N° 1 Krig
I
n
te
r
vie
w
Europa på tynd is Det er fint og vigtigt at fejre historiske jubilæer og udgive temaaviser som her i hundredåret for første verdenskrigs begyndelse. Men en fælles europæisk bevidsthed om historiske traumer kan ikke i sig selv redde Europas fremtid. Fællesskabet bevæger sig på meget tynd is, har finanskrisen vist os, og vi har brug for en fremadrettet fortælling for Europa, mener den unge, stærkt proeuropæiske tyske forfatter og intellektuelle Juli Zeh.
”Demokrati er ikke en måde, hvorpå
valget for nylig gav massiv fremgang
– Handler det så om at holde denne
man når et godt mål. Demokrati
til euroskeptiske partier over hele
fortælling i live så længe som muligt?
er ikke en metode til at bestemme
kontinentet.
”Jeg tror ikke, det er muligt,” konsta-
de bedste resultater, men derimod
For Juli Zeh er det et tegn på, at
terer Zeh nøgternt.
blot en metode til at fordele magt,”
tiden, hvor Europa var et fredens pro-
”Det bliver forsøgt. Vi arrangerer
sagde Juli Zeh ved den lejlighed. Og
jekt, endegyldigt er ved at rinde ud.
jo jubilæer som her i 2014 i ét væk.
spørgsmålet er ikke blevet mindre
Traumerne fra første verdenskrig – og
Vi producerer temaaviser og laver udstillinger. I Tyskland bliver der
aktuelt siden. Der skal så lidt til at få overnationalt fællesskab til at kamme over i nationalisme og protektionisme – og i sidste ende krig. I kølvandet på finanskrisen var Juli Zeh ikke vred, hun var skuffet. Den politiske retorik undlod fuldstændig at betone fælleseuropæiske ideer til fordel for et forsvar for nationale interesser. Over hele linjen, fra folkevalgte politikere til intellektuelle
”Vi skal ikke bilde os ind, at den historiske bevidsthed fra første verdenskrig kan holde Europa sammen. Lige nu går det i den modsatte retning.”
produceret et utal af temaaviser for at fastholde disse fortællinger i erindringen. Det er også godt og rigtigt. Men jeg betvivler, at det også har en didaktisk virkning. Det har en historisk virkning, så fortællingerne forankrer sig som en del af vores kultur. Men jeg er ikke så sikker på, at det har en opdragende effekt. Der er i hvert fald ikke meget, der tyder på det,” lyder det fra Zeh.
og politiske kommentatorer, blev
”Jeg tror, vi bliver nødt til at erstatte
grænserne i det Europa, der ellers var knyttet tæt sammen, markeret meget
efterhånden også fra anden verdens-
den bagudrettede fortælling med
tydeligt igen.
krig – er blevet abstrakte og fremstår
noget andet. Og det er en opgave,
”Finanskrisen har vist, hvor tynd isen
nu som historiske fiktioner, der ikke
som vi på ingen måde har løst. Vi
under fællesskabet er. De første reak-
bunder i reel erfaring, hævder hun.
anstrenger os ikke nok – og med
tioner var den øjeblikkelige tilbage-
”Vi skal ikke bilde os ind, at den histo-
”vi” mener jeg også vores politiske
venden til fordomme og nationalistisk
riske bevidsthed fra første verdens-
ledelser. De forsøger i øjeblikket
og protektionistisk tænkning. Det
krig kan holde Europa sammen. Lige
det modsatte, i og med at de går
blev tydeligt, at vi-følelsen slet ikke er
nu går det i den modsatte retning,”
kritisk og skeptisk til det europæiske
A f A n d r eas H arbs m eier
forankret. Det forskrækkede mig, at
lyder samtidsdiagnosen fra Zeh.
projekt, fordi de tror, at det er mere
/ i B u r eauet
der ikke skulle mere til,” forklarer hun
”Krigene bliver abstrakte. Og dermed
velanset i befolkningen. Det samme
og lyder oprigtigt personligt berørt.
går historien langsomt i glemmebo-
gælder også for vores intellektuelle
gen. Det er også en af grundene til,
og den akademiske verden. Hvad
I
maj 2011 sad Juli Zeh som ene Historien er abstrakt
at begejstringen for Europa langsomt
skal der blive af os i fremtiden? Og
tyske tv-debatprogram ”Phi-
Den uddannede jurist og succesrige
daler. Jeg mener, at Den Europæiske
hvordan kan man formulere det uden
losophisches Quartett” med
40-årige forfatter Juli Zeh taler selv-
Union er et godt projekt, der har
denne krigserfaring? Hvordan kan
de gamle, tunge filosofidrenge
sikkert og i formfuldendte sætninger,
været drevet af viljen til fred. Denne
vi vende en angstbaseret fortælling
Peter Sloterdijk og Rüdiger
når hun skal sætte ord på Europas
vilje vokser ud af erindringen eller
til en fortælling baseret på håb? De
Safranski og diskuterede spørgsmålet
situation i dag. Og kritikken af alle
bevidstheden om faren for krig. De to
spørgsmål har ingen formået at svare
”Er et samfund i stand til at tage ved
dem, der blot taler de nationale inte-
krige har fungeret som en trussel fra
på,” siger Zeh og tilføjer, at der dår-
lære?” Spørgsmålet var møntet på
ressers sprog og enten ikke tør eller
fortiden. De har – i tilbageblik – vist,
ligt nok er nogen, der har forsøgt.
finanskrisen, men kunne lige så godt
ikke formår at italesætte Europa som
hvad der kan ske, når én bestemt
have handlet om første verdenskrig
idé, er skarp.
holdning kommer til at dominere,
Krig som forudsætning
eller anden verdenskrig. For svaret
Selv om 2014 er hundredåret for ud-
nemlig den nationalt sindede. Krige-
for fred
ville være det samme. Kun i et vist
bruddet af første verdenskrig, er det
ne har haft en stærkt opdragende
Juli Zeh har haft travlt, siden hun
stykke tid.
også året, hvor europaparlaments-
effekt.”
debuterede som romanforfatter med
S13
ung kvinde i det prestigefyldte