Page 1

1900 -1914

P r i vat s a n ato r i u m

P

lanerne om at bruge Marienlund som fattiggård

kæmpe med. Derfor tog han initiativ til, at der blev

blev aldrig ført ud i livet, for allerede i 1901 solgte

oprettet en sanatorieafdeling for patienter med tuber-

kommunen den tidligere skovridergård igen, dog uden

kulose ved Øresundshospitalet i København, og den

det meste af jorden. Den beholdt kommunen.

blev han tilknyttet som assisterende læge.

Ny ejer af gården blev plantør Hvalsø. Han solgte

Men Sophus Bang ville videre. I 1898 kom han til

efter to år til pensionsejer Høegh-Guldberg, og snart

at lede et privat sanatorium for brystsyge. Den lå i

tog nye planer for den gamle skovridergård form: der

Hellerup, og der blev sanatoriebehandling for første

skulle bygges et privat sanatorium for tuberkulose-

gang for alvor sat i system i Danmark. På Finsensinsti-

ramte.

tuttet stod Sophus Bang for undersøgelser af, hvordan

Lungesygdommen tuberkulose var en frygtet fol­

lyset indvirker på tuberkelbaciller, og han fandt frem

kulose som ung. I 1903 kom han

ke­sygdom i disse år, og den krævede hvert år mange

til de helt bestemte lysmængder, der skulle til for at

til Silkeborg som tuberkuloselæ-

dødsofre. Derfor var Nationalforeningen til Tuberkulo-

slå disse baciller ihjel.

ge.

sens Bekæmpelse blevet stiftet i 1901, og den ville i

Sophus Bang havde selv tuber­

første omgang opføre og drive sanatorier i Ry og Silke­ borg. I Silkeborg blev der opført et stort sanatorium, og nu skulle der findes en overlæge. Valget faldt på So­phus Bang, og dermed kom den største kapacitet på området til Silkeborg i 1903, da sanatoriet var parat til at åbne. Sophus Bang var søn af skovrider Christian Ludvigsen Bang og Maren Margrethe. De fik Sophus i 1866, og han besluttede allerede som dreng, at han ville være læge. Han blev student i Fredericia, og som 25-årig afsluttede han sin lægeuddannelse. Kort tid efter fik han tuberkulose, og den unge læge valgte at rejse sydpå for at komme sig over sygdommen. Da han tre år efter kom hjem, var han nogenlunde rask, og han havde en del af tiden kunnet arbejde som læge i udlandet. Nu blev han tilknyttet Københavns Kommunehospital og Finsens Lysinstitut, men han ville først og fremmest gerne arbejde med patienter,

30

der var ramt af den sygdom, han selv havde måttet

Overlæge Sophus Bang gør sig nogle notater, før han cykler den korte vej fra tuberkulosesanatoriet til sit privatsanatorium ved den gamle skovridergård.


Privatsanatoriet blev opført 1903-1904 og indviet i 1905. Det blev indrettet med 20 lyse og indbydende enkeltværelser samt fælles stuer.

Vi bygger et privatsanatorium – lyst og let

Selve gården kunne ikke bruges, men der kunne bygges

Da Sophus Bang i 1903 kom til Silkeborg, var han 36 år.

meter fra ladens gavl. Området var velegnet med vid

Han var tre år tidligere blevet gift med Anna Margrethe,

udsigt ud over marker. Tæt på skov og tæt på by.

et sanatorium på den anden side af gårdspladsen, få

og med sig til Silkeborg havde de deres 2-årige søn Ole

Sophus Bang udfærdigede selv nogle skitser til,

Christian. Udover at være læge på sanatoriet, ville han

hvordan det skulle være, hvis det skulle være ideelt.

gerne drive privatsanatorium, og det snakkede han

Og det skulle det. Stilen skulle være let og lys. En arki-

nærmere med ejeren af den gamle skovridergård,

tekt udfærdigede professionelle tegninger ud fra skit-

Høegh-Guldberg, om.

serne, og man gik i gang med arbejdet.

31


32

Navnet Marienlund blev efterhånden brugt mindre og

Kaj. Der var meget at glæde sig over. Den 23. oktober

mindre. Efter at der var blevet bygget en ny skov-rider-

1905 var privatsanatoriet klar til åbning. Fru Høegh-

gård, var navnet i folkemunde mere og mere blevet “den

Guldberg, der sammen med sin mand boede på går-

gamle skovridergård”. Med overgangen til privat sana-

den, skulle stå for den daglige drift og administration,

torium, skulle navnet også officielt være “Gl. Skov­

mens Sophus Bang skulle tage sig af patienterne. Beho-

ridergaard”. Det var alligevel det navn, der blev brugt.

vet kunne ingen være i tvivl om, og fra første dag var

Nu blev der opført en selvstændig bygning tæt på

der folk på venteliste til det ny privatsanatorium.

gårdens stuehus og lade. Byggeriet stod på i 1903-1904,

Patienterne kunne nyde både natur og liv uden for vin-

men herefter skulle der indrettes, og det tog tid. Der

duerne.

blev indrettet 20 enkeltværelser og fælles stuer, og

Selv om kommunen nogle år tidligere havde næg-

byggeriet løb op i 1200 kroner pr. seng. Sophus og Anna

tet at sælge til legepladsforeningen, var der nu alligevel

Margrethe Bang fulgte byggeriet tæt. Fruen var gravid,

blevet anlagt baner på markerne, og i 1912 indviede

og i maj 1904 fødte hun en søn, der kom til at hedde

tennisklubben nye tennisbaner tæt på gården.


Fåresyge stopper planer om soldater

Alt var dermed klart. Problemet var blot, at Silkeborg

I 1913 flyttede Sophus Bang tilbage til København efter

aldrig blev garnisonsby, for der udbrød fåresyge i Silke­

10 aktive år i Silkeborg. Han var nu blevet professor

borg, og dermed løb det hele ud i sandet. Man kunne

ved Københavns Kommunehospital. Ægteparret Høegh­

jo ikke forsvare at sende landets forsvar til en by med

-Guldberg drev privatsanatoriet i nogle få måneder,

stor smittefare. Og dermed fik fåresygen betydning for

mens de prøvede at finde nye muligheder for gården.

Gl. Skovridergaards fremtid.

I en periode stod bygningerne tomme, men den 22.

Den 28. august 1914 lød der skud i Sarajevo.

februar 1914 blev der så igen skrevet under på salgs­

Østrig-Ungarns tronfølgerpar blev myrdet, og det star-

papirer for Gl. Skovridergaard. Nu overtog et lokalt kon-

tede 1. verdenskrig. Det ene af medlemmerne i konsor-

sortium gården. Det bestod af købmand og direktør

tiet, Kornerup-Bang, tog nu en beslutning. Han var ikke

N. A. Sørensen, landinspektør Axel Kristiansen, mu­rer­

nogen ordinær murermester, han var også Dan­marks­

mester Kornerup-Bang og bankdirektør J. As­mus­sen.

­mester i tikamp. Han var således en atletisk mand, og

Det tidligere sanatorium skulle nu huse soldater.

han havde mod og holdninger. Han meldte sig til krigen

Planen var god og gennemtænkt, og de nye ejere var

på engelsk side, og han faldt på slagmarken. Dermed

ikke i tvivl om, at det kunne blive en god forretning.

var der tre ejere af Gl. Skovridergaard tilbage. Asmus-

Verden stod på kanten af en krig, og der blev indkaldt

sen blev bankdirektør i Ring­kø­bing, og i 1915 solgte

reservestyrker, såkaldte sikringsstyrker. Disse styrker

han sin andel til kurlæge på Silke­borg Badesanatorium,

var på 50.000 mand, og der blev udpeget garnisons-

P. C. Bjerregaard.

byer. Når kirkeklokkerne kaldte til mobilisering, skulle man omgående rejse til sin garnisonsby.

Den nye medejer tog straks en samtale med de to andre andelshavere. Gl. Skovridergaard var ikke som

Silkeborg skulle være en sådan garnisonsby, og det

planlagt blevet brugt som indkvartering af danske sik-

ville betyde masser af soldater i byen. De skulle ind-

ringsstyrker, men Bjerregaard havde en helt anden god

kvarteres privat, fordi byen ingen kaserne havde. Kon-

idé. Den store bygning ved gården var bygget som pri-

sortiet bag købet af Gl. Skovridergaard havde så lagt

vatsanatorium og havde fungeret som sådan indtil året

“De tre musketerer”

den plan, at silkeborgenserne skulle kunne købe sig fri

før. Hvorfor ikke bygge videre på det og indrette et

bag kuranstalten:

for denne borgerpligt ved at leje en seng på Gl. Skov­

kursted og rekreationshjem? Bygningen stod jo klar til

ridergaard til soldaten for 1 krone pr. nat. Så kunne

det, der krævedes ikke de store ændringer.

soldaten sove der i stedet for hjemme i deres stue.

Samme år, i juni 1915, åbnede “Kuranstalten Gl.

Det var en god idé, der nok kunne blive indbrin-

Skovridergaard” med N. A. Sørensen som administre-

gende. Ejerne indgik aftale med militæret om køb af

rende direktør og den 46-årige P. C. Bjerregaard som

røde militærtæpper til sengene, og leje af dem var

kur­ læge. Kuranstalten skulle have åbent hele året,

inkluderet i den krone pr. nat, der skulle være prisen.

bort­­set fra jul og nytår.

Overlæge Bjerregaard, direktør N. A. Sørensen og landinspektør Axel Kristiansen.

33


34


35

GlSkov-bog-kap4  

P lanerne om at bruge Marienlund som fattiggård 30 Sophus Bang havde selv tuber- kulose som ung. I 1903 kom han til Silkeborg som tuberkulos...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you