJ HAR BEGGE MØDT UDDANNELSESSNOBBERI PÅ DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET. BEGGE ER DE STOLTE AF DERES ERHVERV, MEN DE MANGLER SOMMETIDER ET KLAP PÅ SKULDEREN FRA SAMFUNDET. HVIS DET SKAL INDFINDE SIG, SÅ STARTER DET I FOLKESKOLEN OG DET SKAL NÅ HELT IND TIL DET FORJÆTTEDE CHRISTIANSBORG, MENER DE. En sen eftermiddag i starten af maj møder DSU’eren Kristoffer Dyrvig i det smukke Odense. Vi er stadig i den - forhåbentlig sidste fase af coronaepidemien, og derfor deltager Laura Sixhøj i bedste coronastil i mødet på en Zoom-forbindelse fra Vejle. De to kender hinanden fra Dansk Metal Ungdom, hvor de begge sidder i Forbundets Ungdomsudvalg og sammen kæmper de kampen for et stærkere faglært Danmark - herunder naturligvis også bedre erhvervsuddannelser. Der er ingen tvivl om, at de har skarpe holdninger til vores uddannelsessystem, og hvordan det bør forme sig i fremtiden. Kristoffer Dyrvig og Laura Sixhøj, som læser til henholdsvis EUX-mekaniker og EUX-automekaniker, oplever begge et samfund, hvor særligt erhvervsstuderende oplever at blive set ned på. Men ikke nok med det, så oplever de også at blive nedprioriteret af politikerne på Christiansborg. UDDANNELSESSNOBBERIET STARTER ALLEREDE I FOLKESKOLEN Uddannelsessnobberiet fylder i hele samfundet, og mange børn og unge bliver podet med det allerede fra de er små, mener Laura Sixhøj. “Vi havde en vejleder, som kun fortalte om forskellen på de forskellige gymnasier, og hvilke muligheder de åbnede for. Og så nævnte hun, at man kan da lige gå ind på nettet og læse lidt mere, hvis man vil være tømrer eller håndværker. Det er for dårlig oplysningt”. Kristoffer Dyrvig stemmer i og supplerer Laura Sixhøj: ”Enig! Du får altså ikke en erhvervsuddannelse i dag uden at hovedet er skruet godt på.”
Noget tyder på, at denne tankegang - at et svendebrev ikke er lige så fint som eksempelvis en studenterhue - har sat sig godt fast hos mange danskerne. For ser man på, hvad befolkningen mener, så ser det mildt sagt skidt ud, ifølge Kristoffer Dyrvig: “Dansk Metal har lavet en undersøgelse i forhold til prestige i uddannelsesvalg, hvor de fandt ud af, at kun 2% synes, der er prestige i at tage en erhvervsuddannelse. Det syntes jeg er helt forkert!”
VI HAVDE EN VEJLEDER, SOM KUN FORTALTE OM FORSKELLEN PÅ DE FORSKELLIGE GYMNASIER
MERE ANERKENDELSE ER EN GOD START Men hvorfor er der så mange, som tydeligvis ikke ser prestige i at have både et godt hoved og hænder, som er godt skruet på? Kristoffer Dyrvig mener, det handler om, at der ikke sættes nok pris på faglært arbejde: ”En faglærts arbejde bliver kun opdaget, når det ikke bliver lavet. Man kan sammenligne det med et skuespil. Akademikerne er skuespillerne, som står i spotlightet og råber højest, og dem ser vi. Men showet ville jo ende, hvis ikke de faglærte stod bagved og sørgede for kulisser, tæppe, og at lyset virkede.” En nikkende Laura Sixhøj fortsætter: ”En læge redder liv, men det er os, der sørger for, at han har lys og strøm. Faglærte er tit folk, man aldrig møder. Hvis man møder os, så er den først virkelig gal med noget! Vi laver et utaknemmeligt arbejde. Men hvis vi forsvandt i en måned, så ville samfundet gå under. Man glemmer os.” Både Kristoffer og Laura mener, at politikerne og medierne har svigtet og bærer en stor del af ansvaret. Det gælder for eksempel, når Folketinget prioriterer studenterkørsel over svendebreve i genåbningen efter coronanedlukningen. Eller når medierne giver mere spalteplads til højtråbende højskoleelever, der vil hurtigt tilbage til deres venner, end lærlinge på erhvervsuddannelserne, der har brug for at møde fysisk for at fuldføre deres uddannelse. Man kan jo trods alt ikke lære at svejse gennem Google Meet.
INTERVIEW AF
Julie Diederichsen Juhler
Emil Balling
SIDE 27
DSU’EREN
DER ER BRUG FOR POLITISK HANDLING! Men selvom svigtet i høj grad er et landsdækkende problem, så er Laura og Kristoffer enige om, at det er lokalt kampen starter. Laura Sixhøj opfordrer i hvert fald kraftigt til, at også lokalpolitikerne tager skeen i den anden hånd og slår ned på uddannelsessnobberiet: ”Angrib det lokalt og indfør faglige forældremøder mindst en gang om året og fortæl om alle de gode muligheder dér. Få nogle håndværkere ind, få lærlinge ind og samarbejd med den lokale erhvervsskole. Tving skolebørn ud for at se, hvad fremtiden kan bringe dem,” foreslår hun. Kristoffer Dyrvig fortsætter: ”Indfør flere faglige timer i skolen og gør folkeskolen mere praktisk. Samtidig har flere unge brug for at møde en faglig vejleder. For folkeskolelæreren er ikke god nok til at spotte fremtidens faglærte talenter!” Laura Sixhøj er enig: ”Det kan ikke passe, at det er held, som skal afgøre, om man ender på den rigtige hylde” TAG DIALOGEN – BRYD EKKOKAMMERET Rom blev ikke bygget på en dag og de førnævnte ideer til handling tager tid. Men hvis du oplever uddannelsessnobberi i din hverdag, så har Kristoffer og Laura et par tips til, hvordan du kan angribe det: ”Jeg ser det på den her måde: Det er fordi, at det er en person, som ikke ved, hvad jeg laver og kan. Prøv at uddanne de folk, som du møder, der praktiserer uddannelsesnobberi. Fortæl dem, at ‘det er det her jeg laver, og det er jeg faktisk pissedygtig til!’ Hæng dig ikke i det. Det er det værste du kan gøre,” fortæller Kristoffer Dyrvig. Laura Sixhøj stemmer i: ”Husk din egen stolthed! Og giv plads til deres misforståelser og forklar dem, hvad du laver, og hvorfor det er vigtigt. De kender ikke din virkelighed. Så forklar den til dem, så de også kan give den videre. Så bryder vi ekkokamrene!”
SIDE 28
NR. 2 - JUNI 2021
METAL UNGDOM:
FLERE FAGLÆRTE ER DEN VIGTIGSTE KLIMAKAMP
”I 2030 KOMMER VI TIL AT MANGLE 100.000 FAGLÆRTE. DET ER EN BOMBE UNDER VELFÆRDSSAMFUNDET.” Den sætning har jeg hørt flere gange dagligt siden Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kom med en ny analyse. Det er ikke kun et problem for vores økonomi. Manglen på hænder kan have enorme konsekvenser for vores klimapolitik. Høje ambitioner, rapporter og snak løser ikke den grønne omstilling alene. Nok er vi enige om, at der skal forskes meget mere i grønne teknologier, men hvad nytter det, hvis ikke vi har hænderne til at gennemføre omstillingen? Hvem skal lægge rørene? Hvem skal rejse vindmøllerne? Hvem skal sørge for, at der er el-ladestandere langs motorvejene? Hvem skal energirenovere vores huse? Hvem skal producere energiløsninger, som industrien eksporterer til resten af verden? Svaret er selvfølgelig faglærte. Uden hænder nok kan vi derfor lige så godt skyde en hvid pil efter den grønne omstilling. Derfor kan det godt undre mig, at der ikke er mere opbakning fra klimafrontkæmperne til, at
flere skal vælge en grøn erhvervsuddannelse. Det er nemlig metallernes sorte hænder, der skal producere fremtidens grønne løsninger. Det er der desperat brug for. Jeg har stor respekt for de mange unge, der lægger deres spisevaner om og køber genbrugstøj for at gøre deres for klimaet. Det kan bare ikke stå alene. Enkeltpersoner kan ikke alene omstille vores samfund. Hvis jeg skal sætte det lidt hårdt op, så bidrager veganere i genbrugstøj ikke mere til den grønne omstilling end en vindmølleoperatør. Manglen på sidstnævnte kan i hvert fald ikke være til diskussion. Det er åbenlyst for enhver. Nogle tror helt fejlagtigt, at der er modsætningsforhold mellem på den ene side arbejde, vækst og produktion og på den anden side den grønne omstilling. Det kunne ikke være mere forkert. Den grønne omstilling gemmer på et hav af muligheder for arbejdere i Danmark. I Metal Ungdom frygter vi ikke ny teknologi, som kan fremme den grønne omstilling. Til gengæld frygter vi den gamle, ineffektive og forurenende teknologi. Det kræver
selvfølgelig, at vi prioriterer efteruddannelse, og at erhvervsuddannelserne får et gevaldigt løft, så vi i højere grad kan få grønne kompetencer ind på uddannelserne. I Danmark er der talrige eksempler på gode danske produktionsvirksomheder, som går allerforrest i kampen for bedre energiløsninger. I Nordsjælland ligger høreapparatproducenten Widex. Deres produktion er 100% energineutral, og virksomheden har et hav af solceller og én vindmølle, der forsyner produktionen med energi. I Danfoss er industriteknikere og automatikteknikere alfa og omega for, at virksomheden kan producere verdens mest energieffektive varmepumper, som bliver eksporteret til hele verden. Så kære DSU – Husk arbejde, produktion og håndværk er dybt nødvendigt i den grønne omstilling. Vores forfædre har bygget Danmark op – Nu skal vi bygge Danmark grønt. Carl Emil Lind Christensen Formand for Metal Ungdom
SIDE 29
DSU’EREN
DANSKER N ES FOR ETR U K N E
Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank
SIDE 30
Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.
LS TE G IS O R B H G C DA
NR. 2 - JUNI 2021
FREMTIDEN I EU ER GRØN
- NU ER DET LOV!
For nylig, en tidlig morgen i slutningen af april, stod det endelig klart: EU har fået en ny klimalov med det bindende mål, at Unionen samlet set skal reducere sin CO2-udledning med mindst 55% i 2030. Det nye delmål er et afgørende skridt mod at indfri EU’s ambition om klimaneutralitet i 2050. Jeg ville da ønske, at vi havde fået et mere ambitiøst mål, men i modsætning til flere af mine kollegaer på venstrefløjen, så mener jeg ikke, at det nytter noget, at sætte sig over i hjørnet og surmule. Hvis vi vil klimakrisen til livs, er vi nødt til at arbejde pragmatisk med de muligheder, vi har. Det skylder vi hinanden og ikke mindst de mange af jer DSU’ere, som i høj grad gjorde EP-valget til et klimavalg.
NY EUROPÆISK KLIMALOV Europa-Parlamentet gik ind til forhandlingerne med høje grønne ambitioner om 60% CO2-reduktion i 2030. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det altså en stor forbedring i forhold til for få år siden, hvor målet efter hård kamp blev sat til 40%. Foruden 2030-målet fik vi flere gode ting med i forhandlingerne:
• Vi får et klimaråd, som skal bestå
af 15 eksperter, der løbende vurderer og giver input til EU’s klimakurs. Rådet kommer i øvrigt til at arbejde fra det Europæiske Miljøagentur i København.
• Med den nye klimalov vil EU også
udarbejde såkaldte drivhusgasbudgetter. De skal bruges som rettesnor for, hvor meget CO2 EU kan udlede frem til 2050, uden at overskride temperaturstigningen, som er fastsat i Paris-aftalen.
• Et 2040-mål følger også med den
nye aftale. Det er ikke fastsat endnu, men skal forhandles, når vi er tættere på 2030, så vi kan se, hvor langt vi er kommet. Vi skal ikke sætte målet for tidligt, for så risikerer vi, at det bliver uambitiøst, hvis vi rykker os hurtigere, end vi tror, vi kan lige nu.
ST YRKET INTERNATIONALT KLIMASAMARBEJDE Den nye klimalov indeholder altså mange spændende initiativer og i det hele taget ser fremtiden mere grøn ud, end den har gjort i meget lang tid. Fx er USA, med Præsident Biden ved roret, vendt 180 grader hvad angår klimaspørgsmålene. Biden har meldt USA ind i Paris-aftalen igen og ved det nyligt afholdte klimatopmøde, hvor Mette Frederiksen holdt tale, stod det klart, at Biden tager klimaforandringer væsentligt mere seriøst end sin forgænger, og at han er klar på at samarbejde internationalt. Det er godt nyt for EU. For selvom vi i Europa har store ambitioner, så kan vi ikke forløse dem alene. Vi har altid klaret os bedst, når vi stod skulder ved skulder med USA. Sådan er det også i dag, og klimakrisen er den største udfordring, vi har stået over for i min levetid. Den skal vi løse sammen med amerikanerne.
CHRISTEL SCHALDEMOSE Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.
Facebook /ChristelSchaldemose Instagram @christelscaldemose Twitter @SchaldemoseMEP SIDE 31
BAGSIDEN
VI BØR SKAMME OS OVER VORES UDDANNELSESSYSTEM I Danmark gør vi utrolig meget ud af at hylde vores såkaldte ”frie og lige adgang til uddannelse”. Vi er stolte af vores gratis skoler, universelle SU og alle de andre vigtige uddannelsespolitiske markører. Vores problem er bare, at fortællingen om vores uddannelsessystems fortræffeligheder er falsk. Siden nytår har vi fået undersøgelser klasket i hovedet fra Tænketanken Kraka, Rockwoolfonden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og andre, der fortæller den samme historie: Den sociale mobilitet er gået i stå. Unge fra uddannelsesfremmede hjem er stort set ikke til at opdrive på de lange videregående uddannelser. Titusindvis af unge er hverken i uddannelse eller arbejde, og frafaldet i hele systemet er højt. Alt for mange unge går ud af 9. klasse uden at kunne skrive og læse tilstrækkeligt til at gennemføre en uddannelse. Det er uacceptabelt og skammeligt. Vi er blevet så forelskede i uddannelsessystemets strukturer, at vi er ligeglade med, om de strukturer faktisk virker. Der byttes rundt på mål og midler i uddannelsespolitikken. Stærke elev-, lærer- og institutionsinteresser slår ring om deres levebrød frem for at kæmpe for, at uddannelsespolitikken lykkes med at skabe sociale fremskridt for mennesker. Derfor er det endnu sværere at få Christiansborg til at handle, end det kunne have været. Modet svigter.
Det bliver DSU’s opgave at bryde gennem sovsen af særinteresser og insistere på følgende: Uddannelsespolitikken skal sikre sociale fremskridt i den rigtige rækkefølge. Uddannelsespolitikken skal først og fremmest gavne de børn og unge, der kommer fra familier med færrest kort på hånden. Uddannelsespolitikken skal sikre, at så mange unge som muligt får et rigtigt arbejde, som giver adgang til et meningsfyldt liv med muligheder. Uddannelsespolitikken skal sikre, at vi har den faglærte arbejdskraft til rådighed, som bl.a. kan bære os i mål med den grønne omstilling i 2030 og 2050. Uddannelsespolitikken skal udstyres med et socialt kompas, så de sociale konsekvenser af Folketingets vedtagelser skal belyses, inden der trykkes på den grønne knap. Der er faktisk kun os til at gøre det på den (ungdoms)politiske scene. Alle andre glemmer den uddannelsespolitiske helhed, og slås for lige præcis deres foretrukne strukturer og interessegrupper i uddannelsessystemet. Her har vi en forpligtelse til at holde hovedet koldt. Når denne udgave af DSU’eren havner i postkasserne rundt omkring, så har DSU fremlagt et bud på en ny uddannelsesreform i Danmark. En reform, som netop sætter målene før midlerne i uddannelsespolitikken. Som giver en stemme til alle de børn og unge, som lige nu svigtes af systemet og glemmes i den politiske debat. Vi vil kræve, at regeringen også fremlægger en uddannelsesreform og insisterer på, at den skal skabe mere social retfærdighed. Kridt skoene derude og kast jer ind i uddannelseskampen! Der er brug for alle gode kræfter på kamppladsen, hvis DSU ikke skal ende med at blive buhet ned fra scenen af privilegerede stemmer fra uddannelsesverdenen. Lad os hjælpe hinanden med at forhindre dem i det. Vi ses derude!
AF FREDERIK VAD NIELSEN, Forbundsformand, DSU
