Page 1

Til alle jordbrugere Nr. 3 – April 2008

avisen

Specialister i LANDBRUGSFINANSIERING

Svineøkonomisk harmoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side



Fællesskue i Nykøbing aflyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side

9

Kontakt Kåre Busk Pedersen på tlf. 96 15 25 00.

Et skridt videre – byggeri undervejs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 15

Morsø Bank · Algade 2 · 7900 Nykøbing Mors · Telefon 96 15 25 00


Leder

Synergiens flugt over plankeværket… Af Jens G. Friis Direktør Telefon: 36 91 20 01 E-mail: jgf@nordvestagro.dk

Søren Kierkegaard, altså ham filosoffen, har engang sagt: ”livet leves forlæns og forstås baglæns.” Hvor har han ret den gamle tænker. Andre vil måske hellere tale om ”bagklogskabens elendige klare lys!”. Men uanset det ene eller det andet citat, så tror jeg det er vigtig, at man forsøger at sætte sig i de personers sted, som man gerne vil forstå. Uanset om begivenhederne fandt sted

for 2 måneder, 15 måneder, 2 år eller 20 år siden. Alle beslutninger har nogle omstændigheder som præmis! Med fare for også selv at fortrænge disse præmisser, vil jeg alligevel forsøge at svare på det spørgsmål, som alle med rette stiller sig selv og evt. andre, nemlig: Hvad gik galt i NordVest Agro (NVA)? Det ultra korte svar er: Stort set alt, der kunne gå galt, gik galt! Det næste spørgsmål,

NordVest AgroAvisen udgives af NordVest Agro Rådgivning MidtVest I/S Ringvejen 63, 7900 Nykøbing Mors Fælles omstilling: Tlf. 36 91 20 00 · Fax 97 72 18 91 www.nordvestagro.dk · info@nordvestagro.dk Kontorer: Skive Ågade 8 7800 Skive

Viborg Falkevej 18 8800 Viborg

Thisted Silstrupvej 12 7700 Thisted

Ulstrup Hovedgaden 5 8860 Ulstrup

Nykøbing Ringvejen 63 7900 Nykøbing Bladet omdeles til samtlige jordbrugere i et oplag på 17.500 i NordVest Agros naturlige markedsområde. Ansvarshavende redaktør: Jens G. Friis. NordVest AgroAvisen udgives 10 gange årligt.

der melder sig er: Og hvem har ansvaret? Her er svaret nok ikke lige så kort og enkelt, men at jeg har et medansvar fra 1. august 2007, skal der ikke herske nogen tvivl om. Den seneste fusion, som så dagens lys pr. 1. januar 2007, var som bekendt en fusion mellem det gamle NordVest Agro og Familielandbrugets Landbrugsrådgivning I/S, Gammel Viborg Amt. Mange års erfaringer i bl.a. slagteribranchen har lært mig, at når man fusionerer, opstår der såkaldte synergier – nogle vil måske oversætte ordet med rationaliseringer. Og i de fleste tilfælde er det korrekt. Men synergier kan altså enten være positive, dvs. 2+2=5 effekten, eller de kan være negative, dvs. 2+2=3 effekten. Synergianalyser er oftest noget, der går forud for en fusion, således at man har et forankret beslutningsgrundlag. Andre gange træf-

fes der overordnede politiske beslutninger ”hen over natten”, og dagen efter er der en fusionsaftale! De hurtige aftaler uden forudgående analyser, kan sagtens indeholde positive synergier, men de kan også indeholde de negative. Den seneste fusion i NVA regi var ikke en klassisk hurtig fusion, men en fusion uden en forudgående analyse. Og synergierne var og blev, for de flestes vedkommende, negative; viste det sig efterfølgende: • 5 kontorer, med dertil hørende administrative dobbeltfunktioner og IT. • Spredning af en velfungerende tværfaglig FagRådgivning på flere kontorer. • Spredning af ØkonomiRådgivningen på 5 kontorer. • Intern transport mellem 5 kontorer hvilket både koster tid og penge. • Ansættelsesvilkår, der er forskellige i de to selskaber, og hvor man i disse

tider ikke nødvendigvis kan harmonisere ned til mindste fællesnævner. • Eksterne personalemøder, al den stund man ikke har egne faciliteter, der kan rumme alle 90 mand m/k. • Mangel på fælles virksomhedskultur. Hertil kommer, at man valgte ikke at inddrage medarbejderne i processen. (En kendsgerning, hvor jeg dog skal minde om mine indledende bemærkninger om at ”fortrænge præmisserne for gamle beslutninger”!) Men ganske mange medarbejdere kunne faktisk ikke se visionen med fusionen, hvilket er skidt, ikke mindst i en såkaldt vidensorganisation, hvor produktet ikke ligger på hylden, men sidder ”mellem ørerne” på selv samme medarbejdere. Den manglende fælles virksomhedskultur gjorde sig også gældende i baglandet, hvor de tre ejerfor-

eninger ligeledes formelt og reelt repræsenterede (og repræsenterer) tre forskellige kulturer. Formelt set én Landboforeningskultur og én Familielandbrugskultur. Men nok alligevel tre kulturer, når man også tager et geografisk hensyn! Som sønderjyde er jeg vandt til stærke lokale ”kulturkræfter”. Men må, med al respekt for alle tre foreninger, alligevel sige, at den Nordvestjyske kultur fornægter sig heller ikke. Hertil kommer, at de to foreningskulturer, på godt og ondt, er dybt forankret i hver deres ”verdensopfattelse”. Endvidere er det nok ingen hemmelighed, at fusionen kom endog særdeles skidt fra start. Den nyudnævnte ledelse på 3 personer blev ganske hurtigt reduceret til 0 personer. Den ene døde ganske tragisk, den anden valgte at stoppe og den tredje blev sagt op. Og i kølvandet på denne ledelsesmæssige deroute valgte den daværende formand at trække sig. Tilbage stod man med en fusion, som de ansatte ikke rigtigt kunne se meningen med, og et budget 2007, som der hverken var ejerskab til, eller som var forankret i virksomhedens styringssystemer. Hertil kommer, at man pga. den manglede ledelse ej heller fik samkørt de 2 virksomheders styringssystemer fra dag ét. Man konstituerede en ny tremands ledelse med loyale NVA-konsulenter, som påtog sig ledelsesopgaven i lutter loyalitet overfor kompagniet. En lederrolle som for alle tre’s vedkommende, kom oveni et fuldtids konsulentjob, og som fra dag ét havde karakter af kriseledelse, al den stund man havde med en organisation at gøre,

Artikler: Metha J. V. Poulsen, tlf. 36 91 20 00 mvp@nordvestagro.dk MF Medieservice · Tlf. 21 23 88 56 · lb@mf.dk Annoncesalg: Metha J. V. Poulsen, Telefon: 36 91 20 00 E-mail: mvp@nordvestagro.dk Sats: Anja Korsgaard, Grafikk.dk Tryk: Morsø Folkeblad og Bogtrykkeri



Stort set alt der kunne gå galt gik galt i NordVest Agro og førte i sidste ende til et underskud på 8,7 mill. kr.

Nr. 3 – April 2008

Nr. 3 – Apr


r

April 2008

Nordvest Agro som i den grad følte sig ”kørt over”. Og – måske – er det en af årsagerne til, at en større affolkning af organisationen startede og resulterede i at knap 30 medarbejdere i løbet af 2007 har forladt NVA og kun 20 nye er kommet til. Typisk for dem som forlader kompagniet er, at de kører på ”fulde omdrejninger”, hvorimod dem, der kommer til, typisk, og ganske naturligt, skal have en vis oplæringsperiode. Og som bekendt er det ofte sådan, at kunden er mere loyal overfor konsulenten end overfor firmaet, så i kølvandet på en del af de 30 medarbejdere, var der ligeledes en del kunder, der forlod NVA. En af de 20 nye medarbejdere er undertegnede, som tiltrådte jobbet som direktør pr. 1. august 2007. Mit fokus var i de efterfølgende 7 måneder: • Fokus på motivation med henblik på at genskabe tilliden i organisationen i bredeste forstand. • ”Samle fusionen op” efter 7 måneder med et ledelsesvakuum og en konstitueret ledelse, hvor fokus med god grund primært sigtede på at ”holde skruen i vandet”. • Fokus på udvikling, ejerskab og budget og dermed på 2008. • Fokus på styrings- og opfølgningssystemer. • Rekruttering, hvilket har

vist sig særdeles vanskeligt. • Sidst men ikke mindst fokus på NVA strategiprocessen. 9-måneders regnskabet for 2007 viste et underskud på godt 4 mill. kr., hvilket var en afvigelse i forhold til budgettet på ca. 4 mill. kr. Også her var der udelukkende tale om manglende indtægter. Jeg valgte dengang ikke at få lavet en egentlig ekstern revision på hverken 6 eller 9 måneders regnskabet. I dag fortryder jeg helt klart, at vi ikke ofrede både tid og energi på en revisionsgennemgang af både 6 og 9 måneders regnskabet, al den stund, at jeg føler mig overbevidst om, at en sådan gennemgang bl.a. ville have vist en markant større afvigelse i forhold til budgettet, og dermed tændt nogle advarselslamper tidligere. Men det gjorde vi altså ikke, og hvad værre var, lamperne lyste ej heller senere pga. de manglende samkørte styringssystemer, og vi endte som bekendt med et underskud på 8,7 mill. kr. Jeg har efterfølgende tænkt rigtigt meget over, hvad jeg evt. kunne have gjort anderledes. Det er og bliver ”bagklogskab”, og jeg vil ikke ulejlige læserne med det, al den stund det netop er… ”bagklogskab”! Når noget går galt, går det ofte rigtig galt. I NVA’s tilfælde

Alting har en ende… selv om det er trist, er det fakta. Du sidder nu med sidste udgave af NordVest Agro-avisen, og vi vil hermed gerne takke alle vore læsere, annoncører, forfattere m.fl. for den tid og interesse I har udvist for vores avis. Hvis det ikke havde været for jer, havde der slet ikke været nogen avis. Avisen har været en stor succes og er blevet godt modtaget rundt omkring. Derudover har I været gode til at give feed-back på både journalistiske artikler, men også artikler skrevet af vore egne konsulenter. Vi ønsker jer alle held og lykke med jeres erhverv og fremtid.

Den positive synergi-effekt tog flugten over plankeværket...

var det ikke bare ”noget”, der gik galt, det var rigtig mange faktorer, der alle gik galt. PS.: Jeg valgte i forbindelse med de tre ejerforeningers

generalforsamlinger i marts 08 ikke at møde op på nogen af dem. Dels fordi to af dem var på samme aften. Men primært fordi jeg reelt ikke kunne svare på mange af de

spørgsmål, der naturligt nok ville komme, uden at jeg også ville komme til at ”skyde” på fortiden. Det tjener i sig selv ikke noget formål. Denne leder er til gengæld et forsøg

på at give et mere nuanceret svar, renset for evt. ”finker, der ville være røget af panden” under en evt. ophedet debat på en generalforsamling.

Naturprisen på Mors 2008

”Naturudvalget” på Mors indkalder hermed forslag til tildeling af ”Naturprisen på Mors” 2008 Formålet med naturprisen er, at inspirere alle til en god og konstruktiv forvaltning af naturen og sætte fokus både på den unikke natur, vi har på Mors samt vise, at det nytter at gøre en indsats. Eksempler på tiltag kunne være: beskyttelse af følsomme naturområder, bæredygtig landbrugsdrift eller naturgenopretning som f.eks. genskabelse af bedre livsbetingelser for dyre- og planteliv eller fjernelse af dræn i vådområder. Der lægges vægt på, at det er oprindelig natur og hjemmehørende arter, der gøres en indsats for. En indsats til fremme af friluftslivet på øen vil også spille en rolle i bedømmelsen, da offentlighedens adgang til naturen er en vigtig brik i natur- og kulturmiljøforståelsen. Prisen kan gives til alle, det være sig en person, en forening eller en institution, der har gjort en særlig indsats for naturen eller kulturhistoriske værdier på Mors. ”Naturudvalget” består af repræsentanter fra Morsø Kommune, Morsø Landboforening, Mors-Thy Familielandbrug, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite og Morslands Historiske Museum. Du skal sende eller maile dit forslag til ”Naturudvalget” med en uddybende begrundelse.

Metha J. V. Poulsen Sidste frist for indkomne forslag til Naturprisen på Mors 2008 er 25. marts 2008

Forslag kan sendes til: ”Naturudvalget”, Morsø Kommune, Jernbanegade 7, 7900 Nykøbing Mors Att. Michael Dickenson ... eller på e-mail: michael.dickenson@morsoe.dk

Nr. 3 – April 2008




Driftsøkonomi

Er du i (svineøkonomisk) harmoni? 5 øre mindre pr. kg foder kan forvandle rødt til sort i 2008 Lidt mere om resultaterne i de enkelte produktionsgrene: Af Bent Karsten Christensen Driftsøkonomikonsulent Telefon: 36 91 20 16 E-mail: bkc@nordvestagro.dk

”Når noteringen begynder at stige her i 2008, så bliver der igen positive tal i svineproduktionen!” Sådan lyder omkvædet i øjeblikket, men passer melodien? Kom med på et kig i krystalkuglen, for farven på din bundline afhænger meget af, om du er i harmoni. Rødt blev årets farve for økonomien i dansk svineproduktion anno 2007. Fordoblede kornpriser vendte plus til minus i mange dækningsbidrag med indkøbt foder. Nu venter mange på, at en stigende notering skal rette op på det dårlige bytteforhold mellem korn og kød. 2008 ser ud til at blive et år med en stram likviditetsstyring. Hvis alt foderet bliver købt ind, skal vi hen på den sene side af Sankt Hans, før stalden igen begynder at bidrage bare lidt positivt til en bremsning af kassekredittens nedtur. 10 øre mindre pr. kg foder kan dog sikre et positivt driftsresultat i 2008.

på 250 DE. Alle svineproduktionens indsatsfaktorer, inkl. gylleudbringning, ejeraflønning og renteudgifter, er regnet med. For alle svineproducenter har der været kraftige stigninger i produktionsomkostningerne på grund af den store stigning i kornpriserne det sidste halve års tid. Mellem 85 og 90% af de øgede produktionsomkostninger kan forklares ved, at foderet er blevet dyrere. Her er det naturligvis vigtigt at huske på, at stigende foderpriser udelukkende har betydning, hvis man ikke er selvforsynende med foder. De højere foderpriser betyder, at det kan være guld værd (!) at få optimeret sit foderforbrug, sammensætningen af foderet samt indkøbspriserne.

7 kg produktion For smågriseproducenter med salg af fravænnede grise ved 7 kg forventes et resultat på ÷9 kr. pr. produceret gris i 2008, når kapacitetsomkostninger, afskrivninger og renteudgifter regnes med (se tabel 2). Der er her tale om det driftsmæssige resultat. Påvirkningen af kassekreditten – det likvide resultat – vil imidlertid være et andet. Det driftsmæssige resultat er nemlig ”forurenet” med afskrivninger og konjunkturændringer. Først når tallene er blevet renset for de poster, kan man se, hvor meget kassekredittens saldo bliver påvirket. Sagt på dansk betyder det, at trækket på kassekreditten i 2008 bliver øget med 16 kr. pr. 7 kg gris, man producerer, når man vel at mærke skal købe alt foderet (se tabel 2). Producerer man selv foderet, er behovet for likviditet ikke helt så stort. Selvfølgelig kommer der et træk på 16 kr./gris på staldens kasse-

kredit, men pengene for korn går samtidigt ind på markbrugets kassekredit. I hverdagen har de færreste sådan en opdeling mellem mark og stald, og derfor er der i praksis tale om nogle papirpenge ved at dele op mellem de 2 driftsgrene på denne måde. I forhold til 2006 er pro-

tat ikke helt så dårligt ud i forhold til 2007 med ÷83 kr./ gris. Kigger vi i stedet for på svineproduktionens likviditetsmæssige påvirkning, er den størst i 2008. Her forventes et likvidt resultat på -23 kr. pr. gris. Det er 4 kr. dårligere end i 2007. I 2008 forventes det at komme til at koste godt 435 kr. at producere en 30 kg gris. Det er næsten 90 kr. mere end i 2006. Heraf kan foderprisudviklingen forklare ca. 87 pct. af stigningen i produktionsomkostninger.

Slagtesvin Producenter af slagtesvin ser ud til at tabe 6 kr. pr. produceret slagtesvin i 2008. Likvidi-

Harmoni Harmoni handler om meget mere end bare gylle Harmoni handler om selv at producere nok foder duktionsomkostningerne for en fravænnet gris steget med knap 55 kr. Heraf forklarer de højere foderpriser ca. 85%.

30 kg produktion For smågriseproducenter med salg af 30 kg grise forventes et driftsmæssigt resultat på ÷11 kr. pr. produceret gris i 2008 (tabel 3). Umiddelbart ser dette resul-

tetsmæssigt er der beregnet et tab på knap 30 kr. (tabel 4). Det forventes at koste godt 920 kr. at producere et slagtesvin i 2008. Heraf skal producenterne bruge knap 400 kr. på at købe smågrise. Det koster således ca. 500 kr. at producere fra 32 til 105 kg. Produktionsomkostningen forventes at stige med ca. 160 kr. fra 2006 til 2008. Heraf kan

forøgelsen af foderpriserne forklare næsten 90 pct.

Skævt likviditetstræk 10,77 kr./kg inkl. efterbetaling er den forventede notering i 2008, men det er et gennemsnit for hele året. Når trækket på kassekreditten skal styres, er det jo ikke lige meget, hvornår noteringen ligger over og under gennemsnittet. Bliver 2008 så et år, hvor kassekreditten bare buldrer nedad, hvis alt foder skal købes ind? Det ser det ikke ud til. I tabel 5 er årets likvide resultat opdelt på kvartaler. Med de opstillede forudsætninger vil husdyrholdet begynde at bidrage til en bedre likviditet, når vi kommer hen på den anden side af Sankt Hans. For producenter af slagtesvin, skal vi dog ind i 4. kvartal, før der rigtigt viser sig en effekt. Dette betyder samtidig, at 2008 bliver et år, hvor der er behov for en stram styring af likviditeten, og det vil sandsynligvis først være i 2009, at der begynder at vise sig et mindre træk på kassekreditten.

Følsomheder Ændringen i prisen på korn er den vigtigste forklaring til at finde forskellen på de faktiske resultater i 2006 og de forventede i 2008. Hvad nu hvis min foderpris er en anden? Hvad nu hvis jeg har en højere effektivitet? Hvad nu hvis…? Her er det ikke Spørge-Jørgen, som er

Analyse Lene Korsager Bruun hos Landscentret har taget temperaturen på økonomien i dansk svineproduktion ud fra Danske Slagteriers forventninger til udviklingen i noteringen. De vigtigste forudsætninger for analysen er samlet i tabel 1, hvor det også er muligt at sammenligne med værdierne i 06 og 07. I analysen bliver der regnet på produktionsomkostningerne og resultatet ved at drive en svineproduktion

Spiser grisene alle pengene? Mellem 85 og 90% af de øgede produktionsomkostninger kan forklares ved, at foderet er blevet dyrere.



Nr. 3 – April 2008

Nr. 3 – Apr


April 2008

Driftsøkonomi på banen, men en meget seriøs landmand. Effektiviteten er det muligt at påvirke gennem flid og godt landmandsskab. Foderpriser og renter kræver derimod mere handelstalent, men selv de mest talentfulde har svært ved at kæmpe mod en udvikling i verdensmarkedspriserne. I tabel 6 er der regnet på, hvordan det driftsmæssige resultat bliver påvirket, hvis forudsætningerne ikke holder. Ud fra tabellen kan man se, at smågriseproducenterne er mest følsomme overfor ændringer i foderpriser. Smågriseproducenterne taber således mellem 14 og 20 kr. yderligere, hvis foderprisen bliver 10 øre pr. kg højere end forudsat i tabel 1. Til sammenligning mister slagtesvineproducenten 14 kr. pr. produceret slagtesvin. Årsagen til den store forskel mellem bedriftstypernes følsomhed ved ændrede foderpriser er især, at den beregnede smågrisenotering falder, når foderprisen stiger. I den nuværende situation, hvor der er et meget dårligt bytteforhold mellem foderpris og pris på svinekød, går en yderligere forøgelse af foderprisen mest ud over smågriseproducenten. Hvis foderprisen derimod bliver lavere end forventet, og bytteforholdet mellem foder- og svinepris dermed forbedres, vil smågriseproducenternes forventede resultat også stige mest.

Sammenfatning For svineproducenten, som ikke er selvforsynende med korn, er dækningsbidraget krympet alvorligt i 2007. Foderet er blevet dyrere, mens kødet stort set bliver solgt til samme pris. Forventningen er, at kødet skal stige i pris i løbet af 2008, men først i 2. halvår begynder der at være en positiv påvirkning af kassekredittens saldo. Det betyder, at 2008 er et år med behov for en stram styring af likviditeten. Følsomhedsanalysen viser samtidig, at det muligt opnå et driftsresultat på 0 kr. i 2008, hvis foderprisen kan reduceres med ca. 5 øre pr. kg. Kan man presse prisen ned med 10 øre pr. kg, er det faktisk muligt at få vendt et minus til plus; også selv ved indkøb af alt foder. Glem blot ikke, at pris og kvalitet ofte hænger sammen, men den historie er svinekonsulenten meget bedre til end regnedrengen.

Nr. 3 – April 2008

Realiseret 2006

Foreløbig 2007

Forventet 2008

Afregningspris, inkl. efterbetaling (kr./kg)

9,88

9,26

10,77

7 kg salgspris, kr.

238

200

233

30 kg salgspris, kr.

382

332

380

Sofoder, kr. pr. kg

1,23

1,45

1,87

Smågrisefoder, kr. pr. kg

1,80

2,00

2,41

Slagtesvinefoder, kr. pr. kg

1,21

1,46

1,81

Betalt rente, pct.

3,8

4,8

5,2

Timeløn, kr.

150

155

161

Tabel 1. Forudsætninger for analysen. Forventningen til den gennemsnitlige afregningspris i 2008 stammer fra Danske Slagteriers udmelding i oktober 07. Grundlaget for Den Beregnede Smågrisenotering er anvendt til at finde de forventede noteringer på smågrise. Forventningerne til foderpriserne er fra Dansk Svineproduktion. Skøn på renter er foretaget af DLBR Finans og Formue.

Smågriseproducent 30 kg

Smågriseproducent 7 kg

Slagtesvineproducent

1. kvartal 2008

÷75

÷111

÷88

2. kvartal 2008

÷52

÷81

÷61

3. kvartal 2008

14

22

÷1

4. kvartal 2008

52

80

33

Tabel 5. Det likvide resultat i kr. pr. gris/slagtesvin fordelt på de 4 kvartaler i 2008

Smågriseproducent 30 kg

Smågriseproducent 7 kg

Slagtesvineproducent

Slagtesvinenotering på + 10 øre

+3

+5

+5

Foderpriser på + 10 øre pr. kg

÷ 14

÷ 20

÷ 14

En gris mere pr. årsso

+4

+6

Foderforbrug på ÷0,1 FE/kg tilvækst Rente + 1 pct. point

Realiseret 2006

Foreløbig 2007

Forventet 2008

Grise pr. årsso

26,2

26,4

26,6

Bruttoudbytte

250

183

270

7

÷22

33

Stykomkostninger

110

130

155

Dækningsbidrag

140

53

115

Kapacitetsomkostninger inkl. afskrivninger

71

73

75

Renteudgifter

44

48

49

Driftsresultat

25

÷68

÷9

Likvidt resultat

45

÷20

÷16

Heraf konjunktur

Tabel 2. Smågriseproducent med 7 kg grise (kr. pr. produceret gris)

Realiseret 2006

Foreløbig 2007

Forventet 2008

Producerede grise pr. årsso

24,6

24,8

25,0

Bruttoudbytte

391

301

426

9

÷29

46

Stykomkostninger

188

219

268

Dækningsbidrag

203

82

158

Kapacitetsomkostninger inkl. afskrivning

100

103

105

Renteudgifter

57

62

64

Driftsresultat

46

÷83

÷11

Likvidt resultat

71

÷19

÷23

Heraf konjunktur

Tabel 3. Smågriseproducent med 30 kg grise (kr. pr. produceret gris)

Realiseret 2006

Foreløbig 2007

Forventet 2008

+ 13 ÷3

÷4

Harmoni Harmoni handler om meget mere end bare gylle. Harmoni handler om selv at kunne producere foder nok. Er man selvforsynende med foder, betyder stigende foderpriser i princippet ikke noget. Man flytter bare papirpenge fra stalden og over til marken, når markbruget får en højere pris for kornet. Først i det øjeblik noteringen begynder at stige, begynder man også at tjene flere penge. Indtil det tidspunkt kommer, bør man overveje, om man skal afvikle besætningen, sælge kornet og bruge tiden på noget andet. I eksemplet nedenfor er det vist, hvordan man ved selvforsyning blot flytter rundt på papirpenge mellem stald og mark.

2006 73,5 tdr. korn á

85 kr./tdr.

73,5 tdr. korn á

170 kr./tdr.

12.495 -2.200

DB mark 2006

2007

-2.200 4.048

10.295

7.007

760

11.055

11.055

Svin: 1 stk. slagtesvin á

708

kr./ stk.

708

708

1 stk. 30 kg gris á

345

kr./ stk.

-345

-345

50 kg tilskudsfoder á

1,85

kr./kg

-93

-93

150 kg korn à

0,85

kr./kg

-128

150 kg korn à

1,70

kr./kg

82,2

81

Bruttoudbytte

390

387

524

10

÷13

50

35 slagtesvin svarer til 1 DE.

Stykomkostninger

250

322

400

Ved 1,4 DE/ha = 49 slagtesvin pr. hektar

Dækningsbidrag

140

65

124

Kapacitetsomkostninger inkl. afskrivninger

69

72

73

Renteudgift

50

55

57

Driftsresultat

21

÷62

÷6

Likvidt resultat

38

÷20

÷29

400

347

392

Tabel 4. Slagtesvin (kr. pr. slagtesvin)

6.248

Stykomkostninger

81

Indkøb af grise

2007

Mark:

Slagtevægt, kg Heraf konjunktur

÷4

Tabel 6. Følsomheder. Driftsresultat ændres med x kr. pr. produceret gris/slagtesvin ved ændring i forudsætningen.

DB slagtesvin

49 stk. slagtesvin á DB svin DB mark inkl. husdyr

-255 143

16

143

16




Kommunen informerer / Økonomi

Vedligeholdelse af vandløb Forslag til ændring af vedligeholdelsespraksissen i 16 vandløbsstrækninger på Mors Morsø kommune, Udvalget for Teknik og Miljø har besluttet at fremlægge forslag til ændring af vandløbsvedligeholdelsen i 16 vandløbsstrækninger på i alt 22.429 m på Mors. Med den foreslåede æn-

dring i vedligeholdelsen vil den ordinære grødeskæring, som i dag udføres manuelt i ca. 16 km vandløb og maskinelt i ca. 6 km vandløb, bortfalde og erstattes af en vandløbsgennemgang. De

pågældende vandløbsstrækninger er vist på vedlagte oversigtskort. Forslagene vil blive fremlagt i en 8 ugers offentlighedsperiode, hvor alle har mulighed for at kommentere

forslagene. Ligesom der vil blive afholdt et offentligt møde om forslagene. Endelig vil det være muligt at se de enkelte regulativforslag på kommunens hjemmeside. Lodsejere, som har jord ned til de pågældende vandløbsstrækninger, er velkomne til at rette henvendelse til kommunens afdeling for Natur og Miljø for at få tilsendt de enkelte forslag til tillægsregulativ.

Hvad indebærer forslagene Kommunen foreslår, at den ordinære grødeskæring, der i dag udføres i 16 vandløbsstrækninger, bortfalder og erstattes af en vandløbsgennemgang. En vandløbsgennemgang indebærer, at strækningerne i stedet gennemgås med henblik på at fjerne sammendrevet materiale, udefra kommende fremmedlegemer samt træer og buske, som kan foranledige problemer med opstuvning af vand i vandløbene. Tillægsregulativet skal også indeholde en bestem-

Kommunen vurderer, at en ændring af vandløbsvedligeholdelsen er et nødvendig skridt i retning af at kunne opnå en bedre vandløbskvalitet.

melse, der efter en konkret vurdering hjemler mulighed for at lave en ekstraordinær grødeskæring i tilfælde af ekstraordinær stor grødevækst i de pågældende vandløbsstrækninger. Bestemmelsen kan opfattes som en slags ”sikkerhedsventil”. Den skal kun anvendes, såfremt der på en eller flere delstrækninger sker væsentlige tidslige ændringer af vækstsæsonen, væsentlige ændringer i grødesammensætningen og/eller udvikling af en ekstraordinær stor mængde grøde, der dækker hele profilet. Det er desuden en forudsætning for at skride til en ekstraordinær grødeskæring, at kommunen skønner, at ændringen af grøden vil være til væsentlig gene for afvandingen af de ånære arealer og at grødeskæring vurderes at ville kunne afhjælpe problemerne.

Baggrund for beslutningen Med vedtagelsen af Lov om Miljømål skal der for hvert vanddistrikt senest i 2009 udarbejdes en vandplan. Et af konsekvenserne bliver, at vandløbsregulativerne i fremtiden skal udformes på en sådan måde, at bestemmelserne ikke strider mod de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til vandplanen. Vandløb er fra naturens hånd under konstant foran-

dring. Vandløbsvedligeholdelse er – som udgangspunkt – et indgreb i disse naturlige processer. Samtidig er mange vandløb på Mors gennem årene blevet kraftigt regulerede for at sænke vandstanden på de omgivende ånære arealer. En del af disse vandløbsstrækninger er desuden karakteriserede ved at ligge dybt i terrænet. Erfaringer viser, at især vandløbsvedligeholdelsen har stor betydning for vandløbskvaliteten. En ændret vedligeholdelse skulle gerne bidrage til såvel bedre fysiske forhold i vandløbene som bedre artssammensætning for både dyr og planter. Dette skulle gerne bidrage positivt til opfyldelsen af målene i de kommende vandplaner. Kommunen vurderer, at en ændring af vandløbsvedligeholdelsen er et nødvendig skridt i retning af at kunne opnå en bedre vandløbskvalitet og dermed målopfyldelse. Med de foreslåede ændringer i de 16 udvalgte vandløbsstrækninger vil det desuden være muligt at indhøste nogle erfaringer, som vil være meget værdifulde i forbindelse med den generelle revision af samtlige de kommunale vandløbsregulativer i 2009. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Michael Dickenson, Morsø Kommune, Natur og Miljø på tlf. 99 70 70 64 eller email michael.dickenson@ morsoe.dk

Rådighedperioden er væk – juhuuu …. eller hvad??? Af Jens Overgaard Driftsøkonomikonsulent Telefon: 36 91 20 74 E-mail: jio@nordvestagro.dk

Så kom den ventede ændring i EU-støtte systemet, hvor rådighedskravet for at søge støtte til jorden er ændret fra en 10 måneders periode til kun én dag – nemlig dagen for ansøgningsfrist til EUstøtte (den 23. april i 2008). Det betyder, at for at søge støtte til et areal i 2008, skal man blot have rådighed over



arealet den 23. april 2008. Risikoen for, at der søges støtte i 2 ansøgningsår med overlap i rådighedsperioden, er således væk. Det er en væsentlig forenkling i de situationer, hvor der sker et brugerskifte på et areal i forbindelse med forpagtning og/eller handel. Men pas alligevel på……

– der er nemlig samtidig ændret i bestemmelserne om krydsoverensstemmelse. Nu har den, der søger støtte i et givent år, ansvaret for at samtlige krav under krydsoverens-stemmelsesreglerne bliver overholdt – i hele kalenderåret. (i 2008 dog kun fra 23. april og resten af året). Betingelsen gælder uanset, om det er en anden jordbruger, der driver arealet efter høst (f.eks. en ny forpagter). Man risikerer altså et ”klip” i EU-støtten, hvis en ny bruger f.eks. ikke overholder kravet om 2 m bræmmer ved efterårspløj-

ningen. En sådan overtrædelse koster eksempelvis 3% af den udbetalte støtte.

Få styr på aftalerne…. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at der er 100% styr på alle formelle aftaler i forbindelse med brugerskifte på arealer. Det er vigtigt at sikre sig, at ny bruger anerkender sit erstatningsansvar, hvis han foretager sig noget, der kan betyde fradrag i den tidligere brugers støtte. Normalt vil der i en sådan situation være erstatningspligt uanset, om der foreligger en skriftlig aftale. Men

det kan være svært at løfte denne bevisbyrde. I teorien kunne man jo også godt forestille sig en situation, hvor den nye bruger ikke vil søge støtte til et areal og derfor er ligeglad med alt omkring krydsoverensstemmelse. Opstår der tab her, uden en aftale om erstatningspligt - kan man nemt forestille sig en masse unødvendige advokatomkostninger til opfølgning på dette. Når vi taler om tilforpagtede arealer, kræver Plantedirektoratet, at der ligger en skriftlig forpagtningsaftale for, at arealet kan tælle med

som harmoniareal – endnu en god grund til at have styr på aftalerne. Og husk nu lige betalingsrettighederne. Der skal stadigvæk som hovedregel flyttes betalingsrettigheder, når et areal får ny bruger – uanset om det er forpagtning eller handel. Meddelelse om overdragelse af betalingsrettigheder skal ligesom EU-ansøgningen være indsendt til DFFE senest den 23. april 2008.

Nr. 3 – April 2008

Nr. 3 – Apr


April 2008

Kvæg

Aktion for færre døde køer og kalve Af Anette Østergaard Kvægbrugskonsulent Telefon: 36 91 20 37 E-mail: ajg@nordvestagro.dk

Dansk Kvæg har i februar måned udsendt et brev til alle kvægbrugere. I brevet er kvægbrugerens egne tal for dødelighed angivet sammen med landsgennemsnittet. Der har vist sig at være fejl i nogle af brevene – det kan

tjekkes ved at sammenholde tallene med tallene i f.eks. nøgletalsudskriften. I brevet informeres om, at kvægbruget sætter fokus på at reducere dødeligheden hos køer og kalve i danske besætninger. Indsatsen skal ses i lyset

af Dansk Kvægs branchepolitik for dyrevelfærd, hvor der er formuleret en målsætning om at reducere dødeligheden med 20 procent over en treårig periode. Besætninger med høj dødelighed vil få et supplerende brev fra Dansk Kvæg, og der vil fra den lokale Kvægrådgivning blive fulgt op med en henvendelse til disse bedrifter. Høj dødelighed er defineret som besætninger, der ligger blandt de 5 procent med den højeste dødelighed

og har flere end 20 dyr i besætningen. Fem procent af bedrifterne tegner sig for over 50% af de døde kreaturer. I de bedrifter, hvor dødeligheden er vedvarende høj, er der grundlæggende ting, som skal ændres for at afhjælpe problemet. Det vil ofte være staldindretning, belægningsgrad og arbejdsrutiner, der skal ændres på.

Landbrugsfinansiering Vi er en stærk bank - også på landbrugsområdet. Ring til os og hør mere om, hvad vestjyskBANK kan tilbyde dig. Vi kommer gerne ud og besøger dig og din bedrift. Kuno Frost afdelingsdirektør Direkte 96 63 35 11 kf@vestjyskbank.dk

Solidt engagement

www.vestjyskbank.dk/thisted

Jernbanegade 19 · Thisted · Tlf 96 63 35 00

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DY NAMIK

Østlige halvdel af Ringkøbing Amt · Skive, Salling og Fjendsområdet Vi servicerer • Landmænd • Minkavlere • Planteskoler • Håndværkere • Industrien • Entreprenører m.v. Vi tilbyder også rengøring både til private og erhverv. Borregårdsvej 9 . 7500 Holstebro Tlf. 96 41 11 11 . Fax 96 41 11 10 vikar@hflc.dk . www.midt-vest.dk

DIAMANTBORING - SKÆRING I BETON - GULVSLIBNING Udlejning til erhverv/private:

Dødeligheden blandt køer og kalve tilstræbes reduceret med 20 procent over en treårig periode.

Erfa-gruppe for kvægbrugere med malkerobot Der sker et væsentligt skifte i de daglige pasningsrutiner, når man går over til robotmalkning. Man mister den kontakt, som man i en normal malkestald har til

Nr. 3 – April 2008

den enkelte ko – derfor er der mange nye rutiner, der skal læres. Erfaringen viser, at deltagelse i en Erfagruppe med kollegaer, som er i samme situation som en

selv, kan give et højt udbytte. Gruppens deltagere kan eventuelt også hjælpe hinanden i forbindelse med at kunne afløse hinanden mht. alarmer.

• Trailerlifte/Saxlifte • Rendegraver • Minigraver/Oliehammer • Gravemaskine 16 t. • Dumper • Minilæsser • Valsetog 8 t. • Pladevibrator • Råjords- kompaktorer • Rullestillads fra 2 til 12 m. • Affugtere/Varmluftsovne • Glittemaskiner t/ beton • Bjælkevibrator • Diamant skæremaskine • Slibemaskine til beton • Havefræsere • Bore- og nedbrydningshamre • Alt i el-værktøj + MEGET MERE

materieludlejning Industrivej 15 • 97 92 68 00 LEVERANDØR TIL BYGGE & ANLÆG

Er du interesseret i at deltage i en Erfa-gruppe med fokus på malkerobot, så kontakt din kvægrådgiver og forhør nærmere.




Kvæg

Medhjælperen der aldrig holder fri Kurt Andersen, Durup, Salling – Siden jeg har set hvordan robotterne kører her hos Søren, har jeg fået endnu mere lyst til at investere i det. Med malkerobotter kommer man til at kende koen over computeren. Man kommer til at passe køer på en helt anden måde, siger Kurt Andersen, der har en besætning med 100 jersey køer. Han er i erfagruppe med Søren Velling. Her snakker de grovfoder, men fordelene ved malkerobotter vendes også på møderne. Fordele som mere fritid, en medhjælper der er ligeglad om det er søn- og helligdag, og et bedre helbred til landmanden vejer tungt i overvejelserne om at skifte malkemaskinen ud med en robot.

Fæ sk Ny afl

Kurt Andersen kan sagtens se fordelene ved malkerobotter.

Interessen for at se hvordan en malkerobot arbejder er stor. Søren Velling (t.h.) viser gerne sine nye medhjælpere frem.

Malkerobotter og kokomfort Mange af de besøgende gik selv med drømmen om at få installeret robotter. Den aften fik de set, hvordan det fungerer i virkeligheden. De fleste gik da også derfra med en overbevisning om, at det med malkerobotter, det er fremtiden. Det var et relevant emne, som Morsø Landboungdom og Nordvest Agro havde sat fokus på en aften i februar. Og interessen var nærmest overvældende, da mere end 80 interesserede mødte op til bedriftsbesøg hos Søren Velling i Erslev på Mors for at se på malkerobotter. For manges vedkommende er et af de største plusser ved malkerobotter den frihed, det giver ved ikke at være afhængig af morgen- og aftenmalkningerne. En malkerobot udgør den ekstra hjælp, der ofte er behov for i stalden. Den letter arbejdsgangen og de daglige rutiner, den tager del i arbejdet. Kvægbrugskonsulenterne fra NordVest Agro var til

stede. Anette Østergaard, Robert Pedersen og Kristian Iversen sørgede for at snakken foruden robotter også tog en drejning omkring andre faglige emner som foder og staldindretning.

Kokomfort Mere end 40 tog efter bedriftsbesøget turen fra Erslev til Morsø Landbrugsskole. Her bød Kristian Iversen velkommen til aftenens næste tema. Derefter fik kvæg- og bygningskonsulent Robert Pedersen ordet og fortalte om kokomfort i staldene. – Vi skal hele tiden tænke på koens velfærd. Det gælder om at finde optimale løsninger, hvor døgnrytmen kan bevares. Det er det bedste, sagde Robert Pedersen. Med fokus på velfærd kom han omkring emner, der kan gøre det endnu bedre for koens trivsel og komfort i stalden. Madrasser, strøelse og bund i stalden. Hvilket materiale er bedst? Det kan være svært at vide, hvad der

er det rigtige at gøre for at undgå sygdomme i de mange afdelinger, som staldene er indrettet i. Men det er helt sikkert, at indretning og materialevalg har stor betydning for den komfort og sundhed, som køerne oplever i stalden. Det var erfarne kvægfolk, der lyttede med til de gode råd fra Robert Pedersen. Indimellem stillede de da også spørgsmål ved teori og praksis i forhold til de tiltag, som rådgiveren havde på tavlen. Mange gik hjem med forslag til selv små forbedringer, der kan gøre forholdene bedre for køerne. – For når køerne har det godt, så producerer de også godt. Det blev den afsluttende bemærkning fra Kristian Iversen.

Se www.farmtest.dk for yderligere information om kokomfort og optimale løsninger i landbruget.

Østervang 51

Tlf. 97 74 43 11

Thissingvej 40

Tlf. 97 76 25 00

Næssundvej 58 Tlf. 97 76 23 22

En sikker leverandør – også i fremtiden ...



Aksel Timm, Thise, Salling – Det er et interessant emne, vi er i beslutningsfasen og har hentet tilbud hjem. I 2003 byggede vi i fællesskab med naboen en ny stald med malkekarussel. Den gang turde vi ikke sætte robotter ind, men i dag kan vi se at det er det eneste rigtige, siger Aksel Timm. Til 220 sortbrogede køer skal der indkøbes fire malkerobotter. Teknikken på området er i dag så veludviklet, for Aksel Timm og naboen er tiden kommet til at investere i malkerobotter.

Aksel Timm og sønnen Jesper vil gerne have mere fritid sammen.

Arne Kristensen, Elsø, Mors – Jeg har fået en helt ny tilværelse, nu kan jeg tage med min søn til fodbold om eftermiddagen, det har jeg aldrig prøvet før, siger Arne Christensen. Han fik installeret malkerobotter for snart et år siden og har ikke fortrudt. Valget stod den gang imellem malkekarrusel og robot. - Dem der vælger robotten fra, ved ikke hvad de går glip af, siger Arne Kristensen. Det var i forbindelse med en udvidelse fra 90 sortbrogede køer i bindestald til 140 køer i nyt staldanlæg, at de to robotter blev installeret.

Hos Arne Christensen er det robotter, der malker køerne. Han deler gerne ud af hans erfaringer.

Thomas og Jens Spanggaard, Sejerslev, Mors I takt med at de udvider besætningen stiger behovet for at få malkerobot. Målet er to malkerobotter til en besætningsstørrelse der inden længe tæller 150 sortbrogede køer. – Det er med til at give en mere fleksibel hverdag, hvor det ikke er nødvendigt at stå så tidligt op, siger de to brødre fra Nordmors der er enige om, at deres store ønske for fremtiden er malkerobotter. De vil gerne drage sig nogle flere erfaringer på området, inden de beslutter sig for hvad der helt konkret skal stå på ønskelisten, derfor er de taget til aftenens Åbent Hus arrangement.

En mere fleksibel hverdag er på ønskelisten hos Thomas (t.v.) og Jens Spanggaard.

Nr. 3 – April 2008

Nr. 3 – Apr


April 2008

Dyrskue

FÌllesskue i Nykøbing aflyst

Udstillere mĂĽ til Hurup for at udstille dyrene i ĂĽr.

4

Jeg vil dog gerne samtidig henvise til MidtWest Farmshowet i Skive d. 16.-18. maj 2008. MidtWest Farmshowet arrangeres af Region Viborg LandboUngdom og 4H i tÌt samarbejde med sponsorere og udstillere. Der vil vÌre udstilling af dyr indenfor kategorierne kvÌg, heste og für samt børnedyrskue med alt mellem himmel og jord. (Se evt. hjemmesiden: www. farmshow.dk)

6!

'

Metha J. V. Poulsen

$

Œ

'

.

Som konsekvens af de indtrufne omstÌndigheder i rüdgivningsselskabet NordVest Agro, Rüdgivning MidtVest I/S har Morsø Landboforening, Mors-Thy Familielandbrug og LandboThy valgt at aflyse FÌllesskuet d. 31. maj 2008 i Nykøbing. Foreningerne henviser i deres pressemeddelelse i stedet til dyrskuet i Hurup, der afholdes lørdag d. 7. juni 2008 under titlen Thy Madfestival og Dyrskue 2008 i Hurup. (Se artiklen pü side 10.)

&REDSÂ’-ASKINSTATION 3!--%.&Âą26)4).'%.%4),!4'2/

2INGOGFĂ?ETGODTTILBUDPĂ?PROFESSIONELTMARKARBEJDEPĂ?TLF 2UNDHÂ’JVEJ2EDSTED 4LF&AX -AILMAJ BRITT FREDSOEMASKINSTATIONDK

www.fredsoemaskinstation.dk

Totalrüdgivning om energiprojekter i Danmark og udlandet Danske vindmølleprojekter - fü projektet under lup inden underskrift! • Ansøgning om opstilling af energianlÌg, herunder vindmøller • Bistand i forhandlingsfasen, sikrer dig et optimalt aftalegrundlag • Revision af investeringsbudgetter, anlÌgs- og driftsudgifter • Rüdgivning ved køb / salg af brugte energianlÌg • Uvildig og professionel rüdgivning i hele projektforløbet Udenlandske Investeringsprojekter • Markedsscreening og projektvurdering • Gennemgang af projektbeskrivelse og –dokumentation • Revision af investeringsbudgetter, anlÌgs- og driftsudgifter • Kontrol af energiberegninger IgangvÌrende projekter • Assistance i driftsfasen & genforhandling af serviceydelser og forsikring • SkattemÌssig know-how ift. dansk og udenlandsk skat Kontakt DLBR-EnergiInvest Steen Luk pü tlf. 3691 2000, mail: stl@nordvestagro.dk Robert Minke DybkjÌr tlf. 8740 5186, mail: rmd@landscentret.dk www.dlbr.dk/energiinvest

Nr. 3 – April 2008




Dyrskue

Thy Madfestival & Dyrskue i Hurup 008 Sommerens dyrskuekræfter i Thy og på Thyholm, Mors og Hannæs samles i år i Hurup, hvor der lørdag 7. juni afholdes stort dyrskue og madfestival. Der forventes det største dyrskue nogensinde i Hurup, hvor der nu også - efter aflysning af Fællesskuet i Nykøbing bliver kvægudstilling og –bedømmelse i Hurup. Der var allerede lagt op til en fornyelse af dyrskuet i Hurup i form af øget fokus på heste og mad som det bærende i udviklingen af arrangementet. At der nu tillige bliver mulighed for udstilling og bedøm-melse af kvæg betyder en stor udvidelse af dyrskuearealet i Hurup, hvor der samtidig forventes øget interesse fra øvrige udstil-

lere, herunder maskinleverandører. Vi vil vise, hvad landbruget kan for øjet, øret og smagen, siger Niels Eriksen, formand for dyrskueudvalget i LandboThy. Dyrskuet skal være en dag, som både udstillere og publikum ser frem til, og vi ved allerede nu, at der på dyrskuepladsen den 7. juni bliver tale om bl.a. Norddanmarks største hesteskue med kåring, den største kvægudstilling i nyere tid samt Nordvestjyllands største børnedyrskue. I det særlige Madfestivaltelt på pladsen er der både ”madskue” og ”madsmag” i form af udstillinger og smagsaktiviteter med fokus på kvalitetsprodukter og forarbejdning af disse. Festiva-

HUSKESEDDE

Thy Madfesti len skal være med til at synliggøre og profilere de gode fødevarer i området med islæt fra det nordiske køkken med masser af menuer, der pirrer smagsløgene. Som et led i bestræbelserne for at vise landbrugets formåen udsendes der inden dyrskuet et stor avis med omtaler og oplysninger om aktiviteterne, så der vil for alvor blive sat fokus på det, landbruget kan for øjet, øret og smagen i Thy og på Thyholm, Mors og Hannæs i begyndelsen af juni.

Tirsdag 15. a

pril

val & Dyrsku e

Sidste tilmeldi ng for udstiller e

L

i Hurup 008

Mandag 8. a pril

Sidste tilmeldi ng for udstiller e, der ønsker

Fredag . ma j

Sidste tilmeldi

ng for heste,

Fredag . ma j

besøg til kvæ

g.

4H og børned

Sidste tilmeldi

yrskue.

ng for udstiller e, der ikke øn

sker besøg til kvæg.

Lørdag 7. jun

i

Thy Madfestiv al & Dyrskue

i Hurup 2008

KONTAKTOPLYSNINGER Thy Madfestival & Dyrskue i Hurup 008 Arrangør: LandboThy - Industrivej 7 – 7760 Hurup Tlf. 9618 5700 – Fax 9795 2174 www.landbothy.dk Lone Poulsen, sekretær og koordinator Bodil Errebo Nilsen, madfestival

Tlf. 96 18 57 07 Tlf. 96 18 57 12

lp@landbothy.dk ben@landbothy.dk

Liselotte Skovboe-Madsen, heste, børnedyrskue Palle Larsen, kvægudstilling

Tlf. 96 18 57 96 Tlf. 87 28 20 10

lsm@landbothy.dk pjl@vikingdanmark.dk

Egon Nielsen, standpladser

Tlf. 97 94 17 88

en@landbothy.dk

Henny Bjerregaard, ærespræmier

Tlf. 96 18 57 11

hb@landbothy.dk

Lene Jensen, 4H og børnedyrskue

Tlf. 97 94 17 21

Niels Eriksen, formand dyrskueudvalget

Tlf. 97 94 16 36

Morten Yde, næstformand dyrskueudvalget Tlf. 97 93 41 58 Kim Jørgensen, næstformand i udvalget for kvæg Tlf. 97 87 54 77 Kristian Nielsen, Tlf. 97 93 67 81

Eriksen@nvn.dk mortenyde@city.dk lavbjergvej2@mail.dk kr.nielsen.hbg@mail.dk

Thy Madfestival & Dyrskue i Hurup 2008 forventes at blive det største til dato.

10

Nr. 3 – April 2008

Nr. 3 – Apr


8

April 2008

Dyrskue

Søren Nielsen har et godt øje til denne ko.

For Lene og Søren Nielsen er det årlige dyrskue en stor oplevelse for hele familien.

Tid til dyrskue Hele familien er engageret og hjælper til, når dyrene skal gøres klar til skue, og når de skal trækkes i ringen. Familien står sammen i tykt og tyndt. Der skal være plads til både begejstring og skuffelse, når dyrene vurderes og præmieres. Det er gået hen og blevet en selvfølge, at familien Nielsen udstiller på et lokalt dyrskue – ofte også på Landsskuet. Lene og Søren Nielsen dri-

Jersey køerne nyder halmen.

Nr. 3 – April 2008

ver gården, Dragnæshave, ved Sundby på Mors. Foruden malkekvægbesætningen, der tæller 100 jersey køer, har de også en minkfarm med 2000 tæver, dertil driver de 90 hektar jord. Dyrskuerne falder på et tidspunkt, hvor der også er travlt med minkene, derfor kan det i perioden være svært at få tid til det hele. – Der var et år, vi ikke deltog. Vi syntes ikke lige, tiden var til alt det praktiske med

klargøring af dyrene, men det var da godt nok en tom fornemmelse, kun at være gæst på skuet. Så det er ikke sket siden, siger Lene Nielsen, og tilføjer, at det sker heller ikke igen. – Børnene presser på. De er begyndt at spørge til, om det snart er tid til dyrskue. Det er med til, at vi stadig synes, at det er en selvfølge, at vi skal af sted, siger Søren Nielsen. Familien udstiller oftest en

fem-seks køer. De fire børn, Laura på seks år, Frederik på otte år, Katrine på 14 år og Pernille på 16 år har deltaget i 4H, og på Landsskuet i Herning har de udstillet i kategorien: Fremtidskalv. Der er et godt sammenhold blandt udstillerne. Selvom man selvfølgelig gerne vil vinde, er vi jo lige gode venner med konkurrenterne uanset hvilken placering, vi har opnået, siger Søren Nielsen, der også deltager for samværet og snakkens skyld. På det lokale skue, på skift i Thisted og Nykøbing Mors, er konkurrencen med op til 60 Jersey køer blevet hård, og den bliver ikke mindre

hård, når turen går videre til Landsskuet i Herning. – I år skal familien udstille for første gang på skuet i Hurup, idet skuet i Nykøbing er aflyst. “Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke bliver et lokalt skue,” siger Søren, “men udstille det skal vi.” På væggen i stalden hænger rosetterne side om side i mange flotte farver. De mest eftertragtede, dem der står ærespræmie på, dem er der mange af. De pynter godt på væggen, og i stuehuset pryder de i form af vaser, pokaler og andre flotte brugsgenstande. Laurbærkransen vidner om en tid, hvor det næsten var blevet en selvfølge, at køerne fra Søren Nielsen fik flotte placeringer. Således kunne en af hans køer i 1997 bryste sig med titlen af ”Danmarks smukkeste malkeko”. For Søren Nielsen er det lige spændende hver gang, en ko får en kviekalv. Med det trænede øje kan han hurtigt spotte, om en nyfødt kalv har

potentiale til at blive en kommende modelko – den bedste indenfor racen. En modelko skal være smuk og udrustet med et velproportioneret yver. Han gør meget ud af at bruge det rigtige avlsmateriale. Resultaterne fra den årlige kåring af køerne, hvor de vurderes på udseende og brugsegenskaber, er med i overvejelserne, når Søren Nielsen beslutter sig for hvilken tyr, der kan give det bedste afkom med den enkelte ko. Beslutningen er endnu ikke truffet, men Søren Nielsen har alligevel på fornemmelsen inderst inde, hvilke køer der i år skal trækkes i ringen. Inden længe går de indledende manøvrer i gang med klip, vask og træning, så dyrene tager sig ud fra deres bedste side. Om der venter familien Nielsen en topplacering eller to, vides endnu ikke, men de ved, at de deltager og, at de glæder sig.

Rosetterne vidner om de flotte placeringer på dyrskuer og kvægudstillinger.

11


Svin

Gummimåtter og skuldersår Der har i den seneste tid været stor fokus på skuldersår i soholdet. Der er lavet flere produktafprøvninger af gummimåtter, og der er efterhånden en række erfaringer, som faktisk kan bruges i praksis. Måtten skal have en afstand fra krybben som gør, at foder og vand herfra ikke lander på måtten. Samtidig skal måtten ligge tæt nok på krybben, så soens skulder ikke hviler på kanten af måtten. Min vurdering er, at en afstand på 20-30 cm er passende. Men det afhænger af, hvor lang farestien er. Ligger søerne med hovedet helt inde under krybben, så er man nødt til at rykke gummimåtten længere frem. Måtten skal have en hygiejnisk overflade. Det vil sige, at der ikke skal være en masse

huller eller fordybninger som foderester, skidt og fugt kan sætte sig i. Søerne står nogle gange og gnaver i måtterne for at få fat i foderresterne i hullerne, og så holder de ikke længe. Måtten skal fastgøres, så den ligger stabilt under soen, og så der ikke gemmer sig sjove ting under måtten. Jeg har set eksempler på måtter, som nærmest lå i smågrise-hulen og døde og rådne smågrise under måtten. Jeg anbefaler, at man monterer måtterne med en metalskinne langs kanten tættest på krybben og strips i siderne og ved bagkanten, som let kan fjernes for rengøring under måtten. Husk at montere strips lige foran en tværsprosse i spalterne, så den ikke kan glide længere tilbage. Og tag højde

for evt. varmeslanger i gulvet før du borer huller! Temperaturen i farestalden bliver vigtigere, når du lægger måtter under søerne. En so foretrækker en temperatur under 20 grader og vil forsøge at køle sig, hvis dette ikke er opfyldt. I en faresti med fast gulv eller spalter af beton eller jern kan hun køle sig ved at ligge ned, da gulvet er køligt. Med en gummimåtte mellem gulv og so mister hun den mulighed og får det lettere for varmt. Så får man problemerne med vandpjasken og en våd sti, som ikke egner sig til pattegrise. Temperaturen i farestalden skal altså være, som søerne vil have det, og så skal der være gulvvarme og varmelampe i pattegrisehulen. Et infrarødt termometer er her

Måtten skal fastgøres, så den ligger stabilt under soen, og så der ikke gemmer sig sjove ting under måtten.

vigtigt til præcise målinger af gulvtemperaturer. Er en fastmonteret gummimåtte i alle stier så en løsning? Nej! Søer har mere brug for et gulv, der er i orden, end en gummimåtte. En renovering af et slidt betongulv er bedre end måtter. Erfaringer fra Dansk Svineproduktion viser, at fastlimede bløde belægninger holder dårligt til søernes tænder og klove og faktisk kan spules i stykker af højtryksrenseren. Så er et nyt slidlag eller en anden reparation af det eksisterende gulv at foretrække.

I fuldspaltestier kan man i enkelte stier fastmontere gummimåtter hos problemsøer, altså søer man på forhånd kan se vil få problemer i løbet af diegivningen. Disse søer flyttes så ind i farestierne med måtterne, og resten af søerne får først en måtte i det tilfælde, at der er et begyndende problem. Hovedreglen omkring skuldersår er dog stadig, at søernes huld betyder mest. Er soen for tynd eller for fed, når hun kommer i farestalden, så er chancen for, at hun får skuldersår meget større.

Tynde søer mangler det beskyttende spæklag, og fede søer ligger generelt mere ned. Huldvurdering gøres ved med flad hånd at mærke efter rygrad og hofteben. Det skal kunne mærkes, men ikke ses. Artiklen er dels baseret på egne observationer, dels på udtalelser fra Lisbeth Brogaard Petersen, Dansk Svineproduktion.

Ny computer, men hvilken? Af Søren S. Thuesen Svineproduktionskonsulent Telefon: 36 91 20 27 E-mail: sst@nordvestagro.dk

Der står mange ældre computere i staldene og på kontorerne i dag. Nye programversioner sætter dog hurtigt nye krav til computerens muligheder. Enten skal den gamle opdateres med ny indmad, eller også skal der en helt ny til. I dag er en ny PC så billig, at udskiftning af dele i en ældre maskine sjældent er økonomisk rentabelt. Men, for at der ikke skal en ny til hvert år, er der så nogle

ting man kan foregribe?

Krav til pc’ere Uden at skulle gå ind i en lang forklaring på hvad den ene computer kan frem for den anden, så vil jeg her kort prøve at stille nogle krav op til en computer, som kan køre de næste 5-6 år uden opdateringer af indmaden. Processoren, computerens hjerne skal være ”Dual Core”, hvilket vil sige, at compute-

ren er bedre til at gøre to ting på samme tid. Er din computer på internettet, så kan den hente mail, opdateringer og skanne efter virus, uden at du føler computeren bliver langsom. Størrelsen betyder mindre, her vil 2-3Ghz være rigeligt. Hukommelsen computeren bruger, når den arbejder benævnes RAM. Her er det faktisk selve styreprogrammet, oftest Windows Vista på nye computere, der stiller de største krav. Det mindste du kan få i dag er 1GB RAM, men det bør være 2GB med mulighed for udvidelse til 4GB RAM. Harddiskens størrelse er som sådant ikke dikteret af behovet fra nogle af de land-

Specielle krav til DLBR SvineIT (Bedriftløsning) Landscenteret regner ikke med, der kommer program-ændringer, som ændrer grundlæggende på kravene til computeren. Men, i større besætninger kommer maskinen let til at køre langsomt, hvis den mangler regnekraft og hukommelse. En oprydning i data ældre end 6-7 år kan her anbefales. De fleste krav til afvikling af DLBR SvineIT på computeren er rigeligt dækket ind på nye computere. Vær dog opmærksom på, at du skal vælge Windows XP Professionel eller Vista Business.

12

brugsfaglige programmer. Her skal det mere overvejes, om der skal gemmes billeder eller videoklip, hvilke andre programmer der skal være plads til, og om man gemmer foderoptimeringer og forskelligt andet, man kan modtage pr. E-mail på harddisken. En ny computer vil have en harddisk på langt over 100GB og vil dække de flestes behov i mange år frem.

Netværk/internet Det kan være en fordel at have trådløst netværk. Både til brug af internet, men også

for at forbinde flere computere på ejendommen. En ny computer med trådløst netværk skal understøtte IEEEstandarden 802,11g. Priserne på computere er faldet drastisk over de sidste 5 år. I dag kan du få en velfungerende maskine for 2-3.000 kr. Du kan genbruge din gamle skærm og spare lidt der. Jeg anbefaler, at man køber en maskine, som allerede har installeret Windows for at lette opstarten med den nye maskine. Hvis maskinen er på internettet, så sørg for at lave

klare aftaler med dine medarbejdere om, hvad computeren må bruges til. Jo færre ”farlige” internet-sider der kigges på, jo mindre er risikoen for angreb af virus. Jeg anbefaler, at man fra starten installerer et gratis antivirusprogram, så man ikke glemmer at forny abonnementet på det der følger med den nye maskine. Det udløber som regel efter 60-90 dage.

Specielle krav til AgroSoft WinSvin Der er en ny program-platform undervejs, som hovedsageligt stiller krav til netværk og internet. Den nuværende version vil sikkert fortsat blive vedligeholdt i lang tid endnu til dem, der ønsker at bruge den. Den nye version vil blandt andet gøre det muligt at lave registreringer på en mobiltelefon, som så sendes til computeren. Dermed er alle medarbejdere i princippet udstyret med en lommecomputer/PDA. Desuden vil den nye programplatform rumme meget store muligheder for at udvikle programmet yderligere og tilpasse det efter brugernes ønske i et højere tempo end i dag. Der foreligger ingen dato for opdatering til den nye version. AgroSoft anbefaler allerede nu, at computeren er på internettet for løbende at kunne lave backup af data, installere nye program-versioner og koble medarbejdere fra AgroSoft på computeren i tilfælde af problemer.

Nr. 3 – April 2008

Nr. 3 – Apr


April 2008

Svin

Majs som svinefoder Af Peter Mark Nielsen Svineproduktionskonsulent Telefon: 36 91 20 28 E-mail: pmn@nordvestagro.dk

Som følge af de kraftigt stigende hvedepriser har der den sidste tid været meget fokus på majs som erstatning eller supplement for hvede i svinefoder. I det følgende er de foreløbige erfaringer med majs som fodermiddel samlet. Som det ses af tabel 1 skal majs bruges som energifodermiddel, da der er mange Fesv i og ikke som hverken protein kilde eller til at give struktur i foderet. Det lavere fosforindhold gør også, at der er behov for en øget tildeling af mineralsk fosfor i foderblandingen, særligt ved store mængder af majs i foderblandingen. Dansk Svineproduktion har følgende anbefalinger til max. indhold af majs i foder Søer 50 % Smågrise 70 % Slagtesvin 40 %

Ovenstående tal er beregnet ud fra tør majs i tørfoder. For hjemmeblandere, der skal i gang med at bruge majs, vil det være en god ide at starte med en lavere iblanding end det ovenstående, for at se om anlægget kan håndtere majsen. Formalet majs er mere klæg end hvede og kan derfor have svært ved at skride i siloer og foderkasser. Der er mere energi i majs end i hvede, og samtidig er vægtfylden højere, derfor er der væsentligt flere foderenheder i 1 liter foder med majs end i samme mængde hvedebaseret foder. Dette skal man være meget opmærksom på ved foderjustering, så man ikke overfodrer dyrene. For slagtesvinene er det slagtekvaliteten, der sætter grænsen, og hvis der samtidig anvendes raps produkter

(olie eller kage) bør man ikke gå op til 40%. Til slagtesvin er der endnu meget begrænsede erfaringer med majs i foderet, men dem, der har prøvet det, er alle tilfredse med det. Til diegivende søer er der tidligere forsøgt med majs i foderet. De fleste, der har prøvet, mener, at det går bedre i stalden, men dette har dog ikke kunnet eftervises i forsøg. Smågrise har både i forsøg og i praksis vist gode resultater med majs.

Overordnet set kan majs deles op i 3 kategorier: • Importeret majs • Dansk dyrket majs, der er tørret • Dansk dyrket majs, der er crimpet/ensileret For den første kategori er det kendetegnende, at den er dyrket steder, hvor der er et klima, der egner sig til at dyrke majs til modenhed, majsen har et vandindhold på ca. 14% og kan derfor håndteres, som vi normalt håndterer korn.

Dyrkningsbetingelserne i det pågældende land kan variere, men hvis majsen kommer fra et sted med meget sol og en lang sommer, er risikoen for toksiner lille. Dansk dyrket tørret majs håndteres efter tørring på samme måde som udenlandsk, men pga. det danske klima og høsttidspunktet, er der risiko for toksiner i denne form for majs. Crimpet/ensileret majs ligges på lager med et højt vandindhold og skal derfor håndteres anderledes end korn. Denne vare kan kun anvendes i vådfoderanlæg, og der skal bruges så meget hver dag, at stakken ikke bliver dårlig i den åbne ende. Udover toksin risikoen i marken er der her også en betydelig risiko for lager toksiner, hvis ikke tingene håndteres rigtigt Såfremt kvaliteten er i orden, er der ernæringsmæssigt ingen forskel på de 3 nævnte slags majs.

Nye kornanalyser og hvad så? ste forskel, at der er mindre energi i kornet end tidligere og en anelse mere protein, og der-for kan løsning 2 være et oplagt valg.

Af Peter Mark Nielsen Svineproduktionskonsulent Telefon: 36 91 20 28 E-mail: pmn@nordvestagro.dk

I skrivende stund har de fleste fået indregnet kornanalyserne fra høsten 2007. Når der foreligger nye kornanalyser, bør der tages stilling til disse, og om det skal medføre ændringer af mineralblandingerne. For at få den rigtige sammensætning af foderet bør disse analyser, evt. suppleret med egne analyser, anvendes. Gennemsnittet af disse prøver fra 2007 ses i tabel 1. En stor del af mineralhandlen er traditionelt ofte overstået, når kornanalyserne foreligger, og 2007 har ikke været nogen undtagelse på dette område. Vi ser tre muligheder, hvis mineral-blandingen er lavet ud fra sidste års kornanalyser:

• Køre videre med uændrede blanderecepter og håbe på det bedste •Æ  ndre sin råvaresammensætning uden at ændre mineralblandingen • Lave en ny optimering og dermed en ny mineralblanding Løsning 1 er aldrig en god ide, men hvorvidt man skal vælge løsning 2 eller 3 afhænger af hvor stor forskel, der er imellem kornet fra sidste år til dette års høst. For høsten 2007 er den stør-

Majs

Fesv/100 kg

115

125

Protein % i tørstof

12,2

9,6

Fosfor g/kg tørstof

3,3

3,2

Træstof i tørstof

3,2

2,3

Tabel 1. Indhold i majs og hvede

at tillid er godt, men kontrol er bedre. Derfor er det værd at få tjekket op på, om den prisændring, der kommer, også er rimelig. Kontrollen er dog nærmest umuligt at gøre uden at have adgang til et optimeringsprogram, derfor er det en god

ide at få regnet ændringer i mineralblandinger og prisen efter af en uvildig foderrådgiver, da du ellers risikerer, at en god mineralhandel bliver knap så god.

Vær opmærksom ved prisen, når der laves optimeringer Hvis du af den ene eller anden grund alligevel vælger at få lavet en ny mineralblanding, skal du være opmærksom på, at der også skal findes en ny pris på denne vare. Den nye pris skal laves ud fra samme beregning som den oprindelige, med dette menes, at er der indgået en kontrakt, så skal den nye mineralrecept prissættes med samme råvarepriser som den oprindelige mineralblanding. Dette handler om tillid til

Protein

Fosfor

FEsv/hkg

Hvede

10,4 (9,6)

2,8 (2,8)

114,2 (115,8)

Vinterbyg

10,3 (9,9)

3,1 (3,2)

102,7 (103,5)

vårbyg

9,6 (9,8)

3,1 (3,1)

101,5 (104,0)

Tabel 1. Kornanalyser for 2007 (tallene fra 2006 er i parentes)

Nr. 3 – April 2008

sælgeren og i sidste ende til foderstoffirmaet. Her kan din foderrådgiver være med til at sikre, at avancen ikke ændres, for ofte er det jo sådan,

Hvede

For høsten 2007 er den største forskel, at der er mindre energi i kornet end tidligere og en anelse mere protein.

13


Ă˜kologi

Supplerende kaliumgødskning af økologiske afgrøder Af Karin StavnskĂŚr Ă˜kologikonsulent Telefon: 36 91 20 07 E-mail: ks@nordvestagro.dk

Sammen fĂĽr vi tingene til at gro...

Frank Bertelsen

Gitte KjĂŚrgaard

Frøslev-Mollerup

SPAREKASSE Frøslev Byvej - Frøslev - 7900 Nykøbing Mors - Tlf. 97 74 44 00. Nykøbing M. Sparekasse, afd. af Frøslev-Mollerup Sparekasse Vestergade 7, Nykøbing M., tlf. 96 69 11 77. Thorup-afd., DÌmningen 6, 7950 Erslev, tlf. 97 74 19 00.

Hvis du har behov for at supplere mÌngden af kalium til kaliumkrÌvende afgrøder udover, hvad husdyrgødningen kan bidrage med, har du flere muligheder.

Anden organisk gødning

• Der er fortsat en mindre mÌngde protomylasse til rüdighed. • Der er leveringstid pü fast vinasse, da den bestilles i Holland. I 2008 er der ikke ubegrÌnsede mÌngder fast vinasse.

Vinasse og protamylasse kan anvendes uden tilladelse fra Plantedirektoratet. Du skal vÌre opmÌrksom pü, at vinasse og protamylasse er omfattet af salmbekendtgørelsen. Det betyder bl.a., at der er pligt til indberetning til kommunen, hvis der modtages mere end 10 tons tørstof pr. ür. Vinasse, büde fast og flydende, er ogsü under gødningsbekendtgørelsen. Men det fritager ikke for at følge slambekendtgørelsens regler. Du skal endvidere vÌre opmÌrksom pü, at den mÌngde kvÌlstof, du modtager, skal medregnes som ikke økologisk gødning og dermed i de maks. 70 kg total N pr. ha.

Patentkali

Forsyningssituationen 2008

Tabel 1. Indhold i anden organisk gødning.

• Flydende vinasse er meldt udsolgt for resten af 2008. Ligesom i 2007 har der nÌsten ikke vÌret noget pü markedet.

Patentkali kan vĂŚre et alternativ til vinasse og protamylasse. I modsĂŚtning til vinasse

Flydende vinasse

Protamylasse

Tørstof, pct.

98

ca. 65

40-45

Kalium (K), pct.

21

7,0

6,9

KvĂŚlstof (N), pct.

< 0,4

3,5

1,8

Fosfor (P), pct.

-

-

0,5

Svovl (S), pct.

16

1,1

0,8

Calcium (Ca), pct.

10

-

-

Magnesium (Mg), pct.

0,026

-

0,4

Bor (B), mg/kg

2,7

-

-

Jern (Fe), mg/kg

6,31

-

-

Zink (Zn), mg/kg

54

-

-

Forhandles af:

Grovvarebranchen

Ă&#x2026;rhusegnens Andel

DLG

Kalium (K), pct.

Svovl (S), pct.

Magnesium (Mg), pct.

24,9

18,0

6,0

Tabel 2. Indhold i patentkali.

Gür du med tanker om køb eller salg af landbrugsejendom? Sü er en vurdering fra en uvildig ejendomsmÌgler nødvendig! Vi har i mere end 35 ür formidlet handler med landbrugsejendomme og denne erfaring stiller vi gerne til rüdighed for Jer. Vi kan hjÌlpe med salg i udbud, stillesalg og normalsalg. Sü forhør nÌrmere Produktionslandbrug

Fritids- og lystejendom

SOLVKJAER MARKETINGDK

,OKALTKENDT UDOVERALLEGRÂ?NSER

Walther Mikkelsen

14

fremtidig mangel. â&#x20AC;˘ Dokumentation for behovet for kaliumtilførsel for eksempel i form af jordbundsanalyser. Kirstinesmin â&#x20AC;˘ Oplysninger om til hvilken mark, afgrøde og i hvilken mĂŚngde patentkali skal anvendes.

Fast vinasse

KĂ&#x2DC;B - SALG - VURDERING AF LANDBRUGSEJENDOMME

4ICANAMBAs3TRANDVEJENs$+ 4HISTEDs sWWWTICANDK

og protamylasse skal Plantedirektoratet give tilladelse til at anvende patentkali. Hvis tilladelse opnĂĽs kan patentkali anvendes i en økologisk afgrøde. En ansøgning om tilladelse til at anvende patentkali skal indeholde: â&#x20AC;˘ En kort redegørelse for, at du gennem sĂŚdskiftet har forsøgt at forebygge mangel pĂĽ nĂŚringsstoffer, og hvordan du vil forebygge

Jørgen Overgaard Statsaut. ejendomsmÌgler & Valuarer

Statsaut. ejendomsmÌglere & Valuarer NÌstildvej 1B . Oddense . 7860 Spøttrup Tlf. 97 58 11 00 . Fax 97 58 12 26 E-mail 786@edc.dk

OmlĂŚgningsmøde for mĂŚlkeproducenter Som det er de fleste bekendt, sĂĽ opfordrer ARLA sine konventionelle mĂŚlkeproducenter til at lĂŚgge om til økologi. En del har vist interesse for omlĂŚgning, men der mangler stadig flere. For at støtte NVAâ&#x20AC;&#x2122;s kunder i overvejelserne af, hvorvidt økologisk mĂŚlkeproduktion kan vĂŚre en mulighed for udvikling af bedriften, afholder vi sammen med Landbo Limfjord, Landbo Thy og ARLA et omlĂŚgningsmøde for konventionelle mĂŚlkeproducenter. Mødet afholdes fredag d. 25. april kl. 10.00-14.30. Vi skal dels besøge en konventionel landmand, der stĂĽr midt i overvejelserne om omlĂŚgning til økologi, og dels bliver der orientering om ARLAâ&#x20AC;&#x2122;s omlĂŚgningstjek, regler, tilskud m.v. Under besøget hos landmanden, vil vi gennemgĂĽ, hvilke evt. forandringer, der skal til pĂĽ hans bedrift for, at han kan opfylde det økologiske regelsĂŚt, udfordringer i sĂŚdskiftet m.v. Der bliver rig lejlighed til spørgsmĂĽl og diskussion af de praktiske problemstillinger i økologien. NĂĽr vi kommer tĂŚttere pĂĽ datoen, vil der komme meddelelse om sted for afholdelsen af mødet, praktiske oplysninger m.v. Men reserver allerede nu datoen.

Nr. 3 â&#x20AC;&#x201C; April 2008

Nr. 3 â&#x20AC;&#x201C; Apr


Miljøgodkendelser

af Et skridt videre

se

Kirstinesminde ved Nissum i Salling.

En accept fra kommunen på miljøgodkendelsen er langt om længe på plads. En accept, der i forhold til en udvidelse tidligere, burde være en formsag. Nu har det taget mere end 14 måneder, og den ventetid har været frustrerende lang for både landmand og planteavlskonsulent. Projektet har været klar på tegnebrættet i endnu længere tid - en ny kostald med 310 sengebåse, samt renovering og tilbygning på de nuværende stalde, så der i alt bliver plads til 410 køer. Aleida og Arjen Bakker kommer egentlig fra Holland. Sammen med deres tre børn har de boet i Danmark i snart ti år. De havde kørt rundt i landet en hel vinter, og set på

mere end 25 gårde. Men da de holdt på gårdspladsen på Kirstinesminde ved Nissum i Nordsalling, var de begge overbeviste om, at her kunne de tænke sig en fremtid. I 2005 udvidede de malkekvægsbesætningen fra 149 DE (dyreenheder) til 348 DE. Allerede dengang påtænkte de en yderligere udvidelse til 578 DE (500 DE på deres egen ejendom og 78 DE på en tilkøbt ejendom). En ansøgning til de 578 DE blev, som den tidligere sendt til amtet, og Arjen Bakker fik at vide, at når de i forvejen havde en udvidelse godkendt, ville det være nemt at få en ny godkendelse. I forbindelse med nedlæggelsen af amterne

overgik alle miljøgodkendelser til kommunen, dermed var det hele ikke så ligetil. Korrespondancen frem og tilbage i mellem planteavlskonsulent Sven Erik Pinstrup, kommunens tekniske forvaltning og Aleida og Arjen Bakker sker næsten på daglig basis. I mere end et år har de tilrettet og forbedret ansøgningen, og hver gang den ser ud til endelig at kunne godkendes, så opstår der en ny problematik, der igen skal godkendes. Gylleaftalerne var således på plads, da kommunen vendte tilbage med, at den pågældende mark var fosforfølsom. De måtte derfor udpege en anden mark hos landmanden. Problematikker og små variationer der gør, at

mindst et år bagud i forhold til det, vi havde regnet med. Den eneste fordel ved ventetiden er, at prisen på mælkekvoterne er faldet, siger Arjen Bakker, der er frustreret og stresset over den situation, som de offentlige myndigheder har bragt ham i. – På sigt vil vi gerne udvide yderligere, og nu da vi kender proceduren, overvejer vi at sende en ansøgning så snart, vi har afsluttet det igangværende projekt, siger Arjen Bakker. – Kravene bliver ikke mindre fremover. Det påvirker vores godkendelse, hvis vi og andre landmænd ikke lever op til dem, tilføjer Aleida Bakker, der ikke forventer, at ventetiden på miljøgodkendelserne bliver kortere. – Man skal gå i gang i god

tid, og så skal man skal være forberedt på, at det måske ikke går helt efter bogen og samtidig være 100 % sikker på, at det er det, man vil, er nogle af de råd, som Arjen Bakker vil give videre til andre, der skal i gang med en miljøgodkendelse. De næste uger skal godkendelsen igennem en nabohøring, og derefter følger godkendelse af byggeansøgningen. Her er det et lovkrav, at den skal være godkendt to uger efter, at miljøgodkendelsen er på plads. Aleida og Arjen Bakker føler sig lettede over, at de langt om længe er nået et skridt videre i deres byggeprojekt. Nu kan gravmaskinen, der holder ved stalddøren, godt gøre sig klar til at sætte det første stik i jorden.

Aleida og Arjen Bakker har ventet i mere end et år. Nu kan de se en ende på det byggeprojekt de endnu ikke har påbegyndt.

Realkredit

ct.

April 2008

sagen er blevet omstændig, langtrukken og til irritation for alle parter. – Vi er afhængige af Miljøministeriets IT-program, der ikke kan håndtere de oplysninger vi taster ind. Ét er de fælles standardoplysninger, noget andet er der, hvor den enkelte ansøgning bliver individuel. Ofte kan det tage lang tid at komme ind i programmet, siger Sven Erik Pinstrup, der mener, at IT-programmet er firkantet og tungt. – Vi føler os trukket rundt i manegen, og der går et stort tidsforbrug på sådan en sag. Tidligere kunne vi gøre det hurtigt, nu er kommunen og konsulenten sammenlagt oppe på langt over 100 timer, som skal faktureres til landmanden, siger Sven Erik Pinstrup, der har fulgt Aleida og Arjen Bakkers sag. I Nissum føles det næsten, som om tiden er gået i stå. – Produktionsmæssigt har vi over en lang periode taget tilløb til udvidelsen. De nye kvier står klar, men nu er vi

DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 72

Område 77

Område 86

Område 88

Område 95

Område 96

Område 97

Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf. 70 24 34 25 Fax: 70 24 35 25 E-mail: foj@dlr.dk

Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard »Vibsig«, Vibsigvej 25 9700 Brønderslev Tlf. 70 24 34 26 Fax: 70 24 35 26 E-mail: kd@dlr.dk

Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf. 70 24 34 28 Fax: 70 24 35 28 E-mail: hj@dlr.dk

Aage Thomsen Sdr. Ommevej 136 7330 Brande Tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 E-mail: aat@dlr.dk

Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern Tlf. 70 24 34 86 Fax: 70 24 35 86 E-mail: flm@dlr.dk

Jens Bigum »Nygaard« Gislumvej 96 9600 Aars Tlf. 70 24 34 95 Fax: 70 24 35 95 E-mail: jb@dlr.dk

Nr. 3 – April 2008

Søren Hansen Nørhågårdsvej 7 7752 Snedsted Tlf. 70 24 34 77 Fax: 70 24 35 77 E-mail: sh@dlr.dk

Jens Mortensen »Knækkeborg« Bisballevej 30 8800 Viborg Tlf. 70 24 34 88 Fax: 70 24 35 88 E-mail: jm@dlr.dk

Sigmund Bisgaard Kornumvej 31 Skarp Salling 9670 Løgstør Tlf. 70 24 34 96 Fax: 70 24 35 96 E-mail: sb@dlr.dk

Område 78

Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev Tlf. 70 24 34 78 Fax: 70 24 35 78 E-mail: tm@dlr.dk

Område 89

Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf. 70 24 34 89 Fax: 70 24 35 89 E-mail: ak@dlr.dk

Område 79

Henrik Gregersen Langvadvej 41 7741 Frøstrup Tlf. 70 24 34 79 Fax: 70 24 35 79 E-mail: hg@dlr.dk

Område 92

Morten Egekvist »Bavnehøjgaard« Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup Tlf. 70 24 34 92 Fax: 70 24 35 92 E-mail: me@dlr.dk

Niels Jørgen Vestergaard Ingstrupvej 48 V. Hjermitslev 9700 Brønderslev Tlf. 70 24 34 97 Fax: 70 24 35 97 E-mail: njv@dlr.dk

er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

15


Årsmøde – økonomi

Årsmøde – Økonomirådgivningen Et panel af eksperter var hidkaldt for at spå om fremtidens svinepriser, råvarepriser og de udfordringer, som rådgivere dagligt står overfor, da Økonomirådgivningen den 6. marts 2008 inviterede til årsmøde på Pinenhus. Bestyrelsesmedlem i Morsø Landboforening Martin Riis Nielsen bød velkommen til de 45 fremmødte. Chefkonsulent Johannes Aachmann gennemgik de aktiviteter, der har været i NordVest Agro i 2007. Derefter gik ordet videre til eksperter, der fik til opgave at spå om:

Svineprisen i en turbulent tid Markedsanalytiker Karsten Flemin fra Danish Meat Association, der til daglig sammenligner danske og udenlandske afregningspriser og omregner dem til prognoser, gav en indsigt i, hvor priserne er på vej hen. Mange faktorer spiller ind, udbud og efter-

Palle Jakobsen, Agrocom, mener at råvapriserne kun går én vej, nemlig opad.

spørgsel kan man sammenholde i forhold til tidligere år, men uforudsete faktorer som valutakurser, husdyrsygdomme og vejrlig forhold kan få enhver prognose til at kuldsejle. Flere forhold der har påvirket noteringen i nedadgående retning er valutareduceringen på dollar og pund samt et øget salg af brasiliansk svinekød på det russiske marked. På baggrund af de høje råvarepriser er svinebestanden nedadgående rundt i Europa og resten af verden, og det bør efter al sandsynlig give en reaktion – på sigt – med stigende priser. Karsten Flemin vurderer i forhold til tidligere prognoser og nuværende situation,

at afregningspriserne i løbet af et år eller to igen er på et attraktivt niveau.

Dampen på verdensmarkedspriserne

Johannes Aachmann, NordVest Agro, fortæller at kampen om jord ikke bliver mindre fremover.

– Et ekstremt nervøst marked, hvor hver eneste sky og solstråle kalkuleres ind i priserne, har givet de historiske store prisudsving, vi har set de seneste måneder, siger Palle Jakobsen. Han er manden bag firmaet Agrocom der indsamler, analyserer og bearbejder markedsinformationer og viderebringe dem på en lettilgængelig og overskuelig måde. Han tror at priserne på råvarer kun går én vej – opad. Høje priser stimulerer produktionen og rationerer forbruget.

Med spekulanter der ligger inde med store mængder, er vi på vej ind i en ny verden, hvor tingene ser anderledes ud, siger Palle Jakobsen og opfordrer landmanden til at overveje sin strategi og agere efter det markedet fortæller.

del af skylden for forureningen af CO2. En svenskers forslag til en klimaskat på 15 kr. per kilo oksekød er et bud på, hvordan vi i fremtiden kan være med til at mindske CO2 udslippet.

Sult og ethanol

Rådgivningens udfordringer

Dernæst gav Johannes Aachmann bud på hvad der i fremtiden vil ske, når krav om biodiesel og behov for biobrændsel skærpes. Det øgede behov for brændstof giver højere kornpriser, men samtidig også en risiko for sult. De stigende priser på råvarer er helt sikkert med til at kampen om jord ikke bliver mindre fremover. Bøvsende køer får en stor

Økonomikonsulent Torsten Gruhn havde taget vejen fra Landscenteret for at give sit bud på hvilke forventninger der er til rådgivningen i fremtiden. Landbrugene i Danmark kan deles op i deltidslandbrug og vækstlandbrug. Hvor deltidslandbrugene efterspørger en nem, tilstrækkelig og billig rådgivning forholder det sig anderledes med vækstlandbrugene. De

stiller krav om specialiseret rådgivning i forhold til deres behov. Relationen imellem kunde og rådgiver er professionel og baseret på det forretningsmæssige. – Antallet af opgaver falder ikke i samme takt som antallet af landmænd falder, tværtimod bliver der flere opgaver, siger Torsten Gruhn og tilføjer, at det samtidig bliver sværere at skaffe kvalificerede medarbejdere til landbrugsrådgivning. Hvilket får en konsekvens, der peger i retning af større landbocentre.

Vi bygger bro fra idé til finansiering En sikkEr samarbEjdspartnEr - mEd branchEkEndskab...

Vi vil altid på en overskuelig måde give et aktuelt tilbud og et samlet overblik over forskellige finansieringsmuligheder til landbruget. Og når vækst i landbruget skal finansieres, er sparekassens erhvervsrådgivere ikke bange for at tænke utraditionelt.

Torben Jeppesen

Landbrugskundechef

16

Anni Søndergaard Kunderådgiver

Margit Møller Kunderådgiver

Kirketorvet 1

7900 Nykøbing Mors

Tel. 96 70 15 00

www.morsoesparekasse.dk

Nr. 3 – April 2008

NVA - avis - april2008  

NVA avis april 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you