Page 1

nr.2 / april 2012 - 74. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID HVER TID HAR SIN EGEN FORTID HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET


2

nr. 2 / april 2012

indhold BARN I EN SYDSLESVIGSK PIONERTID

Foto: Scanpix

Alle danskere kender Søren Ryge Petersen, men ikke alle ved, at han tilskriver sin journalistiske næse for den gode historie hos hverdagsmennesker sin særlige opvækst i Sydslesvig. Søren Ryge lå i vuggen, da forældrene i 1946 kom til Agtrup for at starte den danske skole og kæmpe for danskheden i Sydslesvig. side 4

HVER TID HAR SIN EGEN FORTID

Foto: Scanpix

side 10

DANSK ER BLEVET SØNDAGsSPROG I SYDSLESVIG Kampen om det danske sprog i Sydslesvig er afgjort. Dansk er ved at blive et søndagssprog, der kun anvendes ved særlige lejligheder, mens hverdagssproget er tysk. I danske skolegårde, danske hjem og danske foreninger tales der tysk, men det volder tilsyneladende ikke de store problemer. Man kan åbenbart godt være dansk på tysk. Side 18

Læs også SIDE 14 HVAD HISTORIEN GØR VED STEDET SIDE 22 SSV KAN BLIVE KONGEMAGERE SIDE 24 EUROPA PÅ AFSTEMNINGSPLAKATEN SIDE 30 NYE BØGER SIDE 33 SENDEMANDSMØDE 2012

Foto: Scanpix

Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling. Den sønderjyske historie må fortælles uden tyskerne som fjendebillede. Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid har indeholdt.


nr. 2 / april 2012

leder

ET VALG UD OVER DET SÆDVANLIGE Af Finn Slumstrup, formand

Det er et tydeligt tegn på den spænding, der fortsat hersker i Sydslesvig, at der nu atter indkaldes til stor protestdemonstration. Den 21. april vil det danske mindretal massivt tilkendegive den fortsatte vrede over de diskriminerende besparelser, mindretallets skoler er blevet ramt af i både 2011 og 2012. Som det vil være GRÆNSENs læsere bekendt, er den økonomiske virkning af de ensidige besparelser på 4.7 millioner euro pr. år blevet kraftigt modificeret af, at forbundsregeringen i Berlin ekstraordinært har bevilget 3.5 millioner euro hvert af de to år til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Den umiddelbare virkning af Kiel-regeringens diskriminerende besparelser har derfor ikke været først og fremmest økonomisk, men psykologisk. Mindretallet føler sig med rette bombet tilbage i en mindreværdig position, som det så tydeligt ses af den protestplakat, som siden årsmøderne i 2010 har været en del af den sydslesvigske hverdag, med det trodsige motto: “Jeg er også 100 % værd”. Desuden har en lang række udtalelser fra politikere fra regeringspartierne CDU og FDP afsløret, at forståelsen for mindretalspolitikkens nødvendighed og værdi lader meget tilbage at ønske. Demonstrationsdatoen er valgt med omhu, så manifestationen uundgåeligt bliver en del af valgkampen op til valget i Slesvig-Holsten den 6. maj. En valgkamp, som for det danske og frisiske mindretals parti, SSV, fik en meget trist optakt, da det ene af partiets fire medlemmer af landdagen i Kiel, Silke Hinrichsen, døde efter længere tids sygdom. Det er set med mindretallets øjne et valg ud over det sædvanlige. Derfor er det også mere end almindeligt spændende, om SSV kan fastholde den fornemme kurs fra de seneste valg på såvel delstats- som lokalplan. Det usædvanlige består for det første i, at partiet for første gang har sagt klart og tydeligt, at målet med valget er at medvirke til at gennemtvinge et regeringsskifte i Kiel. CDU-FDP har regeret med et flertal på et enkelt mandat, og det politiske håb om at få fjernet de diskriminerende besparelser over for

de danske skoler og bringe arbejdet for fuld ligestilling tilbage på rette spor hænger uløseligt sammen med nødvendigheden af at få en anden regeringskoalition i landdagen. For det andet har SSV besluttet at brede platformen ud, så partiet ikke blot er et mindretalsparti, men også er et sandt regionalt parti. Et slesvig-holstensk parti. Den regionale dimension er bestemt ikke ny, ligesom diskussionen om at positionere sig i hele delstaten har været oppe at vende mange gange. Men det er først nu, der for alvor lukkes op for, at man også er interesseret i stemmer fra Holsten. Det er ud fra en realpolitisk betragtning et indlysende rigtigt træk. Det gælder vel ganske enkelt for ethvert parti om at få så mange stemmer som muligt? Når emnet alligevel har vist sig følsomt internt, hænger det sammen med en bekymring for, at partiet ved at slå stærkt på det regionale aspekt kommer til at svække profilen som primært det danske og frisiske mindretals politiske talerør.

En lang række udtalelser fra politikere fra regeringspartierne CDU og FDP har afsløret, at forståelsen for mindretalspolitikkens nødvendighed og værdi lader meget tilbage at ønske Hvorom alting er: Den 6. maj står der virkelig meget på spil. For uden et nyt flertal i Kiel er det meget vanskeligt at forestille sig nogen fornyelse i mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten samtidig med, at det er givet, at Berlin ikke kan blive ved med at rette op på en diskriminerende besparelse i Tysklands nordligste delstat.

3


4

nr. 2 / april 2012

Barn i en sydslesvigsk pionertid Alle danskere kender Søren Ryge Petersen, men ikke alle ved, at han tilskriver sin journalistiske næse for den gode historie hos hverdagsmennesker sin særlige opvækst i Sydslesvig. Søren Ryge lå i vuggen, da forældrene i 1946 ankom til Agtrup for at starte den danske skole og kæmpe for danskheden i Sydslesvig. Den kendte tv-mand trak fuldt hus, da han var på Høng Gymnasium for at fortælle historier fra barndommen. Af Erik Lindsø


5

Foto: Scanpix

nr. 2 / april 2012


6

nr. 2 / april 2012

Langsomt fyldes fællessalen på Høng Gymnasium. Søren Ryge Petersen står henne ved flyglet og stopper piben. Han ligner sig selv, som vi kender ham fra tv, pakket ind i hår og skæg, arbejdsbukser med lommer så store, at de kan rumme en værktøjskasse, skovmandsskjorte og robuste vandresko. Han smutter ud af sidedøren og tænder piben, mens de sidste finder på plads. Der synges halvkvædet med på ’Jeg ser de bøgelyse øer’ – ligesom folk vil for-

man har oplevet som sønderjyde, at man synger med for fuld hammer.” Vakt for Sydslesvig

Søren Ryge Petersen er årgang 1945. Mens han endnu lå i vuggen, flyttede forældrene fra Silkeborg til Sydslesvig. Faren, Gunner Ryge Petersen, var fra 1946-1981 leder af den danske skole i Agtrup. Faren skulle ellers have været landmand. “Der var ikke tradition for andet end at blive landmand i familien,” forklarer Søren Ryge. Men samtidig var det en familie med folkelige aner: “Min familie var meget optaget af gymnastik, folkedans, foredrag og Grundtvig. Og alle var enten på Ollerup eller Askov. Min far var sågar på tre højskoler – Ollerup, Askov og Rønshoved.” Mødet med forstander Aage Møller på Rønshoved Højskole fik skelsættende betydning for den unge Gunner Ryge Petersen. Søren Ryge betegner Aage Møller som en sydslesvigsk vækkelsesprædikant, og han var årsagen til, at faren blev i Sønderjylland efter højskoleopholdet, tjente på nogle gårde helt nede ved grænsen og en tre måneder også syd for grænsen. “Her lærte han de danske i Sydslesvig at kende, som Aage Møller havde fortalt om. Han fik god kontakt med dem, og han blev så optaget af det danske i Sydslesvig, at han besluttede: Der vil jeg ned.” Herefter opgav Gunner Ryge Petersen landbruget og kom på seminariet i Silkeborg – fast besluttet på at blive lærer på en dansk skole i Sydslesvig.

Min far grinede med dem, han sang med dem og bad fadervor med dem. Han legede med dem – og han slog dem aldrig. Han gjorde en hel masse ting, som de ikke havde drømt om, at man kunne gøre i en skole tælle, at de ikke er kommet for at synge, men for at høre Søren Ryge. Sønderjyder synger, så det skæbner

Under sidste vers finder aftenens hovedperson vej til scenen og talerstolen: “Jeg har holdt foredrag mange steder, men jeg elsker allermest at komme syd for Kongeåen, lige meget hvor pokker det er henne, og jeg kan godt sige jer, at havde der ligesom her siddet over 200 mennesker og sunget den her sang – i Skærbæk, Højer eller Tønder – så havde de sunget dobbelt så højt, som I gør. Det er hver gang det samme, og hver gang får jeg hjertebanken. Sønderjyderne har sangen liggende i sig – ikke bare som noget, man gør og noget, man kan – sangen er simpelthen et udtryk for så meget af det,

En livsopgave i Agtrup

“I april 1946 kom det brev, mine forældre

havde ventet, ventet og ventet på – at nu var far ansat ved Agtrup danske skole.” Skolen var endnu ikke oprettet, men der var mange danske i byen, som gerne ville have en dansk skole. Gunner Ryge Petersen blev ansat til at bygge skolen op. “Han cyklede fra Silkeborg til Agtrup og mødte Jens Andresen, der var formand for alt det danske dernede, og blev vist rundt – blev bl.a. forevist den lille bitte lejlighed i enden af en gård, hvor de skulle bo sammen med lille Søren, som lige var født,” fortæller den lille Søren 66 år senere. I 1946 var Sydslesvig oversvømmet af flygtninge, og den lille familien Petersen ankom til et samfund totalt i knæ oven på krigen. “I Agtrup var halvdelen af alle mænd omkommet. Oveni var der kommet ligeså mange flygtninge, som der var indbyggere i byen – og de boede overalt. Midt i det mas kom så mine forældre fra Danmark,” forklarer Søren Ryge. En pioner og en ener

“Jeg har i hele min barndom hørt om denne pionertid,” siger Søren Ryge. Agtrup danske skole startede i den tyske skole. “Her underviste min far de første måneder 50 elever fra 1. til 9. klasse. De kom alle fra hjem, hvor man sagde: Vi vil have vores børn i den danske skole.” Den største forandring for børnene i Agtrup var selve læreren. “De børn, han fik, kunne alle sammen snakke dansk eller sønderjysk, men de havde gået i tysk skole og var vant til tyske lærere. Jeg har siden snakket med mange af de elever, han havde, og mange af dem blev ved med at holde fast i ham. Han havde skelsættende betydning for dem. Han var ung, han var lærer, han var idealist – og han var et rart menneske. De elskede ham fra første dag. De havde aldrig før elsket en lærer, for den tyske skole var kæft, trit og retning. Min far grinede med dem, han sang med dem og bad fadervor med dem. Han legede med


nr. 2 / april 2012

dem – og han slog dem aldrig. Han gjorde en hel masse ting, som de ikke havde drømt om, at man kunne gøre i en skole,” fortæller Søren Ryge om sin far. Morgenstund har gold im munde

Efter et år fik man fat på en flygtningebarak fra Oksbøllejren. Den blev flyttet og sat op af frivillig arbejdskraft med Gunner Ryge Petersen som byggeleder. Der blev også opført en lille lejlighed på 60 m2 til læreren og hans snart fire børn. Agtrup danske skole var en realitet. Senere blev der bygget sløjdlokale og en lille gymnastiksal. Skolen havde aldrig mere end 20-30 elever, og i nogle år var de fire af dem lærerens egne børn. Da Gunner Ryge Petersen i 1982 gik på pension, blev skolen lukket og slået sammen med skolen i Leck. “Skolen var på mange områder forud for sin tid, for far var ung og idealistisk af sind og væsen – sådan en, der syntes, at man først og fremmest skulle have det hyggeligt, rart og varmt sammen med børnene – uanset hvem de var og hvordan de var.” “Der var ikke nogen skoleklokke, far underviste indtil han selv råbte ’frikvarter’, og så skulle vi ud og lege – og han var altid selv med. Gik legen godt, kunne frikvarteret vare en halv time – indtil han råbte ’ind’.” “En gang om året lige efter sommerferien tog far med alle børnene på cykeltur 4-5 dage – hvert andet år nord for grænsen, hvert andet år syd for grænsen. Vi bare cyklede rundt med telt og sovepose, mad osv. Vi cyklede til Kongeåen og til Danevirke, vi sov på gårde og i telte. Det var livsvigtigt for min far, at vi kendte det, han kaldte ’vores hjemstavn’. Hjemstavnen var Sønderjylland nord og syd for grænsen. Hvis der er noget, jeg har lært ligeså godt som den lille tabel, så er det alt det med Syd- og Nordslesvig, og hvor grænsen, den gik og går osv. Det blev banket ind i hovedet på os.” “Da min far døde i 2008, kom der bl.a. til hans begravelse tre elever, som han

havde det allerførste år. Det var bevægende. De var alle tre oppe og sige noget. Den ene fortalte om, hvordan det var den første morgen, da de skulle synge ’Morgenstund har gold im munde’. Og da de havde sunget, stod han bare deroppe og så rar ud, og så bad de fadervor på dansk. Den anden fortalte, at han aldrig ville glemme de minutter, det varede. Alle eleverne havde fornemmet, at det at lave sådan en skole var noget stort, som de var med til.” “Far omtalte aldrig de mere end 40 år som sit arbejde, men som sit virke,” fortæller Søren Ryge. En pærevælling af sprog

Gunner Ryge Petersen havde kun én skoleregel: Man skulle tale dansk. “Han tålte ikke, der blev talt tysk. Det kunne jo nemt ske, for mange af børnene kom fra hjem, hvor forældrene snakkede plattysk med hinanden – eller plattysk og sønderjysk. De sproglige forhold var totalt kaotiske. Det var stort set kun læreren og hans kone, der snakkede rigsdansk. En del snakkede højtysk. Men ellers snakkede man sønderjysk og plattysk, og det snakkede man i en stor pærevælling. Men det gjorde ingenting, for vi forstod altid hinanden. Jeg er opvokset med plattysk, sønderjysk og rigsdansk som tre parallelle sprog, som blev lagt ind på min harddisk fra jeg var helt lillebitte. Hver gang jeg vender tilbage til Agtrup, er jeg også tilbage i denne sprogblanding. Men plattysk måtte

7

der ikke snakkes på skolen, han ville ikke have det.” “Jeg legede med alle dem, der passede mig, og jeg talte det sprog, der passede til situationen,” fortæller Søren Ryge videre og omtaler sine forældre som meget åbne i forhold til det tyske samfund. “En af mine gode legekammerater mødte jeg på danseskolen – sådan en var der sgu også i Agtrup – og han hed Niko. Hans far var tysk bondemand lidt uden for byen. Vi blev så gode venner, at jeg cyklede ud til ham hver eneste dag, hvor vi også skulle hjælpe til. Det var helt i orden med mine forældre, at jeg næsten blev optaget som et ekstra barn i en tysk familie. Jeg selv opfattede dem jo ikke som tyske, men som Bruno og Martha med deres syv børn.” “Det hele i min barndom handlede om dansk eller tysk. Tysk var ikke det forkerte, men dansk var det rigtige.”

Jeg har aldrig hørt dem sige et eneste dårligt eller nedsættende ord om det tyske og tyskerne – om at være tysk. Det har betydning for mig i dag, og er der noget, jeg ikke kan udholde politisk, så er det enhver form for nationalisme. Det er min politiske opdragelse, som jeg fik i Sydslesvig “Det allervigtigste, jeg har lært ved at vokse op dernede i Agtrup, er, at mine forældre aldrig lagde skjul på, at de var der for at styrke det danske, men samtidig har jeg aldrig hørt dem sige et eneste dår-


nr. 2 / april 2012

ligt eller nedsættende ord om det tyske og tyskerne – om at være tysk. Det har betydning for mig i dag, og er der noget, jeg ikke kan udholde politisk, så er det enhver form for nationalisme Det er min politiske opdragelse, som jeg fik i Sydslesvig.” Et kulturelt værested

Agtrup danske skole var i Søren Ryges barndom ramme om alle mulige aktiviteter for børn og voksne. Han fortæller glædestrålende om den ene aktivitet efter den anden. “Skolen havde byens eneste håndboldbane, og hver aften hele sommeren spillede vi håndbold. Far var både træner, dommer og linjevogter,” forklarer Søren Ryge. Om vinteren blev håndbold transformeret om til bordtennis i gymnastiksalen.

SSF holdt sine møder på skolen, hvor der kom danskere nordfra og holdt foredrag. I 1947 havde de besøg af statsminister Knud Christensen, som spiste aftensmad hos lærer Petersens. “Der var ungdomsforening og gud bedre det også en kvindeforening, som mødtes om eftermiddagen, og så var der en kaglen igennem hele huset – specielt når de en gang imellem modtog håndarbejdskassen fra Håndarbejdets Fremme. Og så syede de klokkestrenge det næste halve år,” fortæller Søren Ryge videre. En af de store oplevelser var rejsebiografen. “Om vinteren – en gang om måneden – kom Fille P. i en folkevogn med et kæmpestort filmapparat – I ved, til de helt store spoler. Det blev stillet op ude på gangen, hvor far havde lavet et hul i væggen ind til skolestuen. Det største landkort vendte han om, og så var der film – dansk film. Både børn og voksne elskede det. Og vi spiste aftensmad sammen med Fille P. Og han havde en lille læderkuffert med slik i, som han solgte.” Søren Ryge holder en pause og indskyder: “Det var et led i al det, man gjorde fra Danmark for at få dansk, dansk, dansk ind i Sydslesvig.” Skolen var også kirke. “Hver tredje søndag blev lilleklassen lavet om. Stole og borde kom ud, og nogle bøgetræsklapstole blev sat op. Et blåt klæde kom foran tavlen og katederet hen foran. Et bøgetræskors blev sat op af det blå klæde. En fin prædikestol blev sat på den ene side og en døbefont på den anden. Og så havde vi en tavle, hvor salmenumrene skulle hænge, og dem

Det var et fantastisk sted at være barn. Skolen og landsbyen har lært mig at snakke med alle mennesker, danske og tyske, de fremmede, dem højt på strå og dem i aftægten. Jeg lærte at være fordomsfri Der var sløjd 2-3 aftener om ugen for dem, der havde lyst til det. “Min far var bidt af sløjd, og der blev bygget taburetter og kommoder og alt muligt andet.” En gang om måneden var der folkedans. “Men der var for få piger. Til gengæld var der et overskud af kraftige bondekoner. Når jeg dansede med Edith – en lille trind bondekone – og jeg tog om hende, så knirkede det. Jeg tænkte hele min barndom på, hvad hun havde derinde,” fortæller Søren Ryge.

havde vi selv været med til at save ud med løvsav.” “Det var et fantastisk sted at være barn. Skolen og landsbyen har lært mig at snakke med alle mennesker, danske og tyske, de fremmede, dem højt på strå og dem i aftægten. Jeg lærte at være fordomsfri,” forklarer Søren Ryge – og rundt i salen bliver der nikket. Nu forstår man, hvor han fik sin særlige journalistiske tæft for at snakke med sære eksistenser. “Skolen var mit barndomshjem. Agtrup og Sydslesvig er min hjemstavn, og jo ældre jeg bliver, jo stærkere står det for mig,” forklarer Søren Ryge. “Det blev helt afgørende for mit liv og min opfattelse af alt muligt, at jeg er opvokset i den danske skole i Agtrup.” Valgets alvor

Søren Ryge husker valgene – både lokalvalgene og valgene til landdagen – som det mest alvorlige i sin barndom. “Når der var valg, så var stemningen, så jeg ikke turde sige noget hele dagen – det var så vigtigt for dem. De var fuldstændig ligeglade med, om det var venstre eller højre fløj, der vandt – det handlede om de danske stemmer. Når SSV gik frem, var der landskampstemning derhjemme, som når vi slog Tyskland.” “Jeg forstod det ikke, men de voksnes stemning smittede af på mig. Men det betød også, at da jeg som sydslesviger kom til Danmark som helt ung, vidste jeg intet om politik – hvad Socialdemokratiet var eller Venstre. Jeg kendte kun SSV.” “For min far var det en dyb uretfærdig med folkeafstemningen i 1920. Han kom sig aldrig over, at Sydslesvig blev tysk. Det lå dybt i ham, at Danmark burde gå til Ejderen. Derfor brugte han så meget af sit liv – ikke på at få Sydslesvig tilbage, det løb vidste han godt var kørt – men på at gøre så meget som muligt for danskheden i Sydslesvig.” Sydslesvig som en privatsag

Søren Ryge forlod Sydslesvig som ganske ung og vendte aldrig tilbage. Efter fore-

Foto: Scanpix

8


nr. 2 / april 2012

Jeg kunne aldrig blive ambassadør for Sydslesvig og danskheden, det er det alt for privat til – for mig

draget har GRÆNSEN sat ham stævne for at høre om hans syn på Sydslesvig i dag. “Jeg har ikke nogen mening om Sydslesvig i dag. Jeg bliver ofte spurgt, og jeg følger da lidt med, men jeg vil ikke blande mig,” lyder det med bestemthed i stemmen. “Jeg kunne aldrig blive ambassadør for Sydslesvig og danskheden, det er det alt for privat til – for mig,” lyder det videre. “Det glæder mig, at mindretallet udvikler sig i takt med tiden. Jeg synes godt, at vi kan være mindretallet bekendt i Danmark. Jeg synes, at SSV politisk står for nogle ting – menneskeligt og på det

grønne område – som jeg er glad for. Men jeg er ikke opdateret.” “Jeg har haft min barndom i Agtrup, men et voksenliv langt væk fra Sydslesvig. Det, jeg har med mig, er en lykkelig barndom, og det er den, jeg vender tilbage til og fortæller om – for den er fyldt med gode historier,” slutter Søren Ryge. Foredraget med Søren Ryge Petersen fandt sted på Høng Gymnasium den 12. oktober 2011 og var arrangeret af Grænseforeningen for Gørlev og Høng og Lokalhistorisk forening i Høng.

9


10

nr. 2 / april 2012

Orla Lehmann, dansk politiker og leder af De Nationalliberale fra 1854 til sin død i 1870. Det er ikke længere tidssvarende udelukkende at citere rabiate politikere som Orla Lehmann, men på sin plads at lytte mere til dem, der betragtede sproglig og kulturel mangfoldighed som en del af rigets identitet og ikke en trussel mod de nationale ideer.

Hver tid har sin egen fortid Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling. Men da verden tager sig anderledes ud end for blot få årtier siden, stiller vi spørgsmål, som de færreste tidligere ville være kommet i tanke om. Den sønderjyske historie må fortælles uden tyskerne som fjendebillede. Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid indeholdt. Af Steen Bo Frandsen

Det er en udbredt forestilling, at fortiden er en afsluttet størrelse. Historiebøgerne fortæller, hvad der skete, og sætter begivenhederne i en kronologisk sammenhæng. Der fremkommer en klar linje med et ordnet forløb af kendsgerninger. Engang troede selv historikerne, at hvis alle kilder om en bestemt begivenhed blev grundigt gennemarbejdet, ville det være muligt at give en endelig beskrivelse af den, som der aldrig ville være noget at tilføje. I mellemtiden ved vi, at nutiden forandrer historien. Det skyldes ikke kun, at der fra tid til anden dukker nye kilder eller nye fund op, der gør det nødvendigt at revidere bestemte opfattelser. Historien ændrer sig også der, hvor dens forløb er solidt dokumenteret. De hårde kendsgerninger ligger fast, men vores vurdering af dem forandrer sig. Vi stiller spørgsmål til historien og finder svar, der kan forklare vores egen tid og samfundsudvikling. Men da verden tager sig anderledes ud end for blot få årtier siden, stiller vi spørgsmål, som de færreste tidligere ville være kommet i tanke om. Det gælder også i forholdet mellem dansk og tysk. Tidligere, da historikerne var konfronteret med et fjendsk og spændingsfyldt naboskab, forekom det dem, at det altid havde været uovervindelige modsætninger og gensidig modvilje, der havde bestemt det dansk-tyske forhold. Den kendte tysk-flensborgske historiker Georg Waitz indledte i 1864 sin SlesvigHolsten-historie med at slå fast, at “kampen mellem tyskere og danskere her rækker omtrent lige så langt tilbage som historien”. Selv de mest uvenligt stemte


nr. 2 / april 2012

danske kolleger ville på dette punkt have bifaldet deres tyske modstander fuldt og helt. Et dansk-tysk fjendebillede

På begge sider af det nationale skel fandt historikerne kæder af belæg for denne uophørlige kamp. Derfor kunne det ikke undre, at den opfattelse sejrede, som definerede konflikt og fjendskab som naboskabets bestemmende kendetegn. Det hørte i øvrigt med til den danske fortolkning, at Danmark fremstod som lille og svagt over for et stort og mægtigt Tyskland. På tysk side var opfattelsen interessant nok modsat: en aggressiv dansk kongemagt havde i århundreder søgt at undertrykke de regionale rettigheder og kulturer i hertugdømmerne, der kæmpede for deres frihed. Under den nationale konflikt blev billedet af naboen til et entydigt fjendebillede. Det havde sine gode grunde. Set med danske øjne havde man gennemløbet en tid fyldt med konfrontationer og en stemning præget af mistillid. Først var der Treårskrigen 1848-1850, nederlaget i 1864 og Sønderjyllands afståelse til Preussen. Hertil føjede der sig flere negative erfaringer i de følgende årtier, inden forholdet nåede sin værste krise med den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. Den negative grundholdning holdt sig i årtierne efter 1945. Den århundredelange konflikt og afgrænsning prægede den nationale identitetsdannelse på godt og ondt. Fjendebilledet byggede på en række mere eller mindre indiskutable kendsgerninger. Når det i dag alligevel bliver

11

Når nationalhistorikerne på begge sider fortrinsvis beskæftigede sig med middelalderen og 1800-tallet, havde det den simple forklaring, at det var de eneste tidsrum, hvor naboerne befandt sig i åben konflikt. Fra 1460 til 1848 levede dansk og tysk nært og alt overvejende fredeligt side om side, ikke kun i hertugdømmerne, men også i kongeriget stadig mere almindeligt at betragte historien anderledes, skyldes det, at danskerne ikke ser med de samme øjne på Tyskland som for 100, 50 eller blot 30 år siden. Det seneste mere end halve århundredes erfaringer kræver en genovervejelse af naboskabet og dets karakter. Med det fredelige samarbejde og et Tyskland i en helt anden rolle end fortidens stormagt giver det ikke mening udelukkende at fokusere på historiens konfliktstof, som stadig færre nulevende har erfaring med. Ved nærmere eftersyn viser det sig da også, at historien rummede meget andet end krig. Historien var ikke kun konflikt

En nutidig beskrivelse af naboskabets historie og udvikling kan eller bør ikke længere nøjes med fortolkninger fra den tid, da de to folk stod mest uforsonligt og afvisende over for hinanden. Georg Waitz tog da også fejl i sin påstand om, at kampen altid havde kendetegnet naboskabet. Nabostridigheder skortede det ikke på, men når nationalhistorikerne på begge sider fortrinsvis beskæftigede sig med middelalderen og 1800-tallet, havde det den simple forklaring, at det var de eneste tidsrum, hvor naboerne befandt sig i åben

konflikt. Fra 1460 til 1848 levede dansk og tysk nært og alt overvejende fredeligt side om side, ikke kun i hertugdømmerne, men også i kongeriget. Der løb mange grænser gennem hertugdømmerne, men der gik intetsteds en grænse mellem dansk og tysk. Regionen var en tæt følge af overgange, og det var handelsveje og kulturudveksling, der dominerede disse egne. Denne verden skal ikke idylliseres, men det var under alle omstændigheder en verden, hvor mange forskellige identiteter, sprog og dialekter fandtes side om side. Et behov for at skille dem skarpt fra hinanden fandtes ikke, og det ville da også have været helt imod denne regions natur. Helt op til den nationale konflikts udbrud var det ikke svært at finde danskere, slesvigere og holstenere, der åbent gav udtryk for deres ønske om fortsat at leve fredeligt med hinanden, som de til gavn for begge parter havde gjort så længe. For historikere, der ville skabe og forklare en modsætning, var det en ubrugelig konklusion. De ledte udelukkende efter konflikter og fandt da heller ikke meget andet. Med flid læste de uden om kilder og udsagn, der pegede på fred og


12

nr. 2 / april 2012

fordragelighed, på samarbejde og konstruktive kontakter. Deres fremstillinger har længe præget historieundervisningen, og selv efter at de mest hadefulde og ensidige positioner blev fjernet, fortæller historiebøgerne om den nationale konflikt som noget uundgåeligt og modsætningen som selvfølgelig. Efterhånden som nationalstaten er blevet normalitet, og de nationale ideologier har mistet deres militante karakter, har den traditionelle nationale historie fået konkurrence på mange områder. I mel-

menneskeliv, og danske sønderjyder kom i over tres år til at leve under et fremmedherredømme, som en klogere og kompromissøgende dansk politik kunne have undgået. I vore dage forekommer det vel nok så interessant at opdage, at mange danskere så anderledes på begivenhederne, mens de udspillede sig. Nogle af dem bagtalte nationalisterne som “hjemmetyskere”. De udelukkede dem fra historiebøgerne, fordi de havde kritiseret den offensive nationalisme og talt for samarbejde og forhandling i stedet for at forlange krig. Deres budskab – hvad enten det drejede sig om at redde helstaten, at skabe en føderation eller om at organisere sig i nationalstater under løsenet “fred og frihed” – lyder mere forståeligt i en tid, hvor naboerne er faldet til ro. Det er ikke længere tidssvarende udelukkende at citere rabiate politikere som Orla Lehmann og Wilhelm Hartwig Beseler, men på sin plads at lytte mere til dem, der betragtede sproglig og kulturel mangfoldighed som en del af rigets identitet og ikke en trussel mod de nationale ideer. Nutiden skal naturligvis ikke glemme fortiden og især ikke tro, at det aldrig kan gå galt igen. Men set i et fremadrettet perspektiv er det af stor betydning at forstå, at der også tidligere var aktører, der troede på, at man kunne snakke sig til rette om problemerne, og som gennem handel, kulturelle eller andre forbindelser bidrog konstruktivt til samfundets udvikling. Der fandtes selv i 1800-tallets mest urolige fase altid på begge sider konkurrerende opfattelser af, hvad der var nationalt, og hvordan nationen skulle defineres. Ikke alle tyskere ønskede den preussiske løsning, og ikke alle danskere troede på Eiderdanmark.

Historiebøgerne har givet alt for megen ære til de kræfter, der søgte krig og konfrontation, og lagt sig fast i en vedvarende uretfærdighed mod alle dem, der ville noget andet lemtiden vover historikerne også at lade andre stemmer komme til orde. I BukSwientys beskrivelse af slaget ved Dybbøl er der helte fra begge sider i persongalleriet, og når fjendens soldater får navne, familier og biografier bliver det vanskeligt at opretholde den gamle dæmonisering. De detaljerede beskrivelser af slagteriet tærer på myten om slaget, og de ansvarlige nationalliberale politikere står dybt kompromitterede tilbage. Det bliver tydeligt for læseren, at der også, mens krigen stod på, fandtes mere end en mening om, hvad der foregik, og man fornemmer, at historiebøgerne har givet alt for megen ære til de kræfter, der søgte krig og konfrontation, og lagt sig fast i en vedvarende uretfærdighed mod alle dem, der ville noget andet. Historien bliver historier

Nationalhistorien bliver til historier. Konfrontationspolitikken kostede dyrt i

Når historien på den måde bliver til historier, må det naturligt afspejle sig i erindringspolitikken. Det er vigtigt at vise, at begivenhederne i 1800-tallet blev set forskelligt fra de stridende parter, men det er også vigtigt at understrege, at der altid fandtes forskellige positioner inden for dem. Ved at markere eksistensen af forskellige erindringer får historien lidt af sin dybde og sin mangfoldighed tilbage. Det bliver ikke længere et bestemt partis udlægning af en historie uden alternativer. En nuanceret historie

Der er flere argumenter mod en fortolkning af naboskabet som et mere eller mindre konstant fjendebillede. Et af dem er dets tilknytning til den bestemte epoke i historien, hvor opbygningen af nationale stater og kulturer i Vesteuropa førte til en stærk betoning af indbyrdes forskelle. Det var for det dansk-tyske naboskabs vedkommende den tid, hvor det blev forenklet til et modsætningsforhold mellem dansk og tysk. Der var ikke plads til den kendsgerning, at de to naboer faktisk heller ikke er uforanderlige. Omvæltningerne efter Berlinmurens fald i 1989 erindrede pludselig mange om, at det bestående statssystem ikke er en given ting. Blikket tilbage på 150 års omskiftelige tyske statsdannelser lod denne foranderlighed træde tydeligt frem. Det var under de slesvigske krige et andet Danmark og et andet Tyskland. I vore dage at forbinde nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 med Forbundsrepublikken er ren historieforfalskning. Men Danmark var heller ikke altid Danmark. Riget var indtil 1800-tallets midte en sammensat stat, hvor kongen regerede over andre folk end danskerne, bl.a. mange tyskere. Senest her mister naboskabet de klare konturer, som de nationale ideologier gav det. Dengang gik dansk og tysk mere flydende over i hinanden. Den danske konge udstrakte sin magt til det nordtyske område, mens den tyske kulturelle og sproglige indflydelse i hans rige var meget stor. Set i dette perspektiv bliver det klart, at den nationale konflikt kun udgør en del af naboskabets historie.


13

Brandenburger Tor i Berlin. Naboskabet til Tyskland optager som evigt modsætningsforhold og som fjendebillede i dag ikke længere så mange mennesker. Stadig færre har oplevet tyskere som fjender, og stadig flere rejser uden fortidens fordomme gennem Tyskland eller søger til Berlin, hvor det endda er blevet attraktivt både at holde fri og købe fast ejendom.

I en tidsalder, hvor der synes grund til at håbe, at en åben konfrontation er forsvundet fra naboskabet, må historien også anskues anderledes. Der er ingen grund til at glemme fortidens konflikter, men det er blevet vigtigt at erindre om naboskabets andre facetter og give dem en konstruktiv rolle i historieskrivningen. Men overvejer vi igen historien efter udsagnet “enhver tid har sin egen fortid” – vi kunne også sige “enhver tid har den historie, den har brug for” – bliver det klart, hvorfor enhver tid må skrive sin egen historie. Naboskabet til Tyskland optager som evigt modsætningsforhold og som fjendebillede i dag ikke længere så mange mennesker. Stadig færre har oplevet tyskere som fjender, og stadig flere rejser uden

fortidens fordomme gennem Tyskland eller søger til Berlin, hvor det endda er blevet attraktivt både at holde fri og købe fast ejendom. Det bliver i voksende grad kunstigt og krampagtigt at holde fast i en fortid, der var præget af fjendskab. Og hvilken værdi bringer det nutiden? Kan man ikke være dansker uden at skulle definere sin nationalitet i modsætning til en tysker? Langt mere interessant og fremadrettet bliver en historie, der rummer de variationer og den mangfoldighed, som naboskabet altid indeholdt. Formodentlig kan en mere nuanceret og forstående omgang med fortiden modvirke, at det igen skulle blive muligt at forkorte naboskabet til simpelthen at handle om modsætninger.

Steen Bo Frandsen er professor, dr.phil. og forskningsleder ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. “Holsten i helstaten. Hertugdømmet inden for og uden for det danske monarki i første halvdel af 1800-tallet”.

Foto: Scanpix

nr. 2 / april 2012


14

nr. 2 / april 2012

Hvad historien gør ved stedet I den aktuelle debat om, hvad Dybbøl Banke kan bruges til, refereres til Dybbøl som et uforanderligt, næsten helliggjort sted. Men et sted er ikke blot et sted – det kan forvandles i takt med, at aktuelle behov fremkalder justeringer og ændringer i historiefortolkningen. Dybbøl er det sted i Danmark, som gennem tiden har været udsat for flest fortolkninger. Af Inge Adriansen

I 2011 foregik en fornyet kamp om Dybbøl Banke, et af de mest omfortolkede og omdebatterede erindringssteder og kulturarvslandskaber i Danmark. En stærk følelsesbetonet debat opstod som reaktion på et forslag om et nyt monument på Dybbøl, udført af den verdensberømte tyske maler og billedhugger Anselm Kiefer. Forslaget blev fremsat af idémageren Kenn André Stilling og blev præsenteret bombastisk af journalist Kjeld Hybel over tre helsider i Politikens kultursektion lørdag 3. marts. Under overskriften “Et mega stort Hansaplaster på historien” og ledsaget af

helst skulle anvende resterne af et monument over den tyske sejr i 1864, som blev sprængt i luften, formentlig af danske modstandsfolk, kort efter befrielsen i 1945. En ikke-begivenhed

Stilling og Hybel havde forelagt tanken om monumentet for en række personer i Sønderborg og Dybbøl-området. Ingen af dem afviste det, men betænkeligheder blev udtrykt af flere. Artiklen sluttede dog med den overraskende oplysning, at Anselm Kiefer slet ikke var blevet spurgt endnu, så det hele var faktisk yderst hypotetisk. Det var en ikke-begivenhed, knyttet til et konkret og ømfindtligt sted, som her var udfoldet over tre sider med en overskrift, som må karakteriseres som ’drengerøvspjattet’. Der kom kun få reaktioner umiddelbart efter offentliggørelsen. Men den 18. april marcherede der for første gang siden 1864 bevæbnede tyske soldater ned ad Dybbøl Banke som deltagere i den danske hærs årlige mindemarch på kampdagen. Det vakte ubehag hos forskellige især i de ældre generationer, og i læserbreve blev der protesteret både mod ændringen af 18.

Forslaget om et nyt monument på Dybbøl (...) var en ikke-begivenhed, knyttet til et konkret og ømfindigt sted (...) som må karakteriseres som ’drengerøvspjattet’ stemningsskabende fotos af Ditte Valente skildres her en ekspedition til grænselandet, hvor Politikens udsendte forsøgte at finde ud af, om der var stemning for ideen. “Er folk på stedet med på at skabe et gigantisk håndtryk for freden – her tre år før 150-årsdagen for 1864”, lød det i mellemrubrikken. Ideen var, at Kiefer

april-ceremonien og mod det påtænkte monument, som hurtigt fik betegnelsen “forsoningsmonumentet”. Hovedbudskabet i kronikker, artikler og talrige læserbreve blev formuleret af lokalhistorikeren H.E. Sørensen således: “Lad Dybbøl være i fred.” Denne formulering blev gentaget af andre og var også konklusionen i en lederartikel i det regionale dagblad JydskeVestkysten. Stedet skulle ikke belastes med monumenter, der rummede en ny fortolkning af den historie, som var kanoniseret på Dybbøl. Blandt de erklærede tilhængere af forslaget var Grænseforeningens ledelse i København, og det førte til et oprør fra alle fem afdelinger i Sønderjylland, der truede med at forlade hovedforeningen. Samtidig udtrykte de modvilje med den igangsatte udvikling med en stedse mere ligelig dansk-tysk deltagelse i mindehøjtideligheden den 18. april. Debatten kulminerede i slutningen af september, hvor Grænseforeningens formand valgte at strække våben og erklære, at et forsoningsmonument skulle finde en anden placering end på Dybbøl. Og i oktober viste det sig så, at hele slaget om Dybbøl havde været overflødigt – ligesom militære slag også jævnligt er det. Den tyske billedhuggers hansaplaster på historien var kun en løs idé – og da Anselm Kiefer omsider fik projektet forelagt, havde det slet ikke hans interesse. Fra lokalitet til erindringssted

Hvad historien gør ved steder, blev anskueliggjort forbilledligt under denne


nr. 2 / april 2012

15

kamp om, hvad Dybbøl Banke og Skanser må bruges til. Historien kan omskabe en lokalitet til et erindringssted. Det er et nyt begreb inden for kulturforskningen, skabt af den franske historiker Pierre Nota, og anvendt både om steder, begivenheder, fænomener og personer. Fælles for alt dette er, at erindringssteder består af flere lag: - det materielle lag i form af selve stedet, personen eller begivenheden – det symbolske lag i form af fortolknin gen – det funktionelle lag i form af brugen og ritualiseringen Dybbøl rummer i rig målestok alle tre elementer. Her gik den danske helstat til grunde i 1864, og nationalstaten opstod i dens ruiner. Det er således en danmarkshistorisk begivenhed af afgørende betydning, der er knyttet til dette konkrete sted. Den blev fra begyndelsen tillagt symbolsk betydning og er fortolket i poesi og prosa af forfattere som N.F.S. Grundtvig, Jens Chr. Hostrup, Holger Drachmann, Herman Bang. Dybbøl Skanser var også det sted, hvor den officielle genforeningsfest udspillede sig i 1920, ligeledes en danmarkshistorisk begivenhed, som er blevet fortolket af digtere som Henrik Pontoppidan og Helge Rode. Til disse materielle og symbolske lag er der koblet aktiv brug og ritualisering, der dels kommer til udtryk i årligt tilbagevendende mindehøjtideligheder med kransenedlæggelser, militærmusik, mindemarcher og gudstjenester. De symbolske og funktionelle lag gør Dybbøl til det

Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Düppel Denkmal, 24 m højt, rejst i 1872 i den tidligere danske skanse 4 over for det nuværende Historiecenter. Monumentet var med til at gøre Dybbølområdet til et søgt valfartssted og turistmål i hele kejsertiden.

mest fremtrædende danske kulturarvslandskab, og det er også årsagen til, at en løst udkastet idé om et nyt monument i Dybbøl Skanse kunne vække så stor modvilje. Én historie – flere tolkninger

Det er dog ikke uproblematisk at bruge begrebet historien (i ental bestemt form).

Historien rummer altid en historiefortolkning, og der vil undertiden være forskellige historiefortolkninger knyttet til et sted. Det, der mere end noget andet gør Dybbøl til et spændende kulturarvslandskab, er de mange skiftende symbolske tilskrivninger, der skyldes, at to nationer og to stater har historier forbundet med stedet. Intet andet sted i Danmark rummer så mange


16

nr. 2 / april 2012

metamorfoser (forvandlinger, red.), men i den aktuelle debat har dette forhold været helt overset, og i læserbreve og debatter bliver der refereret til Dybbøl som et uforanderligt, næsten helliggjort sted. Men ser man nærmere på de materielle, symbolske og funktionelle lag, som stedet Dybbøl indeholder, så tegner der sig et helt andet billede. Siden 1840’erne har den statspolitiske udvikling medført en lang række omdannelser af Dybbøl med tilskrivning af nye værdier og identiteter. Der er føjet nye lag på, og undertiden bryder gamle lag op til overfladen igen. Dybbøl kan nogle gange reflektere til meget forskellige værdier og fortolkninger af fortiden. I de fleste lande findes steder, der er af grundlæggende betydning for den nationale selvforståelse. I den traditionelle historiefortolkning er Jelling stedet, hvor Det Danske Rige blev grundlagt i midten af 900-tallet, og Dybbøl stedet,

Debatten kulminerede i slutningen af september, hvor Grænseforeningens formand valgte at strække våben og erklære, at et forsoningsmonument skulle finde en anden placering end på Dybbøl

hvor den danske nationalstat blev grundlagt i midten af 1800-tallet. Selvom nederlaget i 1864 fratog danskerne såvel muligheden for som lysten til at spille en rolle i europæisk stormagtspolitik, appellerer Dybbøl – i lighed med Jelling – til national stolthed og dansk selvforståelse. Dette må være forklaringen på, at der i 1990’erne kunne skaffes betydelige private fondsmidler til opførelse og udbygning af store historiecentre (40 millioner kroner på Dybbøl og 65 millioner i Jelling), og at myndighederne begge steder har bakket initiativerne

op – både økonomisk og med dispensationer fra fredningslovgivningen. Man kan tolke opførelsen af historiecentre på de to centrale steder som et udtryk for, at den traditionelle nationalstatslige fortolkning af historien er under et vist pres. I så fald er historiecentrene besværgelser mod svækkelsen af erindringsfællesskabet. Globaliseringen forstærkede Dybbøl

Dybbøl som kulturarvssted under konstant forvandling 1848-50 1861-64 1864 1864- 1864- 1865-84 1872 1914 1920 1920-40 1922-24 1940 1945 1965-90 1990- 2001- 2007-

Fra landbrugsområde til slagmark og erindringssted. Fra landbrugsområde og erindringssted til en dansk befæstning. Slagmark i den dansk-tyske krig og gravplads for danske og tyske soldater. Symbol på dansk tapperhed og trofasthed, et dansk erindringssted. Symbol på tysk tapperhed og trofasthed Tysk befæstning Sonderburg-Düppel anlægges. Tysk sejrsmonument rejses og gør Dybbøl til et tysk erindringssted. Tysk jubilæumsfest i nedlagt tysk skanse. Dansk genforeningsfest i nedlagt tysk skanse, der herefter får navnet Kongeskansen og opfattes som en dansk skanse. Dybbølområdet fordanskes med rejsning af omkr. 100 små mindesten over danske og nordiske deltagere i de to slesvigske krige. Nationalparken Dybbøl indvies af statsministeren. Den er anlagt med bidrag fra landsdækkende indsamling. Forslag om oprettelse af et amfiteater med friluftsscene og et dansk-tysk fællesmonument fremsættes, men forkastes straks. Det tyske monument ødelægges totalt, og her fuldbyrdes forvandlingen til et næsten rent dansk kulturlandskab. Glemslen sænker sig over Dybbøl og andre nationale mindesteder. National genoprustning på Dybbøl, Historiecenteret indvies i 1992. En gradvis ændring af Dybbøl fra et monokulturelt til flerkulturelt erindringssted påbegyndes. Formindsket rekonstruktion af dansk skanse og soldaterby opføres som led i en reterritorialisering.

I takt med nationalismens genopliven i Europa fra midten af 1980’erne skete der som nævnt en forstærket dansk brug af Dybbøl. Globaliseringen og internationaliseringen, der slog igennem i løbet af 1990’erne, gav behov for at fastholde velkendte positioner og tilhørsforhold. Det er kommet til udtryk i opførelsen af en dansk skanse og en forøget flagning med dannebrog. Man kan også anskue denne udvikling i lyset af den aktivistiske danske udenrigspolitik. Det gjorde daværende undervisningsminister Bertel Haarder ved indvielsen af den rekonstruerede skanse i 2007, som han tolkede som et udtryk for, at danskerne var kommet ud af skyggen af 1864.

Dybbøl kan nogle gange reflektere til meget forskellige værdier og fortolkninger af fortiden


nr. 2 / april 2012

Foto: Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Dybbøl er blevet indbegrebet af den institutionaliserede og kanoniserede kulturarv og ville givetvis komme med på en kanon med de ti mest betydningsfulde steder i Danmark. I tråd hermed er “Kampen ved Dybbøl” blevet udpeget i 2006 af et ministerielt udvalg som en af de væsentligste begivenheder i den nye danske historiekanon for folkeskolen. Dybbøl er dog langtfra et entydigt sted, og dets talrige forvandlinger viser, at kulturarv og kulturkamp er nært forbundet, og at der her også rummes en ubekvem kulturarv om dansk hærværk mod tyske monumenter. Når man går i gang med at undersøge den historiebrug, der er knyttet til dette sted, afdækkes lag på lag af historier, der vidner om modstridende interesser og talrige metamorfoser med tilskrivning af nye værdier og identiteter. Et sted er ikke blot et sted, for det kan forvandles i takt med, at aktuelle behov

fremkalder justeringer og ændringer i historiefortolkningen. Inge Adriansen er ph.d. i nordisk folkemindevidenskab og museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Hun er forfatter til en lang række bøger om nationale og regionale identiteter og symboler, erindringssteder, kulturarv samt sønderjysk historie og kultur.

17

Artiklen er uddrag af en artikel bragt i bogen “På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund”, der netop er udkommet. Se omtale under Bøger side 31. Læs også: “Dybbøl i hænderne på den folkelige vilje”, GRÆNSEN nr. 4, 2011. “Hvem ejer den sønderjyske historie”, GRÆNSEN nr. 6, 2011.

Når man går i gang med at undersøge den historiebrug, der er knyttet til Dybbøl, afdækkes lag på lag af historier, der vidner om modstridende interesser og talrige metamorfoser med tilskrivning af nye værdier og identiteter Düppel Denkmal blev sprængt af ukendte gerningsmænd den 12. maj 1945. Tomten var et tilløbsstykke og for at forhindre, at det blev et valfartssted for tysksindede, blev ruinbrokkerne begravet i en nærliggende grusgrav. Alle spor af monumentet blev fjernet, og der kom et tinglyst forbud mod genopgravning. Med de fysiske spors forsvinden fra landskabet forsvandt også erindringen om det danske hærværk. Dybbøl Banke fik herved et entydigt dansk præg.


18

nr. 2 / april 2012

Han talte dansk

– det blev han ikke ved med Kampen om det danske sprog i Sydslesvig er afgjort. Dansk er ved at blive et søndagssprog, der kun anvendes ved særlige lejligheder, mens hverdagssproget er tysk. I danske skolegårde, danske hjem og danske foreninger tales der tysk, men det volder tilsyneladende ikke de store problemer. Man kan åbenbart godt være dansk på tysk. Af Egon Clausen

Jeg har været i Slesvig by i flere omgange. Sidste gang var i februar 2012, hvor jeg boede en lille måneds tid i byen med det formål at samle stof til en bog om det danske mindretal i dag. Det var på mange måder en dejlig oplevelse. Min metode består i at opsøge folk, hvor de bor og lever, for at få noget at vide om, hvordan de oplever deres dagligdag, og overalt mødte jeg venlige, imødekommende og eftertænksomme mennesker, som det har været en fornøjelse at være sammen med. Jeg har været til generalforsamling i

SSF med grønkål og lotto. Jeg har været til møde i Ansgarsalen i Slesvig. Jeg har været til kransenedlæggelse til minde om kampene foran Dannevirke den 3. februar 1864. Jeg har været til gudstjenester og koncerter, jeg har talt med lærere, skolelever og lokalpolitikere, og jeg har været en taknemmelig bruger af det danske bibliotek i Slesvighus. Struensee på tysk

Jeg har også været til et meget interessant foredrag om Struensee i det danske forsamlingshus i Eckernförde, hvor væggene er prydet med danske billeder, hvor man i en montre viser en model af det danske krigsskib Gefion, og hvor et dannebrog står vagt ved talerstolen, men hvor foredraget og den efterfølgende diskussion som en selvfølge foregik på tysk. Formanden forklarede, at det var over to hundrede år siden, folk talte

Som en grundtone under det hele lå forestillingen om sproget som en afgørende faktor for det nationale tilhørsforhold, men det skal jeg åbenbart revidere, for hverdagssproget er tysk, og mange sydslesvigere, der stemmer på det danske parti, taler kun tysk og kunne ikke drømme om at gøre andet

dansk i Eckernförde, og hvis man ville i kontakt med andre end de i forvejen indforståede, måtte man naturligvis benytte sig af det sprog, som flertallet betjente sig af, hvilket var tysk. Ingen syntes at tage det mindste anstød af det, men i min indre historiebog står der godt nok skrevet, at det danske sprog er en forudsætning for at være dansk, og jeg har da også været på besøg i Stændersalen i det gamle rådhus, hvor Peter Hiort Lorenzen i sin tid insisterede på at tale dansk og vedblev at gøre det og dermed lagde grunden til den sprogstrid, der førte til de ulyksalige slesvigske krige. Hip hurra for Hiorte-far

I dansksindede kredse er Peter Hiort Lorenzen en helt, og i Slesvig er en skole opkaldt efter ham. På denne skole har jeg været med til at fejre hans fødselsdag og hørt børnene synge en sang om Peter Hiort Lorenzen, hvoraf et af versene lød: En kold novemberdag han talte DANSK i Stændersalen, men Gülich og grev Criminil røg op med ild i halen: “Das ist etwas Schweinerei dansk zu reden, raus med dig!” Hip hurra for Hiorte-far, som er så sød og rar. Det handler alt sammen om sprog og nationalitet, og i forhallen på Hiort Lorenzen skolen hænger en kopi af Lorenz


nr. 2 / april 2012

19

Da sejren var hjemme, løb såvel tyskere som danskere rundt med danske flag og råbte: “Vi har vundet! Vi har vundet!”

Frölichs store maleri af dronning Thyra, der giver ordre til bygningen af Dannevirke som et værn mod det tyske. På Hiort Lorenzen skolen har jeg også talt med kloge og begavende skolelever, der talte et smukt og præcist dansk, men i skolegården var omgangssproget tysk. Spejderne

Jeg har også været sammen med de danske spejdere i Slesvig, hvad der var en stor fornøjelse. Jeg var sammen med dem den aften i februar, da de mindedes Dannevirkenatten med tændte fakler og ophold i skansen ved Dannevirkegården. Jeg er blevet belært om, at den danske spejderbevægelse i Slesvig har en selvstændig stilling, og at den gennem tiderne har haft en meget stor betydning for det danske mindretal, for her rekrutteres fremtidens ledere. Jeg har været på besøg i spejdernes gård i Tydal, hvor der er et særdeles interessant spejdermuseum.

Foto: Scanpix

Tysk med datteren, dansk med sønnen

Men også blandt spejderne kniber det åbenbart med det danske sprog. Interessen for Danmark og det danske er godt nok stor, og ingen af de dansksindede spejdere tager på kursus hos tyske spejdere. Deres opmærksomhed er rettet mod Danmark, og der tales da også dansk til spejdermøderne, men det er svært for mange af spejderne at følge med, for de er


20

nr. 2 / april 2012

vant til at tale tysk i skole og hjem. Langt ind i familierne går det. En af spejderlederne fortalte mig, at når hans søn ringer til sin ven, der bor i København, taler de tysk sammen. Når hans kone taler i telefon med sin søster, sker det også på tysk, men når hun ringer til sin bror, taler de dansk. Hvorfor de taler tysk med den ene og dansk med den anden, kan ingen af dem forklare. Vi har vundet

Det nationale skifter åbenbart betydning. Fortidens stærke spændinger mellem dansk og tysk er væk. Da det danske fod-

hjemme, løb såvel tyskere som danskere rundt med danske flag og råbte: “Vi har vundet! Vi har vundet!” Den sydslesvigske danskhed i dag

Så, hvad er det egentlig for en danskhed, man finder i Sydslesvig i dag? Det hedder sig ganske vist, at den har sine rødder i Slesvigs historie og i de slesvigske krige. Dem kender en del af os fra vores skoletid og fra Højskolesangbogen. Vi har sunget om frø af ugræs, der er føget over hegnet, og om den røvede datter, der lå i bolt og fangejern til spot for vilde drenge. Vi har sunget om de tapre helte og om mindet, der flyver som en fugl hen til Slesvigs grønne vange. Den skole, jeg gik i, sørgede for, at vi blev kørt rundt til Dannevirke, Hedeby, Isted Hede, Øvre Stolk, Sankelmark og Dybbøl. Jeg har set det hele, og jeg har sunget om de unge danske mænd, der slumrede sødt i Slesvigs jord og som fik en død, der var den skønneste af alle. Som en grundtone under det hele lå forestillingen om sproget som en afgørende faktor for det nationale tilhørsforhold, men det skal jeg åbenbart revidere, for hverdagssproget er som sagt tysk, og mange sydslesvigere, der stemmer på det danske parti, taler kun tysk og kunne ikke drømme om at gøre andet.

Danskheden i Sydslesvig blev et alternativ til det Tyskland, der brød sammen i 1945 (...) Modviljen mod flygtningene voksede til had, og det danske mindretal lagde stemme til denne modvilje (...) Man sagde ligefrem, at én flygtning frembragte tre danskere boldhold spillede i finalen om verdensmesterskaberne, var spejderne i lejr med både danske og tyske spejdere, og lederne besluttede derfor, at der skulle være et telt med et dansksproget tv-apparat, og et telt med et tysksproget tv-apparat, så hver gruppe kunne se kampen på deres eget sprog, og da kampen begyndte, var der en halv snes spejdere i det tyske telt, men i løbet af kampen sivede de ligeså stille over i det danske telt, og da sejren var

Det politiske

Det dansksindede politiske parti, SSV, har det tilsyneladende godt. Siden 1980erne

har det oplevet en solid fremgang ved valgene til kommuner og til landdagen i Kiel, men hvad skyldes fremgangen? Den bygger i hvert fald ikke på de gamle nationale myter fra 1800-tallet. Ingen taler om, at grænsen skal gå ved Ejderen. Jeg har også ført samtaler med skolelever og gymnasieelever om deres opfattelse af dansk og tysk, og der har ikke været den mindste antydning af henvisning til historien. Det “danske” er tilsyneladende julekalender, sommerferie og udsigt til en statsstøttet undervisning på en højere læreanstalt i Danmark. Det danske er endvidere nordisk, og alt nordisk er på mode. IKEA er således umådelig populær i Slesvig-Holsten, og hvis IKEA var en stat, ville mange sydslesvigere sikkert være ikeanere. Rødderne

Det er kun tilsyneladende, at det danske mindretals rødder går tilbage til de slesvigske krige. Den danskhed, man finder i Sydslesvig i dag, er langt yngre. Den har i det store og hele sin oprindelse i 1945, og historierne om Dannevirke og Dybbøl er en slags identitetsfernis, der er blevet påført på et senere tidspunkt. Ved slutningen af Anden Verdenskrig var den sydslesvigske danskhed i praksis døende. Antallet af medlemmer i de danske foreninger var på under femtusinde, men i løbet af 1945 voksede det danske mindretal med dramatisk hast, og på et tidspunkt var hele fyrre procent af slesvigerne medlemmer af en dansk forening. Disse nydanskeres motiver for at skifte nationalitet var kun delvist nationale. De nye danskere ville noget andet end Danmark til Ejderen. Thyras vold sagde dem ikke noget. De havde ikke lært om slaget på Isted hede i skolen. De havde ikke grædt over Dannevirkenatten og nederlaget på Dybbøl, men de havde oplevet Tysklands nederlag og sammenbrud. De havde opdaget, at Hitler havde ført dem


nr. 2 / april 2012

bag lyset, og de søgte efter noget andet. Det fandt de i det danske. Afstamningen

Danskheden i Sydslesvig blev et alternativ til det Tyskland, der brød sammen i 1945. Det var lige for hånden, og nazisterne havde været meget optaget af afstamning, så slægtsforskning bredte sig. Mange opdagede derved til deres overraskelse, at de havde danske rødder. Det gjorde det lettere for dem at melde sig under den rød-hvide fane, men der var dog også andre motiver. I krigens sidste måneder og i årene, der fulgte, blev Slesvig-Holsten et mål for et overvældende antal af flygtninge fra Pommern, Østprøjsen, Masuren og Tjekkiet. Fra at have været en befolkning på halvanden million voksede befolkningstallet med over en million mennesker, der godt nok var en slags tyskere, men som i stigende grad blev opfattet som fremmede, der trængte sig ind i hjemmene og tog, hvad de havde lyst til. Modviljen mod flygtningene voksede til had, og det danske mindretal lagde stemme til denne modvilje. Man beskrev flygtningene som østprøjsere, der var fremmede for nordisk mentalitet, og de danske i Sydslesvig arbejdede ihærdigt på, at flygtningene skulle sendes til andre områder i Tyskland. Disse bestræbelser gjorde dem populære blandt en del slesvig-holstenere, der også frygtede, at deres hjemstavn skulle gå under og blive prøjsisk. Derfor meldte mange af dem sig under de danske faner. Man sagde ligefrem, at én flygtning frembragte tre danskere. Et hjemstavnsparti

SSV var således i sit udspring et hjemstavnsparti, og det er det også i dag. Det har lagt den fremmedfjendske arv bag sig og er grønt og moderne. Det er desuden helt uden den fremmedfrygt og det had,

der i sin tid var med til at bringe det frem. Det får i dag inspiration fra det bedste i dansk socialpolitik, dele af dansk kultur og det får økonomisk støtte fra den danske stat, men af mange bliver det også opfattet som værende et parti, der er mere jordnært og dermed nærmere på den enkelte borger end de store tyske partier, der styres fra fjerntliggende hovedkontorer. Mange tysktalende stemmer derfor på det danske parti. De taler tysk, og de vedbliver med at tale tysk.

21

huse og på højskoler. For dem var danskhed det samme som praktisk humanisme og en vilje til at hjælpe andre i nød, men denne form for danskhed tegnes desværre ikke længere af det officielle Danmark. Nu er det smålighed og fremmedfrygt, der dominerer. På mange måder har Danmark overtaget den fremmedfjendske attitude, der herskede i Sydslesvig i årene efter Anden Verdenskrig, og det kan komme til at koste os alle dyrt. Set fra Sydslesvig bliver der mindre at beundre i Danmark, og hvis den tendens fortsætter, vil det danske sprog fortsat være i tilbagegang syd for grænsen.

Nord for grænsen

Hvad det danske sprogs stilling angår, er det imidlertid ikke noget, der udelukkende afgøres af tilstanden syd for grænsen. Tilstanden nord for grænsen spiller også en rolle, og her er den økonomiske støtte til skoler, biblioteker og andre kulturelle foranstaltninger af mindre betydning. For at det skal være attraktivt at tilnærme sig det danske, skal der være mere end sommerferier, sygesikring og legoklodser at beundre, og her er der ved at komme nogle triste selvpåførte ridser i opfattelsen af Danmark og dansk kultur. Det er påfaldende, at de sydslesvigske børn, der kom til Danmark i årene efter Anden Verdenskrig, oplevede dansk kultur som noget, der var åbent over for fremmede. De oplevede en folkelig danskhed, der fik næring fra et nært og aktivt forhold til kunst og litteratur, således som den fremtrådte i forsamlings-

Egon Clausen er forfatter og foredragsholder. Fra 1970-2005 var han ansat i Danmarks Radio. Han skriver på en bog om Sydslesvig.

På mange måder har Danmark overtaget den fremmedfjendske attitude, der herskede i Sydslesvig i årene efter Anden Verdenskrig, og det kan komme til at koste os alle dyrt


nr. 2 / april 2012

Foto: Scanpix

22

SSV kan blive kongemagere Den 6. maj går befolkningen i Slesvig-Holsten til landdagsvalg. De danske mindretalsorganisationer står samlet bag Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV), der siden 2009 har haft fire mandater i Landdagen i Kiel. SSV’s målsætning er meget ambitiøs, og partiet siger åbent, at de er regeringsparate, og at de går efter fem procent af stemmerne. Men er ligestillingsspørgsmålet trukket for meget i baggrunden, fordi partiet skal have fat i andre vælgere end de dansksindede for at nå de fem procent? Og er det et problem, at SSV kun vil kigge mod venstre, når der skal dannes regering? Af Rasmus Vangshardt

En ny landdagsregering og mindst fem procent af stemmerne. Så klar er SSV’s målsætning for det kommende landdagsvalg, når det danske mindretalsparti opstiller den 6. maj. I spidsen står Anke Spoorendonk, Lars Harms og Flemming Meyer, og for første gang i partiets historie vil man føre decideret valgkamp i Holsten i stedet for udelukkende at koncentrere sig om Sydslesvig. Jørgen Kühl, der er rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig, følger optakten til valgkampen tæt. Han forudser et spændende og tæt valg:

“SSV er meget ambitiøse. De 4,3 procent, partiet fik ved sidste valg, var jo ikke set siden 1950’erne, så hvis det lykkes med fem procent, er det jo et nybrud i det politiske landskab,” siger han, da GRÆNSEN møder ham på hans kontor i det imponerende, nye gymnasium med udsigt over Slesvig. Jørgen Kühl vurderer, at chancerne for, at SSV når flere af sine målsætninger, er gode: “Det er meget realistisk, at der kommer et regeringsskifte. Det interessante er jo så, om SPD og De Grønne bliver store nok til selv at danne regering.” Dermed har du vel også sagt, at SSV kan blive kongemagere?

“Absolut. Hvis SPD og De Grønne ikke får nok stemmer, har SSV jo meldt ud, at de er klar til at danne regering. Men det bliver ikke som kongemagere af andre end ledere fra venstrefløjspartierne. Det forekommer mig meget usandsynligt, at SSV skulle danne regering med CDU og FDP. Den nuværende borgerlige regering i delstaten har jo skubbet SSV fra sig med sin mindretalspolitik, og intet tyder på, at de borgerlige vil skifte mening i den sag.” Den påstand kan Martin Lorenzen, der er landssekretær for SSV, bekræfte: “Det er ikke vores ønskedrøm at deltage i en regering, men hvis det er det, der skal til, for at sikre ligestillingen, så er vi klar. Vi er ikke åbne for at deltage i en regering med CDU og FDP. Vi ser ingen bevægelse hos dem i ligestillingsspørgsmålet (besparelser, der rammer danske skoler hårdere end tyske, red.), og vi oplever ikke, at de er villige til at komme os i møde. På den anden side ved folk så, hvad de får, hvis de stemmer på os, og derfor føler vi også, at mindretallet står bag os. Selvom der også er mange borgerlige hos os, især i Flensborg, er der forståelse for, at det for SSV ikke kan være rigtigt at støtte en CDU-regering, der nægter at komme os i møde i ligestillingsspørgsmålet.” Kampen om Holsten

Et af de nye tiltag, der skal sikre det, Jørgen Kühl kalder et nybrud, er en aktiv valgkamp i Holsten. Tidligere har SSV fokuseret stærkt på det danske mindretal og Sydslesvig, men det bliver ændret i den kommende valgkamp, fortæller Martin Lorenzen: “Vi gør denne gang en yderligere indsats i Holsten. Vi har udpeget 10 steder i Holsten, hvor vi fører valgkamp, vi vil plakatere i de seks største byer, og hele valgkampen er tilrettelagt sådan, at vi gør opmærksom på, at man kan stemme på SSV, selvom man er holstener og ikke har


nr. 2 / april 2012

tilknytning til det danske mindretal. Der ser vi potentialet til at nå de fem procent.” Pirater i farvandet

Jørgen Kühl er ikke lige så sikker på, at SSV når de fem procent. Han spår, at det nye protestparti, Piratpartiet, kan komme i vejen. Det er en ungdomsbevægelse, startet i Sverige, der blandt andet går ind for fri piratkopiering, liberalisering af cannabis og ophævelse af ophavsretten. De bragede ind i landdagen i Berlin i 2011 med 8,9 % af stemmerne og stiller nu op i Slesvig-Holsten: “Piratpartiet er en dark horse. De udgår fra Berlin og har åbenbart et godt tag i de unge. Jeg vurderer, at de er en trussel for SSV i den forstand, at selvom de ikke konkurrerer om de helt samme vælgergrupper, så er Piratpartiet en indirekte konkurrent, fordi en del af de stemmer, SSV skal hente i Holsten meget vel kunne komme som proteststemmer fra de unge, der er trætte af de etablerede partier i Forbundsdagen.” Martin Lorenzen ser ikke den samme trussel i Piratpartiet: “Jeg tror ikke på, at Piratpartiet og vi i SSV bejler til de samme målgrupper. Piratpartiet er jo især for de unge studenter.” Men får I ikke også nogle af de proteststemmer, Piratpartiet er ude efter? “Nej, vi er ikke et protestparti. Vi har været i landdagen i 60 år og arbejdet seriøst med politikudvikling på alle felter. Vi ser os som et alternativ, det er klart, og vi er uden interesser i Berlin, vi kigger kun på delstaten. Men vi afviser, at vi er et protestparti. Vi har en veludviklet finanspolitik og stor fokus på ansvar og sund økonomi.” Ligestillingsspørgsmålet nedprioriteret

En ting er ønsket om øget indflydelse. Men hvad vil SSV bruge den til? Martin Lorenzen er ikke i tvivl:

“Indflydelsen skal bruges til ligestilling for de danske institutioner, og vores mål om en ny regering og fem procent af stemmerne skal sikre det. Derudover vil vi arbejde for en ligelig udvikling, så fremskridt ikke kun skal være for centrene i Lübeck eller Kiel. Endelig mener vi, at den finanspolitik, der er blevet ført, er for asocial. Der er en del, vi vil ændre sammen med De Grønne og SPD.” Og faktisk fylder ligestillingsspørgsmålet ikke lige så meget, som man måske skulle tro, i SSV’s valgmateriale. Man skal lede ganske længe for at finde en omtale af ligestilling for det danske mindretals institutioner som selvstændigt punkt. Det er meget forståeligt, mener Jørgen Kühl: “Fokus på ligestillingsspørgsmålet skal nok komme. SSV vil lige nu vise, at man er et lokalt forankret parti, som også kan vælges af flertallet. Vi må jo huske på, at man ikke skal ret langt fra Slesvig for at opdage, at flertalsbefolkningen ikke ved ret meget om mindretallets forhold. Hvis SSV vil have fem procent af stemmerne, er de nødt til – ved siden af det centrale ligestillingsspørgsmål – at fokusere på andre ting. Jeg finder det helt legitimt, at man søger støtte ’udefra’.” Hos SSV anerkender de også, at ligestillingsspørgsmålet ikke fylder så meget i deres materiale. “Det er korrekt, at det er nedprioriteret i selve valgkampen,” siger Marin Lorenzen

23

og fortsætter: “Ligestillingsspørgsmålet er afgørende, men i kampagnen slår vi jo på, at vi er et parti, der skal vælges i hele delstaten. Vi mener, at aktiveringen af vores danske medlemmer kører sideløbende, og nu har vi jo i to år kørt for fuld skrue på ligestillingsspørgsmålet.” Hvordan oplever SSV støtten fra de danske institutioner? Savner de fokus på ligestillingsspørgsmålet? “Vi har jo diskuteret det her med SSF

Hele valgkampen er tilrettelagt sådan, at vi gør opmærksom på, at man kan stemme på SSV, selvom man er holstener og ikke har tilknytning til det danske mindretal. Der ser vi potentialet til at nå de fem procent Martin Lorenzen, SSV

(Sydslesvigsk Forening, red.) og Skoleforeningen og taget debatten om, at det ikke fylder så meget i kampagnen. De var ikke så begejstrede, men de har jo også forstået, at jo stærkere SSV er, jo mere ligestilling. Siden vi har haft ligestillingssagen i 2010, er samarbejdet mellem alle organisationer i Sydslesvig blevet meget stærkt.” Der er som nævnt valg den 6. maj i delstaten. Følg Grænsen.dk i de kommende uger, hvor valget får en omfattende dækning.


24

nr. 2 / april 2012

Europa på afstemningsplakaten “Folkeafstemninger og genforening 1918-1920” er titlen på en ny udstilling, som åbnede på Sønderborg Slot den 23. marts. I tilknytning til udstillingen har museet udsendt en bog – “en fremragende bog om afstemningsplakater fra samtidige afstemninger i resten af Europa, der varsler nye tider for synet på genforeningen”, lyder det fra GRÆNSEN’s anmelder. Af Asser Amdisen

Ofte må man se på sin nabo for ordentligt at forstå sig selv. I snart 100 år er historien om genforeningen i 1920 blevet fortalt ud fra en dansk/tysk synsvinkel. Nina Jebsens bog om afstemningsplakater fra de samtidige afstemninger i resten af Europa varsler nye tider for synet på genforeningen.

Op igennem 1800-tallet forandredes årsagerne til krig. Hvor de tidligere havde handlet om at forøge kongens ære, blev nationen nu det væsentligste. I datidens billedsprog bestod nationen af et folk, som havde en speciel tilknytning til et stykke jord samt havde fælles sprog og historie. De nye krige handlede om at forsvare nationen og sikre dens naturlige geografiske omfang. Nationalismens krige var voldsomme og brutale. Værst var Første Verdenskrig, som på grund af sin blodige karakter i vide kredse stillede spørgsmålstegn ved hævdvunde europæiske ideer som fx fremskridt og oplysning. En række internationale tænkere med den amerikanske præsident Wodrow Wilson som den mest kendte greb derfor fat om princippet om nationernes selvbestemmelsesret. Tanken bag var den simple, at når folkeflertallet bestemmer, hvilken nation et territorium tilhører, så vil al krig være overflødig. Tanken var god nok, selvom det ikke gik så godt som forventet. Efter afslutningen af Første Verdenskrig lagde man ind i fredsaftalerne, at en del af de territorier, som havde blandede befolkninger, skulle stemme om det

nationale tilhørsforhold. Den slesvigske afstemning var en af disse afstemninger, men der var en række fordelt i hele det gamle tyske og østrig/ungarske område. Nina Jebsens bog, Vær tro! Agitation ved folkeafstemninger i Europa 1920-21, er en slags toer til Inge Adriansen og Immo Doeges bog DANSK eller TYSK? Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920” – en bog om afstamningsplakater fra den slesvigske afstemning, som udkom i anledning af 90-året for afstemningen i 2010. Nina Jebsens bog er udgivet i forbindelse med åbningen af en ny udstilling på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, som primært fortæller om den danske afstemning, men som også perspektiverer til de øvrige afstemninger rundt omkring i Europa. Bogen indeholder en kort introduktion til afstemningerne med tilhørende kort. Derudover er der en række fornemme afbildninger af plakater med tilhørende analyser. Den er velskrevet og begavet i analyserne. Jeg har læst bogen med Adriansen og Doeges bog liggende ved siden af, hvilket kan være en god ide. Ikke fordi Jebsens bog ikke giver mening i sig selv, men det er ved sammenligningerne, at de mest spændende pointer kommer frem. Det mest opsigtsvækkende er, at selvom der er variationer i plakaternes æstetiske og kunstneriske udtryksformer, så er de påfaldende ens i alle afstemningsområderne. Tydeligst er det på en lille plakat, hvor et lille barn appellerer til moderkærligheden


nr. 2 / april 2012

under teksten “Mutter Stimm Dänisch – Denk an mich”. Denne plakat blev brugt som dansk plakat i Slesvig, men i en let omarbejdet form findes den også i forbindelse med den polske afstemning. (Faktisk blev den også brugt ved EF-afstemningen i 1972, men det er en anden historie). Det er historien, folket og sproget, som der argumenteres med, uanset om det er med reference til en ond fortid under tysk åg eller en reference til årtusinders fælles liv. Det er dybt fascinerende at se, hvorledes plakaterne, der jo er det civiliserede udtryk for en dyb, forestillet afgrund mellem folkene, alligevel gennem deres fælles sprog illustrerer sammenhæng og ens kulturbaggrund. Ud over nationen bruges økonomien også som argument. Ofte er det de ikketyske områder, der med referencer til, at man ved et nationsskifte kan undgå at skulle betale til de enorme krigsskadeerstatninger, argumenterer for løsrivelse. De omvendte argumenter findes dog også, som når et almindeligt brugt tysk argument var, at i Polen var sociallovgivningen underlegen i forhold til den tyske. I bogens indledning siges det, at den er en optakt til yderligere studier. Det kan vi bare glæde os til. Det er en fremragende bog, som lover godt for, hvordan forskningen og formidlingen af genforening og mindretalsliv kan beriges gennem et studie af lignende forhold i resten af verden. Asser Amdisen er cand. mag. i historie og fhv. museumsleder og højskoleforstander. Nina Jebsen

Vær tro!

afstemninger Agitation ved folke 1 i Europa 1920-192

borg Slot

jylland – Sønder

Museum Sønder

Nina Jebsen: Vær tro! Agitation ved folkeafstemninger i Europa 1920-21. Udgivet af Museum Sønderjylland. 32 sider. 40 kr. Bogen er skrevet på tysk og oversat til dansk af Inge Adriansen. Med støtte fra Alvingfonden udkommer den på begge sprog.

Kritik af anmeldelse Kommentar til Erik Lindsøs anmeldelse af bogen “Stemmer fra mindretallene/Stimmen aus den Minderheiten” i GRÆNSEN nr. 1. Bogen er havnet mellem to stole, og projektet er væltet, mener anmelderen, og tilskriver det især en manglende erkendelse af forskellen mellem “det journalistiske interview”, som “går efter nerven i personen” og “det videnskabelige interview”, hvor det overordnede formål er “at indsamle empirisk materiale”. “Det må have været smerteligt for journalisten” at overlade bearbejdelsen af sine interviews til “videnskabsmanden”, mener anmelderen. Denne fremstilling kræver en kommentar. Som udtrykt i bogens forord havde projektet ikke et “journalistisk interview” som formål. Målet var at stille interviewpersonerne over for en række konkrete spørgsmål og samle deres svar, for på den måde at belyse mindretalslivet i dag og så vidt muligt dets udvikling over en årrække. Der blev rettet henvendelse til journalist Flemming Nielsen (FN) med henblik på at foretage en udspørgen og derefter omsætte svarene i skriftlig form. FN erklærede sig også villig til at foretage udspørgningen, men fralagde sig at omsætte interviewene til skriftlig form, da han mente, at radiointerviews og ikke journalistik i skriftlig form er hans metier. På trods heraf valgte redaktørerne at gøre brug af FN også med denne begrænsede rolle. “Smerteligt for journalisten” var det således næppe, journalisten ønskede det sådan. Selvfølgelig ville det have været det rigtige at fastholde, at udspørgeren også selv skulle tage sine samtaler under behandling. Så ville resultatet have lignet Studieafdelingens bog “SSW i kommunalpolitik” (2008), hvor de to journalister Lise Kristensen og Karin Haug i 2008 interviewede 33 SSW kommunalpolitikere og derefter sammenskrev samtalerne til en bog. I stedet blev teksten om mindretalslivet et resultat af redaktørernes så

25

vidt muligt ordrette gengivelse af journalistens udspørgen. Dette tekstresultat bør da læses som det er tænkt. Målet har ikke været at aftegne “nerven i personerne”, ikke at skrive “den gode historie” eller “historier om hverdagslivet i mindretallene”, som Erik Lindsø nok har ønsket og ventet. Målet var en autentisk fremlæggelse af mindretalsmenneskers beskrivelser, udsagn, meninger og vurderinger af mindretalslivet nu og før. Udgiverne mener, at dette mål er nået, også på trods af den så besværlige fødsel. Lars N. Henningsen og Frank Lubowitz

En kommentar til kommentaren De misforståelser, som Lars N. Henningsen og Frank Lubowitz har behov for at præcisere, gør problemet med bogen endnu værre. Den misere, der også for de to redaktører er beklagelig, og som forårsager misforståelserne, fremgår slet ikke af bogen. Det fremgår ikke, om der er opstået en konflikt mellem Flemming Nielsen og redaktørerne, hvor FN løber fra opgaven, eller om der simpelthen ikke fra starten er indgået en ordentlig aftale mellem de to parter. Men grundlæggende er det uforstandigt, at man vælger en journalist til at skrive en bog, som journalisten selv påstår, at han ikke magter opgaven at skrive. Det er samtidig ubegribeligt, at Flemming Nielsen siger ja til en opgave, han ved, han ikke magter. “I stedet blev teksten om mindretalslivet et resultat af redaktørernes så vidt muligt ordrette gengivelse af journalistens udspørgen”, forklarer Henningsen og Lubowitz. Det var en dårlig beslutning. Den form for båndafskrift egner sig ikke til formidling. Bedst havde det været, at man havde haft redaktionelt mod til helt at have droppet Flemming Nielsen. Nødløsningen havde været at finde en journalist, der ville have påtaget sig bearbejdningen. Den valgte løsning burde have været ikke-eksisterende. Erik Lindsø


26

nr. 2 / april 2012

KORT NYT redigeret af Erik Lindsø

Børnenes grænse 2012 Grænseforeningen for Vejle Vesteregn arrangerer i samarbejde med Sydslesvigsk Forening en minilejr i Sydslesvig for familier nord og syd for grænsen fra 9-12. juli. Det er et forsøg på at skabe en ny og anderledes platform for mødet mellem danskere og det danske mindretal i Sydslesvig. Formand Kirsten Rykind-Eriksen skriver: Knyt grænseoverskridende venskaber er nøgleordet til Børnenes Grænse, som vi gennemførte med succes i juli 2011. I år forsøger vi med en minilejr i Sydslesvig ud fra konceptet om at gøre historien omkring grænsen synlig for både børn og voksne, så de mærker den på deres egen krop. Vi går på opdagelse i natur

og historie, indtager Danevirkes volde, leger vikinger, laver håndværk, hører heltesagn og skriver vores egen historie om tapre krigere og kvikke børn. Mentale og fysiske grænser afprøves. I Børnenes grænse arbejder vi på at skabe en ny og anderledes platform for mødet mellem danskere og det danske mindretal i Sydslesvig. Børnene er i fokus, men de voksne er også uundværlige. Opgaver og aktiviteter er beregnet på at løses i fællesskab, hvilket giver rig lejlighed til uformelle samtaler og sprogøvelser. Vi bor i den naturskønne Tydal-lejren ved Tarp og kører derfra til henholdsvis Danevirke og Hedeby. Vi er et par frivil-

lige lærere, en skovfoged og museumsformidler, der står for programmet, godt hjulpet af lokale eksperter og et par studerende. Sproget bliver dansk. Hver dag begynder og slutter med sang og fortællinger, hygge og snak. Alle er velkomne til at deltage. Info og tilmelding hos Kirsten RykindEriksen, tlf. + 45 7588 4817,mobil +45 4026 5489, mail: rykind@bbsyd.dk eller til foreningskonsulent Tine Andresen, Sydslesvigsk Forening, tlf. + 49 461 14408 150, mobil +49 178 4507426, mail: tine@syfo.de.


nr. 2 / april 2012

Ny udstilling om genforeningen på Sønderborg Slot Bevar de danske skoler i Sydslesvig! To vigtige datoer nærmer sig for det danske mindretal i Sydslesvig. Det er den 21. april, hvor en storstilet demonstration finder sted imod nedskæringen på de danske skoler, og den 6. maj, hvor der er valg til Landdagen i Kiel (se side 22). De to begivenheder er kædet sammen af det faktum, at CDU og FDP vil gennemtrumfe en diskriminerende mindretalspolitik, hvor den planlagte besparelse er en direkte trussel mod eksistensen for en række af de danske skoler. Men væsentligst er det, at loven indebærer, at der gøres forskel på sydslesvigske og tyske skolebørn. Hver gang regeringen bevilger 100 euro til et barn i en offentlig tysk skole, indebærer spareplanen, at der kun bevilges 85 euro til et barn med skolegang i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. “Denne uret og forskelsbehandling må vi sætte en stopper for. Det arbejder Skoleforeningen og SSW målrettet på – med opbakning fra samtlige dansk-sydslesvigske organisationer. Det sydslesvigske Samråd har for første gang i historien i en resolution givet sin opbakning til, at SSW – hvis det bliver nødvendigt – indgår i en regeringskoalition, der lover ligestilling. Vi kan ikke læne os tilbage og håbe på, at alt vil blive godt efter den 6. maj. Uanset hvem der får regeringsmagten, må vi gøre det helt klart for alle, at diskrimineringen må stoppe,” udtaler Per Gildberg, formand for Skoleforeningen (Flensborg Avis 12. marts). Den 21. april er der planlagt en storstilet demonstration i Flensborg imod besparelser og diskrimination. Grænseforeningen har sponsoreret storskærmen på Hafenspitze i Flensborg, hvor demonstrationen gennem byen afsluttes med taler.

Udstillingerne på Sønderborg Slot undergår en rullende fornyelse. Den 22. marts åbnede en nyopstilling af udstillingen om folkeafstemningerne i Slesvig og det, vi danskere kalder for Genforeningen 1920. Udstillingen, der er udformet af kunstneren og arkitekten Poul Ingemann, viser først og fremmest museets store samling af danske og tyske plakater fra afstemningskampen. Men der er også et afsnit om de andre folkeafstemninger i Europa 1920-21 – mellem Tyskland og Polen og mellem Østrig og Ungarn. I udstillingen er der nogle virkelige scoops. Bl.a. kan ses både den uniform, Christian 10. bar, da han red over den gamle grænse – og den hvide kjole, som blev båret af den lille pige, Johanne, som kongen tog op på hesten, da han red ind i det genvundne land. Men der er også genstande og papirer, der fortæller om den internationale kommission, som styrede Slesvig under afstemningerne, om skiftet fra tysk til dansk i administration, politi og militær og om grænsedragningen selv. Udstillingen er, ligesom udstillingen om “Sønderjyderne i Første Verdenskrig”, som åbnede i maj sidste år, gjort mulig gennem en millionbevilling fra A.P. Møller-fonden. Begge udstillinger er permanente. Til februar 2013 åbner udstillingen om Sønderjylland under tysk styre 1864-1920.

27


28

nr. 2 / april 2012

KORT NYT

Rasmus Seebach på tysk? Pladeselskabet Universal Music spår den danske singer-songwriter Rasmus Seebach gode muligheder for at slå igennem i Tyskland, men på tysk. Kulturmødeambassadørerne fra Grænseforeningen har i al hemmelighed besluttet at give Rasmus Seebach en hånd med og har oversat sangen “I mine øjne”. Når de har færdiggjort en video med sangen på tysk, vil den blive overdraget Rasmus Seebach i håb om et nærmere samarbejde. “Det er ikke sådan, at jeg går rundt med en drøm om at blive popstjerne i Tyskland. Men det er da sjovt, når nogen kommer og spørger, om jeg vil synge mine sange på engelsk. Et øjeblik tænkte jeg: Hvorfor ikke synge dem på tysk? Men jeg lod det blive ved tanken”, udtalte Rasmus Seebach til JyllandsPosten i efteråret.

Men Kulturmødeambassadørerne synes ikke, at ideen skal blive i tanken. De har sat handling bag ord og oversat hittet “I mine øjne” til tysk og indspillet en demo for at vise Rasmus Seebach, hvordan man håndterer en oversættelse af lyrik fra dansk til tysk. “Kulturmødeambassadørerne har de kompetencer som tosprogede, der skal til for at fange kulturen i sproget, der er nødvendig, når man skal oversætte lyrik. Det er virkelig mange opmærksomhedsområder der er i spil, når lyrik skal oversættes fra et sprog til et andet – kulturen bag, andre ordsprog, rytmen i ordene, sprogets nuancer og kompleksitet osv.” siger Maya Bram Sommer, der er projektleder. Initiativet er et forsøg på at vise, hvilke kompetencer de danske i Sydslesvig og andre tosprogede besidder.


nr. 2 / april 2012

Unge sydslesvigere på Christiansborg

Tyske forældre konverterer til danskhed

200 sydslesvigske gymnasieelever deltog 22. marts i et debatmøde på Christiansborg, som stiller skarpt på den udfordring, dansk erhvervsliv står overfor i samarbejdet med stadig flere kulturer. TV Syd skriver på sin hjemmeside:

I forrige nummer af GRÆNSEN forudså Benny Engelbrecht (S), ny formand for Sydslesvigudvalget, at man må forvente, at danske medier vil begynde at sætte kritisk spotlight på den danske stats tilskud til Sydslesvig. Få uger efter fik han ret. Den 15. marts sendte Danmarks Radio i P1 Dokumentar en kritisk udsendelse om Sydslesvig, hvor påstanden er, at tyskere misbruger den danske skoleordning i Sydslesvig, samtidig med at mindretallet ser igennem øjnene med det, fordi det er med til at forøge mindretallets volumen. DR skriver:

De 200 sydslesvigske gymnasieelever mødte op for at gå i dialog med Dansk Industri, Foreningen Nydansker og en række fremtrædende medlemmer af Folketinget. Grænseforeningen var arrangør. “Når Dansk Industri melder ud, at Danmark skal blive bedre til at håndtere nye markeder og kundegrupper, og at vi er udfordret af, at vi bliver flere ældre og færre yngre, så er der grund til at fremhæve vores tosprogede unge i Sydslesvig. De er vokset op med både dansk og tysk kultur, og de har lært kunsten at navigere mellem flere kulturer,” sagde Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen. I panelet sad forskningspolitisk chef i Dansk Industri Charlotte Rønhof, direktør for Foreningen Nydansker Torben Møller Hansen, erhvervspolitisk ordfører Kim Andersen (V), formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen (S) og medlem af Sydslesvigudvalget Lotte Rod (R). Ordstyrer var Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg, mens formanden for Folketingets Sydslesvigudvalg, Benny Engelbrecht, bød velkommen. “De danske sydslesvigeres perspektiv udgår fra et andet sted end vores nord for grænsen, deres levevilkår er anderledes. For dem er det naturligt, at et samfund består af flere kulturer, der arbejder sammen og ikke blot parallelt. Samfundets bæredygtighed er fælles for alle. Det er den vej, Danmark skal følge, når vi i stigende grad har brug for udenlandsk arbejdskraft,” sagde formand for Sydslesvigudvalget Benny Engelbrecht (S). Se indslaget her: http://www.tvsyd.dk/ artikel/144993:Unge-sydslesvigere-paaChristiansborg

Hvert forår vågner nye tyske forældre pludselig op og føler sig danske i sindet. Selvom de aldrig har mælet et dansk ord eller kender til nogen dansk slægtning, så melder de sig ind i det danske mindretals forening i Sydslesvig. Her skriver de under på, at de føler sig danske og ønsker at lære sproget og desuden vil deltage aktivt i mindretallets aktiviteter. En underskrift, der også giver deres børn adgang til et parallelt dansk uddannelsessystem i det nordtyske område. Folketinget betaler årligt over en halv milliard skattekroner til det danske mindretal i Tyskland. Støtten fra moderlandet betyder, at det danske mindretal kan drive sit helt eget skolesystem i Sydslesvig med 55 børnehaver, 45 skoler, 27 fritidshjem, 1 efterskole, 1 højskole og 2 gymnasier. Det skal sikre, at familier med dansk baggrund kan bevare deres kultur, selvom de bor på den tyske side af grænsen. Men man behøver ikke have noget bånd til Danmark eller det danske sprog for at melde sine børn ind i mindretallets skoler og børnehaver. For er man ikke dansk i forvejen, så kan man vel love at blive det, mener formanden for den danske skoleforening, Per Gildberg. Derfor beder han de tyske familier skrive under på, at mindst en af forældrene vil forsøge at lære dansk, når de indskriver deres børn i mindretallets skolesystem. Men det løfte glemmer en del af de nye dansksindede, når børnene først er startet i en af de børnehaver eller skoler, der både får støtte fra den danske og den tyske stat, og derfor har langt bedre bevillinger end tilsvarende tyske tilbud. De danskstøttede institutioner rummer tilsammen 8.000 børn og unge, og ifølge grænseregionsforskere så kommer omkring halvdelen fra hjem, hvor ingen af forældrene taler dansk. Mange tyske forældre anser det kun som en ekstra fordel, at deres børn lærer et andet sprog, selvom de ikke selv taler dansk. Samtidig giver en studentereksamen fra et af de to danske gymnasier i Sydslesvig også deres børn ret til gratis uddannelse i Danmark og SU fra den danske stat. Udsendelsen kan høres her http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2012/03/14113240.htm

29


30

nr. 2 / april 2012

BØGER

Af Erik Lindsø

De sydslesvigske statister En kamp på ord Det føg med sportsmetaforer op til folketingsvalget i september 2011. TV2 lancerede valgkampen som en sportskamp. Politikere i topform og med kampgejst kom på banen iført rød-blå farver. Berusede ved synet af sejrsskammelen for enden af banen sloges de på ord om føringen. Nationen ventede med tilbageholdt åndedræt på resultatet. Det endte med, at regeringen kastede håndklædet i ringen. Det er blevet udbredt at anvende sportsmetaforer til at forstærke sproget gennem ordbilleder. Den slags ændringer i sproget sker ofte, uden at vi bemærker det, men kan have stor betydning for vores måde at opfatte budskabet på. Derfor hilses det velkommen, at Modermål-Selskabet i sin seneste årbog – 32. årgang – sætter fokus på brugen af sportsmetaforer. I bogens forord kridtes banen op. Benny Andersen giver bolden op med digtet Klaverbokseren, og et hold af sproglige elitespillere dribler op ad banen med hårde tacklinger. 11 forfattere spiller med. I små artikler perspektiverer de på glimrende vis teamet. På side 94 dømmes straffespark: “Metaforer fordrejer, forfører eller forstyrrer forståelsen”. Læseren er dommer og bestemmer, hvornår kampen ender. Bogen er aktuel med mange eksempler fra den politiske verden – a la “Jeg kan slå Anders Fogh”. Men både Paulus, Goebbels, hooligans og Pia Kjærsgaard citeres for deres brug af metaforik. Det handler om sprogligt at være fremme i skoene, hvis man vil have gennemslagskraft. Sprog på banen. Modersmål-Selskabets årbog 2011. 103 sider. 100 kr. Udgivet af Modersmål-Selskabet. Kan bestilles på tlf. 26 21 67 82 eller sek@modersmaalselskabet.dk

Rystende læsning om danske kvinder i kz-lejr

Karin Röh er født i Sydslesvig i 1936 og opvokset i det danske mindretal. I dag er hun bosat i Danmark, hvor hun ofte overraskes over et manglende kendskab til de virkelige forhold i Sydslesvig. Det eneste, danskerne kender til Sydslesvig, er, når dronningen i sin nytårstale “sender en hilsen til det danske mindretal i Sydslesvig, der så smukt forstår at varetage sin danske arv”, eller fra årsmøderne, hvor “medierne formidler samme forvanskede billede af det sydslesvigske”. Men det er et blændværk, mener Karin Röh, som blot vidner om, at mindretallet har opbygget en identitet i fortiden uden evne til at rette synet mod fremtiden. De er endt som statister i deres egen historie. De virkelige forhold i Sydslesvig er for Karin Röh bl.a. historien om et mindretal, der bliver mindre. Hun forstår ikke, at man i Danmark tager mindretallets påståede størrelse for gode varer: “Vi har elegant tilladt, at man (…) kan ryste op med det tågede og urealistiske tal på 50.000”. For Karin Röh sker der først en tilpasning af Sydslesvig til nutiden, når den danske stat tager vilkårene for statstilskud op til revision. Fra organisationerne i Sydslesvig kommer der intet nyt, for de vil gøre alt for at holde liv i sig selv, skriver Karin Röh. Karin Röh foreslår, at man lukker mindretallets skoler og i stedet opretter euroregionsskoler. Det vil være meget mere ærligt, skriver hun, for i mindretallet er man i dag mere euroregionsborgere, end man er danske. Bogen er en personlig kommentar, og mange af Karin Röhs påstande mangler underbygning. Men bogen er en øjenåbner til nye måder at diskutere betingelserne for Sydslesvigs fortsatte forhold til Danmark.

I vinteren 1938-39 ankom en arbejdskommando med 500 fanger fra kz-lejren Sachsenhausen til en øde plet ved navn Ravensbrück dybt inde i de vidtstrakte skove nord for Berlin. Deres opgave var at opføre en kz-lejr udelukkende til kvinder. Efter et halvt år stod lejren færdig, nøje anlagt efter strenge overvågningsprincipper, projekteret til 3.000 fanger og forsynet med gode faciliteter til vagtmandskabet fra SS. I maj 1939 ankom de første kvinder, klar til at indgå i den industriproduktion, som var lejrens formål. Ravensbrück nord for Berlin var en af de første kz-lejre for kvinder. På Himmlers befaling skulle kvinderne indgå i den industriproduktion, som var lejrens formål, men mod krigens slutning blev lejren forsynet med udryddelsesfaciliteter og dens formål ændret. Det var til Ravensbrück, at et halvt hundrede danske kvinder og børn ankom fra 1942 og fremefter. Den danske Holocaust-ekspert Anders Otte Stensager leverer i bogen “Kvinderne i Ravensbrück” den første samlede fremstilling af historien om de danske fanger, skæbne for skæbne, og giver desuden et udførligt indblik i, hvordan Ravensbrück blev til, hvorfor de danske kvinder havnede her, og hvordan dagene formede sig for dem. Det er rystende læsning. Mod krigens slutning var Ravensbrück et stopfyldt, overbelagt inferno, som kun de heldigste slap levende fra. Bogen bygger bl.a. på indsatte danske fangers vidnesbyrd og omfattende research i danske og internationale arkiver. Bogen er et unikt bidrag til afdækningen af forbrydelserne under Holocaust.

Karin Röh: Statisterne. Erindringer fra Sydslesvig og tanker om den danske arv i landsdelen i dag. Skriverforlaget. 180 sider. 149 kr.

Anders Otte Stensager: Kvinderne i Ravensbrück. Danske skæbner i en tysk kz-lejr. Forlaget Peoples Press. 540 sider. 349 kr.


nr. 2 / april 2012

Hjemstavnens comeback Museum Sønderjylland har udsendt en bog om tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund. Med et titellån fra Marcel Prousts store roman fra 1913 sætter bogen det moderne menneske “På sporet af den tabte tid”. Globalisering og internationalisering har givet stedet og hjemstavnen en renæssance. Det er ikke tilfældigt, at forfatteren Klaus Rifbjerg fejrede sin 80-års fødselsdag lige inden jul med at udsende en digtsamling med titlen “Stederne” – om de steder, der har betydet noget for hans liv. I det hele taget har hjemstavnen fået et comeback i dansk litteratur – også hos yngre forfattere som Dy Plambeck (f.eks. med digtsamlingen “Burresø-digte”) og Helle Helle (f.eks. med roman “Rødby-Puttgarten”). Men ikke blot i litteraturen er det nære blevet populært. Den lokalhistoriske interesse eksploderer i disse år og er det største kulturområde efter idrætten. I bogen “På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund” ser ni forskere på stedets og hjemstavnens betydning i det moderne samfund. Det spændende ved bogen er, at både skønlitteraturen og kulturhistorien bliver brugt i anskueliggørelsen. Det gode ved bogen er, at historisk viden og indsigt aktualiseres ind i en moderne dagsorden. Bogen gør det nære betydningsfuldt, og man fornemmer, at forfatteren Erling Jepsen har ret, når han påstår: “Der sker ikke noget ude i det globale, som ikke allerede har fundet sted i Gram.” Væsentligst bidrager bogen til en forståelse for, at lokal forankring er fundamentet for at kunne håndtere den forandring, det globale påfører os. I det nære bliver vi nærværende i tid. Kim Furdal, red.: På sporet af den tabte tid – tid sted og hjemstavn i det moderne samfund. Udgivet af Museum Sønderjylland. 195 sider illustreret. 248 kr.

Krig har ingen vindere, kun tabere

Folkelige bevægelser er stærke netværk

“I stålstormen” er en klassiker om skyttegravskrigen under Første Verdenskrig, der bygger på Ernst Jüngers krigsdagbøger som tysk officer i helvedet på Vestfronten fra vinteren 1914 til efteråret 1918. Det er en bog, hvis handling i al sin gru finder sted i dødens skygge: Soldaterne maver sig rundt i ingenmandsland mellem flyvende projektiler, dør under gasangreb eller overlever med svære lemlæstelser og amputationer. Lugten af lig trænger ud mellem linjerne, og rædselsvækkende kraterlandskaber propfyldt med døde mejsler sig på nethinden. Hvorfor skal man læse disse gruopvækkende beretninger, kan vi spørge. Efter at have læst “I stålstormen” er man ikke i tvivl, for Ernst Jünger sætter i den grad gang i refleksioner over krigens væsen. Krig har ingen vindere, kun tabere, tænker man efter endt læsning. Det er en væsentlig bog at læse i en tid, hvor Danmark er i krig, og dansk ungdom kommer hjem med oplevelser, vi intet aner om, og som de ikke kan fortælle om. Ernst Jünger hjælper os til at forstå krigen og dens rædsler. Krig er på en gang godt håndværk og taktik og kunst og æstetik. Denne cocktail kan fremkalde en vildskab i mennesket, når den enkeltes skæbne på kamppladsen er lagt i hænderne på manden med leen. Ernst Jünger var blot 23 år gammel, da han såret for fjortende gang forlod krigen og modtog den tyske hærs højeste orden for heltemod. Bogen er skrevet af et menneske med stort M – og et stærkt menneske. Ernst Jünger nåede at fejre sin 103-års fødselsdag inden sin død i 1998.

Hvad er en folkelig bevægelse? “Den omfatter personer, der for at fremme en bestemt sag, frivilligt indgår i et fællesskab med henblik på at forandre en given samfundstilstand og fastholde resultaterne af sådanne forandringer. Dens funktion er ikke primært at indgå i et partipolitisk arbejde, men at forene personer med fælles interesser i et forsøg på at styrke den enkeltes selvmyndiggørelse og dermed give samfundsudviklingen et særligt præg.” Svaret gives i bogen “Folkelige bevægelser i Danmark. Selvmyndiggørelse og samfundsengagement”, og med denne definition som overskrift har redaktørerne Harry Haue og Michael Tolstrup i antologien samlet et dusin bidrag af fortrinsvis unge historikere. Bogen rummer den allernyeste forskning om de folkelige bevægelser i Danmark. Folkelige bevægelser er en central del af den danske kulturarv, og bogen beskriver deres forskellige udtryk. Der stilles skarpt på de åndelige vækkelser i 1800-tallet, dannelsen af de grundtvigske retninger og Indre Mission. Bevægelserne stod bag udviklingen af andelsbevægelsen, stod bag oprettelsen af fagforeninger, afholdsforeninger og sygekasser, ligesom det var de folkelige bevægelser skabte foreninger til fritidsaktiviteter inden for sport og kultur, De folkelige bevægelser var på denne måde stærkt medvirkende til at fremme borgernes selvmyndiggørelse og til at styrke det samfundsengagement, der har formet det danske samfunds dialogpræg og demokratiske dannelse. Bogen er en besindelse på, at vi i Danmark har en tradition, som ikke kan erstattes af moderne netværk.

Ernst Jünger: I stålstormen. Gyldendal. Oversat fra tysk af Henrik Rundqvist og Adam Paulsen. 288 sider. 349 kr. (vejl.)

Harry Haue og Michael Tolstrup (red.): Folkelige bevægelser i Danmark. Selvmyndiggørelse og samfundsengagement. Syddansk Universitetsforlag. 375 sider. 275 kr.

31


32

nr. 2 / april 2012

therkelsens hjørne

Hvidstengruppen Hvidstengruppens historie var den fortælling, som gjorde stærkest indtryk på mig som barn. En familie som min egen – ganske almindelige mennesker i deres daglige dont – tager kampen op mod besættelsesmagten og etablerer en af de mest effektive modtagegrupper i den danske modstandsbevægelse. Anne-Grethe Bjarup Riis’ film om Hvidstengruppen beskriver den historie i fuldstændig overensstemmelse med den fortælling, jeg læste som dreng. Filmen bevæger sig langsomt, uendeligt langsomt, ind i tid og personkarakteristik; vi skal i bedste Matador-stil overvære både hverdag og fest, inden vi bringes til at forstå, at Marius Fiil og hans hustru var fuldstændig på det rene med den risiko, deres valg indebar. Vi løftes ud af krigsdramatikken og op på et eksistentielt plan, hvor fortællingen om en familie, som accepterer, at “nogle må dø, for at andre kan leve” skrider frem mod sin uafvendelige afslutning i Ryvangen nord for København. Man undres over, at denne tragiske fortælling ikke for længst er blevet fortalt på film. Det har en ganske indlysende forklaring. Filmen fortæller nemlig to bemærkelsesværdige hændelser ganske indgående. Dels situationen, hvor Marius Fiil umiddelbart før domsafsigelsen siger: “Vi er almindelige mennesker, som vil leve i fred med vore naboer, og hvis ikke unge tyskere og unge danskere engang i fremtiden kan række hinanden hånden tværs over grænsen i venskab, giver vores død ingen mening.” Dels da Marius Fiil umiddelbart før sin henrettelse omfavner en ung tysk soldat og siger: “Jeg tilgiver dig – unge mand.” Disse hændelser, som er sande, har ikke kunnet bruges i en film før nu,

fordi dagsordenen tidligere var at fortælle en tyskfjendtlig historie, der ikke havde plads til Marius Fiils tilgivelse. I dag er dagsordenen anderledes, det er blevet politisk korrekt at søge forsoning med det tyske – den forsoning, som Marius Fiil så gribende sætter ord på i filmen. Kresten Philipsen ringede mig for år tilbage op nogle dage før, han skulle holde en tale ved den såkaldte Sankelmark-march den 6. februar. Han ville vide, om det var korrekt, at Marius Fiil havde sagt sådan. Kresten Philipsen havde brug for historien, fordi Marius Fiil umiddelbart før sin henrettelse i 1944 argumenterede for det grænseoverskridende samarbejde, når krigen engang var overstået og demokratiet genetableret. Først i 2012 fandt dansk film det belejligt at fortælle den historie. Og dansk og tysk ungdom er først i de senere år begyndt at række hinanden hånden tværs over grænsen i venskab. Marius Fiils død er begyndt at få mening. Knud-Erik Therkelsen

Vi er almindelige mennesker, som vil leve i fred med vore naboer, og hvis ikke unge tyskere og unge danskere engang i fremtiden kan række hinanden hånden tværs over grænsen i venskab, giver vores død ingen mening Marius Fiil, Hvidstengruppen

kalender April

17/4 Ordinært møde i Sydslesvigudvalget. 19-21/4 Lokalforeningernes Dybbølmærkesalg. 21/4 Aktionsdag i Flensborg. 21/4 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde. 28/4 Indvielsesfest, List danske Kultur- og forsamlingshus Maj

6/5 Landdagsvalg i Slesvig-Holsten. 12/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingsted. 13/5 Dansk Kirke i Sydslesvig afholder den årlige kirkedag. 17-20/5 Federal Union of European Nationalities afholder årsmøde i Moskva. Juni

8-10/6 Sydslesvigske årsmøder. 14-17/6 Folkemøde på Bornholm. 16-24/6 Europeada 2012. Fodbold EM for sproglige mindretal. 20-21/6 Sydslesvigudvalgets årlige besigtigelsestur i Sydslesvig. 22/6 Flensborg Avis afholder sin årlige generalforsamling. Hotel des Nordens. 29/6 Afskedsreception for Lars Henningsen, Dansk Centralbiblioteks Forskningsafdeling. 30/6 Første udrejse for Sydslesvigske Feriebørn. Juli

14/7 Anden udrejse og første hjemrejse Sydslesvigske Feriebørn. 28/7 Hjemrejse Sydslesvigske Feriebørn. August

25/8 Grænseforeningens bestyrelse afholder møde.


nr. 2 / april 2012

33

SENDEMANDSMØDE 2012

Ungdomsarbejdet som flagskib Medlemstallet falder, ungdomsarbejdet blomstrer. Det vil Grænseforeningens medlemmer kunne konstatere sort på hvidt og med egne øjne, når de den 12. maj mødes til årsmøde – det såkaldte Sendemandsmøde – på Vingstedcentret ved Vejle. Af Erik Lindsø

Grænseforeningens medlemstal er det forløbne år faldet til under 17.000. Der er indmeldt 458 nye medlemmer, men de opvejer langt fra de 2.650, der har meldt sig ud. Sendemandsmødet må også i år konstatere en nettotilbagegang på mere end 2.000 medlemmer. Tilbagegangen skyldes altovervejende, at medlemmerne dør ud af foreningen eller melder sig ud pga. alder. Det typiske medlem af Grænseforeningen har lagt de fleste af leveårene bag sig. Men på Sendemandsmødet vil ungdommen i år sætte sit præg. Grænseforeningen gør nemlig en fortsat stigende

indsats for at styrke ungdomsarbejdet. Pædagogisk konsulent Gunvor Vestergaard er ankerkvinde bag Elevambassadørerne, mens projektleder Maya Bram Sommer har gjort Kulturmødeambassadørerne til en stemme i debatten. Kulturmøde og ungdomsarbejde er udadtil blevet Grænseforeningens flagskib, og besætningerne vil på Sendemandsmødet medvirke i indlagte workshops om deres aktiviteter. Anke Spoorendonk som gæstetaler

Sendemændene skal vælge formand samt bestyrelsesmedlemmer til Grænsefor-

eningens bestyrelse. Finn Slumstrup genopstiller som formand, og der er ingen modkandidater. Det mest kontroversielle på dagsordenen er et forslag fra Grænseforeningen Aabenraa om, at GRÆNSEN 1 eller 2 gange om året erstattes af et indstik i Flensborg Avis, som udsendes til samtlige medlemmer. Sendemandsmødet afsluttes med et indlæg ved landdagsmedlem Anke Spoorendonk om den politiske situation i Slesvig-Holsten efter landdagsvalget den 6. maj.

lokalforeninger

Lokalforeningerne Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. OBS! GRÆNSEN nr. 3, der udkommer 6. juni, er et temanummer uden plads til foreningsnyt. Næste nummer med plads til stof fra lokalforeningerne er nr. 4, som udkommer 24. august. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus Jørn i hænde senest torsdag 16. august.

Syddanmark Aabenraa 28. april kl.14. Fællesarrangement for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg.

Almind og Viuf 12. maj kl. 8: Turen foregår i private biler. Tilmelding og yderligere informationer hos formanden.

Assens 12. maj: Det årlige fællesarrangement GF/SSF er aflyst, da Grænseforeningen afholder Sendemandsmøde denne dag.

23. maj: Bemærk ændret dato. Udflugt til syd for grænsen. Faaborg-Midtfyn 28. april. Udflugt for Grænseforeningerne på Fyn. Turen går til Dybbøl og Genforeningsmuseet. Fyn 28. april kl. 8. Udflugt til Dybbøl. 8.00: Afgang fra Nyborg Banegård. 8.30: Opsamling ved Dalumhallen. 9.00: Opsamling ved P-pladsen, Staurby Skov. Undervejs formiddagskaffe, inden vi ved middagstid ankommer til Historiecenter Dybbøl, hvor vi spiser medbragt mad. Herefter er der rundvisning

i Historiecenteret og en lille gåtur til bl.a. skanse 4 og møllen. Efter kaffen kører vi ad en smuk historisk rute til Christiansfeld for at besøge Genforenings- og Grænselandsmuseet. Kl. 17.30 middag på “Den gamle Grænsekro” inden hjemturen til Fyn. Pris alt inklusive (undtagen drikkevarer til middagen): 500 kr. Tilmelding senest 16. april til Per Grau Møller tlf. 6590 2240 eller Gunvor Knudsen tlf. 6599 1717 el. 3054 5917. Mail: Per.Grau.Moeller@aarslevnet. dk eller guk@aarslevnet.dk Haderslev Vesteramt 28. april kl.14. Fællesarrangement


34

nr. 2 / april 2012

lokalforeninger for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg. 9. juni kl. 8. Endagsudflugt til Eckernförde og omegn med guide. Fællestur med Foreningen Norden. Dansktalende guider. Vi skal se slusen Rathmansdorf ved den gamle Ejderkanal, derefter godset Ludwigsburg, et af de fineste barokanlæg. Særlig kendt er dets “Bunte Zimmer” (kulørte værelse). Derefter byvandring i Eckernförde. Pris inkl. middag og kaffe: 330 kr. Afgang Rødding kl. 8.00, Gram 8.10, Toftlund 8.25. Yderligere oplysning og tilmelding hos Sigrid Andersen tlf. 5174 9801 eller mail: sigridandersen@bbsyd.dk. Haderslev Østeramt 28. april kl. 14. Fællesarrangement for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg. 16. juni kl. 9. Afgang fra Jomfrustien. I år går turen til Flensborg og omegn. Vi skal besøge Isted Løven og Flensborg Bymuseum. Frokost i Flensborg. Eftermiddagen tager vi på Lyksborg Slot, hvor der er eftermiddagskaffe. Turen koster kr. 250. Tilmelding til Erik Heissel, tlf. 7457 5287 senest 9. juni. Kolding 2. juni kl. 8. Vi satser på buskørsel. Flg. program: Flensborg Avis, hvor der er formiddagskaffe. Istedløven, Det Danske Bibliotek og Helligåndskirken. I Aktivitetshuset indtager vi medbragt mad. Drikkevarer kan købes. Derefter tid til indkøb og “holmbummel”. Claus Jørn Jensen er guide. Pris: 200 kr. Tilmelding senest søndag 20. maj til Marie Jespersen, tlf. 7552 2025 (kun i dagtimerne). Nyborg 14. april kl. 8. Vi starter fra Havnen i Nyborg (gl. Vejerbod Vester-

havnen) kl. 8.00. Der serveres kaffe og rundstykker på vej til Flensborg. Med guide køres der fra Nyborg gennem Sønderjylland til Flensborg. På Duborgskolen spises medbragt madpakke (drikkevarer kan købes). Efter frokost byvandring i Flensborg med lokal guide. Besøg ved Istedløven på den gamle kirkegård i Flensborg. Herefter køres til Lyksborg Slot, der indtager en væsentlig plads i danmarkshistorien. På hjemturen plads til indkøb, inden vi kører til gammeldags oksesteg og hjemmelavet is på Holbøl Landbohjem. Efter spisning køres til Nyborg. Forventet hjemkomst ca. kl. 20.30. Pris alt inkl.: 500 kr. Turen gennemføres ved 30 deltagere. Tilmelding senest 1. april på tlf. 4016 3571. Tag gerne venner og bekendte med. Odense og omegn 18. april kl. 19. Seniorhuset, Tolderlundsvej 5-7, Odense. Foredrag og ordinær generalforsamling. Inden generalforsamlingen foredrag med højskoleforstander Mads Rykind-Eriksen, Rødding Højskole: “Skæbnefortællinger”. Det er tre medrivende og gribende fortællinger. Den første har overskriften “Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger” og handler om Erna Duggen, der som barn i de sidste måneder af 2. verdenskrig flygter fra Polen, hvordan hun senere kommer videre til Østtyskland og ender i Sydslesvig. Herefter følger fortællingen om en russisk soldat, der oplever krigen fra den anden side ved deltagelse i slaget ved Stalingrad og hans efterfølgende march til Berlin. De to fortællinger bindes sammen, når Mads Rykind-Eriksen fortæller om sin oplevelse af mindehøjtideligheden for Danmarks befrielse den 4. maj 1985 på Rådhuspladsen i København.

Efter foredraget er der ordinær generalforsamling. Sydvestjylland - kreds 22 14. april kl. 10. Grænseforeningerne i Sydvestjylland tilbyder i samarbejde med DSUK i Ribe Stift en spændende kirkevandring i Husum-området. Deltagerne sørger selv for transport, og vi mødes på parkeringspladsen ved Hatstedt kirke (lige før indkørslen til Husum). Fhv. overlærer Anders Schaltz Andersen guider resten af dagen. Efter Hatstedt skolekirke kører vi til Husum, hvor vi ser Mariekirken, der regnes for den danske arkitekt C. F. Hansens hovedværk i Slesvig-Holsten. Han var også arkitekt for Københavns Domkirke. Vi ser også den danske kirke i Husum. Kirken er en gave fra A. P. Møller fonden, og den er en miniudgave af Hjerting kirke i Esbjerg. Kl. 12 spiser middag i Husum, pris ca. 100 kr. plus drikkevarer. Derefter tager vi til Frederiksstad, hvor vi skal se Mennonitterkirken, der bruges af den danske menighed, den tyske kirke og Remonstranterkirken. Turen afsluttes med besøg i den gammelkatolske Sankt-Vincens kirken, der ligger ved Oldenbøl. Programmet slutter ca. kl. 16. Tilmelding skal ske senest 9. april til Ib Ansgar Jensen, tlf. 7514 4755, mail: ansgar@esenet.dk Sønderborg 24. april kl. 19. Idrætshøjskolen i Sønderborg. Efter generalforsamlingen serveres kaffe og lagkage. Aftenens hovedtaler er konsulent i Dansk Skoleforening for Sydslesvig og formand for Sprogforeningen i Sydslesvig Lisbet Buhl Mikkelsen: “ Flere sprog i en hjerne” – om sprogene i Sydslesvig. 28. april kl.14. Billedsalen på Folkehjem i Åbenrå. Fællesarrangement

for De sønderjyske Grænseforeninger. Museumsinspektør Inge Adriansen vil ud fra Den nationale Portrætsamling i Billedsalen holde foredrag med titlen “En fortælling om politikere, bladfolk, bagebrokkende lærere og nogle få kvinder”. Der er kaffe/te med brødtorte og musikalsk underholdning ved Broager Salonorkester. Pris 100 kr. Tilmelding senest 17.april til Kirsten Fanø, tlf. 6177 8515 eller mail kifanoe@gmail.com 22. maj kl. 8. Årets Sydslesvigtur. Sejltur på Kielerkanalen. Prisen for bus, sejltur med stor buffet og kaffebord ombord bliver 500 kr. Ikke alkoholiske drikke er med i prisen. Turen er handicapvenlig. Tilmelding til Kirsten Fanø på mobil 6177 8515 eller mail kifanoe@gmail.com NB. Der er plads til 50 deltagere. Herefter venteliste. 24. august kl.14. Arkitekt Henrik Gram, Ullerup – ansat på Flensborg Rådhus – vil føre os gennem Flensborg, hvor det er de små smøger og smukke baggårde, vi skal opleve. Undervejs mulighed for en forfriskning. Se udførligt program i pressen og på mail. Tønder 17. april kl. 19. Højer Efterskole. “Om krig – og hvad krig gør ved soldaten og hans familie.” Foredrag ved læge og forfatter Sven Arvid Birkeland. Arrangeres sammen med Folkeligt Samfund i Højer. 19. april kl.19.30. Generalforsamling. Løgumkloster Højskole. Foredrag ved projektleder Else Christensen Redzepovic, Sønderborg: “At krydse grænser.” 28. april kl.14. Fællesarrangement for De sønderjyske Grænseforeninger. Se under Sønderborg.


nr. 2 / april 2012

Vejle 8. maj kl.18.30. Vi mødes ved kirken, hvor provst Børge Munk Poulsen fortæller om Bjørn Nørgaards store alterudsmykning: “Du skal elske din næste”, der blev indviet i 2007. Derefter tur på kirkegården, hvor vi bl.a. skal høre om gravene for de engelske flyvere og tyske flygtninge. Herefter kaffebord i Christianshus. Mulighed for samkørsel fra Vejle. Pris kr. 100 inklusive kaffe. Tilmelding senest fredag 4. maj til Knud Aage Hansen, tlf. 7589 5241 eller til Inger Christensen, tlf. 2988 6388 eller inger-vibeke@ hotmail.com

17. juni kl. 7. Vi mødes ved færgen i Snaptun, sejltid ca. 55 minutter. Vi besøger kirken og Endelave Lægeurtehave. Derefter køres vi rundt på øen med den særprægede natur – bl.a. marsklandskab, Øvre, Louisenlund mm. Medbring selv madpakke. Kaffe med brød er med i prisen. Retur sidst på eftermiddagen. Nøjagtig sejltid oplyses ved tilmelding. Mulighed for samkørsel fra Vejle. Pris kr. 250. Tilmelding senest den 1. juni til Knud Aage Hansen på 7589 5241, Inger Christensen på 2988 6388 eller inger-vibeke@hotmail. com, Margret Petersen på 4089 6850 eller johsrosendal@hotmail. com eller til Bent Wind på 7581 5338 eller wa@wind-agro.dk 9.-12. juli: “Børnenes grænse”. Minilejr for familier nord og syd for grænsen. Vær med til at lege jer ind i historien, hvor den foregik. Knyt grænseoverskridende venskaber. Vi bor i Tydallejren og tager udflugter til Danevirke og Hedeby. Mere info hos Kirsten RykindEriksen, mail: rykind@bbsyd.dk, tlf. 7588 4817 eller 4026 5489. Nordjylland Aalborg 23. april kl. 19. Vejgaard Bibliotek Hadsundvej 35. Foredrag ved Claus Jørn Jensen, forenings-

Jacob Fischer Trio feat. Francesco Calì On 18.04.12 • 20:00 • Flensborg Flensborghus, Norderstr. 76 Arr.: SSF & SdU

Röntgen, Rachimaninov, Hartmann Fr 20.04.12 • 20:00 • Flensborg Dt. Haus, Friedrich-Ebert-Str. 7 Arr.: SSF

Kammerkoncert Grieg, Langgaard m.m. Fr 27.04.12 • 19:00 • Rendsborg Christkirche, Prinzenstr. 13 Arr.: SSF

Fakiren fra Bilbao To 03.05.12 • 18:00 • Læk Nordfrieslandhalle, Am Süderholz 13 e Arr.: SSF

Sæsonafslutning Det Går Over Fr 11.05.12 • 19:00 • Flensborg Efterfølgende præsenterer teater- og kulturudvalget den kommende sæson 2012/2013 Flensborghus, Norderstr. 76 Arr.: SSF

Sønderjyllands AmatørSymfoniOrkester (SASO) Ti 22.05.12 • 19:30 • Slesvig A.P. Møller Skolen, Fjordallee 1 Arr.: SSF

Peter & De Andre Kopier (Danmarks bedste Gasolin‘ show)

To 24.05.12 • 19:30 • Flensborg Idrætshallens lille sal, Moltkestr. 20 c Arr.: SSF Flensborg by

Billetter online på www.ssf-billetten.de, i SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, tlf. +49 461-14408 125 eller ved indgangen

25. august kl. 8. Ollingvej 1, Sdr. Hygum, Rødding. Man kan deltage i turen både som cyklist og bilist. Vi mødes alle ved Hjemstavnsgården kl. 12.00, hvor der holdes høstfest. Gamle høstredskaber i brug; se hvordan man laver hør, grutter mel og meget andet. Kaffe kan købes. Entré ca. 60 kr. Tag dine børnebørn med og få en hyggelig dag! – Cyklisterne tager af sted fra Vamdrup kl. 8 og kører en ca. 20 km lang tur rundt i det gamle grænseområde omkring Sdr. Hygum, inden de mødes med bilisterne kl. 12. Tilmelding senest søndag 19. august til Kirsten Lauesen på tlf. 7558 1145.

8. maj kl. 13.30: Foredrag ved professor Claus Bundgård Christensen: “Danskere på Vestfronten 1914-1918”. Foregår i Kongernes Jelling. Deltagerbetaling inkl. kaffe og brød kr. 80.

Foto: Ina Løndal

Vamdrupegnen 16. juni kl. 8. Afgang fra Brugsens P-plads i Vamdrup. Vi tager på cykeltur rundt på halvøen Kegnæs, hvor naturvejleder Jens Bladt vil guide på en 20 km lang tur. Medbring selv frokost og kaffe. Tilmelding senest mandag 11. juni til Kirsten Lauesen på tlf. 7558 1145.

21.april - 9. maj. SSF’s udstilling i Kongernes Jelling, Gormsgade 23, 7300 Jelling: “Det danske mindretal i Tyskland .” Åbent tirsdagsøndag kl. 12-16. Gratis adgang. Alle er velkomne til åbningen fredag den 20. april kl. 16.

ARRANGEMENTER I SYDSLESVIG • APRIL & MAJ 2012

24. maj kl.19.30. Klægager i Ballum. Sangaften ved korleder Tove Tersbøl, Skærbæk.

35


36

nr. 2 / april 2012

lokalforeninger konsulent i Grænseforeningen: “Hvad skal vi med mindretal og Grænseforening?” Han mener helt klart at begge har sin berettigelse. Spørgsmålet er bare, hvordan man præsenterer det? Aftenen afsluttes med generalforsamling. 21. maj kl. 19. Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Jes Reiner Pedersen fortæller om Frøslevlejren, opført i august 1944. Ca. 5.600 sad i i lejren. Jes Reiner Pedersen er frivillig kustode i Hjemmeværnsmuseet og har et godt kendskab til lejren og dens historie. Efter foredraget vil Niels Frank introducere årets grænselandstur, som netop besøger Frøslevlejren. 9. juni. Foreningen vil igen i år arrangere en tur til De danske Årsmøder i Flensborg. Årets tema bliver: “Sydslesvig – en spændende melodi. Yderligere oplysninger og tilmelding til Frank Nielsen, tlf. 9811 1376. 30. august. Årets tur går til spændende steder i Sydslesvig. Torsdag kører vi sydpå langs den jyske højderyg fra Aalborg over Sebbersund. Vi overnatter på Agerskov Kro. Besøg i Frøslevlejren, Ladelund Danske Skole (herunder KZ lejren i Ladelund) og Istedløven på dens nye plads i Flensborg. Lørdag går turen til vestkysten af Sydslesvig med besøg på Stollberg, Mikkelberg, Husum, Fredrikstad og evt. Nordstrand. Tilmelding til Niels Jørgen Kjærsgaard tlf. 184 8470 eller Niels Frank på tlf. 2217 0160 eller mail: niels.frank@mail.tele. dk. Prisen ca. 2.550 kr. Brønderslev 17. april kl. 19.30. Generalforsamling i Sognegården, Bredgade 104, Brønderslev. Efter generalforsamlingen taler pastor emer. Peder

Sidelmann Kristensen, tidligere præst i Sdr. Brarup og i Sydslesvig. Emne: “Det sydslesvigske land fra oldtiden til nutiden.” Efter foredraget er der kaffebord til 50 kr. pr. person

sal, Jellebakken 42, Risskov. Claus Møller Jørgensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, tager udgangspunkt i Tom Buk-Swientys seneste bog om 1864: “Dommedag Als.” Snitter. Øl/sodavand. Pris 50 kr.

Hjørring 24. april kl.19.30. Sognegården, Sdr. Vråvej, Vrå. Generalforsamling med underholdning og et lille traktement.

Bjerre Herred 17. april kl. 19. Vrigsted Efterskole. Generalforsamling. Det vil være af afgørende betydning for foreningens fortsatte virke, at der kan opstilles nye kandidater til bestyrelsen. Overvej om det kan have din interesse og reserver datoen.

Hvetbo Herred 7. maj kl. 19.30. Saltum Alstrup Sognegård. Generalforsamling. Efter kaffen er der lokal underholdning. Mariagerfjord 18. april kl. 19.30. “Højvang”, Hobrovej 62, Hadsund. På Dybbøldagen fortæller tidl. præst Viggo Uttrup om tiden omkring 1864 på baggrund af samtidige familiebreve. Kaffebord og sønderjyske sange. 10. maj kl. 13.30. Afg. fra Hadsund Menighedscenter, Kirkegade. Pris 50 kr. inkl. kaffe m. lagkage på Bramslev Bakker. Der gøres holdt ved smukke udsigtspunkter.(evt. m. guide). Tilmelding senest 1. maj til Hadsund kirkekontor, tlf. 985 71096. Thy og Mors 9. maj kl. 7.15. Skiveegnens Grænseforening indbyder os til at tage med på tur til: Flensborg Avis, Dansk Centralbibliotek, Skibsfartsmuseum, guidet bytur inkl. Helligåndskirken, Johannsen Rom, Istedløven. Middag på Oversø Kro. Medbring frokost, pas, euro. Pris efter tilmeldingsantal. Tilmelding senest 10 dage før til Annmarie Langballe på tlf. 9752 6484. Midtjylland Århus 24. april kl. 19.30. Ellevang Kirkes

Hammerum herred 18. april kl. 19.30. Herning Friskole, H. C. Ørsteds Vej 68. Din Grænseforenings skæbnedag. Der eksisterer to muligheder: At der møder personer op, der vil indgå aktivt i styrelsen og føre foreningen videre. Der skal findes fire personer til denne opgave. Viser det sig ikke muligt, foreslår den nuværende styrelse følgende: At foreningen midlertidigt lægges i mølpose og overføres med samtlige medlemmer til Kreds 21. (Ringkøbing Amts kredsen). Styrelsen foreslår ligeledes, at det drøftes og måske besluttes, om en del af foreningens aktiver/formue skal overgives til lejrskolehjemmet Vesterled i Sdr. Haurvig eller Trene-Skolen i Tarp (vores fadderskabsforbindelse i Sydslesvig). Ellers tilfalder aktiverne/formuen Kreds 21. De to i styrelsen, Viggo Brusen kasserer/næstformand og Carsten Dalgaard formand/sekretær, håber på et solidt fremmøde. Horsens 25. april kl. 19.30. Klostergården, Horsens. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen taler borgmester Simon Faber fra Flensborg. 10. juni kl. 14. Mødet starter ved Mariekirken, hvorfra man går

gennem Flensborg til mødepladsen. Der vil være et afvekslende program hele eftermiddagen. Kreds 21 16. juni kl.12. Lejrskolehjemmet “Vesterled”, i Sdr. Haurvig på Holmsland Klit. Har du/I endnu ikke set den nye hovedbygning, så kom og deltag til årsmødet. Navnet på Årsmødetaler(ne) meddeles i Flensborg Avis og “Grænsen” ligesom kredsformanden gerne orienterer nærmere om Vesterled, støtteforeningen og årsmødet. Pris kr. 150 for middag og traktement. Randers og omegn 11. april kl. 19.30. Fritidscentret, kælder – sal 1 (indgang fra Vestergade el. Tørvebryggen). Foreningen serverer kaffe og te med brød. Herefter fortæller lektor i historie Svend Hill-Madsen, Randers. 5. maj kl. 7.30. Tur til Ribe. Ppladsen ved Skyline Arena (tidl. Elro Arena). Kl. 8 fra Hadsten station. Heldagstur til Danmarks ældste by med byvandring i centrum og besøg i domkirken. Vi spiser den medbragte frokostpakke i Ribe. Herefter sydover til Brøns kirke med bemærkelsesværdige anti-katolske kalkmalerier. På Rømø besøg i den særprægede Rømø kirke og Kommandørgården, hvor vi drikker eftermiddagskaffe. Hjemad via Jelling og Jellingehøjene og de “nyindpakkede” Jellingesten. Vi spiser aftensmad på Jelling Kro. Hjemkomst til Hadsten ca. kl. 21, til Randers ca. 21.30. Pris: 500 kr., som betales i bussen. Tilmelding inden 1. maj til Jørgen Nørgaard, Hadsten, tlf. 8698 0203 eller til Erik S. Overgaard, Randers, tlf. 3218 0186. Turleder: Jørgen Nørgaard, guide i Ribe: Niels Grønbæk


nr. 2 / april 2012

5. juni kl. 15. Ved Sct. Clemins kirke. Grundlovsmøde. Talere: Borgmester Henning Nyhus, Randers og MF Maja Panduro, Randers. Fællessang og korsang. Gratis kaffebord. Ringkøbing og omegn 23.-26. april. Hamborg-tur. Særprogram udarbejdes. Turen er i samarbejde med Foreningen Norden. Hamborg er en storby i særklasse, ikke mindst pga. havnemiljø og et rigt kulturliv. 30. april kl.19. Dejbjerg kirke og møde på Dejbjerglund efterskole. Musikalsk samvær med musikgruppen “De eventyrlystne”. Denne aftens indhold er svensk og handler om Selma Lagerlöf og malerne Anders Zorn og Karl Larsson, alle tre gamle kendinge fra vores tur rundt om de store svenske søer. Mødet afholdes sammen med Foreningen. Norden og Grænseforeningen i Skjern/Tarm/Videbæk. Pris 75 kr. 14. juni kl. 7. Med Jens Toft som guide. Særligt program. Kørsel i privatbiler til Snaptun, hvor bilerne parkeres.(Regn med 2½ time til Snaptun). Afgang fra Snaptun kl. 8.. Sejltid 50 minutter. Afgang fra Endelave kl. 16. På hjemturen evt. besøg på mejeriet i Glud (ost). 24. august kl. 7. Ophold på Christianslyst. Introduktionstur med forsøg på at få nye interessenter med. Besøg i Humtrup. Særligt program. Indkvartering på kursuscentret. Vi vil bl.a. besøge det nye Hedeby Museum og Dannevirke m.m. Skanderborg og omegn 16. april kl. 19.30. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Vi forventer deltagelse fra vor venskabsforbindelse i Skovlund–Valsbøl. Ef-

ter kaffen musikalsk underholdning med danske sange sunget af Anna Wendel til akkompagnement af Poul Bejlum. 30. april kl. 19.30. Kirkecentret ved Skanderup Kirke. I samarbejde med Skanderborg Museum og Ejer Bavnehøjs Venner byder vi på en spændende foredragsaften med Inge Adriansen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, ph.d i nordisk folkemindevidenskab og forfatter til bl.a. bogen “Erindringssteder i Danmark”. Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr. 13. juni kl. 7.30. Årets udflugt går til Nationalpark Vadehavet, hvor vi skal besøge Vadehavscentret i Vester Vedsted, Ballum Sluse og evt. Rømø. Tilmelding til Doris Nielsen tlf. 8657 1361.

Skiveegnen 9. maj kl. 7.15. Afgang Skive Banegård. Flensborg Avis, Dansk Centralbibliotek, Skibsfartsmuseum, guided bytur inkl. Helligåndskirken, Johannsen Rum, Istedløven. Middag på Oversø Kro. Medbring frokost, pas, euro. Pris efter tilmeldingsantal. Tilmelding 10 dage før AL 97 52 64 84. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen. 30. april kl. 19.00. Vi begynder i Dejbjerg kirke kl. 19. Se under Ringkøbing. 1. maj kl. 14. Naturcenter Skjern Å, Ånumvej 163 B. Vi mødes på Naturcenteret og går det korte stykke om til stedet, hvor man opdrætter vildlaks, som senere udsættes i Skjern Å. Rundvisning på centeret om de tiltag man gør for at opretholde og forøge bestanden af laks i Skjern Å systemet. Derefter går vi tilbage til naturcenteret, hvor der er kaffebord. Pris 50 kr.

15. juni kl. 18.30. Kulsøen, 1 km vest for Troldhede. Vi mødes i den skønne natur ved Kulsøen ved Troldhede. Her går vi først en tur og finder planter, der er egnet til fremstilling af kryddersnaps. Smagsprøver undervejs. Tilbage ved udgangspunktet er grillen tændt, og der er aftensmad samt kaffe og kage. Pris inkl. drikkevarer 75 kr. 25. august kl. 7.15. Skjern Tekniske Skole. Tarm Rutebilstation kl. 7.25. Efter morgenkaffen i Gram kører vi til Dybbøl og ser den nyistandsatte mølle. Her får vi opfrisket de begivenheder, der fandt sted her for snart 150 år siden. Derefter køres til Tarp, hvor vi modtages i den danske kirke. Pastor Ib Nedergaard fortæller om tilværelsen for de danske, han er præst for. Frokosten indtages i kirkens menighedslokale. Lige ved kirken starter Uglestien, hvor man i Trenedalen passerer ugler i alle afskygninger. Herfra til Sankelmark med mindesmærker for både de danske og østrigske soldater, der faldt her ved slaget den 6. februar 1864. Dernæst besøges Arnkiel Park, en historisk park med en nyrestaureret 70 m. lang oldtidshøj. Eftermiddagskaffe i Oversø. Dagen slutter med middag i Ladelund. Pris 500 kr. for medlemmer (550 kr. for ikkemedlemmer). Sjælland Dianalund og Stenlille 18. april kl.19.30. Degneparken i Dianalund. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen vil Esther Hancock fortælle om sin tid i Sydafrika. Guldborgsund 16. april kl. 19. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Grænseforeningen Guldborgsund

og Grænseforeningen Nordfalster arrangerer foredrag. I 2008 tog Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller springet fra deres gode journalistiske arbejdspladser i hhv. Danmarks Radio og på Politiken for at blive forstanderpar på Højskolen Marielyst. 2. juni kl.13.30. Ved hovedindgangen. Vi skal en tur til Vordingborg museum. Vi ser borgstedet og hører om de nye udgravninger. Kaffe og kage. Tilmelding nødvendig senest 3.maj til Lars Bjerre på tlf. 5573 2635 eller til en fra bestyrelsen. Pris 150 kr. 22. juni-24. juni. Tur til Sydslesvig. Vi kører over Storebæltsbroen til Flensborg. Vi besøger bl.a. Frederiksstad. Vi bor på Christianslyst. Hjemturen foregår også via Storebælt. Opsamlingssteder og tidspunkter meddeles senere. Tilmelding til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev, tlf. 54 44 60 31, via tilmeldingskuponen. Sidste frist for tilmelding og betaling er 1. maj. Lolland 16. april 19. Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing Falster. Se under Guldborgsund. 2. juni kl.13.30. Fælles arrangement med Grænseforeningen Sydsjælland med besøg på Vordingborg museum. Mødetid kl.13.30 ved hovedindgangen. Vi ser borgstedet og hører om de nye udgravninger. Kaffe og kage. Tilmelding nødvendig senest 3.maj til Lars Bjerre på tlf. 5573 2635 eller til en fra bestyrelsen. Pris 150 kr. 22. juni-24. juni. Tur til Sydslesvig. Vi kører over Storebæltsbroen til Flensborg. Vi besøger bl.a. Frederiksstad. Vi bor på Christianslyst. Hjemturen foregår også

37


38

nr. 2 / april 2012

lokalforeninger LANDSINDSAMLING TIL FORDEL FOR DYBBØL MØLLE Dybbøl Mølles stadige kamp mod forfald har fået Grænseforeningen til at lancere en landsindsamling, der skal sikre det nationale symbols vedligeholdelse.

pr

9 . 2 47 1 mio 0/ .00 32 0 01 kr . kr 2 . .

2

mio . kr

.

3

mio . kr

.

4

mio . kr

.

d. 1

5 8/ mio 4 20 . kr 14 .

Grænseforeningens lokalforeninger har indtil nu bidraget med 21.000 kr. 100 personer har lavet en aftale om betaling af et fast månedligt beløb. Vil du støtte vedligeholdelsen af Dybbøl Mølle? Der er forskellige muligheder for at støtte landsindsamlingen til fordel for Dybbøl Mølle: • Indbetale et beløb til gironummer 10943507 (benyt kortart 01) • Sende en sms til 1414 og donere enten 50, 100 eller 150 kr. ved at skrive teksten DYBBØL50, DYBBØL100 eller DYBBØL150. Det koster normal trafiktakst at donere. Alle indbetalte beløb formidles videre til Dybbøl Mølle. Det er Grænseforeningens mål inden 150-års jubilæet for Slaget på Dybbøl i 2014 at indsamle 5 mio. kr. til en fond, der kan give det fornødne årlige afkast på 250.000 kr. til den løbende vedligeholdelse. Siden indsamlingen blev skudt i gang i november, er der indsamlet knap 10 %.

via Storebælt. Opsamlingssteder og tidspunkter meddeles senere. Tilmelding til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev, tlf. 54 44 60 31, via tilmeldingskuponen. Sidste frist for tilmelding og betaling er 1. maj. Nordfalster 16. april kl.19. Kulturforsyningen Voldgade 1 i Nykøbing Falster. Se under Guldborgsund 22. juni-24. juni. Tur til Sydslesvig. Vi kører over Storebæltsbroen til Flensborg. Vi besøger bl.a. Frederiksstad. Vi bor på Christianslyst. Hjemturen foregår også via Storebælt. Opsamlingssteder og tidspunkter meddeles senere. Tilmelding til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev, tlf. 54 44 60 31, via tilmeldingskuponen. Sidste frist for tilmelding og betaling er 1. maj. Næstved 18. april kl. 19. Videnscenter for specialpædagogik. “Smilet er den korteste afstand”. Foredrag ved Erik Lindsø, der bringer os rundt i humorens verden. Erik Lindsø er freelanceredaktør af Grænseforeningens blad “Grænsen”, foredragsholder og forfatter. Den 18. april er samtidig årsdag for stormen på Dybbøl. Entre 50 kr. Roskilde 17. april kl.19. Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen. Kaffebord, hvor Miriam Stender fortæller om digteren Theodor Storm fra Husum. 7. maj. Tur til Sydslesvig. Igen i år går turen til Jaruplund, hvor vi skal bo på den danske højskole.

Vi kører med tog fra Roskilde mandag formiddag, og vi er tilbage i Roskilde fredag sidst på eftermiddagen. Vi får en smagsprøve på livet på en højskole, og kommer på udflugt til Husum. Vi skal besøge rådhuset i Flensborg og møde overborgmester Simon Faber, og vi skal til kabaret på Det lille Teater i Flensborg (på dansk). Prisen for turen bliver 3.250 kr. for medlemmer og 3.750 kr. for andre. Prisen dækker tog og bus t/r, overnatning med fuld forplejning, alle udflugter og teatertur. Tilmelding til Ejner Børsting på tlf.5687 0863 eller mail: ejner@graensen-roskilde.dk. Betaling senest 2. april på bankkonto reg.-nr. 2293, kontonr.5363 299 476. Turen gennemføres sammen med Grænseforeningen for Sydsjælland-Møn med støtte fra Grænseforeningen med 500 kr. pr. medlem. Sorø og omegn 12. april kl.19.30. Sorø Sognegård. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, gennemgår Grænseforeningens aktiviteter og strategi, som Grænseforeningen følger i disse år. Aftenen slutter med generalforsamling. Sydsjælland – Møn 7. maj. Igen i år i samarbejde med Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Udover smagsprøver på højskolelivet på Jaruplund Højskole arrangeres der bl.a. tur til Flensborg Rådhus med besøg hos byens danske overborgmester Simon Faber. Detaljeret program rekvireres hos formanden. 23. juni kl. 19. Parken ved teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, Stege. Arrangement i samarbejde med Foreningen Norden. Båltaler Ole Stig Andersen. Nærmere program følger.

Vestsjælland syd 15. maj kl. 19.30. Sct. Bendts Sognegård, Klostervænget 2 A, Ringsted. Taler: Skoleleder Mogens Larsen, Ringsted. Emne: “Sydslesvig i en brydningstid”. Hovedstaden Helsingør og omegn 25. april kl. 19. “Klub for berejste Håndværkere” (Naverhulen), Sct. Annagade 21, Helsingør. Generalforsamling. Bestyrelsen vil bede om fuldmagt til sammenlægning med naboforeningen. Efter generalforsamlingen vil Jørn Lindekilde fortælle om Naverbevægelsen og om “Naverhulen”. Hillerød 26. april kl. 19.30. Nordisk Lejrskole og Kursuscenter, Lejrskolevej 4, Hillerød. Generalforsamlingen med besøg af Grænseforeningens foreningskonsulent Claus Jørn Jensen fra Sønderborg. Claus Jørn vil bl.a. fortælle om det fortsatte behov for at børn fra de danske skoler syd for grænsen kan komme på ferieophold i Danmark om sommeren, og om det nye projekt med elevudveksling, hvor en elev fra Sydslesvig bor hos en familie med et skolesøgende barn og følger barnets skolegang en uge. Herefter byttes rollen om, så den danske elev bor hos den sydslesvigske elev i den følgende uge, og følger skolegangen på den danske skole syd for grænsen. Vi håber på, at et par af vore lokale “feriebarnsfamilier” også vil deltage. Kom og hør om ideerne. Måske kan vi finde værtsfamilier via børn og børnebørn, naboer, venner og bekendte. Inviter dem gerne med. Hørsholm 18. april kl. 19.30. Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm. Indgang fra Ridebanen. En aften med


ne til ynge. Tøds-

1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn Mandag 14. september 2009 kl. 19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. Indenrigsminister Inger Støjberg (V) taler om “En hverdag bag Christiansborgs mure”. Kaffe. Pris 60 kr. forfatteren Thomas Harder: “Sydtyrolerne, en af Europas mest privilegerede etniske minoriteter?” Thomas Harder er cand.mag. i FULD AF SANG OG italiensk og historie, MUSIKkonferencetolk, forfatter og adjungeret pro• NYT PROFESSIONELT fessor ved CBS (HandelshøjskoLYDSTUDIE 2 GODE MUSIKLOKALER len•i København). Thomas har et • FLERSTEMMIG SANG FOR omfattende ALLE forfatterskab bag sig. • MINIKOR FOR DIG, DERer boAktuelt for dette foredrag VILBrenner MERE gen “Fra til Trento – En • SOLOUNDERVISNING rejse 2009. • i Sydtyrol”, MUSIC CLASS FOR Yderligere 10. KLASSE oplysninger på www.thomashar• GODE FAGLOKALER der.dk. Der serveres sandwich, SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN vinTLF.: og vand til 40 kr. pr. person. 74 65 13 08, Vi synger fra Højskolesangbogen, post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk og Bodil Christensen spiller til.

Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Fritidscentrets store sal. Sange og salmer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne) og fhv. universitetslektor Sten Høgel (melodierne). Begge er opvokset i Sønderjylland. Arrangementet afholdes sammen med Højskoleforeningen. Kom og syng med! Kreds 18. Århus Århus og omegn Søndag 30. august kl. 14.00: Grænseforeningen i SkanderKøbenhavn og Frederiksberg borg arrangerer for 25. gang 31. august. Den årlige tur til SydFolkemøde på Ejer Bavnehøj. slesvig finder sted 31. august til 2. Læs nærmere Kort Nyt i september 2012under med overnatning på Christianslyst. dette nummer afYderligere Grænsen.vilTag fremgå hjemmesiden. klapstolafog kaffekurv med. Torsdag 17. september kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Leder af SSW’s by-

• A/S P. Hatten & Co. Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege

nr. 2 / april 2012

Ferielejlighed i Flensborg. Udsigt over havnen og fjorden. 42 kvm. Lys og venlig. Nær centrum. Gode parkeringsmuligheder. Gode indkøbsmuligheder. Stue m. sove niche, køkken, bad med badekar og bruser, entre, internet, flere danske mobiltelefonnet tilgængelig, tv, radio med iPhone stik, opvaskemaskine, vaskemaskine og mikroovn. Kontakt: Georg Buhl Tlf. +49 163 9208 049 -- Se: “Ferielejlighed i Flensborg” på Facebook

Sønderjyllands historie. Ugekursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg 17.-23. januar 2010. GRÆNSEN 73.forfatterne årgang bag det nye tobinds værk Sønderjyllands Historie Grænseforeningens kontor Kom og oplev . Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Et højskolekursus med foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugterPeder og samtaler om Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Udgiver Sønderjyllands historie, kultur og udvikling. Grænseforeningen Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Ingen anden dansk landsdel har givet anledning til en så indviklet og blodig historie som

Ansvarshavende redaktør Hertugdømmet Slesvig! Erik Lindsø Indkvartering i dobbeltværelser med eget bad. el@graenseforeningen.dk • Tlf. 2178 7252

Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk • Tlf. 2467 8157

Annoncer Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 efterGeneralsekretær program. Fridrik Jonsson Knud-Erik Therkelsen fj@graenseforeningen.dk • Tlf. 3336 8425 ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984 Udgivelser 2012 Grænseforeningens formål Grænsen nr.Det 4 august 2009 3 3 Oplag: 18.000 – 6 gange årligt er Grænseforeningens formål at støtte danskNr. 3 – Juni heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, Deadline: Torsdag 23/5. Udgivelse: Fredag 6/6 at udbrede kendskabet til grænselandets forhold Nr. 4 – August samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Deadline: Torsdag 9/8. Udgivelse: Fredag 24/8 Grænseforeningens vision Nr. 5 – Oktober Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er Deadline: Torsdag 27/9. Udgivelse: Fredag 12/10 en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel Nr. 6 – December mangfoldighed i en verden under forandring. Deadline: Torsdag 29/11. Udgivelse: Fredag 14/12 Grænseforeningens værdier GRÆNSEN.DK Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for Nyheder og debat på www.grænsen.dk. den danske stats støtte til det danske mindretal Webjournalist: Rasmus Vangshardt i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske rv@graenseforeningen.dk • Tlf. 5974 7069 interesser. GRÆNSEN elektronisk Grænseforeningen mener og siger: Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder til at læse på din computer eller din iPad. for alle, også i forholdet til mindretal. Tryk • Forankring i egen kultur er en forudsætning Jørn Thomsen Elbo A/S for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et Layout demokratisk samfund. www.prik.dk • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med Forsidefoto andre sprog og kulturer. Scanpix

Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Kirsten Haese, Aabybro Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Lise Estrup, Ballerup Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Lars Sander, Hørning Jens Andresen, Branderup

39


Sproghjørnet

Illustration: Niels Poulsen

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138

Grammatik kontra æstetik I skrivende stund mangler jeg desværre endnu at se “Hvidstengruppen”, filmen om heltemodige danske modstandsfolk. Men jeg har set filmplakaten og filmens hjemmeside. Der står titlen i to ord, altså “HVIDSTEN GRUPPEN”, som man er vant til på engelsk. Det er et omsiggribende fænomen, at sammensatte ord deles i to: Danmarks National Stadion (skilt ved Parkens indgang), bearnaise sauce (produkt fra K), rødspætte fileter (skilt hos fiskehandleren) osv. Mennesket påvirkes af æstetik, og hvis der på den flot opsatte plakat stod “Hvidstengruppen” i ét ord, ville grafikerne nok finde det kluntet med så langt et ord. Og plakaten skal jo virke indbydende. Æstetikken synes i dette tilfælde at have sejret over grammatikken. Uanset om det

var et bevidst valg, eller om det skyldes begrænset kendskab til dansk grammatik, har filmens bagmænd fundet det rigtigst at skrive titlen i to ord. Det er dog pudsigt, at mens nogle af æstetiske årsager foretrækker at dele sammensatte ord i to, ødelægger den grammatiske fejl helhedsindtrykket for mig. Måske påberåber filmens bagmænd sig kunstnerisk frihed? Jeg vil i stedet henvise til det, min tysklærer i gymnasiet sagde om lange ord og sætninger: “Hvis I synes, det lyder forkert, skal I bare blive ved med at gentage det, indtil I synes, det lyder rigtigt.” Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen.

Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63

Af Mette Kragh Faurholdt

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 2 / april 2012 - 74. årgang

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 2 / april 2012 - 74. årgang

Advertisement