Page 1

program 2013 januar-juni oversigtskort over godsbanen www.aabnescene.dk

Indgang Åbne Scene

WC

Indgang Aarhus Folkekøkken

Gårdrum

WC

WC Indgang

Hovedbygning

Skovgaardsgade


velkommen til åbne scene Kære publikum og kunstnere. Åbne Scene har meget at tilbyde på kryds og tværs af kunstarter og genrer. Udover gode faciliteter (scenen, personalet, teknikken) kan vi støtte med gratis salsleje, tekniktimer, PR, rengøring og gæsteboliger. Vi håber at mange lokale, nationale og internationale aktører vil gribe chancen for at spille på Åbne Scene – et spændende tilbud med alle muligheder for at blive del af et inspirerende og nyskabende kulturliv. Dette første, kuraterede program afspejler primært Aarhus’ blomstrende, kulturelle miljø. Forestillinger fra garvede kunstnere blander sig med vækstlagenes bud på, hvad Åbne Scene kan bruges til. Man kan opleve alt fra skabelsen af en kammeropera til en fortælling om det stormombruste ægteskab mellem Danmark og Grønland; og vi har glædet os til at vise jer, hvad vi har valgt at støtte i foråret 2013. Rigtig god fornøjelse – vi ses på Åbne Scene! De bedste hilsner Jesper Rasmussen og Joan Naldal

Åbne Scene på Godsbanen er unik. Der findes kun én af slagsen i Danmark, og heldigvis ligger den i Aarhus. Til forskel fra hovedstaden evner Aarhus at skabe kunstneriske produktionsmiljøer, der også giver plads til de ikke-etablerede. Åbne Scene har en meget vigtig opgave i at være platform for teatre og scenekunstgrupper, som ikke selv har faciliteterne til at sætte en forestilling eller en festival op. På den måde er Åbne Scene et billede på, at den producerende kultur i Aarhus får bedre og bedre vilkår. Derfor vil jeg også opfordre både kunstnere og publikum til at engagere sig i den Åbne Scene og bruge den. God fornøjelse!

Tilrettelæggelse: Anne-Mette Hoffmann-Christensen og Dorte Kerstens Grafisk design: randis.dk Tryk: Grafisk Værksted på Godsbanen Produktion: Åbne Scene Billedrettigheder: Tilhører de forskellige produktioner

Marc Perera Christensen Rådmand for Kultur og Borgerservice


fra regnormenes liv af p. o. enquist teatertruppen stormen teater Datoer: 14. - 20. marts Hverdage kl. 19.30 og lør. og søn. kl. 16.00 Aldersgruppe: 15+ Pris: 110 kr. (Studerende og pensionister / 70 kr.) Billetsalg: Tlf. 4091 1055 eller mail: sachaworld7@gmail.com www.teatertruppen-stormen.com

Ove Raskmark og Ove Pedersen i Den Evige Ægtemand, Åbne Scene, 2012

Medvirkende: Ove Raskmark, Ove Pedersen og Sacha World

Et formidabelt stykke, der handler om tre kendte, feterede og markante personligheder fra den såkaldte guldalder. Det er dramatisk kammerspil på højeste niveau både sprogligt, form- og indholdsmæssigt. Der er stor rå humor, dyb menneskelig tragedie og Enquists geniale digtning over tre virkelige, historiske personer. Forestillingen iscenesættes og indrammes af skuespiller, musiker, instruktør, underviser og foredragsholder Caspar Koch. De medvirkende er Stormens tre faste skuespillere Ove Raskmark, Ove Pedersen og Sacha World som henholdsvis H. C. Andersen, Johan Ludvig Heiberg og Johanne Luise Heiberg. Forestillingen er egnet for voksne i alle aldersgrupper og for studerende på uddannelsesinstitutioner og gymnasier med fag som historie, drama, sprog og kunst.


quongafest 2013 quonga teater m.m. Datoer: 4. - 7. april 2013 Aldersgruppe: 16+ (efter kl. 23.00: 18+) Sprog: Hovedsageligt dansk Pris: Partoutbillet / 150 kr., endagsbillet / 80 kr. Billetsalg: Forsalg via www.quonga.dk Under festivalen kan billetter købes i døren Kontakt: nanna@quonga.dk www.quonga.dk

Medvirkende: Vækstlagskunstnere i alle afskygninger Produceres i samarbejde med: Godsbanen og Teater Katapult QuongaFest er støttet af: Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, DATS og Åbne Scene

QuongaFest er en festival for undergrundskultur i Aarhus, som giver sceneplads til ny og uafhængig scenekunst for at udfordre og udvikle det talentfulde aarhusianske vækstlag. QuongaFest har scenekunsten i fokus, men i år vil vi lade festivalen favne flere kunstarter og dyrke inspirationen i mødet mellem de kreative fagligheder, der i forvejen lever side om side på Godsbanen og i resten af Aarhus. Festivalen vil byde på fire dage med masser af teater, orange farver og festlig stemning. Alle er velkomne til at komme som publikum og tage del i den sjette QuongaFest afholdt af teaterforeningen Quonga. Quonga er et frivilligdrevet, åbent netværk for det aarhusianske scenekunstvækstlag, som arbejder på at skabe synlighed både indadtil og udadtil og på at fremme netværk og udvikling.


teater Datoer: 16. - 21. og 23. - 25. april 2013 Tidspunkt: Man. - fre. kl. 20.00, lør. - søn. kl. 17.00 Varighed: 1 time og 20 min. Aldersgruppe: 15 - 90 år Pris: 50 - 110 kr. Billetsalg og kontakt: maria@freezeproductions.dk www.freezeproductions.dk

Medvirkende: På scenen: Nukâka Coster-Waldau På film: Makka Kleist & Flemming Jensen Instruktør og koncept: Hanne Trap Friis Manuskript: Peter Laugesen Komponist: Wimme Saari Sceneografisk konsulent: Inuk Silis Høegh Film: Morten Lundgaard, Claus Lund (Duke Denver) Lysdesigner: Morten Ladefoged Produktionsledelse: 1:1 Produktion Producent: Teater freezeProductions Co-producent: Grønlands Nationalteater Silamiut, www.silamiut.gl Forestillingen er støttet af: Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Kulturkontakt Nord, Wilhelm Hansen Fonden, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Åbne Scene, Det Kongelige Grønlandsfond, Danske Dramatikere, Nationalbankens Jubilæumsfond og Gurli og Knud Petersens Fond.

En filmisk og poetisk forestilling lavet i samarbejde mellem Grønlands Nationalteater, Silamiut, og Teater freezeProductions. STRØMSTEDER//SARFARTUUT er en rejse ind i forholdet mellem Danmark og Grønland. Om alt det svære og smukke. En stærk kvinde står på scenen. Hendes far er dansker. Hendes mor er grønlænder. Kvinden tager os med ind i forældrenes kærlighedshistorie, og hun tager os med ind i sit liv. STRØMSTEDER//SARFARTUUT har Nukâka Coster-Waldau i hovedrollen som kvinden, der stiller spørgsmål til sine forældre, sin egen historie og til verden. Forældrene spilles af Flemming Jensen og Makka Kleist. De er det oprindelige, de er smerten og kærligheden. De er den fortid, der påvirker kvindens nu på scenen. Oplev en fascinerende forestilling, der med film, teater og elektronisk musik viser et menneskeliv, der er spændt ud mellem Danmark og Grønland. Et menneskeliv spændt ud mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Hanne Trap Friis (GLASPERLESPIL, AMERIKANEREN, OVARTACI) er igen aktuel med en spændende forestilling.

Foto: MARTI

stømsteder//sarfartuut teater freezeproductions


cooperation aut – aarhus unge tonekunstnere opera, performance, laboratorium Datoer: Fjerde laboratorium foregår fra 6. - 12. maj samt 23. - 25. maj 2013 Publikum kan efter aftale besøge laboratoriet i løbet af ugen Visning for publikum: 25. maj 2013 kl. 16.00 - 17.30, efterfulgt af ”artist talk”. Foregår på Godsbanen – se nærmere på www.aabnescene.dk Dørene åbner kl. 15.50 Pris: Fri entré Aldersgruppe: Unge og voksne Kontakt: Kunstnerisk leder Line Tjørnhøj: line@linetjornhoj.dk Projektleder Maria Meyer: tlf. 2684 8776 / maria@1til1produktion.dk PR-medarbejder Eva Havshøj Ohrt: tlf. 2061 5072 / 4cooperations@gmail.com www.4cooperations.com www.facebook.com/4cooperations

Producent på det samlede projekt: AUT (Aarhus Unge Tonekunstnere) Initiativtager og kunstnerisk leder: Line Tjørnhøj, komponist og formand for AUT Komponister: Laura Bowler (UK), Ruta Vitkauskaite (LT), Ylva Lund Bergner (SE) og Lasse Schwanenflügel Piasecki (DK) Kunstnerisk facilitator: Christina Dahl Performance-konsulent: Annika B. Lewis Ensemble: Musikerfællesskabet LYDENSKAB Samarbejdspartnere: Den Jyske Opera, ILT-festivalen, Dansk Komponist Forening og Aarhus Sinfonietta. Tak til: coOPERAtion er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Åbne Scene, Dansk Musiker Forbund, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA’s Nationale Midler, Dansk Skuespillerforbund, Kulturkontakt Nords Kultur- og kunstprogram, Piano Værkstedet Mattsson & McGehee, Statens Kunstråds Musikdramatiske udvalg og DIVA-ordningen.

Projektet coOPERAtion ønsker at skabe en platform for moderne eksperimenterende opera, hvor unge komponister fra Danmark, Sverige, England og Litauen får en stemme. Komponisterne skal sammen med musikere, sangere og kunstneriske facilitatorer arbejde med at finde et nutidigt kammeroperaformat. Initiativtager er formand for AUT (Aarhus Unge Tonekunstnere), Line Tjørnhøj. coOPERAtions ”opera-laboratorier” gennemføres over fire uger fordelt over 2012/13 på Åbne Scene i Aarhus. Hvert laboratorium strækker sig over seks arbejdsdage, og på den sidste dag inviteres offentligheden til visning med kig over kunstnernes skuldre efterfulgt af en ”artist talk”. Her fortæller de medvirkende om deres arbejdsproces og refleksioner omkring projektet og går i dialog med laboratoriets gæster. Fjerde laboratorium maj 2013 I det fjerde og sidste laboratorium medvirker den danske komponist Lasse Schwanenflügel Piasecki, ensemblet LYDENSKAB, sopran Christina Dahl, tre øvrige solister, facilitator Line Tjørnhøj m.fl.


lyden af menneske – dreams and voices from The Human House, Version 3 teater viva teater Datoer: 14. - 18. maj 2013 Tir. - lør. kl. 20.00. Fre. og lør. også kl. 17.00 Varighed: 80 min. Aldersgruppe: For mennesker fra 12 år Sprog: Dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk og volapyk Pris: 100 kr. (studerende, arbejdsløse og unge / 75 kr.) Rabat ved køb af flere forestillinger og til grupper (10 personer eller flere) Billetsalg: www.teaterviva.dk Kontakt: Katrine Faber: tlf. 5054 7024 www.teaterviva.dk

Medvirkende performere: Katrine Faber, Thierry Boisdon, Christina Dahl, Anne Eisensee, Christian Wolz, m.fl. Derudover deltager gæster som repræsentanter for menneskeheden. Hver forestilling har forskellige deltagere, sådan at ikke to af de syv forestillinger bliver ens. Idé: Katrine Faber Konsulenter: Eva Littauer, Folmer Kristensen, Nadine George m.fl. Produktionen er støttet af: Kulturudviklingspuljen i Aarhus og Åbne Scene. Forestillingen er et led i en række af produktioner, hvor Teater Viva undersøger og eksperimenterer med stemmekunst og scenekunst.

En performance med udgangspunkt i den menneskelige stemme Træd ind i The Human House og mærk åndedraget fra den menneskehed du er en del af. Forestillingen tager form som en sanselig og magisk rejse i drøm, rum og tid. En tværkunstnerisk montage af performance, ritual, koncert, dans og video i møde med monologer, grædekor, sang, musik, lyde, latter og masser af stemmer. Hvordan lyder et menneske? Hvordan er lyden af menneskelighed? Hvad vil det sige for et menneske at have en stemme eller ikke have en stemme? Hør lyden af glæde, frygt, lidenskab, mørke, lys, galskab, sorg, kærlighed, vrede og ømhed; hør lyden af menneske. Med udgangspunkt i den menneskelige stemme skaber Teater Viva en overraskende montage om ytringsfrihed og stemmeret i grænselandet mellem teater, performance, koncert og installation. En unik gruppe af performere udforsker og portrætterer mennesket gennem menneskelige stemmer og emotioner med patos, komik og musikalitet. Forbered dig på noget meget smukt og noget meget grimt og mest af alt noget meget levende!


life live! egnsteatrene Cantabile 2 og Carte Blanche teater Datoer: 24. - 25. maj Se alt om tidspunkter, medvirkende, billetpriser etc. på www.ilt13.dk

Life Live! er en del af festivalen ILT – Internationalt Levende Teater: For tredje gang samles flere af byens teatre i et ambitiøst og unikt samarbejde, hvis fælles mål er at generere ilt til teatermiljøet og publikum. At hvirvle luften rundt, som festivalens propel-logo symboliserer og skabe gensidig inspiration og udvikling. Når teatersæsonen er slut, vil byens scener vise noget af det bedste inden for teater, dans og performance med gæsteoptrædener af danske og internationale kunstnere på højeste niveau. Life Live! er støttet af: Scenekunstudvalget, Oticon-fonden, Ege Fonden og Åbne Scene

Co-produktion af egnsteatrene Cantabile 2 og Carte Blanche. Life Live! er en erkendelsesrejse om det vi har tilfælles som mennesker. Seks performere og 40 vægge skaber et live-spil, som publikum deltager i og er medskabere af. Publikums valg og svar er udslagsgivende for forestillingens forløb. Et labyrintisk forestillingsspil for levende mennesker om at være i live. Her mødes børn og voksne i en fælles fordybet undersøgelse af vores eksistens og lærer af og om hinanden som mennesker og får mulighed for at undres over sig selv og hinanden. ”Mulighederne er uendelige i ’Life Live’s koncept, som, når det er skruet så spændviddefyldt og godt sammen og forvaltes så professionelt som her, er grænseoverskridende på en måde, som beriger både på det scenekunstneriske og mellemmenneskelige plan.” Kirsten Dahl, Børneteateravisen !!!!

”... det er overraskende, at det lykkes i en grad, så publikum bagefter går hen og giver hinanden et knus.” Monna Dithmer, Politiken


mellem myldretider det andet teater

– teaterkoncert

teaterkoncert Datoer: Juni, TBA. Se www.aabnescene.dk Aldersgruppe: Voksne, fra 16 år og op Sprog: Dansk Pris: Endnu ikke fastlagt Billetsalg: Se www.detandetteater.dk Kontakt: info@detandetteater.dk www.detandetteater.dk www.kristinaholgersen.com

Medvirkende: Kristina Holgersen, Thea Vesti Pedersen, Jakob Agermose Pedersen m.fl. Iscenesættelse og montage: Barbara Simonsen Komponist: Kristina Holgersen Dramatikere: Caroline Cecilie Malling og Anne Grethe Linnet Original co-produktion: Det Andet Teater og Entré Scenen 2009

En tværkunstnerisk fortolkning af den århusianske sangskriver Kristina Holgersens cd Mellem Myldretider, der stryger over grænserne mellem klassisk og rock, billede og lyd, musik og teater. Kristina Holgersens underfundige og billedskabende sange er nyarrangerede med stemningsfulde og frække kombinationer af klassisk og rytmisk. Teater og musik flettes sammen via nyskrevne dialoger og fysisk-visuelle montager. Alt sammen udført af tre musikere og to skuespillere. ”Sange spreder varme i teatret ... Dramatikeren Caroline Cecilie Malling har skrevet en både hylende morsom og meget underfundig dialog mellem en mand og en kvinde, der mødes – formodentlig ved et cafébord. Dialogen er ubeskrivelig. Den bør ses i teatret ... Og musikken spiller elegant sammen med de dramatiske indslag ... Stemningen er fed –  i ordets egentlige forstand ...” Nyhedsavisen

*****

“Hvis Bertolt Brecht og Kurt Weill lagde vejen forbi Jylland og begyndte at spille Muddy Waters er det ikke utænkeligt, at det ville resultere i en musik på linje med Kristina Holgersens.” Line Out


om åbne scene Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus henvender sig til lokale, nationale og internationale projekter/teatre. Åbne Scene er et tværæstetisk sted, hvor alle kunstarter og genrer er velkomne. Åbne Scene har to kuratorer, som fordeler spilletid og støtte til f.eks. PR-timer, teknikertimer, gratis brug af scene, gæstelejligheder etc. Åbne Scene (Open Stage) at Godsbanen in Aarhus welcomes projects in every shape, form and genre. Go to www.aabnescene.dk to see how you can get on Åbne Scene.

sådan søges åbne scene

• Gå ind på www.aabnescene.dk • Udfyld ansøgningsskemaet – husk at projektbeskrivelsen kan være alt fra en tegning til en artikel, en cd, en pantomime eller ... • Send til aabnescene@godsbanen.dk • To årlige ansøgningsfrister: 1. marts og 15. november • Kuratorerne har cirka en måneds behandlingstid efter hver ansøgningsrunde • HUSK: Åbne Scene har også plads til projekter, der ikke bliver kurateret. Hvis der er plads kan man leje sig ind. Se ledige tidspunkter og priser på www.aabnescene.dk

Fakta om åbne scene

• Er cirka 302 m² (ca. 18 m x 17 m – loftshøjde 8,5 m) • Er en black box – et sort, tomt rum med mulighed for selv at bestemme publikumsopbygning, scene, lys etc. • Er udstyret med alt grundlæggende teknisk udstyr • Er godkendt til 240 personer kontakt åbne scene Kontakt Åbne Scene på aabnescene@godsbanen.dk Læs mere på www.aabnescene.dk / www.facebook.com/AabneScene Adresse: Åbne Scene, Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C

Åbne Scene Godsbanen program forår 2013  

Pdf-udgave af Åbne Scene på Godsbanens kuraterede program, forår 2013

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you