Page 1

nr. 5 oktober 2009

Kulturmødeambassadører skal skabe bedre integration

side 4

GRÆNSEFORENINGEN – for en åben danskhed


Indhold GrÌnseforeningens formül: Det er GrÌnseforeningens formül at støtte danskheden i grÌnselandet, sÌrligt syd for grÌnsen, at udbrede kendskabet til grÌnselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. GrÌnseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grÌnseland er en vÌsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. GrÌnseforeningens vÌrdier: GrÌnseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske statsstøtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen er uafhÌngig af partipolitiske interesser. GrÌnseforeningen mener og siger: s$EMOKRATI YTRINGSFRIHEDOGLIGE vÌrd gÌlder for alle, ogsü i forholdet til mindretal. s&ORANKRINGIEGENKULTURERENFOR udsÌtning for at have forstüelse for andre kulturer. s+ULTURELLEMINDRETALERENVIGTIGRES source i et demokratisk samfund. s$ANSKSPROGOGKULTURSTYRKESIM’DET med andre sprog og kulturer.

Sydslesvig mangler kunstnerisk dynamik

Det danske mindretal i Sydslesvig er i befolkningstal pü størrelse med Grønland og FÌrøerne, men har ikke pü samme müde skabt forfattere og kunstnere. Hvorfor er Sydslesvig en hvid plet pü det kulturelle landkort? GRÆNSEN har spurgt Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg.

GrĂŚnseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5 – Postboks 9074 +Â’BENHAVN+n4LF info@graenseforeningen.dk www.graenseforeningen.dk

Side 10

Formand Finn Slumstrup ďŹ nn@slumstrup.dk GeneralsekretĂŚr +NUD %RIK4HERKELSEN ketherkelsen@graenseforeningen.dk Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen 4LF graenseforeningen@privat.dk Bladet GRÆNSEN Udgives af GrĂŚnseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø 4LF el@graenseforeningen.dk Annoncer Anne Mette Holstein 4LF amh@graensefotreningen.dk Udgivelse 5DKOMMERGANGEĂŒRLIGT /PLAG .Â?STEUDGIVELSEDECEMBER Deadline for annoncer og indlĂŚg til NÂ?STENUMMERNOVEMBER Tryk *Â’RN4HOMSEN!3 +OLDING Layout prik – www.prik.dk Forsidefoto Polfoto

Levende lÌrebøger

GrĂŚnseivĂŚrksĂŚtterne skal pĂĽ banen

Kulturmødeambassadører skal skabe bedre integration. Unge fra det danske og tyske mindretal og unge fra etniske minoriteter er hovedaktører i en ny satsning for bedre integration. GrÌnseforeningen stür bag projektet, der har füet over 1 mio. kr. i støtte. Integrationsministeren er begejstret.

Det grÌnseoverskridende samarbejde er pü dagsordenen. Men der er brug for mere borgerdeltagelse. Det vil skabe regional stolthed, og stolthed skaber tilhørsforhold. Interview med Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen om at skabe den bedste grÌnseregion i Europa.

Side 4

Side 14

LÌs ogsü Side 11 GrÌnseoverskridende litteraturmøder Side 18 Folkeoplysningen – fÌllesskabets og demokratiets kit Side 20 Den glemte dagbog Side 24 GRENZEN – en sang fra grÌnselandet Side 25 Kort Nyt Side 29 Bøger


Leder

Den levende mangfoldighed Af Finn Slumstrup, formand.

FUEV har sat sig for systematisk at give bud på, hvad hver enkelt af disse 13 rettigheder nærmere indebærer. Det begyndte i 2007 med “Retten til uddannelse og retten til egne skoler samt retten til undervisning på og i modersmålet”. I fjor udarbejdede man en erklæring om, hvad det nærmere indebærer at nationale mindretal har “Retten til information og egne medier”. Jubilæumskongressen i Bruxelles havde naturligt nok “Retten til politisk repræsentation og politisk aktivitet” i centrum. For det var ikke nogen tilfældighed, at kongressen var placeret i den by, man ofte har kaldt det europæiske samarbejdes hovedstad. Selve jubilæumsmarkeringen den 1. oktober var henlagt til Committee of the Regions med en række festtaler. Men ellers er det ikke de svulmende formuleringer, der kendetegner FUEV. En kolossal arbejdsopgave sideløbende med en mere end mager økonomi maner til nøjsomhed. Danmark begyndte at bidrage til FUEV for et par år siden med en årlig bevilling på 25.000 euro, og Seksmandsudvalget var ved Også Grænseforeningen finder det vigtigt, at man sikrer at FUEV kan forblive i Flensborg og dermed være en vigtig del samme lejlighed så venligt at pege på undersom Danmarks repræsentant i orgaaf denne bys særlige profil som et center for det europæiske tegnede nisationens “Beirat” eller bestyrelse. Foruden arbejde med og for mindretalsspørgsmål. Danmark er også Ungarn, Slesvig-Holsten, Sachsen og Sydtyrol faste bidragydere. FUEV søger naturligvis også al mulig fondsstøtte, men måtte for nogle måneder siden melde ud, at der manglede 60.000 euro i At det ikke er helt nemt ses bedst af, at organisationen lancerer indtægter for at årets budget kunne holde. Det var derfor glædeligt, sig under mottoet “We are living Diversity”. Man søger altså i prak- at regeringen i Slesvig-Holsten sidst i september meddelte, at den sis at være den levende mangfoldighed eller endog forskellighed. bevilgede 25.000 euro oven i den faste bevilling på 20.000. Den Med 84 medlemsorganisationer spredt over 32 lande er FUEV den ekstra bevilling kom på baggrund af en enstemmig opfordring fra største samlende organisation for nationale mindretal i Europa, og Landdagen i Kiel, rejst på initiativ af SSW. Landdagen opfordrede samtidig regeringen i Berlin til at støtte et lysende bevis på, at disse minoriteter har vidt forskellige eksiFUEV, hvad regeringen forbavsende nok hidtil ikke har gjort! stensvilkår. Også Grænseforeningen finder det vigtigt, at man sikrer, at FUEV Netop kampen for at sikre anerkendelse og respekt om de mange nationale mindretal er en hovedopgave for FUEV. Arbejdet fore- kan forblive i Flensborg og dermed være en vigtig del af denne bys går under den paraply, som Europarådets rammekonvention af særlige profil som et center for det europæiske arbejde med og for 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal kan siges at mindretalsspørgsmål. udgøre. Denne konvention, som et par snese lande – deriblandt Danmark og Tyskland – har ratificeret, opstiller 13 konkrete grundrettigheder. I dagene fra den 29. september til den 2. oktober holdt FUEV kongres i Bruxelles. FUEV (Föderalistische Union Europäische Volksgruppen) eller FUEN (Federal Union of European Nationalities) markerede ved samme lejlighed organisationens 60 års fødselsdag. Fra et ydmygt sekretariat i Flensborg holdes der sammen på trådene i den vidt forgrenede organisation, hvis præsident siden kongressen i 2007 er Hans Heinrich Hansen. Han huskes af mange som en markant leder af det tyske mindretal i Nordslesvig, og han har også udfoldet store bestræbelser på at give FUEV en fast kurs.

»

Grænsen nr. 5 oktober 2009

3


e d n Level

ærebøger

Kulturmødeambassadører skal skabe bedre integration Unge fra det danske og tyske mindretal og unge fra etniske minoriteter er hovedaktører i en ny satsning for bedre integration. Grænseforeningen står bag projektet, der har fået over 1 mio. kr. i støtte. Integrationsministeren er begejstret.

!F%RIK,INDS’sFoto: Scanpix

Unge fra det danske mindretal i Sydslesvig skal sammen med unge fra det tyske mindretal og fra etniske minoriteter i Danmark have en platform til at synliggøre deres sproglige og interkulturelle kompetencer. Det mener Grænseforeningen, som har fået en økonomisk støtte af Integrationsministeriet på 900.000 kr. til at søsætte et kulturmødeprojekt. Foruden støtten fra Integrationsministeriets “Pulje til øget sammenhængskraft” har Grænseforeningen modtaget 300.000 kr. fra Trygfonden og

4

Grænsen nr. 5 oktober 2009


Projektet med kulturmødeambassadører gik i gang den 1. september og løber frem til den 31. maj 2011. Nina Hammerich er ansat som projektleder. Hun er uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet 2009 i pædagogisk antropologi og har endvidere en bachelor fra Århus Universitet i lingvistik og med minoritetsstudier som suppleringsfag. Nina Hammerich har rejst i det meste af verden – blandt andet fire måneder i Indien i 2006 med foreningen Vestens Unge, hvor formålet var at gå i ung-til-ung dialog. Hun har været med til at tænke og udvikle kulturmødeaktiviteter som aktiv i spejderbevægelsen, primært på politisk niveau. Hun har i flere år været medlem af Integrationspuljeudvalget hos Dansk Ungdoms Fællesråd.

Grænsen nr. 5 oktober 2009

5


50.000 kr. fra Samfundsfonden til kulturmødeprojektet. Blandingskulturer er en ressource

Det overordnede formål med projektet er at styrke forståelsen og anerkendelsen af, at blandingskulturer er en ressource. Dette forudsætter øget viden om minoriteter og mindretal. Projektet fokuserer derfor på at skabe dialog mellem forskellige grupper af unge.

»

ideer til at håndtere og bidrage til det gode kulturmøde i hverdagen. På debatmøderne sættes der ansigter og personlige stemmer på mangfoldigheden i Danmark”, forklarer Nina Hammerich. Erfaringer fra grænselandet skal aktiveres

Samtidig giver projektet mulighed for på en ny og spændende måde at oplyse danskerne om mindretallet syd for grænsen. “Grænseforeningens formål er at oplyse om det danske mindretal. Med dette projekt får vi en fremragende talerstol, hvor vi kan fortælle unge uddannelsessøgende om grænselandets mindretalsforhold og nyttiggøre mindretalsunges særlige sproglige og interkulturelle kunnen i forhold til andre unge i Danmark. Det er ukendt for næsten alle unge, at der findes et dansk og et tysk mindretal i grænselandet. Dem vil vi gerne synliggøre, fordi de har noget væsentligt at bidrage med,” siger Finn Slumstrup. Projektleder Nina Hammerich supplerer: “Erfaringerne fra grænselandet bidrager også med budskabet om, at man kan leve i harmoni med flersproglig identitet og blandingskulturer. Projektet fokuserer på det, der er fælles blandt unge fra nationale mindretal og etniske minoriteter for at igangsætte en berigende erfaringsudveksling mellem de unge, og samtidig gøre det omkringliggende samfund opmærksom på at en flerkulturel baggrund kan være et positivt karaktertræk”.

Et vigtigt delformål er at inddrage erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland, hvor det er lykkedes at ændre forholdet mellem flertal og mindretal fra konflikt til fredelig sameksistens. “Unge i Sydslesvig lever dag ud og dag ind i to kulturer, både dansk og Unge i Sydslesvig lever dag ud og dag tysk, og dermed lever de ind i to kulturer, både dansk og tysk, og i et kulturmøde. Det er, hvad vi alle i Danmark dermed lever de i et kulturmøde. Det er, de kommende år bliver hvad vi alle i Danmark de kommende år nødt til at lære mere om, bliver nødt til at lære mere om. fordi Danmark har mi(Finn Slumstrup). stet den ensartethed, den homogenitet, vi havde en gang. Der er brug for at sætte fokus på det fler“Vi ansætter 25 unge med forskellig min- kulturelle som en gevinst”, forklarer Finn dretalsbaggrund til at holde 75 ung-til- Slumstrup. Grænseforeningen mener, at de erfarinung-debatmøder på danske uddannelsesinstitutioner – Politiskolen, SOSU-skoler, ger, man har gjort i grænselandet, rummer ungdomsforeninger, etniske foreninger, et vigtigt potentiale i en moderne dansk Danskere i flere modeller studenterforeninger osv. – simpelthen for dagsordenen. Det danske samfund er gået fra et homo“Dette projekt skal synliggøre den res- gent samfund til et samfund, hvor andre at øge unges forståelse for og anerkendelse af, at det, man kunne kalde blandingskul- source, vi har i vores mindretal. De kan kulturer og sprog blander sig. Kulturmøturer, i virkeligheden er en ressource for studere og arbejde på flere sprog og er vant deambassadørerne skal bidrage med en samfundet. Men det kan kun lade sig gøre, til at håndtere mødet med mindst én anden forståelse for, at man kan være dansk på hvis vi får øget viden om minoriteter og kultur, fordi de er vokset op i et mindretal,” flere måder. mindretal. På møderne sætter vi derfor fo- forklarer Finn Slumstrup. “På møderne skal man lære, at danskerne kus på sproglig og kulturel mangfoldighed i Danmark og mindretalsunges særlige interkulturelle kompetencer. Det skal skabe en større forståelse og anerkendelse på tværs BAGGRUND af forskellige grupper af unge og dermed bidrage til øget sammenhængskraft i det Baggrunden for kulturmødeprojektet er, at Grænseforeningen sammen danske samfund, ” siger Finn Slumstrup, med Duborg-Skolen, det danske gymnasium i Flensborg, for fire år siden formand for Grænseforeningen. skabte et ambassadørkorps, hvor unge fra afgangsklasserne rejser rundt på Grænseforeningen har ansat pædagogisk danske gymnasier og fortæller om sig selv som mindretalsunge i det danantropolog Nina Hammerich til at lede ske mindretal. Danske unge ved stort set intet om, at der findes et stort projektet og forestå uddannelsen. dansk mindretal på en 40-50.000 mennesker syd for grænsen. Desuden har “Kulturmødeambassadørerne skal udGrænseforeningen arrangeret møder, hvor piger fra det danske mindretal dannes til at fungere som ’levende lærehar haft erfaringsudveksling med piger fra etniske mindretal i København. bøger’, der med baggrund i deres personI den diskussion, der opstår ved disse kulturmøder, har Grænseforeningen lige historier kan starte debat og dialog om gjort den erfaring, at ung-til-ung møder er særligt velegnede til at slå bro abstrakte emner som identitet, interkulmellem forskelle i kultur og identitet. Duborg-Skolens ambassadørkorps turelle kompetencer, danskhed, det gode fortsætter, og det nye kulturmødeambassadørprojekt har fokus på en ældre kulturmøde osv. på et konkret, dagligdags målgruppe, de 20-25-årige. plan og på de unges præmisser. Ambassadørerne skal give andre unge redskaber og

6

Grænsen nr. 5 oktober 2009


findes i mange modeller, som Ebbe Reich skrev i en glimrende sang en gang. Minoriteterne skal opleve, at de ikke er alene. Der er også andre minoriteter, og nok er de forskellige, men de har også noget fælles. Ved at fokusere på det fælles, får man øjnene op for, at det at et samfund har mindretal, som Danmark i høj grad har i dag, er en styrke, hvis vi opfører os ordentligt overfor hinanden”, forklarer Finn Slumstrup. Mindretallenes og minoriteternes erfaringer er endvidere et bidrag til at finde fodfæste i globaliseringen. “Mindretalsunge er i kød og blod mennesker, som har et andet sindelag og en anden identitet, end det som statsborgerskabet tilsiger. Det er i en globaliseret tid en inspiration for alle os, der kun har den identitet, som statsborgerskabet siger, vi har. Minoriteter har en baggrund, hvor de lever med flere sprog og flere kulturer. Som moderne mennesker skal vi erfare, at det er en klar og nødvendig fordel i forhold til globaliseringen, som har gjort verden mindre, og hvor vi er nødt til at løse opgaver med hinanden på tværs af grænser, sprog og kulturer. Lige nu er klimaet det store emne og et godt eksempel på en fælles udfordring, som vi kun kan klare globalt. Mennesker, der, som mindretallene og de etniske minoriteter, kan bevæge sig mellem sprog og kulturer, kan være med til at binde os sammen”, forklarer Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningens generalsekretær. Men det er ikke kun etniske danskere, der skal have øjnene op for de flerkulturelle unges kompetencer. “De flerkulturelle unge skal også selv vide, hvad det er, de har ekstra med i bagagen, og lære at bruge det. Hvor nogle unge med minoritetsbaggrund har søgt et fællesskab grundlagt i religion, kan bevidstheden om deres ekstra kompetencer i form af flere sprog og erfaring med at færdes i flere kulturer måske blive det nye udgangspunkt for et fællesskab,” siger Finn Slumstrup. Til inspiration for andre

På spørgsmålet om det gør nogen samfundsmæssig forskel, at Grænseforeningen arrangerer 75 møder, hvor unge diskuterer kulturmøde og mindretalserfaringer, svarer Finn Slumstrup: “Jamen, vi snakker om det ungefær største og vanskeligste problem Danmark står overfor i de her år ved siden af den økonomiske krise. Så det er da klart, at det her

Kulturmødeambassadører 20-25-årige med flerkulturel baggrund søges Grænseforeningen søger 25 kulturmødeambassadører, der skal sætte fokus på sproglig og kulturel mangfoldighed i Danmark og mindretals- og minoritetsunges sproglige og interkulturelle ressourcer. De 25 kulturmødeambassadører søges sammensat af unge fra det danske mindretal i Sydslesvig, unge fra det tyske mindretal i Sønderjylland og unge fra andre etniske minoritetsgrupper i Danmark. Som kulturmødeambassadør får du: s MULIGHEDFORATAFPR’VEOGUDVIKLEDINEFORMIDLINGSKOMPETENCER s INDHOLDTILDIT#6 s SATORDP»DANSKHED DINIDENTITET KULTURM’DEROGINTERKULTURELLEKOMPETENCER s ETBI ELLERSTUDIEJOBDERGIVERMENING s ETWEEKEND SEMINAROGENEFTERUDDANNELSESDAGMEDOPLGSOMFXh$ENGODE oplægsholder” og indsigt i relevante emner s ETHONORARDERSVARERTILL’NNIVEAUETFORSTUDIEJOB Til gengæld forventes det af dig som kulturmødeambassadør at du: s ERMELLEM »R s TILH’RERDETDANSKEMINDRETALI3YDSLESVIG DETTYSKEMINDRETALI3’NDERJYLLANDELLEREN anden etnisk minoritet i Danmark s KANDELTAGEIETweekend-seminar den 27. -29. november 2009 s VILVREMEDTILOGHARTIDTIL ATAFHOLDEMINIMUMKULTURM’DERRUNDTIHELE Danmark i år 2010-2011 s HARLYSTTILATDELEDINPERSONLIGEHISTORIEMEDANDREUNGEOGG»IDIALOGOMDINIDENTITET I forbindelse med afholdelsen af kulturmøder gives der et honorar og transportudgifter dækkes. Der afholdes infomøde i København tirsdag den 20. oktober 2009 kl. 18:30 for de udvalgte ambassadører. I tilfælde af mange ansøgere fra Jylland vil der eventuelt blive afholdt endnu et infomøde vest for Storebælt. Har du lyst til at være med til at skabe større forståelse og anerkendelse på tværs af forskellige identiteter, skal du udfylde nedenstående skema og sende det til projektleder Nina Hammerich (nh@graenseforeningen.dk). Har du spørgsmål kan disse også rettes hertil eller på direkte telefon 33 36 84 24. Af hensyn til den videre planlægning er der deadline for ansøgninger torsdag den 1. oktober 2009 kl. 12.00. Herefter sammensættes ambassadørkorpset ud fra geografiske hensyn, og det tilsigtes at alle ansøgere får en tilbagemelding senest fredag den 9. oktober 2009.

Der var straks efter, at annoncen blev indrykket, stor interesse for at blive kulturmødeambassadør.

»

Erfaringerne fra grænselandet bidrager med budskabet om, at man kan leve i harmoni med flersproglig identitet og blandingskulturer. (Nina Hammerich).

Grænsen nr. 5 oktober 2009

7


svarer til i en vis forstand at ville tømme Middelhavet med en spand. Men hvis nogle flere også gik ind og lavede projekter, så kunne det godt ske, at der skete noget. Og det kan jo aldrig være en undskyldning, at man ikke kan løse hele problemet. Vi har fundet et hjørne, som vi arbejder ud fra, og vi håber at inspirere andre til også at gå ind og arbejde med de her ting, for det er piske nødvendigt, at vi får skabt øget sammenhængskraft i samfundet”.

Vil du have besøg af kulturmødeambassadørerne? Kulturmødeambassadørerne skal i løbet af 2010 og 2011 ud til 75 dialogarrangementer. Et møde med kulturmødeambassadørerne skal s SKABE ’GET FORST»ELSE FOR SPROGLIG og kulturel mangfoldighed i Danmark s SKABE ’GET DIALOG OG GENSIDIG RE spekt mellem forskellige grupper af unge s SKABE’GETVIDENBLANDTM»LGRUP pens unge om mindretal og minoriteter s GIVE M»LGRUPPENS UNGE EN ’GET bevidsthed om deres egen rolle i at skabe det gode kulturmøde Kulturmødeambassadørerne kommer rundt i hele landet til uddannelsessteder, foreninger, højskoler og andre steder, hvor de kan møde unge på 20-25 år. Der vil være 3-4 kulturmødeambassadører ved et dialogarrangement. Med udgangspunkt i deres egen historie skaber de dialog om det at have en flerkulturel baggrund, og hvilke tanker og ressourcer det giver. Emner som identitet, kulturmøder, danskhed og blandingskulturer bliver taget op. Har du lyst til at få besøg af kulturmødeambassadørerne? Kender du til et uddannelsessted eller en forening, som kunne have lyst til at gå i dialog med kulturmødeambassadørerne? Kontakt projektleder Nina Hammerich, e-mail nh@graenseforeningen.dk eller telefon 33 36 84 24 og hør om mulighederne.

8

Grænsen nr. 5 oktober 2009

Indspark fra integrationsministeren Den 9. september 2008 talte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech foran et par hundrede gymnasielever på Københavns Åbne Gymnasium. Til stede var tre gymnasieelever med anden etnisk baggrund, som netop var hjemvendt fra Grænseforeningens såkaldte “tøsemøde” i Flensborg, hvor piger fra det danske mindretal sammen med piger fra etniske mindretal i København havde udarbejdet en erklæring i 10 punkter til fremme af det positive kulturmøde. De overrakte erklæringen til en begejstret integrationsminister, der lovede at tage forslaget med videre. (Se GRÆNSEN nr. 5, 2008). Når integrationsministeren bevilger knap 1 mio. kr. til projektet med at uddanne kulturmødeambassadører, er det bl.a., fordi hun ser en mulighed for at anvende mindretalserfaringer fra grænselandet i den danske indsats for bedre integration. Ministeren har ved lejlighed, når hun taler om integration i Danmark, brugt Sydslesvig som eksempel til efterfølgelse. På et møde på Christianslyst i Sydslesvig den 8. april sidste år sagde hun (Flensborg avis 9. april 2008): “Jeg har tænkt meget på Sydslesvig i forhold til integrationen i Danmark. I Danmark kræver vi, at udlændinge bliver danske, mens jeres situation her er ganske anderledes. Der forlanges ét af vore indvandrere og noget andet af jer. Men om man taler om et nydansk mindretal i Danmark eller et nationalt mindretal i Sydslesvig, så kan situationen sammenlignes på mange områder. De er begge mindretal i en fler-

“Jeg har tænkt meget på Sydslesvig i forhold til integrationen i Danmark. Om man taler om et nydansk mindretal i Danmark eller et nationalt mindretal i Sydslesvig, så kan situationen sammenlignes på mange områder”.

talsbefolkning, som har et andet sprog og en anden kulturbaggrund (...) Det er jo utroligt at se, hvad nogle mener, man kan forlange af udlændinge. Jeg synes, I skal invitere flere danske politikere herned og fortælle dem, hvor skabet det skal stå”, sagde Birthe Rønn Hornbech til sydslesvigerne.”


Âť

Mennesker, der, som mindretallene og de etniske minoriteter kan bevĂŚge sig mellem sprog og kulturer, kan vĂŚre med til at binde os sammen. (Knud-Erik Therkelsen).

GrĂŚnsen nr. 5 oktober 2009

9


Anette Jensen er uddannet cand. theol. med sidefag i dansk. Hun har været præst og projektleder ved Religionspædagogisk Center i København. Siden 1997 har hun været leder af Nordisk Informationskontor for Sønderjylland og Sydslesvig, der har til huse på Centralbiblioteket i Flensborg.

Sydslesvig mangler kunstnerisk dynamik Hvorfor er Sydslesvig en hvid plet på det kulturelle landkort, og hvorfor fostrer området næsten ingen kunstnere? GRÆNSEN har spurgt Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg. Af Erik Lindsø

Anette Jensen har i 12 år været leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg, og med en lang række aktiviteter har hun været med til at trække nordiske kunstnere til Sydslesvig. Men hun undrer sig over, at Sydslesvig ikke selv kan spille med på den kulturelle og kunstneriske scene. Hvorfor er Sydslesvig ikke at finde på det kulturelle landkort? “Det kan man godt undre sig over. Sammenligner vi os med Færøerne og Grønland, som i befolkningstal svarer til det danske mindretal i Sydslesvig, så har de født store kunstnere på snart sagt alle områder. Hvorimod Sydslesvig ikke har eller har haft noget at byde ind med på det kulturelle område. Det er jo tydeligt i den grønlandske og færøske selvopfattelse, hvad

10

Grænsen nr. 5 oktober 2009

kultur betyder. Det kunne vi godt lære lidt af i Sydslesvig”. “Vi henter jo kulturen i Danmark og Norden. Vi kan ikke selv fremvise noget særligt, men jeg er overbevist om, at man ved at styrke den, kunne være med til at fremelske kulturelle særkender, der kan sætte Sydslesvig på det kulturelle landkort”. Hvordan skal kulturen styrkes? “Man skal gøre kunst interessant for unge at beskæftige sig med, og det har man ikke haft tradition for at vægte. F.eks. kunne man i Skoleforeningens regi etablere musikskoler. Vi ved jo, hvad musikskoler i Danmark har betydet for unges musikudøvelse. På samme måde kunne Skoleforeningen oprette en kunstskole og et forfatterværksted”.

“Jeg tror, vi har potentielle dygtige unge kunstnere, men vi giver dem ikke mulighed og opbakning til at udfolde deres kunstneriske talent, så de forsvinder fra området. Herved drænes vi også for den kreativitet og de positive originaler, som kunstnerisk udfoldelse altid bidrager med”. Ved de sydslesvigske årsmøder i juni leverede du en bredside mod den organisatoriske top i Sydslesvig. Er toppen med til at hindre en kunstnerisk dynamik i at udfolde sig? “Ja, det mener jeg. Der foregår for øjeblikket en magtkamp i toppen, som skader hele mindretallet. Den tager al for megen opmærksomhed og skygger for de vitterligt mange kreative kræfter, der er i vort mindretal. Man må sætte sig ned, samtale om udfordringerne frem for at lade opgaverne udvikle sig til konflikter. Eller for den sags skyld lade være med at gå ud i pressen med mere eller mindre tåbelige udtalelser eller læserbreve. Det er trættende, og det jager de unge fra Sydslesvig. De fleste af os vil jo langt hellere fokusere på alt det, der gør det interessant at bo og arbejde i Sydslesvig”. Hvad kan kunstneriske områder bidrage med i mindretallet?


»

at man har hele Norden så spiller det danske selvfølgelig en væsentsom sit bagland, så står lig rolle, men man tænker mere og mere det Der foregår for øjeblikket en magtkamp man med en større styr- nordiske med – man snakker om nordisk ke. Vi er jo på samme tid kultur mere end om dansk kultur, om den i toppen, som skader hele mindretallet. Den tager al for megen opmærksomhed og både porten til Europa skandinaviske model mere end den danske og porten til Norden. model osv. Man føler i Sydslesvig et åndsskygger for de vitterligt mange Derfor er det oplagt at fællesskab med det nordiske”. kreative kræfter, der er i vort mindretal. “Vi er 25 mio. i Norden mod kun 5 mio. markere det nordiske og ikke blot det danske. i Danmark. Der er en langt større rigdom Vi ser det hos SSW (det at forholde sig til i hele Norden. Samtidig danske parti i Sydslesvig, med, at der fra tysk side er en større interesred.), som ynder at bruge se for at samarbejde, hvis man siger nordisk “Folk der arbejder med kunst, er jo folk, ordet nordisk og f.eks. ikke snakker om den frem for bare dansk. Der er jo er regulær der brænder for en ting. Kunstnerisk akti- danske model men om den skandinaviske tysk interesse for det nordiske, som man vitet har en smittende begejstring i sig, som model. Det får større tyngde, når man har skal passe på i Danmark ikke at isolere til en interesse alene for det danske”. gavner et samarbejde. Det bliver mere sa- Norden som sit bagland”. “Jeg oplever også, at nordiske kunstnere Er der en nordisk interesse i Sydslesvig? gen, det handler om, end personer og orga“Afgjort, interessen for det nordiske er og forfattere synes, Sydslesvig er et intenisationer. Det burde man i den sydslesviglangt større her, end du finder den i Dan- ressant område, fordi vi ligger på grænsen ske top tænke lidt mere over”. “Vi mangler hernede evnen til bare at mark. Jeg tror, at når sydslesvigere i dag skal mellem Norden og Europa, og de her kan kaste os ud i tingene. Der mangler en tro formulere deres identitet og tilhørsforhold, møde både et dansk og et tysk publikum”. på, at man som ildsjæl godt kan få noget op at stå. Der er virkelig kræfter hernede, der gerne vil arbejde med kunst og kultur, men de skal jo have mulighed og rammer for at udfolde sig”. “Jeg oplever, at rigtig mange mennesker synes, at det er sjovt at samarbejde om kultur på tværs af grænsen og mellem dansk og tysk. Jeg tror, det er i det grænseoverskridende samarbejde, man vil se kulturen Gennem en årrække har Anette Jensen, leder af Nordisk Informationskontor vokse de kommende år. Og her skal mini Flensborg, arrangeret stævnemøder mellem grænselandet og nogle af dretallet være oppe på stikkerne”. “Der er jo sket det, at en lukkethed i Nordens bedste forfattere. I november kommer fire kvindelige forfattere mindretallet overfor den tyske flertalsbe- på besøg. Næste år ser en litteraturfestival dagens lys i Flensborg. folkning er blevet afløst af en stor åbenhed. Denne åbenhed er fra tysk side blevet gen- Af Erik Lindsø gældt med en stor interesse for det danske. Der findes fortsat nogen, som mener, at det “Der læses bøger som aldrig før, læsekredse stævnemøder mellem grænselandet og kan svække det danske, men jeg mener det har fået en renæssance. Det er den gode nogle af nordens bedste forfattere. Einar modsatte, at man gennem samarbejde styr- historie, man hører alle vegne. Bogen er Már Gudmundsson fra Island, Lars Saabye ker sin egen identitet”. derfor ikke død, som mange har villet spå Christensen fra Norge og Märta Tikkanen i kølvandet på den elektroniske udvikling. fra Finland, de to første har fået Nordisk Et Nordens Hus i Flensborg Tværtimod! Folk vil lære og informeres via Råds Litteraturpris, og alle tre har gæstet Sydslesvig. Anette Jensen har planer om sammen med den gode litteratur”. Forfattermøderne har været med til at Sådan lyder det fra Anette Jensen, leder af bibliotekschef Alice Feddersen at gøre Centralbiblioteket i Flensborg til et nordisk Nordisk Informationskontor i Flensborg, læsekredse nu også findes i stort tal i det der sammen med det tyske Kulturbüro danske mindretal syd for grænsen. Alene til kulturhus. “Rammerne er her jo for at skabe et Nor- og en række biblioteker på begge sider af Centralbiblioteket i Flensborg er der knytdens Hus i Flensborg med bibliotek, udstil- grænsen står bag en nordisk litteraturuge tet 25 læsekredse. “Jeg tror, at det skyldes en træthed af lingslokaler og samlingssal til foredrag og den første uge i november. “Der er tale om en række arrangementer TV’s stigende mangel på intellektuelle udkoncerter”, siger Anette Jensen, der mener, at man i Sydslesvig styrker sin identitet ved på tværs af grænsen. Disse arrangementer fordringer”, siger Anette Jensen. På spørgsmålet om, hvorfor netop nordiat orientere sig mod Norden og ikke mod skal være med til at sætte vores område på landkortet og styrke kulturlivet”, siger ske forfattere er blevet populære og trækker Danmark alene. publikum, forklarer hun: “For folk i Sydslesvig er Danmark et Anette Jensen. “Nordiske forfattere har nået et niveau, Gennem flere år har Anette Jensen skabt lille land at forholde sig til. Kan man sige,

Grænseoverskridende litteraturmøder

Grænsen nr. 5 oktober 2009

11


der kan sammenlignes med starten af 1900-tallet, hvor August Strindberg, Henrik Ibsen og Selma Lagerlöf var internationale navne. Per Petterson fra Norge, der fik Nordisk Råds Litteraturpris i år, er oversat til 40 sprog og på samme måde blevet et internationalt forfatternavn”. Fire nordiske forfattere gæster grænselandet

Litteraturugen i november præsenterer fire af Nordens dygtige kvindelige forfattere. De vil turnere rundt mellem bibliotekerne, og som led i det grænseoverskridende samarbejde bliver de simultantolket til tysk.

Steinunn Sigurdardóttir (1950) er en af islands kendte forfattere. Hun er uddannet journalist, men lever i dag som fuldtidsforfatter. Hun har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og hendes romaner er oversat til flere europæiske sprog. På dansk er forfatteren især kendt for Jøkelteatret og Solskinshest.

Anne B. Ragde (1957) er opvokset ved Trondheim. Hun fik sit gennembrud med slægtsromanen Berlinerpoplerne, Eremitkredsen og Ligge i grønne enge. Romanerne er oversat til adskillige sprog og tillige filmatiseret og sendt på norsk TV.

12

Grænsen nr. 5 oktober 2009

Monika Fagerholm (1961) er finlandssvensk forfatter. Med romanen Skønne kvinder ved vandet slog hun sit navn fast også internationalt og blev belønnet med Runebergprisen. Romanen er udkommet i 11 lande og tillige filmatiseret. Forfatteren er yderligere kendt for romanen Den amerikanske pige.

Henriette E. Møller (1976) debuterede med romanen Jenle i 2007, som hun fik Danske Banks Debutantpris for. Året efter udkom romanen Kaiser. Hun er desuden tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Forfatterturnéen krydres yderligere af en fotoudstilling “Krig og kærlighed – om indvandringen i Norden” Fotografen Henrik Saxgren har rejst rundt i hele Norden og besøgt indvandrere i deres nye omgivelser og fotograferet dem midt i deres forsøg på


at etablere en hverdag. Udstillingen kan ses på Flensborg Bibliotek fra 7.-28. november. Endvidere kan man lørdag den 7. november opleve det færøske kor MPIRI i Helligåndskirken i Flensborg kl. 20.

Et detaljeret program for dette års litteraturuge findes på www.litteraturfest.nu. Litteraturfestival 2010

Litteraturugerne i Sydslesvig bliver næste år udbygget til en litteraturfestival – lit-

teraturens pendant til Folk Baltica, som er en stor dansk-tysk musikfestival, som gennem nogle år har fundet sted i Flensborg. “Litteraturen skal være med til at gøre det her område interessant. Vi bliver betragtet som et udkantsområde både i Danmark og i Tyskland, men hvis vi bliver tydeligere på det kulturelle landkort, vil det have enorm betydning for hele området. Der er heller ingen tvivl om, at satser vores region mere på kulturen, vil området blive mere attraktivt at søge til. Kan man se, at området her har både musik- og litteraturfestival, så har det da afgjort betydning, når folk søger arbejde og skal vælge mellem steder at flytte til”, siger Anette Jensen og henviser til Horsens, der ikke bare er kendt for sine store koncerter, men f.eks. også har arrangeret en krimifestival. Samtidig mener Anette Jensen, at en satsning på kulturen kan styrke og synliggøre danskheden i Sydslesvig. “Der bor jo danskere hernede, som ikke hører til mindretallet – en stor gruppe danskere, som vi aldrig ser. Jeg tror, at tiltag på det kulturelle område – og det at mindretallet synliggør sig på nye områder – kunne være med til at tiltrække dem. Når vi laver litteraturfestival, er de afgjort en målgruppe. Litteratur fungerer som brobygger. Det ligger i kulturens væsen, at den skaber nysgerrighed, og det vil da være sjovt, hvis vi ad den vej kunne medvirke til at få nogle flere ind i folden”, forklarer Anette Jensen, der gerne ser Flensborg som en dynamisk kulturby. “Vi skal sørge for at Region Syddanmark ikke slæber det hele op til Vejle og Odense og Slesvig-Holsten ikke gør Kiel til centrum. For at styrke det grænseoverskridende samarbejde, har vi brug for kulturelle kraftcentre centralt placeret i grænselandet”, siger Anette Jensen og fremhæver Sønderborg som et godt eksempel på en dynamisk by. Sønderborg har ansøgt om at få status som Europæisk Kulturby i 2017 med opbakning fra både dansk og tysk side. Grænsen nr. 5 oktober 2009

13


=I<DJPE

M

=I<DJPE

M

M

EJ<C8E;<KJ=I<DK@;

M

()@EK<IM@<NJFD>I¤

2010 Grænseforeningens årbog

X]<i`bC`e[jµ

en åben Grænseforeningen – for

danskhed

FREMSYN Fremsyn er evnen til at se, hvilken vej det går, og det er titlen på Grænseforeningens årbog, som netop er udkommet. Nærværende blads redaktør Erik Lindsø har interviewet 12 aktører om deres håb og ambitioner for grænseregionen. Hvad betyder grænsens nedlæggelse? Vil der opstå en fælles identitet hen over grænsen? Skal grænselandet mellem Kongeåen og Ejderen igen hedde Slesvig? Skal engelsk være det fælles sprog? Bliver mindretallene assimilerede? Skal de danske skoler ind under den danske friskolelov? Hvad sker der med nationalfølelsen? Har grænselandet en særlig ressource? Det er nogle af de spørgsmål, der kommer til debat i selskab med politikere, skolefolk, forfattere og erhvervsledere: Bertel Haarder, Jørgen Jensen Hahn, Katrine Hoop, Stephan Kleinschmidt, Carl Holst, Ralf Pittelkow, Jørgen Mads Clausen, Hans Heinrich Hansen, Maja Hojer, Anja og Mads Rykind-Eriksen, Anke Spoorendonk, Benny Engelbrecht, Ellen Trane Nørby og Jesper Petersen.

Grænseiværksætterne

skal på banen Det grænseoverskridende samarbejde er på dagsordenen. Men meget af arbejdet i grænseregionen er blevet udtænkt af centralt placerede personer og organisationer. Det har gjort det svært at motivere befolkningerne på begge sider af grænsen. Der er brug for mere borgerdeltagelse. Det vil skabe regional stolthed, og stolthed skaber tilhørsforhold. Danfoss’ bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen vil skabe den bedste grænseregion i Europa. Interviewet er fra Grænseforeningens nyudkomne årbog “FREMSYN. 12 interviews om grænselandets fremtid”. !F%RIK,INDS’s&OTO,ARS3ALOMONSEN

Erik Lindsø: FREMSYN. 12 interviews om grænselandets fremtid. 112 sider, 100 kr. Udgivet af Grænseforeningen. Fås ved henvendelse til info@graenseforeningen.dk

14

Grænsen nr. 5 oktober 2009

“Om ti år taler vi helt naturligt engelsk henover grænsen. Vi er en del af den globale udvikling, og vi er nødt til at indrette os efter verdenssamfundet. Regionens officielle sprog bliver engelsk. Det får nogen til at frygte for det danske sprog. Den frygt har jeg ikke. Jeg kan se, at alsisk lever videre i bedste velgående, fordi vi synes, det

er dejligt at have noget, der specielt er vores. Sådan har de det også på den tyske side med frisisk og plattysk. Med den globale udvikling vil vi blive mere opmærksomme på at styrke og dyrke både det lokale og det danske”. Når man træder indenfor på Jørgen Mads Clausens kontor på 11. sal i Danfossimperiet på Als, træder man ind på en af globaliseringens kommandobroer. På mar-


direktør. Siden 2008 har han været bestyrelsesformand for koncernen. Fire grænser mellem Danmark og Tyskland

morskrivebordet står en konstant roterende globus, og to store computerskærme er den direkte adgang til verden. Et vægmaleri forestiller den afrikanske savanne, og en udstoppet løve ligger under billedet som en vogter i det store kontor. En udstoppet giraf kigger med fra et hjørne. Indgangsdøren er i alsisk bondestil med udskårne paneler, og første del af kontoret er indrettet som en gammel alsisk spisestue. Helt konkret skal

man her igennem det lokale, før man kommer til det globale. Jørgen Mads Clausen er født i 1948 som søn af Danfoss’ grundlægger Mads Clausen. Han er uddannet akademiingeniør suppleret med en managementuddannelse fra universitetet i Wisconsin i USA. Han har været forskningschef på Danfoss og medlem af koncerndirektionen. I 1996 indtog han faderens plads som administrerende

For Jørgen Mads Clausen er der fire grænser mellem Danmark og Tyskland, som skal nedlægges: En juridisk grænse, en kulturgrænse, en informationsgrænse og en sproggrænse. Sproggrænsen er den alvorligste at få noget gjort ved. “Vi får aldrig ligeværd på sprogområdet. For få danskere kan tysk, og det tysk, vi kan, generer vi os ved at tale, fordi vi i skolen har lært, at bruger vi der, die, das forkert, er vi dårlige til tysk. Derfor føler danskeren sig som lillebror, når han skal tale tysk hen over grænsen. Godt nok lærer mange tyskere syd for grænsen dansk i disse år, men det bliver aldrig i et omfang, der gør dansk og tysk til ligeværdige sprog. Derfor er mit forslag, at vi i det grænseoverskridende samarbejde taler engelsk sammen. Så er begge parter på udebane. Det samme mener jeg, man skal i Ørestadsregionen. Vi kan jo lige så godt ærligt indrømme, at vi ikke forstår alt, hvad en svensker siger. Sidder vi og hygger os, så gør det ikke så meget, at vi gætter os til resten. Men sidder vi i business, eller er det i vigtige arbejdssammenhænge, skal vi tale et sprog sammen, hvor vi kan gøre os tydelige over for hinanden uden misforståelser”. “På Danfoss er engelsk koncernsprog, og jeg gør meget ud af at fortælle medarbejderne, at det, vi snakker, ikke er Oxford-engelsk eller amerikansk eller australsk, men international English. Om du lægger trykket det ene eller andet sted, eller om sætningsopbygningen er forkert, er lige meget, bare vi kan forstå hinanden”. “Når vi taler engelsk sammen, bliver vores mentaliteter knyttet tættere sammen. Jeg bemærker selv, at snakker jeg engelsk i Tyskland, så ændrer det tyskernes mentalitet og tænkemåde, og det ændrer også min. Vi bliver mere på lige fod, når vi forstår hinanden på et tredje sprog. Det er også med til at nedbryde kulturgrænsen”. Hvad mener du med kulturgrænsen? “Kulturgrænsen er svær at forklare, men den er der. Den har noget med mentalitet at gøre. Når jeg kommer til Nordnorge, føler jeg helt klart, at det er min kultur. Hvorimod jeg ikke skal ret langt ned i Sydslesvig, inden jeg føler, at jeg er i en tysk kultur, som ikke er min”. Grænsen nr. 5 oktober 2009

15


dumme problemer på skatteområdet, der nemt kunne løses, og som helt unødvendigt lægger en dæmper på den omstillingsparathed, der er i arbejdsstyrken”. “Vi har brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked, ikke mindst på tysk side. Uden et kommercielt samarbejde, kommer der ikke skub i udviklingen. Men lige nu er det sådan, at danske virksomheder ikke har lyst til at placere sig i Flensborg, fordi der er så mange ulemper. Afstanden mellem en direktør og en timelønnet er hos os langt kortere end i Tyskland, og vi kan diskutere tingene, uden først at skulle konsultere en fagforening i Kiel. Det er også den side ved os, som de tyske medarbejdere værdsætter, når de kommer herop og arbejder”. bliver

“Jeg tror, at kulturgrænsen grunder sig i historien. I Norden har vi haft åbne demokratier i 150 år. Vi er mere fri i tanken, vi har en anderledes humor og er mere uformelle. Tyskland har været igennem voldsomme perioder med krig og diktatur og hermed en masse forbud. Historien har givet os en forskel i folkementalitet”. “Kulturgrænsen kan ikke nedbrydes. Vi skal lære at leve med den, vi skal lære at kunne lide forskellene. Men når engelsk bliver fællessprog vil den på nogle områder blive udvisket, fordi et nyt fællessprog vil få mentaliteterne til at glide sammen”.

»

Når vi taler engelsk sammen, vores mentaliteter knyttet tættere sammen. Jeg bemærker selv, at snakker jeg engelsk i Tyskland, så ændrer det tyskernes mentalitet og tænkemåde, og det ændrer også min. Vi bliver mere på lige fod, når vi forstår hinanden på et tredje sprog.

Hvad har det betydet for grænselandet, at den juridiske grænse blev nedlagt? “Danfoss og Sauer Danfoss har 75 virksomheder rundt om i verden. En af afdelingerne ligger i Neumünster, og her oplever vi, at der er blevet færre barrierer mellem dansk og tysk, og afdelingen i Neumünster er kommet til at arbejde utrolig godt sammen med afdelingen her i Nordborg. Det er en mental ændring, der er sket på under ti år, og jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes, at grænserne nu er åbne, og bevidstheden om EU er blevet stærkere”. “På det overordnede plan har det en enorm betydning for udviklingen i hele Europa, at vi fik grænserne nedlagt. Det flytter virkelig nogle mentale grænser i os, at vi kan rejse mellem landene, uden at skulle vise pas”. ”Men vi har fortsat en juridisk grænse mellem Danmark og Tyskland i form af juristeri, bureaukrati og mangel på politisk handlekraft i de to lande. F.eks. har vi nogle

16

Grænsen nr. 5 oktober 2009

Medierne skal nedbryde informationsgrænsen

Pendlingen er kommet godt i gang, og arbejdskraftens bevægelighed henover grænsen er for Jørgen Mads Clausen noget af det væsentligste at få udbygget. Men det kan kun ske, hvis kommunikationsgrænsen nedbrydes. “Det har været en berigende oplevelse, at der er kommet gang i pendlingen. Virksomheder på denne side af grænsen oplever, at tyske medarbejdere er ufattelig tilfredse med at være her. Vi har ansat rigtig mange på Danfoss, og nogle af dem er flyttet hertil med familien”. “Pendlingen bliver en helt naturlig ting, når vi ved noget mere om hinanden. Vi har det jo sådan, at det ukendte er mere besværligt. Skulle du pendle til et sted i Danmark, vil du føle det meget nemmere end at pendle til Tyskland, selv om afstanden derned kun var den halve. Der er nogle usynlige barrierer, som folk kun har inde i hovedet, og som først nedbrydes, når vi får større udveksling, og den enkelte får personlige venner og kontakter på den anden side. De fleste har fortsat kun kontakt med hinanden i de butikker, hvor danskerne kommer for at handle”. “Pendlingens andet trin kræver netværk henover grænsen, og derfor skal vi have informationsgrænsen nedbrudt. Det er medi-

erne, der skal gå forrest, men de er tunge at danse med”. Hvorfor er medierne fraværende i det grænseoverskridende samarbejde? “Indtil nu har de virkelig sovet i timen, og de har slet ikke set deres egne muligheder i det grænseoverskridende samarbejde. Der er ikke læsere, seere og lyttere i det, siger de. Men det er klart. Sådan er det med alt nyt, det tager år, inden interessen er skabt. Der er ikke penge i det, påstår de. Jeg har så sagt: “Vil I have penge til det?” Svaret er: “Nej tak”, for de vil være uafhængige. Men medierne forbigår virkelig en samfundsopgave i grænseregionen, de burde være forpligtet på”. “Der eksisterer en kæmpe uvidenhed. Jeg snakker ofte med tyskere syd for grænsen, der intet ved om, hvad der sker i Sønderjylland. Det er et hvidt område på kortet for dem. Sønderjyder har det på samme måde med Sydslesvig. Det er derfor, jeg i mange år har kæmpet for, at der skal være en side i aviserne på begge sider af grænsen, hvor man orienterer om, hvad der sker hos naboen. Det er så småt ved at ske nu. Men vi mangler at få et tv-samarbejde henover grænsen, hvor man gik sammen om nyheder og temaudsendelser, der kunne samle regionen. Jeg så gerne en grænseoverskridende tv-station på fællessproget engelsk”. “Fik vi i medierne historier om hinanden, ville det vække interesse, og vi ville vokse tættere sammen og se nye vækstmuligheder”. Mindretallene som formidlere

Jørgen Mads Clausen vil have mindretallene ind i en mere markant rolle som formidlere. “Jeg oplever det tyske mindretal som gode formidlere. Hvis der er tyskere, der vil bosætte sig og arbejde her, så er folk fra det tyske mindretal de bedste ambassadører for Sønderjylland. Med et medlem i Sønderborg byråd fremfører de forslag, som ser tingene fra nye vinkler. De har skoler og børnehaver med et godt renommé, som vi har gavn af i udviklingen af regionen. Jeg tror, de får en stor rolle at spille”. “Det danske mindretal er ikke kommet op i samme gear til den globale udvikling. Jeg føler nogle gange, at de kigger for meget mod Danmark og er for afhængige af, hvad de tror, Danmark mener, de skal for de penge, vi giver dem. Jeg tror, det har ført til, at de er blevet for lukkede om sig selv”.


Foto: Scanpix

Jørgen Mads Clausens kontor på toppen af Danfoss-imperiet på Nordals er en af globaliseringens kommandobroer. “Jeg føler virkelig mig selv som global. Men min rod er her, hvor jeg er født, og det er her, jeg føler mig hjemme”.

Hvilken rolle skal det danske mindretal spille? “Det kan virkelig blive dem, der skaber netværk for os andre – inviterer erhvervsfolk, kulturfolk, skolefolk, forskere osv. til møder og arrangementer, hvor vi møder ligesindede. De skal langt mere offensivt gå ind som en spydspids i det grænseoverskridende arbejde. Det kan blive dem, der lukker det tyske samfund op for os danskere. Det er jo det, de kan, og de har her en kompetence, der kan gøre dem uundværlige, hvis de udnytter den”. Herfra min globale verden går

For Jørgen Mads Clausen hænger den regionale og den globale udvikling sammen. Regionerne opstår, fordi det globale samfund har brug for nye kraftcentre. Det er en udvikling, der vil styrke det lokale tilhørsforhold. “Jeg har boet to år i USA og to år i Tyskland, og jeg har rejst utrolig meget i min tid. Jeg føler virkelig mig selv som global. Men min rod er her, hvor jeg er født, og det er her, jeg føler mig hjemme. Men global er jeg på flere planer. I min kerne er jeg nordalsinger, nogle gange blot alsinger. Når jeg er i København, er jeg sønderjyde. Er jeg uden for Danmark, er jeg dansker, og er jeg ret langt uden for Europa, er jeg europæer. Jeg kan argumentere bedre over for en kinesisk erhvervsmand ved at sige “vi i EU” end ved at sige “vi danskere”. Og har jeg en italiener med i Kina, holder vi sammen, fordi vi repræsenterer EU og Europa. På den måde er der flere planer, man skal kunne arbejde på og være til på i det globale samfund. Men det er her på Nordals, jeg har rod – herfra min globale verden går”. “Jo mere grænseoverskridende samarbejde, vi får, jo mere vil vi knytte os til det sted,

hvor vi bor og finde egenart der. Gamle sønderjyske skikke vil blive genoplivet, og man vil dyrke sit særkende på egnen. Det vil ekskludere dem, der ikke bor i lokaliteten, og det ser jeg som noget godt. For at rumme det store, må vi have lov til også at lukke det ude fra det nære”. Den bedste grænseregion i Europa

“Vi skal sætte os som mål, at vi vil være den bedste grænseregion i Europa. Vi har forudsætningerne for at sige det. Vi har i vores grænseregion mere dialog, end de har andre steder. Vi har intet at skamme os over i forhold til andre. Vi har skabt fred og fordragelighed, og trods mentalitetsforskelle har vi ingen fjendtlig mentalitet. Organi-

»

satorisk er vi med Region SønderjyllandSchleswig kørt i stilling. Der er heller ikke mangel på penge. Kommer de rigtige projekter, kan vi finde midlerne. Det er heller ikke, fordi ideerne ikke er der, der er blot en række barrierer, der en tid endnu hindrer dem i at udfolde sig”. “Vi skal skabe grænseregionsiværksættere. Meget af arbejdet i grænseregionen er indtil nu blevet udtænkt og udført af centralt placerede personer og organisationer. Det har gjort det svært at motivere befolkningerne på begge sider af grænsen. Der er behov for mere borgerdeltagelse. Det vil skabe regional stolthed, og stolthed skaber tilhørsforhold, som er grobund for alt nyt”.

Det danske mindretal kan blive dem, der lukker det tyske samfund op for os danskere. Det er jo det, de kan, og de har her en kompetence, der kan gøre dem uundværlige, hvis de udnytter den. Grænsen nr. 5 oktober 2009

17


Folkeoplysning – fællesskabets og demokratiets kit Regeringen har nedsat et folkeoplysningsudvalg, der skal komme med forslag til folkeoplysningens fremtidige opgaver. Grænseforeningen, der går fra at være pengeindsamlende til at være folkeoplysende, er repræsenteret i udvalget ved generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. GRÆNSEN har bedt ham diskutere, hvilken rolle Grænseforeningen skal spille i folkeoplysningen.

!F+NUD %RIK4HERKELSENs)LLUSTRATION3CANPIX

Som det har været omtalt tidligere i GRÆNSEN, har regeringen nedsat et Folkeoplysningsudvalg. Når Grænseforeningen flytter tyngden i sit arbejde fra at være pengeindsamlende til at være folkeoplysende, er det naturligt, at vi også følger udviklingen i Folkeoplysningsudvalget tæt. Grænseforeningens store folkeoplysende arbejde udføres af de knap 100 lokalforeninger, som udgiver næsten lige så mange programmer med tilbud om foredrag, ture til Sydslesvig, feriebørnsarbejde, venskabsforbindelser m.v. Samtidig gøres der i hovedforeningen en stor oplysningsindsats for at synliggøre, at der eksisterer et dansk mindretal syd for grænsen. Det er af samme grund, Grænseforeningen for nogle år siden meldte sig ud af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) og ind i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). I opgavebeskrivelsen for Folkeoplysningsudvalget hedder det: “Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare

18

Grænsen nr. 5 oktober 2009

bliver passiv tilskuer, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Af regeringsgrundlaget “Mulighedernes samfund” fremgår af afsnittet “Demokratisk medborgerskab”, at regeringen vil styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund, og at regeringen bl.a. vil tage initiativ til at inddrage højskoler m.v. mere aktivt i undervisningsforløb om demokrati. Regeringen nedsætter på denne baggrund et Folkeoplysningsudvalg, der skal se på, hvordan folkeoplysningens samfundsmæssige betydning kan styrkes og synliggøres, så den tillige med foreningslivet i højere grad kan bidrage til sammenhængskraften og myndiggørelse af borgerne samt til uddannelse, integration, sundhed m.v.” I denne diskussion er det afgørende at blive enige om, hvad folkeoplysning overhovedet er. Er folkeoplysning kun ramme om deltagernes individuelle interesser, f.eks. i aftenskolen, idrætsklubben, højskolen eller foreningen? Eller ligger der i begrebet “folkeoplysning” en forventning om, at aktiviteten også rummer en vision om, at der eksisterer et fællesskab af individer, et samfund af borgere, et folk af danskere eller hvad vi nu vil kalde det. Når man læser opgavebeskrivelsen, er man ikke i tvivl om, at folkeoplysningen rummer en dobbelthed, hvor den både skal imødekomme individets ønsker og behov (f.eks. finere madlavning eller idræt), men samtidig styrke bevidstheden om et fællesskab. Der tales ud over de individuelle mål om “Danmark som et demokratisk samfund”, “folkeoplysningens samfundsmæssige betydning” og at “bidrage til sammenhængskraften” i samfundet. Det ligger også i selve begrebet “folke-oplysning”, hvor der tales om et folk, der betyder historisk, sprogligt, etnisk fællesskab. Folket har mistet sin uskyld

Grænseforeningen er en sand folkelig organisation helt ind i rødderne af, hvad folkelig

betyder. Foreningens medlemmer har ikke meldt sig ind for egen vindings skyld, men fordi de er dybt optaget af et folkeligt fællesskab med det danske mindretal i Sydslesvig og gerne vil formidle det til andre. Vores medlemmer betaler ikke kontingent for at få bedre kondition, lære engelsk, lave fin mad eller nå et højere kompetenceniveau. De er medlemmer, de er folkeoplysere, fordi de tror på dette grænseoverskridende fællesskab. Medlemmer af Grænseforeningen ved, fordi de kender det danske mindretal i Sydslesvig, at det folkelige fællesskab er langt mere mangfoldigt og rigt på nuancer end et rent sprogligt, historisk og etnisk fællesskab. Der er sydslesvigere på vej ind til kernen, og der er sydslesvigere på vej væk, ligesom de fleste sydslesvigere for det meste taler et andet sprog end dansk. Der kan i Sydslesvig endda være flere identiteter i spil – og alligevel føler vi et fællesskab og støtter uforbeholdent, at den danske stat hvert år sender 500 mio. kr. til mindretallet. Hvorfor fremhæve dette i sammenhæng med en ny folkeoplysningslov, der, som debatten udvikler sig, tilsyneladende mest handler om at give individet udfoldelsesmuligheder. Fordi folkeoplysning nødvendigvis også må have en ide om eller i det mindste diskutere, hvad fællesskabet er, og til den diskussion kan det danske mindretal i Sydslesvig give værdifuld inspiration. Folket er ikke, hvad folket var, og i Sydslesvig har vi i generationer anerkendt, at der kom mange nye til fra det tyske flertalssamfund, givet dem en god behandling i børnehaver, skoler og foreningsliv i håb om, at de var villige til at fortsætte rejsen. Det var de fleste heldigvis, for uden dem havde der ikke været et levedygtigt dansk mindretal i Sydslesvig. Det hedder på dansk integration, som også nævnes som en af de opgaver, folkeoplysningen bør bidrage til og styrke. Men


integration til hvad? Hvilket fællesskab? Hvad er visionen? Hvor skal vi hen? For demokratiets skyld

Den største bedrift over de sidste 150 års danmarkshistorie er, at det lykkedes at erobre og fastholde demokratiet. Det var en lang og sej kamp fra krigen i 1848-51 over 1864, opgøret med godsejervældet og parlamentarismens indførelse i 1901, valgret til kvinder i 1915, Genforeningen i 1920 og opgøret med nazismen i 1940’erne, hvor danskerne endte med at stå sammen om demokratiet. Klangbund for hele denne udvikling af demokratiet var en homogen nationalstat, hvor alle borgere inklusiv eliten nu talte samme sprog, nemlig dansk, som samtidig blev komplet i den forstand, at vi kunne tale sammen om alt væsentligt. I dag taler borgerne stadig dansk, men også mange andre sprog, samtidig med at engelsk indføres som koncernsprog i store virksomheder, bliver danske politikeres foretrukne sprog i EU og undervisningssprog på vore uddannelser, ligesom forskningsresultater næsten kun formidles på engelsk. Enhver kan se, hvad det betyder for demokratiet, når eliten i internationale sammenhænge udvikler et sprog, som ikke forstås af den almindelige dansker. Det er begyndelsen til det åndsmonopol, der gør bredden til almue, hvilket er det stik modsatte af den myndiggørelse af borgerne, som regeringen selv efterspørger i opgaveformuleringen til Folkeoplysningsudvalget. Grænseforeningen, der som formål også har at styrke og bevare dansk sprog og kultur, og som også i den diskussion kan hente væsentlig inspiration fra Sydslesvig, hvor dansk var sproget frem til begyndelsen af 1800-tallet, vil gerne bidrage til denne vigtige diskussion. Det kan vore lokalforeninger gøre ved at tage emnet op ved de mange møder, der holdes ude i landet. Men det forekommer

Grundtvig er folkeoplysningens ophavsmand. I 1839 skrev han sangen “Oplysning”. Sjette vers lyder: “Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet, den springer ud af folkedåd, og vokser som den vugges, den stråle i vort folkeråd, til aftenstjernen slukkes”.

meget kortsynet og helt urimeligt, hvis en ny folkeoplysningslov alene yder tilskud til oplysningsforbundenes kurser i finere madlavning og idrætsforeningernes fodboldtræning, mens det foreningsliv, som udtrykkeligt ønsker at diskutere fællesskabets fremtid, må klare sig selv. Tænk hvis partiforeningerne, der har til formål at diskutere fællesskabets fremtid i en enig partipolitisk ramme, blev underlagt samme målestok. De modtager i dag et tilskud på 3,75 pr. stemme til kommunalvalg, 6,00 kr. pr. stemme ved regionalrådsvalg og 26,50 kr. pr. stemme ved Folketingsvalg.

Det almindelige folkeoplysende foreningsliv må tænkes med i en ny folkeoplysningslov. Den samtale, der foregår ved vore arrangementer, er i det mindste ligeværdig med den samtale, der foregår på det støtteberettigede kursus i finere madlavning og til fodboldtræningen. Sand folkeoplysning er en samtale mellem mennesker, der vil fællesskabet, en samtale, der foregår i den brede befolkning og med en elite, som aldrig må glemme sin forpligtelse på bredden. Folkeoplysning er det kit, der holder sammen på fællesskabet og demokratiet – og som bør honoreres tilsvarende. Grænsen nr. 5 oktober 2009

19


Den glemte dagbog Forfatteren Uffe Stormgaard har netop udgivet novellesamlingen “PISA og 14 andre noveller”. To af novellerne udspiller sig i Sydslesvig. GRÆNSEN bringer den ene – en dagbogshistorie om en drengs oplevelser af forholdet mellem dansk og tysk i Flensborg i årene op til afstemningen i 1920. Grænselandet fremhæves i dag som en region, der er gået fra konflikt til fredelig sameksistens. Dagbogsoptegnelserne i novellen perspektiverer udviklingen. Af Uffe Stormgaard

Dagbøger og breve fundet på et loft eller i en kælder tror jeg ikke på. Lange passager fra påståede støvede, gulnede ark for at hjælpe handlingen videre eller afsløre personers sande karakter ser jeg kun som et ofte prøvet litterært trick for at skabe autenticitet og tidskolorit. For nemt.

20

Grænsen nr. 5 oktober 2009

Netop derfor er det vigtigt for mig at understrege, at min fars optegnelser ikke pludselig dukker op. De har altid været der, siden han som ung kandidat i 1942 fylder kladdehæftet med sin sirlige skrift. I mange år efter min fars død opbevarede min mor erindringerne i sit sybord. Jeg tror, at hun, når hun sad ved bordet tæt på

vinduet og stoppede strømper, lagde benklæder op eller riede, havde en bevidsthed om at være sin afdøde mand nær. Han lå i skuffen. Jeg har aldrig set hende læse i hæftet. Det var først, da hun kom på plejehjem, hvor der ikke var plads til sybordet, at hun fandt hæftet frem, godt gemt blandt sytråde, garnrester, knapper, nåle og slidbånd. Helt uden sentimentalitet gav hun mig hæftet. “Det skal du læse”, sagde hun. Ikke mere. Selv om der på første side står “Til min Dreng”, havde erindringerne været længe undervejs – i snart 60 år. Hun lagde kladdehæftet ned i en Nettopose. Allerede ude i bilen fiskede jeg det op af posen. Forsiden var grå med ganske få fedtpletter. “Erindringer fra min Drengetid” stod der printet med røde blokbogstaver.


Allerede i august 1914 udbrød Verdenssagde, hvor du dog ligner din far, blev jeg krigen! Den forvandlede alt og alle og satte rasende. Jeg ville ikke vide af ham. Under mine efterkrigsbesøg understre- Præg paa hele min Skoletid mere end noget gede mine bedsteforældre den selvfølge- andet, hvis jeg undtager Aarene før Afstemlighed, at vi var danske. Min farfar red sin ningen i 1920. Afstemningsaarene var uden Overdrikæphest, at Flensborg uretfærdigvis ikke kom til Danmark ved velse et Martyrium, som har sat dybe Spor i afstemningen i 1920. Jeg mig, og som jeg kun ugerne mindes og altid elskede min bedstefar, kun med Uhyggefornemmelse. Mon ikke men forstod ikke hans netop et Drengesind i 10-12-Aars-Alderen Min far døde, da jeg var otte år. raseri mod Christmas er særlig modtagelig for Forhaanelse, TilPludseligt og noget med krigen. Ikke Møller og alle de andre sidesættelse, selskabelig Boykot og aandedanske politikere, der lige Pinsler? Jeg tror i hvert fald aldrig, jeg noget forkert, men heller ikke noget efter krigen svigtede det glemme disse Aars Trængsler. Baggrunden med frihedskamp og sabotage og den sydslesvigske mindretal. for disse forfærdelige Oplevelser kan jeg slags. Men noget var galt. Han var Det var ikke min verden. næsten udelukkende finde i Aarene 1918tysker. Ikke rigtig tysker, for han talte Jeg ville ikke vide af, at 20’s nationale og politiske Begivenheder i min far havde gået i tysk min Fødeby Flensborg. Yderligere Bitterdansk og var dansk statsborger… skole, at onkel Heinrich hed skyldes ogsaa Undervisningssystemet og tante Elisabeth ikke – den Prøjser-Aand og militære Tone, der i forstod dansk. Det var disse Aar anvendtes af vore Lærere, der for ikke noget, der vedkom en stor Del var hjemvendte prøjsiske Offimine kammerater i sko- cerer, vandte til Krigens Raahed og Mangel paa Menneskelighed. Særlig min KlasselæJeg lagde bogen tilbage i plastikposen og len eller på vejen. rer Bruns var helt igennem modbydelig, Tysk skole – kunne man synke lavere? startede bilen. “Motivet til Nedskrivningen er hverken og jeg en kærkommen Skydeskive for hans Nærmest i distraktion lagde jeg den på mit arbejdsbord, arrangerede et par avisud- nogen Overbevisning hos mig om mine Ondskabsfuldheder. Grundlaget for mit klip, et chartek og to tidsskrifter henover, så Tankers Originalitet – for saa vidt som det Forhold til saavel Lærere som Kammerater meste af, hvad Mennesket tænker, er tænkt skal søges i de særlige Omstændigheder, der posens gule signalfarve blev skjult. Af og til, når jeg sad ved computeren og af et andet, og Paavirkning af andre Men- opstod, nemlig den dansk-tyske Nationalikom til at skubbe til en af de mange pa- neskers tilkendegivne Tanker sikkert uund- tets- og Afstemningskamp. Mit Hjem – ligesom de fleste andre Hjem pirstakke, kom posens gule farve til syne gaaelig – ej heller om deres store Betydning i Flensborg – havde før Krigen, ligesom og mindede mig om “erindringerne”, eller eller Værdi for andre.” En tung og ydmyg indhvad det nu var. Min far døde, da jeg var otte år. Pludseligt ledning. Han fortsætter: og noget med krigen. “Eller at vilde efterIkke noget forkert, men heller ikke noAfstemningsaarene var uden get med frihedskamp og sabotage og den ligne Forfattere eller Overdrivelse et Martyrium, som slags. Men noget var galt. Han var tysker. Skribenter, men kun for Ikke rigtig tysker, for han talte dansk og at fæstne Barndomserinhar sat dybe Spor i mig, og som var dansk statsborger og juridisk kandidat dringer, medens de staar jeg kun ugerne mindes og altid kun fra Københavns Universitet. Han var søn- særdeles friske i min med Uhyggefornemmelse. derjyde. Fra den forkerte side af grænsen. Erindring, og fordi jeg føler, at den for mig opFlensborg. Først efter min mors død, en regnfuld levede Sandhed, i denne weekend, hvor min kone var på kursus, og ganske vist subjektive jeg selv var i oprydningshumør, genfandt Form, bør videregives til jeg den gule pose, der havde bevæget sig mine Efterkommere og i under Krigen, nationalt set nærmest været fra papirstakken hen i bunden af bakken særdeleshed min lille Søn.” “En Foraarsdag i 1914 – det tyske Sko- indifferent, det nationale Spørgsmaal eksimed fagtidsskrifter og anden lejlighedsvis leaar begynder lige efter Paaske – vandrer sterede ikke for dem. Som tysk Statsborger læsning. Igen lod jeg mig dupere af skriften. Lod jeg med Fader ved Haanden, Rantzelen paa var man lænket til den tyske Stats Skæbne. øjet glide hen over de mange sider. Note- Ryggen og Skolehuen, en blaa Hue med Men da Soldaterne vendte hjem, lede og rede navneordene skrevet med store bog- Guldbaand paa gul Baggrund paa Hove- kede af Krigens Strabadser, forandredes det, den korte Vej fra Husumerstrasse 4 til Billedet helt. Revolutionen i Tyskland var staver og vilde og skulde. Det var så lidt, jeg kendte til min far. Når Skolen i Klostergang. Jeg var beklemt, ikke brudt ud – Soldaterne marcherede to og to med ladte Geværer gennem Flensborgs Gamine bedsteforældre, venner og familie mindst ved de mange nye Drengeansigter. Over 100 sider med en kalligrafi, som var det skrivemaskinebogstaver. De tuschtegnede bogstaver stod strunke og holdt retning og linje. Af og til understregninger med rødt og blåt. Imponerende letlæseligt, enkelt og klart i sin ydre form.

»

«

Grænsen nr. 5 oktober 2009

21


Og Klø fik jeg mange af. Kammerater var jeg Brevet. Bruns lød højligen forbavset, det betydelig stærkere end jeg – især en Bon- kendte han ikke noget til – men henvendt til desøn fra Angeln, Redlefsen, havde uhyre Klassen vilde han gerne sige, at ingen Dreng Kræfter. En Dag var det fregnede Mul- havde at forulempe mig mere. Korrekt opler fra Mathildegade, der gik løs paa mig, førte han sig, men enhver Dreng kunne som jeg ellers havde det godt med, men de høre, at han kun nødtvungent kom med andre havde hidset ham. Jeg blev saa for- sine Udtalelser, og hvor hans Sympati laa. I bitret, at mine Kræfter Frikvartererne hviskede og tiskede Drengevoksede, og jeg gav ham ne indbyrdes. Der var oplagt noget i gærde. nogle Klø. Yndet var det Jeg lod som ingenting og passede mig selv ogsaa at give mig “Schin- den Dag uden at blive forulempet. Alene ken-kloppen” – mit Ho- det virkede foruroligende og saa fremmed Klaus Sommer havde ladet en Liste gaa ved blev holdt nede i en paa mig. Den næste Dag saa jeg et Glimt rundt …“Du bist im Klassenverschiss” … andens sammenlagte af en Liste, der vandrede rundt. Heller ikke Jeg var stemplet som en Paria, behandlet Hænder, og saa var der den Dag blev jeg forulempet, man lod mig som en Spedalsk, anset for smudsigere frie slag paa min Bagdel. gaa mine egne Veje. Der var ganske vist inEfter Slaget skulde jeg end det Skidt, man træder paa udpege, hvem der havde – et Menneske udstødt af sit Samfund, slaaet – lykkedes det ikke, hjemløs. maatte jeg atter bøje Hovedet. Og hvor blev der slaaet til – Taarerne stod mig ofte i Øjnene efter et særlig vellykket slag, og han saa, hvor haardt der var brug for alle ofte blev Virkningen forstærket, ved at en danske Kræfter, og stillede sig fuldt og helt Kniv, en Nøgle eller en Pung blev holdt i til Danskhedens Disposition. Utrættelig Haanden. Frikvartererne blev de værste. Jeg deltog han i den lange Afstemningskamp kunne faktisk ikke vise mig, uden at de var – blev Formand for et af Distrikterne, efter mig. Til sidst løb jeg grædende hen skrev Artikler og Digte til Bladene, ledede til Læreren og bad om Beskyttelse. Men at Valgmøderne, samlede Underskrifter, var sladre er den største Synd, en Skoledreng Opsynsmand ved Demonstrationerne osv. kan begaa. Ogsaa paa Hjemturen lurede Min Fader kunne ikke fordrage de lunkne de efter mig, haanede mig og kastede et og feje, der ikke vovede offentligt at beken- eller andet Skyts efter mig, “Speckdäne”, de deres Danskhed – og samme Afsky fik “Verrater”, Bangebuks. Tasken slaaet ud af jeg for dem. Enhver maatte og skulde se, at Haanden, Huen revet af. jeg var dansk. Der gik heller ikke lang tid, Efterhaanden foretrak før de i Skolen var klar over min Danskhed. jeg at gaa Omveje for at undgaa mine Forfølgere. Og Spillet kunne begynde. Det allerværste foreAllerede ret tidligt blev det almindeligt, En dag var en dansk Plakat klæbet at man bar smaa Silkeflag for at tilkende- stod imidlertid endnu. op paa Skolemuren: “Mor, stem dansk” give sit tyske Sindelag. Jeg var ikke sen til De evindelige Forfølgel– den sad for højt til, at de kunne rive en Morgen at møde op med et lille Dan- ser og Klø gjorde mig nebrogsflag i Tøjopslaget. Harmen var u- mør. Jeg fortalte ikke den ned. I stedet kastede de Jord og maadelig, og allerede i første Frikvarter var gerne hjemme om ForMudder paa den. Jeg kunne ikke andet mit Flag revet af Opslaget – og et Slagsmaal følgelserne – min Moder end gaa løs paa dem – det blev den sidste udviklede sig i Skolegaarden, hvor hele var i forvejen betænkelig gang Klø, jeg fik paa selve Skolen. Skolen deltog som Tilskuer. Officielt var ved min Faders aabenlySlagsmaal forbudte, men den opsynsha- se og paagaaende Danskvende Lærer tog det altid med Ro, og det hed. Men en Dag kunne varede et godt stykke Tid, inden han skilte jeg ikke mere. Og jeg bad de stridende, der til gengæld fik en dund- min Fader skrive et Brev til Hr. Bruns. Havde jeg dog aldrig gjort det. gen, der henvendte sig til mig. Og nu opdarende Lussing, der altid sad. Slagsmaalet blev indledning til en daglig Jeg vidste faktisk ikke rigtig, om jeg skulde gede jeg efterhaanden, at man ikke svarede Omgang Klø. Og det var let at finde en An- aflevere Brevet til Bruns. Men netop den mig, naar jeg henvendte mig, og at min Siledning. “Speckdäne” og “Speck”, og reage- Dag blev der spændt Ben for mig med ef- demand var flyttet væk fra mig. Indbyrdes rede jeg paa det, var Anledningen fundet. terfølende Knubs og Puffen. Saa afleverede dem imellem var intet forandret, kun opder, Kokarder og Skulderstropper var revet af. Revolutionen mod de tilvante nationale Tilstande, imod den tillærte Historieopfattelse. Flensborgs Danskhed var ved at vaagne fra sin lange Søvn. Min Fader blev sig hurtigt, efter at være blevet hjemsendt, sin Danskhed og sit danske Blod bevidst –

»

«

22

Grænsen nr. 5 oktober 2009


hørte al Samtale, naar jeg nærmede mig. Jeg henvendte mig til Hans Freytag – vi havde paabegyndt Skolen samme dag, og hos ham havde jeg hvert Aar været til Fødselsdag, og han havde heller aldrig i de forløbne fem Aar, i mindste Maade, forfulgt mig – og spurgte, hvad der var paa Færde. Jeg maatte spørge to Gange, og saa sagde han, at Klaus Sommer havde ladet en Liste gaa rundt, og at han ikke maatte tale med mig, for “Du bist im Klassenverschiss”. Jeg havde kun en Anelse om Følgerne, først gennem de næste to lange Aars Forløb gik det op for mig. Klassenverschiss er – gennemført paa den ubønhørlige og konsekvente Maade – det værste Torturinstrument over for en dreng. Jeg var stemplet som en Paria, behandlet som en Spedalsk, anset for smudsigere end det Skidt, man træder paa – et Menneske udstødt af sit Samfund, hjemløs. Den Dag i Dag imponerer det mig, at en Flok Drenge i 10-11-Aars-Alderen forstaar at anvende et saadant Middel – vel at mærke ikke i et Par Dage, en Uge eller i en Maaned, men i over et Aar, hver eneste Dag. Mon andre Drenge, der fra de kunde begynde at gaa er blevet opflasket med prøjsisk Disciplin, kunne gennemføre en saa lang aandelig Boycut? For mig blev det en uafbrudt række af Lidelser, Undseelighed, Saarethed og Længsel efter at leve, som andre Drenge gør. Den første Tid var den værste – jeg hadede Frikvartererne mere end nogensinde. Stillede jeg mig hen i Nærhed af nogen, rykkede han omgaaende væk. Ofte forsøgte jeg at blive i Klassen – men i Reglen smed Læreren mig ud. Kuet fik de mig aldrig. Jeg vidste, at jeg var dansk, at jeg havde Ret til at være det, og at Oprejsningens Dag vilde komme, naar Flensborg blev dansk. Desuden saa jeg jo, at det ikke gik synderlig bedre for de Voksne. Mine Forældres gamle, tyske Venner havde brudt fuldstændig med dem. Den ene Dag sneg sig af sted som den anden – altid længtes jeg efter sidste Time og efter at komme hjem til mine Frimærker. En dag var en dansk Plakat klæbet op paa Skolemuren: “Mor, stem dansk” – den sad for højt til, at de kunne rive den ned. I stedet kastede de Jord og Mudder paa den. Jeg kunne ikke andet end gaa løs paa dem – det blev den sidste gang Klø, jeg fik paa selve Skolen. I disse Aar udviklede der sig i mig et Had og Uforsonelighed imod Tyskeren som vores nationale modstander. Jeg har lært Ty-

Uffe Stormgaards familie stammer fra Flensborg, og – som det fremgår af novellen “Den glemte dagbog” – en dansksindet familie, der, før afstemningen i 1920, måtte gå så grueligt meget igennem og under anden verdenskrig fik grænsekonflikten tæt på deres familieliv. Novellen stammer fra novellesamlingen “PISA og 14 andre noveller”, der netop er udkommet.

skeren at kende paa min egen Krop – jeg har følt hans Umenneskelighed og tyranniske Fremfærd – jeg hverken kan eller vil glemme det, saa længe jeg lever. Paa Gaden eller i en Butik har jeg mange Aar efter truffet en af de tidligere Plage-Aander, set et genkendende blik i hans Øjne – og vendt Ryggen til, selv om jeg mestens havde lyst til at plante min Knytnæve i det forhadte Fjæs. Men Opdragelsen sejre over Naturen,

mærkeligt nok, for alle de Spytklatter, de dengang har sat paa mig, skulde vel den bedste Opdragelse ikke kunne fjerne.” Jeg sænker stilehæftet. Det er blevet halvmørkt udenfor. Jeg går rundt i stuen for at tænde lamperne. Mærker, at øjnene er fugtige. “… i særdeleshed til min lille Dreng”, skrev han for mere end 60 år siden. Tysker, sønderjyde, mere ægte dansk end alle dem, der svælger i storkereder og danske flag. Hvorfor skulle min fars bog ligge i sybordet og på mit arbejdsbord i så lang tid? Skammede vi os over at konfronteres med hans lidelser? Måske. Til gengæld glæder jeg mig til at lade mine børn og børnebørn læse erindringerne.

Uffe Stormgaard (f. 1936) er jurist og har en lang karriere bag sig i Kulturministeriet, EU kommissionen i Bruxelles, Danmarks Radio og Aktuelt – og senest kommunaldirektør i Ballerup. Uffe Stormgaard er forfatter til en række bøger bl.a. tre romaner, en børnebog og en række essays og noveller. “Den glemte dagbog” stammer fra novellesamlingen “PISA og 14 andre noveller”, der netop er udkommet. Uffe Stormgaards familie stammer fra Flensborg, og – som det fremgår af novellen ’Den glemte dagbog’ – en dansksindet familie, der, før afstemningen i 1920, måtte gå så grueligt meget igennem og under anden verdenskrig fik grænsekonflikten tæt på deres familieliv. Forfatteren besøgte som barn ofte efterkrigstidens Flensborg, hvor hans bedsteforældre boede. De var begge mere danske end de danske, men forblev tyske statsborgere. Faren, der i sin dagbog skriver om sin skoletid er for længst afdød. Han fik dansk statsborgerskab i midten af 1930’erne og bosatte sig i København. Uffe Stormgaard: PISA og 14 andre noveller, 148 sider. Forlaget Septimus. 198 kr.

Grænsen nr. 5 oktober 2009

23


GRENZEN – en sang fra grænselandet Teatret Mungo Park synger om Danmark mellem 1864 og i dag med et drama spillet fra kanten af den dansk-tyske grænse. Teaterstykket Grenzen havde premiere i Kolding den 1. oktober. !F%RIK,INDS’s&OTO0ALLE0ETER3KOV

Nogen vil flytte grænsen. Imens drømmer jægeren om lykken under 1. Verdenskrig, soldaten jagter kærligheden efter slaget ved Dybbøl, og gartneren ser sit snit til at score kassen i dagens Danmark. De tørner sammen i et mystisk grænseland, hvor mennesker prøver at nå hinanden i adskilte verdner. Spørgsmålet er nemlig: Hvor grænsen går? GRENZEN udspiller sig i tidsrummet mellem Slaget ved Dybbøl og dagens Danmark som en sjov og sørgelig historie om grænser og umulig kærlighed. Episoder og skæbner fletter sig sammen og kaster et nyt perspektiv på vores muligheder og begrænsninger som mennesker og nation. Lyden af Danmark trænger sig også på med en række nye fortolkninger af sange fra den danske højskolesangbog. Hvor går grænsen?

Mungo Park Koldings nye forestilling tager udgangspunkt i den dansk-tyske grænse, men udspiller sig i et forvrænget grænseland grænsende til det groteske. Idéen er at snige sig ind på danskheden gennem bagdøren. “Vi prøver at perspektivere den danske nation ved at tviste eller fordreje virkeligheden i forestillingen. Vi tager udgangspunkt i en konkret virkelighed og i konkrete aktuelle problemstillinger, der omhandler aktuelle grænsespørgsmål: dansk nationalitet, territorium, krige, flygtninge, indvandrere, at være dansk, de fremmede, osv. Alt i stykket linker til konkrete hændelser. Men forestillingen har sit eget univers langt fra virkeligheden. På den måde kan vi tegne et tidsbillede af det land, vi bor i. Man kunne sige, at vi laver en allegori. Handlingen i stykket kan forstås som billeder på konkrete begivenheder, der alle har noget med grænser at gøre. Ligesom Orwells “Kammerat Napoleon” er en allegori over det totali-

24

Grænsen nr. 5 oktober 2009

bryder sammen og millioner af flygtninge vælter ind over landet. Hvad vil der så ske? Ville vi kunne rumme det grænseløse? lyder det spørgende fra Moqi Simon Trolin. Den danske på den anden side af grænsen

tære styre er vores forestilling en allegori over nationalstatens grænseproblematik”, udtaler Moqi Simon Trolin, der er direktør på Mungo Park og har stået for idé og iscenesættelse af stykket. Grænser og begrænsninger

En af de grænser, stykket handler om, er grænsen mellem mennesker. “Stykket handler i bund og grund om umulig kærlighed. Handlingen udspiller sig i og omkring en masse kropumulige kærlighedsrelationer. Stykket er befolket af karakterer, der ikke kan nå hinanden, fordi forskellige grænser er kilet ind imellem dem. Både fysiske og psykiske grænser. Vi undersøger, hvordan grænser, vi selv har skabt, skaber begrænsninger mellem mennesker”, siger Moqi Simon Trolin. Grænsen står dog ikke for skud i forestillingen. Det er både nødvendigt og problematisk at sætte grænser. “Hvis der er en morale i stykket, så er det, at vi hverken kan leve med eller uden grænser. Grænsen er et paradoks. På den ene side, så er den med til at adskille mennesker – sætte skel mellem os og de andre. En grænse skaber jo altid en forskel. På den anden side har vi brug for grænser for at kunne navigere i verden. Uden grænser ville mennesket gå amok. For det første ville vi ikke have nogen identitet. For det andet ville alt være tilladt. Uden grænser er vi mennesker sårbare”, lyder det fra Moqi Simon Trolin. “Spørgsmålet er nemlig, hvor åbne vi mennesker kan være for ikke at ødelægge os selv. Hvad sker der, hvis vi ikke har grænser? Dansk Folkeparti repræsenterer en klassisk konservativ idé om, at grænser skal være lukkede. Men hypotetisk set. Tænk, hvis nu grænsen

Grenzen er et musik-teaterstykke, og også musikalsk undersøger forestillingen grænsen for det danske. “Vi har taget en bunke af populære sange fra den danske højskolesangbog og givet dem en makeover. “I Danmark er jeg født” og “Danmark for folket” er to af sangene, man kan høre i sigøjnerversioner og Balkanklæder med harmonika, cello, blæsere og strygere og fuld ramasjang. Det er lyden af Danmark. Men spørgsmålet er, hvordan landet lyder, når man afspiller det på den anden side af grænsen”, slutter Moqi Simon Trolin.

Fakta Idé og Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Scenografi: Helle Damgård Musikalsk arrangement: Jeanett Albeck Lysdesign: Antonio Rodriguez Andersen Medvirkende: Iben Dorner, Jesper Riefenstahl, Christine Sønderris, Morten Brovn, Rebekka Owe Spillested: Mungo Park, Fredericiagade 1, 6000 Kolding Spilleperiode: 1. oktober-7. november 2009 Spilletider: torsdag-fredag kl. 20 og lørdag kl. 17 Billetpriser: voksen: 125 kr. Studerende 75 kr. Billetbestilling på tlf. 70 20 20 96 og www.mungoparkkolding.dk Stykket spilles på Mungo Park i Allerød fra 12.-21. november


Kort nyt Redigeret af Erik Lindsø

Foto: Scanpix

DET DANSKE MINDRETALS BEDSTE VALG

Anke Spoorendonk blev for fjerde gang valgt til Landdagen i Kiel, og SSW opnåde sit bedste valg nogensinde.

Ved det tyske valg den 27. september opnåede SSW, det danske mindretals parti, sit bedste valg nogensinde og fordoblede sine mandater i Landdagen i Kiel fra to til fire. Jydske Vetskysten skrev 29. september: Det lykkedes altså for Anke Spoorendonk at bryde igen-

nem skyggen fra Merkel-valget, og for fjerde gang blev hun valgt til Landdagen i Kiel. Også for friseren Lars Harms var der tale om endnu et genvalg, mens Flensborg-advokaten Silke Hinrichsen vender tilbage til parlamentet efter at have mistet sit mandat ved det forrige valg. Kvartetten fuldendes så af den parlamentsdebuterende partiformand, Flemming Meyer. Dermed er der altså tale om en fordobling af mandattallet for SSW, og for det danske mindretal er der tale om noget nær et drømmeresultat. Som på landsplan står delstaten også til at få en sort-gul regering, hvor CDUéren Peter Harry Carstensen kan fortsætte som Slesvig-Holstens ministerpræsident i et samspil med de frie liberale, FDP. Med et plus på tre mandater til CDU og FDP bliver SSW ikke tungen på vægtskålen, og det kan vise sig at blive en stor fordel for det danske mindretalsparti. Blandt andre har både Spoorendonk og Meyer slået på, at det parlamentariske arbejde i Landdagen er lige så vigtigt som det at sidde i en regering, og med fire medlemmer får SSW virkelig nu mulighed for at høvle endnu nogle knaster af flertallets mindretalspolitik i nabostaten.

KNAP SÅ BLANK EN BLANKOCHECK TIL SYDSLESVIG Kristeligt Dagblad havde den 26. september den nye lov om tilskud til Sydslesvig til indgående behandling. En række personer bragte synspunkter til torvs. Undervisningsminister Bertel Haarder: “Det er med god grund, at Rigsrevisionen har udtrykt sin undren over den hidtidige ordning. Med den nye lov imødekommer vi kritikken uden at svække den særlige ordning, der gælder for det danske arbejde i Sydslesvig (…) Vi går ud fra, at foreningerne kan finde ud af, hvordan man gør det bedst for Sydslesvig, så man ikke konkurrerer, men hjælper hinanden”. Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner: “Det er et fremskridt, at vi ikke længere bare er en sidebemærkning i finansloven. Og det er meget vigtigt for os, at loven fastholder, at det er Folketingets politikere, der tager ansvar for pengene og dermed fastholder forbindelsen til mindretallet”, siger han med henvisning til, at et tværpolitisk udvalg med repræsentanter for Folketingets seks største partier også i fremtiden skal føre budgetforhandlingerne med mindretallet. Direktør Anders Molt Ipsen fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig: “Vi må alle leve med, at vi får et eftersyn, og vi tager loven til os. Jeg mener, at det er en positiv

udvikling, at man laver en lov om, hvad formålet og baggrunden er for støtten. Dermed bliver det arbejde, der udføres, også mere synligt og bedre forankret i den danske bevidsthed”. Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen: “I Sydslesvig er der tale om et mindretal på luksusklasse. Vi bør være stolte af det politiske tillidsforhold, men på baggrund af rigsrevisionsrapporten er der ingen tvivl om, at der trængtes til en strammere procedure”, siger Finn Slumstrup, der øjner en mulighed for at få andel i nogle af pengene til en øget folkeoplysende indsats om Sydslesvig – nord for grænsen: “Det er stadigvæk en velbevaret hemmelighed, at det danske mindretal eksisterer, og hvorfor Danmark giver en halv milliard kroner om året til formålet. Det ville vi gerne have mulighed for at fortælle mere om”. Axel Johnsen, historiker og ph.d. i grænselandsforhold: “Idéen med støtten er ikke bare at drive skoler og foreninger, men at danskheden skal holdes i live. Man gør sig det måske ikke klart, men der er et stort gennemtræk af mennesker i det danske mindretal. Nogle børn går i dansk skole, men fortsætter så på en tysk uddannelse, og det danske glider i baggrunden. En sådan afvandring nødven-

diggør en tilvandring, hvis det danske mindretal ikke skal dø ud. Og at hverve tyskere til danske skoler og dansk kultur kræver et kapacitetsoverskud” Inge Adriansen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot: “For at forstå den danske blankocheck til Sydslesvig må man gå tilbage til 1920, da en folkeafstemning afgjorde grænsen mellem Danmark og Tyskland. De danske, der endte syd for grænsen, fik af daværende statsminister Niels Neergaard (V) at vide, at de ikke ville blive glemt. Den økonomiske støtte blev set som en folkelig forpligtelse. Sydslesvig var Danmarks forhave. Hvis mindretallet forsvandt, ville presset på Danmarks grænse øges (…) Det danske og det tyske mindretals situation er helt enestående. Det er en mindretalssituation, som ikke handler om etnicitet og mere handler om sindelag end sprog. Støtten til Sydslesvig kan lyde som mange penge og som nationalromantik. Men i en situation, hvor hver syvende borger i Europa tilhører et nationalt mindretal, fungerer den slesvigske model som et godt eksempel på, at man ved at behandle mindretallene godt kan hindre konflikter og modvirke, at mindretallene stiller krav”. Grænsen nr. 5 oktober 2009

25


Kort nyt

GIV OS FRISINDET TILBAGE

FRIHED, FACEBOOK OG FÆLLESSKABER Under denne overskrift skriver Mette Bock, direktør for DR Programproduktion, en kronik om de folkelige foreningers krise. Berlingske Tidende den 26. september. Spørgsmålet er, om det individualiserede menneske svigter de traditionelle fællesskaber, fordi de føles snærende og fastlåste, og fordi de føles som et valg, der binder, snarere end frigør? Eller om det er de folkelige institutioner, der svigter det moderne menneske, ved ikke at mestre den kunst, det er at møde menneskene dér, hvor de er, uden at sætte meningen over styr i populistiske tiltag, markedsføring og salg af en vare uden kant, indhold og tydelig mening? Svaret er, at det er de folkelige institutioner, ikke det moderne menneske, der svigter. Det er godt at have valgmuligheder, og dem skal vi ikke begrænse. Men der er mange tegn på, at mennesket fortsat søger fællesskaber dér, hvor de giver mening og berigelse. Hvorfor mon de unge strømmer til efterskolerne som aldrig før? Det ene år efter det andet sætter skolerne rekord, og hverken ryge- eller drikkeforbud, krav om fællessang, historiefortælling, indsats i køkkenregionerne eller andre uhyrligheder skræmmer dem. Et andet eksempel er Facebook, et fællesskab, der i sin indgang er virtuelt, og alligevel levende og nærværende. Væksten er eksplosiv. Ikke blot i Danmark, ikke blot hos de unge, men på tværs af generationer, geografi og grænser. Venskaber og fællesskaber opdages og genopdages, udvikles og realiseres. Heller ikke Foreningsdanmark ser ud til at være specielt nødlidende. Javel, der er flest gråhårede til foredragsaftnerne, men har der ikke altid været det? De yngre danner egne foreninger, blot på nye måder og

26

Grænsen nr. 5 oktober 2009

om andre emner og interesser end deres forældre. Vi finder med andre ord – nu som altid – energi og glæde i mødet med andre. Mennesket har ikke godt af at være alene, påpegede Grundtvig, på linje med en perlerække af historiens store filosoffer. Det frisatte menneske risikerer at blive så frit i luften svævende, at rodløshed og ensomhed stikker sin iskolde snude frem. De folkelige institutioner var i deres barndom og storhedstid på én gang oplysende, dannende -og frigørende. De skabte viden og vækst for samfundet – og øgede valgmulighederne for det enkelte menneske. De magtede at kombinere fællesskabets og det enkelte menneskes behov, og deri ligger nøglen til at forstå institutionernes enorme succes – og aktuelle svækkelse. Det er den tydelige kobling mellem samfundets og det enkelte menneskes behov, de folkelige institutioner har glemt. Meningen er blevet dunkel. Derfor risikerer de at blive blodfattige og farveløse, for hvad vil de egentlig? Hvad har institutionerne på hjerte? Hvilket fællesskab er det, de tilbyder? Hvor er engagementet og hjerteblodet, der får os til at indse, at her er der for alvor noget interessant på spil? Man kan godt være imødekommende og stille krav på samme tid. Man kan møde menneskene, hvor de er, uden at løbe efter dem i misforstået følgagtighed. Det gælder folkeskolen, folkekirken, folkebiblioteket, folkebladene, folkestyret – og såmænd også Danmarks Radio, der som public service-institution bogstavelig talt forventes at stå i folkets tjeneste. De folkelige institutioner skal huske at fortælle, hvad de har på hjerte og hvilken mening, der er med dem. Med passion, engagement – og risiko for kritik.

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

Mark Zuckerberg lancerede Facebook i februar 2004 som et socialt netværk. I 2008 havde Facebook 132 mio. brugere.

Eyvind Vesselbo, MF, medlem af Kulturudvalget (V) skriver i i Berlingske Tidende 13. september bl.a.: I forbindelse med debatten om kulturkampen inddrages ofte danskheden som et element. Danskheden og den danske identitet hører meget tæt sammen med den danske kultur og det, der sker i det danske kulturliv. Alle de danske kulturelementer har på hver sin måde en betydning for danskheden. Teatrene, filmen, kulturarven, musikken, arkitekturen, TV, radio, mv. Alle kunstarterne giver deres bidrag. Kulturen har det på samme måde som danskheden, fordi de to ting hænger sammen. Den er åben over for nytænkning og nye strømninger. Det er det, der er hele kulturens og kunstens væsen. At skabe nye måder at opleve, tænke og udtrykke sig på. Det kan ikke gøres i et snævert, begrænsende, indelukket samfund. Her er der brug for frihed, frisind, åbenhed, også ud til den store verden. (…) I kulturkampen skal danskheden bruges positivt, og ikke alene som et negativt våben i værdikampen med det formål at lægge afstand til alt det, der ikke er dansk. Ved at bruge danskheden som et negativt våben i kultur- og værdikampen gør man det danske samfund mindre. Det skal kulturkampen forhindre. Den skal give os frisindet tilbage.

Eyvind Vesselboe: “Ved at bruge danskheden som et negativt våben i kulturog værdikampen gør man det danske samfund mindre. Det skal kulturkampen forhindre.


EMIL NOLDE – GRÆNSELAND MELLEM ’OS’ OG ’DE ANDRE’ På Kunsten i Aalborg kan man frem til 3. januar se udstillingen “Emil Nolde og Danmark”. Udstillingen viser ikke alene kunst af en dansktysk grænselandskunstner. Den pointerer det højaktuelle politiske grænseland mellem ‘ os’ og ‘ de andre’, som er blevet aktuelt efter 11. september 2001, mener kunsthistoriker Hans Jørgen Bonnichsen – der tilfældigvis også er tidligere PET-chef. Bonnichsen har skrevet om splittelsen mellem to kulturer hos den dansktyske grænselandskunstner. Udstillingen er blevet til på baggrund af ny forskning i Emil Noldes forhold til Danmark og grænselandet. Politiken 21. september: Efter 11. september 2001 har vi nemlig ifølge Bonnichsen befundet os i en “agitatorisk værdikamp”, der foreløbig har kostet os den vestlige verdens største nådegave: tvivlen. “Tvivlen råder ikke mere. Med 11. september og terrorfrygten er den manet i jorden. I det øjeblik man tillader sig at diskutere, om vi håndterer en sag fornuftigt og seriøst, er der straks nogen, der trækker frygtens trumfkort og siger: Vil du da hellere have terror og overvågning? Nej, jeg vil ingen af delene. Jeg vil bevare evnen til at stille spørgsmål (…) det er jo fuldstændig ødelæggende, hvis man ikke kan stille spørgsmål. Vi er endt med at dele alt op i sort og hvidt, men hvis vi ikke tør se tingene fra flere sider, mister vi den mulighed for udvikling, der ligger i at møde verden med åbenhed. Det, synes jeg, Nolde-udstillingen kan få os til at reflektere over: Følger man hans kunstneriske udvikling ser man jo, at tvivlen er hans store kunstneriske drivkraft”, mener Bonnichsen. Nolde kan være med til at sætte en dagsorden i forhold til det politiske klima, vi står i, mener han – “tvivl er det modsatte af fundamentalisme”. Emil Nolde kaldes, som Bonnichsen pointerer i kataloget til den aktuelle udstilling, “tysker alle andre steder end i Danmark”, hvor han ses som dansk-tysk. Folkeafstemningen i 1920 rykkede

kunstneren nogle kilometer ind i Danmark, og Nolde er tydeligvis præget af begge kulturer, understreger Bonnichsen, hvis egne tre fornavne, Hans, Jørgen og Christian, dagligt minder ham om tre farbrødre, der døde i fransk fangelejr i Første Verdenskrig under “kampen for en sag, de ikke følte sig som en del af ”. “Jeg er selv splittet og søger efter det bedste fra hver af de to kulturer. Det gjorde også Nolde, og sådan tror jeg, at alle med to baggrunde har det. Når grænserne flytter sig i forhold til en selv, eller når man selv flytter sig i forhold til grænsen, får man det dobbelte tilhørsforhold med sig. Og for at citere Emil Nolde kan det være ganske ejendommeligt og ikke altid lige lykkeligt”. Det dobbelte eller manglende tilhørsforhold kan både være en gave og en forbandelse, siger Bonnichsen og peger på, hvornår splittelsen bliver en forbandelse: “Det gør den i det øjeblik, man gør konfrontation til politisk dagsorden og ikke før. Nolde gik ikke i sit hverdagsliv op i, om han var tysker eller dansker. Det brænder først på, når man indleder en politisk agitatorisk værdikamp, hvor man ekskluderer ‘det anderledes’ i stedet for at inkludere, sådan som Nolde oplevede under Anden Verdenskrig. Og sådan som vi i allerhøjeste grad oplever det i dag”, siger Hans Jørgen Bonnichsen. Han understreger selv, at han “trækker linjer op til nutiden” og den vestlige verdens “ekskluderende” attitude over for indvandrere, flygtninge og ‘fremmede’. Efter terrorangrebene i New York for otte år siden har den tidligere PET-chef registreret en stadig hårdere optrukket værdikamp med en “voldsom markering” af sort og hvidt: “Præcis i sådan en situation med skarp ‘os og dem’-retorik er det, at tendensen skabes til et klima af frygt og had, men forhindrer man sig selv i at åbne sig for verden, går man glip af et værdifuldt præg. Emil Nolde kan minde os om den faldgrube i kraft af at han selv blev udsat for eksklusion”, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

EN RETTELSE

EN RETTELSE

I interviewet i forrige nummer af Grænsen lader Erik Lindsø mig slutte med at ønske grænsen ved Ejderen, idet han citerer mig for at svare ja på spørgsmålet om grænsen skal flyttes til Ejderen. Sandheden er, at jeg her taler om genforeningshåbet og understreger netop håbet, men at jeg om grænsens placering svarede Erik Lindsø: “Grænsen skal afgøres af den nationale selvbestemmelsesret”. Dette sidste er det afgørende, hvorfor en grænseforenings egentlige arbejde er så betydningsfuldt. Søren Krarup.

I det seneste nummer af Grænsen er der en anmeldelse af bogen “Danskere i krig”. Der står deri, at Hans Fenger kæmpede som SS Befalingsmand. Det er ikke korrekt. Hans Fenger stak af fra den danske hær for at melde sig som frivillig i den finske vinterkrig (1939-41). Det fremgår iøvrigt også, at der under retsopgøret blev skelnet mellem dem der i forsættelseskrigen 1941-44 kæmpede for Finland mod USSR og dem der kæmpede for Nazi-Tyskland mod USSR. Førstnævnte dømtes ikke. Desuden var de Finlandsfrivillige ikke nødvendigvis nazister. Jakob Buhl, Marstal.

Søren Krarups rettelse er til GRÆNSEN nr. 4, side 11, tredje spalter nederst. SK har interviewet til gennemlæsning og har kun få kommentarer. Bl.a. vil han have tilføjet sætningen “Grænsen skal afgøres af den nationale selvbestemmelsesret”. Sætningen er tilføjet. – Interviewet blev optaget på diktafon. Hvor SK taler om genforeningshåbet, lyder spørgsmål og svar ordret således: Spørgsmål: Betyder det, at grænsen skal gå ved Ejderen? Svar: Ja, ved Ejderen. I hvert fald sådan, at de danske har mulighed for at komme med til deres eget land. Det er da klart, at et hvert mindretal lever i et genforeningshåb, ellers er det tomt, ellers er det bare pædagogsnak. Red.

Redaktionen takker for korrektionen og beklager forskrivelsen.

Grænsen nr. 5 oktober 2009

27


Stort tillykke til SSW – sejren forpligter

28

Grænsen nr. 5 oktober 2009

Holsten og Region Syddanmark udarbejder strategier for “Fra grænse- til vækstregion” med det formål at “profilere regionens styrkepositioner, “unikhed” og attraktivitet med særligt fokus på at fremme investeringer i området”, så leder man også forgæves efter ordet “mindretal”. Mindretallets interesse må også være at profilere regionens styrkepositioner og attraktivitet, ikke mindst fordi mindretallet selv er noget af det mest unikke i området, og det endda i en sådan grad, at den tyske flertalsbefolkning stemmer for partiet. Mindretallets interesse må også i høj grad være at fremme investeringer i området og dermed styrke indsatsen for at fastholde de unge i hjemstavnen. Det ved SSW godt. Med den styrkede position i landdagen kan SSW nu langt kraftigere understøtte dette regionale arbejde, hvor mindretallet sagtens kan både bevare og styrke sit nationale ståsted, samtidig med at det samarbejder, bygger bro og nyttiggør sit kendskab til både dansk og tysk sprog og kultur.

»

Men fire mandater i Landdagen og betydelig øget indflydelse forpligter også. Når Region Syddanmark og regeringen i Slesvig-Holsten udarbejder en årsplan for samarbejdet i 200910, er det påfaldende, at ordet “mindretal” ikke eksisterer i teksten. Mindretallene indgår ikke i overvejelserne.

Foto: Bardur Eklund

Den 27. september var der forbundsdagsvalg i Tyskland, og samme dag landdagsvalg i Slesvig-Holsten, hvor Sydslesvigsk Forening fik 69.438 stemmer, svarende til 4,3 % af stemmerne mod 3,6 % i 2005. Det er det bedste resultat, SSW har opnået siden 1950, og det udløser fire mandater i Landdagen, nemlig til Anke Spoorendonk, Lars Harms, Silke Hinrichsen og Flemming Meyer. Det danske og frisiske mindretals stemme er dermed betydeligt styrket i landdagen, ikke kun fordi mandattallet er fordoblet, men også fordi den nye regering ikke får det samme massive flertal som CDU og SPD havde, og som gjorde plenarsalen til et ekspeditionskontor for de beslutninger, som allerede var truffet andre steder. Nu er der mulighed for, at Landdagen igen bliver stedet, hvor den reelle politiske diskussion føres, og hvor de små partier også inddrages i beslutningsprocessen. Grænseforeningens formand sendte dagen efter valget en varm lykønskning til SSW’s ledelse. Den skal også lyde her fra Grænsens spalter. Det er et imponerende stykke græsrodsarbejde, som SSW udfører – og det på en måde, så der samtidig står respekt om partiet i den tyske flertalsbefolkning, hvor mange har stemt på SSW. SSW er naturligvis først og fremmest det danske mindretals parti, der fortsat arbejder for fuld ligestilling på alle områder, men det er også et regionalt parti, som vil lave politik for regionen ud fra tankegangen: “Hvad der er godt for regionen, er godt for mindretallet”. Det sker allerede markant, når SSW i valgkampen fremhæver at være orienteret mod den nordiske samfundsmodel og i sit politiske arbejde støtter et skolesystem i Slesvig-Holsten efter nordisk forbillede, eller, hvor det er muligt, arbejder for indførelse af det danske “flexicurity” system i det slesvig-holstenske samfund. Men fire mandater i Landdagen og betydelig øget indflydelse forpligter også. Når Region Syddanmark og regeringen i Slesvig-Holsten udarbejder en årsplan for samarbejdet i 2009-10, er det påfaldende, at ordet “mindretal” ikke eksisterer i teksten. Mindretallene indgår ikke i overvejelserne. Og når flertalsbefolkningen i Slesvig-

KALENDEREN

Therkelsens hjørne

Oktober

14/10: Teatret Mungo Park i Kolding spiller “Grenzen”. Spilles frem til 12/11, torsdag-lørdag. Se omtale i dette nummer. 23-24/10: Grænseforeningens Forretningsudvalg og Hovedstyrelse holder møde på Vingsted Centret. 24/10: Sendemandsmøde på Vingsted Centret. 29/10: Fællesrådsmøde i Dansk Skoleforening. 31/10: SSW, Sydslesvigsk Vælgerforening, afholder landsmøde November

5-7/11: Det årlige sydslesvigske delegationsbesøg i København 12/11: Teatret Mungo Park i Allerød opfører “Grenzen”. Spilles frem til 21/11, torsdag-lørdag. 12-13/11: Kursus på Christianslyst for efterskolelærere og lærere ved danske skoler i Sydslesvig. 14/11: SSF, Sydslesvigsk Forening, holder landsmøde i Husum. 15-18/11: Duborg-Skolens ambassadørkorps besøger København. 21/11: Sydslesvigs danske Ungdomsforening, SdU, holder hovedsendemandsmøde på Christianslyst. December

11/12: Grænseforeningen holder forretningsudvalgsmøde.


Nye bøger Af Erik Lindsø

S SYDSLESVIGS DANSKE HISTORIE D D danske mindretal i Det SSydslesvig gennemlever i disse år en spændende udvikling. Den globau liserede verden sætter li også nye dagsordener i grænselandet, og udviklingen stiller spørgsmål til det danske mindretals traditionelle selvforståelse. Hvad er det danske mindretal i Sydslesvig i dag? Samtidig vokser der nu generationer op, som ikke har samme tætte forhold til mindretallets baggrund som forrige generationer. Det giver behov for at få historien med. Hvad er det danske mindretals historiske rødder? Hvordan har det danske mindretal levet gennem tiden? Derfor er det på rette tid og sted, at Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig udsender bogen Sydslesvigs danske historie, et digert og gennemillustreret værk på 350 sider, hvor fire erfarne grænselandshistorikere perspektiverer historien ind i nutiden. Afdelingsleder Lars N. Henningsen fra Studieafdelingen fortæller om tiden før 1864, museumsinspektør René Rasmussen fra Danevirke Museet i Slesvig tager sig af tiden under Preussen 1864-1945, universitetslektor Martin Klatt belyser opbruddets år 1945-1955, mens rektor Jørgen Kühl fra A.P. Møller Skolen i Slesvig viser, hvordan mindretallet frem mod i dag har fået ny placering i grænselandet. Den enkelte har en ret til frit at bekende sindelag. Det præger bogens form. Dels giver den en fortløbende fremstilling af den almene historie, dels kommer den med konkrete eksempler på, hvordan det enkelte menneske i landsdelen har stået overfor valget mellem dansk eller tysk og ud fra identitet og sindelag har sluttet sig til enten flertal eller mindretal. Bogen fortæller om den historiske udvikling, som har ført frem til nutidens danske mindretal. Emnet er ikke Sydslesvigs historie som helhed, men de sider af landsdelens historie, som er nødvendige for at forstå mindretallets udvikling og dets forhold i dag. Denne omtale følges op af en større anmeldelse i næste nummer af GRÆNSEN. Sydslesvigs danske historie. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 354 sider, illustreret. 198 kr.

G GUD, GRUNDTVIG, GRUNDLOV G B Birthe Rønn Hornbech er både som kirkeminister b og som integrationsmio nister levende optaget af n Grundtvig og inddrager G ham gerne i debatten på h begge områder. At hun mener, at Grundtvig har aktualitet, og at hun gerne medvirker til at sætte hans synspunkter på dagsordenen, fremgår med al tydelighed i hendes nye bog Gud, Grundtvig, Grundlov. I bogen viser hun N.F.S. Grundtvig som en vigtig dansk tænker med relevante budskaber til nutidens debat. Således diskuterer hun i bogen både religionsfrihed, integration, det nationale versus det globale, magt, frihed og lovgivning – alt sammen med den grundtvigske fællesnævner “åndsfrihed”. “Jeg har læst Grundtvig ind i min situation og min tid og med mine forudsætninger”, skriver Birthe Rønn Hornbech. Det er en befriende frihed, hun tager sig – og helt i den grundtvigske tradition, at man bruger de facetter af ham, som man mener, er anvendelige i en given situation og sammenhæng. Gud, Grundtvig, Grundlov er derfor ikke en biografi om Grundtvig, men debatbog, der med udgangspunkt i Grundtvigs liv, værk og betydning for dansk kultur – som Rønn Hornbech læser Grundtvig – behandler en række presserende spørgsmål til den måde, vi har indrettet vores samfund i dag. Ikke mindst er hendes brug af Grundtvigs salmer interessant i en tid, hvor salmer ikke ligefrem inddrages i samfundsdebatten. Rønn Hornbech sammenligner Grundtvigs tid med sin egen og sætter særligt fokus på kontroversielle punkter om religions- og ytringsfrihed og retspleje. Grundtvig, der levede flere år under censur, var ubøjelig i sit forsvar for folks ret til at dyrke deres religion uden statens indblanding, ytre sig om det, de ville og med sikkerhed for en åben og gennemskuelig retspleje. Det er friheden, der står centralt for dem begge og i en politisk nutid, hvor statsmagten mere end nogensinde vil beskytte, kontrollere og inddæmme os, for vores egen skyld, så er der brug for både en Grundtvig og en Rønn Hornbech. Birthe Rønn Hornbech: Gud, Grundtvig, Grundlov. Statsmagt og åndsfrihed. Gyldendal. 160 sider. 169 kr.

FR ENEVÆLDE FRA OVER FOLKESTYRE O TI TIL MARKEDSD DEMOKRATI T Tim Knudsen er profe fessor ved Institut for SStatskundskab ved Københavns Universitet og b desuden politisk kommentator ved Kristeligt Dagblad. Ikke blot er Tim Knudsen fagligt velfunderet, men han er også en debatterende, underholdende og velskrivende forfatter, der kan formidle fra lærd til læg. Første bind med titlen Fra enevælde til folkestyre er det danske demokratis historie indtil 1973. Tim Knudsen viser, at det næppe var med Grundloven i 1849, at Danmark blev et demokrati. Først i 1915 var folkestyret ved at være færdigudviklet. Og først i 1945 tilsluttede den skeptiske del af samfundseliten sig det parlamentariske demokrati. Udsagnet om, at vi har haft demokrati 160 år bliver nuanceret af Tim Knudsen. Det danske demokrati opleves ungt og sårbart ved læsningen, hvad der også er bogens pointe, at demokratiet aldrig er sikret, men fortløbende må udvikles gennem dannelse såvel som uddannelse. Andet bind bærer titlen Fra folkestyre til markedsdemokrati og beskriver udviklingen efter 1973, hvor en ny epoke i dansk demokratihistorie begyndte med jordskredsvalg, ny kommunalreform og tilslutning til EF. Vi går ind i en periode, hvor politiske partier bliver topstyrede og ved hjælp af moderne markedsføringsmetoder kappes om et stigende antal svingdørsvælgere. Det danske demokrati de seneste år er blevet et markedsdemokrati, hvor borgerne stadig oftere omtales som brugere eller kunder. Det er indimellem en foruroligende bog. Derfor skal den læses Tim Knudsens to bøger er for alle, der kærer sig om det danske demokrati. De er præget af en dyb indsigt og et stort overblik og skrevet på en smittende lyst til at formidle. Tim Knudsen: Fra enevælde til folkestyre. Dansk demokratihistorie indtil 1973. 223 sider. Vejledende pris 299 kr. Akademisk Forlag. Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati. Dansk demokratihistorie efter 1973. 480 sider. Vejledende pris 399 kr. Akademisk Forlag. Grænsen nr. 5 oktober 2009

29


Nye bøger

EN MOR MED ET NAZIFLAG N En mor dør i Sønderborg. En søn vender hjem fra Portugal for at begrave hende. tu Moren er tysk flygtning fra M 1945. Sønnen har forladt 19 Danmark for 24 år siden. D Forfatteren Keld Conradsen er sønderjyde, født i Sønderborg i 1963 og opvokset i et dansk-tysk miljø. Romanen Stemte s’er handler om jeg-fortællerens mor, der som 15-årig sammen med sine forældre flygter fra hjemmet i Østprøjsen og kommer til Sønderborg, hvor hun bliver dansk gift. Nu er hun død, og da han sammen med sin bror rydder op i hendes efterladenskaber, finder de en kuffert, som tilsyneladende ikke har været åbnet siden moderens flugt. I kufferten er der en dagbog. Dagbogen fortæller om morens liv og ungdom i Østpreussen og familiens flugt fra den fremrykkende Røde Hær i Anden Verdenskrigs sidste måneder. “I bunden af kufferten ligger en brunlig stofbærepose. Inde i posen er der et stort, sammenfoldet stykke stof i røde, sorte og hvide farver. Kurt folder de første lag ud og holder det frem foran sig. Som ved et trylleslag falder det mod jorden. “Du gode gud”, udbryder Kurt. Han står med et hagekorsflag mellem hænderne”. Kuffertens indhold fortæller, at moren var med i den nazistiske ungdomsorganisation for piger BdM. Bogen er gribende læsning, også selv om den mod afslutningen bliver hamrende og irriterende tendentiøs, fordi den lader fortiden kommentere behandlingen af flygtninge i nutidens Danmark, hvor selv biskopperne mener, det er i orden at smide irakiske flygtninge ud af landet, selv om de har levet i lejre i Danmark i over 10 år. “Disse biskopper skulle have haft en opsang af den tyskfødte mor i Sønderborg. Hun havde nemlig prøvet at leve i tyskerlejr i Danmark i fire år efter krigen – og valgte alligevel at blive dansk. Fordi hun fik lov til det, og fordi hun kom til at holde af danskernes måde at leve på”, lyder en salut i bogen. Stemte s’er handler om forholdet mellem mor og søn og om at være flygtning i Danmark. Keld Conradsen: Stemte s’er. Forlaget Modtryk, 199 sider, 200 kr.

30

Grænsen nr. 5 oktober 2009

ÅH, EUROPA – IGEN Å Å Europa var titlen på Åh, H Hans Magnus Enzensberggers læseværdige bog fra 11987, hvor han på grundllag af rejser i syv europæiiske lande rundt om store sstærke Frankrig og Tyskland tillod sig at være humoristisk optimist på vegne af Europas fremtid. “Europa er et fraktalt projekt. Kaos er vores vigtigste ressource”, lød Enzenbergers konklusion to år før Murens fald. Selv om meget er hændt i Europa siden, har EU med sit slogan “Enhed i mangfoldighed” erkendt, at den splittelse, som Enzensberg beskrev, er et europæisk grundvilkår. I 20-året for Murens fald udsender Tiderne Skifter en bog om Europa med et langt større åh end hos Enzensberger. Europa – et uafsluttet projekt er titlen på en antologi, der repræsenterer en åbning af en mere nuanceret Europa-debat. Ikke blot om EU og ikke blot om det Europa, vi er vant til at forholde os til gennem mediernes overfladiske dækning. Bogen folder Europa-debatten ud i et stort kultur- og identitetshistorisk perspektiv. Europa – et uafsluttet projekt bringer essays af en række førende europæiske forskere og debattører. Alle reflekterer de over det europæiske opbrud, som det har udviklet sig siden 1980’erne. Men bogens fokus er ikke øjeblikkets Europa. Den forholder sig derimod til et Europa, der tør dykke ned i sine århundredlange, konfliktfyldte erfaringer. Samtidig diskuterer den et Europa, der overvejer de mere langsigtede fremtidsperspektiver. Skal Europa have et kristent grundlag eller ej? Hvordan takler vi forholdet mellem Europa og islam? Det er et par af de emner, som flere forfattere diskuterer i bogen. Bogen er ikke for intellektuelle tøsedrenge, men den kan læses i bidder, der undervejs kan smage som godbidder. Den rummer en række markante bidrag til overvejelserne om Europas aktuelle nutid og mulige fremtid. Europa – et uafsluttet projekt. Antologi. 428 sider, 290 kr. Tiderne Skifter. .

E HISTORIE OM EN MURENS FALD M D 9. november 2009 er Den d det tyve år siden BerlinMuren faldt. Den unge M Petra Kelly, den tyske P ffredsbevægelses internattionale hovedkraft, overlevede ikke afslutningen på Den Kolde Krig. Den 1. oktober 1992 blev hun skudt gennem hovedet af sin samlever og medkæmper, den pensionerede general Gert Bastian. Derefter tog han sit eget liv. “Bastian var 69, Kelly var 44 år gammel, da katastrofen indhentede dem. Deres lig fik lov at ligge i 18 dage, før nogen lukkede sig ind i huset og opdagede, hvad der var sket. Politiet gik ud fra, at der var tale om et dobbelt selvmord (…) Motiverne til drabet og selvmordet er aldrig blevet opklaret. Det forblev en gåde, at to af den tyske pacifismes frontfigurer skulle dø en unaturlig død. Og alt imens striden om Gert Bastians motiver til at trykke på aftrækkeren fortsatte, blev der stille omkring Kellys politiske budskab”. Således skriver journalisten og tysklandskenderen Peter Wivel i forordet til Drabet på Petra Kelly – en historie om Murens fald – en bog, hvor han både går bagom mysteriet og giver Petra Kelly eftermæle. Var det Stasis forsinkede hævn? Petra Kelly og Gert Bastian var igennem et tiår to af de mest omstridte politikere i Forbundsrepublikken. Petra Kelly var i 1980 den drivende kraft bag dannelsen af partiet De Grønne og førte partiet ind i Forbundsdagen i 1983. Gert Bastian gjorde i 1979 oprør mod Natos beslutning om at udstationere atomraketter i Vesttyskland og mistede derved sin stilling som generalmajor. Takket være sine forestillinger om ikke-vold og menneskerettigheder blev Petra Kelly, nationalt og internationalt, den helt centrale skikkelse i 1980’ernes fredsbevægelse. Hendes utålmodighed førte hende over på den anden side af Muren. Her ansporede hun den borgerbevægelse, der bragte dette monstrøse bygningsværk til fald. Bogen sætter de to menneskers historie ind i det felt af idéer og livsmod, der fik Muren til at vakle. Peter Wivel: Drabet på Petra Kelly – en historie om murens fald. 238 sider. 250 kr. Politikens Forlag.


Lokalforeninger

Kreds 3. Roskilde amt Lokalforeningerne

Arrangementer sendes til Claus Jørgen Jensen på graenseforeningen@privat.dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste nummer er den 16. november

Kreds 2. Københavns amt Det Grønne Område Tirsdag 1. december 2009, 19.30: Sorgenfri Kirkes menighedslokaler, Hummeltoften 1, lige ved Sorgenfri station. Adventsmøde. Vi sætter fokus på sigøjnerne, i Danmark et forkætret folkeslag, i Tyskland et anerkendt nationalt mindretal på lige fod med danskere, sorbere og frisere. Men hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvorfor er de både blevet forfulgt og forhadt? Formanden for romaforeningen, Susanne Christensen, fortæller om romaernes historie og deres situation i dagens Europa. Kl. 20.30 skifter vi dagsorden og tager fat på adventshygge med ostebord, lotteri og salg af sydslesvigske julemærker. Tilmelding: Senest 28. november til Keld Andersen. Pris: 20 kr. inkl. ostebord. Vestegnen Torsdag 19. november 2009, 19.30: Rødovregaard, Kostalden, Kirkesvinget 1 ved Rødovre Kirke i Rødovre. “2 x Allan” præsenterer et viseprogram med tekster af Poeten. Salg af årets sydslesvigske julemærker Tilmelding: Senest 17. november til Marlies Lorenzen. Pris: 20 kr. Gratis minibus fra Lyngby Rådhus kl. 19.00 og retur efter arrangementet. Bustransport tilmeldes hos Keld Andersen.

Onsdag 4. november 2009, 18.30: Såby Forsamlingshus, Fanøvej 1, 4060 Kirke Såby (overfor kirken). Efterårsmøde. Spisning og hyggeligt samvær med efterfølgende underholdning og kaffe. Gule ærter og underholdning ved sognepræst Poul Stender. Pris 110 kr. Tilmelding til Henry Petersen tlf. 46 49 24 51 eller e-mail henry@ graensen-roskilde.dk senest den 28. oktober. Man kan benytte bus 230 fra Roskilde st. kl. 17.11 med ankomst til Kirke Såby Kirke kl. 17.43 eller køre med regionaltoget mod Kalundborg til Hvalsø og tage bus 230 herfra kl. 18.05 med ankomst til Kirke Såby Kirke kl. 18.14. Hjemrejse med bus 230 enten kl. 21.43 til Hvalsø eller kl. 22.30 til Roskilde.

Kreds 4. Frederiksborg amt Hillerød Fredag 13. november 2009, 20.00: Vi har forhåndsreserveret billetter til teateret Mungo Parks forestilling “Grenzen”, en dramatisk skrøne om grænser og identitet. Se omtale af stykket andet sted i dette nummer af Grænsen. Efter forestillingen nyder vi en forfriskning, mens Knud Cornelius styrer en forhåbentlig debat om stykket. Prisen for teaterbillet og forfriskning er kun 150 kr. Bindende bestilling af billetter hos Bent Kauffmann, tlf. 48 25 25 11 – Bent@drk-hillerod.dk. Billetterne sælges efter “Først til mølle princippet”, og betales kontant når vi mødes ved Mungo Park, Fritz Hansensvej 23 i Allerød, den 13.11. mellem 19.30 og 19.45 Torsdag 26. november 2009, 19.30: Grundtvigs Højskole, Frederiksværksgade 147 i Hillerød. Vi har fået tidligere lærer

på Grundtvigs Højskole, Erling Christiansen, til at stå for en aften i grænselandets tegn. En munter aften med historier og anekdoter fra området. Desuden vil Erling Christiansen akkompagnere på klaveret til mange af grænselandets kendte sange. Fælles kaffebord. Pris 50 kr. Hørsholm Fredag 13. november 2009, 19.30: Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm (indgang fra ridebanen). 114 års fest. Fællessang fra Højskolesangbogen og underholdning ved fløjtetrioen under ledelse af Nina Udsen, Hørsholm kommunale Musikskole. Aftenens taler er professor, formand for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-Nielsen, der vil redegøre for “Det danske sprog under pres”. Fælles kaffebord og hyggeligt samvær. Velkommen til festaften. Tag venner og familie med.

Kreds 6. Vestsjælland syd Dianalund og Stenlille Onsdag 4. november 2009, 19.30: Sognegården i Ruds Vedby. Kulturaften sammen med lokalrådet. Degneparken i Dianalund. Generalforsamling.

Kreds 7. Sydsjælland Sydsjælland – Møn Tirsdag d.17. november 2009, kl. 19.00: Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6, Vordingborg. Sognepræst Nete Ertner Rasmussen: “At leve som kristent mindretal i et muslimsk land”. Nete og Henrik Rasmussen har været udsendt af Det danske Missionsselskab. Først til Rom, hvor de i to år studerede arabisk og islamisk ved et institut i Vatikanet. Derpå fulgte syv år i Cairo med undervisning bl.a. i den kristne koptiske kirke. Der venter os levende og tankevækkende beretninger om det kristne mindretal og om kvinders forhold i en mandsdomineret verden og om sharia, den muslimske familielov. Entré 50 kr.

Kreds 8. Lolland-Falster Stubbekøbing og omegn Mandag 2. november 2009, 19.00: Grænseforeningerne i Stubbekøbing og Nordfalster. Stubbekøbing Bibliotek. Lektor Jutta Bojsen-Møller, Nykøbing Falster fortæller om forfatteren Selma Lägerlöff. Kaffebord, lotteri og fællessang.

Kreds 10. Nordøstfyn Ringsted og omegn Torsdag 29. oktober 2009, 19.00: Klostermarkskirken. Syng og spil dansk aften. Ringsted Musikskole medvirker. Fællesmøde med Foreningen NORDEN Onsdag 2. december 2009, 19.00: Klostermarkskirken. Julemøde. Med sang og musik, julehistorie og julebag. Sorø og omegn Onsdag 11. november 2009, 19.30: Sorø Sognegård. Munkevænget 22, Sorø. Foredrag ved redaktør Erik Lindsø, København: “Danmark er et vejkryds”.

Kerteminde og omegn Onsdag 18. november 2009, 19.30: Mødestedet, Strandgade 10, Kerteminde. Gabriele Guldborg: “Barn i Nazityskland” Gabriele Guldborg tilbragte tre år af sin barndom i en af Hitlers børnelejre, hvor hun skulle opdrages til at være nazist. Hun fortæller om livet i børnelejren i Gdansk og beretter om sin urolige barndom – farens arrestation af Gestapo, evakueringer, bombeangreb og flugten fra Den røde Hær og endelig om krigens afslutning i Berlin. Gabriele Guldborg kommer også ind på de vanskelige efterkrigsår i Tyskland. Grænsen nr. 5 oktober 2009

31


Lokalforeninger

Odense og omegn Onsdag 18. november 2009, 19.00: Odense Friskole, Hjallelsevej 2, Odense. Fællesmøde med Odense Højskoleforening. Tom Buk-Swienty taler om sin bog “Slagtebænk Dybbøl”

Kreds 12. Sydfyn Svendborg og omegn Mandag 9. november 2009, 19.30: Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15 i Svendborg. Foredrag ved højskolelærer Niels Ole Frederiksen: “Sydslesvigere i krig”. N.O. Frederiksen har været lærer på Jaruplund Højskole. Kaffe med brød kr. 50,-. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest den 2. november, tlf. 62 25 22 23 eller mail: grothdam@mail.dk.

Mandag 30. november 2009, 19.00: Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Årets møderække sluttes af med sangaften sammen med guitar spillende visesangere fra Visens Venner i Aalborg. Vi synger jule- og adventssange og et bredt udvalg af forskellige viser. Der vil være mulighed for at købe gløgg og æbleskiver. Læs uddybende på www.graenseforeningen-aalborg. dk Mellem Fjordene og Hobro Grænseforeninger Onsdag 28. oktober 2009, 19.00: Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2 Hadsund. Syng dansk aften med tidligere højskoleforstander Jens Grøn.

Kreds 15. Thy-Mors Kreds 13. Vendsyssel Brønderslev kommune Tirsdag 3. november 2009, 19.30: Sognegården, Bredgade 104 Brønderslev. I samarbejde med Foreningen Norden afholdes møde, hvor provst Jørgen Algreen-Petersen fortæller om en islandsk tragedie i det urolige 1600-tal, hvor en hel bygd blev bortført til slaveri i Algier, og hvor kun en brøkdel slap hjem igen. Det greb også ind i Hallgrimur Petursons liv. Han blev islands elskede salmedigter. Pris kr. 50.

Kreds 14. Aalborg Aalborg Grænseforening Mandag 26. oktober 2009, 19.00: Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Flensborgs tidligere provst Christian B. Karstoft holder foredrag: “Ugle Herred, en mini verden lukket op af sine stednavne”. Han var i 29 år præst i Ugle Herred og i 14 år ved Helligåndskirken i Flensborg. Læs uddybende på www. graenseforeningen-aalborg.dk

32

Grænsen nr. 5 oktober 2009

Morsø Grænseforening Torsdag 29. oktober 2009, 19.30: Musikværket, Gasværksvej 60, Nykøbing Mors. I anledning af “Spil Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie DamJensen, Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, foredrag: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” – et stykke kulturhistorie fra 1880 – 1946. Ind imellem skal vi synge sange. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. Fredag 27. november 2009, 19.30: Debatmøde om statstilskuddene til det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Paneldeltagere: Lars Harms, medlem af Landdagen i Kiel for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW); Lise von Seelen, MF for Socialdemokratiet og medlem af 6-mandsudvalget samt Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (det tyske mindretal i Sønderjylland). Mødet holdes i Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing Mors.

Grænseforeningen Thy Torsdag 29. oktober 2009, 19.30: Musikværket, Gasværksvej 60, Nykøbing Mors. I anledning af “Spil Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen, “Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder,” foredrag om: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880’erne og indtil 1946. Ind imellem skal vi synge sange derfra og andre sange. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør.

med Randers- og SkanderborgSilkeborg-kredsene. Formanden for 6-mands udvalget, Kim Andersen, taler. Middag og underholdning i spisesalen. Pris for hele arrangementet. 190 kr.

Fredag 27. november 2009, 19.30: Debatmøde om statstilskuddene til det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Paneldeltagere: Lars Harms, medlem af Landdagen i Kiel for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW); Lise von Seelen, MF for Socialdemokratiet og medlem af 6-mandsudvalget samt Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (det tyske mindretal i Sønderjylland). Mødet holdes i Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing Mors.

Torsdag 3. december 2009, 19.30: Adventsmøde i Kristrup sognegård. Vedr. programmet: Se dagspressen og Kristrup kirkes kirkeblad.

Lørdag 28. november 2009: Lørdag den 28.- søndag den 29. november 2009. Weekendtur til julemarked i Flensborg med mere. Yderligere oplysninger og tilmelding til Elsabeth Poulsen telefon 97 93 71 63.

Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn Tirsdag 10. november 2009, 19.30: Skive Bibliotek, Østergade 25. Grænseforeningens formand Finn Slumstrup: “Finn og Fællesskab”. Kaffe. Pris 60 kr.

Kreds 17. Randers Mandag 9. november 2009, 18.30: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten. Efterårsmøde

Randers og omegn Torsdag 29. oktober 2009, 19:30: I Fritidscentrets store sal. Sange og salmer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne) og fhv. universitetslektor Sten Høgel (melodierne). Begge er opvokset i Sønderjylland. Arrangementet afholdes sammen med Højskoleforeningen.

Kreds 18. Århus Mandag 9.november 2009,18.30: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten. Efterårsmøde med Randers- og SkanderborgSilkeborg-kredsene. Formanden for 6-mands udvalget, Kim Andersen, taler. Middag og underholdning i spisesalen. Pris for hele arrangementet. 190 kr. Århus og omegn Onsdag 11. november 2009, 11.00: Monumentet, Mindeparken. Foreningen deltager med fane og krans i højtideligheden på våbenstilstandsdagen til Minde om de danske sønderjyder, der faldt i 1. Verdenskrig 1914-18. Prinsens Livregiments Musikkorps spiller fra kl. 10.35 og faner føres ind lidt efter. Onsdag 2. december 2009, 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Adventsmøde. Sognepræst Lone Nyeng tidligere Aventoft: “Sydslesvig tur retur” Adventsmødet vil desuden byde på sang og lotteri. Kaffe/te med julebagværk. 50 kr.


Kreds 19. Silkeborg -Skanderborg Mandag 9. november 2009, 18.30: Hadsten Højskole, Ă&#x2DC;stergade 49, 8370 Hadsten. EfterĂĽrsmøde med Randers- og Skanderborg-Silkeborg-kredsene. Formanden for 6-mands udvalget, Kim Andersen, taler. Middag og underholdning i spisesalen. Pris for hele arrangementet. 190 kr. Silkeborg -Hammel og omegn Torsdag 22. oktober 2009, 19.30: Sal C, Medborgerhuset, Søvej 3. Syng Dansk aften med Jacob Hedegaard Andersen. GrĂŚnseforeningen arbejder med at bevare det danske sprog. Derfor inviteres atter i ĂĽr til en syng dansk aften, hvor der dykkes ned i den danske sangskat. Foreningen Nordens medlemmer inviteres. I samarbejde med Folkeuniversitetet. Pris for kaffe/the med brød: 45kr

Torsdag 3. december 2009, 19.00: Sal A pü Medborgerhuset, Søvej 3. Foreningen Norden inviterer grÌnseforeningens medlemmer til julestue med orientering om medlemsrejse. Islands Ambassade i København har givet tilsagn om, at den kommende ambassadør, Sturla Sigurjónsson, vil komme. Emne: Island, netop nu. Mødested: Pris inkl. gløgg og Ìbleskiver: 50 kr.

derjysk: â&#x20AC;&#x153;Manne goej grien o synnejysk.â&#x20AC;? Kaffebord, sang og samtale.Pris: 50 kr. Mandag 30. november 2009, 19.30: Horsens, KlostergĂĽrden. Julemøde med ferievĂŚrterne. Sangtime ved højskolelĂŚrer Svend Ulf Jansen, Jaruplund højskole. Derefter amerikansk

Horsens og omegn Torsdag 8. oktober 2009, 19.30: KlostergĂĽrden. Foredrag ved biskop Holm, Ă&#x2026;rhus. Biskop Holm taler over emnet: â&#x20AC;&#x153;Min sønderjydske hjemstavn mellem dansk og tysk.â&#x20AC;? Pris: 50,00 kr. for foredrag og kaffebord. Mandag 2. november 2009, 19.30: BrĂŚdstrup, Sognehuset. Vagn Rasmussen fortĂŚller om det sønderjyske sprog pĂĽ søn-

Vejle Vesteregn Torsdag 29. oktober 2009, 19.30: â&#x20AC;&#x153;Syng dansk dagâ&#x20AC;? pĂĽ Engelsholm Højskole. â&#x20AC;&#x153;GĂĽrdsdagens Lysâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; koncert- og debatarrangement i samarbejde med Engelsholm Højskoles Venner

Jaruplund Højskole Kurser 2009

Kreds 20. Vejle

lotteri. Husk en pakke. Pris 50 kr.

26.10. - 01.11.09 26.10. - 01.11.09

Kurser 2010

22.03 - 28.03.10 30.03 - 05.04.10 01.05 - 07.05.10 01.05 - 07.05.10 09.05 - 22.05.10

Den danske højskole syd for grÌnsen

M8sako Ă&#x201A; Musik sang og kor Kogekunst i Friesland Sort Sol PĂĽskefest i grĂŚnselandet Historie pĂĽ cykel Erindringskursus-edb-vĂŚrksted Berlin og Tyskland, fire dage i Berlin

2010 - Ture og rejser Helgoland, Berlin, Wittenberg og Dresden, Grønland, FÌrøerne, St. Petersborg og Egypten

Mere info under www.jaruplund.de eller 0049 4630 - 969140

Hvornür har du sidst hørt fuglesang?

FĂĽ en GRATIS høretest Hos AudioNova fĂĽr du ogsĂĽ: Høreapparater fra 0,- kr. M Gratis prøveperiode (1 md.) M Ă&#x2DC;relĂŚge tilknyttet klinikkerne* M 4 ĂĽrs garanti M 4 ĂĽrs service inkluderet M Fuld returret M

* Dog ikke GrĂĽsten-klinikken

d til Bestil ti test øre gratis h tlf: i dag pü 55 8 70 230

Poul Thomsen Naturelsker med høreapparater

Hør forskellen AudioNova Hørecenter har klinikker i følgende byer: Frederiksberg, Glostrup, Hillerød, Klampenborg, Lyngby, NĂŚstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Esbjerg, GrĂĽsten, Haderslev, Vejle og Ă&#x2026;rhus. Besøg www.audionova.dk eller ring 70 230 855

GrĂŚnsen nr. 5 oktober 2009

33


Lokalforeninger

Torsdag 26. november 2009, 19.30: Bredsten Sognehus Kirkevej 7B, 7182 Bredsten. En aften med den kendte SSW politiker Anke Spoorendonk, der fortĂŚller om sit politiske arbejde i Sydslesvig som medlem af Landdagen i Kiel. Pris: kr. 50. Kolding og omegn Lørdag 31. oktober 2009, 14.00: Besøg pĂĽ Genforenings- og GrĂŚnsemuseet, Koldingvej 52, 6070 Christiansfeld. Vi mødes pĂĽ museet. Rundvisning. Kaffebord pĂĽ Den gamle GrĂŚnsekro. Pris: 100 kr., som betales ved ankomsten. Min. 20 deltagere. Tilmelding senest fredag 23. oktober til Jenny Breitenkamp, tlf. 75 52 96 79. Torsdag 3. december 2009, 19.00: Adventsfest i Kirkesalen, Sct. Jørgens GĂĽrd, Hospitalsgade, Kolding Taler er biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev: â&#x20AC;&#x153;Troen kom sydfra â&#x20AC;&#x201C; grĂŚnselandet som bro og front i ĂĽndelig henseendeâ&#x20AC;?. Kaffebord med ĂŚbleskiver, salg af sydslesvigske julemĂŚrker og stort amerikansk lotteri med ďŹ ne prĂŚmier. Pris: 60 kr. OmrĂĽdets ferievĂŚrter inviteres. Vamdrupegnen Lørdag 7. november 2009, 19.30: Lottoaften i Gelting Forsamlingshus. Hvis du er interesseret i at deltage i den traditionsrige aften, sĂĽ ring 75 58 33 05 senest 3. november. Bjerre Herred Lørdag 7. november 2009, 15.00: Himmelrummet, Juelsminde Skole. Henrik Ibsenâ&#x20AC;&#x2122;s: â&#x20AC;&#x153;Gen-

34

GrĂŚnsen nr. 5 oktober 2009

gangereâ&#x20AC;?. Endnu en spĂŚndende teaterforestilling til Juelsminde. Blandt de mangeartede kulturtilbud i Bjerre Herred kommer nu igen en god teateroplevelse med â&#x20AC;&#x153;Det lille Teater Flensborgâ&#x20AC;?. Billetpris 100 kr.

Lørdag 28. november 2009, 07.30: Julebustur til Flensborg. Start fra Museumspladsen. Kaffe og rundstykker undervejs. Hjemkomst kl. ca. 19.00. Pris 200 kr.

Kreds 22. Ribe Kreds 21. Ringkøbing Skjern-Tarm-VidebĂŚk Egnen Lørdag 28. november 2009: Julebustur til Flensborg. Kaffe og rundstykker ombord og sang. Turen arrangeres af Ringkøbing grĂŚnseforening. Tilmelding til Sven Beiter. Pris 100 kr. Ringkøbing og omegn Mandag 2. november 2009, 19.30: Ringkøbing banks kantine (indgang bagom). â&#x20AC;&#x153;Hvem var hertug Hans den Ă&#x2020;ldreâ&#x20AC;?? Mikkel Leth Jespersen er ph.d. stipendiat og arbejder ved Flensborg Centralbibliotek i studie- og arkivafdelingen og har interesseret sig for de magtfulde sønderjyske hertuger, hvis virke stadig efter ĂĽrhundreder prĂŚger byer og landskaber i det sønderjyske. Han stiller spørgsmĂĽlet:â&#x20AC;&#x153; Hvordan var det at vĂŚre hertug i renĂŚssancen?â&#x20AC;? Pris 50 kr. Tirsdag 17. november 2009, 19.30: Aktivitetshuset, Grønnegade. Traditionel adventsaften med underholdning, gløgg og kaffe. Pris 50 kr.

Torsdag 12. november 2009, 19.30: Skibelundmøde pĂĽ Hotel Skibelund Krat, Askov, Vejen. GrĂŚnseforeningens formand Finn Slumstrup, der har skrevet bogen â&#x20AC;&#x153;Et jordbundet mindretalsarbejde â&#x20AC;&#x201C; en historie om dansk landbrug i Sydslesvig og GrĂŚnseforeningen e.V.â&#x20AC;?, holder foredrag om landbrugsarbejdet og GrĂŚnseforeningen e.V. Ind-

bydere er GrĂŚnseforeningen i Ribe amt og Skibelundforeningen. Alle er velkomne. Pris 60 kr. Grindsted-Billund Mandag 23. november 2009, 19.30: UngdomsgĂĽrden i Grindsted. Tidl. minister og formand for GrĂŚnseforeningen, Torben Rechendorff, holder foredrag: â&#x20AC;&#x153;Sydslesvig i en spĂŚndingstidâ&#x20AC;?. Varde og omegn Torsdag 22. oktober 2009, 19.30: KonďŹ rmandstuerne Vestervold 1, Varde. Seminarielektor, Jørn Buch, Haderslev, holder foredrag om Genforeningen krydret

Profiter ogsĂĽ du af vores personlige rĂĽdgivning med omfattende og kompetent service:

lønkonti erhvervskonti grÌnsependlerkonto internationale betalinger kreditkort finansiering investering forsikring

din lokale bank

samt Kunst og Kulturhøjskolen i Vejle. â&#x20AC;&#x153;GĂĽrdsdagens Lysâ&#x20AC;? er navnet pĂĽ en fremragende kvartet. Entre: Kr. 50 for medlemmer af de tre arrangerende foreninger Ă&#x2DC;vrige kr. 80.

netbank     

Tal med os - vi informerer dig gerne! !! 

"" %    % $  %### " 

% %  

     $"""  !! %       %#    

Union-Bank AG GroĂ&#x;e StraĂ&#x;e 2 / 24937 Flensburg Tel. +49 (4 61) 84 14-0 Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 info@unionbank.de www.unionbank.de


med aktuelle ting. Arrangører: Grundtvigsk Foredragsforening og GrĂŚnseforeningen Varde. Holsted Brørup Vejen Tirsdag 3. november 2009 kl. 19.30: Manfred Riedl, Glejbjerg, der stammer fra Tjekkiet, vil fortĂŚlle om â&#x20AC;&#x153;at vĂŚre barn i Tyskland og min vej til Danmark.â&#x20AC;? Alle er velkommen. Se annoncen i Ugebladet. GrĂŚnseforeningen.

Torsdag 12. november kl. 19.30: afholdes det traditionsrige Skibelund-møde med Finn Slumstrup som taler pĂĽ hotel â&#x20AC;&#x153;Skibelund Kratâ&#x20AC;?. Alle kan deltage.

Kreds 24. Haderslev øst Onsdag 4. november 2009, 19.30: Hoptrup Efterskole. pastor Jørgen Holm, LÌk, taler om arbejdet blandt det danske mindretal gennem 20 ür.

Kreds 25. Aabenraa Kredsen

FULD AF SANG OG MUSIK t t t t t t t

/:5130'&44*0/&-5 -:%456%*& (0%&.64*,-0,"-&3 '-&345&..*(4"/('03 "--& .*/*,03'03%*( %&3 7*-.&3& 40-06/%&37*4/*/( .64*$$-"44'03 ,-"44& (0%&'"(-0,"-&3

4&+347&+ (3ÂŻ45&/ 5-'  post@rinkenaes.dk www.rinkenaes.dk

Protektor (ANS+ONGELIGE(Â&#x2019;JHED0RINS*OACHIM Forretningsudvalg &ORMAND&INN3LUMSTRUP Â&#x2030;RÂ&#x2019;SKÂ&#x2019;BING NÂ?STFORMAND*Â&#x2019;RGEN"RUUN Christensen, Nykøbing M NÂ?STFORMAND*ENS!NDRESEN

"RANDERUP Sigrid Andersen, Agerskov %JNER"Â&#x2019;RSTING "JÂ?VERSKOV Chr. Staugaard Nielsen, AllingĂĽbro Lars Sander, Hørning Hovedstyrelse +REDSVALGTE Sigrid Andersen, Agerskov Otto Andreasen, Lystrup Flemming Anker, Rønne ,ARS"JERRE .Â?STVED -INNA"Â&#x2019;GEBJERG 'UDME %JNER"Â&#x2019;RSTING "JÂ?VERSKOV Carsten Dalgaard, Ikast

Torsdag 26. november 2009, 18.00: Frøslevlejrens Efterskole. Adventsmøde med fÌllesspisning. Skoleleder i Vyk, Anders Marcussen, fortÌller om Før og de kongelige enklaver. Lille sangcafe med Andreas Brandenhoff. Formanden orienterer om foreningens virke. Venskabsy

forbindelser fra skolen i Vyk pĂĽ Før og fra børnehaven pĂĽ Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig vil vĂŚre reprĂŚsenteret og fortĂŚlle om deres dagligdag i Sydslesvig. Aftenen slutter med orientering om efterskolens hverdag ved forstander Jens Boddum. Tilmelding til Poul Erik Weber, tlf. 74 67 17 91, peweber@mail.tele. dk, senest 20.november. Pris 130. Som sĂŚdvanligt kan der købes billetter til Det lille Teater i Flensborg denne aften â&#x20AC;&#x201C; eller ved henvendelse til Poul Erik Weber. Forestilling d.11. marts 2010.

Kreds 26. Sønderborg Tirsdag 3. november 2009, 19.30: Knøsgaard. Sangaften. I samarbejde med Sydals-koret og Helle DamkjÌr arrangeres en aften med korsang, fÌllessang, fortÌlling og kaffe med hjemmebagt kage. Der er ikke tilmelding. Pris 50 kr.

Kreds 27. Tønder Onsdag 7. oktober 2009, 19.30: Løgumkloster Højskole, â&#x20AC;&#x153;Den ottekantede salâ&#x20AC;?. En aften med og om Hardy Knudsen. Hardy vil fortĂŚlle om de sange, der har betydet noget for ham. Der er musikalsk ledsagelse af Jejsingpigerne. Mogens Gabs viser billeder. Onsdag 11. november 2009, 19.30: Møgeltønder Forsamlingshus. Provst Børge Munk Povlsen, Fredericia fortĂŚller om forfatteren Egon Nielsen â&#x20AC;&#x201C; en rigtig grĂŚnseoverskridende original. Arrangementet holdes i samarbejde med menighedsrĂĽdet i Møgeltønder.

      "! 

Svend Damgaard, Lunderskov !NDERS+&REDERIKSEN &REDERIKSBERG (ARALD#24HOMSEN "RÂ&#x2019;NDERSLEV +ARSTEN.Â&#x2019;RGAARD3IMONSEN

Aalborg Erik Heissel, Haderslev 'UNVOR+NUDSEN ÂŻRSLEV 3VEND+RISTIANSEN (Â&#x2019;JER Jørn Ulrik Larsen, Aabenraa 2ASMUS,AURSEN 4OMMERUP Gunner Lorenzen, Glostrup Chr. Staugaard Nielsen, AllingĂĽbro %RLING.IELSEN &UGLEBJERG Jytte Nielsen, Nørreballe 0OUL*OHS/LSEN +IRKE%SKILSTRUP %LSABETH0OULSEN 4HISTED )VAN3KJOLDAGER 3Â&#x2019;NDERBORG Per Mølholm, Helsingør %RLING4HÂ&#x2019;GERSEN .R.EBEL Niels Vendelbo, Silkeborg Ole Wistrup, Skals

4INGVALGTE Ole Stig Andersen, Frederiksberg Sven Caspersen, Aalborg +NUD%NGGAARD 3KOVLUNDE Carl Holst, Aabenraa %DMUND-OGENSEN +RUSĂ&#x152; Lars Sander, Hørning ,ISEVON3EELEN 2Â&#x2019;DE+RO

&ERIEBÂ&#x2019;RNSARBEJDETERENVIGTIG opgave for GrĂŚnseforeningen. !RBEJDETVARETAGESAFSydsles vigske børns Ferierejser.

Sydslesvigsk VĂŚlgerforening, (SSW), 3CHIFFBRĂ CKE $ &LENSBORG &ORMAND&LEMMING-EYER ,ANDSSEKRETÂ?R-ARTIN,ORENZEN

GrĂŚnseforeningen er overbygning for 92 lokale grĂŚnseforeninger og 27 kredse.

FĂŚlleslandboforeningen for 3YDSLESVIG 3CHIFFBRĂ CKE 

$ &LENSBORG &ORMAND"O(ALLBERG +ONSULENT*OACHIM3PITZ

GrĂŚnseforeningens samarbejdspartnere i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening, (SSF), .ORDERSTR $ &LENSBORG &ORMAND$IETER0AUL+Ă SSNER 'ENERALSEKRETÂ?R*ENS! Christiansen. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstr. 59, $ &LENSBORG &ORMAND'ERT7IENCKE /VERBIBLIOTEKAR!LICE&EDDERSEN Sydslesvigs danske Ungdoms FORENINGER 3D5 .ORDERSTR

$ &LENSBORG &ORMAND)NGER-ARIE#HRISTENSEN &ORRETNINGSFÂ&#x2019;RER(ORST3CHNEIDER

Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Stuhrs Allee 22, D-24904, Flensborg. &ORMAND0ER'ILDBERG 3KOLEDIREKTÂ&#x2019;R!NDERS-OLT)PSEN $ANSK+IRKEI3YDSLESVIG

7RANGELSTR $ &LENSBORG 0ROVST6IGGO*ACOBSEN &ORRETNINGSFÂ&#x2019;RER*YTTE.ICKELSEN $ANSK3UNDHEDSTJENESTE

7ALDSTR $ &LENSBORG &ORMAND(ANS%RIK(ANSEN +ONTORCHEF'EORG(ANKE Flensborg Avis, Wittenberger Weg 19, D-24941 Flensborg. &ORMAND6OLKER!NDERSEN #HEFREDAKTÂ&#x2019;R"JARNE,Â&#x2019;NBORG

GrĂŚnsen nr. 5 oktober 2009

35


Pü højskolemanÊr!

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost )$ NR

Af Anne-Marie Donslund

Hvis der er noget, jeg virkelig hader, sĂĽ er det udtrykket: â&#x20AC;&#x153;SĂĽ samler vi ind pĂĽ højskolemanĂŠrâ&#x20AC;?. Det er et udtryk, der altid er forbundet med lugten af familiefester i støvede forsamlingshuse og gamle svedende tanter i syntetiske kjoler. Og det er en klichĂŠ, der i den grad har fastfrosset højskolerne til en manĂŠr, en mĂĽde at gøre ting pĂĽ, en mĂĽde at se verden pĂĽ â&#x20AC;&#x201C; fra før verden gik af lave. Alt sammen forestillinger, der bunder i, hvordan højskoler tilsyneladende var i gamle dage. Men, jeg beklager at mĂĽtte afsløre det: Gamle dage er et overstĂĽet kapitel. Højskolerne har, bortset fra bygningerne og historien, ikke noget med gamle dage at gøre. Der er, sĂĽ vidt jeg ved, ikke nogen højskoler i Danmark, som samler ind pĂĽ højskolemanĂŠr. Man henter selv sin mad ved buffeten, og man stiller selv sin tallerken i opvaskestativet, nĂĽr man har spist. Man synger ikke bordvers. Der bliver ikke sagt vĂŚrsâ&#x20AC;&#x2122;goâ&#x20AC;&#x2122;. Der bliver ikke sagt velbekomme. Og der er ingen, der samler ind pĂĽ højskolemanĂŠr. Det er ikke fordi, jeg har noget imod, at man hjĂŚlpes ad og samler tallerkner sammen. Problemet er, at udtrykket er med til at fastfryse højskolerne til et symbol for folkelighed og fĂŚllesskab. VĂŚrdier som er gode, men som forsvinder, nĂĽr de reduceres til symbol. Og sĂĽ opstĂĽr der et gab mellem det, der er, og det man tror, der er. Skal jeg køre lidt bragesnak ind â&#x20AC;&#x201C; for at leve op til visse forestillinger om, hvad der er typisk for en højskolelĂŚrer â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ stammer ordet gab fra Ginnungagab i nordisk mytologi. Det kĂŚmpemĂŚssige tomrum mellem det iskolde NifďŹ&#x201A;heim og det brandvarme Muspelheim. Verden opstĂĽr først, nĂĽr disse to mødes. Det kan godt vĂŚre, at symboler kan vĂŚre forbundet med varme følelser, men hvis de intet har med virkeligheden at gøre, er det iskolde luftkasteller. Virkelighedens kød og blod er til gengĂŚld der, hvor varmeregningen er størst. For et par ĂĽr siden valgte min niece, at hun ikke ville konďŹ rmeres. Min søde mor var oprørt. Vi diskuterede det i telefonen, og da jeg havde taget min niece og hendes forĂŚldre i forsvar et stykke tid, blev min mor pludselig helt stille. â&#x20AC;&#x153;Dine børn, de SKAL da konďŹ rmeres, ikke?â&#x20AC;? sagde hun sĂĽ. â&#x20AC;&#x153;Kun hvis de selv vilâ&#x20AC;?, svarede jeg. â&#x20AC;&#x153;Og du er pĂĽ en højskoleâ&#x20AC;?, udbrød hun. â&#x20AC;&#x153;Hvad

har det med sagen at gøre?â&#x20AC;? spurgte jeg. Der blev pause igen, og sĂĽ sagde hun mistroisk: â&#x20AC;&#x153;Hvad er det egentlig for et sted, du er?â&#x20AC;? Min mor har vĂŚret pĂĽ Vallekilde masser af gange, hun har oveni købet vĂŚret pĂĽ et sommerkursus. Vi har sunget morgensang, hørt foredrag og spist varm middagsmad sammen. Og hun har gennem ĂĽrene vĂŚret vidne til mit moderne liv. Alligevel var hun overrasket over, at en højskolelĂŚrers vĂŚrdier matcher den moderne verden. Og hun var ikke bare overrasket, hun var foruroliget. For hvis vi ikke lĂŚngere samler ind pĂĽ højskolemanĂŠr, og hvis højskolens vĂŚrdier ikke er de samme som i 1950, hvor er vi sĂĽ henne? SĂĽ er det, jeg vil sige, at nu mĂĽ vi tage os sammen. Godt nok er det lettest at orientere sig i en verden,

Eftertanken Âť

der er fast og bastant: Kirken er dĂŠr, højskolen er dĂŠr, Socialdemokratiet er dĂŠr. Men tror vi virkelig, at hvis vi fĂĽr sat alting i bĂĽs, sĂĽ bliver verden lettere at overskue? Nej, det er da lige modsat! Man kan ikke overskue det, man ikke vil gennemskue. At gennemskue handler ikke bare om et eller andet tv-program, der skal afsløre nogle smĂĽsvindlere, der narrer folk til at købe luft pĂĽ internettet. At gennemskue handler om at turde se bĂĽde sig selv og verden som den rent faktisk ser ud i dette nu og at acceptere, at alting ďŹ&#x201A;yder, som den gamle ďŹ losof Heraklit sagde. â&#x20AC;&#x153;Man kan ikke gĂĽ ned i den samme ďŹ&#x201A;od to gange. Anden gang er bĂĽde jeg selv og ďŹ&#x201A;oden forandretâ&#x20AC;?. SĂĽ nĂŚste gang du hører nogen sige, at de samler ind pĂĽ højskolemanĂŠr, sĂĽ spørg dem lige, hvad de egentlig mener med det udtryk, og om hvornĂĽr de sidst har vĂŚret pĂĽ højskole. For højskolen ER et levende sted med levende mennesker, der forholder sig til verden, som den er i dag. Anne-Marie Donslund er cand.mag. og højskolelĂŚrer pĂĽ Vallekilde Højskole.

Al henvendelse til GrĂŚnseforeningen INFO GRAENSEFORENINGENDKs4ELEFON

Man kan ikke gĂĽ ned i den samme ďŹ&#x201A;od to gange. Anden gang er bĂĽde jeg selv og ďŹ&#x201A;oden forandret

Profile for GRÆNSEN

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 5 / oktober 2009 - 71. årgang

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 5 / oktober 2009 - 71. årgang

Profile for graensen
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded