DSU'eren - Årgang 96 - Nr. 4

CHRISTIAN FUHLENDORFF:

DET ER TROEN PÅ IDÉER, DER HOLDER OS I LIVE

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 1

Foto: Stefan Cavalieri

VI HAR 46 GODE GRUNDE TIL AT HYLDE 2017 Året går på hæld og det er tid til at gøre status. På trods af, at 2017 blev endnu et år med en virkelighedsfjern højrefløj ved magten, skal det ikke spolere den største DSU-sejr i mange år: kommunal- og regionsrådsvalget i november!

Her lykkedes det for ikke mindre end 46 byråds- og regionsrådskandidater fra DSU at blive valgt. Mere end 48.000 danskere satte kryds ved en DSU’er, og vores organisation fik flere folkevalgte end både Alternativet og Liberal Alliance.

Samtidig fik DSU en borgmester i Holbæk Kommune, og dermed har vi det samme antal borgmestre som Dansk Folkeparti.

acceptere at vi har fået valgt DSU-kandidater, og så gå i flyverskjul frem mod næste valg. Vi vil bruge valgresultatet til at presse på for at flere unge gennemfører en uddannelse, at unge bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem og at flere unge får hjælp og redskaber til at håndtere pres og psykisk sårbarhed.

svar på udfordringen med et historisk skævt uddannelsessystem, som især er slået igennem hos vores generation. Det internationale perspektiv spiller også en stor rolle i udgivelsens tema, hvor europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod (S) giver os et indblik i de udfordringer som vores generation rammes af på europæisk plan.

Kampen for at sætte de udfordringer på dagsordenen, der vedrører vores generation, skal være det helt centrale i DSU’s arbejde. Derfor har DSU’erens redaktion også valgt, at temaet for årets sidste udgivelse er spørgsmålet: ”Hvad med vores generation?”. Vi har valgt at sætte fokus på en række forskellige udfordringer, som det bliver vores opgave at slås med og finde løsninger på.

Der er selvfølgelig også andre varer på hylderne i årets sidste udgivelse. Du kan bl.a. høre om DSU Aarhus’ kamp mod skæve kropsidealer og ringe seksualundervisning, se en billedreportage fra kommunal- og regionsrådsvalget, møde stand-up komikeren Christian Fuhlendorff til en snak om betydningen af stærke ideologier og meget mere.

”Vi vil ikke bare acceptere at vi har fået valgt DSU-kandidater, og så gå i flyverskjul frem mod næste valg”

Vi kan være så stolte af vores indsats! Over hele landet har DSU’ere knoklet for deres lokale kandidater, og for de dagsordener, som vedrører alle de unge mennesker vi møder på vores vej. Lærepladser, psykisk sårbarhed og uddannelse var emner, som dominerede gennem hele valgkampen, og her havde DSU de klareste og stærkeste svar.

Dem får vi brug for i det nye år. For her skal vi veksle vores fantastiske valgresultat til konkret indflydelse. Vi vil ikke bare

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 2

Vi skal bl.a. møde to unge lønmodtagere, som konfronteres med et stadig mere usikkert arbejdsmarked. Så skal vi høre tre DSU’ere fortælle om deres personlige erfaringer med psykisk sårbarhed, som rammer flere og flere i vores generation.

Derudover skal vi møde initiativtagerne bag forandringsprojektet ”Et Faglært Sjælland”, der har forsøgt at udvikle politiske

Som mange af DSU’erens læsere måske ved, så har DSU i november foretaget et formandsskifte i utide. En enstemmig hovedbestyrelse har konstitueret mig som forbundsformand for DSU frem mod DSU’s ordinære kongres i 2018. Jeg vil gerne takke for den tillid som DSU har vist mig, og i samme omgang takke den afgående forbundsformand, Lasse Quvang Rasmussen, for sit virke og engagement i DSU. Jeg skal gøre mit bedste for at udvikle et større og stærkere DSU sammen med medlemmerne!

Glædelig jul og godt nytår fra hele redaktionen!

DSU’EREN / NR. 4 / ÅRGANG 96 / DECEMBER 2017 2 Leder DSU’EREN UDGIVES AF

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Frederik Vad Nielsen

MEDREDAKTØR

Line Sofie Gluud

REDAKTION

Julie Anine Noesgaard Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt August Solkær Nikoline Brockenhuus Rindung Victoria Elizabeth Welford Amalie Haun Anne Sophie Warberg Hækkerup

4 Siden sidst 6 Det er troen på idéer, der holder os i live Interview med Christian Fuhlendorff 10 Sammen om Et Faglært Sjælland Interview med Signe, Nikolaj og Emil 13 Voxpop på Facebook 10 Det har været guld værd!

Interview med Rosa og Kasper 18

Vi er netop ikke kun vores diagnose Interview med Tobias, Liselotte og LIne

KORREKTUR

21 Fagligt Indspark

FOTOS

22 Det sårbare arbejdsliv Interview med Rasmus Pedersen og Jonas Toubeily

Allan Rye Lyngs

Julie Anine Noesgaard (14-16,19) Stefan Cavalieri (1,2,6-9) Kristian Emil Petersen (11-12) Ida Hove (27)

DESIGN OG LAYOUT

www.grafiskafdeling.dk Ida Hove, Stefan Cavalieri og Kristian Emil Petersen

TRYK

Kailow Graphic A/S - oplag 4.500.

Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

25 Socialdemokrater i EU 26 Vores forældres generation har svigtet

Interview med Jeppe Kofoed 28 Kursusweekend Fotoreportage 30 Jeppes Dagbog 32 BAGSIDEN

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 3

SPECIAL

REDIGE abeth ia Eliz

RET AF

U’ere over intens valgkamp for DS Efteråret har stået på vores håre fejr vi ne kun ember hele landet. Den 21. nov til DSU og tat gende flot valgresul de arbejde med et bra er, blev mm ste lion mil d over en Socialdemokratiet. Me U’ere DS 46 ds sat ved Liste A. næsten hvert tredje kry ffede ska og r, ove det lan byråd blev valgt til regions- og Liog t tive r end både Alterna os flere valgte kandidate erpoest gm bor al ant me da sam beral Alliance. Vi fik end age med arti. I DSU’eren ser vi tilb ster som Dansk Folkep . mp gka val tisk en fantas glæde og stolthed på

rd Welfo

r Victo

Andr e mang as fra D S e med københ U Valby a Fran k Jen vnere, d var bare er én sen-p lakat var i ma af de er. stern e

r den gas i Sofie fra DSU Slagelse give ungdomspartier. re and de mod bat elde pan

tig et vig t er d n. e d å r eg by håndt at til kandid tyr på sine g n u s Som have

t at

Mette Frederiksen hilste på mange DSU kandidater under sin Danmarksturne: Her med Muhammed fra DSU Furesø.

Lasse o g Lis midler beth tog utrad i bru ition skydes g, da der skull elle kampag nefilm. e

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 4

Gør din pligt og kræ v din ret - også i ste mmeboksen.

org) i Aalb steren vælgerne. e m g r bo kab til e (og Simon vigtigt buds t e har

til regionsrådet Maria Gudme er kandidat ket psykiatri. styr en for slag et og slår

Det kræver mange frivillige kræfter at få sikret DSU’s første borgmesterpost.

Ingen valgkamp uden roser.

Der er hård kamp om de bedste pladser i lygtepælene.

Lidt

blæs

evej

r sto pp

er o s ikk e.

Gode form ål m samler pen ed sved på panden : ge ind til børn med DSU Midtjylland cystisk fib rose.

Glæden er stor på valgnatten.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 5

DET ER TROEN PÅ IDÉER, DER HOLDER OS I LIVE

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 6

INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen Line Gluud FOTOS AF Stefan Cavalieri

Foto: Stefan Cavalieri

Komikeren Christian Fuhlendorff tager i 2018 på turné med et nyt show, hvor han gennemgår menneskets historie. DSU’eren har mødt ham til en snak om, hvordan idéer og ideologier har skabt os.

Der er larm og trængsel i Ingolfs Kaffebar på Amager. Selvom at det er forholdsvist tidligt på eftermiddagen, er her fyldt op med studerende og barselsforældre. Her har DSU’eren sat den populære komiker Christian Fuhlendorff i stævne, til en snak om sit nye show ”Christian Fuhlendorff – går over i historien”. Idéen til showet udsprang af nogle spørgsmål fra hans lille datter, som gerne ville vide, om han egentlig altid havde været til.

”Tro er en af de første konstruktioner mennesker laver op i hovedet, for at forklare den verden vi lever i. Det er videnskaben i de spæde år, som udspringer af menneskers behov for at finde ud af hvem vi er. Tro er også det, der skaber sammenhængskraft og får mennesker til at arbejde sammen på kryds og tværs” siger han.

”Tro er en af de første konstruktioner mennesker laver op i hovedet, for at forklare den verden vi lever i”

Et så stort og filosofisk spørgsmål kaldte på en del research i verdenshistorien, og sådan blev de første spæde skridt taget.

Det handler om menneskets udvikling fra begyndelsen til nu, og stiller spørgsmålstegn ved den måde vi har indrettet os på. Tro, idéer og ideologi spiller en rigtig stor rolle.

IDÉERNE ER VORES FORUDSÆTNING

Det drejer sig selvfølgelig først og fremmest om religiøs tro. Men for Christian Fuhlendorff kan man egentlig også godt overføre det til andre idéer og ideologier – også af politisk karakter – som har domineret i menneskets historie. ”Vi mennesker havde ikke været her uden grundlæggende idéer. Alle men-

neskelige skabninger er tro, og det er idéer, som har defineret hvorfor vi gør som vi gør. Derfor har jeg i virkeligheden også stor respekt for både religiøs og politisk ideologi, og meget større end de fleste mennesker har i dag. Vi bør tage det meget mere alvorligt end vi gør. Det er vores fundament” siger han.

I de sidste årtier har der ellers herhjemme været en tendens til både at lægge politiske ideologier og religioner døde. I takt med udviklingen af vores moderne samfund, har mange følt behov for at tage afstand fra de ækle begivenheder i verdenshistorien, som er fundet sted i både den politiske og religiøse tros navn.

Derudover har velstandsudviklingen betydet, at tro er betragtet som noget overflødigt. Det har gjort det til et tabu at vedkende sig en stærk tro. Men for Christian Fuhlendorff kan det være en fejl. ”I dag har vi en idé om, at al tro er dårligt. Vi fortæller os selv at det er farligt, og kigger med skam tilbage på ting vi

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 7

”Tvivl og spørgsmål hjælper os med at blive på sporet. Det udvikler os og trækker os fremad”

har gjort – eksempelvis med kristne korsriddere og andre begivenheder, hvor vi selv har spillet en hovedrolle. Vi trækker altid de dårlige eksempler frem, og det er så trættende. I mit nye show prøver jeg at få folk til at huske på, at uden tro havde vi ikke været her. Vi behøver ikke alle sammen kaste os over den første og bedste idé eller tro, men vi bør anerkende og respektere det” siger han.

Det er ikke kun i Danmark at troen på de stærke idéer er blevet svækket. Overalt i verden har vi set etablerede partier vende sig mod deres ideologiske tankegods, og befolkninger har ved lokale og nationale parlamentsvalg i store dele af Europa sammensat nye og mudrede politiske konstellationer, som kan gøre det svært at få øje på de klassiske ideologiske skillelinjer.

”VI SKAL KUNNE TVIVLE”

For Christian Fuhlendorff er respekten og bevidstheden om vigtigheden af stærke idéer ikke ensbetydende med, at vi som mennesker skal dyrke ensretning og blindt følge ideologiske paroler. Hvis ikke tvivlen konstant ligger i os som et

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 8

værktøj, der tvinger os til at stille spørgsmålstegn ved det vi mener, så kommer vi ingen vegne. ”Vi skal altid gå efter dem, der finder sandheden. Det kan lyde lidt mærkeligt at jeg siger det, når jeg har talt om vigtigheden af, at vi er bevidste om troen og idéernes betydning. Men tvivl og spørgsmål hjælper os med at blive på sporet.

Det udvikler os og trækker os fremad.

Mennesker der mener, at de har fundet den endegyldige sandhed mangler noget balance” siger han og fortsætter,

og familien. Her er tvivlen afgørende” slår han fast.

Det kan ellers godt være svært at finde tvivlen i nutidens politiske debat. Efter at de store og samlende medier er på retur, og en digital virkelighed giver os mulighed for at reagere lynhurtigt og give vores holdning til kende, er der flere, der sidder i deres eget ekkokammer – ikke mindst på sociale medier. Måske netop derfor afholder Christian Fuhlendorff sig fra kaste sig frådende ind i den politiske debat på platforme som Facebook og Twitter.

”Facebook og Twitter er jo vor tids fakler og høtyve”

”Tag sådan noget som socialismen. Den har både ført noget godt og noget dårligt med sig. Det kendetegner også alle de andre grundlæggende idéer, som har spillet en afgørende rolle i menneskets historie og udvikling. Her er det sundt med tvivl og spørgsmålstegn. Jeg kan både se stor værdi og lykke i den kollektive tanke, og idéen om at vi har en stor stat som hjælper os. Men jeg kan samtidig også godt se værdien i at værne om individets frihed

”Facebook og Twitter er jo vor tids fakler og høtyve. Hvor man i gamle dage stormede et religiøst eller politisk møde, og kastede sig ud i fysisk kamp med dem man var uenige med, sidder man nu bag skærmen og deltager i noget der minder om det samme. Forskellen er bare, at det er blevet markant lettere at ”møde op” digitalt med fakler og høtyve. Der er ikke meget plads til tvivl i det rum. Det er en glidebane” siger han.

BLÅ BLOG CHRISTIAN FUHLENDORFF FØDT D. 15. NOVEMBER 1982 I TÅRNBY

• BALANCE HOLDER IDÉERNE I SKAK

Ordet ”tvivl” kan let kædes sammen med ordet ”balance”, og for Christian Fuhlendorff hænger de to ting sammen. Hvor han selv sætter sine kryds til valgene er ikke til at sige, men han ønsker at balancere mellem de grundlæggende idéer og ideologier. For ham hænger respekten for, og bevidstheden om, vigtigheden af idéerne sammen med en sund skepsis, og en trang til hele tiden at bevæge sig i skæringspunktet mellem dem. ”Vi har brug for idéer – men vi har også brug for at idéerne holdes i balance. En stor del af befolkningen i Danmark udgør en eller anden midtergruppe, som er nødvendig for at holde idéerne i skak.

Vi er mange som både ønsker et stærkt offentligt fællesskab og personlig frihed, og det er jo ofte ved at krydse de to ting, at vi finder løsningerne i vores land. Den balance er sund – men den kan kun lade sig gøre, hvis vi rent faktisk HAR de store grundlæggende idéer” slår han fast.

VORES IDÉER KAN GRO FAST

Idéerne er altså vigtige, fordi de er med til at finde det balancepunkt, hvor gode beslutninger for menneskers liv kan træffes. Men for Christian Fuhlendorff personligt kan den balance også bruges til at lege djævelens advokat, og udfordre stålsatte idéer i bestemte ekkokamre. ”Jeg forsøger ofte at gøre modstand mod de gængse idéer jeg møder i bestemte grupper. I mit eget kunstneriske miljø har de fleste den samme venstreorienterede tilgang til politik, og det

udfordrer jeg gerne. Det giver enormt meget mening for mig, at placere mig i et helt andet hjørne end det resten af et bestemt miljø gør. Idéer og firkantede opfattelser af hvordan verden ser ud skal brydes engang imellem. Ellers gror de fast,” slutter han.

Vi bryder op for at gå udenfor og tage nogle billeder til artiklen og forsiden.

Snakken fortsætter om stort og småt.

Selvom det kan virke langhåret og ude af trit med politisk arbejde at dyrke bevidstheden om idéernes betydning, så kan det måske hjælpe os til selv at blive endnu skarpere på vigtigheden af at skærpe vores eget ideologiske tankegods.

Der er brug for, at vi værner om og udvikler en stærk tro på vores politiske projekt. Det med til at sikre udviklingen af nye idéer og fremdriften i samfunds­ ændringer. Men der er omvendt også brug for, at vi stiller spørgsmålstegn ved vores tro, udfordrer vores holdninger og lade andre forsøge at bryde med vores opfattelser af, hvordan verden skal skrues sammen. På den måde sikrer vi at så mange som muligt er med ombord i samfundets udvikling.

Det er ved at blive mørkt og vi bevæger os hjemad. Christian Fuhlendorff bliver nok aldrig en helhjertet politisk debattør, og han har nok heller ikke ambitioner om at være det. Men måske kan hans nye stand-up show i 2018 bidrage til, at vi bliver endnu bedre til at finde ind til kernen af vores politiske idékamp?

HAR SIDEN 00’ERNE ARBEJDET SOM STAND-UP KOMIKER, TV-VÆRT, RADIOVÆRT, SKUESPILLER OG MANUSKRIPTFORFATTER

• FIK SIT GENNEMBRUD I 2007 MED ”MIT FØRSTE ONEMANSHOW”

• SIDEN HAR HAN LAVET SHOWET ”ENESTÅENDE”, ”FOR AT GØRE EN KORT HISTORIE LANG” OG DET ER LIGEGYLDIGT HVA’ ANDRE TÆNKER, IKKE?”

• HAN HAR LAVET LATE NIGHT SHOW PÅ NØRREBROS TEATER OG ARBEJDET PÅ P3

• I 2018 DRAGER HAN PÅ TURNÉ MED FØRSTE DEL AF ONEMANSHOWET ”CHRISTIAN FUHLENDORFF – GÅR OVER I HISTORIEN”

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 9

INTERVIEW AF Nikoline Rindung

SAMMEN OM

Anne Sophie Warberg Hækkerup

ET FAGLÆRT SJÆLLAND

FOTOS AF Kristian Emil Petersen

For mange unge og for samfundet er det et problem, at så få vælger at tage en erhvervsuddannelse. DSU Sjælland og repræsentanter fra ungdomsfagbevægelsen besluttede sig for at gøre noget ved problemet.

Vi møder tre af tovholderne bag projektet “Et Faglært Sjælland” en kold novemberaften i Roskilde, blot nogle få hundrede meter fra det sted, hvor de første gang satte sig ned med en fælles vision for øje: Flere unge i Region Sjælland burde tage en faglært uddannelse!

Signe Kaulberg er formand for DSU Sjælland, Nicolaj Elmeskov Mortensen er fra Metal Ungdom og Emil Bill Larsen fra 3F Ungdom. Alle repræsenterer de tre af de fire organisationer, som gik sammen om det ambitiøse forandringsprojekt.

De ville ud i byrådene i fire udvalgte kommuner, tale med politikerne og få konkrete løsninger stemt igennem, så kommunerne kunne gøre vejen fra folkeskole til erhvervsuddannelse lettere.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 10

FORSKELLIGE ORGANISATIONER - SAMME MÅL

Det hele startede med en fælles bevidsthed om et stort problem: Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse.

Da DSU Sjælland i efteråret 2016 satte sig ned for at skrive deres arbejdsprogram for 2017, blev de enige om, at de ville udvikle konkrete politiske forslag, som kunne være med til at løse problemet. De tog kontakt til 3F Ungdom, Metal Ungdom og Dansk El-forbund Ungdom, som med det samme var med på projektet. Med tre nye samarbejdspartnere

var en stor del af Arbejderbevægelsens ungdom samlet om et fælles projekt.

Idéen var stærk - og derfor var det slet ikke svært at få stablet et samarbejde på benene, fortæller Nicolaj: “En invitation er et rigtigt godt sted at starte”.

”Jeg var skoletræt, så jeg sad mere nede på kebabgrillen end på skolebænken”

DROPPEDE UD I 3.G

Noget af det der har givet gruppen bag “Et Faglært Sjælland” blod på tanden, er egne oplevelser med ikke at havne på den rette uddannelseshylde.

Mange fravælger en potentiel drømmeuddannelse, fordi lærere, vejledere, forældre og politikere fortæller børn og unge, at de skal tage en gymnasial uddannelse.

Foto: Kristian Emil Petersen

Derfor vælger rigtig mange unge at gå på det almene gymnasium, og derefter tage en faglært uddannelse - eller droppe ud af gymnasiet undervejs. For Emil Larsen var det netop den mentalitet der spændte ben for ham: “Jeg ville gerne have været datatekniker, men valgte gymnasiet, fordi jeg ikke var sikker på at få en læreplads. Jeg var skoletræt, så jeg sad mere nede på kebabgrillen end på skolebænken. I 3.g droppede jeg ud.”

sessnobberiet i folkeskole udryddes. Det skulle ske ved at lave nogle helt konkrete forslag, som ville gøre en forskel, og som hurtigt kunne implementeres ude i kommunerne. ”Mange politikere kan godt lide at tale abstrakt og bruge fine ord. Vi ville bare gerne have nogle forslag, man kunne forholde sig til.” fortæller Signe.

”Mange politikere kan godt lide at tale abstrakt og bruge fine ord. Vi ville bare gerne have nogle forslag, man kunne forholde sig til”

MÅL OG MIDLER FASTSÆTTES

Projektets tre mål blev hurtigt fastsat: For det første skal flere vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. For det andet skal flere havne på den rette uddannelseshylde. For det tredje skal uddannel-

DSU Roskilde, DSU Køge, DSU Slagelse og DSU Guldborgsund tog ud på lokale erhvervsskoler og gymnasier for at spørge de unge, hvad der havde betydning for deres valg af uddannelse.

Med sig havde de en god portion nysgerrighed, et spørgeskema i den ene hånd

og en kuglepen i den anden, og det fik de en hel bunke svar ud af. Signe fortæller: ”Vi brugte svarene fra spørgeskemaerne sammen med vores egne erfaringer til at finde på en række konkrete forslag til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Så diskuterede vi os frem til, hvilke forslag, der var de bedste, og det kom der en liste med fem forslag ud af.”

PROJEKTET SKABTE BEGEJSTRING

De fem forslag var obligatorisk erhvervspraktik, brobygning på erhvervsuddannelser, faglige forældremøder, mere faglig studievejledning og den praktiske projektopgave.

Det viste sig hurtigt, at projektgruppen havde ramt rigtigt. Allerede fra starten var der stor interesse for forslagene fra politisk side. ”Vi begyndte at arrangere forhandlingsmøder med forskellige politikere i sam-

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 11

Fotos: Kristian Emil Petersen

arbejde med de fire udvalgte DSU-afdelinger. Vi havde også talt om, at vi skulle mødes med nogle 3F’ere og Metal’ere, men vi kom simpelthen aldrig til det, fordi politikerne bare fra starten var ret begejstrede for det.” fortæller Signe.

HVAD MED FREMTIDEN?

Det var en sand succes at samarbejde på tværs af ungdomsorganisationer. At finde fem konkrete forslag var et godt sted at starte, og hele projektet endte med at føre til flere politiske forandringer, end nogen havde turdet håbe på. Projektet bidrog altså til at flere muligvis kommer til at tage en erhvervsuddannelse i Region Sjælland, men vejen er stadig lang.

“Virksomhederne skal bære deres del af ansvaret, og så skal politikerne droppe alle de nedskæringer”

”Ja, vi havde faktisk ikke rigtig brug for at presse på andre steder fra.” tilføjer Emil. ”Den praktiske projektopgave kom ind i folketinget med det samme, og den er der flertal for, så nu skal den bare stemmes igennem”.

Guldborgsund Kommune og Roskilde Kommune vedtog alle fem forslag, så også her var opbakningen stor.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 12

Hvis Signe skal drømme stort for fremtiden, så skal der ske noget i folkeskolen.

Der skal børn og unge have flere håndværksmæssige fag med engagerede lærere, der måske selv er faglærte. Emil

mener, at det vil hjælpe, hvis der indføres lærlingeklausuler og kædeansvar for alt offentligt byggeri. Nicolaj er enig og tilføjer: “Virksomhederne skal bære deres del af ansvaret, og så skal politikerne droppe alle de nedskæringer. Det hjælper ikke, at der er flere, der tager en erhvervsuddannelse, når der ikke en gang er kapacitet til dem, der går der nu. Maskineri og materiel på uddannelserne - det var ikke nyt dengang min far tog sin uddannelse. Det går jo ikke.”.

Med den afsluttende bemærkning siger vi farvel til Signe, Emil og Nicolaj. Indtil videre er deres projekt afsluttet, men måske kommer vi til at høre mere fra gruppen i fremtiden.

REDIGERET AF Julie Steenbuch Holt 9

VOXPOP PÅ

D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK! Victor Johannes Møller Christensen 27. oktober 15.32

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 27. oktober

Hvad er vores generations største udfordring anno 2017?

Nanna Silke Ploug Pedersen • 27. oktober 13.42 Mulighederne er mange - informationen er få.

Unge i dag får stukket så mange muligheder i hånden, men får ikke tilstrækkelig hjælp til at finde vejen.

Sofie Kümpel • 10. november 18.52 Vi har en kæmpe udfordring i, hvor skævt vi uddanner - vi har brug for, at vores generation bliver mere opmærksomme på, hvilke uddannelser der kan give job og skabe gavn for vores fælles samfund.

Erik Unold Andersen • 27. oktober 14.57 Samfundet har udfordringer med, at væksten skal være høj, men produktionen og resurseforbruget lavt.

Astrid Thilkjær Frier • 10. november 11.42 Vores generations største problem er frygten for at være en fiasko. Der er for mange hierarkiske normative underliggende strukturer, der har stor magt, og skaber en dårlig sammenhængskraft, usunde mennesker og usunde relationer.

At gøre politik til noget for alle. Der er skabt en akademisering af den politiske kultur og politik, og dermed rykker lovgivningen sig længere væk fra borgerne. Flere med en karriere, som de bruger som grundlag for deres politik, skal ind i politik, og der skal være færre, hvis karriere udelukkende er politik.

Daniel Poulsen • 27. oktober 14.16 Stress, pres og depression. Forventningerne er tårnhøje, tid er knap, og du må ikke vise skrøbelighed.

Caroline Victoria Christensen • 10. november 14.21 Vores generations største udfordring er at overbevise folk om at engagere sig politisk! Vi lever i en verden med mange stigende alvorlige problemer, som er skadelige for friheden og demokratiet. Ungdommen bør tage disse problemer mere alvorligt, indse, at der stadig er mange vigtige kampe at kæmpe og engagere sig mere for at sikre, at vores verden efterhånden bliver et bedre sted og stadig eksisterer!

Anne Kathrine Dalsgaard • 10. november 13.55 Vores største udfordring er, at vi skal have indfriet alle 17 verdensmål, gerne så hurtigt som muligt

Emil Balling • 27. oktober 13.47 Den største udfordring er, hvordan vi sikrer et trygt arbejdsmarked i fremtiden på trods af stigningen i vikarjobs og kortids-kontrakter.

DSU’EREN DSU’ERENDECEMBER OKTOBER 2016 2017 SIDE 13

DET HAR VÆRET GULD VÆRD! DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 14

INTERVIEW AF Mads Hvidbjerg Amalie Haun FOTOS AF Julie Anine Noesgaard

“Dét, “Ung til Yngre” -undervisning kan, er at tage emner op, som er svære for lærerne”

Fotos: Julie Anine Noesgaard

I en tid hvor ungdommen kæmper med sexsygdomme, forvrængede kropsidealer og sexmobning, satte DSU Aarhus sig for at kæmpe denne kamp. DSU’eren har talt med to af forandringsprojektets tovholdere.

Det er en kold novemberaften, da DSU’erens udsendte ankommer til Aarhus Rådhus. Udefra virker den gamle bygning fra 1940’erne gold og trist, men indeni bliver vi modtaget af en brændende varme af kunst og politik. Et stort maleri af afklædte mennesker pryder Rådhusets hall. Kulturhovedstaden lever op til sit nye navn.

Vi bliver mødt med store smil af henholdsvis Rosa Sulaiman og Kasper Enevoldsen fra DSU Aarhus: “Velkommen til Aarhus,” udbryder de. Der er en grund til, at man kalder det smilets by. De er stolte af at være århusianere. At det netop er på det fredede rådhus, vi skal mødes, er der en speciel grund til. Det var nemlig her, at byens DSU’ere næsten fik deres forandringsprojekt “Sex på Skoleskemaet” med på kommunens budget.“ ”Vi synes ikke, at seksualundervisningen i folkeskolen har fulgt med udviklingen.

Specielt ikke, når vi kigger på de sociale medier og stigningen i sexmobning. At 8 ud af 10 piger i dag synes de er for tykke er et kæmpestort problem. Moderne seksualundervisning bør favne sådanne emner,” siger Kasper Enevoldsen. Rosa Sulaiman nikker anerkendende: “Ja, vi bør gentænke hele måden vi har seksualundervisning på.”

SEKSUALUNDERVISNING FOR ALLE

Kasper Enevoldsen er aktiv i DSU Aarhus, og Rosa Sulaiman er bestyrelsesmedlem i samme afdeling. Begge har de siddet i styregruppen for kampagnen. At det netop var seksualundervisning, de skulle lave kampagne om var lettere tilfældigt. Det var et politisk tema op til Skolevalget, og efter en tema-måned om netop seksualundervisning blev det en varm politisk kartoffel for afdelingen.

Både Kaspers og Rosas ivrighed efter at fortælle om kampagnen vidner om to unge menneskers gåpåmod. De har taget emnet til sig og gjort det til en mærkesag for DSU Aarhus. En mærkesag med stor opbakning fra blandt andre folkeskoleelever, ungdomspartier og den socialdemokratiske byrådsgruppe.

RESEARCH, RESEARCH, RESEARCH

Men det kræver hårdt arbejde og planlægning at køre et forandringsprojekt.

Især hvis man skal have bred opbakning til det. Arbejdsgruppen begyndte derfor at dykke ned i diverse undersøgelser og var til møder med Aarhus Kommune. ”Her fandt vi ud af, at Aarhus kommune havde et samarbejde med Sex og Samfund. Et samarbejde hvor Sex og Samfund tilbød “Ung til Yngre”-undervisning på flere af Aarhus’ folkeskoler - bare ikke

dem alle. Det var et projekt, vi gerne ville have til at gælde på alle skoler,” fortæller Rosa Sulaiman. “Dét, “Ung til Yngre”-undervisning kan, er at tage emner op, som er svære for lærerne. Det er nemlig udefrakommende undervisere fra Sex og Samfund, der står for undervisningen. Ifølge spørgeskemaundersøgelser får både eleverne og lærerne mere ud af det,” fortsætter Rosa. Kasper nikker anerkendende.

ET INTEGRATIONSVÆRKTØJ

Og vigtigheden af, at de unge får en kvalificeret seksualundervisning (og får noget ud af den) skal bestemt ikke underkendes. Det ses i lyset af, at der de seneste år har været en stigning i antallet af seksuelt overførte sygdomme i Region Midtjylland. Desuden er sexmobning, forvrængede kropsidealer, seksualitet og identitet også vigtige temaer at tage op i seksualundervisningen anno 2017.

Til sidst har det også en integrationsmæssig fordel: “Emner som sex, krop, kønsidentitet og seksualitet generelt, er tabubelagt i nogle hjem og kulturer.

Og her er det altså folkeskolens ansvar, som den dannelsesinstitution den er, at hjælpe dem, der ikke kan tage den snak derhjemme,” siger Kasper Enevoldsen.

Rosa Sulaiman stemmer i; “Seksual-

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 15

Foto: Julie Anine Noesgaard

“Det har været så rørende at se, at folk har løftet i flok”

undervisningen er bare et vigtigt element i at kunne leve sit liv frit, og som den man er.”

KAMPEN OM BUDGETTET

Efter alt dykkerarbejdet måtte arbejdsgruppen svømme op til overfladen, og kampagnen begyndte at tage form. Blå Mandag stod DSU Aarhus parat på den aarhusianske gågade. Med store plakater af unge mennesker i undertøj var DSU’erne klar til at tage en snak om seksualundervisning med de nyudklækkede konfirmander. Og opbakningen til kampagnen kunne tydeligt mærkes - både fra de unge og deres forældre. Hele to nye meldte sig ind i den socialdemokratiske kamp, og over 300 konfirmander gav deres underskrift til kampagnen. Dermed var grundlaget for et forslag til byrådet lagt.

“Vi skrev et 26 siders langt forslag med bilag og undersøgelser, som den Socialdemokratiske byrådsgruppe kunne bladre igennem. Ud af de tre forslag vi havde, var det “Ung til Yngre”-undervisningen, som Socialdemokratiet valgte at tage med til budgetforhandling,” siger Rosa Sulaiman. At arbejdsgruppen gjorde så meget ud af det, mener hun var en af årsagerne til, at de fik Socialdemokratiet med på vognen. Des-

værre kom forslaget ikke igennem, men kampen er stadig ikke tabt. “Jeg vil stadig gerne arbejde videre med projektet - Det tror jeg også resten af DSU Aarhus vil. Jeg tror, det er en kamp, vi bliver nødt til at tage internt i DSU, da det er så vigtig en sag. For hvis antallet af sexsygdomme står så dårligt til i en by som Aarhus, kan jeg kun forestille mig, at det står lige så dårligt til i København eller Odense,” fortæller Rosa Sulaiman. Kasper Enevoldsen tilføjer; “Men vi skal også lige snakke med vores byrådsgruppe om hvorfor, forslaget ikke kom igennem. Vi skal have en dialog og en konstruktiv debat med dem.”

FORANDRINGSKAMPEN FORTSÆTTER

DSU Aarhus har på trods af det lidt skuffende resultat stadig fået noget ud af kampagnen. Rosa Sulaiman og Kasper Enevoldsen virker på ingen måde skuffede. For med to nye medlemmer i bagagen og et nyvalgt byrådsmedlem, Anders Winnerskjold, der har gjort bedre seksualundervisning til sin mærkesag, så har kampen været det hele værd. Og den fortsætter: “Vi er selvfølgelig ikke kommet i mål.

Vi skal have forslaget igennem i byrådet, og det skal bare være prangende,” siger Rosa Sulaiman med kampgejst i

“Men så længe vi bare har fået engageret én, så har vi gjort det vi skulle”

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 16

stemmen. “Men så længe vi bare har fået engageret én, så har vi gjort det, vi skulle,” fortsætter hun. “At det heller ikke kun er folk fra bestyrelsen, som har siddet med i arbejdsgruppen er jo også positivt. Det siger bare helt vildt meget om, hvor engagerede folk er,” siger Kasper Enevoldsen. Rosa Sulaiman afslutter; “Det har været så rørende at se, at folk har løftet i flok. Alt, hvad vi har gjort af gågadekampagner og skrevet af læserbreve, har betydet en reel forskel for den enkelte unge.

Det har været guld værd!”

TRE GODE RÅD FRA ROSA OG KASPER: 1. VÆR STÅLSAT:

Et forandringsprojekt kan tage lang tid. Det kræver vilje og principfasthed.

2. BRUG DIT NETVÆRK

Involver partiets byrådsmed lemmer – Det er dem, der skal vedtage projektet!

3. SÆT ET KLART MÅL

Find et klart og solidt mål.

Man skal have noget at arbejde hen mod.

Jeg mangler en læreplads

I’ R

EJ

G

DE

Benjamin, 18 år

G O DT A R

B

Benjamin og 12.000 andre unge mangler lige nu en læreplads. Om få år mangler Danmark 70.000 faglærte. Hjælp os med at skaffe lærepladser til alle.

Skriv under på Lærlingeløftet.dk

VI ER NETOP IKKE KUN VORES DIAGNOSE

INTERVIEW AF Julie Steenbuch Holt FOTOS AF Julie Anine Noesgaard

Hvad sker der egentlig når psyken knækker? DSU’eren har talt med tre DSU’ere om unge og psykisk sårbarhed i et samfund, hvor præstation og karakterræs fylder mere og mere.

Efteråret har for alvor ramt Danmark.

Det mærkes tydeligt i stemningen på caféen og regnen, der slår mod ruderne. Tobias, Liselotte og Line sidder om et rundt bord på Joe and the Juice på Odense Banegård. Stearinlysene varmer herinde, men udenfor er der koldt og mørkt. Netop den mørke side af det at være menneske er noget, vi kommer til at tale om i dag.

“JEG VIDSTE DER VAR NOGET GALT”

Tobias Krogh Møller var 12 år gammel, da hans far blev sygemeldt og efter halvandet år blev indlagt på psykiatrisk afdeling første gang.

“Det vendte fuldstændig op og ned på alting, fordi mange af de træk, der er i bipolar, har jeg bare set som en del af min far. Lige pludselig kom der medicin ind i det, og jeg var sindssygt bange for, hvad omverdenen ville sige”, husker Tobias.

Det havde også store konsekvenser for Tobias. Han kunne ikke færdiggøre 3.g som planlagt, da han gik ned med stress lige inden eksamenerne i slutningen af skoleåret.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 18

“Det tog mig virkelig lang tid at erkende, at jeg skulle snakke med en, og i dag har jeg gået til psykolog i halvandet års tid”, siger han.

Liselotte Lykkemark blev mobbet i de yngre klasser. Det startede blødt, men eskalerede, og hun fik nærmest tæsk af sine klassekammerater. Efter at have skiftet skole i 6. klasse gik det egentlig godt, men det varede kun til 9. klasse, hvor Liselotte begyndte at at have det dårligt, når hun stod op om morgenen.

“Jeg kunne ikke forklare hvorfor, men jeg vidste, at der var noget galt. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at når jeg cyklede i skole, var det som om, jeg cyklede ind i en mur, og alt luften blev slået ud af mig”, siger hun. Liselotte fik senere diagnosen angst.

Også Line Høvik Søby blev udsat for alvorlig mobning. Det var i 2. klasse, men først mange år senere opdagede hun selv og omverdenen, at hun ikke havde det godt.

jeg begyndte at lægge mærke til, at jeg ikke havde det som andre. Det var ikke normalt at få så store nedture”, siger Line. Det hele kulminerede for hende, og efter nedturen gik hun ind i en manisk periode. Line er blevet diagnosticeret med bipolar lidelse.

MAN FØLER SIG ALENE

En af udfordringerne ved vores samfund er, at alle skal passe ind. Unge oplever i stigende grad at skulle præstere for at komme frem i livet. Der er ikke plads til at være sårbar. Man skal vise robusthed, og den robusthed får mange ikke med i rygsækken. Det betyder blandt andet, at unge, der oplever knæk på psyken, ender med at føle sig meget alene.

“Jeg tror, man føler, at man er unik og ene omkring det. Ikke at man føler sig speciel, men man føler, at man kun er sig selv. Det er klart. Det er svært at få omverdenen til at forstå, når man ikke selv forstår”, siger Tobias.

Der nikkes rundt om bordet.

“Det var først da jeg startede på Oure Kostskole i gymnasiet som 16-årig, at

“Dengang forstod folk ikke, hvorfor

Foto: Julie Anine Noesgaard

jeg var super tarvelig, eller hvorfor jeg ikke kom i skole. Da jeg blev indlagt og begyndte at tale åbent om det, var jeg virkelig overrasket over, hvor godt folk tog imod det”, siger Line.

AT FÅ EN DIAGNOSE GØR DET NEMMERE

Netop det at blive indlagt, få en diagnose eller i hvert fald få ord på sin tilstand, har alle tre oplevet som positivt, fordi det gjorde, at de selv kunne forholde sig til det. Samtidig gav det dem mulighed for at forklare andre, hvordan de havde det.

Det betød, at omverdenen begyndte at forstå dem.

“Det har været fantastisk at få en diagnose. Der er meget kritik med, at vi giver for mange diagnoser. Men for mig har det gjort, at jeg ikke føler, at jeg er min diagnose”, siger Line.

let en diagnose, men ville i dag gerne have haft det.

Diagnosen har også gjort, at nogle følelser forbundet med det at være psykisk sårbar eller have en psykisk lidelse ikke er så stærke mere. Alle tre kommer ind på, at ‘skam’, ‘selvbebrejdelse’ og ‘skældud på sig selv’ har fyldt meget.

PSYKISK SÅRBARHED I DSU

Snakken falder naturligt på DSU, medlemmernes rolle og betydningen for de tre mennesker.

”Der er mulighed for at få sat ord på det, man går rundt med”

“Der er mulighed for at få sat ord på det, man går rundt med.

Jeg ved nu, hvad det er, og at jeg kan få hjælp til det. Jeg havde gået og følt mig forkert og unormal, og lige pludselig er det okay”, siger Liselotte, og Tobias fortsætter: “Man har et ord for det. Det må være så normalt, for ellers ville man ikke have et navn for den diagnose”.

Tobias frabad sig på det tidspunkt at få stil-

Frygten for, hvordan de ville blive mødt i organisationen, har fyldt, men DSU har været et godt sted at være. Det er endda blevet bedre i dag, fordi psykisk sårbarhed og psykiatrien er kommet på dagsordenen.

“Jeg kan huske, at jeg har været med til at sætte det på dagsorden. Jeg stod på kongressen i 2014, hvor jeg fortalte min egen historie på talerstolen. Bagefter skrev Christine Antorini på Facebook, at hun håbede, vi ville gå en lysere fremtid i møde og kunne være åbne omkring det”, siger Liselotte.

For Line har DSU taget overraskende godt imod hende og hendes diagnose.

“Jeg var overrasket over, hvor meget folk er der for en. Jeg frygtede for at være åben omkring det, fordi jeg ikke ville have, at folk skulle se mig som svag, hvis folk lige pludselig ikke ville arbejde med mig”, siger hun. Alle tre nikker, og Tobias betegner DSU som sit “frirum”.

Det kan virke voldsomt for dem, der ikke har haft psykisk sårbarhed tæt inde på livet, at høre andre gå igennem det. Men Tobias, Liselotte og Line vil ikke ses som ofre. De er ikke ofre, de er ikke syge, og de ønsker ikke medlidenhed; de ønsker blot forståelse fra omverdenen.

“Jeg ser mig selv som psykisk sårbar, ikke som psykisk syg, for jeg er ikke syg. Det er ligesom med min diabetes, som jeg ikke kalder sukkersyge. Det er noget jeg har, og så længe jeg kan behandle det, kan jeg leve med det, og så er jeg ikke syg”, siger Liselotte.

Derudover pointerer Line, at det også er vigtigt, at tage en ironisk distance til det, så man netop kan joke med det.

“Nogle gange har jeg også den sarkastiske tilgang, altså ‘jeg er sindssyg, og jeg har det på papir’”, siger hun.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 19

Alle rundt om bordet griner. De er alle enige om, at de har gode liv, selvom der er nogle ting, de kæmper mere med end andre.

“Jeg er på min fjerde psykiater, men først nu er der en psykiater, der har spurgt ind til min angst. De andre er gået fuldstændig forbi angst-delen, selvom jeg jævnligt igennem det seneste halvandet år har haft angstanfald. Nu føler de, at de næsten er færdige med kassen med bipolaritet.

Jeg har et halvt år tilbage af mit forløb, så nu kan vi begynde at tale om angsten”, siger Line.

Tobias har desuden også oplevet stor mangel på fokus på de pårørende til brugere af psykiatrien.

snakke med os. Vi fik tilbudt gruppeterapi, men jeg vidste ikke, hvad det var og var bange for at presse mig på. Og det var det”, siger han. For Tobias var det også rigtig frustrerende at blive holdt uden for sin fars behandlingsforløb.

”Min søster og jeg fik to samtaler, og vi var heldige”

LØSNINGEN ER KOMPLEKS

Frustrationen over psykiatrien kan mærkes hos alle rundt om bordet. Psykiatrien mangler ressourcer og er sat for meget i kasser, som ikke kan spille sammen. Både hvad angår mulighederne for behandling og behandlingsmetoderne.

“Jeg var på et tre-måneders angstkursus, og der behandlede de mig som menneske, samtidig med at de behandlede min angst. Vi var 10 individer med den samme diagnose, men vi blev behandlet forskelligt”, siger Liselotte.

“Min søster og jeg fik to samtaler, og vi var heldige, at vores mor tog en masse

“Hverken en psykiater eller en psykolog har spurgt ind til os, der kendte ham.

Problemstillingen har været, at min mor er behandler i psykiatrien, og min far har været patient, så psykiatrien har lidt forventet, at min mor også stod som behandler derhjemme. Der mangler denne her grundlæggende inddragelse af pårørende, som ville gøre en kæmpe forskel”, siger han.

TOBIAS, LISELOTTE OG LINES FORSLAG TIL, HVORDAN PSYKIATRIEN KAN FORBEDRES

HVAD?

Der er i dag

en organisation, som tilbyder

SAMTALER OG RÅDGIVNING TIL UNGE EN INVESTERING PÅ

2,3 MIO. KR.

til drift af ét headspace-center i ét år

giver et

der er ca.

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST PÅ

13,9 MIO. KR.

headspace centre

450

fra september 2013 til december 2016 var der headspace brugere fra

FRIVILLIGE i headspace

(i år 5)

• Grundlæggende inddragelse

17

uanset den enkelte unges udfordringer

som i gennemsnit lægger 12 timer om måneden

KR. INVESTERET

KR. (i år 5) svarende til et årligt Social Return On Investment (SROI) på 40%

Den samlede årlige samfundsøkonomiske værdi af arbejdet i headspace er

221,6

84

78%

af brugerne svarer, at de oplever, at det har hjulpet dem

MIO. KR.

der er længere tid i psykiatrien, så man ikke skal tilkæmpe sig en plads Samfundet skal se værdien af forebyggelse Det frivillige rådgivningstilbud Headspace skal ud til flere dele af landet og kunne tilbyde gratis psykologhjælp, hvis de vurderer, at der er behov for det Flere frivillige udslusningstilbud som SIND Ungdomsklubber.

Undgå stigmatisering i psykiatrien ved også at ansætte tidligere brugere af psykiatrien Kvalitet i tvang og medicinering.. Succeskriteriet skal handle om, at flere mennesker får det bedre Mere fleksibilitet, empati og individuel behandling.

Mennesker oplever ting forskelligt, og derfor kan man hverken diagnosticere eller behandle ud fra et skema Vi skal tænke over, hvordan vi taler om psykisk sårbarhed og psykiske lidelser på. Man kan godt have det svært og være ked af det uden at have en psykisk lidelse.

•

•

”MEGET” eller ”RIGTIG MEGET”

hen over en 5-årig tidshorisont

kommuner

i headspace (Social Cost Benefit Ratio)

af de pårørende

• Frie og åbne senge for de,

•

ER AFKASTET

FOR HVER

at komme i headspace

•

•

E N S O M H E D

JOB OG UDDANNELSE

PSYKIATRISK DIAGNOSE

For 26 pct. af dem, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, var ensomhed en medvirkende årsag til, at de opsøgte headspace

For 26 pct. af dem, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, var job eller uddannelse en medvirkende årsag til, at de opsøgte headspace

16 pct. af dem, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, havde en psykiatrisk diagnose, da de opsøgte headspace

EFFEKT

EFFEKT

EFFEKT

50%

70%

svarer, at de blev hjulpet

svarer, at de blev hjulpet

”MEGET” eller ”RIGTIG MEGET”,

”MEGET” eller ”RIGTIG MEGET”

”MEGET” eller ”RIGTIG MEGET”

HJÆLPES EN UNG

HJÆLPES EN UNG

VÆRDIEN

ved at hjælpe en person ud af ensomhed er sat til

6.920

KR.

i headspace

i headspace

tilbage til job eller uddannelse, er værdien heraf sat til

35.065

•

50%

svarer, at de blev hjulpet mens kun 18 pct. svarer, at de blev hjulpet ”lidt” eller ”slet ikke” i headspace

kr.

med angst eller depression, er dette værdisat til

102.703

KR.

Grafik fra rådgivningsinitiativet headspace, der viser værdien af offentlige og private tilskud til organisationen. Samfundet er den store vinder, når unge hjælpes på rette vej.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 20

•

ARTIKEL AF Mads Rasmus Pedersen, Formand, Metal Ungdom

Stop

BESPARELSERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Hvis regeringen vil være med til at støtte op om det opsving vi oplever i Danmark lige nu, så er de nødt til, en gang for alle, at droppe omprioriteringsbidraget.

Heldigvis lykkedes det her i efteråret, ved den indgåede trepartsaftale, at fjerne besparelsen på næsten 450 mio. Men det er på ingen måde en holdbar løsning, for i 2019 skal skolerne igen spare. Samtidigt mangler virksomhederne i den grad dygtig og faglært arbejdskraft.

ERHVERVSVENLIG REGERING?

Det er underligt, at en såkaldt ‘erhvervsvenlig’ regering mener, at skattelettelser er vigtigere end at sikre, at virksomhederne kan få adgang til den arbejdskraft, som de i den grad mangler. Samtidig med, at man gør det umuligt for erhvervsskolerne at gøre deres uddannelser attraktive.

Der skal bruges flere penge på at styrke vores erhvervsuddannelser, så vi kan give de unge mennesker gode faglige uddannelser, og så de danske virksomheder fortsat kan være konkurrencedygtige og tjene penge hjem til Danmark, som kan investeres i vores fælles velfærd. Allerede i dag mangler virksomhederne faglært arbejdskraft, som f.eks. klejnsmede og industriteknikere, og frem mod 2025 vil denne mangel kun stige, til et sted mellem 44.000 og i værste fald 90.000.

FLERE LOKALE UDDANNELSER

skole. Jeg kan dog ikke forstå, hvordan det hænger sammen med, at vi ser denne her udsultning af erhvervsskolerne – regeringen siger ét, men gør noget andet. Intentionerne i trepartsaftalen, der blev indgået sidste år, er bestemt gode, men hvad nytter det at oprette 8.000-10.000 flere praktikpladser, hvis der ikke er nogle unge som tager en erhvervsuddannelse, netop på grund af, at forholdene på skolerne er dalende, og uddannelserne centraliseres?

Alle undersøgelser viser, at når unge skal vælge en ungdomsuddannelse, orienterer de sig mod de tilbud, som ligger i deres lokalområde. Så hvis f.eks. smedeuddannelsens grundforløb på den lokale erhvervsskole lukker, så vil disse unge mennesker vælge anden uddannelse, og de lokale smedevirksomheder vil blive endnu mere udfordret på at få de lærlinge, de har brug for at uddanne.

Min egen oplevelse er, at skolerne er pressede på pengepungen, og jeg kan allerede i dag mærke hvordan det rammer undervisningen, da skolerne på ingen måde kan siges at have moderne udstyr, og det kan også mærkes ude på værkstedet. Skolerne skal kunne tilbyde os lærlinge gode rammer at blive undervist i, og det mener jeg helt bogstaveligt at vi har krav på. Vi er nødt til, i fællesskab, at sige stop for disse besparelser, for vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

Sammen med omprioriteringsbidraget rammes skolerne også på økonomien ved et faldende elevtal. I 2017 var det knap 48.400, og i 2018 er det forventeligt med 21.200 årselever, ifølge undervisningsministeriet. Dermed rammes skolerne også på taxametertilskuddet som de får pr. elev. Jeg vil desværre ikke blive overrasket, hvis vi, inden for de kommende år, ser flere fyringsrunder, fusioner og lukning af erhvervsskoler.

STOP UDSULTNINGEN AF ERHVERVSSKOLERNE

Regeringen har en målsætning om, at hver fjerde ung, i 2020, skal gå direkte fra folkeskolen og ind på en erhvervs-

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 21

HVAD ER SVARET PÅ DET USIKRE ARBEJDSLIV?

INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen

Atypiske og usikre løn- og ansættelsesvilkår udfordrer vores generation og mange frygter, at tiden løber fra deres tempo og kompetencer. Nu skal vi møde to, som kender den frygt. ”Det er simpelthen så forrykt!”. Lagerog transportoperatør Rasmus Pedersen fra Aabenraa, som også er medlem af 3F Ungdom, er klar i mælet. Han forstår ikke, hvorfor systemet modarbejder ham, når han faktisk har taget konsekvensen af de fremtidige jobudsigter i sit fag, og forsøgt at skifte uddannelsesog arbejdsspor.

”Det gør min tilværelse meget usikker og påvirker min familie meget, at jeg har skulle trækkes igennem det her forløb.

I stedet for at sikre, at os, der tager ansvar for vores egen fremtid og gerne vil skifte spor, kan gøre det, så spændes der ben for os. Det giver ingen mening” siger han frustreret.

om udviklingen ender med at løbe fra deres kompetencer. Automatiseringen og digitaliseringen påvirker alle dele af vores uddannelsessystem, og mange tager konsekvensen og forsøger at skifte spor. Men da Rasmus aktivt forsøgte at forhindre et muligt atypisk arbejdsliv, fik han ikke lov til det.

For 10 år siden blev han uddannet lager- og transportoperatør. I dag er hans klare fornemmelse, og de meldinger han får fra eksperter og politikere i den offentlige debat, at der kun bliver mindre at lave for lagerarbejdere i fremtiden.

Rasmus’ historie er ikke enestående. På trods af fine væksttal og høj beskæftigelse, bliver flere og flere bekymrede for deres fremtidige arbejdsliv. Som I kan se på billedet rammes især de unge af atypiske ansættelser. Flere og flere arbejder under disse atypiske ansættelser, som eksempelvis kan være tvungen deltid, korttidskontrakter og som vikarer.

For de mennesker, der tvinges ud i disse ansættelser, bliver fast grund under fødderne på arbejdsmarkedet noget de skal kæmpe benhårdt for.

USIKKERHEDEN VOKSER

”Alle kan se, at der mangler elektrikere i vores samfund og at behovet bliver større. Alle parter vinder på, at jeg skifter branche. Jeg har gennemført grundforløbet, men som voksenlærling kan jeg ikke få støtte til mester, fordi min uddannelse ikke anses som værende forældet. Så jeg skal gå ledig et halvt år først, med alt hvad det indebærer af usikkerhed for min familie. Det er ikke fair” slår han fast.

Derfor vil han i lære som elektriker – et fag der akut mangler hænder og hvor arbejdsløsheden er lille. Men stive regler i systemet betyder, at mester ikke får de 40 kr. i timen i tilskud for at have ham som voksenlærling, før han har gået ledig et halvt år. Så familiefaderen fra Aabenraa, med to børn, er røget på dagpenge.

DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 22

En voksende gruppe under uddannelse bliver også mere og mere nervøse for,

Det er ikke kun folk som Rasmus, der forsøger at skifte helt spor og har mødt modstand gennem den beslutning, der er bange for om systemet arbejder for dem eller imod dem. Også unge med stabile job-

FIGUREN VISER ANDELEN AF DELTIDS- OG MIDLERTIDIGE ANSATTE FORDELT PÅ ALDER, I 2015 25%

20%

15%

10%

Midlertigt ansatte Deltidsansatte

05%

00% 25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

Kilde: Danmarks Statestik

udsigter har oplever usikkerheden og frygten for om tiden løber fra det som samfundet har lært dem.

KAN JEG FØLGE MED UDVIKLINGEN?

området, og de systemer jeg er blevet oplært i at bruge på min uddannelse, kan ofte være nogle helt andre end dem jeg får hænderne i ude på en arbejdsplads. Jeg frygter at min uddannelse halter efter arbejdsmarkedets tempo” siger han.

”Jeg har lært nogle fede ting, men jeg er bekymret for, om jeg har fået redskaberne til at følge med udviklingen”

Jonas Toubeily er i lære som IT-supporter i et firma uden for Vordingborg og medlem af Metal Ungdom.

Han elsker at arbejde med IT og er i udgangspunktet meget fortrøstningsfuld når det kommer til jobudsigterne. For ham handler bekymringen for fremtiden mere om, hvorvidt uddannelsessystemet egentlig har klædt ham på til den galopperende udvikling, som arbejdsmarkedet på IT-området er inde i. ”Jeg har lært nogle fede ting, men jeg er bekymret for, om jeg har fået redskaberne til at følge med udviklingen.

Udviklingen går mega hurtigt på IT-

Det er ikke kun en frygt han selv bakser med. Også andre lærlinge han kender har det på samme måde. I et fag, hvor konkurrencen kun bliver større, er det nødvendigt at få redskaberne til at være tilstrækkeligt omstillingsparat og klar til at arbejde med nye systemer.

net. Selvom vi er nogenlunde sikre på at få et arbejde nager tvivlen stadig” slutter han af.

VÅGN OP, POLITIKERE!

Rasmus og Jonas rammes af usikkerheden på forskellige måder. Men fælles for dem begge er, at de stiller spørgsmålstegn ved om vores samfund er gearet til at håndtere et helt nyt slags arbejdsmarked, med helt andre spilleregler end dem vi er vant til. Den yderste konsekvens af at samfundet IKKE er det, er endnu flere atypiske ansættelser.

Bønnen til politikere er derfor klar: Skab et uddannelsessystem og et arbejdsmarked der sikrer tryghed, sikkerhed og kvalitet for unge! Vores generation skal ikke tvinges ind i atypiske ansættelser.

”Mange af de andre lærlinge jeg taler med siger det samme. Vi er bekymrede for om vi egentlig er klar nok til en ny virkelighed, der venter henne om hjør-

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 23

DSU VANDT DANMARK I 2017

JUL G I L R DE GLÆ T NYTÅ D & GO

FREDERIK VAD NIELSEN

Forbundsformand DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 24

MAJ JENSEN CHRISTENSEN

Forbundssekretær

MORGAN KRÜGER

Næstformand

HER GØR EUROPAS SOCIALDEMOKRATER EN FORSKEL!

HER HAR DU TRE KONKRETE SOCIALDEMOKRATISKE SEJRE I EU:

• Offentlig land-for-land-regnskabs aflæggelse

• Slut med bankhemmelighed i Schweiz, Monaco, Liechtenstein, San Marino og Andorra

Efter socialdemokratisk pres kræver Europa-Parlamentet nu, at multinationale selskaber som Google, Apple, Nike og så videre skal fremlægge, hvor meget de har tjent, hvor meget de har betalt i skat, hvor mange ansatte de har, hvilke datterselskaber de har og hvilket moderselskab der i sidste ende kontrollerer formuerne - og det skal de gøre offentligt. Slut med hemmelighedskræmmeri og skuffeselskaber!

Schweiz er verdens største skattely. Den franske økonom Gabriel Zucmann har regnet sig frem til, at der kan være gemt helt op mod 2.300.000.000.000 USD i det lille Alpeland.

Men fra i år er Schweiz, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Andorra forpligtet til at udlevere bankoplysninger på EU-borgere, der har konti i deres lande, herunder hvor mange penge de har stående på der her konti og hvor meget de har tjent på f.eks. salg af aktier.

Det betyder, at den århundrede gamle schweiziske bankhemmelighed endelig er blevet brudt.

Det var Jeppe Kofod, der var hele Europa-Parlamentets ordfører på aftalen med Schweiz - og den socialdemokratiske gruppes ordfører på de øvrige aftaler.

Det er en kæmpesejr i kampen mod den aggressive skatteplanlægning, som f.eks. har gjort det muligt for Apple at betale kun 0,005% i skat på deres milliardfortjenester. Nu venter der forhandlinger med EU-landenes regeringer i Ministerrådet, men Europa-Parlamentets holdning er klar - og den er socialdemokratisk.

Det betyder, at det er ham, der har skrevet udkastet til udvalgets konklusioner og krav i kampen mod international skatteunddragelse.

Den 18. oktober var der afstemning om Jeppes udkast, og her lykkedes det at samle flertal for et krav om en fælleseuropæisk bund under selskabsskatten - på trods af hård modstand fra den borgerlige fløj. Jeppes skattelybetænkning skal dog også vedtages i Europa-Parlamentets 751-mand store plenarsamling d. 13. december. Her er der på forhånd lagt op til et kæmpe slagsmål med parlamentets store borgerlige blok.

Følg kampen mod international skatteunddragelse - og find ud af hvordan det gik med Jeppes skattelybetænkning!

- på facebook.com/JeppeKofod

• Krav om fælleseuropæisk bund under selskabsskatten Jeppe Kofod er rapporteur for EuropaParlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 25

INTERVIEW AF

VORES FORÆLDRES GENERATION HAR SVIGTET

Frederik Vad Nielsen Victoria Elizabeth Welford FOTOS AF Ida Hove

Kampen for at sikre en bedre fremtid for vores generation foregår ikke kun i Danmark, men også ude i den store verden. DSU’eren har talt med Jeppe Kofod (S) om finansfyrster, regulering og et stort svigt. ”Der er brug for, at vi i langt højere grad siger fra over for det uregulerede marked.

Vores forældres generation svigtede os, da de ikke formåede at sætte grænser for finanskapitalismen, men tværtimod gav den endnu friere tøjler til at vokse”.

Ordene frembringes med stor ivrighed.

Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiets gruppeformand i EU-parlamentet, Jeppe Kofod, mener hvad han siger. Vi sidder på det kontor han benytter, når han er på Christiansborg, og emnet for snakken med os fra DSU’eren relaterer sig til denne udgivelses tema. Vi taler om de store udfordringer, som vores generation står over – ikke mindst dem, der ikke bare kan løses nationalt, men som kræver forpligtende internationalt samarbejde.

MERE MARKEDSREGULERING

”Jeres generation er blevet ofre for en politik, der har dereguleret markederne, og som har ladet uligheden og uretfær-

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 26

digheden løbe løbsk. Det har resulteret i en finanskrise, en økonomisk krise og massiv ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa. Unges muligheder for at komme i uddannelse, arbejde og tjene en anstændig løn forsvinder, hvis ikke der kommer styr på markederne”, slår Jeppe Kofod fast.

de regeringer i Europa, og USA lige har valgt Trump som præsident, så er det altså internationalt, at vi skal skabe mere regulering. Lige nu domineres EU af borgerlige regeringer, der ikke ønsker at værne særligt meget om de europæiske velfærdsstater, men det må vi ændre på.

”Det her er ikke kun et politisk problem – det er også et demokratisk problem”

Når det kommer til markedsregulering bør vi erkende, at kun det internationale samarbejde kan sikre, at finansfyrsterne holdes i skak og at den finansielle økonomi ikke får lov til at løbe fra os alle sammen. Det kræver en stærk socialdemokratisk deltagelse på den politiske scene i Europa. ”Her har vi et rigtig godt eksempel på, at internationalt samarbejde kan give mening. Selvom at vi har højreorientere-

Vi socialdemokrater kan nemlig bruge EU til at holde markedet i skak”, siger han.

Kampen om skat Noget af det som vores generation konfronteres med i stigende omfang, er de tusindvis af stenrige familier og virksomheder, der vælger at sende deres formuer udenom statskasserne, og direkte i skattely – både i Europa og udenfor Europa. For Jeppe Kofod er der ingen tvivl: Det bliver en altafgørende politisk kamp at dæmme op for skattefusk og unddragelse!

Foto: Ida Hove

”Det her er ikke kun et politisk problem – det er også et demokratisk problem.

Vi må ikke skabe et samfund, hvor lovgivningen ikke gælder for den gruppe af mennesker, som er rige nok til at kunne placere deres formuer alle mulige steder i verden. Alle skal være lige for loven og bidrage til fællesskabet”, siger han og fortsætter, ”EU skal slå hårdt ned på skattely. Hvis skattely-lande ikke ønsker at samarbejde med europæiske myndigheder om deling af relevante oplysninger og bekæmpelse af unddragelse, bør vi sortliste dem. Vi skal også gå efter de store skattely der findes inden for Europas grænser, og forpligte alle europæiske lande til at sætte en stopper for skattefusk”.

bunden, kalder på politisk handling.

Socialdemokratiet har spillet ud med et forslag om en europæisk solidaritetspagt, der blandt andet indeholder en europæisk minimumssats for selskabsskatteniveauet.

”Vi socialdemokrater kan nemlig bruge EU til at holde markedet i skak”

Kampen mod skattely er ikke den eneste skattepolitiske kamp, der kommer til at dominere vores generation. Udsigten til, at land efter land vil presse selskabsskatterne for virksomheder i bund, og dermed skabe et farligt ræs mod

”Hvis der bliver ved med at være et ræs mod bunden så vil det smadre de socialdemokratiske velfærdsstater.

Derfor indeholder vores forslag om en solidaritetspagt en minimumssats for selskabsskat. Vi skal ikke konkurrere hinanden i bund i Europa, men tværtimod konkurrere hinanden op på kvalitet og produktivitet” siger han.

STÅLSAT TRO PÅ FREMTIDEN

Selvom der er nok udfordringer at tage fat på for vores generation på den internationale bane, så bør det ikke få os til at miste troen på værdien af internationalt samarbejde. For Jeppe Kofod er der hvert fald ingen tvivl om, at Socialdemokratiet både skal kunne lægge afstand

til manglen på internationalt lederskab i de store spørgsmål, og samtidig kæmpe indædt for at sikre forpligtende internationale aftaler. ”Jeg er ikke halleluja-globalist. Globaliseringen har også ført meget ulighed med sig, og fået de rigeste til at stikke af fra resten af feltet. Men det er stadig gavnligt for jeres generation i Danmark at gribe globaliseringens muligheder, og bruge dem til at skabe en grønnere og mere retfærdig verden, der giver plads til, at en socialdemokratisk velfærdsmodel kan leve og udvikle sig. Det er vigtigt!” slutter han.

I juni 2019 er der valg til Europa-Parlamentet. Der er ingen tvivl om at vores generations kamp mod uregulerede markeder, grådige skattely og lave selskabsskatter kommer til at stå helt centralt. Vi glæder os til at skabe et socialdemokratisk Europa!

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 27

REDIGERET AF

KURSUS

Nikoline Brockenhuus Rindung

WEEKEND

I weekenden d. 20.-22. oktober 2017 blev efterårets nationale kursusweekend afholdt. DSU’ere fra hele landet mødtes til en weekend på Ankersminde på Fyn, fyldt med politiske diskussioner, spændende undervisning og fest på danse-

FOTOREPORTAGE

gulvet. Kursisterne havde fordelt sig på følgende kurser: “Kend din modstander”, “Agitator”, “Værdien af forebyggelse” og “Ungt talent”. Efterårets kursusweekend markerede også begyndelsen på slutspurten i kommunal- og regionsrådsvalg-

kampen. Med ny energi og kampagejst forlod DSU’erne Ankersminde om søndagen, og tog hjem for at få 46 DSUkandidater valgt ind i byråd og regionsråd landet over!

Martin var ved at give op på modstanderens dårlige argumenter.

Deltagere på kurset med det nemme navn: AOUF.

KW afsluttes bedst med fællessang.

På ’værdien af forebyggelse’ blev der lyttet ivrigt efter.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 28

Heldigvis havde alle deltagerne på AOUF fået en god lang nattesøvn / ’konge om natten - konge om dagen’.

Lea står klar med en kæk replik.

På kurset ’værdien om forebyggelse’ var der gæsteunderviser på.

Og Internationale slår bro fra kyst til kyst!

Og så siger man, at det er hårdt at være aktivist.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 29

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank

8

år i træk

Vores kunder er især tilfredse med

 vores kompetente og seriøse rådgivning  vi tager os tid til at lytte til dem  vi forstår deres behov  vores evne til at finde den bedste løsning.

Voxmeter, januar 2017

Vil du være kunde i danskernes foretrukne bank, så kontakt os på 38 48 49 02 – vi har også tid til dig!

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 30

Find nærmeste filial på al-bank.dk

JEPPES DAGBOG Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker

TIRSDAG DEN 14.11.2017 PENGE I PARADIS

Paradise Papers er navnet på den seneste enorme internationale skatteskandale.

Det opsigtsvækkende ved Paradis-papirerne er, at de fleste af de skattekonstruktioner, der er blevet afsløret, rent faktisk er lovlige.

Så selvom skattemyndighederne bliver snydt, så det driver, er det teknisk set fuldstændigt inden for lovens rammer.

Og det har en lang række kendte og kongelige udnyttet.

Blandt kendisserne i papirerne optræder U2-forsangeren Bono med en fiks finte til, hvordan man kan betale kun 5% i skat på udenlandske investeringer.

Stakkels Bono har forklaret sig med, at han ikke var klar over, at han havde foretaget den omtalte investering.

Og har vi ikke allesammen prøvet det? At købe noget spontant, og så glemme alt om det, indtil det pludselig dukker op i gemmerne en dag?

Jo, jo. Men dét Bono så lige havde glemt var, at han havde købt et litauisk indkøbscenter!

Ærligt talt, hvis ens petitessegrænse for småindkøb går ved et indkøbscenter, så har man sgu for mange penge.

I dag var der så indkaldt til debat om de nye afsløringer ved EU-Parlamentets samling i Strasbourg.

Her ramte skattekommissær Moscovici hovedet på sømmet, da han i sin tale, kaldte skatteunddragerne for ”vampyrer”: De færdes i skjul, og det eneste de frygter er lys.

Faktum er, at den globale elite af ultrarige privatpersoner og multinationale selskaber, endnu en gang har snydt fælleskasserne for milliarder.

Derfor kæmper jeg for, at vi skal nedsætte et særligt undersøgelsesudvalg specifikt til at gennemtrawle Paradis-papirerne.

Og det skal foregå for åbne døre! Der skal være offentlige høringer af de implicerede parter, og vi skal stille både myndigheder, politikere, privatpersoner og virksomheder til ansvar.

ONSDAG DEN 15.11.2017 LIBERALT BUNDRÆS

Venstres enlige europaparlamentariker, Morten Løkkegaard, har set sig sur på mig, fordi jeg i et blogindlæg gik til angreb på den liberale overbevisning om at fri konkurrence altid er godt.

Hvad de ikke vil indse er, at det netop er liberalismens forestilling om den utæmmede frie konkurrence, der har blåstemplet aggressiv skatteplanlægning. I alt for mange år har den liberale gruppe, her i EU-Parlamentet, tilbedt ideen om et frit marked, hvor ”den billigste vinder”, og enhver er sin egen lykkes smed.

Når man, som Løkkegaard, taler for et ureguleret marked, med minimale regler for, hvordan de multinationale selskaber bør operere, lukker man samtidig øjnene for, hvor nemt det er at gemme gysserne i skattely.

Og ikke nok med det, så giver man også frit lejde for social dumping og en syg skattekonkurrence om, hvem der kan tilbyde den billigste skat af EU’s medlemslande. Er det virkelig den retning, de borgerlige ønsker for EU? Det spørgsmål tager jeg med senere i dag, når jeg skal mødes med Løkkegaard til en debat om skattesnyd og liberalisme.

Og den debat glæder jeg mig til. Det giver nemlig mulighed for at udstille liberalismens alvorlige mangler, og ikke mindst sende et klart budskab til Løkkegaard blå brigader: Drop jeres liberale luftkasteller.

Markedet kan ikke styre sig selv, og lande skal ikke konkurrere på skat. For det er i sidste ende kun en konkurrence om, hvem der vil lade uligheden stige mest, både globalt og nationalt.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 31

PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

VORES SANGSKAT Arbejderbevægelsens sange er med til at styrke vores fællesskab. Vi bliver bevidste om hvorfor vi bruger vores vågne timer i kampen for frihed, lighed og solidaritet.

Derfor beder DSU’eren i hver udgivelse en tilfældig DSU’er om at vælge en sang der betyder noget særligt for vedkommende, og fortælle hvorfor.

Jeg hedder Aurora Elizabeth Krasniqi, er 17 år gammel og medlem af DSU Fredericia. Jeg har valgt “La Lega / selvom vi er kvinder” fordi kvindekampen stadig er aktuel i dag, og det vigtigste våben vi har mod uligheden er fællesskabet mellem kvinderne. Min mormor var selv aktiv i den rumænske kvindebevægelse. Kvinderne i mit liv har altid været selvstændige og aktive i kampen.

Selvom vi er kommet langt fra dengang min mormor var ung, så har vi stadig et stykke vej igen!

LA LEGA

Tekst og melodi: Ukendt.

Og selvom vi er kvinder, så er vi ikke bange, vi elsker vore unger, ja, vi elsker vore unger, og selvom vi er kvinder, så er vi ikke bange, vi elsker vore unger, så vi gør fælles sag.

Ai-lio-lio-lai …

vort fællesskab skal vokse, for vi er socialister, ja, vi er socialister, ai-lio-lio-lai,

Og hvis vi ikke enes, så bli’r vi aldrig fri,e forrædere og herrer, forrædere og herrer, og hvis vi ikke enes, så bli’r vi aldrig frie, forrædere og herrer, skal alle slås ihjel.

vort fællesskab skal vokse, for vi er socialister, og frihed vil vi have.

DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 32

Ai-lio-lio-lai ....

Og selvom vi er kvinder, så er vi ikke bange, for vi har skarpe tunger, for vi har skarpe tunger.

Og selvom vi er kvinder, så er vi ikke bange, for vi har skarpe tunger, så vi gør fælles sag.

Ai-lio-lio-lai …

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Ja, ned med slaveri nu vil vi være fri, arbejdskvinder er vi, arbejdskvinder er vi, ja, ned med slaveri, nu vil vi være fri, arbejdskvinder er vi, vor frihed vil vi ha’.

Ai-lio-lio-lai,