Glutenfri Madbrød - smagsprøve

Page 3

Lad det være sagt med det samme: Glutenfri bagning kan være noget af en udfordring, MEN lad det ikke stoppe dig! Her vil vi gennemgå de mest almindelige emner og udfordringer en glutenfri bager støder ind i. Hvis du er vant til at bage med almindeligt glutenholdigt mel, har du selvfølgelig et bageforspring, men de to former for bagværk kan umiddelbart ikke sammenlignes. Når vi skal undvære gluten Glutenfri bagning er på en måde en selvmodsigelse. Det er gluten, der gør en dej elastisk og som dermed er med til at holde på formen, når et almindeligt brød hæver, og det er gluten, der danner den luftige og seje krumme, vi kender fra et hvedebrød. Når vi nu skal undvære gluten, er der derfor et helt nyt sæt spilleregler, som skal overholdes, for at få et godt bageresultat. Glutenfri dej Vi har eksperimenteret længe med at bage glutenfrit, og vi har udviklet vores opskrifter løbende, når nye eksperimenter lykkedes og nye metoder dukkede op. Der findes flere forskellige opskrifter og forskellige slags deje på vores side. Fælles for alle er dog, at en glutenfri dej ikke kan behandles, som en “normal” brøddej lavet på hvedemel. I begyndelsen var vores deje meget våde og ikke ælt-bare, men med tiden er det gået op for os, at man sagtens kan lave en dej, som kan æltes i hånden, som en almindelig dej. FiberHUSK – Et MUST i glutenfri bagning! FiberHUSK/HUSK/loppefrøskaller/psylliumfrøskaller – kært barn har mange navne, og det gælder også for en af de vigtigste hjælpemidler i glutenfri bagning nemlig FiberHUSK. Vi bruger altid FiberHUSK i vores opskrifter. FiberHUSK suger væske og gelerer, når det opløses i vand, og det fungerer groft sagt som erstatning for gluten. FiberHUSK er fibre lavet af pulveriserede psylliumfrøskaller, som også kaldes loppefrøskaller. Man kan købe psylliumfrøskaller, som IKKE er pulveriserede, de er ikke lige så drøje i brug som de pulveriserede. Derfor er det vigtigt ALTID at bruge vægtmål, når du skal bruge FiberHUSK eller loppefrøskaller. FiberHUSK har en tendens til at klumpe, når det udrøres i væske, så sørg for at piske det godt ud, lige når det kommes i. FiberHUSK kan groft sagt bruges på to måder i glutenfri bagning, og vi bruger begge metoder i vores opskrifter:

1. FiberHUSK opløses i væske og gelerer i omkring 5-10 minutter inden mel m.m. røres i.

2. FiberHUSK blandes sammen med mel og andre tørre ting for sig og tilsættes først væsken til sidst.

● Glutenfri Start 2015 © Glutenfri Start ●


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.