Page 1


Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier: Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5 – Postboks 9074 1022 København K – Tlf.: 3311 3063 info@graenseforeningen.dk www.graenseforeningen.dk

Grenzgänger Samuel Rachlin, født i Sibirien, lever skiftevis i København og Washington og er ansat i en bank, der arbejder i hele verden. Han kan begå sig i flere sprog og kulturer. Side 4

Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ketherkelsen@graenseforeningen.dk Foreningskonsulent Claus Jørn Jensen Tlf. 2172 1335 graenseforeningen@privat.dk Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø el@graenseforeningen.dk Annoncer Anne Mette Holstein Tlf. 2015 3517 Udgivelse Udkommer 6 gange årligt Oplag: 22.000 Næste udgivelse: 3. december Deadline for annoncer og indlæg til næste nummer: 15. november Tryk Jørn Thomsen A/S, Kolding Layout prik – www.prik.dk Forsidefoto Forsiden på GRÆNSEN i 2008 er fotografier af fotografen Marianne Grøndahl fra hendes bog “Det Danske Folkestyre. Christiansborg”

Hun kan sige “vi” på tre måder Sonja Zimmermann er ud af en tysk familie, men voksede sig ind i det danske mindretal. Hun oplever sig selv som både sydslesviger, dansker og tysker.

Mindretalskonflikt i Georgien Seniorforsker Tom Trier fra Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål går i kronikken bagom konfliktens etniske dimension i Sydossetien.

Side 14

Side 16

Det konkrete møde gør den største forskel I Flensborg mødtes indvandrerpiger fra København med piger fra det danske mindretal. De udformede “Erklæring til fremme af det positive kulturmøde”, som blev overdraget integrationsministeren.

Side 9 Læs også Side 20 Mellem adskillige grænser. Nationale mindretal i Europa Side 22 En gave til udsynet mod snæversynet Side 26 Velkommen til Sendemandsmøde


Leder

Aktiv kulturpolitik Af Finn Slumstrup, formand

Tværtimod. Det er faktisk meningen, at det skal gå sådan. Børnehaveledere og skoleledere i de danske institutioner er de absolutte forposter i et stort anlagt dansk kulturelt arbejde. Jeg er fuld af beundring for den måde, hvorpå de støt og sikkert fortæller interesserede forældre om, at der følger forpligtelser med at melde et barn ind. At der er tale om et valg. Også for forældrene. Lad os få noget vidsyn og udsyn ind i diskussionen. Lad os være ærlige nok til at indrømme, at den danske stats politik side om side med A.P. Møller Fondens generøse donationer ikke blot gøres af hensyn til mindretallet. Der er også Det er ikke et problem, hvis tyske forældre tiltrækkes en klar og reel dansk egeninteresse med i spillet. For at blive helt konkret: Det kan godt være af danske børnehaver og skoler. Det er ikke et problem, det var ønskeligt, om der blev talt lidt mindre hvis et imponerende prestigebyggeri som A.P. Møller tysk i frikvartererne på de danske skoler og i Skolen i Slesvig får tyske forældre til at overveje, om en hyggestunderne i ungdomsforeningerne. dansk skole var noget deres barn bør prøve. TværtLangt mere væsentligt er det imidlertid, at der bliver talt dansk i undervisningen både det ene imod. Det er faktisk meningen, at det skal gå sådan. og det andet og det tredje sted. Det ville der ikke blive i nær samme grad uden den aktive Hans betragtning har gyldighed også for en del af den debat, der hen danske kulturpolitik. Som altså er med til at styrke mindretallet. Naover sommeren har kørt i flere aviser om graden af danskhed i det turligvis. Men som også er med til at styrke Danmark ved at holde den kulturelle grænse levende – og give dansk kultur- og samfundsdanske mindretal i Sydslesvig. Jeg kan så inderligt godt forstå, at mange landsmænd syd for græn- liv en klart positiv farvning hos de dele af den tyske flertalsbefolksen er trætte af igen og igen at skulle bedyre lødigheden i deres kær- ning, der stifter bekendtskab med det danske arbejde. Set i dette perspektiv var eksempelvis det store danske kulturfremlighed til Danmark. At de er trætte af at skulle prøve på at forklare, at man faktisk godt kan være dansk på mere end én måde. For selv- stød for få dage siden udtryk for det vidsyn og udsyn, der bør præge den aktive danske kulturpolitik i grænselandet. følgelig er der forskel på en sydslesviger og en nordsjællænder. Men lad nu det ligge. I stedet vil jeg gerne pege på, at det kunne bringe noget mere ærlighed ind i debatten, hvis vi rigsdanske fortalte hinanden, at den meget omtalte lille halve milliard, den danske stat hvert år giver til kulturelt arbejde i Sydslesvig, ikke blot gives af hensyn til det danske mindretal. Pengene gives også i høj grad af hensyn til os selv! I en tid med visnende statsgrænser er det stadig vigtigere at holde den kulturelle grænse levende. At støtte dansk arbejde i Sydslesvig er netop udtryk for en aktiv kulturpolitik. Det er ikke et problem, hvis tyske forældre tiltrækkes af danske børnehaver og skoler. Det er ikke et problem, hvis et imponerende prestigebyggeri som A.P. Møller Skolen i Slesvig får tyske forældre til at overveje, om en dansk skole var noget deres barn bør prøve.

GRÆNSEN har stoppet samarbejdet med Ole Adrian Sørensen, som erstattes af freelance journalister. I dette nummer kan du læse to interviews af Brigitte Alfter, der har et indgående kendskab til grænselandet og europæiske mindretalsforhold. Brigitte Alfter skriver også til de kommende numre, hvor du møder mennesker, der kender flere sprog og mentaliteter både indeog udefra. En hel særlig evne, som de unge sydslesvigere får med på vejen gennem deres opvækst i grænselandet. Og en evne, som der er stort behov for i netop disse år. el

Grænsen nr. 5 oktober 2008

3

Foto: Scanpix

Bjarne Lenau Henriksen, chef for Kirkens Korshær, er i et interview i Kristeligt Dagblad (19.09) citeret for en tankevækkende udtalelse: “Jeg synes, det Danmark jeg bor i, er blevet meget snævert og lille. Meget mindre end det var i 1864. Væggene er kommet for tæt på, og loftet er ved at ramle ned. Vi har ikke længere det vidsyn og udsyn, der gør plads til det, der er anderledes”. Selv om Lenau Henriksen især tænker på vort syn på de svage og udstødte i samfundet med sin replik, er sigtet tydeligt nok bredere.


Foto: Scanpix

INTERVIEW

Grenzgänger Af Brigitte Alfter

“Verliebt, verlobt, verheiratet,” reciterer Samuel Rachlin. “Det sagde min far altid.” Den kendte danske tv-journalist bevæger sig uden besvær mellem sprogene og blandt mennesker fra vidt forskellige kulturer, om det er dansk, tysk, engelsk eller russisk. Interviewet er knapt begyndt, da han allerede har fanget den lille tyske accent i det danske, som Grænsens journalist taler. Og han spørger ind til baggrunden: Aha, som 19-årig fra Tyskland til Danmark på grund af forelskelse. “Verliebt, verlobt, verheiratet,” nærmest nynner han og tænker måske på sin far, måske på interviewet, der skal handle om det at leve med flere kulturer. Og måske tænker han på noget, der vedrører danske Saxo Bank på Tuborg Havn i København, hvor han arbejder nu. Samuel Rachlins far voksede op ved grænsen mellem Litauen, Tyskland og Rusland, han gik først i tysk skole og senere i russisk, læste i Leipzig og følte sig meget forbundet med det tyske, fortæller Rachlin om sin far og om den lille tyske remse “forelsket, forlovet, gift”, der lokkede mindet frem. Samuel Rachlin selv er mindst lige så international som sin far – om end sprog og lande ligger lidt anderledes. “Jeg er født i Sibirien, min far var fra Litauen og min mor var dansk.” Sådan begynder livshistorien for Samuel Rachlin. En kendt mand. I årevis har han fortalt danskerne på både Danmarks Radios og TV2s

4

Grænsen nr. 5 oktober 2008

Den kendte danske tv-journalist Samuel Rachlin levede sine første ti år i Sibirien, inden han kom til Danmark. I dag lever han skiftevis i København og Washington og arbejder for en bank, der er aktiv over hele verden. Når han siger “vi”, mener han Danmark og det at være dansk. Men evnen til at forstå og kunne begå sig i flere sprog og kulturer bruger han hele tiden. vegne, hvad der foregik i især Rusland, i USA og i finansverdenen. Rachlins forældre var i 1941 blevet deporteret fra Litauen til Sibirien. Ikke fordi de var jøder, har Rachlin forklaret i et tidligere interview, men fordi de var forretningsfolk og havde internationale kontakter – og den slags blev betragtet som en trussel mod det sovjetiske system dengang i Stalin-tiden. Det at leve med flere kulturer fik Samuel Rachlin ind med modermælken. Hjemmesproget var tysk, for faren var fra Litauen, mens moren var fra København, tysk var familiens fælles sprog, så alle tre Rachlin-søskende voksede op med tysk og russisk ved den store Lena flod. “Da jeg kom til Danmark, var det at komme hjem. Det var det for min mor, og via hende opfattede vi det alle sammen som hjem, selv om jeg jo ikke kendte Danmark, og det gjorde mine søskende jo heller ikke.” Rachlin-børnene talte ikke dansk. Deres mor havde ikke troet, at de ville få brug for det under deportationen i Sibirien. Men det tyske hjalp, da Samuel aller-


GrĂŚnsen nr. 5 oktober 2008

5


ville opleve et amerikansk universitet.” Efter to år på Radioavisen i København tog han orlov og søgte ind på den højtestimerede Columbia School of Journalism i New York i 1976. “Så var jeg fløjet. Da kom jeg i virkeligheden ikke tilbage,” siger Rachlin og smiler, mens han trækker lidt på de sidste ord. “Så startede mit noget omflakkende liv.” Udenfor Saxo Banks domicil på Tuborg Havn ligger sejlbådene. Sensommerlyset glimter over Øresund. Omkring cafébordene i kantinen står stole i klassisk dansk design, stilen er samtidig afslappet og velfungerende. Meget dansk. Og Rachlin har da heller aldrig sluppet det danske, slet ikke. Men foruden Rusland og Danmark blev USA endnu et land, han fordybede sig i. Efter studietiden i New York oprettede Danmarks Radio en stilling som korrespondent i Moskva, og Rachlin var den første journalist til at bestride den. Sammen med kæresten – “hun er pæreFolk vil gerne rubricere andre, det er dansk, hun er fra lettere at sætte etiket på dig, du er jo Århus” – gik det fra også tysk, eller han er jo også russer. New York med kort ophold i Danmark viDet er ikke nødvendigvis ondsindet, dere til Moskva, hvor men det sker sådan pr. automatik. den unge familie kom Og det kan der godt være problemer i. til at bo i syv år. Fordi man bliver sat i bås. Det sker i alle Datteren, der er født i København, sociale sammenhæng, men jeg tror, som tilbragte sine første grænsegænger er man nok mere udsat år i Moskva og blev for det. Så de andre kan håndtere os. endnu et eksempel på, hvor let mennesker kan begå sig på flere sprog: “Vi talte dansk hjemme. Hun hele var flytningen fra Sibirien og hjem ube- talte engelsk i den amerikanske børnehave, og hun talte russisk med sin barnepige og sværet. sine russiske venner. Inden hun var fem år, talte hun tre sprog.” Fløjet Samuel Rachlin blev et kendt ansigt i DanÅrene gik, som de skulle. Han indhentede det skoleår, han havde mistet på grund af mark, selv om han levede mange andre steflytning og sprog, han tog studentereksa- der. Efter tiden på DRs tv-skærm dukkede men og læste på Københavns Universitet. han op i det nye TV2, hvor han var nyhedsOg allerede som studerende følte Samuel vært og siden korrespondent i både WaRachlin længsel efter at komme til et ame- shington og Moskva. En tid på farten, rikansk universitet. Endnu et nyt land? “Ja, Grenzgänger-tilværelse kalder han det selv men jeg havde en drøm om, at jeg gerne med et smil. Familien i Washington, forælførst kom i skole i Danmark på Nørre Allé Skole på Nørrebro i København – for så kunne han tale tysk med læreren i de første par måneder, indtil han begyndte at kunne klare sig på dansk. “Jeg voksede op som en dansk dreng i Rødovre. Selv om jeg så anderledes ud og havde en anden baggrund, så blev jeg meget hurtigt en del af det miljø og det at være dansk med alt, hvad det indebærer for en dreng i den alder.” Det var ikke altid lige let. Helt frisk ankommet til sin nye skoleklasse i Rødovre spurgte de andre drenge, “hvad landsmand er du?” Hvorpå 10-årige Samuel svarede: “Jeg er jyde.” Han forstod ikke årsagen til latterbrølene, der fulgte, og det tog lidt tid at lære at adskille de danske lyde y og ø. “Selvfølgelig blev man kanøflet, fordi man var anderledes. De kaldte mig den sorthårede kanariefugl,” husker Rachlin. Men i det store

»

6

Grænsen nr. 5 oktober 2008

drene i København og i perioder derudover arbejde i Moskva. Pendlerlivet fortsætter i dag – Saxo Bank arbejder internationalt, og det kan klares både fra København og Washington, hvor Rachlin tilbringer sin tid med omkring 14 dages mellemrum. “Det føles helt naturligt at bevæge mig ind og ud af de lande og miljøer og hjem. Jeg er sådan set meget på hjemmebane i alle tre lande.” Og så har han for længe siden tabt sit hjerte til endnu et land: Italien. I ledige stunder går turen derfor til Umbrien eller Toscana. Måske levede nogle af hans jødiske forfædre i Italien, efter de blev fordrevet fra Spanien for hundredvis af år siden, overvejer Rachlin. “Jeg føler mig fuldstændig hjemme, når jeg kommer til Italien. Det er mig så bekendt og så fortroligt, så jeg føler mig hjemme også i Italien.” Hjemme Hjemme er et kodeord. “Jeg føler mig tryg i alle miljøer, men det er måske ikke alle steder, jeg føler mig lige meget hjemme. Jeg føler mig meget fortrolig, også når jeg kommer til Rusland. Jeg kender miljøet, jeg kender kulturen, jeg kender historien, jeg kender byerne Moskva og Skt. Petersborg. Det er meget ukompliceret. Og jeg bliver alle steder opfattet som ’en af deres’. Men når du spørger om min identitet, så føler jeg mig dansk. Jeg føler mig mest hjemme og mest fortrolig og mest identisk med Danmark og danskhed og dansk mentalitet og kultur, og hvad der hører til.” De formgivende år, der præger et menneske mest, nemlig fra de store barneår til slutningen af 20’erne, dem tilbragte han jo i Danmark, understreger han. “Kære Danmark. Lad mig sige det med det samme: Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland,” skrev Samuel Rachlin i en antologi fra 2002, hvor 26 kendte danskere fortæller, hvorfor de elsker Danmark. “Kærlighed til fædrelandet er i virkeligheden ukompliceret, selv om det selvfølgelig godt kunne give visse komplikationer, når man som jeg ikke er født her, men har fået tildelt indfødsret. Ret beset er jeg en adoptivsøn, men det har aldrig voldt mig problemer eller hindret mig i at opfatte dig som mit fædreland.” Samuel Rachlin bevæger sig gnidningsløst og uden overhovedet at tænke over det i for-


skellige lande, forskellige kulturer, forskellige måder at kommunikere på. “Det er i den grad blevet en del af mig selv og min tilværelse. Det er ikke noget, jeg gør bevidst eller tænker over. Det begynder jo allerede i paskontrollen, når jeg lander i Washington. Da taler man sammen på en anden måde end i Rusland eller i København. Kamæleon har sådan en negativ lyd, men hvis man kunne twiste det begreb, så det fik en positiv ladning, så er det den evne, folk har til at tilpasse sig omgivelserne ubevidst. Og det kan man, hvis man er vokset op med to-tre-fire kulturer, så man instinktivt omstiller sig til det miljø, man går ind i.” siger Rachlin. Skrigende behov Et par ture hen over Atlanterhavet hver måned betyder ikke så meget for Samuel Rachlin. Men evnen til at kunne gå ind og ud af forskellige kulturer betyder rigtig meget. “Vi lever i en tid, hvor kulturforståelse og kulturfølsomhed i den grad er blevet centrale. Det har vi jo mærket med Muhammed-krisen og de forskellige ’sensitivities’, ømme punkter, der eksisterer fra kultur til kultur, fra land til land, som man er nødt til at være opmærksom på. Jamen – det er jo i sig selv blevet en handelsvare. At der er mennesker som dig og mig, der er de her grænsegængere, og kan krydse ind og ud på tværs af grænserne. Og uden at anstrenge sig forstå hvad det her går ud på, og forstå både humor og sarkasme, og både de styrker og de svagheder, der er i den ene eller den anden kultur.” Den verden, vi lever i, skriger faktisk efter mennesker, der kan mere end bare fungere i deres eget homogene og meget veldefinerede samfund. Dem, der kan det, vil stå meget stærke, mener Rachlin. Det har han selv oplevet og gør det endnu. “Det var jo en kæmpe hjælp i mit arbejde både som journalist og nu. Altså når jeg interviewede folk i Rusland både i sovjettiden og senere, så troede de, at jeg var en sovjetisk journalist. Det betyder, at der bliver meget mere fortrolighed og åbenhed. Det er sgu ok at blive betragtet som ’en af vore egne’.” Rachlin vil nødig sætte værdi på, om det er en berigelse eller ej. Den ene måde at leve på er lige så god som den anden. Det er jo nu

«

Vi lever i en tid, hvor kulturforståelse og kulturfølsomhed i den grad er blevet centrale. Det har vi jo mærket med Muhammed-krisen og de forskellige ’sensitivities’, ømme punkter, der eksisterer fra kultur til kultur, fra land til land, som man er nødt til at være opmærksom på. Jamen – det er jo i sig selv blevet en handelsvare. At der er mennesker som dig og mig, der er de her grænsegængere, og kan krydse ind og ud på tværs af grænserne. Og uden at anstrenge sig forstå hvad det her går ud på, og forstå både humor og sarkasme, og både de styrker og de svagheder, der er i den ene eller den anden kultur.

bare en gang sådan, han lever, og det er ikke noget, han tænker over. “Men jeg vil helt klart sige, at det er meget vigtigt, at vores børn og unge under uddannelse erkender og forstår behovet for at tilegne sig de evner og de egenskaber og den viden, der skal til for at klare sig og få succes i den globaliserede verden, vi lever i i dag.” Danmark er midt inde i den proces, mener Rachlin. Globalisering er ifølge ham blot et nyt ord for noget, der har fungeret i mange århundreder, nemlig internationale

handelskontakter, som vi kender dem siden vikingetiden. Men i vor tid bliver handlen og fordelingen af opgaverne intensiveret, grænser bliver revet ned og de politiske og geografiske grænser betyder mindre. For nogle år siden skrev det britiske magasin Economist på sin forside: “Afstanden er død”. “Saxo er jo en global virksomhed, vi har en berøringsflade med mange forskellige kulturer. Vi har kunder i hele verden.” Takket være kendskabet til Rusland, USA og det at krydse grænser, har han netværk over hele verden Grænsen nr. 5 oktober 2008

7


»

Samuel Rachlins bror bor i dag i Købensat i bås. Det sker i alle sociale sammenhænge, men havn, hans søster flyttede først til Schweiz og jeg tror, som grænsegænger siden til Israel. Døtrene bor i New York og Kamæleon har sådan en negativ er man nok mere udsat for San Francisco. “Vi følger familiemønsteret. lyd, men hvis man kunne twiste det det. Så de andre kan hånd- Men vi ser meget til hinanden.” begreb, så det fik en positiv ladning, tere os.” Når du siger ’vi’, hvad står så er det den evne, folk har til at det ord så for? tilpasse sig omgivelserne ubevidst. “Vi, det er Danmark. FuldOg det kan man, hvis man er vokset stændig. Jeg vil aldrig Det vigtigste er jo, at op med to-tre-fire kulturer, så man kunne sige ’vi amerikanere’ det bliver hele, harmoeller ’vi russere’. Dem vil jeg instinktivt omstiller sig til det miljø, niske mennesker, der er omtale i tredje person.” man går ind og ud af. i balance med sig selv På trods af venner i Rusland og socialt liv i USA er og deres omgivelser. der stadig en distance. “Det Det er det vigtigste. Det og kan hjælpe kolleger med indsigt og kon- har noget med identiteten at gøre, som jeg gælder ikke om at blive takter. “Det hjælper. Det er klart, at jeg føler talte om før. Det er Danmark og danskhed – en multikulturel person, det som en stor fordel og en foræring, at jeg det er det, jeg er. Det kan man så undre sig har fået mulighed for at kunne leve og vokse over. Fordi jeg kommer jo ikke af den daneller at det skulle være op på den måde, som jeg gør. Det passer mig ske muld. Men – det er sådan, det er. Det er et mål i sig selv. Målet ikke noget, jeg har brug for at sætte ord på, godt.” er at blive et harmonisk og det er ikke noget, jeg spekulerer over. Jeg velfungerede menneske, føler ikke nogen splittelse, og jeg er ikke bleAt have rod På trods af de mange fortrolige lande oplever vet rodløs af det.” professionelt og socialt. Rachlin ikke, at han er blevet rodløs. Men der kan helt sikkert også ligge farer i et liv mellem flere kulturer. “Det kan selvfølgelig for unge mennesker Blå bog føre til usikkerhed og problemer, fordi de Født 1947 i Pokrovsk i Sibirien. helst vil være det ene eller det andet,” siger Kom til Danmark som 10-årig i 1957, blev student, læste ved Københavns Unihan. For ham selv kom udviklingen ganske versitet og blev i 1974 ansat som journalist på Radioavisen. roligt, uden at han blev presset, eller at det Flyttede første gang til USA for at læse på Columbia University i New York i 1976. forstyrrede ham. Men han har set eksemFra 1977 var han korrespondent for Danmarks Radio i Moskva i syv år og beretpler på folk, der har følt de måtte afskære tede hjem til Danmark om Breznjev-tidens Rusland. kontakten fra den ene eller den anden del Efter nogle år i Danmark flyttede han i 1990 til Washington som korrespondent af deres identitet og vælge side. Det er en infor TV2, fulgt af et job i Verdensbanken og endnu en tid i Moskva, igen for TV2. dividuel afvejning. “Det vigtigste er jo, at Denne gang dog som pendler med bopæl i Washington. det bliver hele, harmoniske mennesker, der Siden 2007 kommunikationsdirektør i danske Saxo Bank, der har hovedsæde i er i balance med sig selv og deres omgivelKøbenhavn. Også denne gang som pendler mellem familiens hjem i Washington ser. Det er det vigtigste. Det gælder ikke om og København. at blive en multikulturel person, eller at det skulle være et mål i sig selv. Målet er at blive Læs mere af og om Samuel Rachlin, hans familie og Danmark: et harmonisk velfungerede menneske, proDanskere – Hvem er vi? Gyldendal 1995, side 109: Om jyder, jøder og andre danskere. fessionelt og socialt.” Dansk uden tårer. Politikens forlag 2001, side 13: Jeg elsker den brogede verden. En anden ting, der kan være vanskelig, er Derfor elsker jeg Danmark – 26 kendte danskere fortæller. Forum 2002, side 173: at omgivelserne gerne vil sætte etiketter på Kære Danmark. grænsegængere. “Folk vil gerne rubricere RamBam. Tidsskrift for jødisk kultur og forskning 2006, side 8: Sådan er kosandre, det er lettere at sætte etiket på dig, du mopolitismen. er jo også tysk, eller han er jo også russer. 16 år i Sibirien, erindringer af Rachel og Israel Rachlin. Gyldendal 1982. Det er ikke nødvendigvis ondsindet, men Blade fra en Slægtshistorie af Rachel og Israel Rachlin. Aschehoug 1998. det sker sådan per automatik. Og det kan der godt være problemer i. Fordi man bliver

«

8

Grænsen nr. 5 oktober 2008


REPORTAGE

Det konkrete møde gør den største forskel En weekend i september var der i Flensborg stævnemøde for mindretalspiger. For anden gang mødtes indvandrerpiger fra København med piger fra det danske mindretal for at udveksle erfaringer om at være mindretal i en flertalskultur. Mødet sluttede med udformning af “Erklæring til fremme af det positive kulturmøde”, som blev overrakt til integrationsministeren. Af Erik Lindsø

I vinduet står et lille dannebrogsflag på en skæv stang ved siden af en voluminøs gris skåret i træ. Dannebrog og Danish bacon. Undervejs vælter flaget, mens grisen ufortrødent bliver stående. Ingen symbolik i det.

Mødelokalet er et baggårdslokale, beskedent i størrelse, ydmygt indrettet. Tavle med kridt, flipover og hardware til power point. En sofa i et forhåndenværende hjørne. Et ovalt bord, stole til 12, lige nøjagtig plads til alle.

Vi er på Aktivitetshuset midt i hjertet af Flensborg. De går alle 11 i 2. g. De kommer dryssende efter frokost og strøgtur og tager plads ved bordet. “I sætter jer igen overfor hinanden”, konstaterer Gunvor. “Så kan vi bedre diskutere”, svarer Fatma, og afviser at måden, de sætter sig på har at gøre med, at de ikke vil blande sig med hinanden. Replikken virker, som når trommeslageren Grænsen nr. 5 oktober 2008

9


slår takten an på stikkerne, og musikken ud af ingenting bryder løs. Scenen er sat til stævnemøde for mindretalspiger. For en udsendt flue på væggen bryder diskussionen ud som musik – om religion, familie, venner, samfund, uddannelse og fremtid – om alt det, som betyder noget. På den ene side af bordet sidder fem indvandrerpiger fra København. Dalya Ali, iraker, født i Yemen. Fatma Coban med tyrkiske rødder, Rola Keblawi, halv libaneser, halv palæstinenser, Marwah Abdelkader, turkmaner fra Irak, født i Tyrkiet og Dina Siam med ægyptisk baggrund. På den anden side af bordet sidder seks piger fra Duborg-Skolen, det danske gymnasium i Flensborg. Christina Hoeck, tysk baggrund, det ene ben tysk det andet dansk, Anne Marieke Jensen og Julia Brodersen, begge født ind i det danske mindretal, kalder sig selv for sydslesvigere, Anja Djurdjevice, kroatisk mor og serbisk far, flygtede oprindeligt til Danmark, men bor nu i Flensborg, Rosa Plückelmann, født i Berlin, men har fra sit femte år lært dansk og Wienke Reimer, født ind i det danske mindretal. Det danske findes i mange modeller, digter Ebbe Kløvedal Reich i en moderne fædrelandssang. Det bekræftes her. Snakken henover bordet er på flydende dansk med en mangfoldighed af nuancer, betoninger og accenter. Pigerne fra Sydslesvig tilhører det danske mindretal, men de har også rødder andre steder, taler tysk indbyrdes og derhjemme, men føler sig danske. Pigerne fra København snakker dansk sammen, men hver deres modersmål derhjemme. Ved bordenden sidder Gunvor Vestergaard, pædagogisk konsulent i Grænseforeningen. Hjemstavn og identitet Det er anden gang pigerne mødes. Første gang var i København, hvor identitet og danskhed var emnet. Denne gang handler det om værdier. Hjemstavn betyder stedet, hvor mit træ har rod. Stavn er afledt af det gammelnordiske ord strofn, som betyder træstub. Senere har hjemstavn også fået betydning som stedet, jeg stævner ud fra. Mindretalspigerne fra Sydslesvig har fået

10

Grænsen nr. 5 oktober 2008

en dansk hjemstavn i Tyskland. Det er her, de har rod, det er her, de stævner ud fra. Mindretalspigerne fra København arbejder på at få skabt sig en hjemstavn i Danmark. Identitet er den historie, jeg har gående om mig selv, siger sociologen Anthony Giddens, og tilføjer, at fordomme er de historier, jeg har gående om de andre, indtil jeg har mødt dem. I diskussioner om identitet og værdier udveksler pigerne erfaringer om det at slå rod og om at møde nyt uden at miste sig selv. Deres erfaringsudveksling skal i løbet af weekenden føre til konkrete bud på, hvordan fordomme nedbrydes, og der åbnes op for et bedre møde mellem kulturer. Det positive kulturmøde Det er lørdag over middag den 5. september på Aktivitetshuset i Flensborg. De mødtes fredag aften. Søndag middag skilles de med resultatet: Erklæring til fremme af det positive kulturmøde 1) Både flertal og mindretal skal forpligte sig til at søge viden om andre kulturer og religioner. 2) Man er forpligtet til at lære sproget i det land, man bor i. 3) Skolen har et stort ansvar for at nedbryde fordomme. 4) Det offentlige bør støtte arrangementer og projekter, der skaber møder mellem forskelligheder. 5) Sprog og pas siger ikke nødvendigvis noget om ens nationale identitet. 6) Et større kendskab til Sydslesvig og det danske mindretal vil kunne medvirke til at øge respekten for mindretal i Danmark. 7) Arbejdsmarkedet skal være åbent for alle uanset religiøs og kulturel baggrund. “Se på det jeg kan, ikke det jeg har på”. 8) Medierne skal forpligtes til at fortælle om landets mindretal på en åben og nuanceret måde og ikke altid fokusere på konfliktstof.

Vi kan først drage en fordom frem i lyset, når den bliver pirret. Og hvad der formår at pirre den er netop mødet med dens overlevering.

Værdier på spil Men inden pigerne når til resultatet, sætter de sig selv i spil. Gunvor beder de 11 piger på papir skrive de værdier, de sætter højest. “Hvad mener du med værdier”, spørger Christina – og bordet rundt har de brug for begrebsafklaring. Det er noget selvfølgeligt ved det danske at diskutere værdier. Danske politikere har værdier som mærkesager, og værdier sættes hele tiden til debat. Men har man sine rødder et andet sted, har man ikke nødvendigvis værdibegrebet med sig. Gunvor forklarer: “Værdier er det, der betyder mest for dig – som du ikke vil opgive – som du vil kæmpe for”. Pigerne med indvandrerbaggrund fanger det hurtigst. For pigerne fra Sydslesvig er det tydeligt vanskeligere. “I Tyskland diskuterer vi aldrig den slags, hverken i skolen eller i politik”, siger Julia. “Her handler det kun om penge. Tjener du penge, er du en god tysker, så simpelt er det”. Kulturmødet er i gang. Indvandrerpigerne har alle sammen religion som en kerneværdi. “Islam er det, der knytter os sammen”, siger Marwah. “Vi kommer fra forskellige lande, men i islam forenes vi. Koranen er ikke, som medierne beskriver den. Islam er en fredsreligion. Og det er i orden, at jeg kombinerer den med mine egne standpunkter. Sådan har min mor opdraget mig”. “Religion og kultur har gjort mig til den, jeg er”, tilføjer Dalya. “Jeg synes, det er noget positivt, jeg har at komme med, og at jeg med min religion kan bidrage med noget nyt, der gør livet mere mangfoldigt for alle i Danmark”. “Men er islam ikke med til at bestemme, hvem I må gifte jer med – og ikke gifte jer med?”. Det er Julia, der spørger.


“Jo, for vi har vores historie med os til Danmark”, svarer Rola. “Tvangsægteskaberne er en tradition, vi har med fra de fattige landsbyer, hvor det var en sikring, at familien fik arrangeret et godt ægteskab for børnene”. “Men vi unge, der er opvokset i Danmark, er anderledes”, fortsætter Fatma – den eneste af indvandrerpigerne, der bærer Pigerne overrækker Birthe Rønn Hornbech deres tørklæde. “Vores forældre erklæring. er ved at vænne sig til alt det med kærester, og at vi selv bestemmer. klæde, som jeg gør?”, spørger Fatma over mer fra. Men samtidig kan jeg ikke blive inden for min egen horisont, når først udMin søster for eksempel blev gift med en, bordet til de sydslesvigske piger. “Min mor ville have svært ved det, og hun vekslingen mellem mig og ’den anden’ indsom min familie ikke helt kunne lide”. Indvandrerpigerne lader forstå, at de selv væl- ville også blive ked af det, fordi hun vil være finder sig. Dialogen bliver nærmest påbange for, at jeg har valgt forkert. Men hun trængende”. ger deres kærester, og hvem de vil giftes med. Det befordrende ved kulturmødet denne “Kan det også tænkes at være en, som ikke ville acceptere det, fordi hun elsker mig”, svarer Julia. “Min far ville nok er muslim?”, spørger jeg fra mit hjørne. “Nej!”, lyder et fælles svar. De vil alle giftes bede om en god begrunmed en muslim. Deres oplevelse af, hvor delse”, siger Marieke. Mindretalspigerne fra Sydslesvig har svært det er at forklare en dansker om islam, fået en dansk hjemstavn i Tyskland. afholder dem fra at forestille sig en dansker Fordomme skal pirres Det er her, de har rod, det er her, de Pigerne rører ved de forsom ægtemand. stævner ud fra. Mindretalspigerne fra “Det kan jeg godt forstå”, kommer det fra domme, de har lært om Marieke på den anden side af bordet. “Jeg er hinanden. Men i mødet og København arbejder på at få skabt sig kristen, og jeg vil kun giftes med en, der også dialogen suspenderes foren hjemstavn i Danmark. er kristen og vil gå til alters sammen med mig”. dommene. Fordomme skal pirres, “Julen er så vigtig for mig, at jeg ikke vil giftes med en, der ikke holder jul”, supplerer siger den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer: “At lade en for- dag er, at pigerne ikke ignorerer de historiWienke. “Hvad ville jeres forældre sige, hvis jeres dom sådan træde frem kræver, at man ske betingelser, de er rundet af. De tildækker bror kom hjem med en kæreste, der bar tør- suspenderer dens gyldighed. For så længe en ikke de forudsætninger, de har med sig. Herfordom bestemmer over os, ved vi ikke, at ved mødes de i åbenhed, hudløst ærlige. den er en dom. Vi kan først drage en fordom frem i lyset, når den bliver pirret. Og hvad Sandheden er altid privat Pigerne fra Sydslesvig der formår at pirre den er netop mødet med “Sandheden er altid privat. Hvis det private tilhører det danske ikke er inkluderet, er det blot en mening, der dens overlevering”. I mødet ophæver vi fordommene, siger ikke dur til noget”, siger kunstneren Per Kirmindretal, men de har Gadamer. Hans teori bekræftes i praksis keby, når han undervejs i bogen “Jeg er her også rødder andre steder, endnu” gør status over sit livs erfaringer. denne dag på Aktivitetshuset i Flensborg. taler tysk indbyrdes og Man bliver slået af tanken, at pigerne Det konkrete møde gør den største forskel. derhjemme, men føler I dialogen mellem pigerne opstår en forhol- denne weekend nærmer sig ubrugte sandheden sig til, hvem den anden er. Først i det øje- der, fordi de bliver private sammen. Går i sig danske. Pigerne fra blik vi forholder os til hinandens medbragte byen sammen og kommer på besøg hjemme. København snakker forestillinger, bliver der rum for en egentlig Pigerne oplever, at politik og medier for dansk sammen men forståelse. Gadamer: “At overtage en andens meget styrer debatten, og de seneste års pohver deres modersmål perspektiv er dybest set umuligt, fordi min litiske tone i Danmark har vanskeliggjort forståelse altid er præget af det, jeg selv kom- kulturmødet. At blive inviteret med hjem på derhjemme. Grænsen nr. 5 oktober 2008

11


Dalya. Rola giver hende ret: “Når jeg ser på dem, der er gift uden at have fået uddannelse, er de alt for bundet”. “Vi har virkelig store muligheder i Danmark med et fantastisk SU system. Det værdsætter vi meget”, siger Dalya. Der er bordet rundt enighed om, at en god uddannelse er af afgørende betydning, når man som mindretalskultur skal begå sig.

er fascineret over indvandrernes familiesammenhold, samtidig med at hun er godt tilfreds med ikke at leve under stramme familiebånd. “Jeg kan godt lide, at familien kan give slip på mig”, siger hun. “Måske er det fordi, vi ikke har så mange traditioner, som I har”, kommer det fra Wienke. Fatma har lige fortalt om, hvordan hun elsker en tyrkisk tradition, hvor storfamilien mødes for at give den nyfødte røde sløjfer. “Tyske værdier, som jeg er vokset op med hernede, bygger meget på prestige”, siger Julia. “Alt skal være i orden og på Det er noget selvfølgeligt ved det plads rent materielt. Man danske at diskutere værdier. Danske skal have en god uddanpolitikere har værdier som mærkenelse og en familie med tre sager, og værdier sættes hele tiden til børn, så ser det godt ud”. “Ja, tyskere går meget op i, debat. Men har man sine rødder et hvad andre tænker om dem”, andet sted, har man ikke nødvendigsupplerer Wienke. vis værdibegrebet med sig. De sydslesvigske piger funderer over, hvorfor de altid først kommer til at mere konkrete og besluttede på deres vær- nævne det, som de ikke bryder sig om ved dier. Religion, uddannelse, familie, traditio- det tyske. De er enige om, at det er mødet ner, venner, respekt for andres kultur, er med det danske og den danske mentalitet, værdier, de alle fem på kort tid fremhæver der har fået dem til at se anderledes på tinsom de væsentligste. Hvorimod de sydsles- gene. For alle 11 piger er det danske uddannelvigske piger udviser større forskelle og mere tvivl. Familie og uddannelse fremhæves dog sessystem en bærende værdi, som de værdhurtigt som værdier for de sydslesvigske sætter. Indvandrerpigerne er meget bevidste om den frihed og sikring, der ligger i en god piger. “Vi har nok ikke samme bundethed til uddannelse. “For mig er uddannelse vigtivores familie, som I har”, siger Christina, som gere end ægteskab”, kommer det ligefremt fra trods af store forskelligheder signalerer en fortrolighed og et nærvær, hvor noget andet og mere er på spil, end der kan forklares politisk. Da Fatma lørdag aften er hjemme hos Wienke, tager hun sit tørklæde af – en gestus rundet af en tillid, som ingen politiker kan skabe. “Det virker som alt hos jer er meget mere på plads”, siger Julia til indvandrerpigerne. Kommentaren falder, efter værdierne er ridset op, hvor pigerne fra København virker

12

Grænsen nr. 5 oktober 2008

Forandringer nedefra Under søndagens afslutning nævner pigerne en positiv oplevelse i kulturmødet, som har gjort indtryk på dem. De sydslesvigske piger nævner Tysklands kamp mod Tyrkiet under VM i fodbold, hvor myndighederne havde frygtet raceuroligheder mellem etniske tyskere og de mange millioner tyrkere i Tyskland. Men det hele endte i fordragelighed og hjertelighed mellem de to grupper, hvor de efter kampen festede i gaderne sammen. Pigerne fra København fortæller om mordet på en ung indvandrer i Holmbladsgade på Amager. Der blev arrangeret et fakkeloptog, hvor det gjorde stort indtryk på dem, at der deltog ligeså mange etniske danskere som indvandrere. “Det er sådanne konkrete oplevelser af, at tingene kan forandres nedefra, der får dem til at tro på, at kulturmødet kan lykkes”, siger Gunvor Vestergaard i en pause. Tiden løber. Pigerne vil formulere noget konkret. I det private, de har delt, har de fået øje på værdien i at mødes. Men de ved også, at deres erfaringer kun får betydning, hvis de formuleres til noget politisk omsætteligt. De er sig alle 11 bevidste, at de har en styrke ved at kunne skifte mellem to identiteter og flere sprog. Og de vil gerne, at flertallet lærer at se det som en kvalitet hos dem, som man kan lære af. I den globale verden ser de sig selv som en fortrop, for her skal mange flere end dem, som lever i mindretal, lære at skifte mellem sprog og identiteter. “Vi må tro på det bedste i vores værdier. Vi må skelne mellem værdier, der kan bære samfundet videre, og så hvad tåber mener om os”, siger Marwah. Og så tager de fat. Da de skilles søndag eftermiddag, har de formuleret en erklæring til fremme af det positive kulturmøde. Anden del lyder:


Den bedste måde at opnå forståelse og respekt er gennem det konkrete møde Vi foreslår: 1) Unge fra det danske mindretal i Sydslesvig og unge fra mindretalsgrupper i Danmark skal etablere en gruppe, der sammen kan rejse rundt og holde foredrag på uddannelsesinstitutioner. 2) Alle skoleklasser inden 7. klasse skal have besøgt forskellige religiøse steder/huse og have snakket med personer, der praktiserer den pågældende religion. Skal man have forståelse og indsigt i andre religioner, er det ikke nok at læse i en skolebog. 3) Etniske kvindegrupper skal sættes i kontakt med kvindegrupper/foreninger fra flertalssamfundet. Som kvinder har man en række fælles interesser, man vil kunne mødes om. F.eks. familie, børn, personlig pleje, madlavning m.m. Eksempel på et arrangement kunne være “det multietniske kaffebord”. 4) Foredrag og arrangementer hvor form og indhold tager udgangspunkt i det man er fælles om frem for forskelligheder. Man skal ikke komme pga. ens etnicitet, men fordi aktiviteten er sjov. F.eks. kan beboerforeninger arrangere en fælles havedag. Børnehaven kan invitere til bedsteforældre-børnebørn dag. Gymnastikforeningen kan lave et kvindehold, der træner bag lukkede døre. 5) Fodboldklubber støttes i at lave forældre-børn arrangementer. Fædre og sønner fra både flertal og mindretalsgrupper skal have mulighed for at mødes om den fælles leg med bolden. I stedet for bare at kikke på skal fædrene inddrages og der skal være mulighed for efterfølgende at mødes over noget mad og drikke. 6) Drengeklubber fra ghettoområder får mulighed for at møde drenge fra helt andre miljøer. F.eks. omkring idrætsaktiviteter el.lign. 7) Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger støttes i at sikre en større viden om andre kulturer blandt deres medlemmer og at der gøres en større indsats for at sikre mindretalsgruppers rettigheder på arbejdsmarkedet. 8) Unge fra forskellige mindretal får mulighed at mødes i mindre grupper og udveksle erfaringer og synspunkter. Resultaterne af den slags møder vil også kunne gavne flertalssamfundet. 9) Der laves en dokumentarudsendelse, hvor mindretalsunge, der har dansk som fælles omdrejningspunkt, får mulighed for at fortælle om deres tanker og overvejelser. 10)Unge politikere får mulighed for at lytte til og blive klogere på mindretalsunge. Nogle gange skal politikere ikke deltage i debatten, men bare være “fluen på væggen”. Alene at være lyttende giver nogle gange en anden indsigt. Et godt grundlag for at kunne realisere forslagene er at tage udgangspunkt i allerede eksisterende foreninger og sammenslutninger. Det handler om at blive opmærksom på hinanden og blive i stand til at udnytte hinandens viden konstruktivt. Vi mener, at alle punkterne er realistisk gennemførlige, og vi vil gerne indgå i en videre dialog om, hvordan de kan omsættes i praksis. Det er ved etableringen af personlige møder, der kan gøres en forskel. Flensborg, den 7. september 2008 Marwah Abdelkader Dalya Ali Dina Siam Fatma Coban Rola Keblawi Rosa Plückelmann

Wienke Reimer Christina Hoeck Anne Marieke Jensen Julia Brodersen Anja Djurdjevice

Efterspil: Handsken kastet til integrationsministeren Mandag, som pigerne skiltes på Flensborg banegård søndag, er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech på besøg på Det Åbne Gymnasium i København – det gymnasium i Danmark, hvor flest elever har indvandrerbaggrund. Blandt eleverne er Fatma og Marwah, og de tager under debatten med ministeren ordet for at fortælle om mødet i Flensborg, hvorefter de overrækker ministeren deres “Erklæring til fremme af det positive kulturmøde”. Ministeren er begejstret og lover at tage initiativet med videre og udtrykker ønske om at mødes med dem for at høre nærmere. Pigerne har tænkt sig at tage hende på ordet. Måske vi næste gang beretter fra ’stævnemøde for mindretalspiger – nu også med minister’. Citaterne af Gadamer er fra Anita Holm Riis: Kulturmødets hermeneutik. En filosofisk analyse af kulturmødets forudsætninger.

Grænsen nr. 5 oktober 2008

13


INTERVIEW

Hun kan sige “vi”

på tre måder

Af Brigitte Alfter

Da Sonja var fem år, pakkede moren både hende, lillebroren og alt, hvad der ellers var plads til i den lille Trabant og kørte fra Templin nord for Berlin til Lindved i Sydslesvig. Forældrene var lige blevet skilt, og en af morens studiekammerater kunne tilbyde en bolig for en overgang. “Min mor var nødt til at finde et arbejde og en børnehave, men på de to tyske børnehaver var der venteliste,” fortæller Sonja. Morens kammerat, der var skolepsykolog og havde boet i Norge i nogen tid, foreslog den danske børnehave med ordene: “Du kan ikke gøre dine børn en større tjeneste end at sende dem i dansk børnehave.” Som sagt så gjort – og den beslutning kom

14

Grænsen nr. 5 oktober 2008

Sonja Zimmermann er ud af en tysk familie og voksede ind i det danske mindretal via børnehaven og skolerne. I dag læser hun på Copenhagen Business School. Hun har tænkt meget over sin identitet som sydslesviger, dansker og tysker. Og det ser ud til, at hun kan få godt brug for det i sit arbejde.

til at præge Sonjas liv. I dag lever hun i Danmark og læser på Copenhagen Business School, den tidligere Handelshøjskole. Hun har gjort sig mange tanker om, hvem hun er, hvorfor hun er sådan, og hvad Sydslesvig, Danmark og Tyskland betyder for hende. De overvejelser får hun god nytte af nu – og der er brug for det i Danmark. Dengang, som nyankomne i Sydslesvig, spurgte moren om der var plads i børnhaven, og det var der. På det tidspunkt var de danske børnehaver ikke så eftertragtede, husker Sonja.

Moren fik også at vide, at det ville være godt, hvis hun lærte sig dansk, for bedre at kunne ledsage børnene. Hun forsøgte da også. Men alene med to børn havde hun ikke altid overskud, og da lillebroren nogle år senere valgte at flytte tilbage til faren, var Sonja reelt den eneste i familien, der talte dansk. Alligevel holdt hun fast. Hun fulgte med vennerne til den danske skole, og på trods af flere flytninger og en til tider meget lang skolevej blev hun ved til studentereksamen, som hun fik fra Duborg-Skolen i Flensborg sidste år.


“Danskerne i mindretallet er så meget venligere, end de fleste vesttyskere,” siger Sonja. Mens mange vesttyskere tænkte meget materielt, var østtyskerne vant til et tæt fællesskab, når de skulle klare dagen og vejen. Og det fællesskab fandt de igen hos det danske mindretal i Sydslesvig. For Sonjas mor så det “entydig godt ud”. Det gav også Sonja kræfter til at håndtere lange skoleveje, de tyske børns drilleri i skolebussen eller i svømmehallen. “Buskørselshistorier har vi jo alle sammen,” siger Sonja. Og griner lidt. Tre gange vi Vi sydslesvigere er noget, Sonja siger ofte. “På gymnasiet følte jeg mig helt som Sydslesviger,” fortæller hun. Og hun har altid vidst, at hun ville flytte til Danmark for at læse. “Jeg ville gerne opleve at være rigtig dansk.” Ankomsten til København blev i første omgang en stor skuffelse – for her er Sonja “hende tyskeren.” Danske unge i Sønderjylland kender til mindretallene, men i København ved de unge ofte ikke engang, at de findes. Og i læsegrupperne på studiet og i samværet med de danske studiekammerater finder Sonja ud af, hvor tysk hun er. “Vi kan godt snakke sammen om det rent menneskelige. Men jeg hader de øjeblikke, når de snakker om en gammel, dansk tv-serie. Så er jeg bare ude.” Også måden at gribe studierne an på, er forskellig. “Det danske skole- og studiesystem er meget kreativt, tværfagligt og nyskabende. I Tyskland følger vi reglerne og laver det, vi skal lave,” synes Sonja. Hendes danske kammerater kan være ganske imponerede over hendes måde at læse på. Og der sker noget i det bevidste møde mellem de forskellige nuancer i måden at være på. Når de danske unge giver sig tid til at lære sydslesvigske Sonja at kende, kommer de selv i gang med at gennemtænke deres identitet. “Gennem mig bliver de mere bevidst om, hvor de er danskere.” Men Sonja er ikke kun sydslesviger, og hun er ikke kun “hende tyskeren.” Når hun er sammen med sin østtyske familie, er hun mere end alt muligt andet dansker. Farens familie har svært ved at forstå, at hun ikke kan synge med på de tyske sange eller har lært andre ting på skolen. “De kender mig jo ikke som dansker,” forklarer Sonja, og de ved derfor ikke, at hun kender til en masse andre ting.

På Duborg-Skolen var Mens mange vesttyskere tænkte meget Sonja blandt elev-ammaterielt, var østtyskerne vant til et tæt bassadørerne, som forfællesskab, når de skulle klare dagen og tæller især danske unge vejen. Og det fællesskab fandt de igen om mindretallet i Sydslesvig. “Det er en stor hos det danske mindretal i Sydslesvig. identitetssnak,” husker hun – for det handler om at prøve at forstå sig selv og de andre og så at formidle det. Identi- stri er meget interesseret i netop den indsigt tetssnakken kom faktisk op på et større møde i de to lande, fik de unge sydslesvigere at vide om mindretallet på Christiansborg. Her sagde under et møde. Sonja Zimmermann har allerede haft muen af de danske politikere, at de unge måtte vælge identitet, og at det ikke var muligt for et lighed for at afprøve nogle af ideerne i prakmenneske at bevæge sig i to identiteter, at sis, om end i lille målestok. Under en tur til Roskilde Festival med en dansk-tysk gruppe mennesket skal rodfæste sig et sted. “Hele årgangen var med. Og da mikrofo- var der meget forskellige måder at gribe arnen gik rundt, var det så godt at se, at alle var bejdet an på. “Tyskerne gør det, der skal enige. Der var næsten 200 mennesker, som gøres, og danskerne gør så lidt som muligt.” alle har mindst to forskellige tilhørsforhold. Men problemerne opstår jo kun, hvis de Man kan bare ikke sige, at de skal vælge. For blandes og ikke er bevidste om forskellene, det er ikke sandt,” siger Sonja Zimmermann så de kan løse ting sammen. Af og til bliver Sonja efterhånden træt af de eftertrykkeligt. “Det blev vi rørt af.” mange overvejelser om identitet. “Lige nu er det meget anstrengende, fordi jeg hele tiden Brug for erfaringen På Copenhagen Business School læser Sonja skal forsvare og forklare mig.” Så kan der være erhvervsøkonomi og psykologi. Den særlige øjeblikke, hvor hun misunder moren, der har kombination af emner er endnu ret ny og ene- læst i Tyskland og er så godt forankret i tysk stående, og den passede godt til Sonja, der litteratur og filosofi. Moren derimod synes, at gerne ville beskæftige sig med matematik og Sonja kan bidrage med nogle andre ting. Og naturvidenskabelige emner, men som også selv om hun måske er træt af at granske hele havde tænkt på religion og kunst og det nære, tiden, er Sonja enig i at indsigten i forskellige menneskelige. Med sine særlige fag vil hun efter kulturer er noget særligt. “Hvis alle kan det her, kan vi bedre snakke studierne kunne beskæftige sig med udvikling med hinanden. Og det er vigtigt, især med og coaching af folk i arbejdssituationer. “Med det studie, jeg har valgt, tænker man globaliseringen.” Og fremtiden? Tja. Hvis hun forelsker sig i meget over tingene,” siger hun. Og det kan der blive rigtig god brug for. Især med ind- en dansker, så bliver hun nok i Danmark. Hvis sigten i både den danske og den tyske men- hun flytter tilbage til Tyskland, så skal det være talitet – for Tyskland er Danmarks største til Sydslesvig. For hendes børn skal engang handelspartner, og eksempelvis Dansk Indu- have den samme chance, som hun selv fik.

Blå bog Født i Templin, ca 80 km nord for Berlin i 1985, flyttede sammen med sin mor til Sydslesvig i 1990 Har besøgt de danske skoler i Store Vi, Valsbøl, Gustav Johannsen i Flensborg, Jes Kruse i Egernførde, Hiorth Lorenzen i Slesvig samt Duborg i Flensborg. Duborg-student i 2007 Læser erhvervsøkonomi og psykologi på Copenhagen Business School.

Grænsen nr. 5 oktober 2008

15


KRONIK

Foto: Giorgi Sordia

På den anden side af konflikt og ruiner er Georgien også indgangen til bjergene i Kaukasus og en storslået natur.

Mindretalskonflikten i Georgien Sydossetien og Abkhasien er blevet nøglebrikker i den genoplivede konfrontation mellem øst og vest, og efter den kortvarige krig i august har Rusland nu anerkendt de to regioner – der juridisk hører til Georgien – som selvstændige stater. GRÆNSEN har bedt Tom Trier se nærmere på baggrunden for krisen omkring Sydossetien med særlig fokus på konfliktens etniske dimension. Tom Trier er seniorforsker ved Europæisk Center for Mindretalsspørgsmål og centrets regionale repræsentant i Kaukasus.

Sydossetien er et område på knap 4.000 km. (omtrent som Vendsyssel), som ligger i den nordlige del af det centrale Georgien og grænser mod nord op til republikken Nordossetien i Den Russiske Føderation. Det er en bjergrig region uden nogen videre industri med byen Tskhinvali som regional hovedstad. Befolkningen blev under den sidste folketælling i 1989 opgjort til knap 100.000 personer, hvoraf ca. 70 % var etniske ossetere og den øvrige del overvejende georgiere. Osseterne kan føre deres aner tilbage til nordiranske stammer som alanerne og skytherne, men også til kaukasiske urfolk. Deres unikke sprog hører til den nordøstlige gren af den iranske sprogfamilie. Etniske modsætninger Konflikten i Sydossetien er ikke ny, men har heller ikke rødder meget længere tilbage end til 1917, det russiske revolutionsår. I modsætning til så mange andre dele af det russiske rige var det i Georgien i særlig grad mensjevikkerne – den socialdemokratiske bevægelse – der kom til at spille den afgørende rolle i de første år af omvæltningernes tid. Mensjevikkerne arbejdede målrettet på at etablere en uafhængig, georgisk stat og efter over hundrede års russisk overherredømme at frigøre sig fra indflydelsen fra den

16

Grænsen nr. 5 oktober 2008

mægtige nabo mod nord. Mensjevikpartiet nød udbredt støtte i den etnisk georgiske befolkning, mens nationale mindretal, herunder osseterne, så med skepsis på partiet, der da også i betydelig udstrækning mobiliserede på en nationalistisk georgisk dagsorden, som i mange tilfælde virkede frastødende på mindretallene. Sammenfaldet af økonomiske spændinger og etniske modsætninger gav næring til en konflikt, der blev udnyttet politisk af bolsjevikkerne til at svække den nyetablerede georgiske republik. Fra 1918 til 1920 fandt flere opstande og bondeoprør sted i ossetisk befolkede områder. Særlig voldsom var en bølge af lokale opstande i juni 1920, der førte til blodige repressalier fra den georgiske regerings side, og mens dusinvis af ossetiske landsbyer blev brændt ned til grunden, mistede flere tusinde landsbyboere livet under kampene. Sovjetisk annektering Med den sovjetiske annektering af Georgien i februar 1921 kom også de ossetisk befolkede områder under bolsjevikkernes fulde kontrol, og året efter fik osseterne i Georgien som en form for belønning for deres prosovjetiske indsats deres egen autonome region med byen Tskhinvali som hovedstad.

Foto: Scanpix

Af Tom Trier

Men hvor Sovjetmagten i de tidlige år havde en positiv indstilling til osseterne, gik tendensen gradvis i retning af assimilation og georgificering, ikke mindst efter at Stalin, der var georgier, havde overtaget magten. I slutningen af 1930ene blev ossetisk erstattet af georgisk som hovedsprog i de sydossetiske skoler. Efter Stalins død i 1953 var det dog særligt russisk, der blev promoveret i de ossetiske skoler. Politiske uoverensstemmelser mellem georgiske og ossetiske ledere kom til udtryk i sovjettiden, omend Sovjetstyret i væsentlig grad lagde låg på latente spændinger. Osseterne var specielt kritiske overfor de forflyttelser af hele landsbyer i Georgiens bjergområder til lavlandet, der i stort omfang fandt sted i 1940erne og 1950erne som led i


Hverdagen går videre. Piger fra Sydossetien på vej gennem sønderskudte bygninger i Tskhinvali.

kollektiviseringen af landbruget. Derimod var relationerne mellem de bredere lag i den georgiske og ossetiske befolkning overvejende harmoniske, f.eks. var antallet af georgisk-ossetiske ægteskaber støt stigende gennem hele Sovjettiden. Nationalistisk rejsning og borgerkrig Lige indtil slutningen af 1980erne, hvor svækkelsen af Sovjetunionen gav anledning til en nationalistisk eksplosion i Kaukasus. Som overalt i Sovjetunionen etablerede såvel georgiere som ossetere også deres nationalistiske organisationer. Den toneangivende ossetiske organisation var Adamon Nykhas (Folkefronten), som slog til lyd for løsrivelse fra Georgien og sammenslutning med Nordossetien. Parallelt samledes georgiske natio-

nalister under ledelse af Zviad Gamsakhurdia, der senere skulle blive Georgiens præsident. I august 1989 vedtog den georgiske sovjetregering en lov om styrkelse af det georgiske sprog, der indvarslede en mere fremtrædende position for georgisk i den offentlige sektor. Dette tiltag var en torn i øjet på osseterne og andre mindretal i Georgien, der ofte havde begrænset kendskab til det georgiske sprog. På sin side krævede selvstyrerådet for Sydossetien, at regionens status blev opgraderet fra “autonom region” til “autonom republik”. Stigende spændinger førte i slutningen af 1990 til, at det georgiske parlament vedtog en lov, der helt ophævede det ossetiske selvstyre. Da uroligheder mellem georgiere og ossetere i Tskhinvali efterføl-

gende fandt sted, indførte Gamsakhurdia undtagelsestilstand i dele af Sydossetien. Dette blev startskuddet på en egentlig borgerkrig, der brød ud i januar 1991. Som et resultat af krigen blev mellem 60 og 100 ossetiske landsbyer ødelagt, brændt ned eller indbyggerne fordrevet. Overgreb på civile georgiere i de georgiske enklaver i Sydossetien fandt også sted. Mens mindst 1000 mennesker blev dræbt i løbet af den halvandet år lange krig, blev over 50.000 ossetere fordrevet som følge af krigen, primært til Nordossetien eller andre dele af Rusland. Ligeledes flygtede mange etniske georgiere fra landbyer i Sydossetien. Med slet skjult russisk støtte til de ossetiske separatister fortsatte kampene med større eller mindre intensitet indtil en aftale i juni Grænsen nr. 5 oktober 2008

17


Soldater fra Sydossetien fotograferet på selvstændighedsdagen den 20. september 2008.

1992 blev indgået mellem Ruslands nye præsident Boris Jeltsin og Eduard Shevardnadze, der i mellemtiden havde overtaget den georgiske ledelse efter et kup mod Gamsakhurdia. Aftalen banede vej for udstationeringen af fredsbevarende styrker fra SNG (de exsovjetiske lande). I 1997 erklærede Sydossetien sig uafhængigt efter en folkeafstemning, dog uden at opnå anerkendelse af noget andet land. På trods af lejlighedsvise spændinger mellem Tbilisi og udbryderregionen havde situationen i slutningen af 1990erne stabiliseret sig i en sådan grad, at fordrevne var begyndt at vende tilbage, økonomisk samarbejde på tværs af konfliktlinierne var ved at tage form, og man kunne nu frit rejse frem og tilbage mellem Sydossetien og selve Georgien. Nye spændinger og krig Med valget i november 2001 af Eduard Kokoity som præsident for den selvudråbte republik – et valg der blev kraftigt støttet af Rusland – blev forholdet mellem regionen og Tbilisi igen mere anspændt. Sydossetien

18

Grænsen nr. 5 oktober 2008

blev i stigende grad en russisk “klientstat”, 100% afhængig af subsidier fra Moskva, og i de senere år med en regering, hvis fremtrædende medlemmer overvejende er udpeget af Kreml; ofte folk fra Rusland uden nogen tilknytning til regionen. Spændingerne mellem Georgien og Sydossetien tiltog efter den reform-orienterede og vestligt uddannede Mikheil Saakashvili overtog det georgiske præsidentembede i begyndelsen af 2004. Det var fra starten en del af Saakashvilis erklærede dagsorden at genindlemme udbryderrepublikkerne, og Saakashvili førte en dobbelsidig politik, hvor han på den ene side talte om en løsning af konflikten baseret på forhandling og fredelige midler, mens han på den anden side foranstaltede en enorm militær oprustning. Således voksede det georgiske forsvarsbudget fra omkring 300 millioner årligt under Shevardnadze til næsten 5 milliarder kroner i 2008. Spændingerne brød ud i lys lue med 5dages krigen i august, der begyndte med en georgisk invasion af den sydossetiske hovedby Tskhinvali natten mellem den 7. og 8.

august, og sluttede med Ruslands besættelse af store dele af det centrale og vestlige Georgien, som til dels opretholdes i skrivende stund (22. september) på trods af aftaler om russisk tilbagetrækning. Omstændighederne omkring den georgiske fremrykning er stadig særdeles uklare, og det er vanskeligt at placere ansvaret for krigsudbruddet entydigt hos den ene eller anden part. Georgiens nederlag Hvad der derimod er klart er, at Augustkrigen førte til et knusende georgisk nederlag og russisk militær besættelse af store dele af georgisk territorium fulgt af russisk anerkendelse af Sydossetien og Akbhasien som uafhængige stater. Selvom vestlige lande i mere eller mindre utvetydige vendinger har taget afstand fra Ruslands fremfærd og fastholder støtten til Georgiens territoriale integritet, er det vanskeligt at se, hvordan Sydossetien og Abkhasien indenfor en overskuelig årrække reelt skulle kunne vende tilbage til Georgien. For den overvejende del af den sydossetiske (og abkhasiske) befolkning er en fælles fremtid med Georgien lidet at-


Foto: Scanpix

Foto: Giorgi Sordia

5-dages krigen i august 2008 gjorde mange hjemløse i Gori og andre byer.

tråværdig, og med Rusland som protektor, og i en situation, hvor udbryderregionerne er gået hen og blevet brikker i en storpolitisk konfrontation om geografiske interessesfærer, er der ingen umiddelbar udsigt til en løsning af konflikterne. For her må det ikke glemmes, at store befolkningsgrupper er blevet drevet i landflygtighed siden begyndelsen af 1990erne. Udover de tusindvis af fordrevne georgiere og ossetere fra Sydossetien og selve Georgien blev over 200.000 georgiere permanent fordrevet fra Abkhasien. Den seneste krig har bragt yderligere tusinder på flugt. Men i modsætning til krigen i Sydossetien 1991-92, hvor det overvejende var etniske ossetere, der blev fordrevet, er det i Augustkrigen primært etniske georgiere, der er blevet ofre. Grænserevisioner som løsning Konflikterne omkring udbryderrepublikkerne handler altså ikke bare om territorier, men som så ofte i etno-politiske konflikter også om fremtiden for de mange tusinder af flygtninge og internt fordrevne. Selvom ossetere og abkhasere ønsker fuld international anerkendelse af deres selvstændighed, må man sætte spørgsmålstegn ved udbryderrepublikkernes legitimitet, så længe en stor del af disse områders befolkninger lever i landflygtighed. En løsning på konflikterne må nødvendigvis tage hensyn til de fordrevnes legitime ret til at vende hjem. Her kunne det være fristende at søge inspiration i den dansk-tyske model, hvor grænsedragningen i 1920 efter forudgående folkeafstemning fastlagde den dansk-tyske grænse baseret på etnisk orientering. Selvom Sydossetien især før Augustkrigen, men til dels stadig er et kludetæppe af ossetiske og georgiske enklaver (og det gælder også for Abkha-

sien), ville det ikke til den russiske anerkendelse af Sydossetien være umuligt at og Abkhasien på trods af, at omstændighetrække nye grænser, derne omkring Kosovo-konflikten på en der tager hensyn til række meget væsentlige områder adskiller befolkningernes etni- sig fra konflikterne omkring Sydossetien og ske tilhørsforhold i Abkhasien, ikke mindst i forbindelse med højere grad end at spørgsmålet om det store antal internt forhenholde sig til poli- drevne fra især Abkhasien. Forløbet af konflikterne i Kaukasus fremtisk-administrative linier, der er nedarvet over vil i høj grad afhænge af udviklingen i fra Sovjettiden. Det er forholdet mellem de vestlige lande og Rusmed henvisning til land. Hvis der kan findes en løsning på grænsen for det syd- konflikterne i Sydossetien og Abkhasien, ossetiske selvstyreområde som den lå i Sovjet- der tilgodeser både befolkningerne i udtiden, at Sydossetien med russisk militær støtte bryderrepublikkerne og i selve Georgien, i forbindelse med Augustkrigen nu, sammen med de georEn løsning på konflikterne må nødvendiggiske enklaver inde i vis tage hensyn til de fordrevnes legitime selve Sydossetien, har ret til at vende hjem. Her kunne det være annekteret en hel region, Akhalgori-refristende at søge inspiration i den danskgionen, der langt tyske model, hvor grænsedragningen i overvejende er befol1920 efter forudgående folkeafstemning ket af etniske georfastlagde den dansk-tyske grænse baseret giere, og som ikke tidligere har været på etnisk orientering. kontrolleret af udbryderrepublikken. Der er meget, der tyder på, at Sydossetien har tænkt herunder de mange fordrevne, vil det kræve visionær politisk nytænkning, statssig at beholde dette område. At tanken om grænserevisioner ikke er helt mandskløgt og vilje til kompromis fra alle fremmet for den georgiske regering under- sider. streges af, at den georgiske regering for nyligt medgav, at et forslag om en deling af Tom Trier er seniorforsker ved Europæisk CenAbkhasien har været på tale i nylige (omend ter for Mindretalsspørgsmål (ECMI), der har ufrugt- bare) forhandlinger med Rusland, hovedsæde i Flensborg. Har siden 2005 boet som fandt sted forud for krigen – et forslag, fast i Tbilisi, hvor han er centrets Kaukasusder indebar en georgisk overtagelse af de om- repræsentant og virkede forinden i flere år i råder, der stadig er overvejende befolket af et- Flensborg. Tom Trier har skrevet en lang række niske georgiere, mod politiske indrømmelser artikler og publikationer om Kaukasusforhold, og har redigeret bogen The Meskhetian Turks til Abkhasien fra georgisk hold. – Integration, Repatriation or Resettlement? LIT Verlag, Berlin, 2007 (s.m. Andrei Frygten for Pandoras æske Imidlertid er vestlige landes regeringer – Khanzhin), og er medforfatter til bogen Geormed god grund – yderst forsigtige med tiltag gia – an Ethnopolitical Handbook sammen af denne art af frygt for at lukke op for en med kollegaen George Tarkhan-Mouravi. Pandoras æske af etnisk-territoriale stridig- Denne bog, der giver en encyclopædisk introheder og konflikter. Der er dem, der vil sige, duktion til samtlige etniske grupper i Georgien at æsken allerede er blevet åbnet. Anerken- tillige med en diskussion af de etnopolitiske delsen af Kosovos uafhængighed synes såle- processer i landet set i et historisk perspektiv, des at have medvirket betydeligt til den udkommer til næste år på det engelske forlag heftige reaktion fra Rusland, der nu har ført Bennett & Bloom. Grænsen nr. 5 oktober 2008

19


r d killige grænse

Mellem adskillige grænser

etall i dreta mindr Nationale min

Eurropa Eu

al i Europa Nationale mindret GRÆNSEFORENING

ENS ÅRBOG 2009

INGEN – for en åben ORENINGEN GRÆNSEFOREN GRÆNSEF

danskhed

Mellem adskillige grænser Nationale mindretal i Europa Grænseforeningens årbog sætter fokus på europæiske mindretal Der findes i Europa i nærheden af 500 forskellige nationale mindretal, og 90 millioner europæere – eller 7% af Europas befolkninger – tilhører et nationalt mindretal. Europas nyeste historie kan ikke forstås uden inddragelse af de nationale mindretalsspørgsmål. De vendte med Murens fald i 1989 med ét tilbage i Europas politiske bevidsthed og fandt hurtigt en fast plads på de diplomatiske dagsordener. Nationale mindretal er kommet for at blive. Hver gang, der opstå en ny stat i Europa, opstår der nye mindretal. “Mellem adskillige grænser. Nationale mindretal i Europa” indeholder interviews med unge fra 12 mindretal, som sætter stemmer på mindretallene, når de fortæller om identitet og eksistens, sprog og kultur. Desuden rummer bogen tre baggrundsartikler. Historikeren Jørgen Kühl beskriver, hvad der kendetegner de nationale mindretal i Europa, deres historie og deres aktuelle vilkår. Museumsinspektør Inge Adriansen sætter fokus på identitetsopfattelsen hos mindretal, mens professor Ove Korsgaard diskuterer nødvendigheden af læresteder for kulturel mangfoldighed. Bogen kan læses af den som interesserer sig for eller vil have viden om nationale mindretal. Den er endvidere tiltænkt undervisningen i historie og samfundsfag i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Nedenfor bringer vi ét af interviewene fra årbogen – med János Hergert fra det schwabiske mindretal. Mellem adskillige grænser. Nationale mindretal i Europa. Grænseforeningens årbog 2009. Udkommer 1. november.

20

Grænsen nr. 5 oktober 2008

Ungarnstyskerne er blevet anerkendt. Alligevel tror János ikke på, at mindretallet vil overleve.

Et jerntæppe gik op for Af Anders Wedel Berthelsen

Schwaberne – et tysktalende mindretal i Ungarn – har været en kastebold i den europæiske historie. Som regel er bolden trillet den forkerte vej. – Men Jerntæppets fald var en fordel, fortæller János Hergert, 20 år. – Efter 1989 har vi fået flere rettigheder og er blevet anerkendt som et mindretal. Vi har fået egen “Landesselbstvervaltung”, som er et politisk talerør, og som beskytter vores sprog og kultur. Vi har egne repræsentanter i parlamentet. Vi får støtte fra Tyskland. Der er

sat tosprogede vejskilte op i de ungarnstyske områder, også i områder hvor der kun er 20 procent tysktalende. Og vi har tosprogede børnehaver, skoler og gymnasier. János lærte at tale tysk hjemme og i grundskolen. Alligevel kalder han sig halv tysker og halv ungarer. Hans førstesprog er ungarsk. Og nu bor han i Ungarns hovedstad, Budapest, hvor han studerer international økonomi. – Men det er i landsbyen Vemend og i den schwabiske kultur, jeg føler mig hjemme. Jeg


• Schwaben var et hertugdømme i middelalderen. I dag er det ikke et entydigt geografisk begreb. Navnet bruges om et område af den tyske delstat Baden-Württemberg samt en del af Bayern. • Schwabisk er en tysk dialekt. Blandt dialektens kendetegn er den udbredte brug af sch-lyden. • En gruppe schwabere udvandrede for ca. 300 år siden fra Sydtyskland til Ungarn. Deres efterkommere udgør i dag et tysk mindretal i Ungarn. • Ungarn indførte i 1993 en mindretalslov, som beskytter Ungarns mange minoriteter. Loven gav bl.a. ungarnstyskerne “Landesselbstverwaltung”, som er et politisk og kulturelt organ. • Om “Die Landesselbstverwaltung der Ungarndeutschen” kan man læse på www.ldu.hu • “Die Landesselbstverwaltung” er en paraplyorganisation for 378 lokale mindretalsforvaltninger samt mere end 500 kulturgrupper og ungarnstyske foreninger. • Ungarnstyskernes ungdomsorganisation hedder “Die Gemeinschaft Junger Ungarndeutscher (GJU). Den har hjemmesideadressen www.gju.hu

schwaberne går til Heimatstreffen i min landsby, jeg er med i en schwabisk folkedansergruppe, og jeg spiller trompet i en schwabisk musikgruppe. Jánus fortæller gerne sit folks lidelseshistorie: – Ungarnstyskerne i Schwaben er et klassisk mindretal, forklarer han. – Vi kom til Ungarn i 1700-tallet, efter at tyrkerne havde mistet herredømmet over området. Ungarerne manglede arbejdskraft, og en masse schwabere drog fra Sydtyskland til Ungarn.

De var flittige, og de var katolikker, så alt var i sin skønneste orden. Schwaberne vedblev med at tale tysk, uden at det gav problemer. – Alt gik godt indtil Anden Verdenskrig, fortsætter János. – Tyskland tabte som bekendt krigen, og ungarerne betragtede nu schwaberne som en slags landsforrædere, der skulle sendes tilbage til Tyskland. Ca. 200.000 schwabere – halvdelen af alle ungarnstyskere – blev deporteret til Tyskland. De måtte forlade deres marker, deres huse, deres kvæg og deres ejendele. Men i Tyskland følte de sig heller ikke hjemme. De havde ingen “Heimat” længere. – Andre ungarnstyskere blev sendt med tog til Sovjetunionen, hvor de skulle være tvangsarbejdere. – Min farmor blev deporteret til Rusland for at tvangsarbejde i tre år. Hun måtte efterlade to små børn i Ungarn. Alt blev taget fra vores familie, hus, marker og kvæg, og vi måtte begynde forfra et andet sted i den samme landsby. – 1960’erne og 1970’erne var tavshedens årtier. Schwaberne holdt lav profil, og mange gik over til at tale ungarsk. I dag er der ca. 200.000 schwabere i Ungarn. Og et af de goder, der er flugt med Jerntæppets fald, er foreningsfriheden for mindretal. János fortæller, at der er 13 mindretal i Ungarn. Han har selv meldt sig ind i mindretalsorganisationen GJU (Gemein-

schaft Junger Ungarndeutscher), som blev stiftet i 1989, samme år som Jerntæppets fald. Alligevel er han skeptisk, når det gælder ungarnstyskernes fremtid. – Selv om mindretal generelt har en masse problemer, mener jeg, at alle mindretal er et plus. Hver gang et sprog eller en kultur dør, forsvinder noget af verdens mangfoldighed. Og det er vigtigt, at unge fra Europas mindretal mødes på konferencer som den europæiske ungdomskonference i Gråsten 2008. Det styrker os at høre, hvordan andre lever med flertallet. Det styrker også mig og min organisation, at jeg kan rejse hjem og fortælle, hvad jeg har oplevet. – Men jeg er i tvivl, om kommende generationer vil identificere sig som ungarnstyskere. Sproget er basis for et folk. Og allerede nu er det mest de ældre, der taler schwabisk-tysk. Jeg frygter, at dialekten vil uddø om 10 år. Vil det ungarnstyske mindretal så også dø ud? – Jeg vil helst sige nej. Vores kultur er stærk. Mange synger og danser efter de schwabiske traditioner – uden at kunne tale tysk. Men udviklingen går den forkerte vej, selv om vi er blevet anerkendt og har fået rettigheder. Hvilket sprog vil du lære dine eventuelle børn? – Jeg vil gerne have, at de lærer ungarsk og tysk – og engelsk. Grænsen nr. 5 oktober 2008

21


En gave til udsynet – mod snæversynet

22

Grænsen nr. 5 oktober 2008

portioner og blive en potemkin-kulisse omkring et mindretal, der ikke kunne leve op til synet – snæversynet. Men hvis synet er, at sydslesvigske unge, som har interesse og lyst til at lære dansk sprog og kultur at kende, skal være velkomne uanset om de har dansk eller tysk baggrund, uanset om de har dansk eller tysk eller begge sprog som modersmål – så er A.P. Møller Skolens fantastiske ramme på sin plads og meget mere værd end sine 400 millioner kr. For da er skolen nemlig båret af det udsyn, at det at blive en del af dansk sprog og kultur er en langvarig bevægelse. Det udsyn, der rummer forståelse for, at danskheden ikke er eksklusiv, men åben og inklusiv. Det udsyn, der understreger, at det at være dansk ikke udelukker kærlighed til andre sprog. Selv om A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til almene Formaal ikke gerne blander sig i politik, er A.P. Møller Skolen i al sin elegance og ekstravagance alligevel en klar politisk manifestation for udsynet – imod snæversynet. Lad os med A.P. Møllers pragtfulde bygning og rektor Jørgen Kühls og lærerstabens fremadrettede vision for skolen fastholde det udsyn, så formen ikke revner!

Oktober 24-25/10: Grænseforeningens forretningsudvalgsmøde og hovedstyrelsesmøde 25-26/10: Sendemandsmøde, Grænseforeningens årsmøde, i Vingsted Centret 30/10: Dansk Skoleforenings fællesrådsmøde og generalforsamling

Foto Bardur Eklund

En Sydslesvig-begivenhed af de store. Alle fra Majestæten til Fonden, Femmandsudvalget og foreningerne til fællesskolens og gymnasiets børn og unge var der. De sidste, om hvem det hele drejede sig, bevægede sig efter den officielle indvielse rundt i den smukke arkitektur og tog vantro pragtbyggeriet i øjesyn: Fornemme materialer, store lyse og åbne fællesrum, alverdens elektronik og it – en skole af en anden verden. Som rektor Andreas Neye-Diercks for det tyske gymnasium i Slesvig (Lornsen-Schule) dagen efter blev citeret for: “Eine faszinierende Architektur. Wir wären froh, wenn wir die Hälfte davon hätten.” En tydelig stolt Mærsk McKinney-Møller summerede det hele op i et kort og beskedent “Nu er ansvaret Deres. Værsgo!”, da han overrakte skoleforeningens formand Lone Schuldt gavebrevet. Takketale og flere taler afsluttende med Dronning Margrethe, som erklærede skolen for åben. 400 millioner kr. har den kostet! Mange penge – og dermed en stor forpligtelse for mindretallet. Nu skal skolen fyldes med indhold, først og fremmest børn, unge og lærere, undervisning og læring, dansk sprog og kultur i mødet med det tyske flertalssamfund og den store europæiske virkelighed. Rammer og indhold skal som bekendt stå i et troværdigt forhold til hinanden. Og hvis ikke, må man med Grundtvig sige: “Lad hellere formen revne end synet briste”. Altså: Syn og indhold kommer før form og rammer. Det samme sagde den tyske digter Berthold Brecht: “Bei dem Bemühungen um die Form, geht oft der Stof verloren”. Jyllands Posten har i en række artikler og på lederplads kritiseret, at der ikke tales nok dansk på de danske skoler i Sydslesvig. Hvis det Jyllands Posten efterspørger, nemlig et skolevæsen, der ved sindelagskontrol sikrer, at kun børn fra dansktalende hjem og kun børn med forældre med direkte tilknytning til mindretallet optages, kan man forudse, at formen hurtigt revner. A.P. Møller Skolen risikerer at komme ud af pro-

KALENDEREN

Therkelsens hjørne

November 2-4/11: Kursus på Christianslyst for gymnasielærere 8/11: Landsmøde i Sydslesvigsk Forening, SSF, i Husum 9-11/11: Møde i København mellem unge sydslesvigere og indvandrerunge 13-15/11: Besøg af sydslesvigsk delegation i København 22/11: Landsmøde i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, SdU December 12/12: Forretningsudvalgsmøde i Grænseforeningen


Kort nyt Redigeret af Erik Lindsø

INDLAND DANSK ER VERDENSSPROG – MEN SMÅ SPROG FORSTUMMER Der findes 6.500-7.000 sprog i cirka 228 lande. For 500 år siden fandtes dobbelt så mange. I snit forsvinder et sprog cirka hver 14. dag – og med det også kultur og viden. De kun 375 millioner oprindelige folk i verden tegner sig for at holde halvdelen af alle sprog levende. FN har erklæret 2008 som Internationalt år for Sprog med fokus på at bevare de små sprogkulturer. En hensigtserklæring om det samme kom i 2007 med i en FN-deklaration, der opfordrer staterne til at forstærke indsatsen for bevarelsen af oprindelige folk og deres sprog. Det er på høje tid. Hver fjortende dag et af verdens sprog. Det gør sprogene mere truede end biologiske arter. Op gennem historien er der masser af eksempler på, hvordan indfødte folks kulturer og sprog dræbes – ved at forbyde deres sprog, ikke tillade bøger, aviser og vejskilte på sproget. Hvor utroligt det end lyder, er dansk faktisk et verdenssprog. Det kommer ind på omkring en 80. plads, idet ca. 2 pct. af verdens befolkning taler det. Det siger mest om, at få store sprog dominerer verden. Det mest sjældne sprog i verden er et af de mange aborigineres sprog – Magati Ke – der tales af kun 3 personer i Nordaustralien. Engelsk tales i flest lande, nemlig 54. Det er vanskeligt at forestille sig, at engelsk var et truet sprog i det 11. århundrede, da normannerne invaderede Storbritannien! En af de første velkendte sproglige undertrykkelser foregik under Alexander den Store omkring 300 f.v.t., hvor han sørgede for, at græsk kultur og sprog kom til at dominere Mellemøsten. Senere fulgte Romerriget, hvor latin fra 200 f.v.t. til 500 e.v.t. blev hovedsproget og dannede basis for moderne sprog som spansk, fransk og italiensk. Det er ikke kun i fjerne egne, at sprog er blevet undertrykt. Selv op i det 20. århundrede var det almindeligt i Norge, at skolelærerne fik ekstra løn, jo flere samiske elever de kunne overtale til kun at bruge norsk – mens de lydige elever fik studiestipendier. Også dansk er det gået ud over. Efter 1658, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev erobret af Sverige, var det danske sprog en årrække forbudt. Siden er Norden dog internationalt gået i spidsen for at beskytte indfødte folks sprog og kultur. Det sker bl.a. ved at støtte organisationen International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), der har hovedsæde i København. IWGIA's formål er at støtte indfødte folk verden over i selv at opbygge kapacitet til at kæmpe for deres kultur. (Jyllands Posten 15. august 2008)

- En utrolig verden: Svanep

Danmark betaler for tysk skolegang Danske skoler: Tyske forældre vælger i høj grad danskstøttede mindretalsskoler med små klasser og fri pædagogik. Af MARIANNE WITH BINDSLEV og MALENE BO Jyllands-Postens udsendte medarbejdere

Sydslesvig De dan ske skoler syd for græn sen , der eksisterer takket være et årligt tilskud på 300 m io. kr. fra den dan ske statskasse, befolkes af tyskere. De tiltrækkes af den frie pædagogik og et elevtal, der er m arkan t lavere en d de tyske offen tlige skoler. Skolern e er så populære, at elevtallet er forblevet h øjt til trods for m an ge års falden de børn etal i region en , og der stilles in gen krav til børn en e

om sprogligt eller kulturelt tilh ørsforh old til Dan m ark, n år de skrives in d. Kon sekven sen er en udvan din g af m in dretallet, og at skolern e ikke lever op til deres form ål om at være sin delagsskoler, m en er Bodil Uldall, der er distriktsform an d for Sydslesvigsk Foren in g i Nyh us og m ed i foren in gen s am tsstyrelse for Flen sborg Am t. Hun fl yttede fra Ham burg til en af m in dretallets h øjborge, Harreslev, for at datteren kun n e gå på en dan sk skole. M en h er blev h un overrasket over, at datteren

var den en este i klassen , der talte dan sk derh jem m e.

Fri pædagogik trækker »For tyskere er det praktisk at få deres barn i en dan sk skole, da pædagogikken er friere, og ved at barn et lærer dan sk øges ch an cern e for at få arbejde n ord for græn sen sen e-

re h en . M en skal Dan m ark yde region sstøtte til Slesvig?« spørger Bodil Uldall. »Dan m ark burde klappe pen gekassen i og lade det tyske fl ertal betale en større del af gildet,« siger h un . Forældre, der m elder deres børn in d i dan sk skole, skriver efter en sam tale m ed skolelederen un der på, at de vil bestræbe sig på at lære dan sk og kan stå in de for skolen s form ålsparagraf om at føre elevern e og børn en e in d i dan sk sprog og kultur. Noget tyder på, at det ikke altid lykkes. Et sam fun dsfagsh old på

Danskheden er under pres på skoler i Tyskland Samhørighed: Unge mindretalsdanskere føler sig først og fremmest som sydslesvigere. Det er et utilfredsstillende resultat af 13 års dansk skolegang, mener historiker.

m ern e er an gste for at m iste den årlige fi n an sielle støtte fra Dan m ark på over 400 m io. kr. »Det er dejligt, at skolerne

danske børn, eller om det er i orden, at børnene taler tysk til hinanden, senere får tyske jobs og har tysk som hjemmesprog,« siger M artin Klatt.

Lærer sig dansk Direktøren for Dansk Skoleforening i Sydslesvig, Anders M olt Ipsen, erkender, at skolerne også tiltrækker personer uden baggrund i det danske mindretal pga. deres gode ry. M en forældrene engagerer sig i mindretallet og lærer sig dansk, mener han.

»I de 30 år, jeg h ar været i Sydslesvig, h ar jeg kon stateret, at fl ere og fl ere af vores Chefredaktion: Jørn Mikkelsen (ansvarhavende) forældre kan tale dan sk,« siger An ders M olt Ipsen og og Henrik Thomsen fortsætter: »Vi oplever ofte løftede fi Lars nDirektion: Henrik Munch (administrerende) gre fra folk, der m en er, at forældren e og elevern eUdgiver ikke er og tryk: JP/Politikens Hus A/S dan ske n ok. M en n år m an Grøndalsvej 3, 8260 som forældre tilslutter sig Viby J. Telefon 87 38 38 38. Se også side 2 foren in gen s vedtægter og er parat til at in tegrere sig i m in dretallets arbejde, så er m an dan sk n ok og lige så dan sk som alle m ulige an dre,« siger h an .

En svunden datter indland@jp.dk

l de dan ske skoler syd for græn sen ,

sterer på at h olde kun stigt liv i en

an skh ed, m ere om et sagn fra gam Sydslesvigsk Foren in g Jen s A. Ch ristian sen er m in dretallet afh æn gigt af støtten fra ultur, der er cen treret om det dan Dan m ark for at være poten t n ation ale iden titet. Her ke. og dyn am isk. »Uden støtte fra Dan m ark r m ed rette blevet frem h ævet som m in dretallet skulle beMindretal: Det danske mindretals skolerville i Sydslesvig er populære blandt tyske børn. Men danskheden bliv stå på h elt an dre vilkår. Vi bem øn stereksem pel på, h vordan fl er- De danske skolers samlede elevtal har i de seneste mange tragteri de ske skoler som til deres børn på grun d af udvandet, kunpåhandler om at Fra få plads dedanmest attraktive skoler, mener Søren Krarup. år holdt signår stabiltden højt niveau omkring 5.500 elever. al og m in dretal fredeligt lever side offen tlige skoler for det dan skolern es størrelse og den 1990 og til 2006 er antallet af fødsler i hele Slesvigm side. 88 år efter Gen foren in gen ske m in dretal, og h er er m asHolsten faldet med 22 pct. dets in stitution er selv fast- patiske, o tryk for pædagogisk tæn kser af eksem pler på, at folk taDesuden spiller det en rolsætter optagelseskriteriern e udviklin n in g og overfl adisk folkloriskernge i Sydslesvig er så velin tegreler tysk, m en h elt klart føler le for forældren e, at børn en e Sydslevigsk Forening Tilskud tildet mindretal til børn eh aver, skoler og kul- dersen . m e. Det er glim ren de, at m an sig kn yttet til dan ske. Vi derm ed bliver tosprogede i turin stitution er. »I forh o h older det der daner ske lepresser på, for at folk i m in en stadig m ere globaliseret - Medlemstallet i Sydslesvigsk Forening, detsprog danske -dretallet Danmark betaler af vi de samlede tilskud til det danh verken k ven de i Sydslesvig, m en lærer dan62 sk,pct. m en verden , og så er der jo lige mindretals kulturelle hovedorganisation, har været støtder e enoegen kultur. Danske skattekroner mindretal i Tyskland, betaler resten. det økon skal sam tidig være en reel en erske ikke sprogfascister. Vi Tyskland bem uligh eden for sen ere at faldende siden 1949. vilje til at være dan sk. Siger Spørgsm ålet er, om dan ske tallet h ar der os ibetaler et omdesuden råde, h vor kun n e videreuddan n e sig i -fi nDanmark 57 pct. af de samlede udgifter til L - Fra 1988 og til i dag har foreningen m an , at oplevet m an ermedlemstysk og taler skattekron er bør gå til at be- n in g for dan og tysk sprog ialtid h ar Tyskland betaler resten. Dan m ark og få den i tyske øjdetsktyske mindretal Danmark, tilbagegang på 29 pct Tysklan d, tysk, bliver "dan skh eden " tale tyske børn s skolegan g? bølget frem og tilbage « siger n e h øje dan ske studieh jælp - Alt i alt stod Danmark i 2000 altså samlet set for ca. 61 pct. lidt tvivlsom .« »Jeg kan m åske godt forstå, af de samlede udgifter til både det danske og tyske mindrem an stiller spørgsm ålet, m en m isk væks Af MORTEN STEEN Frygter for opbakningen tal. der er in gen kon trol af, om ger Kim A m an h ar dan sk eller tysk sin Søren Krarup er m edlem af Skolerne delag, og det er h elt i pagt Advarer folketin gets såkaldte fem - Danmark betaler lidt mere end Tyskland til skolebygninger, m ed Køben h avn -Bon n -er- Socialdem ikke m in dst blan dt tyske m an dsudvalg, der h vert år elevtransport etc., men ellers er udgifterne pr. elev fordelt klærin gen . M an m å forven - Seelen , de børn . Skolern es form ål er at fordeler den dan ske stats ligeligt mellem den danske stat og Slesvig/Holsten. te, at forældre m elder deres lem af Fe støtte blan dt m in dretallets børn i m in dretallets skoler, in stitution er i Sydslesvig. - Der er ingen forældrebetaling på mindretalsskolerne fra 1. fordi de gern e vil lære dan sk krav for da ge fra 2006 blan dt 80 elever Han frygter, at det på sigt kan klasse og op, bortset fra et mindre beløb til materialeudgifkultur og dan ske værdier,« si- lem skab t på m in dretallets gym n asifi n de opbakter, og så betaler forældre en del af elevernes transport, ger Kim An dersen . »Vi skal hvis de skal køre i skolebus. 30 pct. først og frem m est op- til støtte af m in dretallet, n år agt for at d rin gen ligger til grun d for dan sksin d fattede sig selv som tyskere. dan skh eden bliver udvan d- Børnehaveklassen regnes sammen med børnehaver og m in dretallets rettigh eder i m åde. I k et. vuggestuer og hører under andre regler, hvor forældrebeSydslesvig. Den fastslår, at m en er Søren Krarup fra »Hvis dan skh eden i Sydtalingen udgør en væsentlig del. m an tilh øre m in dretallet, verden en , Dan sk Folkeparti. slesvig kun drejer sig om pæh vis m an regn er sig dertil. dagogik, fordi de dan ske skoleve i en Tvivlsom danskhed Søgn in gen m od de dan ske er udvikle ler er bedre, så er det n ok

tilpasset sig udviklin gen i det om given de sam fun d.

Mindretallet

- Der er 47 danske børnehaver, 55 danske skoler og 1 dansk gymnasium i Sydslesvig.

danske mindretal, heraf går langt størstedelen – godt 300 mio. kr. – til de danske skoler og institutioner.

Globaliseret verden

- Den danske stat betaler omkring 60 pct. af det samlede til-

fl ek-

m in dretallets

gym n asium ,

Mindretallet elsker såvel de tyske som de danske farver.

Krarup: Danskhed skal være mere end pædagog - Hvert år giver Folketinget godt 480 mio. kr. i tilskud til det

ve.

er de rød-h vide farver, der står m in dretallets h jerte n ærm est. Im idlertid er virkeligh eden en h elt an den for m in dretallets yn gre gen eration er, der befolker de dan ske børn eh aver skoler og gym

følte sig som sydslesvigere. Ifølge lektor ved In stitut for Græn seregion sforskn in g M artin Klatt vægrer m in dretallet sig ved at diskutere fæl-

er der. M en man skal gøre sig klart, hvad man vil have:

græn set. Tilrejsen de tyskere blev m ødt m ed skældsord af EU-m odstan dere, som øn skede græn sebom m e m ed alt, h vad dertil h ører, opreth oldt. Nation ale eller etn iske m in dretal befi n der sig på de stærke følelsers legeplads. Tran gen til at dyrke det oprin delige tager un dertiden absurd

Vi er skam

Sydslesvig Form ålet m ed de dan ske skoler var at frem m e elevern es bevidsth ed og sam h ørigh ed m ed det dan ske m in dretal og Dan m ark. Ved m in dretallets store årsm øder står de dan ske fan er da også skulder ved skulder, fædrelan dssan gen e gjalder, og talern e skorter ik-

gym n asium ,

te i 2006 en run dspørge blan dt 80 elever på en gym n asieårgan g. Her svarede 19 pct., at de følte sig dan ske, 29 pct. at de følte sig tyske, og

DET LYDER som et even tyr, et sagn ra gam le dage. Strofern e fra Hen rik Pon toppidan s digt, der prydede den el n ok m est ken dte gen foren in gslakat om den røvede datter, dybt egrædt, der ven dte frelst tilbage, an i n y betydn in g udm ærket brues til at beskrive det dan ske m in -

ler syd for græn sen kom m er fra ren t tyske fam ilier. Det kan lade sig gøre, fordi det i græn seregion en står en h ver frit for at vælge n ation alt tilh ørsforh old, og det m å in -

Af MARIANNE WITH BINDSLEV og MALENE BO Jyllands-Posten udsendte medarbejdere

m in dretallets

skud til både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal nord for grænsen.

- Den gennemsnitlige klassekvotient i de danske skoler syd for grænsen er 17,2, hos de frie grundskoler nord for grænsen er den 17,3. I den danske folkeskole er klassekvotienten 20,2, og i den tyske grundskole i SlesvigHolsten er den 21,7.

MARTIN KLATT lektor ved Institut for Grænseregionsforskning

L Et m odsætn in gsforh old m ellem det dan ske og tyske er for det første un ødven digt, for det an det uøn skeligt. Derfor er det sørgeligt, n år dan ske EU-m odstan dere bruger det dan ske m in dretal i Sydslesvig som aktører i pet n ation alism e. Begrun delsen for at h olde liv i det dan ske m å aldrig være påbud oven -

DANMARK BETALER FOR TYSK SKOLEGANG Sådan lød overskriften på en artikel kun tales i skolerne, fordi eleverne i Jyllands Posten den 6. august, som har fået besked på, at de skal. Før eller siden kan det blive relesatte fokus på tyske forældre, som vælger danske skoler med små klas- vant at spørge sig selv om, hvorvidt ser og fri pædagogik. Søren Krarup det årlige tilskud på 480 mio. kr. i var der straks, at danskheden ud- højere grad kunne bruges til udbrevandes i Sydslesvig, med en løftet delse af dansk kultur end til at støtte pegefinger om, at det kan true den et mindretals institutioner”. Den kritiske holdning skabte danske stats støtte til mindretallet: “Hvis danskheden i Sydslesvig kun debat, og læserne var med til at nudrejer sig om pædagogik, fordi de ancere. Direktør i Det Udenrigspodanske skoler er bedre, så er det nok litiske Selskab Klaus Carsten tvivlsomt, om danske skatteydere Pedersen: “Hvorfor dog ikke tænke vil fortsætte med at betale en halv offensivt i stedet for defensivt? Det milliard kroner om året i støtte”. Jyl- bør hilses med glæde, når tyske forlands Postens lederskribent fulgte ældre betror deres børn til det danske skolevæsen. Som minimum op: “I takt med, at tyskerne strømmer lærer de dansk, og de lærer Dantil de danske skoler syd for grænsen, mark at kende. Muligvis vil nogle af minder forestillingen om ægte dem engang tilslutte sig mindretaldanskhed, mere om et sagn fra let og erstatte dem, der uundgåeligt gamle dage end om en nutidig le- falder fra. I hvert fald vil de blive vende kultur, der er centreret om kompetente formidlere mellem det danske (…) Et kvalificeret gæt dansk og tysk, hvad enten de bliver er, at mange af de tyske familier, i Tyskland eller finder uddannelse som vælger at indskrive børnene på og arbejde i Danmark. Det kunne danske skoler, gør det, fordi de er være til Danmarks og mindretallets tiltrukket af den danske pædagogik fordel, at mødet mellem dansk og og de veludstyrede danske skoler tysk sprog og kultur sker i en dansk (…) intet taler for, at staten skal folkeskole – så langt sydpå som muholde liv i en museumskultur, hvor ligt og med så mange tyske børn danskhed udtrykkes i folkedans og som muligt. Det må være alle penpædagogik, og hvor dansk groft sagt gene værd”.

Grænsen nr. 5 oktober 2008

23


Kort nyt

24

Grænsen nr. 5 oktober 2008

NYT KULD KULTURAMBASSADØRER SØSAT I 2006 oprettede Grænseforeningen i samarbejde med Duborg-Skolen et ambassadørkorps, hvor elever fra gymnasiet rejser rundt på danske gymnasier for at fortælle om det danske mindretal og et liv som tosproget og dobbeltkulturel. Ambassadørkorpset har været en stor Et nyt hold af ambassadører succes og er efterspurgt i mange var en weekend i september sammenhænge, hvor der diskuteres identitet og kulturmøde. samlet på Lille Okseø. Nu er det tredje kuld ambassadører gået i gang med arbejdet. I starten af september var de 50 unge samlet på Lille Okseø i Flensborg Fjord. Her stod den på teambuilding, undervisning i identitet og kulturmøde og kommunikation. Den 24.-26. september tog gruppen på uddannelsestur til København, hvor de havde møde med en række unge politikere på Christiansborg og Manu Sareen på Københavns Rådhus. Desuden prøvede de deres kunnen af på 1. g’erne på Københavns åbne Gymnasium. Ambassadørkorpset er nu at finde på Facebook som “Dubborg-Skolens elevambassadørprojekt”. Professor Erling Bjøl blev, ved på P1 at lytte til en repræsentant fra DuborgSkolens Ambassadørkorps, inspireret til et indlæg i Politiken den 17. august. MÅ VI VÆRE HER? Kunne vi ikke snart få lagt en dæmper på det hysteri omkring udlændinge, så man igen kan være bekendt at være dansk? Efter flere forsøg med ærkedanske damer af høj kvalitet blev min livsledsagerske en 22-årig udlænding, der ikke kunne et ord dansk, da hun kom til Danmark. Da vi 37 år senere flyttede til hendes hjemland, varede det ikke længe, før hun på dansk sagde: »Jeg savner Danmark«. I mellemtiden havde vi oplevet det samme, som en klog nybagt student fra Duborg-Skolen i Flensborg for nylig gav udtryk for i P1's morgenprogram: hvor stor en berigelse det var at føle sig hjemme i to kulturer. Uden at ville identificere sig som hverken tysk eller dansk dristede hun sig til at bemærke, at danskerne gennemgående virkede mere nationalistiske end tyskerne. Men bortset fra den berigelse man selv har glæde

af, kan der også være grund til at pege på den berigelse, landet har af borgere, der er fortrolige med andre kulturer end dets egen, og behersker flere sprog. Ikke mindst et land som Danmark, hvis borgere optræder alle vegne over hele kloden, burde påskønne dette. Nogle af vore tosprogede børn og børnebørn har med fynd og klem varetaget danske interesser ude i verden. Sprog er, som ikke enhver ved, noget man helst skal lære, inden man fylder tolv. Rent bortset fra det pinlige i, at staten blander sig i, hvem man må gifte sig med.

Foto Scanpix

RAMMERNE FORPLIGTER Sådan var ordene fra dronning Margrethe ved indvielsen den 1. september af A.P. Møller Skolen i Slesvig: “Rammerne er de bedste for uddannelse af mindretallets unge”, sagde dronningen. “Men sådanne rammer forpligter også, og jeg vil med interesse følge elevernes og skolens udvikling”. “Vi var lidt betænkelige ved reaktionerne fra det tyske samfund”, sagde Mærsk McKinney Møller i sin tale, “og vi søgte derfor om tilladelse fra både byen Slesvig og fra delstaten. Begge steder blev vi mødt med konstruktivt samarbejde og kunne i 2006 gå i gang med målet om i dag at levere en møbleret og fuldt udstyret skole”. Og det var, hvad han overrakte, hr. Møller. Intet mindre end den flotteste, mest veludstyrede og opdaterede skole for børn og gymnasieungdom, der nogensinde er bygget. Pris: 400 mio. kr. Arkitekttegnede detaljer fra ende til anden, elektronisk toptunet udstyr, flotte udendørsarealer. Eleverne, der dagen efter skulle starte skolehverdag, så værket for første gang ved indvielsen og var tavse af benovelse: “Jeg fatter det ikke, tænk at nogen har givet sådan en skole til os”, sagde en gymnasiepige til nyhederne på TV2, mens hun med himmelvendte øjne kiggede op på den islandske kunstner Olafur Eliassons storslåede udsmykninger. Grænseforeningens gave til A.P. MøllerSkolen er en Højskolesangbog til hver af lærerne med deres navn indgraveret samt 100 ekstra sangbøger til fællessang. Gaven overrækkes sammen med en sangtime med Finn Slumstrup den 2. oktober, hvormed Grænseforeningen ønsker at markere både Sangens År og nødvendigheden af at have den danske sangskat med i bagagen – også i Sydslesvig. Sønderjysk Forening af 1995’s Fond støtter gaven økonomisk.


Foto Scanpix

SKARPSYN OG SPIDSE PENNE GÅR IKKE PÅ PENSION Bent A. Kochs egen historie om sit lange Bent A. Koch var fra 1994-2000 Grænseforeningens formand. Den 16. september fyldte liv kan man læse om i erindringsbogen “Min tid”, som i 2003 udkom på Syddansk Unihan 80 år. Vi ønsker til lykke. Bent A. Koch er en markant bladmand og versitetsforlag, og som fortsat er i handelen. gennem et halvt århundrede en central skik- I erindringsbogen løfter han for første gang kelse i dansk presse. Han har siddet i redak- sløret for sin indsats i modstandskampen tørstolen på Kristeligt Dagblad, Ritzaus som yngste medlem af modstandsgruppen Bureau og Fyens Stiftstidende. Men selvom Holger Danske. Bent A. Koch har sproget i han tog sin afsked fra sidstnævnte blad i sin magt – både det skrevne og det talte. For 1996, er han fortsat tilknyttet som lederskri- tiden rejser han rundt og holder foredrag i bent og politisk kommentator. En spids pen tilknytning til filmen og modstandsfolkene “Flammen og Citronen”. og et skarpt syn kan ikke pensioneres. Det er fundet for de penge! Når nu Jyllands Posten, Danmarks største betalingsavis, i en leder sætter spørgsmålstegn ved den danske statsstøtte til mindretallet, er der grund til at spidse øren. Avisen har haft en medarbejder syd for grænsen og fundet ud af, at nogle af de ca. 5000 børn, der går i de danske skoler, kommer fra tysksindede hjem, som kun foretrækker den danske skole af pædagogiske hensyn, eller måske fordi den ligger nærmest. Tidligere har Dansk Folkepartis Søren Krarup, der er sit partis medlem af udvalget, der fordeler dansk statsstøtte til Sydslesvig, kritiseret, at bl.a. eleverne på det danske gymnasium, Duborg-Skolen i Flensborg, ikke utvetydigt bekendte sig som danske, men taler tysk i skolegården og mere bekendte sig som sydslesvigere end som danske. Kritikken bygger på et fejlsyn, fordi den forventer, at dansk kultur, som de danske sydslesvigere bekender sig til, skal være en tro kopi af dansk kultur, som vi finder den i et dansk landsogn anno 2008. Eller er det for Krarups vedkommende 1908? Naturligvis må dansk kultur i Sydslesvig leve i en vekselvirkning med tysk kultur, og naturligvis ønsker unge danske gymnasieelever ikke uden videre at tralle fædrenes viser.

I august i år bragte Jyllands Posten en række artikler, der satte spørgsmålstegn ved den danske støtte til Sydslesvig – godt fulgt op af indlæg og kronikker af Søren Krarup, der kritiserer mindretallet for at være mere tysk end dansk. Det fik Bent A. Koch til midt under forberedelserne til sin 80-års dag at spidse blyanten og sætte sig ved tastaturet. GRÆNSEN ønsker læserne til lykke med Bent A. Koch ved at bringe et uddrag af hans leder i Fyens Stiftstidende den 17. august:

Skolevæsenet i Sydslesvig hedder ikke tilfældigt Dansk Skoleforening. Det fortælles forældre, der indmelder deres børn, at de danske skoler ikke er sprogskoler, og at det forventes, at forældrene kan forstå dansk og i øvrigt deltager i mindretallets arbejde. Hvad mere kan man gøre? Skulle man indføre en slags sindelagskontrol, som jo er forbudt? Når Jyllands-Posten mener, det kan være relevant at overveje at bruge de 480 mill. til Sydslesvig til dansk kulturarbejde ude i verden, må man spørge, om det noget andet sted på kloden er naturligere at støtte dansk kultur end syd for grænsen? Selv om nogle af andre end nationale grunde går i dansk skole – hvad så? Vi bør da glæde os over, at dansk pædagogik tiltrækker så mange. Sandheden er, at der aldrig i historien har været talt så meget dansk i Sydslesvig som nu, eller at dansk kultur aldrig har appelleret så stærkt til befolkningen som i disse år. For 480 millioner kroner – eller næsten det samme beløb, vi yder til Det Kongelige Teater. Det er fundet for de penge!

Grænsen nr. 5 oktober 2008

25


Velkommen til Generalløjtnant Kjeld Hillingsø er årsmødets foredragsholder: “Hvor er danskheden på vej hen?”. Foredraget tager udgangspunkt i Danmarks meget aktive udenrigspolitik de senere år. Danmark er ikke længere, som Jeppe Åkjær skrev, et “puslingland, som hygger dig i smug”. Hvad betyder det for danskheden?

Sendemandsmødet skal styrkes Grænseforeningen afholder den 25.-26. oktober årsmøde – Sendemandsmøde – på Vingsted Centret ved Vejle. Det vigtigste

26

Grænsen nr. 5 oktober 2008

punkt på programmet er ændringerne i foreningens struktur og vedtægter. Søndag formiddag er afsat til cafédrøftelser. Grænseforeningens Hovedstyrelse nedsatte

i 2006 et Strukturudvalg, som skulle undersøge mulighederne for at skabe en slankere struktur og samtidig en mere levende og dynamisk debat i Grænseforeningen. Efter flere debatter har Hovedstyrelsen besluttet: 1) Udviklingen i antallet af både lokalforeninger og kredse er et lokalt anliggende. 2) Det er nødvendigt at præsentere et helt nyt princip for valg af Grænseforeningens ledelse, såfremt den oprindelige opgave skal løses. Hovedstyrelsen blev på mødet den 23. august præsenteret for et debatoplæg, hvor der lægges op til, at ledelsen for fremtiden vælges direkte på Sendemandsmødet, og at Hovedstyrelsens sammensætning gøres uafhængig


Sendemandsmøde på Vingsted Centret 25. – 26. oktober Lørdag den 25. oktober Kl. 11.40: Busafgang fra Vejle st. (Borgvold) til Vingsted Centret. Passer med togankomst fra Aalborg kl. 11.12, fra København kl. 11.25, fra Tinglev kl. 11.08, fra Esbjerg kl. 11.25 og fra Struer kl. 11.33. Kl. 12.00: Frokost for Hovedstyrelsen og tilmeldte deltagere. Kl. 12.00-13.00: Ankomst. Nøgler udleveres fra kl. 14.00 i receptionen. Kl. 13.00: Sendemandsmødet åbnes i Centersalen. Generalforsamling. Kl. 14.30: Kaffe. Kl. 15.00: Generalforsamlingen genoptages. Kl. 16.30: Kort pause. Kl. 16.45: Indlæg ved generalløjtnant Kjeld Hillingsø. “Hvor er danskheden på vej hen?” Kl. 19.00: Festmiddag. Herunder uddeling af Louis Nielsens Legat Efterfølgende dans til Det ny Tonefilmsorkester.

Det ny Tonefilmsorkester spiller til bal, når Grænseforeningen i weekenden 25. - 26. oktober holder Sendemandsmøde på Vingsted Centret ved Vejle.

Søndag den 26. oktober Kl. 7.00: Mulighed for morgensvømning. Kl. 8.00: Morgenmad og tjek ud. Kl. 9.00: Morgensamling ved undervisningskonsulent i Undervisningsministeriet Jesper Moesbøl. Kl. 9.30: Cafédrøftelser om Grænseforeningens fremtidige struktur. Under ledelse af foreningskonsulent Claus Jørn Jensen. Kl. 11.30: Sendemandsmødet afsluttes. Indlæg ved chefbibliotekar Alice Feddersen, Dansk Centralbibliotek i Flensborg: “Udviklingen i Sydslesvig – set fra biblioteket”. Kl. 12.15: Frokost. Kl. 13.00: Busafgang til Vejle st. Ankomst 13.20. Passer med togafgang til Aalborg kl. 13.27, til København kl. 13.44, til Tinglev kl. 13.34, til Esbjerg kl. 13.26 og til Struer kl. 13.34.

Sendemandsmøde af kredsinddelingen. Oplægget kan ses på Grænseforeningens hjemmeside – søg på “Strukturudvalgets oplæg til HO”. Der var overvejende stemning i Hovedstyrelsen for at følge debatoplæggets intentioner. Derfor er udvalgets oplæg udsendt som bilag til Sendemandsmødets deltagere. Debatoplægget vil blive drøftet på Sendemandsmødet under cafédrøftelserne søndag formiddag. Debatten vil tage udgangspunkt i følgende fem centrale spørgsmål: 1) Skal vi have en Hovedstyrelse eller en bestyrelse, og hvor stor skal den være? 2) Skal der tages regionale hensyn i valg til Hovedstyrelse/bestyrelse?

3) Skal vi fortsat have “tingvalgte” medlemmer af Hovedstyrelsen/bestyrelsen? I givet fald hvor mange og hvordan skal de udpeges? 4) Skal ansvaret for foreningens daglige drift ligge i et formandskab eller et Forretningsudvalg? Hvis det sidste – hvor stort skal Forretningsudvalget så være? 5) Hvordan sikres forbindelse mellem Hovedstyrelse/bestyrelse og lokalforeninger? Efter drøftelserne på Sendemandsmødet vil Struktur- og vedtægtsudvalget studere det indsamlede materiale og fremsætte et gennemarbejdet forslag til ny struktur til drøftelse på Hovedstyrelsens møde i marts 2009. Det endelige mål er, at forslag til ny struktur

med tilhørende vedtægtsændringer kan vedtages på Sendemandsmødet 2009. Bal i foreningen Igen i år spiller Det ny Tonefilmsorkester til bal i forsamlingen efter festmiddagen. Orkesteret spiller bl.a. numre fra en ny CD – Skitten-datten-ditten-dum – som udgives af Grænseforeningen. Sprudlende, swingende og stemningsfuldt – en rammende beskrivelse af det 35-mand store underholdningsorkester, hvor unge musikere genskaber de gamle film- og revyklassikere i en ny, forfriskende fortolkning.

Grænsen nr. 5 oktober 2008

27


Anmeldelse

EN NORDISK DRØM I SYDSLESVIG. HISTORIEN OM MIKKELBERG For et halvt århundrede siden rejste den unge møbelpolstrer og håndboldmålmand Henry Buhl fra Kolding til Husum. “Das mach ich für zwei Jahre”, var den oprindelige tanke. Han vidste knap, hvor Husum lå. Men de to år blev til et halvt århundrede – og til et liv i det danske mindretals tjeneste. Henry Buhl købte en mølleruin på bakkedraget nord for Husum og forvandlede den til et folkeligt mødested. Mikkelberg – nordisk center for kunst og cricket er navnet på stedet, mange har hørt om og mange har besøgt – et levende kunstcenter med et internationalt godkendt cricketanlæg i baghaven. I Dage på Mikkelberg fortæller Finn Slumstrup historien om Henry Buhl og hans hustru Anne-Kjestines og deres drøm om et nordisk kultursted i Sydslesvig, som blev gjort til virkelighed på Mikkelberg. Synlighed og gennemslagskraft har været styrken i Henry Buhls kulturelle arbejde. Håndbold havde været et naturligt valg af sportsgren, men der var så megen fokus på håndbold nord og syd for grænsen, så noget nyt måtte til for at gøre Mikkelberg bemærket. Det blev cricket – cricket og kunst. For udover arbejdet med at starte et cricket-klassehold etablerede Henry Buhl kontakter til en lang række fremtrædende kunstnere, som i årenes løb har sat deres præg på Mikkelberg: Sven Havsteen-Mikkelsen, Wilhelm Freddie, Sven Dalbjørn og mange flere. Dage på Mikkelberg fortæller et stykke grænseoverskridende dansk kultur- og kunsthistorie, der viser, at det kan lade sig gøre at leve dansk hverdag i Sydslesvig baseret på overbevisningen om, at der altid vil være grænser, men at fremtidens grænser drages af sindelag og ånd. el Finn Slumstrup: Dage på Mikkelberg – en nordisk drøm i Sydslesvig. 207 sider, illustreret. 268 kr. Udkom 12. sept. Forlaget Hovedland.

28

Grænsen nr. 5 oktober 2008

I ØRNENS KLO. DANSKERE I TYSK UNIFORM Det hører til den kendte historie, at tusindvis af dansksindede i Sydslesvig måtte kæmpe på preussisk side under Første Verdenskrig. Mindre kendt er det, at der også var danske mindretalsfolk, som måtte deltage i tysk krigstjeneste under Anden Verdenskrig, og historien om de involverede har levet en langt mere tilbagetrukken tilværelse end historien om krigsveteranerne fra Første Verdenskrig. Mange er blevet spurgt om at medvirke i bøger, artikler og udsendelser, men de fleste har takket nej. Karl Andresen, tidligere forstander på Jaruplund Højskole, var en af de få, der offentligt fortalte sin historie om som ung at blive tvangsindkaldt til SS Jugend, og man fik gennem Karl Andresens fortælling et indblik i krigsrædsler, der var ligeså dramatiske og skæbnesvangre som under Første Verdenskrig. Skal eftertiden sikres øjenvidne beretninger fra de dansksindede, der blev tvangsindkaldt til Hitlers tropper, er det ved at være sidste udkald. På forlaget Multivers har Erik Overgaard Pedersen og Erik Pontoppidan netop udgivet I ørnens klo. Fire mænd fra det danske mindretal beretter om deres oplevelser i tysk krigstjeneste under Anden Verdenskrig. Hvordan var det at være ung, tilknyttet det danske mindretal, leve under nazismen og senere måtte bære tysk uniform under krigen? Spørgsmålet besvares af Helmuth Christensen, Heinz-Herbert Bruhn, Hans Thiedemann og Werner Mühlmann. Deres beretning giver et indtryk af, hvordan det var at være i tysk krigstjeneste, af de tyske krigsmanøvrer, forholdene for de enkelte soldater med hovedvægten på, hvordan det var at være dansk i fjendens uniform – uden dog at nå ind under huden på de fire og røre ved de dilemmaer, som man uvilkårligt mødte ved at være tvunget til at kæmpe på fjendens side. el

TIDEN ER EN ILD. HISTORIEN OM GENERAL DE MEZA. Dr.med. Leif Sestoft har udgivet Tiden er en ild – General Christian Julius de Meza. Det er en velskrevet biografi over en af den danske hærs mest markante og sammensatte personligheder i det 19. århundrede: Generalen, som fortjent kunne nyde en form for heltestatus efter sin indsats for landets forsvar i første slesvigske krig: Fredericia i 1849 og Isted i 1850, men som blev vraget og fuldstændigt svigtet af sine foresatte, krigsministeren og bureaukraterne i København, dengang han som hærens øverstkommanderende i 1864 trak den samlede danske hær nordpå, tilbage fra Danevirke. Vi følger i bogen hans opvækst, forbindelser og uddannelse. Med afsæt i de Mezas noget aparte fremtoning tegnes der et levende billede af Guldalderens Danmark under de sidste enevoldskonger. Han bliver gift med en søster til den senere krigsminister A.F. Tscherning, som var børn af inspektøren på krudtværket i Frederiksværk, hvor de Meza som ung artilleriofficer fik nogle betroede opgaver. Man følger de Meza op igennem første halvdel af det nittende århundrede på opgaver før Treårskrigen, under Treårskrigen og ikke mindst i mellemkrigsårene før den afgørende krig i 1864. Hele tiden følges man med den excentriske officer, som ikke tålte nyvaskede gulve, og som gerne komponerede små klaverstykker, når han da ikke var i krig. I det foreliggende værk er de Meza skelettet i den danmarkshistorie, der omgiver ham, og det er den, der danner forudsætningerne for hans skæbne. Sestoft formår at lade det krigsråd, som samledes i Prindsens Palæ i Slesvig den 4. februar 1864 kl. 18, og hvad deraf fulgte, være værkets clou. Nederlaget var Danmarks. Ikke de Mezas, men han var praktisk at have som syndebuk. Den klartskuende og frygtløse general de Meza dør halvandet år senere som 73-årig i bitterhed, “udskældt, hånet og spottet”, som en af hans venner skrev. Leif Sestoft har i den foreliggende smukke bog ristet ham en værdig minderune. Niels Henriksen.

I ørnens klo. 165 sider. 228 kr. Er udkommet. Forlaget Multivers.

Leif Sestoft: Tiden er en ild. Forlaget Navicula. 357 sider, illustreret. 299 kr.


Læserbrev

REPLIK TIL EN OPSANG: STØTTER JEG IKKE? Jeg må sige, at jeg er noget forundret. Forundret over, at jeg i sidste nummer af Grænsen skulle have en opsang for ikke at bakke nok op om Grænseforeningen, fordi jeg ikke køber lodsedler. Jeg meldte mig ind i Grænseforeningen, fordi jeg gerne ville støtte den gode sag. Jeg syntes, at foreningen har gjort en kæmpe indsats i forhold til mindretallet i grænseregionen. Jeg meldte mig ikke ind, fordi jeg er tilknyttet mindretallet eller på anden måde har tilknytning til grænseregionen. Jeg er født i Hanstholm og flyttede til Kolding egnen på nordsiden af den tidligere dansk-tyske grænse, da jeg var dreng. Jeg bruger ingen af de tilbud, Grænseforeningen laver, da de for hovedpartens vedkommende ikke henvender sig til mig og min familie. Vi er en yngre familie med tre børn. Men alligevel støtter jeg den gode sag. Og så vil jeg altså ikke have en opsang af næstformanden for bestyrelsen for ikke at bakke op. Hver en krone af det kontingent, jeg betaler, er opbakning. Direkte og som et medlem mere, når der skal lægges et politisk pres. Når et salg svigter, har jeg dog aldrig før hørt, at det er de mulige kunder, det er galt med. Så overvejer man normalt om det er produktet eller markedsføringen. Fint nok med et lotteri og Dybbølmærker, for dem der vil det. Arrangementerne henvender sig sikkert også til en stor del af de nuværende medlemmer. Men vil Grænseforeningen videre, så skal man ikke gøre, som man plejer, men få tænkt nye tanker. Hvem ved, så kunne det være, at jeg også blev bidragyder med mere end kontingentet. Så husk, kære bestyrelse, når man peger på nogen, så er der tre fingre der peger på en selv. Fortsat god vind til Grænseforeningen, den har fortjent det. Med venlig hilsen Jørn Pedersen, Egtved

GEORGIEN I VORE HJERTER Det er uhyggeligt som historien gentager sig. Her i foråret 2008 blev Georgien militært trynet af deres store nabo Rusland. Forhistorien er følgende. I en del af det område, som de fleste georgiere regner for Georgien nemlig Sydossetien, opstår der ballade, og Georgien føler sig nødsaget til militært at hjemtage landet. Sydossetien består demografisk af en blanding af georgiere, osseter og en lille gruppe svanetere. Nord for Sydossetien ligger Nordossetien som hovedsageligt er beboet af ossetere. Nordossetien var i sovjettiden følelsesmæssigt og til dels administrativt tæt knyttet til Rusland og ønskede, efter at sovjetstaten blev opløst, en tilknytning dertil. Sydossetien var derimod geografisk en del af Georgien, dog således at det i sovjettiden var en Oblast, hvilket vil sige, at det var regeret fra Tbilisi, men med egne love og eget parlament. Lyder det bekendt? 1863: Holsten som et tyskorienteret område, Slesvig som et blandet dansk tysk men selvstændige områder inden for rigsfællesskabet. En forstyrret konseilspræsident, senere forskere mener med sikkerhed at kunne fastslå, ud fra familiehistorie samt hans gøren og laden, var sindssyg. Saakasjvili, en forvirret sjæl, der minder om D.G. Monrad på adskillige punkter. En gruppe rådgivere, som er følgagtige, men plat uduelige og vist mest tænker på deres egen karriere. En lille befolkning, som ikke har udsyn til de store europæiske intriger – de har

trods alt kun haft folkestyre i en 11 til 12 år. Danmark blev af den svenske konge i ord lovet støtte, men det blev ved ordene og et ubetydeligt kompagni på Fyn. Flere i Sverige mente, at det var nemmere at dele Danmark mellem Sverige og den Tyske union. England var lunken men mest tyskvenlige. Der var jo handel og familiebånd at tage hensyn til. Frankrig ville gerne indtage mæglernes rolle. (Den berømte § 5) Tilbage til Georgien: Dansk udenrigsminister rejser på besøg (genvisit fra en gang i foråret hvor jeg også var på privat familiebesøg i Tbilisi). Hjælper det noget? Næh, ord, ord, ord. Og Danmark har jo også udenrigshandelen med Rusland at tage hensyn til. Amerikanerne flyver nogle georgiske tropper hjem, men holder sig ellers i baggrunden. Frankrig indtager igen mæglerens rolle. Russerne med Putin havde allerede et par måneder før krigsudbruddet samlet tropper i Nordossetien. Et par måneder før krigsudbruddet i 1864 havde Preussen under Bismarck samlet tropper i Holsten parat til at rykke nordpå, når den provokation kom, der kunne give anledning. Mon Saakasjvili også nedlægger embedet og udvandrer til New Zealand? To krige, to steder i verden. Folk der nu bliver splittet og må flygte. Forskellige i tid og sted – og dog så ens. Jens E. Buur, Odder

SEND MINDRETALSPENGENE TIL ARGENTINA Jeg har flere gange oplevet Ambassadørkorpset fra Duborg-Skolen, som rejser rundt og fortæller om det danske mindretal på danske gymnasier. De unge mennesker gør det godt og levende. Motiverne til at gå i dansk skole i Sydslesvig er flere, fortæller de. Nogle er tiltrukket af den skandinaviske pædagogik, andre ser en fordel ved at kunne flere sprog. Men ingen af dem, jeg har hørt, har imidlertid nævnt ’det danske’ som et motiv – bortset fra en dreng, der fortæller, at hans mor er dansk, og hans far er tysk, og han derfor føler sig halvt dansk og halvt tysk. Det er selvfølgelig en fornuftig og forstandig argumentation. Tilmed taler han et perfekt dansk. Den danske stat støtter mindretallet syd for grænsen med adskillige hundrede millioner kroner om året. Efter at have hørt ambassadørerne, sidder jeg med en fornemmelse af, at når ’det danske’ – hvordan det så end defineres – spiller så underordnet en rolle for dem, burde vi måske anvende nogle af de mange penge til at udbrede kendskabet til dansk sprog og kultur andre steder i verden end i vores baggård. Jeg tænker på efterkommere af danskere f.eks. i Argentina eller New York. Jens Chr.Houborg, Svendborg

Grænsen nr. 5 oktober 2008

29


Lokalforeninger Sjælland – Bornholm Kreds 4. Frederiksborg amt Hørsholm 21. november kl. 19.30 Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm. Tidl. kirke- og kommunikationsminister og formand for Grænseforeningen, Torben Rechendorff, taler over emnet: “Glimt af et jævnt og muntert virksomt liv”. Alle er velkomne. Kreds 5. Vestsjælland nord Tølløse og Holbæk 17.-19. oktober Besøg fra Bøl. I den anledning skal vi bl.a. besøge Andelslandsbyen Nyvang. Tilmelding til Tove Diness tlf. 23 35 13 40 eller Erna Berentsen tlf. 59 18 53 59. Kreds 6. Vestsjælland syd 8. oktober kl. 18:00 Sorø Sognegård, Munkevænget, Sorø. Efterårsmøde. Vi starter med smørrebrød og hyggeligt samvær. Kl. 19.30 taler den nye biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, over emnet: “Kultur og kristendom”. Entré inkl. 3 stk. smørrebrød og kaffe 75 kr. pr. person. Tilmelding til kredsformand Erling Nielsen tlf. 55 45 35 83 eller e-mail: erlingnielsen@stofanet.dk. Dianalund og Stenlille 11. oktober kl. 14:00 Rundvisning ved hesteeskadronen ved Garderhusarregimentet samt Museumhistorisk samling. Tilmelding på tlf. 58 26 45 70 – også med henblik på samkørsel. 5. november kl. 19:30 Sognegården i Ruds Vedby. Kulturaften i samarbejde med lokalrådet i Ruds Vedby. Slagelse og omegn 11. oktober kl. 14:00 Rundvisning ved Hesteeskadronen ved Gardehusarregimentet

30

Grænsen nr. 5 oktober 2008

samt Museumhistorisk samling. Tilmelding til Ove Sandholdt, 58 38 26 20. 8. november kl. 14:00 Bank Trelleborgs mødelokale, Østby afd. Klosterbanken 1, Slagelse. Foredrag ved Henry Buhl, Mikkelberg, et øjebliksbillede af Sydslesvig: “Tiderne skifter med tider”. Ringsted og omegn 30. oktober kl. 19:00 Klostermarkskirken. Syng og spil dansk aften. Ringsted Musikskole medvirker. 9. december kl. 19:30 Ringsted Museum, Køgevej. Julemøde. Museumsleder Kirsten Henriksen fortæller om jul i gamle dage. Spillemandsorkester medvirker. Julebag. Kreds 7. Sydsjælland Haslev, Rønnede og Fakse 2. november kl. 14:30 Haslev bibliotek. Nina Petersen om: “Stjerneglimt fra poesi og prosa – Livsrejsen fra vugge til grav”. Efter foredraget afholdes der ekstraordinær generalforsamling om sammenlægningen med Næstvedegnens Grænseforening. Pris 50 kr. for foredrag og kaffe. Sydsjælland – Møn 30. oktober kl. 19:30 Teaterhøjskolen Rødkilde, Rødkildevej 42, Stege. “Syng dansk”. Musikalsk underholdning ved Jeanette og Valdemar Ulrikkeholm samt Teaterhøjskolens kor, dir. Frans Jacoby. Fællessang. Entré 50 kr.

Rødby og omegn 29. oktober Errindlev forsamlingshus. Foreningens 80 års jubilæum.

Fyn Kreds 10. Nordøstfyn Kerteminde og omegn 19. november kl. 19:30 Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Eigil Nikolajsen: “Vikingerne og den vide verden.” Med udgangspunkt i Ladbyskibet fortæller museumsassistent Eigil Nikolajsen om kulturudvekslingen i vikingetiden mellem de forskellige folkeslag. Nr. Lyndelse sogn 22. oktober kl. 19:30 Bøgehøjskolen, Årslev. Lærer Gunvor Knudsen fortæller i et spændende lysbilledforedrag om Svalbard, den store norske øgruppe nord for Norge. Entre 25 kr. inkl. kaffe og kage.

Kreds 12. Sydfyn Faaborg og omegn 9. oktober kl. 19:00 Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44. Foredrag ved rektor for Slesvigs gymnasium, A.P. Møller Skolen, Jørgen Kühl: “De europæiske mindretal.” 20. november kl. 19:30 Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44. Foredrag ved museumsinspektør Peter Dragsbo, Sønderborg: “Landsbydød eller ny fremtid” – Om landsbyerne i historien, nu og om 50 år. Svendborg og omegn 17. november kl. 19:30 Sct. Jørgens Sognegård, Brydegårdsvej 15, Svendborg. Foredrag ved Søren Haslund-Christensen: Mit liv som Hofmarskal. Entré 60 kr. inkl. kaffe med brød. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest 13. november, tlf. 62 25 22 23 eller mail: grotham@mail.dk.

Det nordlige Jylland Odense og omegn 6. november kl. 19:00 Odense Fagskole, Ørstedsgade 28, Odense C. Forfatteren af “Æ´Rummelpot”, Svend Erik Ravn, fortæller om “sønderjydsk humor.” Kreds 11. Lillebælt Brylle, Tommerup og omegn 2. november kl. 14:30 Ansgar Kirke. Kirken fejrer sit 40 års jubilæum. Dagen starter med festgudstjeneste. Derefter rundvisning på Kobbermølle Museum og til slut middag på “Kupferklause”.

Kreds 13. Vendsyssel Vraa og omegn 23. oktober kl. 18:30 Vrå Sognegård. Efterårsmøde, hvor foreningens 80-års jubilæum markeres. Starter med “god mad”. Derefter sangtime/foredrag med Johannes Kühle: “God morgen lille land”. Fællessang – mest ud fra den nye højskolesangbog kædet sammen af historier og refleksioner. Hjørring og omegn 28. oktober kl. 19:30 Bistrupkirkens store sal, Ringvejen 7, Hjørring.

Lolland-Falster Midtlolland 30. oktober kl. 19:00 Sognets Hus i Maribo. En aften med dansk sang og musik i anledning af Spil Dansk Dagen. Lollands Musikskole under ledelse af musikskoleleder Jørgen Petersen medvirker.

- det lille hotel med de mange muligheder! Restaurant Hver aften 4 retters menu 325 pr. person

Musikarrangementer Se mere på vores hjemmeside

Selskaber: Konfirmation Fødselsdag Bryllup Barnedåb Mærkedage etc. ... hvor kultur og natur mødes

Sejrsvej 101 - Rinkenæs . DK-6300 Gråsten . Tlf. 74 65 09 49 e-mail info@benniksgaardhotel.dk . www.benniksgaardhotel.dk


Kreds 14. Aalborg Aalborg og omegn 20. oktober kl. 19:00 Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Landssekretær for Sydslesvigsk Vælgerforening, Dieter Lenz, taler om: “Mindretallets situation i dag”. Læs mere på www.graenseforeningen-aalborg.dk. 24. november kl. 19:00 Huset, Hasserisgade 10, Aalborg. Sangaften med adjunkt, organist og korleder Else Højgaard Smidt fra Brønderslev ved klaveret. Vi skal synge både de gode gamle, men også de helt nye sange fra den nye Højskolesangbog. Endvidere

vil Mofi Koret, et meget dygtigt amatørkor på godt 30 medlemmer, underholde. Mulighed for at købe gløgg og æbleskiver. Læs mere på www.graenseforeningenaalborg.dk. Kreds 15. Thy-Mors Morsø og Thy 10.-12. oktober Venskabsbesøg fra Satrup og Sønder Brarup. Lørdag kl. 10: fælles bustur fra vandrerhjemmet, Kongemøllevej 8, Thisted til Vikingestensætningen i Højstrup og Tømmerby Kirke. Ellen Gregersen fortæller om stederne og sagnene. Derefter Vejlerne og Bulbjerg. Midtvejs på turen spiser vi madpakken på Kirsten Kjærs Museum, ser museet og får kaffe. Kl. 18.30 er der fællesspisning på Vandrerhjemmet, 2 retter mad inkl. drikkevarer 140 kr. Tilmelding til: Margrethe Thøstesen 97 87 19 13, Elsabeth Poulsen 97 93 71 63/20 81 80 86 eller Jørgen Bruun Christensen 30 10 65 22. 29. oktober kl. 19:00 Lyngs Efterskole, Jestrupvej 8, Lyngs, Thyholm. Informationschef Erik Lindsø:

Løgumkloster Refugium Et sted til ferie og rekreation, oplevelse og fordybelse 31.10. – 3.11.

Skønhed og undergang – et program om Rued Langgaard i samarbejde med Tårnborg i Ribe 7. – 9.11. Vinterdage ved pejsen 21. – 24.11. Stille retræte: Livets vej – vejen gennem livet 28. – 30.11. Advents- og årsfest 1. – 3.12. Forsmag på julen. Bus fra Købehavn og Odense 3. – 5.12. Forsmag på julen. Bus fra Aalborg, Randers, Århus, Horsens, Vejle og Kolding 5. – 8.12. Advent i Sønderjylland 19. – 21.12. Berlioz: ”L’Enfance du Christ” Rekvirer program eller klik ind på hjemmesiden Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold Døgnpris fra 720 kr. - inkl. fuld forplejning

Løgumkloster Refugium 6240 Løgumkloster * tlf. 74 74 33 01 mail@loegumkloster-refugium.dk www.loegumkloster-refugium.dk

“Indlæg og samtale om Grænseforeningen i en brydningstid”. 30. oktober kl. 19:00 Støberisalen på Biblioteket, Holgersgade 7, Nykøbing. Sangaften i anledning af “Syng Dansk” dagen. Tødsøkoret medvirker. Der bliver både kor- og fællessang. 4. november kl. 19:30 Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Mads Rykind-Eriksen, Rødding Højskole, taler om: “Opbrudskultur og velfærdsstat – højskolens rolle i det senmoderne samfund.” 21. november kl. 19:00 Støberisalen på Biblioteket, Holgersgade 7, Nykøbing Mors. “Hvordan får vi næste generation til at blive og forblive medlem af en forening?” Indlæg og efterfølgende debat med Fred Witt, formand for SSF Egernførde, Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen, og Niels Otto Degn, formand for Kulturelt Samvirke på Mors. Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn 11. november kl. 19:30 Ahornvænget 14 B. Læsekreds i nordisk/sydslesvigsk litteratur oprettes. Medbring H.C. Andersens “Krøblingen” og N Y O G S PÆ N D E N D E M Æ R K E VA R E M O D E PÅ 3 ETAG E R

Præst Marianne Madsen holder et levende og interessant foredrag om digterpræsten Kaj Munk. Alle er velkomne. Indgang inkl. kaffe 30 kr. Torsdag 27. november kl. 1930 Sognegården, Torvet 4, 9800 Hjørring. Foredrag af den kendte politiker Peter Duetoft, der ud fra tidsaktuelle betragtninger kalder sit foredrag: “Demokrati – og hvad så”? Alle er velkomne. Indgang inkl. kaffe 30 kr.

Martin A. Hansens “Noget”. Tilmelding senest 2 dage før på tlf. 97 52 64 84. Kom og lad os dele hinandens bogoplevelser!

Midtjylland Øst Kreds 17. Randers 11. november kl. 18:30 Hadsten Højskole, Østergade 49, Hadsten. Efterårsmøde med forfatteren Jens Rosendal: “Den folkelige sang”. Pris inkl. middag 170 kr. Randers og omegn 27. november kl. 19:30 Kristrup sognegård. Adventsmøde. Johan Herold står igen for den musikalske underholdning. Kreds 18. Århus 11. november kl. 18:30 Hadsten Højskole, Østergade 49, Hadsten. Efterårsmøde med forfatteren Jens Rosendal: “Den folkelige sang”. Pris inkl. middag 170 kr. Århus og omegn 22. oktober kl. 19:30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, Risskov. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup: “Om åbenhed”.

Festmode Sommer 2008

Oplev landsdelens største udvalg i fest, mode og matchtemaer Stort udvalg i tilbehør og sko Mandag - onsdag Torsdag og fredag Lørdag KAFFEHJØRNE

kl. 9.30 - 17.00 kl. 9.30 - 17.30 kl. 9.00 - 12.30 ALLE DAGE

Martin Møller MODEHUSET

Torvet • Rødding • 74 84 18 18 www.martin-moeller.dk

Grænsen nr. 5 oktober 2008

31


Lokalforeninger Traktement: Snitter. Øl/sodavand. 50 kr. 11. november kl. 10:30 Monumentet, Mindeparken. Foreningen deltager med fane og krans i højtideligheden på våbenstilstandsdagen til minde om de danske sønderjyder, der faldt i 1. Verdenskrig. Prinsens Livregiments Musikkorps spiller fra kl. 10.35 og faner føres ind lidt efter. 1. december kl. 19:30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, Risskov. Adventsmøde. Provst Jens Ole Henriksen, Vejlby: “Se, din konge kommer til dig”. Adventsmødet vil desuden byde på sang og lotteri. Traktement: Kaffe/te med julebagværk. 50 kr. Kreds 19. SilkeborgSkanderborg 11. november kl. 18:30 Hadsten Højskole, Østergade 49, Hadsten. Efterårsmøde med forfatteren Jens Rosendal: “Den folkelige sang”. Pris inkl. middag 170 kr. Silkeborg – Hammel og omegn 30. oktober kl. 19:30 Sal C, Medborgerhuset, Søvej 3. “Syng Dansk-aften” med Marianne Hougaard og Freddy Dencker. Vi vil synge gamle og nye danske sange. Pris for kaffe/te med brød 45 kr.

Herold og under medvirken af lokale kor. Entre inkl. kaffe/te 25 kr. 16. november kl. 14:00 Skanderup Kirke. Gudstjeneste og efterfølgende kaffebord og foredrag i Kirkecentret. Forfatteren Vagn Rasmussen, Fjelstrup, vil servere sønderjysk underholdning: “H.C. Andersen og glant’ historier”. Kreds 20. Vejle amt Horsens og omegn 12. september - 26. oktober Horsens Bibliotek. Kunstudstilling med 20 billeder af den sydslesvigske maler Sophie B. Jensen under titlen “Kultur fra Sydslesvig til Danmark”. 20. oktober kl. 19:30 Sognehuset, Brædstrup. Ole Feldinger viser lysbilleder fra Kina. Efter kaffebord samtale om det fremtidige samarbejde i Grænseforeningen. Pris 50 kr. 8. november kl. 13:00 Himmelrummet, Juelsminde Skole. Bjerre Herreds Grænseforening har inviteret “Det lille Teater” fra Flensborg til at spille “Erasmus Montanus”. Billetter à 100 kr. købes ved indgangen. Alle er velkomne.

13. november kl. 19:30 Klostergården Havnealle 12 A, Horsens. Foredrag ved Christian Mejdahl, fhv. formand for folketinget: “Hvordan trives et kristent livssyn på Christiansborg? Pris 50 kr. for foredrag og kaffebord. 4. december kl. 19:30 Klostergården Havnealle 12 A, Horsens. Julemøde med ferieværterne. Underholdning ved Helle Slotved. Amerikansk lotteri. Pris 50 kr. inkl. kaffebord. Bjerre Herred 8. november kl. 15:30 Himmelrummet, Juelsminde Skole. Aktører fra “Det lille Teater”, Flensborg, opfører Ludvig Holbergs “Erasmus Montanus”. Stykket spilles i teatres egen opsætning, fri for bånd, men med stor respekt for Holberg. Billetter à 100 kr. kan reserveres eller købes ved indgangen. Alle er velkomne. Vejle Vesteregn 30. oktober kl. 19:30 Brandbjerg Højskole. “Syng dansk dagen” med Johan Herold, Aabyhøj. Fællessang fra

Skanderborg og omegn 29. oktober kl. 19:30 Morten Børupskolens aula. Sangaften under ledelse af Johan

nachschule@tingleff.dk

32

Grænsen nr. 5 oktober 2008

Højskolesangbogen. Skolens kor underholder. Kaffe 50 kr. 10. december kl. 19:30 Julekoncert i Balle Valgmenighed med trompetisten Per Nielsen. Entré 150 kr. Billetter købes hos Hanne Amdi tlf. 75 87 12 86, Astrid Christensen tlf. 75 88 13 13 og Mette Kramer tlf. 75 88 28 05. Kolding og omegn 26. oktober kl. 14:00 Landbomuseet, Brødsgårdsvej 52, Harte, Kolding Vi mødes ved Landbomuseet. Rundvisning med guide og derefter kaffebord. Pris 70 kr. Bindende tilmelding – evt. med ønske om kørelejlighed – til Jenny Breitenkamp på tlf. 75 52 96 79 senest 21. oktober. 26. november kl. 19:00 Sct. Jørgens Gård. Adventsfest. Aftenens taler er Knud Tarpgaard, Ulfborg. Lysbilledforedrag om “En julerejse til Israel”. Vi synger adventstidens sange, der er kaffebord med æbleskiver, salg af sydslesvigske julemærker og stort amerikansk lotteri med fine præmier. Pris 50 kr. (ingen tilmelding).


Midtjylland Vest Kreds 21. Ringkøbing amt Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 24. oktober Remisen i Brande. Nordisk musikfestival. Der arrangeres bus fra Skjern til Brande. Se annonce herom i ugebladene. Ringkøbing 23. oktober kl. 19:30 Vestjyllands højskole i Velling. Erik Sommer, seniorhøjskolen i Nørre Nissum, om “Den, som mærker, at græsset gror”. Højskoleaften med sang og musik samt indblik i alt det nye i Højskolesangbogen. Sønderjysk kaf-

febord. Tilmelding til Sven Beiter. Foredrag og kaffebord 75 kr. 31. oktober - 2. november Jaruplund højskole syd for Flensborg. Højskoledage. Kørsel i private biler. 18. november kl. 19:30 Aktivitetscentret i Grønnegade. Adventsmøde, hvor årets fællesskab præsenteres i billeder. Sang og musik, gløgg og kaffe. Samt underholdning. Pris 50 kr.

29. november kl. 7:30 Bustur til Flensborg. Kaffe og rundstykker om bord samt en sangbog. Afgang fra Museumspladsen kl. 7.30. Hjemkomst ca. kl. 19. Tilmelding til Sven Beiter. Pris 100 kr. Kreds 22. Ribe amt 11. november kl. 19:30 Hotel Skibelund Krat, Askov, Vejen Skibelundmøde. Foredrag ved

Profiter også du af vores personlige rådgivning med omfattende og kompetent service:

lønkonti erhvervskonti grænsependlerkonto internationale betalinger kreditkort finansiering

din lokale bank

Vejle og omegn 13. november kl. 19:30 Besøg på Hellebjerg Idrætsungdomsskole. Lærerne Erik Kobbelgaard og Knud Aage Hansen vil underholde, og vi skal synge efter højskolesangbogen. Vi skal bl.a. høre om livet på skolen, spændende historier fra Bjerre Herred, Fregatten Jylland, Palsgaard Slot, Tvindskolerne m.m. Pris 50 kr. inkl. kaffe. Tilmelding senest 6. november til Knud Aage Hansen tlf. 75 89 52 41, til Inger Christensen 75 82 04 29/29 88 63 88 eller til Margret Petersen 75 82 98 02. Evt. samkørsel fra Vejle – giv venligst besked ved tilmeldingen.

investering forsikring netbank Tal med os - Sprechen Sie mit uns!

T: 74 65 13 08

Union-Bank AG Große Straße 2 / 24937 Flensburg Tel. +49 (4 61) 84 14-0 Fax +49 (4 61) 84 14-2 90 info@unionbank.de www.unionbank.de - nu med nyt layout!

✂ Vi/jeg ønsker at blive indmeldt i Grænseforeningen.

GRÆNSEN nr. 5 · oktober 2008

Navn:

Telefon:

Adresse:

E-mail:

Postnr./By:

Dato og underskrift:

Det koster max. 200 kr. om året at være med i Grænseforeningen. Telefon 33 11 30 63 • www.graenseforeningen.dk


Lokalforeninger RenĂŠ Rasmussen fra Studieafdelingen i Flensborg: “90 ĂĽr efter 1. Verdenskrigâ€?. Kaffebord 60 kr. Grindsted-Billund 18. november kl. 19:30 UngdomsgĂĽrden. “Den svĂŚre Sydslesvig-debatâ€?. Henry Bohm, skolekonsulent pĂĽ Bredsted Danske Skole, taler om det vanskelige emne. Holsted-Brørup 5. november Møde med formanden for Dansk Skoleforening Lone Schuldt, Flensborg. “Aktuelle skolespørgsmĂĽl.â€? Vejen og Omegn 8. november kl. 14:00 Grønvang Skole. Julemøde med gĂŚster fra Jaruplund. Fremvisning af den nye skole ved lĂŚrer Karin Frischmuth. Besøg med orientering og kaffe Ă 40 kr. i “Husetâ€?.

Sønderjylland Kreds 23. Haderslev vest 27. oktober kl. 19:30 Det lille Teater i Flensborg pü Flensborghus. Forestillingen Erasmus Monta-

nus af Ludvig Holberg. Pris for bus og billet ca. 160 kr. Flere oplysninger og tilmelding til Astrid Iversen tlf. 74 87 14 77 senest 8. november. 5. november kl. 19:30 Agerskov Ungdomsskole. Foredrag ved HøjskolelĂŚrer Niels Ole Frederiksen, Middelfart. Men titlen “Ud vil jeg ud!â€? om straffefangen og udbryderkongen Carl August Lorentzen, der fra sin første fĂŚngselsdom i 1916 og til sin død i 1958 vandrede ind og ud af Horsens StatsfĂŚngsel. EntrĂŠ inkl. kaffe 50 kr. Kreds 24. Haderslev øst. 11. november kl. 19:30 Hoptrup Efterskole. Martin Klat taler om mindretallet i dag – “Hvor dansk er Sydslesvig?â€?

Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stülforretning A/S

haven pü Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig vÌre reprÌsenteret og fortÌlle. Aftenen slutter med orientering om efterskolens hverdag ved forstander Bjarne Flyman. Tilmelding til Poul Erik Weber, tlf. 74 67 17 91, senest den 21. november. Pris 130 kr. Billetter til teaterturen den 29. januar kan købes.

5HVWDXUDQW

*U\¡V'DQVNH5HVWDXUDQW -XOHIURNRVWKRV *U\L)OHQVERUJ<

%HVÂĄJYRUHV'DQVNH5HVWDXUDQW OLJHLKMHUWHWDI)OHQVERUJ 6WHJWIOÂ VNPSHUVLOOHVDXFH 'DQVN%ÂĄIPEOÂĄGHOÂĄJ 2JPHJHWPHJHWPHUH

5HVWDXUDQW1HSWXQ *U\V'DQVNH5HVWDXUDQW *URVVH6WUDVVHD1HSWXQ+RI )OHQVERUJ 7OI :::&$)(1(3781&20

1XRJVnPHG'DQVN-XOHIURNRVW² EHVWLO-HUHVMXOHIHVWKRV RVRJYLVDPPHQV WWHUHQIORWRJO NNHUMXOHEXIIHWOLJH VRP,¥QVNHUGHW

JARUPLUND HĂ&#x2DC;JSKOLE ALLE FORMER FOR FEST

SELSKAB & KURSUSCENTER

HADERSLEVVEJ 7 ¡ 6200 AABENRAA TELEFON 7462 2848 ¡ TELEFAX 7463 1248 FOLKEHJEM@FOLKEHJEM.DK¡ WWW.FOLKEHJEM.DK CVR-NR. 31599075 ¡ REG-NR. 7910 ¡ KONTO-NR. 1395428

RESTAURANT & KURSUSCENTER

â&#x153;&#x201A;

Kreds 25. Aabenraa 27. november kl. 18:00 Frøslevlejrens Efterskole. Adventsmøde med fĂŚllesspisning. Ă&#x2020;gteparret Bodil og Wolfgang Dibbern vil underholde og lede fĂŚllessangene. Formanden orienterer om foreningens virke. Vore venskabsforbindelser fra skolen i Vyk pĂĽ Før og fra børne-

Se mere pĂĽ www.folkehjem.dk Haderslevvej 7 â&#x20AC;˘ 6200 Aabenraa Tel. 7462 2848 â&#x20AC;˘ Fax. 7463 1248 Folkehjem@folkehjem.dk

den danske højskole syd for grÌnsen

1 uges kurser 2008 20.10. - 26.10.08 Goddag Sydslesvig 17.11. - 23.11.08 Nordtysk kultur. Med en rejse til Wismar 08.04. - 11.04.09 PĂĽskefest i GrĂŚnselandet 25.05. - 31.05.09 Historie pĂĽ cykel- Jaruplund, Højskolen ved HĂŚrvejen 09.07. - 15.07.09 Familiehøjskole, I sansernes verden 12.09. - 18.09.09 HĂŚrvejsvandringer, Sønderjyllands hĂŚrvej til fods 12.09. - 18.09.09 Liv og glade dage 2 ugers kurser 2008 27.10. - 09.11.08 Industrikultur i Ruhr â&#x20AC;&#x201C; Essen, Duisburg og KĂśln 17.03. - 30.03.09 Sort Sol â&#x20AC;&#x201C; StĂŚre og gĂŚs i marsken 16.04. - 29.04.09 Danmarksbilleder, Bidrag til en løbende fortĂŚlling 16.04. - 29.04.09 GrĂŚnseløst GrĂŚnseland 18.05. - 31.05.09 Det nye Tyskland med fire dage i Berlin Rejsekurser 2008 28.11. - 12.12.08 Kronkolonien Vestindien 03.07. - 18.07.09 Grønland 17.07. - 30.07.09 FĂŚrøerne, Et Nordatlantisk eventyr 30.07. - 12.08.09 Norge, En rejse i digtningens og nationalbygningens tegn Postboks 55, 6330 Padborg ¡ Tlf. 0049 4630 - 969140 ¡ kontoret@jaruplund.de ¡ www.jaruplund.de

GrÌnseforeningen Postboks 9074 +++ 0521 +++ 1022 København K


Kreds 26. Sønderborg 8. oktober kl. 19:30 Regionskontoret, Lyren 1, Padborg. Vi besøger “Regionskontor Sønderjylland/Schleswig”. Regionsrådets formand, Jens Andresen, vil fortælle om rådets virksomhed. Efter foredraget kan vi stille spørgsmål, mens vi nyder kaffen og kagerne. Pris 40 kr. Egen transport. Tilmelding til Sv.Å. Clausen på tlf. 74 40 42 00. 12. november kl. 19:30 Idrætshøjskolen i Sønderborg. Sangens år markeres med en sangaften. Steen Emgren, højskolens musiklærer, vil akkompagnere til fællessang fra højskolesangbogen. I pausen serveres kaffe og kage, og Ivan Skjoldager vil fortælle om skolens mange unikke kunstværker. Pris 40 kr. Alle er velkomne.

Kreds 27. Tønder 5. november kl. 19:30 Agerskov Ungdomsskole. Foredrag ved højskolelærer Niels Ole Frederiksen, Middelfart. Men titlen “Ud vil jeg ud!” om straffefangen og udbryderkongen Carl August Lorentzen, der fra sin første fængselsdom i 1916 og til sin død i 1958 vandrede ind og ud af Horsens Statsfængsel. Entré inkl. kaffe 50 kr.

Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Forretningsudvalg Formand: Finn Slumstrup, København 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing M 2. næstformand: Jens Andresen, Branderup Sigrid Andersen, Agerskov Lars Sander, Hørning Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Hovedstyrelse Kredsvalgte: Sigrid Andersen, Agerskov Otto Andreasen, Lystrup Flemming Anker, Rønne Lars Bjerre, Næstved Minna Bøgebjerg, Gudme Ejner Børsting, Bjæverskov Carsten Dalgaard, Ikast Svend Damgaard, Lunderskov Lise Estrup, Ballerup Martin Frandsen, Sindal Kirsten Haese, Aabybro

Erik Heissel, Haderslev Gunvor Knudsen, Årslev Svend Kristiansen, Højer Jørn Ulrik Larsen, Aabenraa Rasmus Laursen, Tommerup Gunner Lorenzen, Glostrup Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Erling Nielsen, Fuglebjerg Jytte Nielsen, Nørreballe Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Elsabeth Poulsen, Thisted Ivan Skjoldager, Sønderborg Lars R. Sørensen, Stenløse Erling Thøgersen, Nr. Nebel Niels Vendelbo, Silkeborg Ole Wistrup, Skals Tingvalgte: Ole Stig Andersen, Frederiksberg Jens Boddum, Sdr. Felding Sven Caspersen, Aalborg Knud Enggaard, Skovlunde Carl Holst, Aabenraa Henrik Jensen, Ågård pr. Egtved Edmund Mogensen, Kruså Lars Sander, Hørning Lise von Seelen, Røde Kro

ION ENTAT

RÆS BOGP

Karin Johannsen-Bojsen

Sydslesvigkvinde Et voksenliv mellem to kulturer i årene 1954-2004 Det andet og afsluttende bind af “Sydslesvigpigens” erindringer præsenteres lørdag den 1. november 2008 kl. 16 på Jaruplund Højskole. Generalkonsul Henrik Becker Christensen fortæller om bogen, forfatteren causerer og læser op, og der vil være god musikalsk underholdning. Kl. 18 er der mulighed for at deltage i en bedre højskolemiddag á 85.- kr.( hertil udbedes tilmelding på tlf. (0049)463096914-0 ). Kom og vær med til en festlig eftermiddag i skønne og særprægede omgivelser! Alle er velkomne.

Grænseforeningen udgiver Dybbølmærket, der sælges på Dybbøldagen i april. Feriebørnsarbejdet er en vigtig opgave for Grænseforeningen. Arbejdet varetages af Sydslesvigske børns Ferierejser. Det sønderjydske Lotteri er Grænseforeningens lotteri. Det finder sted hvert år i august-september. Grænseforeningen er overbygning for 110 lokale grænseforeninger og 27 kredse. Grænseforeningens samarbejdspartnere i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening, (SSF), Norderstr. 76, D-24939 Flensborg. Formand: Dieter Paul Küssner. Generalsekretær: Jens A. Christiansen. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstr. 59, D-24939 Flensborg. Formand: Per Gildberg. Overbibliotekar: Alice Feddersen. Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, (SdU), Norderstr. 76, D-24939 Flensborg. Formand: Anne Kämper. Forretningsfører: Horst Schneider.

Sydslesvigsk Vælgerforening, (SSW), Schiffbrücke 42, D-24939 Flensborg. Formand: Flemming Meyer. Landssekretær: Martin Lorenzen. Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Schiffbrücke 42, 2, D-24939 Flensborg. Formand: Bo Hallberg. Konsulent: Joachim Spitz. Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Stuhrs Allee 22, D-24904, Flensborg. Formand: Lone Schuldt. Skoledirektør: Anders Molt Ipsen. Dansk Kirke i Sydslesvig, Wrangelstr. 14, D-24937 Flensborg. Provst: Viggo Jacobsen. Forretningsfører: Jytte Nickelsen. Dansk Sundhedstjeneste, Waldstr. 45, D-24939 Flensborg. Formand: Hans Erik Hansen. Kontorchef: Georg Hanke. Flensborg Avis, Wittenberger Weg 19, D-24941 Flensborg. Formand: Volker Andersen. Chefredaktør: Bjarne Lønborg.

Grænsen nr. 5 oktober 2008

35


Sangen som samlingspunkt på tværs af kulturer

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr. 42138

Af Karen Hanne Munk, cand.mag. og højskolelærer

»

Alt efter hvilken situation eller begivenhed der skal beskrives, har vi i Danmark mulighed for at låne poetens ord og komponistens toner til at udtrykke os.

formålene med Sangens År er at sætte fokus på, hvorledes sangen kan være samlingspunkt på tværs af kulturer i Danmark, samt være en nøgle til bedre forståelse mellem kulturerne. Derfor havde arrangørerne inviteret kendte kulturpersonligheder, kunstnere og politikere, med forskellig etnisk herkomst, til at vælge sange fra højskolesangbogen. Begreberne frisind, fællesskab og forskellighed var i fokus på denne helt specielle dato: den 11. september. Forudsætningen for, at et så flot arrangement kan blive vellykket, er, at kendskabet til sangskatten er til stede. Jorden skal være gødet. De, der valgte og motiverede sangene, måtte nødvendigvis kende sangene i forvejen for at kunne vælge dem ud til lejligheden. Ligeledes er det nødvendigt, at sangene vækker genkendelse blandt de deltagende. Gør de ikke det, falder idéen til jorden. Det forudsætter altså et vist “hjemmearbejde” at kunne blive en del af fællessangen. Hjemmearbejdet kan foregå i skolerne, men det kan også helt bogstaveligt foregå i hjemmene og i familierne. Det er med andre ord et fælles ansvar at videregive denne sangskat! Ikke mindst for de af os, der har været heldige at møde fællessangen, som en helt naturlig del af vores skolegang; eller har mødt personligheder, for hvem det var afgørende at give dét videre, som de selv holdt af og fandt glæde ved. Hos os ligger der en særlig stor opgave. Også selvom det skulle tage op til 10 min. ….

Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63

“Hvilken sang skal vi begynde med i dag?” “Prinsessen sad i højeloft!” Svaret kom prompte. Vi vidste, at der var 22 vers, og at den sang tog mindst 10 min. af dansktimen. Det var min klasselærer fra 3. til og med 5. klasse, der hver dag begyndte med en sang fra skolesangbogen, som dengang, i 1970, hed: “Den danske sang”. Hun og klassen skiftedes til at bestemme sangene. Men uanset hvad vi ønskede fra denne sangbog, sagde hun altid: “Fint, så tager vi den” – også selvom det kom til at tage hele 10 min af dansktimen! Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på, at nogle af klassekammeraterne måske nok valgte mellem pest eller kolera, når det drejede sig om sangens længde i forhold til danskundervisning…. Min gamle folkeskolelærer elskede sangene, og hendes glæde smittede af på mig. Hun var med til at give mig et solidt kendskab til den danske sangskat. Den dag i dag er jeg hende meget taknemmelig. Jeg har nemlig fået muligheden for at kunne vælge. Alt efter hvilken situation eller begivenhed der skal beskrives, har vi i Danmark mulighed for at låne poetens ord og komponistens toner til at udtrykke os. Men der er nogen der skal lære os sangene. Sangene kan skabe sammenhæng i ens eget liv, men de kan også skabe sammenhæng i en fælles erkendelse af tro og oplevelser af arbejdsliv og opvækstvilkår i forskellige egne af landet. Også de historiske erfaringer, der har gjort indtryk, og som har sat præg på bevidstheden, kan vi synge om. Den danske sangskat, som den fremstår i højskolesangbogen, er enestående på flere måder. Ingen andre lande har en tilsvarende samling af deres lands sange. Ligeledes er det enestående, at ikke alle sange i den danske sangskat er danske. De kan være på svensk, norsk, engelsk og tysk. Eller sangene kan være oversat til dansk fra de førnævnte sprog. Der er altså tale om en sjælden mangfoldighed: nationalt, regionalt og socialt i denne, så danske sangbog. “Danmark for alle!” – sådan lød for nylig overskriften på den store Sangevent på Rådhuspladsen i København. Højskoleforeningen stod bag arrangementet, hvor flere hundrede højskoleelever sang fællessang sammen med andre skoler, foreninger og kor. Fællessangen var et led i de mange, mange arrangementer, der er fulgt i kølvandet på Sangens År. Et af

Profile for GRÆNSEN

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 5 / oktober 2008 - 70. årgang

GRÆNSEN - magasin for mindretal, sprog og kultur  

nr. 5 / oktober 2008 - 70. årgang

Profile for graensen
Advertisement