Issuu on Google+

Nr. 24 · Februar · 2007

i GL. RYE

Møllemarkedet byder på nye oplevelser Side 26

Erik Jakobsen

Siggaard biler

Vild med dans

Gl. Rye portræt. Side 2

Erhvervsportræt. Side 22

Side 9

1


Gl. Rye portræt

Aage Augustinus Valgmenighedspræst,

efter ind til civilforsvaret i Thisted. Et kort højskoleophold i Vestbirk blev det også til – og nok et besøg på Himmelbjerget. – men stadig uden nogen forudanelse om de 20 år, som han siden skulle komme til at tilbringe der. ”Havde nogen dengang sagt til Hans Nilsen – som var i tårnet i 51 år - at jeg skulle blive hans afløser – som jeg kom der i mine pludderbukser - ville han nok ha´ troet at det kunne ikke passe” Hans Nielsens bedstefar startede i tårnet, da det blev bygget i 1875 – derefter var hans far der – og så Hans Nielsen – som Erik afløste. Hans Nielsen lavede Himmelbjergstokke og havde en stor industri med souveniers. Tove – Eriks kone havde arbejdet hos Hans Nielsen – og det var nok via Tove, at Erik siden hen kom til at arbejde i tårnet. De sidste 3 år har Erik stået for fabrikationen af Himmelbjergstokkene og der sælges i snit 1500 stokke pr. sæson på Himmelbjerget.

John Jensen Lokalhistoriker

Erik havde forestillet sig at han altid skulle være tømrer – men søgte og fik jobbet i tårnet.

I GL. RYE Indhold Nyt fra GRIF ................... Nyt fra FDF ..................... Borgerforeningen ......... Sognemenigheden ........ Valgmeningheden .........

side 6 side 12 side 16 side 25 side 32

Produktion Layout: pt·grafisk Oplag: 1.000 stk

Redaktion Ansvarshavende redaktør:

Himmelbjergkongen ”him self” midt i sin bod

Susanne Bohøj Grif

Det er et fantastisk land – Erik tager til Grønland. I 1964 - 23 år gammel rejste Erik til Grønland. Han arbejder senere 20 år i Himmelbjergtårnet – på Danmarks højeste arbejdsplads – og alligevel er opholdet i Grønland nok det absolutte højdepunkt i Eriks arbejdsliv. Med begejstring fortæller han: ”Jeg startede oppe i Holsteinsborg – det var første gang jeg overhovedet var oppe og flyve – klokken var 4 da vi lettede og den var 4 da vi landede – der er 4 timers forskel – det var jeg lidt imponeret over – når man ikke har prøvet sådan noget før. Vi fløj ind over indlandsisen – og vi fik noget fantastisk mad – Vi fløj ind til Sdr. Strømfjord og skulle så ud til Holsteinsborg – det var med en lille Katalina-maskine – den landede på vandet – den var utæt – og der lå isflager – og man skulle finde et sted at lande uden at ramme isen – ” Det var eventyr og det var spændende kan man høre. ”Jeg kom derop i maj – da er sneen ved at være væk – I Holsteinsborg render slædehundene rundt over alt – det væltede rundt med hunde – Vi havde fri hver

”Jeg kan ihvertfald snakke Himmelbjerg-engelsk”

Senere fik Erik arbejde i Frederikshåb og sejlede ned langs kysten – og var der om vinteren. ”Vi gik ude og arbejdede hele vinteren fra 6 morgen til 6 aften i op til 18 graders frost. Om foråret sejlede vi hjem – normalt tager turen 7 dage, men det tog 16 – fordi der var så meget drivis. Vi skulle 150 sømil op 150 sømil ud igen p.g.a. isen – og så kunne vi først begynde at sejle hjem – der var bom-stille – og fuld sol og vi sejlede i drivisen- den var helt tæt – nej – det var så flot” Senere er Erik nok et år i Julianehåb og nu er Katalinaen erstattet af helikoptere. Udviklingen i Grønland gik hurtigt i den tid Erik var der ”Grønlænderne kunne slet ikke følge med – de ville hellere på jagt, hvis det var vejr til det.

– en samtale med Erik Jakobsen, Skovsbjergvej 8. Henrik Lund Sognepræst Karen Thomsen

Martin Rud Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer maj 2007. Deadline mandag 16. april (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

2

I den første telefonsamtale med Erik fortæller han, at han godt nok har været tømrer i 30 år og tårnpasser i 20 – men at der egentlig ikke er så meget mere at fortælle om det, og at han måske heller ikke er så god til at fortælle. Hvor god historien bliver, handler jo som bekendt ikke om hvor længe man har været tømrer – helt sikkert er det derimod, at alle har en historie at fortælle, og der bliver aftalt et besøg på Skovsbjergvej. Erik blev født i 1941 og voksede op i Nordjylland – mellem Års og Løgstør – på et lille husmandssted ude på Gundested Hede, og det anes stadig på melodien i hans sprog. ”Det var så langt ude – vi havde hverken strøm eller telefon – Hvis vi skulle låne en telefon måtte vi cykle 2 km. Da jeg var 6 år brækkede jeg benet – lægen kom og han sagde, at jeg skulle vippe med tæerne - hvis det gjorde ondt – var benet brækket – ellers var det ikke ”

Alting var jo mere enkelt dengang – det gjorde ikke særlig ondt, men Erik kunne ikke gå på benet, så lægen kom igen – og nu skulle Erik på sygehuset og have det fotograferet – ” Først kørte vi 3 km i hestevogn ind til toget – og så kørte vi med toget til Løgstør. Far bar mig op til sygehuset. Benet var brækket 2 steder, men var næsten vokset sammen igen – så der skulle ikke gøres noget ved det – Det var ikke sådan som det er nu om dage – det er sjovt – og mærkeligt – at tænke tilbage på, at det har været sådan” I 1948 fik de både strøm og telefon i Eriks hjem. Første gang Erik var på Himmelbjerget var på en skoleudflugt – men det gjorde ikke det store indtryk på ham dengang. Erik kom ud af skolen efter 7 års skolegang og kom i lære som tømrer i Vindblæs hos den ”største tømrer” – som havde én lærling – de andre var kun dem selv – det var små forhold. ”A kan husk a fik 20 ør´ i timen – a fik kost og logi hos mester – men 20 ør´ i timen fik vi” Det steg så 20 øre pr. år..Det var 45 timers arbejdsuge – det første år 48 timer. 18 år gammel var Erik udlært – og kom kort tid

Som ung længtes Erik væk fra Gundestrup Hede - ville ud at rejse og se noget andet – og søgte til Tyskland hos et dansk typehusfirma – Han kunne ikke sprog – overhovedet – men det gik og han fik lært noget tysk – Erik fortæller at han ikke har sprogøre, men det lidt han kan har han haft stor fornøjelse af på Himmelbjerget. ”Engelsk kunne jeg heller ikke – det var lidt svært i starten – når der kom nogen og jeg ikke rigtig kunne snakke med dem – Når jeg hørte, at der kom englændere – åh – kunne man nu bare lige snakke med dem – Jeg kan ikke hverken snakke tysk eller engelsk – men jeg kan i hvert fald snakke Himmelbjergengelsk” – og det er jo heldigt !

anden søndag – ellers arbejdede vi hver dag – På fridagen tog vi ind på kantinen og smurte en madpakke – og så gik vi ud i fjeldene – der var ingen stier og ingen veje. Der var bom-stille deroppe – man hører – intet – det er et fantastisk land!”

”Engang skød jeg 3 ryper – og blev inviteret ud og spise ryperne hos en grønlandsk familie – de snakkede grønlandsk – det forstod jeg ikke en skid af.. Mens vi spiste fortærede den gamle bedstemor et flået rypehoved – øjnene – den havde ingen øjenlåg – øjnene de kikkede lige over på mig – så sad hun der og åd det

Erik var i Tyskland kun 16 år efter krigen – nogle af de huse de byggede var på grunde hvor huset havde været bombet i stykker. ”Vi så ikke store ødelæggelser – det var næste alt sammen genopbygget” Tyskernes venlighed og imødekommenhed gjorde indtryk på Erik kan man mærke.

Mange venner og bekendte var mødt op på Eriks sidste arbejdsdag på Himmelbjerget

3


Nyt fra biblioteket

og jeg kunne hører kraniet … – det er sådan en skik, når én har skudt sin første rype – den var rå – der var kun lige næbet tilbage !!” – Ja der er meget at opleve i det fremmede.

- 2 gode tilbud og et ”hjertesuk” Bibliotekernes Netmusik. Er du glad for musik – også den nye – så har biblioteket et godt tilbud til dig ! Via www.netmusik.dk har du mulighed for at låne et nummer/ album i 7 dage, Der er altså ingen karens- eller ventetid for at låne. Du downloader musikken til din computer eller til en mp3 afspiller, og efter 7 dage holder nummeret automatisk op med at virke. Alt hvad der kræves er en internetforbindelse, at du bor i Ny Skanderborg kommune og er indmeldt som låner på biblioteket. Læs mere på www.rybib.dk eller spørg på biblioteket.

Hjemme igen blev en vinter tilbragt på Ryslinge Højskole.

”Himmelbjerget” – det er et nemt navn – det trækker folk til – det er vildt overdrevet – men det er et godt navn! ”I 1982 kom jeg til at kende Tove – og i 1986 søgte jeg stillingen på Himmelbjerget. Det var en pludselig indskydelse, for jeg havde et kanon-godt arbejde hos et typehusfirma i Århus – som jeg havde været ved i 10 år. Det var en stor forandring – jeg vil sige – at jeg har altid manglet mine arbejdskolleger – på Himmelbjerget sidder man ene – den der jargon man har i skuret – det har jeg savnet – men jeg har så haft andre ting på Himmelbjerget som har opvejet det. Når man kommer derop – og kigger ud over landskabet – og ser lyset - det er så forskelligt” 22 år sad Leonora Christine i Blåtårn – 20 år sad Erik i Himmelbjergtårnet – indimellem har det været drøjt

Den allersidste dag i tårnet blev en dag fuld af overraskelser for Erik. DR 1 var der for at sige farvel 87 gæster var inviteret på kaffe på Hotel Himmelbjerget.

hurtig, når de er der – der er så lidt plads – for sæveren! Man bliver jo spurgt om alverdens ting – i starten kørte jeg rundt for at orientere mig – jeg var jo også et slags turistbureau. Nu kommer der færre skoleklasser på besøg. Sommetider var det et problem, hvis vi skulle noget i weekenden – det var 7 dages arbejde – Senere blev jeg også opsynsmand – jeg slog græs og tømte skraldespande og ordnede rækværk. Hvis alt det træ, der er brugt til de kryds – bliver lagt ud i røven af hinanden – er der en 12 – 14 km. træ. Det var en god variation til at sidde i tårnet. Når Ry Skole havde været på løvspringstur, så var der meget at rydde op – det skal du måske ikke skrive – men der var jo også mange børn – en 6 -700 børn – så hejste vi flaget” ”Vi boede i Hørning – men flyttede til Lil le Vangsvej nr. 11 – og det var simpelthen en fantastisk vej – det sammenhold der var dernede - Når vi havde gadefest cyklede vi sommetider op og så solnedgan gen i Himmelbjergtårnet – det var rigtig godt! Senere flyttede vi til Skovsbjergvej og fik vores eget bjerg – og er også meget glade for naboskabet her”

Her er Erik klar med nogle af de 1500 stokke der sælges pr. sæson på Himmelbjerget.

kan man mærke. ”I starten og slutningen af sæsonen kunne der være meget stille - man sidder der og har en masse energi, som man ikke kan bruge til en skid. Da jeg startede kom der mange flere mennesker på Himmelbjerget - ét år solgte jeg 94.000 billetter – man var virkelig presset - nu sælger man det halve. Sommetider handlede jeg med en 3 – 4 stykker ad gangen – man skal virkelig være

4

”Når der er landslejr vælter det ind med spejdere – den uge er hektisk. En gang kom jeg til at udlevere 8500 kr. i stedet for en pose med souveniers. Hold lige hånden under – sagde jeg – for det ertungt sådan noget – men det var mine mønter fra dagen før. Jeg tænkt´ for satan !” Pengene kom igen – politiet ringede og spurgte om Erik ikke manglede nogle penge ? ”Jow fand´me jo” – Ålborg politi havde heldigvis fået dem indleveret. Den allersidste dag i tårnet d. 23 oktober 2006 - blev en dag fuld af overraskelser for Erik. Mon nogen havde fundet på noget? Erik havde været meget opmærksom i ugen inden – men havde ikke opdaget noget. Som han siger: ”Det war æ helt rolle mæ te de int sket´ noet” Først kom de så fra tv-avisen - 1´ern –

landsdækkende – de ville lige op og sige farvel. Så havde Tove inviteret 87 gæster til kaffe på Hotel Himmelbjerget – og om morgenen spurgte hun Erik om han ikke skulle have slips på – men det skulle han ikke – han havde ondt i halsen. Tove havde sørget for en afløser i tårnet – barnebarnet Maria – og det blev en rigtig dejlig dag.

Jeg glæder mig til at holde fri i weekenderne! Hvad skal Eriks energi bruges på nu hvor han ikke arbejder i tårnet længere? ”Det er mig, der skal sige, hvad han skal” - siger Tove – og begge ler ”Vi har jo Skovsbjerg, siger Erik – der har vi lidt får til at gå og jeg rydder lidt op i træerne – og haven her den tager jo også tid” Tove vil godt lige have lidt reklame med for Skovsbjerg – der er offentlig adgang, men der er ikke ret mange, der går der op mere – der er en fin udsigt – man kan se Mossø deroppe fra. Erik fortæller at de har 37 tdr. land skov der oppe hvor han kommer fra – ”Jeg er i gang med at plante 2 hektar skov – et sted hvor skoven er væltet for 2 år siden. Jeg skal have plantet 7000 træer og det skal hegnes ind for vildtet. Vi har også et sommerhus lige nabo til. Hvis vores børn skal have lidt hjælp med en hammer en gang imellem, så har jeg heller ikke glemt sådan noget. Jeg glæder mig til at holde fri i wekenderne – jeg vil gerne på jagt i Polen – her til foråret tager jeg 5 – 6 dage derned og går på jagt”

Kan du ikke komme til biblioteket – kommer biblioteket til dig ! ”Bogen kommer” – ordning – nu også i ”Gl. Ry Kommune” Er du ude af stand til selv at komme på biblioteket p.g.a. alder, sygdom eller handicaps – tilbyder biblioteket nu, at du én gang om måneden får bragt en pose med bøger og andet godt fra hylderne ud til din adresse.

Der er mulighed for at låne bøger – også med stor skrift, lydbøger, musik, tidsskrifter og andet. Er du interesseret i ordningen, er du velkommen til at kontakte Gl.Rye- eller Ry Bibliotek. Vi laver så en aftale om et besøg, hvor der vil være god tid til at snakke om ønsker og interesser. Bøgerne bliver bragt ud med et bud og der er byttedag én gang om måneden. Det er gratis at være med i ordningen. Kontakt Lone Henriksen eller Karen Thomsen – på 86891282 – eller på mail rybib@ry.dk.

”Hjertesukket” Gl. Rye har et ualmindelig godt bibliotekstilbud - der er åbent på biblioteket i al den tid skolen er åben. I den åbningstid, hvor der ikke er personale til stede foregår brug af biblioteket som selvbetjening – og det er her ”hjertesukket” kommer på banen. Vi vil gerne appellere til at alle, som bruger biblioteket også vil hjælpe med at holde det ryddeligt og rart. Hjælp med at holde orden på avisbordet – læg aviserne sammen og tilbage på hylden efter brug. Låner du en stol, så sæt den tilbage – hvor den hører hjemme. Lad ikke bøger ligge og flyde. Brug papirkurvene osv. Lige for tiden bruger vi som personale på biblioteket uforholdsmæssig meget tid på oprydning – så – tag ansvar – og hjælp med at holde biblioteket ryddeligt.

Rye Brugsforening Dagli`Brugsen Gammel Rye

Ordinær Generalforsamling afholdes mandag 26.03. klokken 19.30 i Brugsen egne lokaler.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Kom til en hyggelig aften, hvor du kan give din mening til kende, få indflydelse på din egen Brugs - her og nu, og den fremtidige udvikling. Efter generalforsamlingen ost & vin. Venlig hilsen bestyrelsen

Legestue for hunde... På det åbne stykke i bakkerne bag ved Pensionat Galgebakken – lige før udsigtspunktet.

Tirsdage, torsdage og lørdage Fra kl.16.00 Bare mød op på ”pladsen”, så er der helt sikkert nogle at lege med. Alle er velkomne

Alle mennesker har en historie – har du et forslag til ”Gl.Rye portrættet” er du velkommen til at henvende dig til ”Aktuelt”

Det er ikke bindende, hvis man ikke kan (for yderligere information – 24 90 62 74)

5


GRIF

kærskolen. Efter skoleturneringen, der blev afholdt i slutningen af marts 2006 fortsatte lørdagstræningen for piger i Ry og Silkeborg frem til midten af maj. Da ideen med skoleturneringen var at få flere piger til at spille bordtennis, var vi ret spændte på, hvor mange der ville spille i de lokale bordtennisklubber efter sommerferien. Det gik faktisk ret godt.

Jyske Mesterskaber for Ungdom Markus Hansen, Laust Lundberg Nielsen, Jacob Aagaard og Anne Aagaard repræsenterede på fineste vis Gl. Rye.

Bordtennis Jørgen Axelsen

Vi, Gl. Rye IF bordtennis, var sammen med de andre klubber i Silkeborg BordtennisRing med til at arrangere Jyske Mesterskaber for Ungdom i Ryhallerne d. 13 –14 januar. Vi var ret spændte på, hvordan arrangementet skulle forløbe, da der var tilmeldt ikke mindre end 330 spillere, og der skulle spilles på 32 borde i to haller. Til alt held skulle vi ikke selv stå for afviklingen af stævnet, dvs. sørge for hvem der spiller mod hvem på hvilket bord. Det stod Jysk Bordtennis Unions JM-gruppe for. Vi skulle derimod sørge for at rammerne var i orden, og det viste sig at Ryhallerne var perfekte til formålet, og at vi havde fået det hele stillet op til alles tilfredshed. Det eneste kritikpunkt var, at bordtennisbordene som kom fra Jysk Bordtennis Unions De stolte vindere borddepot, ikke var så gode og solide som de burde være. Det var jo ikke vores skyld, men man kan klare meget med Gaffa-tape. Fra Gl. Rye IF havde vi 13 spillere med, og de klarede sig over al forventning. Vi fik

6

ikke mindre end 9 medaljer med hjem, hvilket placerede os i Top 5 for de mest vindende klubber i Jylland. Der blev spillet i mange forskellige rækker afhængig af køn, alder og spillestyrke. Medaljetagerne var: Emil Aagaard Lauridsen - bronze i puslinge drenge U single (U rækkerne var for spillere uden spillelicens under Dansk BordtennisUnion), Laust Lundberg og Markus T. Hansen fik sølv i Puslinger drenge U double, Sune Lindhard vandt guld i Yngre Drenge D, fik sølv i Drenge D og sølv i Yngre Drenge double sammen med Jakob Falbe Hansen fra Them GF, Jakob Aagaard Lau-

lig fik Anne Aagaard Lauridsen bronze i Dame U21 A. Vi var vist godt trætte, alle os fra Gl. Rye, der havde deltaget som enten spillere eller ledere (eller begge dele) ved dette Jyske Mesterskab, men det var faktisk ret svært at få armene ned bagefter. Vi har før fået medaljer ved Jyske Mesterskaber for Ungdom, men aldrig tidligere været placeret i top 5 i klubkonkurrencen. Og vi havde deltaget i at stable et stort arrangement på benene, som fungerede godt.

Bordtennis for piger

ridsen fik sølv i Herre Junior B, bronze i Herre U21 C og guld i Herre Junior B double sammen med Shabir Gafoori fra Silkeborg BTK. Medaljerne i Herre Junior B skal ses i lyset af, at der kun er ca. 15 Herre Junior A-spillere i Jylland, og ende-

Vi er i Gl. Rye IF sammen med Silkeborg BordtennisRing i gang med en større satsning på at få flere piger til at spille bordtennis. Der er ikke ret mange piger med til bordtennis i Danmark, og det er vi med til at gøre noget ved. I marts 2006 arrangerede vi en skoleturnering for piger, som alle skoler i Ny Silkeborg Kommune og den gamle Ry Kommune blev inviteret til. Hovedpræmien var et helt nyt bordtennisbord (sponsoreret af Bordtennisexperterne i Århus) til den mest vindende skole. Før stævnet var der arrangeret besøg af en bordtennistræner fra BordtennisRingen i idrætstimerne, skoleklubben eller SFO’en – afhængig af de enkelte skolers ønsker. Vi var også på besøg i Gl. Rye skoles SFO. Der var også arrangeret fællestræning for alle interesserede piger fire lørdag formiddage i Ballehallen i Silkeborg, Bryruphallen og på Mølleskolen i Ry. Der var 51 piger med til skoleturneringen og bordtennisbordet blev vundet af Dyb-

Vi har nu oprettet særlige træningshold for piger i Hvinningdal (HA 85) og på Dybkær-skolen. Desuden har vi arbejdet på at samle pigerne i Ry og Gl. Rye på samme træningshold, hvilket i efteråret var i Gl. Rye om torsdagen, og efter jul har det været om mandagen på Mølleskolen i Ry. Der er nu 7 piger i Ry BTK, 2 i Gl. Rye IF, 6 i Dybkær og 10 i Hvinningdal. Dvs. at vi har fået 25 piger til at spille bordtennis. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk den største tæthed af bordtennisspillende piger i Danmark! Det valgte vi så at bygge videre på i denne sæson, så vi arrangerede tre pigesamlinger og vi inviterede piger fra alle klubber i Jylland. Den første samling blev arrangeret på Mølleskolen i Ry i slutningen af november med Anne fra Gl. Rye som træner. Der var 8 deltagere, flest fra Ry BTK, som havde en rigtig hyggelig og sjov weekend med masser af bordtennis, aftenhygge og overnatning. Næste samling foregik i Gl. Rye hallen, som med klubhuset danner en perfekt ramme om en sådan samling. Her kom der 17 piger, hvoraf de fleste var Ry, Gl. Rye og Silkeborg, men der var også deltagere fra Thorsø, VRI og SISU/MBK i Århus. Ved denne samling var Line og Anne fra Gl. Rye instruktører og Peter Kaag fra Ry BTK stod for det praktiske arrangement. Arrangementet fungerede igen rigtigt godt, og blev oven i købet krydret med et besøg af landsholdsspiller Pernille Søndergaard fra Hørning, som var med til at træne pigerne. Både de 17 piger og de to trænere tog trætte og glade hjem søndag eftermiddag. Næste samling er planlagt til at foregå i Gl. Rye Hallen i marts eller starten af april, men er i skrivende stund ikke helt fastlagt. Til den samling har vi aftalt med Silkeborg BordtennisRings damejuniordivisionsspillere at de kommer med for at gøre træningen endnu bedre, og for at vise alle de nye spillere hvor godt piger kan komme til at spille. Vi forventer at komme op på imellem 20 og 30 deltagere i denne sidste samling i denne sæson. Det er meningen, at pigesamlingerne skal fortsætte i den kommende sæson, og vi vil forsøge at placere dem i Ry og Gl. Rye eller evt, i det kommende Silkeborg Sportscenter. Det er dog ret sikkert at Ry/ Gl. Rye bliver centralt placeret i Bordten-

Pigerne som deltog i de Jyske mesterskaber i Ry

nisRingens satsning på pigebordtennis. Vi har dog stadig plads til flere. Så vi vil opfordre alle piger i Gl. Rye til at komme til bordtennis i Gl. Rye om torsdagen og være med til at gøre Gl. Rye og Ry til centrum for pigebordtennis i Jylland. Pigerne kan spille med i resten af sæsonen uden af betale kontingent. Der bliver også en ny skoleturnering for piger – dvs. pigerne kan komme op til bordtennis om torsdagen fra kl. 18 til 19.30 for at træne op til turneringen. Chancen for at vinde bordtennisbordet til Gl. Rye skole bliver større jo flere piger der vil være med. Send pigerne op i hallen torsdag aften – vi har gang i noget, der er helt specielt for pigebordtennis i Danmark.

kan vælge at spille en gang om ugen, nøjagtig som de fleste Gl. Rye spillere gør nu, eller vælge nogle flere gange til. Det kræver dog lidt kørsel, og dermed velvillige forældre, men hvis man danner kørehold, vil det for de flestes ikke blive noget problem. Vi forestiller os også, at vi danner turneringshold på tværs, så vi kan tilbyde så mange spillere som muligt et passende turneringstilbud. Vi ser det udvidede samarbejde med Ry som en mulighed for at tilbyde vore spillere en meget bred vifte af muligheder at vælge ud fra.

Tættere samarbejde med Ry BTK fremover

Der har i årenes løb været en del voksne ”skabsbordtennisspillere” oppe for at spille motionsbordtennis i Gl. Rye. De har dog aldrig været der på samme tid, hvilket har betydet, at der aldrig rigtigt er kommet gang i sagerne. Jeg synes, vi skal gøre et nyt forsøg på at starte motionsbordtennis i Gl. Rye – denne gang koordineret. Giv lige et ring til mig (86 89 84 46) eller send en e-mail til mig på adressen ”lauridsen.axelsen@privat.dk”. Så vil jeg sørge for at alle interesserede kommer på én gang. Der er for tiden god plads til motionsbordtennis om torsdagen efter kl.20. På det tidspunkt spiller vore bedste spillere, men vi bruger normalt kun 6 – 7 ud af de 13 borde vi råder over. Der er derfor god plads til flere. Der er god mulighed for en afvekslende aften ved bordtennis. Der kan spilles både double og single. En kamp tager normalt ca. 15 min. så der er mulighed for at spille mod mange forskellige i løbet af en aften (vi slutter normalt omkring kl. 22), samt få en sodavand eller øl i pauserne. Klubhuset er normalt åbent.

Vi har i de forløbne to sæsoner arbejdet sammen med Ry BTK igennem begge klubbers tilknytning til Silkeborg BordtennisRing. Dette samarbejde har i denne sæson bl.a. betydet at nogle spillere fra Ry BTK har trænet med i Gl. Rye en gang imellem, og at nogle af vore spillere træner med hver mandag i Ry BTK. Det samarbejde har fungeret fint, og vi har derfor aftalt at udvide samarbejdet til den kommende sæson. Da beslutningen om det tættere samarbejde netop er taget, ved vi ikke præcist, hvad det kommer til at medføre. Det, vi dog i skrivende stund forestiller os, er at vi åbner helt op for at spillere fra Ry BTK kan træne med i Gl. Rye og omvendt, og at vi tilbyder det fra starten af næste sæson. Ry BTK råder i denne sæson over den store sal på Mølleskolen mandag, tirsdag og torsdag, hvilket antagelig også vil være tilfældet til næste sæson. Så vil vi i Gl. Rye forsøge at flytte bordtennis fra torsdag til onsdag. Dette betyder, at vi i Gl. Rye/Ry kan tilbyde vore spillere at træne helt op til 4 gange om ugen. Det betyder ikke, at man skál træne 4 gange om ugen for at være med. Det betyder derimod, at man

Voksne ”skabsbordtennisspillere” i Gl. Rye ?

7


GRIF håndbold

Tak for en god sæson Håndboldsæsonen er ved at være slut. Uge 12 bliver sidste træningsuge. Vi vil gerne sige tak til spillere og forældre for jeres aktive deltagelse og ikke

mindst en stor tak til trænerne for den store energi, I har lagt sammen med børnene.

Lilleput piger

Puslibnge drenge

Anders Pilgaard

På www.infosport.dk kan I søge under håndbold på Gl. Rye IF og finde resultater for de forskellige hold. .

GRIFhar tidligere gjort opmærksom på det forhold at nogle medlemmer ikke har en privat ulykkesforsikring. En ulykkes forsikring kan hjælpe hvis man får en alvorlig skade men også ved en mindre skade som en tandskade som umiddelbart ikke virker så slem. Mange har en ulykkesdækning i forbindelse med deres familieforsikring og da en kollektiv ulykkes forsikring vil vil være for dyr for GRIF kan vi kun opfordre til at man kontrollerer sine forsikringer før man sender sine poder eller oldboys mænd i kamp. Har man ikke dækningen og skal tegne den specilet kan man da glæde sig over at den så også dækker al anden fritids fornøjelse man måtte have.

GRIF Generalforsamling TORSDAG d. 22. februar Kl. 19.30 i klubhuset. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før dennes afholdelse. p.b.v. Anders Pilgaard Rimmersvej 17 8680 Ry

Lilleput drenge

Puslinge piger

Vild med dans

Husk forsikringen

Vild med dans i Gl. Rye Fredag d. 20. april. 07. byder gymnastikafdelingen op til dans med Marianne Eihilt og Brian Eriksen. Tag nabo, venner, klubkammerater, arbejdskollegaer, familie m.v. med til en sjov aften Vi åbner dørerne kl. 19.30. Marianne og Brian byder op til dans ved 20.30 tiden. Marianne og Brian skriver: I kommer til at lære danse fra ”Vild med dans” både grundtrinene men også nogle smarte variationer. Til sidst vil vi vise jer et forrygende quickstep cha cha cha show. Håber I kan lide det!

Efter deres show er der mulighed for snak ved bordene, køb i baren eller fri dans. Kl. 01.00 siges der godnat og danseskoene må finde vej hjem. Pris: 80 kr. pr. person incl. et glas vin. Billetter kan købes i Brugsen fra d. 23 marts til d. 18. april Vi glæder os til at ser jer. Gymnastikafd. GRIF

Så er vi flyvende Sammenslutningen mod tyngdekraften, kunne være det nye navn for Grif’s springhold. Efter indkøb af en air-track, er gymnasterne nærmest blevet flyvende. Spring der ikke før var mulige, laves nu i stribevis ned af air-tracken. Børnene eksperimenterer med nye spring, og ligner nærmest Neil Armstrong på hans første gåtur på månen. Alle instruktører har været på et 3 timers kursus i brug af air-tracken og er godt klædt på til at tage imod gymnasterne.

Gymnastikopvisning Lørdag d. 24 marts 13.30- 16.45 Gl. Rye Aktivitetshal

Team Totalpedal Vi mødes ved Brugsen hver søndag kl. 9.00 og cykler et par timer i skoven. Hjelm påkrævet. Yderligere information Claus Lagergaard 8788 3231

10 lokale hold viser hvad de har lavet gennem vinteren. 7 børnehold og 3 voksenhold. Instruktørerne afslutter med at gi´den gas. Eftermiddagen vil desuden byde på en fælles oplevelse for gymnaster og publikum. Indgang ved klubhuset. Entre 25 kr. for voksne. Velmødt. Gymnastikafd. GRIF

8

9


Fodboldopstart senior Morten Bohøj

Så er fodboldtræningen i gang igen. Vi startede i år allerede d. 20. januar, hvor der var standerhejsning og suppe efter en let gang bold. Igen i år er det Frands Fischer, som træner, primært førsteholdet, men som et nyt tiltag, har Keld Pedersen og Stig Matthiesen, aftalt at deles om træningen af andetholdet. Det betyder, at de vil tilstræbe, at mindst en af dem altid vil være til stede til at stå for træningen.

Vi har allerede mødt nye ansigter til træningen, velkommen til dem, men der er altid plads til flere nye. Førsteholdet skal, efter oprykning sidste år, forsøge at gøre sig i serie 2, mens andetholdet spiller serie 5, og gerne skulle være i en position til at spille om oprykning til serie 4. Vi har bestemt holdet til det. Serie 5 er tilmeldt en træningsturnering, hvor første træningskamp spilles d. 3. marts hjemme mod IF Haurum/Sall. For serie 2 gælder det, at Frands selv har

Fredagsgymnastik. arrangeret nogle træningskampe, hvor den første spilles d. 25. februar i Stadom i Ikast, hvor modstanderen er Silkeborg KFUMs førstehold, som spiller i serie 1. Selve turneringen starter for begge holds vedkommende d. 9. april. Begge hold spiller hjemme og serie 2 tager kl. 13.30 imod Vejle FC, mens serie 5 kl. 16.00 tager imod Engesvang Fremad.

Gymnastik afd. tilbyder 10 gange motion her i foråret. Er du på barsel/orlov er børn under 1 år velkomne. Medbring selv tæppe eller lign som barnet kan ligge på.

Beskrivelse af holdet: Er du hjemme fredag formiddag, fordi du er på barsel, læser eller har skiftende arbejdstider, så er dette lige noget for dig! På dette hold vil hele kroppen blive trænet og strammet op med speciel fokus på bækkenbunden. Styrke, udholdenhed og sved på panden. Kom og vær med –så får du god samvittighed til at mæske dig i weekenden

Instruktør: Charlotte Tidspunkt: Kl. 10.15 – 11.45 Hvor: I aktivitetshal A på skolen. Start: Fredag d. 23 feb. 07. Sidste gang : Fredag d. 11 maj.07. Pris: 250 kr. Tilmelding: Ved fremmøde Holdet har mulighed for at benytte klubhuset før og efter til socialt samvær.

Fodbold opstart ungdom Ungdomsfodbold starter i uge 15, med følgende træningstidspunkter

Drenge/piger årgang 01/02 Mandag 16:15 – 17:15

Piger årgang 93/94

Torben, Esben, Arne og Kristian

Helge

Drenge/piger årgang 99/00 Mandag 16:15 – 17:15 Jens, Michael H., Kent

Drenge årgang 97/98

Ungdomskontakt: Claus Langergaard 87883231

Onsdag 16:15 – 17:15

Seniorfodbold

Drenge årgang 95/96

Mandag og torsdag

Tom, Carsten

kl. 17:15 -18:15

Seniorherrer Serie 2 og 5 Frands Fischer

Piger årgang 97/98

Torsdag 16:30 – 17:30

Henrik, Lars, Torben, Claus

Erik

Piger årgang 95/96

Torsdag 16:30 – 17:30

Torben

Torsdag 18:00 – 19:00

Tirsdag og torsdag 19:00

Oldboys Mandag kl. 20:30 Spiller indendørs. Tid for udendørs aftales på holdet. Seniorkontakt: Keld Pedersen 86898234

Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@privat.dk

Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

- langt væk fra Gl. Rye.

Fodboldafdelingen er klar til en ny sæson

Formand:

For yderligere oplysninger kontakt Birgitte 87-883231.

Pigetræf En efterårsdag tog Gl. Ryes yngste springpiger på tur ud i den store verden. De ville undersøge om der var andre piger ml. 6-9 år, som også ku´ li´ at lave gymnastik. De kørte op ad bakke og ned ad bakke - og dér midt i Jylland var de! De sad i hundredvis på Bjergsnæsskolen v. Viborg. Forsigtigt listede pigerne fra Gl. Rye ind i hallen .1..2..3..4..alle 25. Men det var ikke længe, de fik lov til at sidde. Goddag og velkommen – og lige pludselig var alle Gl. Rye pigerne blandet med alle mulige andre piger. Det glemte de nu snart, for der skulle løbes med aviser, laves sjove hatte, danses med karklude, jongleres med tørklæder, læres svære trin, danses hip hop og meget mere. Puh – det var godt der var en pause. Ud af den blå luft kom fade med det lækreste frugt, koldt vand og dejlig chokoladekage. Madpakken fra mor var også god, og så var der sket noget! Kroppen kunne igen springe rundt. Der midt i Jylland havde de kæmpetrampoliner, airtracks og springgrave i massevis. Det var det rene slaraffenland. Pigerne glemte helt, at de var sammen med en hel masse piger, de slet ikke kendte. Da de sidste kræfter slap op var det nu rart at samles igen. Med trætte ben og en ny T-shirt under

GRIF hovedbestyrelse

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49 fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@vip.cybercity.dk

armen var springpigerne glade for, at nogle forældre ville køre dem hjem til Gl. Rye igen. Pigetræf er et tilbagevendende arrangement i DGI-Midtjylland. Tilsvarende findes også drengetræf, hvor springdrengene fra Gl. Rye deltog. Disse træf er et aldersbestemt tilbud til alle lokalforeningernes gymnastikholdhold. Det giver mulighed for at mødes med andre gymnaster og instruktørerne kan lade sig inspirere at dagens aktiviteter. I gymnastik kører vi ikke ud til kamp, og derfor er det godt for holdet med en anden fælles oplevelse end den ugentlige træning. Instruktører på pigetræf var i år aspirantholdsgymnaster fra DGI-Midtjylland.

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold:

Galten fodboldcup Årgang 98 deltog i starten af januar i Galten fodboldcup, og det med stor succes. Det blev til en første og en tredje plads. Derudover blev Mads Emil kåret som stævnets bedste spiller.

10

Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

11


FDF

Tur til Sletten Trods barske vejrmeldinger drog friske FDFere af sted på tur.

FDF i udvikling.

Seniorvæbnere og seniorer trodsede midt i januar vejrmeldinger om storm og regn, tog rygsæk og regntøj på og vandrede i mørket ud til Sletten. Det var en både kold og våd fornøjelse, men da vi kom frem til de sheltere, vi skulle overnatte i, klarede det op. Hurtigt gang i bålet og sjældent har varm suppe smagt så godt. Der blev talt en del om hvorvidt det næste dag ville blæse for meget til at vi kunne klatre i de høje træer, vi havde bestemt os for at klatre i. Vi var heldige og da vi søndag kom frem til Eneboerens Hule, havde Henning og Lars sat 2 gode baner op i træerne. Vi havde et par rigtig sjove timer i træerne, før vi atter travede mod Gl. Rye igen.

Første weekend i januar tog medlemmer af bestyrelsen og ledere i FDF til Grænseborgen. Grænseborgen ejes af KFUMspejderne i Kolding, og bliver vores base når vi til august tager på sommerlejr. En skøn lejr som kun ligger få favne fra Lillebælt. Udover det sociale aspekt havde weekenden 2 formål: 1. Se og fornemme Grænseborgen hvor vi skal på sommerlejr fra 4. – 7. august. 2. Give kraft og saft til en handlingsplan som skal være med til at udvikle FDF Gl. Rye i 2007

Stearinbomber og pandekager

Efter et oplæg fra præst og forbundssekretær Jacob Zakarias Larsen blev der arbejdet med 4 udviklingsområder:

Tumlingeklassen gir den gas hver tirsdag. Vi er over 30 1. & 2. klasser i år, hvilket må siges at være en succes. Vi er næsten altid ude, og starter som regel ved bålet med en sang. Forleden lavede vi stearinbomber som vi bruger hvis et bål lige skal hjælpes i gang. Andre savede og huggede brænde, og vi sluttede af med at lave Müsli-pandekager over bål- uhm!

1. Lederfællesskab 2. Den gode mødeidé 3. Ledere af egen avl – hvordan holder vi på lederne? 4. Forkyndelse Gennem diskussion, brainstorm, leg og en del gule papirlapper - endte vi ud med en handlingsplan for FDF Gl. Rye 2007. En plan som skal være med til at opkvalificere indhold og samvær samt gøre det sjovere at være leder, ung og barn i FDF.

Velkommen til Grænseborgen

Stearinbomber · Smelt lysestumper i et vandbad, i en gryde eller en konservesdåse over bål. · Riv en avis i strimler og rul dem sammen til en fast rulle. · Bind brandbart snor rundt om rullen. · Dyp rullen i stearinen til den er gennemvædet.

Udpluk fra handlingsplanen som iværksættes i 2007: · Køre rundt med 7.-8. kl. FDFere og besøge FDF-efterskolerne.

Når du skal tænde bålet, starter du med at lægge bomben i midten for så at bygge bålet op omkring den.

· Arrangere netparty · Temadag for ledere om ”samtale om tro” · Vidensdeling på ledermøderne · Sociale arrangementer for ledere og deres familie

En handlingsplan bliver til

Kun et øjekast fra Lillebælt

Til FDF laver vi næsten altid bål og Tumlingene har alle taget bålmærket. Det betyder, at de ved noget om hvordan man tænder et bål samt er bekendt med bålreglerne. Til FDF har vi flere egnede steder hvor vi tænder bål, men vil du

lave bål hjemme, er det bedst at du sammen med din mor eller far finder et godt sted.

Bålreglerne · Lav altid bålet langt fra nåletræer, lyng m.v. Husk at tage højde for vindretningen. · Lav aldrig bålet større end nødven digt. · Hav masser af vand parat. · Ved stegning over bål, skal man altid have et låg parat. Det gør det let at slukke fedtstoffet, hvis der skulle gå ild i det. · Hold altid opsyn med bålet. · Sluk altid bålet helt, når du forlader det. · Det er kun bålvagterne, der lægger brænde på bålet. · Det er forbund at smide græs, blade, papir og lign. I bålet. Det oser og kan let flyve med gnister. · Det er forbudt at lave ”fakler” – det vil sige stikke en pind ind i bålet til der er ind i den og så ”flagre” rundt med den. · Pas på – flintesten kan springes, hvis de bliver varmet op.

· Lederarrangementer som træner/opøver vore kundskaber · Samle en ressourcegruppe som kan hjælpe med forskellige opgaver

12

13


Sogneindsamling Gl. Rye vil standse aids Søndag d. 4. marts 2007 arrangerer FDF Gl. Rye indsamling til fordel for mennesker, der lever i skyggen af aids-epidemien. Når FDF Gl. Rye i marts for sjette gang inviterer til indsamling, er det for at være med til at standse aidsepidemiens eksplosive vækst. Indsamlere er som vanligt FDF`erne selv. I Danmark tager de fleste det for en selvfølge, at de har ret til at bestemme over deres egen krop. Nogle steder i Afrika forholder det sig anderledes – i hvert fald hvis man er pige. Mange steder er piger underlagt normer, traditioner og familiemønstre, som ikke giver dem ret til at sige nej til ældre

drenges og mænds tilbud og pres. Sammen med fattigdommen, som kan friste unge piger til at tage mod et godt tilbud, har det givet hiv og aids særlig gode vilkår i Afrika. Hvis aids epidemien i verden skal standses, skal hiv-smitten hindres i at blive givet videre. Behandling med medicin gør det ikke. Børn og unge kan standse aids-epidemien med viden og styrke. De skal vide, hvordan de undgår at blive smittet – og de skal have styrke til at tage vare på sig selv. Samtidig skal de voksne vide, at de har et ansvar for at beskytte de unge. Det nytter ikke at lære de unge at sige nej, hvis ikke de voksne respekterer det. ”Aids kan standses - også i Afrika. Det viser de nyeste statistikker. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse koster penge. FDF håber på god opbakning til indsamlingen. Hjælp FDF med at hjælpe andre.

· Hver eneste dag bliver flere end 10.000 mennesker smittet med hiv. · Hver anden af de nysmittede er en ung mellem 14 og 24 år. · I Afrika er tre-fjerdedele af de nysmittede unge kvinder, som fristes til usikker sex på grund af fattigdom. · De bliver smittet, fordi de ikke ved nok om, hvordan man undgår at blive smittet. · De bliver smittet, fordi de ikke har mulighed for at få effektiv beskyttelse. · Og de bliver smittet, fordi kvinders ret til at bestemme over egen krop ofte ikke respekteres.

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 39 86 89 82 31 Tumlinge: (1. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64

1. pilte Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71

1. væbnere: Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06

2. væbnere: Per Rasmussen Rimmersvej 27 86 89 86 76 1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07

2. seniorvæbnere + seniorer Lene Leth Skovstedsvej 19 87 98 51 00

Ressourseperson til hjælpeledere: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40

Nytårsgudstjeneste Traditionen tro startede årets første FDF-møde i kirken. Nytårsgudstjenesten var i år blevet til i et samarbejde mellem Aage Augustinus og FDF. Det var en rigtig god og stemningsfuld gudstjeneste. Med et godt og præcist budskab i skjortelommen marcherede de fremmødte FDFere derpå gennem Gl. Rye i et fakkeloptog krydret med vindstød af orkanlignende dimensioner. Aftenen sluttede af i FDFs bålhus med stegte pølser og lune brød. En god opstart på et nyt FDF-år.

14

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 86 89 89 36 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

15


Borgerforeningen Årsberetning 2006

kritik, så efter en del drøftelser med de involverede grundejere barslede udvalget med en lokalplan, hvor en del af området blev udlagt til institutionsbyggeri, og antallet af boliger blev kraftigt reduceret. Lokalplanen, der har nr. 123, blev vedtaget af byrådet den 31. oktober 2006. I planen regnes der med 22 parcelhuse og 38 boliger i tæt-lav bebyggelse. Det svarer nogenlunde til antallet af boliger på Rimmersvej, og de kan i princippet bygges, så snart området er byggemodnet.

til sanering af Ryesgade fra byskiltet i nord til Emborgvej i syd. I projektet foreslås det, at Ryesgade ændres til en art sivegade med kantstensfri løsning, hvor kørebane og cykel/fortovsarealer er i samme niveau. En løsning, der falder fint i tråd med de ideer om ”forhandlingstrafik”, der er ved at vinde frem i Europa og især i Holland, hvor erfaringen viser, at omlægningen giver færre og mindre trafikskader og en mere smidig afvikling af trafikken. Samtidig skulle det gerne give den hastighedsdæmpning, der er meget påkrævet, da det tilsyneladende er svært at holde farten nede på 40 km/t, når man kører igennem Gl. Rye. Det gælder desværre også for en del af de lokale beboere.

Der var god gang i cafeen, hvor specielt popcornene i år var en succes, og i grillen (som vi nok skal tænde lidt før næste år), men ak, hvor pinligt med bålet. Det ville der bare ikke gå ild i. Vi må nok alliere os med spejderne næste år så vi kan få bygget et ordentligt bål. Godt at Ulrik Haagerup leverede en levende tale, der fængede alle.

2006 2006

for Borgerforeningen i Gl. Rye Januar 2007

2006 var året, hvor Borgerforeningen rundede 50 år. Vi besluttede allerede tidligt i planlægningen, at jubilæet skulle fejres med et brag af en festdag for alle byens beboere. Da Kultursamvirket så meldte sig på banen med støtte og medvirken i projektet, var det økonomiske på plads, og vi kunne gå i gang med at planlægge og afvikle vores Kulturfestival. En anden overskrift i år 2006 har været en udløber af Vision 2045 - udarbejdelse af projektet for trafiksanering af midtbyen sammen med Ry Kommune og et privat konsulentfirma.

Her på generalforsamlingen vil vi gerne igen have mulighed for at diskutere med, og få feedback fra foreningens medlemmer, med det formål at sikre os, at vores arbejde er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og forventninger. Det er vigtigt for bestyrelsen at finde balancen mellem at være en forening, der vedligeholder og udvikler de traditionelle arrangementer og aktiviteter i byen, og samtidig også være en forening, der på det mere politiske plan arbejder for byens fremtidige udformning.

Kulturfestival / 50 års jubilæum:

Borgerforeningens 50-års jubilæum blev fejret i samarbejde med Kultursamvirket i Ry Kommune ved afholdelse af en kulturfestival d. 20. maj. Kultursamvirket afholdt i 2004 en lignende kulturfestival i Anna Klint Sørensens have og i 2005 ved Sdr. Ege. I 2006 blev det altså vedtaget at afholde en festival i Gl.Rye og kombinere den med jubilæet.

Dagen begyndte med kaffe og rundstykker, sponsoreret af Dagli’Brugsen i Gl.Rye, og efter taler af formændene for hhv. Borgerforeningen og Kultursamvirket optrådte spillemandsorkesteret ”Optimisterne”. Senere optrådte folkemusikgruppen ”Når de små sover” , Ry ungdomsskoles band, vores lokale børnekor og kirkekor, verdensmusikorkesteret Rootlinx samt Daugaards dansepiger. På grund af det tiltagende regnvejr blev de musikindslag, der skulle have været opført på den store udendørs scene

16

flyttet til aktivitetshallen. Her spillede Chindugo jazz band og funkorkesteret The Savoy om eftermiddagen. Der blev afholdt streetdance workshop og deltagerne viste, hvad de havde lært.

På plænen var der arbejdende værksteder med medlemmer af Kunst- og Kulturgruppen i Gl.Rye. Der blev demonstreret rakubrænding, strikketeknikker, portrætmaling og trædrejning. For de yngre var der arrangeret rollespilworkshop med ”Valkyrierne” fra Ry. Derudover blev der arrangeret guidede gåture i Gl.Rye og omegn. Poul Nielsen viste rundt og fortalte om Gl.Rye gennem de seneste 50 år, Richard Stephen stod for turen der handlede om Gl.Rye som valfartsby og Bendt Nielsen guidede og fortalte om landskabet omkring Gl.Rye.

Sidste arrangement på scenen var den komiske teaterforestilling ”Brandbil No. Fire”, opført af Randers Egnsteater. På trods af silende regn valgte ca. 200 at overvære forestillingen. Om aftenen var der fest i aktivitetshallen. Lars Korshøj leverede maden, og Shaker Band, Soul 66 samt Baktus All Stars stod for den musikalske underholdning til festen sluttede kl. 01.00.

Alle optrædende kunstnere var veloplagte, alt det praktiske fungerede perfekt og på trods af det elendige vejr, var det en festlig og hyggelig dag. I alt 4-500 mennesker deltog i festivalen og havde tilsyneladende en god dag. En vis ærgrelse over vejret kan dog ikke undgås. Der ville helt sikkert være dukket mange flere mennesker op, hvis solen havde skinnet.

Samarbejdet med Kultursamvirket, som bidrog med stor erfaring indenfor planlægning og teknik, var en yderst positiv oplevelse. Ligeledes var det glædeligt at mange enkeltpersoner og især GRIF gjorde en stor indsats med planlægningen og afviklingen af festivalen.

Jubilæumsskrift

I anledningen af jubilæet blev der udgivet et jubilæumsskrift. Dette blev udarbejdet af en lille arbejdsgruppe med bl.a. tidligere skoleinspektør Verner Christensen og Bjarne Jensen, som har gennem-

læst samtlige protokoller fra foreningens 50-årige virke og lavet interviews med de 10 nulevende tidligere formænd. Sponsorstøtte fra erhvervsdrivende i Gl.Rye og omegn samt professionel opsætning af skriftet fra reklamebureauet Touche v/Kent Dahl gjorde det muligt at omdele jubilæumsskriftet gratis til alle husstande i Gl. Rye Sogn.

Visionsarbejdet: Byplanlægning

I beretningen for 2005, der var året, hvor vi afleverede den meget roste Vision 2045 til kommunen, skrev vi følgende:

”Vi håber, at kommunen i forbindelse med godkendelsen af nye udstykninger og et eventuelt salg af egne grunde tager hensyn til ønsket om en langsom vækst i nybyggeriet i Gl. Rye. Med den meget hurtige udbygning af kvarteret ved Hedevej er vi faktisk allerede flere år foran den udbygningstakt, der er anbefalet i Vision 2045, og en yderligere udbygning må forventes at øge presset på specielt børnehave og skole”.

Hvordan gik det så i 2006?

Ja, vi må sige, at det gik meget værre, end vi havde forventet. Byplanlægningen i Gl. Rye blev præget af en udpræget panik før lukketid forårsaget af overgangen til Ny Skanderborg Kommune i forbindelse med kommunalreformen. I første omgang barslede Ry Kommune med en kommuneplan, der udpegede tre områder i Gl. Rye som mulige boligområder. Da planen blev endeligt vedtaget i juni 2006, var det med følgende prioritetsrækkefølge: 1.Hedelundvej mellem Hjarsbækvej og Horsensvej 2.Området nord for Hjarsbækvej 3. Området ved Galgebakken

I forbindelse med oplægget til kommuneplanen var der udarbejdet en helhedsplan for området ved Hedelundvej. I sin yderste konsekvens gav den plan mulighed for at opføre 173 boliger – svarende til næsten 3 gange så mange boliger som på Rimmersvej – og derfor protesterede vi fra Borgerforeningens side kraftigt mod den store udbygning. Teknisk Udvalg var enig i dele af vores

Hvad angår området nord for Hjarsbækvej, så skete der det, at teknisk udvalg i oktober 2006 overraskede os noget ved pludseligt at trække et forslag til en bebyggelsesplan op af hatten. Planen omfatter opførelse af 22 boliger i 2 etager i tæt-lav bebyggelse i grupper af 3 og 4 boliger, samt opførelse af 3 parcelhuse på et kommunalt ejet jordstykke langs Hjarsbækvej. Der er udarbejdet et lokalplanforslag for området, som byrådet besluttede at sende i offentlig høring på sidste byrådsmøde den 19. december 2006. Når forslaget har været i høring i starten af 2007, kan vi forvente at det hurtigt bliver vedtaget, og dermed er der åbnet mulighed for, at Gl. Rye i løbet af meget kort tid kan få en tilvækst på 85 nye boliger.

Så vi må i sandhed sige, at den meget roste Vision 2045 har lidt en krank skæbne. Det eneste, der har overlevet, er udpegningen af vækstområder, mens alle anbefalinger om en afdæmpet og styret vækst er blevet fejet af bordet. Så i bagklogskabens klare lys, kan man godt få den tanke, at projektet i sin tid blev startet som en art opium for folket, hvor vi kunne hygge os med diskussioner og planlægning. Bagefter kunne politikerne så tage de dele, der passede i deres kram, og elegant springe over resten.

Med de udarbejdede planer har politikerne endnu en gang demonstreret, at de er gode til at lave udstykninger, der skæpper i den kommunale kasse. Til gengæld mangler vi endnu at se bevis for, at de også evner at lave en tilsvarende og samtidig planlægning af de institutioner og faciliteter i form af vuggestuer, børnehaver og skoler, der bliver brug for som følge af det forøgede antal beboere. Og desværre skræmmer sporene, for hidtil har det været reglen, at politikerne, i stedet for at forebygge krisesituationer, har forsøgt at afhjælpe dem efterfølgende med diverse nødløsninger.

Trafiksanering

Som resultat af en bevilling til udarbejdelse af et skitseprojekt for Ryesgade har konsulentfirmaet Rambøll/Nyvig udarbejdet et faseopdelt skitseprojekt

Projektet har været forelagt på et offentligt møde med deltagelse af de berørte beboere, og generelt er oplægget blevet modtaget meget positivt. Da det er et meget omkostningskrævende projekt, har vi foreslået, at det deles op i følgende etaper: 1.I 2007 - Ryesgade fra Møllestien til Jægergårdsvej og fra Kastanieallé til Brugsen 2. I 2008 - Ryesgade ud for torvet 3. I 2009 - Torvet 4. I 2010 - Torvet ved Brugsen og Ryesgade fra Brugsen til Emborgvej

Teknisk Udvalg i Ry Kommune har nu overleveret projektet til Forsynings- og Miljøudvalget i Skanderborg Kommune, og da de først diskuterer anlægsprojekter i løbet af foråret, er dets skæbne endnu uvis. Så selvom vi har fået et godt og gennemarbejdet projekt, må vi konstatere, at kommunalreformen medfører, at vi i vid udstrækning skal starte forfra med at bearbejde politikerne i Forsynings- og Miljøudvalget. Så intet er i skrivende stund givet.

Kulturelle arrangementer: Højkol tur

Traditionen tro var vi på tur til rhododendronparken ved Højkol i Rye Sønderskov, hvor skovfoged Niels Bach viste rundt. 30-40 deltagere var mødt frem den 1. juni, men desværre var en del af rhododendronbuskene allerede afblomstrede. På vores tur til Højkol i 2005 var mange af buskene ikke sprunget ud Det er ikke nemt på forhånd at ramme det rette tidspunkt - gad vide hvad den milde vinter frem til januar her i 2007 kommer til at betyde for den kommende blomstring.

Sct. Hans bål

En rigtig hyggelig aften, hvor mange af byens borgere, såvel store som små, havde besluttet at se bål ved Møllen.

Sangaften

Den 3. oktober havde vi arrangeret en sangaften i samarbejde med sognepræst Henrik Lund. Temaet var ”Efteråret i ord og toner”. Mange sange fra højskolesangbogen og salmer fra salmebogen blev sunget, ledsaget af Henriks rammende fortolkninger og fortællinger. Katrine Bruno Hansen akkompagnerede på klaver. Ca. 25 mennesker mødte op til en god aften - ikke så mange, som vi kunne have ønsket.

Galathea foredrag

En nyhed i år var foredraget den 15. november, hvor Bjarne Jensen fortalte om sin tur på Vædderen i forbindelse med Galathea ekspeditionen. Der var ca. 30 fremmødte til endnu et arrangement med gratis entre og de fik en rigtig god beretning om Bjarnes tur fra Færøerne over Grønland til Azorerne.

Julemarked på Møllen

Bestyrelsens bidrag til Møllemarkedet den 3.12 var i lighed med de foregående år, at passe kaffe- og æbleskiveboden. Møllens bagegruppe leverede dejligt hjemmebag fra den store udendørs ovn. Også som sædvanlig en rigtig hyggelig dag i vores by.

Børn og unge arrangementer: Fastelavn

Året startede som altid med fastelavnsfesten i hallen hvor store som små mødte op til fest. Her kunne vi møde krigere, prinsesser, Dolph osv i en skøn forsamling. Frivillige bagere havde sørget for, at der var lækre hjemmebagte fastelavnsboller - den musikalske trio sørgede for sambarytmerne og gæsterne, ikke mindst, sørgede for den glade stemning. Vi startede med fælles dans til sambarytmer, hvorefter vi slog katten af tønden og der var præmier i forskellige kategorier. Som sædvanligt var der gang i caféen med salg af kaffe og fastelavnsboller.

Børnedyrskue på mølledagen

Kaniner, katte, marsvin – og en masse børn der stolt fremviser deres kæledyr, er blevet en tradition ved mølledagen midt i juni. Børnene fortæller til et par dommere, der interesseret går rundt fra barn til barn og hører om hvad barnet ved om

17


deres kæledyr. Derefter er der præmier til alle. I år stod Borgerforeningen også for en bod med filtning og en bod, hvor man kunne snitte.

Sundhed inde fra og ud og fra top til tå

Juletræstænding Julen indledte borgerne med at møde talstærkt op til årets juletræstænding, som fandt sted på torvet. Vi startede med Nisse-o-løb rundt i byen og her gjalt det om at tælle nisser. Der blev trukket lod blandt de personer, der havde talt det rigtige antal nisser, og til de heldige vindere var der præmier. Efter løbet var der mulighed for at købe æbleskiver og glögg i skolegården. Pludselig dukkede julemanden op med godteposer til børnene og da mørket faldt på samledes vi alle omkring træet på torvet og så træet blive tændt mens vi sang et par julesange.

Derfor blev der dannet en forening omkring bladet bestående af repræsentanter fra Borgerforeningen i Gl. Rye, Gl. Rye Idrætsforening, Menighedsrådet Gl. Rye sogn, Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn, samt FDF Gl. Rye. Foreningen sørger fremover for bladets udgivelse og for igennem annoncer at indsamle penge, så der kan blive betalt for opsætningen, og bladet kan blive trykt i farver.

gere og høre lidt om, hvad Gl. Rye’s foreninger kan tilbyde. Arrangementet blev en succes, men de enkelte foreningers ca. kvarter lange oplæg fyldte måske rigeligt, hvorfor vi overvejer næste gang at lade foreningerne præsentere sig væsentligt kortere og efterfølgende lade dem møde borgerne mere uformelt ved små ”stande”.

006 Børneteaterfestival

I samarbejde med biblioteket afholdt Borgerforeningen en mini-teaterfestival i weekenden op til efterårsferien.

Om lørdagen opførte Børnekulissens Hatteteater v/Lisa Kock Nielsen et improviseret stykke, hvor de fremmødte børn kunne være med og spille hovedrollerne. De børn, der havde lyst kunne vælge en af de utallige hatte teateret havde medbragt og derved selv være med til at skabe en rolle. Lisa Kock Nielsen styrede forestillingen ved at fortælle historier, men sørgede også for, at børnene var meget aktive. En sjov oplevelse for både børn og voksne. Ca. 25 børn med voksne mødte op.

Om søndagen opførte teatergruppen ”Højerslev og Højerslev” stykket ”Pandekagekagen” med de kendte figurer Peddersen og Findus. Forestillingen, som også omfattede en del musik, var et flot udstyrsstykke med masser af detaljer i sceneopsætningen. Det var en god og sjov forestilling med professionelle og veloplagte skuespillere. Over 100 tilskuere, heraf ca. 40 børn, havde på forhånd bestilt billetter.

Kommunikation:

I 2006 var der bl.a. tre ting, der tiltrak sig opmærksomhed på Borgerforeningens kommunikationsfront: Aktuelt i Gl. Rye, portalen og brunch-mødet.

Aktuelt i Gl. Rye – nu i farver og som egen forening Byens blad, Aktuelt i Gl. Rye, undergik store forandringer i 2006. Tidligere blev bladet opsat ved professionelle lokale kræfters gratis arbejde, men da hver udgivelse altid har været et meget omfattende stykke arbejde, blev det uholdbart i længden.

18

Vi er alle meget stolte af de foreløbigt to udgaver af det ”nye” Aktuelt i Gl. Rye, der er udkommet i farver og ny, lækker opsætning.

Portalen

8. april gik en ny version af Borgerforeningens portal, www.glrye.dk, i luften. Tilbage på portalen kom en del af de informationer, der havde ligget på den gamle portal frem til efteråret 2005: Bl.a. informationer om Gl. Rye’s historie, foreninger og institutioner i byen. Men også nye tiltag er kommet til; tiltag, hvor hovedintentionen er, at Gl. Rye’s borgere skal have daglig eller ugentlig glæde af at tjekke siden for opdateringer. Det drejer sig bl.a. om nyhedslisten, kalenderen, tilflytterguiden og opslagstavlen. Opslagstavlen er stedet, hvor Gl. Ryes borgere kan sætte ting til salg, efterlyse ting eller måske annoncere et loppemarked. Dermed er det også antydet, at en del af målet med portalen er, at borgerne selv hen ad vejen skal bidrage med at skabe mere og mere af indholdet. Portalens besøgstal har været overraskende stort og stigende gennem 2006. Ca. 25 såkaldt ”unikke, daglige besøgende” i de første to måneder stigende til p.t. 35 unikke, daglige besøgende. ”Unikke, daglige besøgende” er antal besøgende renset for de besøgende, som har besøgt siden flere gange inden for en dag. Ca. to ud af tre besøg er såkaldte ”tilbagevendende besøgende”; dvs. de har tidligere besøgt siden, og det viser, at mange borgere har taget siden til sig og bruger den jævnligt.

Brunch-mødet 10. september søsatte Borgerforeningen et nyt tiltag i samarbejde med Gl. Rye’s mange foreninger. Et brunchmøde, hvor nytilflyttere kunne møde ”gamle” bor-

Borgerforeningen modtager meget gerne ris, ros og forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere med Gl. Rye’s borgere.

Økonomi:

Vi oplever stor opbakning bag foreningens arbejde, idet foreningen har et rekordhøjt antal medlemmer i 2006 – næsten 300 familer har betalt kontingent.

Som nævnt i sidste års beretning, var vi villige til at spendere 30.000 kr. på at holde kulturfestival med gratis adgang til masser af lokal musik m.v. Desværre var det et meget dårligt vejr på dagen, og derfor voksede udgiften til knap 40.000 kr. Underskuddet var ikke så stort et problem som vores ærgrelse over, at vejret holdt mange tilskuere hjemme. Vi havde stor glæde af Kultursamvirkets tilskud på 30.000 kr. - uden det var festivalen aldrig blevet til noget. Vi oplevede også en vældig opbakning fra det lokale erhvervsliv som ydede støtte til udgivelsen af foreningens jubilæumsskrift. Sammen med den rekordstore indtægt fra medlemskontingenter og et stort fremmøde til foreningens øvrige arrangementer gør det, at foreningens samlede underskud for 2006 kun bliver ca. 21.000 kr. - og det synes vi er billigt sluppet.

Afslutning; Vi vil i Borgerforeningen gerne slutte af med at sige tak til alle dem, der er mødt op til vores arrangementer, og til alle dem, der har deltaget aktivt i vores aktiviteter igennem året. Uden jeres hjælp ville det ikke være muligt. Og så til sidst en opfordring til at melde jer under fanerne igen i det nye år. Betal jeres kontingent - jo flere medlemmer, jo bedre muligheder er der for at lave et godt stykke arbejde til glæde for alle beboere.

Foredrag ved Birgitte Nymann – Sundhed indefra og ud og fra top til tå.

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Et foredrag om de elementer, der påvirker vores sundhed, energi, overskud, kreativitet, kropsvægt, daglige velvære og livsglæde.

· Tanker/hjerne/kropssprog/mental indstilling · Luft/ilt/vejrtrækning · Vand/væske/hydrering · Mad/ernæring/fødevarer · Fysisk aktivitet/træning/motion/ bevægelse · Ro/søvn/mørke/stilhed Alle 6 elementer påvirker vores sundhed i forskellig grad, og på alle 6 områder er der sket store ændringer i vores vaner og levemønstre i disse år. Vi er langt væk fra det miljø, kroppen er skabt til at færdes og opholde sig i, med sygdom, træthed og overvægt til følge.

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006 Birgitte Nymann fortæller på levende vis om, hvordan man med små virkemidler kan gøre hverdagen, sundheden, form og figur bedre. Birgitte Nymann er uddannet i idræt fra Københavns Universitet, er fast skribent og personlig træner på IFORM (skandinavisk livsstilsmagasin) og på Børsens Fødevare- og sundhedstillæg, forfatter til en række slankebøger og bøger om forskellige træningsmuligheder, samt kursus- og foredragsholder inden for kost, træning, stress og motivation i indog udland. Entré: 50 kr. Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye

Hunde-legeplads efterlyses Mange kommuner rundt om i landet har oprettet forskellige former for legepladser til de firbenede. Her kan de lykkelige hundeejere mødes på et indhegnet areal med deres hunde, hvor disse kan få lov at tumle frit rundt med hinanden. Hunde, der har mulighed for naturlig omgang med artsfæller, bliver ofte mere omgængelige, og dermed en mindre plage for andre. En anden gevinst skulle gerne være, at vi ikke så ofte møder hunde uden snor, hvor det er påkrævet – f.eks. inde i skovene.

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove.krogsoe@glrye.dk

Gl. Rye skole tirsdag 20. marts kl. 19:30

6 elementer, der påvirker vores sundhed:

Borgerforeningen

lotte@skovsbergvej.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034 heidi.overgaard@glrye.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115 martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Susanne Mattthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000 susanne.matthiesen@glrye.dk

Rikke Østergaard

Suppleanter Ebbe Munk Line Streit Andersen

Er der mon andre end mig, der har et stort ønske om, at der her i Gl. Rye kan etableres en indhegnet tumleplads til vores hunde? Eller er der mon nogen, der har konkrete ideer/arealer til det? I givet fald vil jeg gerne opfordre jer til at kontakte mig, så vi i fællesskab kan undersøge behov og muligheder. Venlig hilsen Helen Grubbe, helen_grubbe@hotmail.com, tlf. 86 87 17 67

19


Hvad sker der med skolen? Som du måske har læst eller hørt, har der på det seneste været en del tumult omkring skolen. Vi forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen bad ved årsskiftet byrådet i Skanderborg kommune om at blive fritaget for hvervet i skolebestyrelsen, og for nyligt har Else Dyrvig opsagt sin stilling som skoleleder.

Etableringen af den nye Skanderborg kommune I forbindelse med etableringen af den nye Skanderborg kommune er der fra politisk side meldt ud, at der ikke umiddelbart skulle ske ”strukturelle ændringer” på skoleområdet (læs: lukning af små skoler). For at komme i dialog med politikerne i det nye Familieudvalg, hvor skolerne hører under, etableredes allerede i foråret 2006 et netværk mellem alle skolebestyrelserne i den nye kommune. Via dette netværk forsøgte man at få et møde med politikerne i efteråret mhp. at diskutere det kommende budget. Dette blev imidlertid afvist med henvisning til, at Familieudvalget endnu ikke havde nogen formel kompetence over for skolerne.

Budgettet for 2007 og tildelingsmodellen I oktober fremlagde Sammenlægningsudvalget et forslag til budget, der indebar en generel besparelse på 4 %. Dette blev senere ændret i 2 %. I november kom Familieudvalget med et forslag til, hvorledes dette budget kunne udmøntes. Modellen, der blev sendt til høring, indebar en harmonisering af bevillingerne til skolerne, der i store træk betyder, at alle skoler får lige mange midler til de første og den sidste elev. Denne model vil for Gl. Rye Skoles vedkommende betyde, at skolen skal spare 12 % i forhold til niveauet for 2006. Fra skolebestyrelsens side afgav vi et høringssvar, hvori vi tog kraftigt afstand fra denne besparelse og påpegede en række af de konsekvenser, det ville få for vores skole. Fristen for høringssvarene var fredag den 16. november, og Familieudvalget skulle have møde den 19. De modtog i alt over 400 siders materiale hen over weekenden. Man kan selv forestille sig, hvor grundigt det bliver gennemgået, og resultatet var da også, at høringssvarene blev negligeret, og at der stort set ikke blev ændret i tildelingsmodellen. Det blev dog vedtaget, at ingen måtte rammes med mere end 5 % pga. harmonisering i det første år.

Problemet med tildelingsmodellen Problemet med tildelingsmodellen er, set fra vores synspunkt, at den favoriserer de store skoler. Da det, alt andet lige, er billigere at drive en stor skole end en lille, mener vi, at man burde tage højde for dette. Rigtigt meget af det arbej-

20

de, som lærerne laver i det daglige, er opgaver, der tager lige lang tid, om det vedrører 200 eller 800 elever. Et eksempel på det er, at udvikle en model for elevplaner, som alle elever skal udstyres med i løbet af dette skoleår. Da mange af disse opgaver er givet ovenfra, er der altså ingen vej udenom, og tiden kan kun tages to steder fra: den egentlige undervisning og ”udviklingsprojekter” som f.eks. ”udeskolen” for 4. årgang eller projektet om krop, kost og bevægelse. Det første lader sig kun gøre et meget begrænset omfang, da der jo er regler for, hvor mange timer, eleverne skal have i de forskellige fag på hver årgang. Tilbage er så kun ”projekterne”. Desværre er det dem, som mange lærere opfatter som ”flødeskummet” ved det at være lærer, og der bliver således råd til mere af dette på de store skoler end på de små. Ergo kan man frygte, at nogle af vores gode og initiativrige lærere stille og roligt vil søge andre steder hen og skolen vil få vanskeligt ved at rekruttere nye lærere.

Processen videre Da Familieudvalget havde indstillet tildelingsmodellen til vedtagelse, bad vi endnu engang om at få et møde med dem, sammen med de øvrige skolebestyrelser i kommunen, for at diskutere konsekvenserne at deres beslutning. Dette blev igen afvist, denne gang med den begrundelse, at man ikke kunne mødes med nogen og ikke med andre. Den 12. december valgte vi at sende en mail til Sammenlægningsudvalget, hvori vi redegjorde for vores syn på den tildelingsmodel, de skulle vedtage endeligt dagen efter. I denne mail gjorde vi det klart, at vi ikke ville kunne stå inde for de betingelser, modellen giver for at drive skole i Gl. Rye.

Problemet med processen Det helt grundlæggende problem i processen er, at man først vedtager en tildelingsmodel, der favorisere de store skoler, og at man ikke er i stand til at svare på helt simple spørgsmål til modellen. Eksempelvis, hvordan man vil finansiere forskellen mellem de 12 %, som modellen siger, at vores skole skal spare og beslutningen om, at ingen skole på rammes med mere end 5+2 %. Man kan heller ikke fortælle, hvilke opgaver ledelsen ikke længere skal varetage, uagtet at modellen medfører en reduktion på ikke mindre end 33 % af ledelsestiden. I stedet for at vedtage en model, som man reelt ikke kender konsekvenserne af, burde man først have diskuteret, hvordan strukturen på skoleområdet skal være fremover, om der skal sammenlægges skole, eller der skal ske ændringer i opgavefordelingen mellem skolen og forvaltningen og dernæst have lavet en model, der understøtter den besluttede struktur. Som processen har været nu, er

rækkefølgen helt omvendt: man vedtager en model og siger, at den giver ”lighed for alle”, men reelt vil den betyde en nedprioritering af de små, lokale skoler og en centralisering. Hvis det er det, man ønsker, mener vi, at det ville have været mest fair at sige det åbent og ærligt, i stedet for at ”luske” det igennem v.hj. a. en model, der teknisk set giver lighed, men i virkelighedens verden betyder det modsatte.

Konklusion Vi vil gerne understrege, at det ligger os meget på sinde ikke at skade Gl. Rye Skole eller stille medarbejdere eller ledelse i et dårligt lys. Det er vores opfattelse, at vi har såvel medarbejdernes som ledelsen opbakning til, at vi har kæmpet, som vi har, og det er ret alvorligt for skolen. Der er således ikke bare tale om, at vi råber ”ulven kommer”. Skolen står ikke foran en lukning, hverken i dag eller i morgen, med der vil givet blive tale om en skole af en helt anden kvalitet, og såvel elever som forældre vil opleve en væsentligt forringet service, stik imod hvad bl.a. Statsministeren lagde op til i sin nytårstale. Da vi som nævnt ikke mente, at vi kunne stå inde for de betingelser, som kommunen gav for at drive skole i Gl. Rye, valgte vi forældrevalgte at bede byrådet om at blive fritaget for hvervet i skolebestyrelsen. Dette blev imidlertid afvist med den begrundelse, at man ikke kan udtræde af bestyrelsen med grund i, at man er uenige i den politik, som kommunen eller andre vælger at føre. Vi mener omvendt, at vi er blevet valgt på et grundlag, der ikke længere eksisterer; da vi blev valgt, var det mhp. at udvikle skolen. Det er der med den nuværende model ikke længere basis for. Det seneste, der er sket på skolen er, at Else Dyrvig har opsagt sin stilling som skoleleder pr. 1/3. Opsigelsen har i sig selv ikke noget med tildelingsmodellen at gøre, men det er klart, at skolen nu står i en ret vanskelig situation. Vi har vurderet, at det er vigtigt, at vi som forældre har en indflydelse på, hvem der bliver ansat som ny skoleleder og har derfor besluttet at gå ind i dette arbejde uafhængigt af uenigheden om tildelingsmodellen og vil derfor vente og se tiden an, mht. hvad vi skal gøre. Men ansættelsen af en ny skoleleder gør det endnu mere påkrævet, at vores kommune kommer med et konkret udspil i forhold til, hvordan de forestiller sig, at de 33 %, som der skal spares på ledelsen, skal findes. Ellers kaster man blot ansvaret fra sig og giver en kommende skoleleder nogle betingelser, der må få enhver velkvalificeret til at tænke sig om en ekstra gang, inden han eller hun søger jobbet.

Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen Gl. Rye Skole

Rye Kraftvarmeværk A.M.B.A.

Tlf. 8689 8002 · Fax: 8689 8944

Hjarsbækvej 7, Gl. Rye 8680 Ry

E-mail: rkv@mail.dk

”Det må være ærgerligt….” ”…for den, det har utætheden - det var, hvad jeg tænkte, da jeg hørte om vandtabet.” Dette var bl.a. responsen hos den forbruger, der blev konfronteret med oplysningen om, at vandtabet var blevet lokaliseret på vedkommendes adresse. Der er sikkert mange, der har tænkt det samme, og dermed udelukket deres egen installation som værende utæt. Kraftvarmeværket måtte derfor af mangel på den rigtige tilbagemelding sætte et større detektivarbejde i gang, og det lykkedes efter et par timers indsats af kollegerne fra Brædstrup Fjernvarme at lokalisere det vejafsnit, hvor utæthe-

den skulle findes. De havde udviklet et system fra en tilsvarende problemstilling tidligere i Brædstrups fjernvarmenet, og denne ”ekspertise” kunne vi så drage fordel af i Gl. Rye denne gang. Utætheder i centralvarmeanlægget er ikke billige, når det står på i længere tid heller ikke for forbrugeren. I dette tilfælde viste en sammenligning af det seneste årsforbrug af varme med årsforbruget 2 år tidligere, at forbruget over de seneste par år var steget rigtig meget. Det er derfor vigtigt, at man med mellemrum kontrollerer følgende: ● at forbruget på fjernvarmemåleren no-

genlunde følger værdierne på den forbrugsberegning (Styringstabel) for det kommende år, som bliver sendt ud med årsopgørelsen. ● at nyeste årsopgørelse ikke afviger meget fra tidligere årsopgørelser, med mindre der er store ændringer vejrmæssigt eller i forbrugsmønstret. ● Luk for retur-hovedhanen og kontroller, at fjernvarmemålerens ”L/h” -markering efter nogle minutter falder til nul. Ring evt. til Kraftvarmeværket på 8689 8002 og få vejledning.

Henning Lewandowski, driftsleder

Nyt fra vandværket I år har vi i vandværket taget et nyt ”tastselv” system i brug, og det er blevet overordentligt godt modtaget af vores forbrugere. Over 70% benyttede sig af det nye system, så det må siges at være en succes. Vi udlovede 3 vin præmier blandt de forbrugere der benyttede det nye system.

Retningslinierne for korrekt målerbrønd er: Vandmåleren må aldrig sidde dybere end 50 cm fra terræn og ikke højere end 20 cm. Det skal være en autoriseret vvs’er det foretager ændringen. Nye plomber kan rekvireres på vandværket.

De 3 vindere er: Henning Kristensen Herdis Olesen Lene Thomsen Alle vindere har fået besked. Billeder af vinderne følger senere. I forbindelse med årsaflæsningen har vi igen opdaget, at en del målerbrønde i de nye udstykninger Skovstedvej/Skovsbjergvej/Hedevej og Gerstedvej, ikke er blevet ført op i terræn ved anlæggelse af haver og indkørsler. Alle vandværkets forbrugere der for nylig har fået omlagt have, indkørsler o.l. bedes sørge for at deres målerbrønd er i terræn og synlig.

I april 2007 afholder vandværket generalforsamling. Der vil vi bl.a. gennemgå værkets økonomi. Vi vil dog allerede nu varsle prisstigninger både på den faste udgift og på m3 prisen. Prisstigningen skyldes, at vi over det næste års tid skal have udvidet ledningsnettet så det også omfatter Hedelundvej og Hjarsbækvej. Med venlig hilsen

Vandværket

21


Siggaard Biler: Køb, salg og bytte af brugt bil Rådgivning og eftersyn ved privat køb af brugt bil ● Alle former for reparationer ● Serviceeftersyn ● Montering af dæk og fælge ● Klargøring til syn ● Montering af ekstraudstyr ● Vinterklargøring ● ●

Kenneth i de franske bjerge

Erhvervsportræt:

Siggaard Biler

Indehaver Kenneth Siggaard med sit personale

egne”, siger Kenneth om den måde han arbejder på. Dét med annoncering er heller ikke noget Siggaard Biler benytter sig af. Han har kunder helt fra nordenfjords, men flest fra Århus, Silkeborg og Ry-området. ”Og det positive er, at de kommer, fordi de har hørt noget godt om os”, fortæller Kenneth.

Der skal være tid til hobby og familie Men arbejdet og kunderne er ikke det

”Vi behandler bilerne, som var de vores egne” Kenneth Siggaard havde et trygt og godt betalt job som salgschef hos en af de store. Alligevel slap han trosserne og blev selvstændig automekaniker. Nu driver han egen forretning på gensidig tillid. ”Hvis det skal prøves, skal det være nu”, siger Kenneth Siggaard om nogle af de overvejelser, han havde, inden han i 2003 startede Siggaard Biler i Gl. Rye. Dengang var han salgschef hos Ove B. Dirksen A/S i Skanderborg – forhandler af VW og Audi. Ifølge Kenneth selv en rigtig god arbejdsplads og et godt betalt job, som han var yderst tilfreds med. Men trangen til at være herre i eget hus var for stor for Kenneth. ”Jeg har en alder, hvor jeg stadig kan nå at prøve noget nyt, hvis det her ikke skulle gå, som jeg gerne vil”, siger 37-årige Kenneth. ”Og så har det altid ligget i kortene, at jeg skulle blive selvstændig – lige meget, hvilken uddannelse, jeg fik”, tilføjer han. Kenneth har helt fra barns ben haft arbejde, hvor han skulle tænke selv. Og som 14-årig begyndte han for første gang at rode med biler. Måske tænkte Kenneth allerede dengang på at få eget

22

værksted. I hver fald har Kenneth altid haft drømmen om at prøve selv med et eller andet, fortæller han. At det blev biler har han ikke fra fremmede. Kenneths farbror er lige som Kenneth selv automekaniker og har tilmed også sin egen forretning.

Specialet er stadig tyskerne Det var dog hos Dirksen, at Kenneth fik den største ballast til at starte Siggaard Biler. Hele 14 år nåede Kenneth at arbejde for VW- og Audi-forhandleren i Skanderborg. Her startede han som mekanikerlærling og arbejdede i årene efter både som svend, værkfører, sælger og til sidst altså salgschef. En målrettet karriere, hvor Kenneth nåede hele vejen rundt og fik godt med erfaring. Nu er Siggaard Biler med 3 ansatte en del af AutoMester-kæden, men Kenneth har naturligvis stadig VW og Audi som sit speciale. Det betyder dog ikke noget for ejerne af Toyota, Ford eller andre mærker. Siggaard Biler tager alle fabrikater ind, og alle får samme behandling, siger Kenneth med et smil på læben!

Gensidig tillid er nøgleordet Og det med behandlingen af kunderne går Kenneth meget op i. Lige meget om det gælder det ene eller andet bilmærke, og om der er tale om reparationer, service, køb eller salg af brugt bil – for Siggaard Biler er det det gensidige tillidsforhold til kunderne, der tæller. ”Vi behandler folks biler, som om de var vores

Siggaard Biler er med i Danmarks største kæde af frie værksteder, AutoMesterkæden. På www.automester.dk finder du bl.a. gode tips til at blive en gladere bilist. F.eks.:

Sådan måler du dæktrykket rigtigt Forkert dæktryk slider mere på dækkene end nødvendigt.

Selv om du finder din næste bil hos en privat, hjælper Siggaard Biler dig gerne med at gøre købet så trygt og sikkert som muligt. Her kan du læse nogle gode råd om det at købe brugt: Når man har fundet den bil, man ønsker at købe, bør man gennemgå den grundigt. Hvis bilen er importeret som brugt, er der særlig grund til at være opmærksom fordi det er vanskeligere at kontrollere dens historie. Gå en tur rundt om den, og åben døre og klapper. Der er en række forskellige ting, som kan være tegn på at bilen har kørt meget langt. Tjek servicebogen, hvis en sådan findes. Spørg, hvor bilen er blevet vedligeholdt.

hele for Kenneth. Med marker og skove lige uden for døren og en velopdragen labrador på gulvet giver det visse hints om Kenneths store fritidsinteresse – jagt! Også landevejscykling kan få mekanikeren til at smide twisten og komme ud i den friske luft. ”Det handler om at gøre noget, man har det godt med”, siger Kenneth, der er gift med Kia, og sammen har de to børn. ”Jeg er fantastisk glad for mit valg om at blive selvstændig mekaniker, men der skal også være tid til at være noget for familien”, slutter Kenneth Siggaard.

Kontakt eller besøg Siggaard Biler: Galgebakken 3 Gl. Rye Tlf. 86 89 86 42 Mobil: 20 28 16 14 E-mail: salg@Siggaard-Biler.dk www.Siggaard-Biler.dk

Når du kører med lavprofildæk, slides dækkene på midten, hvis dæktrykket er for lavt. Jo bredere dine dæk er, jo værre bliver det. Og så får du ikke det vejgreb, du har betalt for. Husk derfor at dit dæktryk altid skal måles i kold tilstand. Hvis du f.eks. har været på motorvej, er luften i dækkene opvarmet og ”fylder” mere. Derfor får du en forkert måling af trykket.

Sådan fjerner du ridser og mærker

Se efter service-/olieskiftmærkater, mærkater, som indikerer, hvornår næste olieskifte eller tandremsskifte skal foretages. Disse mærkater isættes af værksteder og kan være placeret i motorrummet, på dørstolpen eller i kabinen, f.eks. i handskerummet. Der kan også under solskærme eller i handskerummet ligge regninger eller anden dokumentation, hvoraf det fremgår hvad kilometertallet var på en given dato.

f.eks. er schweiziske autobahn vignetter for 4 forskellige år, er det så sandsynligt, at bilens kilometertæller viser rigtigt?

Er dækkene nye, selvom bilen angiveligt ikke har kørt ret langt. Er nogle af køleslangerne udskiftet eller spændebåndene nye, er batteriet ikke ret gammelt. Batterier har ofte en datomærkning.

Man skal spraylakere for at få et pænt resultat, når man udbedrer småskader i bilens lak. Din AutoMester kan løse opgaven for dig. Hvis du vælger at gøre det selv, skal du først kende nogle råd.

Efterse også bilen indvendig, navnlig på førerpladsen. Er der mange tegn på slid? Er dørbeklædningen fedtet, sædepolstringen slidt, er rattet blankslidt, er gearknoppen blankslidt, er pedalgummiernes riller slidt væk, eller er der tegn på at en eller flere af disse enheder er skiftet? Kilde: www.bilviden.dk

Er der mærkater på ruderne? Hvis der

23


Gl. Rye sogn og kirke

Multimediegudstjeneste for FDF og Gl. Rye sogn. Tirsdag den 20. marts kl. 18.30 Tirsdag den 20. marts bliver en meget anderledes aften i Sct. Sørens kirke. I samarbejde med FDF afholder vi en multimediegudstjeneste, altså en gudstjeneste hvor de nyeste elektroniske medier anvendes. Gudstjenestens gang og bibelske tekster iklædes nutidens sprog og billeder. Vi vil bl.a. bruge filmklip, musikvideoer, dagens toner og poesi. Hvad sker der, når nutidens lyd og billedstrøm mødes med det bibelske univers? Hvad siger FDFerne? Passer det bibelske univers overhovedet til vores moderne levevis? Vi vil spørge: Søger vi mon det rigtige sted, når vi skal finde svar til vores liv med hinanden? I en dialogprædiken vil alle i kirken blive inddraget og spurgt: Søger du det rigtige sted? Multimediegudstjenesten er arrangeret i samarbejde med FDF, men nysgerrige i sognet er naturligvis velkommen til at deltage. Undervejs synges nye salmer og FDFérne vil aktivt tage del i gudstjenesten via forskellige opgaver. Vær beredt på en lys aften, hvor vi tør udfordre hinanden og spørge til vores måde at leve på.

Gudstjenester i Sct. Sørens Kirke

Børnegudstjeneste

Februar

Hånden som tema

Den Den Den Den

4. 11. 18. 25.

Septuagesima Seksagesima Fastelavn 1. søndag i fasten

kl. kl. kl. kl.

11* 14 11 14*

4. 2. søndag i fasten 11. 3. søndag i fasten 18. Midfaste 25. Mariæ bebudelses dag

kl. kl. kl. kl.

11 9 11* 11

Erik Bredmose Simonsen

Marts Den Den Den Den

Jesper Hanneslund

April Den Den Den Den Den Den Den Den

1. Palmesøndag 5. Skærtorsdag 6. Langfredag 8. Påskedag 9. 2. påskedag 15. 1. søndag efter påske 22. 2. søndag efter påske 29. 3. søndag efter påske

kl. 11* kl. 11 kl. 14 kl. 11 kl. 9 kl. 14 kl. 11* kl. 14

Erik Bredmose Simonsen Børnegudstjeneste

Maj Den Den Den Den Den Den

6. 13. 17. 20. 27. 28.

4. søndag efter påske 5. søndag efter påske Kristi Himmelfarts dag 6. søndag efter påske Pinsedag 2. pinsedag

kl. kl. kl. kl. kl. kl.

* Sct. Sørens Kor medvirker Kaffe i våbenhuset første søndag i måneden.

24

11* 9 10.30 14 11 9

Korafslutning Jesper Hanneslund Konfirmation

Søndag den 22. april kl. 11 er der børnegudstjeneste med hånden som tema. Salmer, musik, tekster, bønner osv. vil kaste lys over hændernes vigtighed. Hvad er det vi gør med hænderne? Prædikenen vil være en samtale med børnene om hændernes forskelligartede brug. Vi vil sammen opdage, hvad det betyder at holde et andet menneske i sin hånd, og hvad mon Gud mener med, at ingen kan rive os ud af hans hånd. Kirken vil være pyntet, og Sct. Sørens kor vil i nye farverige trøjer få kirken til at gynge af rytmer og poesi. Efter gudstjenesten er der saft og grønt i våbenhuset.

Nye gudstjenestetider

Trio Klezmer i Gl. Rye Kirke Mandag d. 12. marts kl. 20 ”Channe Nussbaum synger, så hårene i nakken stritter, og klumpen i halsen melder sig. Man skal være en ualmindelig død cigar for ikke at lade sig rive med.” - Georg Metz, Information 25/3-02 Mandag d. 12. marts kl. 20 er der verdensmusik på programmet i Sct. Sørens Kirke, når Channe Nussbaum sammen med Trio Klezmer lægger vejen forbi Gl. Rye.

På grund af nyt teamsamarbejde mellem Ry-egnens præster og sogne har menighedsrådet flyttet den faste gudstjeneste til kl.11.00. Det er bl.a. sket efter opfordring fra Skanderborg provstis nye provst, Jette Marie Bundgaard-Nielsen. Vi håber det nye tidspunkt vil falde i god jord i Gl. Rye, så vi får velbesøgte og kraftfulde gudstjenester.

Trio Klezmer består af Channe Nussbaum, sang, Mette Smidl, violin og Øyvind Ougaard harmonika. Den stigende interesse for klezmer-musik er nem at forstå, når man har oplevet trioen Nussbaum - Smidl - Ougaard, der bl.a. fremfører musikken fra den aktuelle CD ”Trio Klezmer”.

Menighedsrådet

Med udgangspunkt i traditionel klezmer

Erik Bredmose Simonsen

og jidishe lieder skaber denne trio sit eget univers. Konceptet er enkelt : Violin, harmonika og vokal boltrer sig i sentimentale ballader og lyn-tempo polkaer. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog. ”Vi spiller traditionel jødisk musik, men lader ungarske og rumænske sigøjnerstrofer optræde instrumentalt midt i sangene, det passer godt sammen” siger trioen. Channe Nussbaum har med to anmelderroste CD´er med bandet Spielniks og en række koncerter i udlandet markeret sig som klezmerens danske frontfigur. JyllandsPosten hædrede bandet med betegnelsen ”årets livekoncert 2001”. Mette Smidl´s violin-spil bygger på to hovedelementer: Det solide grundlag fra det klassiske og den sigøjner-tradition,

som hun i mange år har dyrket med sin egen trio og med orkestret Gypsy jam. Øyvind Ougaard har igennem de sidste 20 år været landets mest benyttede studiemusiker på sit instrument harmonikaen . Med sin kolossale rutine er han en af de få, der udnytter hele instrumentets bredde, og han leverer den fyldige bund under trioens udfoldelser. I CD-anmeldelserne beskrives musikken bl.a. således : ”Nu har hun - i Trio Klezmer - allieret sig med harmonikaspilleren Øyvind Ougaard og violinisten Mette Smidl, et par fremragende musikere, som til fingerspidserne forstår, hvad det hele handler om.” - Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende 3/402 Men denne musikform kommer nu bedst til sin ret, når den opleves i levende live, hvor samspillet mellem musikere og publikum tilføjer en ekstra dimension. Alle er meget velkomne til koncerten.

25


Ka´ du li´ at leve?

Villig til at dumme sig Henrik Lund

Med foråret og bøgens blade springer konfirmanderne ud. Som ny sognepræst har jeg derfor valgt at trykke et uddrag af talen fra konfirmationen sidste år for at give et indtryk af, hvad der venter Kristi Himmelfarts dag den 17. maj kl. 10.30, hvor der er konfirmation i Sct. Sørens kirke. Måske også kommende konfirmander og forældre kan bruge talen til at se frem mod deres konfirmationsforberedelse i Gl. Rye sogn. I løbet af foråret inviteres alle i 6. klasserne til et informationsmøde, se invitationen nedenfor. Kan hænde talen også har bud til andre, døm selv. Kære konfirmander. Det har været pragtfuldt at få lov til at undervise jer og lære jer at kende. I har udvist tillid og varme, været åbne for kristendom og kirke, trukket overbærende på smilebåndet, når jeres præst blev for krævende og vild. Selvfølgelig har I også selv været vilde indimellem, og der har været stunder, hvor jeg har måttet gøre Winston Churchills ord til mine. Churchill sagde engang: ”Det er lettere at styre en nation i krig end at opdage et barn i puberteten”. Men det meste af tiden har vi haft det rigtig godt sammen, og I har forhåbentligt lært en masse.

Vær vellykket Vores samvær har givet anledning til at overveje, hvad det er i et menneske, jeg sætter mest pris på. Hvilken menneskelig egenskab sætter du mest pris på? Det sad jeg og overvejede på vej hjem i bussen efter en skøn dag med jer i København. Og hvad skal jeg mon svare? Er det ærlighed, jeg sætter højest i et menneske, - eller måske det, at jeg kan stole på en anden? Hvad med omsorg og godhed? For at få hjælp til svaret kiggede jeg i aviserne, fjernsynet, reklamerne, annoncerne og hørte lidt smart radio. Alle steder fik jeg det samme svar. Den største menneskelige egenskab er evnen til at være vellykket. Livet handler om at være vellykket. Du skal sige de rigtige ting, klæd dig på den måde der er ”in”, lugte eksotisk af noget der ikke er til udtale, høre den musik alle de andre hører, få den sejeste uddannelse, kysse den smarteste kæreste, køre i den nyeste bil, - ja, kort sagt skal du have tjek på livets sager både i det små og i det store. Menneske,

26

vær vellykket, lyder budskabet i avisen, radioen, fjernsynet. Så får du selvtillid og sikkerhed. Derfor er evnen til at være vellykket også den bedste menneskelige egenskab. Her har vi det, vi må sætte mest pris på hos et menneske. Du skal for alt i verden være vellykket.

Villig til at dumme sig Undskyld mit sprog, men jeg tror det er en forbandet løgn. Vores samvær fra august til i dag har overbevist mig om, at der i hvert fald er to egenskaber, som er meget større end at altid at skulle være vellykket. Jeg tænker på det vi har turdet

overfor hinanden, navnlig efter konfirmandlejren:

bange for at dumme sig. For lidt siden læste Sally historien om Jesus, der møder tolderen Zakæus (se Lukas kap. 19). Og Zakæus var et menneske, som man helst skulle undgå. Han var uren efter jødernes regler, tilmed en skatteopkræver der var blevet rig af at indkræve mange penge af folk. Så han var udstødt og ringeagtet. Ingen kunne drømme om at sidde til bords med ham, endsige komme i hans hus. Men Jesus viser, at han er villig til at dumme sig for at mindske afstanden mellem mennesker, villig til at tage en chance for at lade kærligheden komme til. Han vælger selv at tabe ansigt og komme nær Zakæus, helt nær. Han er ikke bange for ypperstepræsternes dom, farisæernes hån og deres latterliggørelse af ham som person, - at de griner, sladre, peger fingre og vender en iskold skulder til, fordi han taler med en uren person. Jesus lever ikke for at være vellykket, men for at lade livet gro. Og idet han ser Zakæus ensomhed og hans brændende ønske om ikke at være udstødt, tager Jesus klovnedragen på. Synet af Zakæus, som er kravet op i et træ for på den måde at være lidt med i det som sker, får Jesus til at gribe ind og henvende sig til ham ingen vil tale med.

Kan du li´ at leve? Det spørgsmål har været ledetråden for hele vores konfirmationsforberedelse. Fra mange forskellige synsvinkler er I blevet spurgt om jeres forhold til livet: Kan du li´ at leve? Og i dag bliver alle temaerne sammenfattet. For om lidt bekræfter Gud sin kærlighed til jer. Han vil have, at I skal kunne li´ at leve. Derfor siger Gud til jer: Jeg holder af jer, som I hver især er. I skal ikke holde på jer selv og være bange for de andre, føle jer udstødte og fremmede i verden, gå til bunds i forsøget på altid at være vellykket. Det skal ikke gå jer som Zakæus, der sidder ensom oppe i træet. I lever på min kærlighed. Der er en Gud, som holder af jer uden betingelser og uden motiver. Der er en Gud, som gør sig til klovn for jeres glæde. Han er så villig til

at dumme sig for jeres skyld, at han til sidst bliver spyttet på, grint af, betragtet som et fjols og klynget op på skammens træ. Hvem har dummet sig mere eftertrykkeligt end den almægtige Gud, som vælger at dø på et kors. Det sker, fordi I skal gå frit ud i livet uden at være bange for at dumme jer. Lad nogen få at vide, hvem I er. Hold jer ikke tilbage fra at leve, prøv, om I kan rokke ved verden. Giv jer hen til de andre, og husk hver dag på, at et menneske ikke gror og modnes af at være vellykket, men af at turde dumme sig. Det betyder ikke, at det er om at dumme sig mest muligt. For det er det selvfølgelig ikke. Men det er om at gøre at være et levende menneske; - et menneske som tør igen og igen.

Kære konfirmander: Lyt nu til hvad der bliver sagt til jer, når vi efter næste salme mødes ved alteret. Glem et øjeblik alt om gaver, bumser og lækkert hår. Mærk kirkens varme og hør Guds ord. I har været skønne at være sammen med, og jeg vil gerne sige jer tak for den rigdom I har bragt mig, bare ved at være dem I er. I har været villig til at tage chancer med kristendommen, kirken og mig. Det er den måde, at livet bliver levende på. Bliv ved med at turde. I er allerede gode nok. Hør blot Guds ord til jer. H. L. Bededag 2006

At være villig til at dumme sig. At turde tage en chance. De to egenskaber er helt nødvendige, hvis der skal findes frisk luft, åben himmel, lave tærskler og små barriere mellem mennesker. De to egenskaber udvider den daglige horisont. Hvor der findes et menneske, som er villig til at dumme sig og et menneske som tør tage en chance, er det altid lettere at leve for andre. Vi mennesker holder ofte så meget på os selv. Vi vil for enhver pris undgå at dumme os, undgå at tabe ansigt. Så hellere blive sur og kold indeni, hellere være indesluttet, overkontrolleret og ængstelig. Se altid til siden og baglæns, før du siger noget. For du kunne risikere at dumme dig. Det er en forfærdelig lidelse at leve sådan. Det bliver man ensom af, for alle skubbes til side, selv de nærmeste kan man blive bange for at være nær.

Klovnen Der findes et mærkværdigt billede af Jesus, som for altid har sat sig fast i mit indre. Det viser Kristus på korset, vel at mærke Kristus fremstillet som en klovn. Se, der hænger en klovn på korset, og netop den fremstilling bærer på en dyb pointe. Gud er en Gud, der aldrig er

Konfirmand 2007-2008 Kan du lide at leve, Zakæus, spørger Jesus, mens de omkringstående kigger forarget på ham. Kan du lide at leve, for så skal du komme ned fra det træ og være villig til at tage en chance, være villig til at dumme dig. Det åbner livet op, det gør dagen levende og spændende, giver kontakt til andre, intimitet og nærhed. Gud siger, du er god nok, Zakæus, så kom ned fra det træ og giv dig hen til livet med de andre. Du skal ikke være bange for at dumme dig og du skal ikke leve på afstand af de andre. Se alle de sollyse sletter, som ligger og blinker der ude. Andre mennesker venter på dig, venter på, at I sammen skal erobre timerne og dagene. Kommer du, Zakæus? I dag er jeg gæst i dit hus. Din Gud vil være sammen med dig.

Informationsmøde og tilmelding Hvad vil sige at være konfirmand 2007. Er det kedeligt? Måske det er bedre at sove længe? Hvordan forløber undervisningen og hvad lærer man? Skal vi på tur eller udflugt? Hvornår er konfirmationsdagen, og hvordan sætter man håret den store dag? Søndag en 18. marts efter gudstjenesten holder vi en sammenkomst i præstegården for de nye konfirmander, deres forældre og søskende. Her vil vi se frem mod konfirmandundervisningen, der begynder i august og løber frem til konfirmationen Kristi Himmelfarts dag torsdag den 1. maj. Som ny præst i Gl. Rye glæder

jeg mig meget til at møde de nye konfirmander. Jeg har gennem de seneste 9 år haft mange skønne konfirmander og hver uge set frem til vores samvær. Tirsdag og torsdag morgen, hvor jeg har set ind i 50-60 unge øjne, har budt på timer af sjælden rigdom. Det er stort at få lov til at undervise i det ens hjerte brænder for og sammen med nysgerrige unge gå på opdagelse i det vældige menneskeliv. Derfor ser jeg også frem til et spændende og lærerigt konfirmationsforløb i Gl. Rye, hvor vi vil udfordre hinanden med vedkommende og troværdig tale om at være menneske (ung) i dag.

Orienteringen finder sted i forlængelse af gudstjenesten den 18. marts kl. 11. Alle i 6. klasserne fra Gl. Rye skole er velkommen. Det gælder naturligvis også for elever, der går i andre skoler. Kom, se, hør og mærk, hvordan det er at være konfirmand i Sct. Sørens kirke. Lad os turde tage chancer med hinanden, fylde kirken med det vi er og plante masser af liv i det nye kirkehus. Af hensyn til stole, kaffe osv. bedes I så nogenlunde tilmelde jer hos Henrik Lund (86 89 80 37 – hlu@km.dk).

27


Lørdag den 2. juni Årets sogneudflugt bliver en temadag om den danske digter og præst Kaj Munk (1898-1844). Vi mødes på parkeringspladsen foran præstegården kl. 9, og kører derpå mod den lille vestjyske by Vedersø, hvor Kaj Munk fra 1924 til 1944 var præst. I Vedersø vil der være et kort foredrag om Kaj Munk af lektor Jens Kristian Lings, der er formand for Kaj Munk selskabet og har et indgående kendskab til Kaj Munks liv og forfatterskab. Det vil fremgå, at Kaj Munk er en omstridt personlighed i dansk litteraturhistorie og en markant skikkelse i forrige århundredes

kirkeliv. Vi skal se kirken og her høre om digterpræstens idealistiske forkyndelse, besøge kirkegården og kaste et blik på præstegården. Frokosten indtages i Vedersø sognehus eller i klitterne med udsigt til Vesterhavet. Undervejs til Vedersø gør vi holdt ved mindestenen på Hørbylunde Bakke. Det var her Gestapo en kold januardag 1944 henrettede Kaj Munk, fordi hans skarpe pen både i prædikener, taler og skrifter opfordrede til modstand mod

besættelsesmagten under 2. verdenskrig. Velmødt til en dag i kompromisløshedens tegn i selskab med et menneske, som kæmpede for det han holdt af: Sprog, land, kirke og kristendom. Vi vil være i Gl. Rye sidst på eftermiddagen. Tilmelding kan ske hos menighedsrådets kasserer: Grete Christensen (tlf. 86 89 88 00). Turen er gratis (inkl. frokost) og tilmeldingen sker efter først til mølle princippet.

Sct. Sørens Kor er i gang igen Nye medlemmer er altid velkomne. Vi øver torsdag mellem 15-16 i kirken. Her i foråret tager vi endvidere på korstævne i Odder. Stævnet er arrangeret af FUK (Folkekirkens Ungdomskor)

Korstævne for ca. 3. - 5. klassetrin

Instruktør er Lise-Lotte Kristensen, som i en årrække var organist ved Fredens kirke i Århus. Nuværende ansættelse er Sct. Catharinæ kirke i Hjørring. LiseLotte har været instruktør ved adskillige korstævner. Temaet for stævnet er påske og forår. Der forventes ingen forberedelse hjemmefra.

Der afholdes korstævne i Odder Sognekirke lørdag d. 3. marts kl. 10.00.

Kirkens adresse: Odder Sognekirke, Kirkesti 3 8300 Odder

Påsken Menighedsrådet har naturligt nok valgt at sætte tryk på kirkens største højtid, påsken. Palmesøndag den 1. april kl. 11 hjælper Sct. Sørens kor os med at tage fat på påskeugen. Gudstjenesten vil dufte af palmegrene, og vi vil markere indtoget i Jerusalem, æslet lader vi dog blive på marken. Skærtorsdag (den 5. april) holder vi gudstjeneste kl. 11, hvor vi sætter fokus på måltidet, indstiftelsen af nadveren. Der er premiere på nyt alterbrød bagt i sognet. Det bliver en gudstjeneste med bid, som vil række ud efter både sanser og hoved. Bordet er dækket og enhver er inviteret som gæst. Langfredag har menighedsrådet under kyndig vejledning af Katrine Bruno inviteret en række dygtige musikere for at hjælpe med at give langfredagens lidelse og skrig de rette toner. Langfredag er en

Tidsplan: kl. 10.00 Stævnet starter kl. 12.00 Frokostpause. Medbring madpakke og drikke kl. 14.00 FUK giver kage og saftevand til børnene kl. 16.00 Åben prøve/koncert. Invitér gerne forældre kl. 16.30 Stævnet slutter

af årets store gudstjenestedage: Se den særskilte omtale af langfredagens musikgudstjeneste. Den mest betydningsfulde og stærkeste dag hele året, påskedag (søndag den 8. april kl. 11), byder i år på en musikalsk overraskelse foruden Kristin S. Jakobsens og Katrine Brunos vellydende samarbejde. Påskens fantastiske salmer og tekster vil fylde hele kirkerummet, og vi byder op til en festlig højtid. Så slip haveredskaberne mellem kl. 11 – 12, tag een eller måske familien i hånden, og lad os sammen fejrer opstandelsens kraft.

Lørdagscafe med Naser Khader Lørdag den 21. april kl. 15 Gl. Rye skole I forårets lørdagscafe får vi besøg af Naser Khader, cand. polit, forfatter og folketingsmedlem for Det Radikale Venstre. Naser Khader præsenterer selv lørdagscafeen sådan: ”Danmark bliver i stigende grad et multietnisk og multikulturelt samfund – to begreber som skræmmer mange. Men hvad betyder det? Nogle mener, at dansk kultur er truet, andre at det går fremragende godt, og at det er fantastisk eksotisk. Sandheden er, at Danmark er under forandring, og det giver både problemer og nye muligheder. Jeg giver mit bud på danskheden og på om man kan være både dansker og muslim på samme tid”.

Sct. Sørens Kirke www.glryekirke.dk Naser Khader

Temadag om den danske digterpræst Kaj Munk

Religionernes møde – Danmark, også mit fædreland!

Naser Khader er en af Folketingets mest markante og modige politikere. Han er halvt palæstinenser, halvt syrer og kom til Danmark i 1974. Uddannet ved Københavns Universitet. Har arbejdet som tolk, oversætter og konsulent, været medlem af Etisk Råd. Naser Khader har udgivet en række bøger; bl.a. ”Ære og Skam” (1996), ”Khader.dk” (2000), ”Modsætninger mødes” (2003). I 2000 modtog han Modersmålsprisen og i 2002 Heibergprisen. Alle er velkommen til foredraget. Der er fri adgang.

Organist:

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Gravermedhjælper:

Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216

Næstformand: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 annette@haagerup.com

ledlig vis, at taler og tænker vi stort om at være menneske, finder vi de kristne grundtemaer midt i samtalen. Aftnerne finder sted i præstegården og de næste datoer er: Torsdag den 8. februar, den 8. marts, den 12. april og den 3. maj.

Musikgudstjeneste Langfredag, den 6. april, kl. 14.00

Musikgudstjenesten vil forme sig som en vekslen mellem bibellæsninger, fællessalmer og en opførelse af passionsmusik, bl.a. arier fra Bachs Matthäus -og Johannes Passion og Pie Jesu fra Andrew Lloyd Webbers Requiem. Musikken og teksten leder os igennem en koncentreret udgave af lidelseshistorien.

hlu@km.dk

Menighedsrådet: Formand:

At tænke stort

Jette Rosendal, sopran Marianne Leth, fløjte Poul S. Jacobsen, orgel

Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37

Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37

Selskabskristendom

Studiekredsen om Jan Kjærstads roman Forføreren er kommet godt i gang. Der er forbavsende god åbenhed omkring bordet og en herlig atmosfære. Alle kommer til orde, og vi kaster os ud i spændende samtaler om bogens temaer, temaer som vi kender godt fra vore egne liv, så det gør godt at tale dem ud gennem Forførerens rige persongalleri. Vi har delt romanen op i fem bidder og læser ca. 100 sider til hver gang. Nye deltagere er velkomne til en god gang samtalekristendom. Romanen viser på forbil

Sognepræst:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Jan Kjærstad

Udflugt til Vedersø og Vesterhavet

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer og kontaktperson: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

Anders Bendsen Himmelbjergvej 12, Gl. Rye Tlf. 8689 8317

Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk

28

29


Forårsstemning i menighedsrådet

Det nye kirkehus I løbet af vinteren har menighedsrådet afholdt flere byggemøder, både med og uden arkitekt Anders Kærsgaard fra Årstidernes Arkitekter. Det er en spændende proces sammen at udarbejde de endelig tegninger til det nye kirkehus. Der er meget at tage i betragtning, hvorfor byggeudvalget (Eva Jensen, Søren Frandsen, Annette Haagerup og Henrik Lund) tillige med resten af menighedsrådet har holdt grundige og lange møder. Næste led i processen er at indbyde håndværkere til at afgive tilbud på byggeopgaven, hvorefter der er licitation. Ifølge arkitektens tidsplan skulle håndværkerne gerne gå i jorden, når solen har fået magt og foråret for alvor er kommet over os. For menighedsrådet er der derfor en ekstra grund til at lytte efter vibens komme. Interesserede

kan følge med i byggeriet på kirkens hjemmeside (www.glryekirke.dk), hvor vi løbende vil tage fotos, skrive nyheder o.lign.. Menighedsrådet

Modernisering af folkekirken

Visioner for Gl. Rye sogn Den 1. januar 2007 var en skelsættende dag for folkekirken, idet en række nye love trådte i kraft. Der er tale om den største samlede reform af den kirkelige lovgivning siden kulturminister I. C. Christensens lov om menighedsråd i 1903. Ifølge kirkeminister Bertel Haarder er sigtet en tiltrængt modernisering af kirken, hvor menighedsrådene stilles langt friere end tidligere. Menighedsrådet får således bedre vilkår for selv at prioritere, hvordan man lokalt vil være kirke i dag, og der åbnes for mange nye muligheder,

bl.a. samarbejde på tværs af herskende sognegrænser. Gode og nye dimensioner tilkommer nu rådsarbejdet, som før den nye lovpakke i væsentlig grad har været fastlåst af lovgivningen til primært at beskæftige sig med kirkens mure og ydre rammer. Kirkens indhold har kun i begrænset omfang været et anliggende for menighedsrådet. Sådan er det imidlertid ikke længere.

Da kæmperne faldt

Bl.a. som følge af de nye muligheder tager menighedsrådet nu fat på visionsdrøftelser af, hvordan vi bedst kan være kirke i Gl. Rye i dag. Forslag, ideer, tanker, nye tiltag, små som store ønsker osv. fra Gl. Ryes beboere hilses derfor hjertelig velkommen. Send gerne en mail, ring eller opsøg en fra rådet for at give din mening til kende. Kirke er noget vi er fælles om. Menighedsrådet

Bøn skrevet på opfordring til bogprojekt om nutidigt bønsliv En forbøn for fjender og uvenner Vor Herre på jorden. Af dig har jeg lært at vente det gode af den anden, at række hånden ud, smile varmt og være imødekommende, give tid og plads til andet end mit eget, tålmodigt lytte efter hvad der bor i den andens indre. Hver dag gør jeg så nogenlunde mit bedste. Nu har livets mørke blokeret det du vil mellem mennesker. Jeg har fået en fjende, et menneske er blevet en forbistret uven, ja, et menneskes væsen, ord og smil giver søvnløse nætter. Det er en daglig pine at være sammen. Hver gang han træder ind ad døren, rejser hadet sig hårdt op. Det begynder i maven og forfører resten af kroppen. Hadets væmmelse sætter mig ude af stand til at gøre, hvad du har lært mig. Derfor beder jeg om din hjælp: Vær med min fjende, besøg ham og ethvert væsen, ord og smil der giver søvnløse nætter, sid hos den som mærker kulde fra en anden, kom til den kasserede og ringeagtede de andre ikke kan lide. Når uvenskab udvikler sig til ensomhed og isolation, send da dit nærvær og menneskeligt selskab. Vor Herre på jorden: Jeg beder om dine gode kræfter, så jeg, og alle andre der mærker afsky for et menneske, kan bekæmpe had, usselhed og indre dæmoni. H.L. December 2006

Besøg hjemme sygehuset Hvis der er nogen i sognet, som har lyst til eller brug for et besøg, tager jeg meget gerne imod en henvendelse herom, hvad enten der er tale om hjemmebesøg eller besøg på sygehuset. Bare ring. H.L.

I efteråret 2006 faldt kæmperne på Kastanieallé og nye kastanietræer er plantet.

Se kirkens hjemmeside: www.glryekirke.dk

30

31


Valgmenigheden

Konfirmander forår 2007 Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn. Søndag den 20.maj, kl.9.30 og 11.30 Kl.9.30 Asger Sandberg Gottspenn, Horsensvej 3, Gl. Rye 8680 Ry Asger Holm Agergaard, Kastanieallé 5, Gl. Rye, 8680 Ry Astrid Hedegaard Kjær, Skovstedvej 17, Gl. Rye, 8680 Ry

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke Februar Søndag den 4.februar – Ingen Mandag den 5.februar – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste Søndag den 11.februar – kl.11.00 Seksagesima, Mark.4,1-20 Sædemanden Søndag den 18.februar – Ingen Søndag den 25.februar – kl.11.00 1.søndag i fasten, Matt.4,1-11 Jesus fristes i ørknen Tirsdag den 27.februar – kl.17.30 Ungdomsgudstjeneste - konfirmander

Marts Søndag den 4.marts – Ingen Mandag den 5.marts – kl.20.00 Stillegudstjeneste Søndag den 11.marts– kl.11.00 3.søndag i fasten, Luk.11,14-28 Jesus uddriver en ond ånd Søndag den 18.marts– Ingen Søndag den 25.marts – kl.9.30 Mariae Bebudelsesdag, Luk.1,26-38 Englen bebuder Jesu fødsel

April Søndag den 1.april – kl.9.30 Palmesøndag, Matt.21,1-9 Jesu indtog i Jerusalem

32

Torsdag den 5.april – kl.19.30 Skærtorsdag, Matt. 26,17-30 Nadverens indstiftelse

Søndag den 20.maj – kl.9.30 & 11.30

Fredag den 6.april – Ingen

Søndag den 27.maj – kl.9.30 Pinsedag, Joh.14,22-31 Helligåndens komme

Søndag den 8.april – kl.9.30 Påskemorgen, Mark.16,1-8 Kristi opstandelse

Mandag den 9.april – kl.11.00 2.påskedag, Luk.24,13-35 Vandringen til Emmaus Søndag den 15.april – ingen Søndag den 22.april – kl.9.30 2.søndag efter påske, Joh.10,11-16 Den gode hyrde Søndag en 29.april – kl.11.00 3.søndag efter påske, Joh.16,16-22 Jesus forbereder disciplene

Maj Fredag den 4.maj – Ingen

KONFIRMATION

Mandag den 28.maj – kl.11.00 2.pinsedag, Joh.3,16-21 ”Således elskede Gud verden”

Juni Søndag den 3.juni – kl.9.30 Trinitatis søndag, Joh.3,1-15 Jesus og Nikodemus Søndag den 10.juni – kl.11.00 1.søndag efter Trinitatis, Luk.16,19-31 Den rige mand og Lazarus Søndag den 17.juni – Ingen

Marie Skovgaard Matthiessen, Skolebakken 7, Gl. Rye, 8680 Ry

Sandra Guldmand Valbjørn, Galgebakken 6, Gl. Rye, 8680 Ry

Sidse Kristina Lundby Nielsen, Lervejdal 4, Addit, 8740 Brædstrup

Sarah Christine Monrad, Storesand 8, Gl. Rye, 8680 Ry

Kl.11.30

Simon Ørtoft Jeppesen, Rimmersvej 32, Gl. Rye, 8680 Ry

Jonas Ejsing Bundgaard, Lille Vangs Vej 1, Gl. Rye, 8680 Ry

Hjalte Rykind-Eriksen, Hostrupsvej 10, 8680 Ry

Jonas Michaeli Wildenfeldt Lauritsen, Horsensvej 21B, Gl. Rye, 8680 Ry

Jonathan Munch Bach, Ny Himmelbjergvej 4, Glarbo, 8680 Ry

Julia Riis, Ryesgade 2B, Gl. Rye, 8680 Ry

Morten Didrik Gyldenkærne Sørensen, Niels Vonges Vej 5, 8740 Brædstrup

Line Bisballe Nielsen, Ryesgade 16, Gl. Rye, 8680 Ry

Nina Alice Dean Petersen, Lyngdal 21, Gl. Rye, 8680 Ry

Tobias Holm Thing, Lyngdal 18, Gl. Rye, 8680 Ry

Konfirmandgudstjeneste Tirsdag den 27. februar Kl. 17.30 i Gl. Rye Kirke Konfirmanderne i Valgmenigheden inviterer til ungdomsgudstjeneste. Som led i Konfirmationsforberedelsen afholder Aage Augustinus sammen med konfirmanderne en ungdomsgudstjeneste, hvor konfirmanderne selv indgår aktivt i tilrettelæggelse og afvikling af gudstjenesten. Valgmenigheden har de sidste 2 år afholdt ungdomsgudstjeneste med sine konfirmander, og det har været dejligt at opleve de unge menneskers engagement og forældrenes opbakning. Billedet viser sidste års konfirmander i gang med forberedelserne før gudstjenesten og nogle af forældrene, som sørgede for den musikalske del.

Konfirmandtur

Mandag den 7.maj – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Torsdag den 17.maj – Ingen

Peter Augustinus Bach, Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry

Søndag den 24.juni – kl.11.00 3.søndag efter Trinitatis, Luk.15,1-10 Det tabte får

Søndag den 6.maj – Ingen

Søndag den 13.maj – kl.11.00 5.søndag efter påske, Joh 16,23b-28 Bøn i Jesu navn

Lukas Peter Jørgensen, Skovsbjergvej 3B, Gl. Rye, 8680 Ry

- en fredag-lørdag på Sletten i november

Line og Marie

Kirkebilen Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til Ry Taxa 86 89 30 55. Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Vi mødtes fredag eftermiddag ved Gl.Rye Skole, og vi skulle så gå ud til Sletten, hvor vi skulle overnatte. Undervejs til Sletten arbejdede vi med temaet ’lys’. Da vi kom derud spiste vi aftensmad, som nogle af mødrene havde lavet, og de stod for al maden derude. Senere på aftenen, efter at vi havde hygget os lidt, skulle vi ned og synge nogle salmer og tale om Gud, mens vi sad med stearinlys. Det var faktisk meget hyggeligt. Så bagefter måtte

vi bare hygge os rundt i hytterne, og senere på aftenen skulle vi så gå i seng. Så var den dag gået. Næste morgen spiste vi morgenmad. Bagefter skulle vi lave en masse opgaver om Jesu lignelser. Opgaverne løste vi i grupper. Til slut talte vi om det i fællesskab. Bagefter skulle vi så begynde at pakke vores ting og rydde MEGET grundigt op i hytterne. Så skulle vi køre hjem. Det var en rigtig god tur. Vi glæder os meget til næste tur, som går til Tyskland.

33


Forårskoncert

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmødet 2007

Koret vil i Gl. Rye Kirke synge gamle og nye forårssange, og lidt forskelligt fra kormappen. Korets dirigent Lisbeth Sangill vil også synge lidt solo. Efter koncerten er der fælles kaffebord på Gl.Rye Skole, hvor koret vil synge for til fællessangen.

Spisning – skumring – generalforsamling Tirsdag den 6. marts kl. 18.00 til 22.00.

Aftenen er delt op i tre dele. Det er muligt at ”stige af og på”, som det er bedst for den enkelte. Familier med børn skal vide, at der under generalforsamlingen vil blive vist en film på storskærm i musiklokalet. Husk tilmelding til spisning senest den 1. marts til Aage Augustinus tlf. 8689 8612 e-mail: aage-augustinus@mail.dk

Program for aftenen: Kl. 18.00 Spisning Pris: voksne 60 kr. - børn under 12 år 20 kr. Kl. 19.00 Skumring

·

Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse

· ·

Behandling af indkomne forslag

·

Valg af revisor og 1 revisor suppleant

·

Evt.

Kl. 20.00 Generalforsamling

· · ·

Valg af dirigent Valg af protokolfører

Ry Seniorkor har eksisteret siden 1989 og består i dag af 30 sangglade pensionister.

Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter

Kl. 22.00 Aftensang

Beretning fra bestyrelsen

Delphi

Søren Giversen

Tag dig selv eller din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole.

Judasevangeliet Foredrag ved professor Dr.theol. Søren Giversen Torsdag den 15.marts kl.19.30 på Gl. Rye Skole

Grækenland foråret 2007 Mandag den 26. marts kl.19.30:

Mandag den 2. april kl.19.30:

Som et led i turen til Grækenland fra den 18. til den 25. april afholdes der tre forberedelsesaftner på Gl.Rye Skole.

Filosoffernes Athen

Apostlen Paulus

Vi vil komme ind på de tre filosoffer, der fik særlig betydning for Europas kultur: Sokrates, Platon og Aristoteles. Desuden vil vi komme ind på eftertidens syn på det athenske demokrati - Apostlen Paulus med særligt udblik til den danske tradition.

Paulus har op gennem kristendommens historie været en omstridt skikkelse og er det stadig. Men ingen kan rokke ved det faktum, at Paulus’ forståelse af Jesu person og budskab blev grundlæggende for den kristne kirkes tro og lære. Vi vil søge at danne os et billede af Paulus’ Kristusforkyndelse, hans menneskeforståelse og verdensopfattelse. Desuden vil vi beskæftige os med den ortodokse kirke, naturligvis med særligt henblik på den græske kirke.

Mandag den 12. marts kl.19.30: ”Europas vugge” Grækenland er blevet kaldt ”Europas vugge”. Og det er ikke uden grund, for det er i Grækenland, vi finder meget af grundlaget for vores vestlige kultur, filosofi og kunst. Vi vil gennemgå Grækenlands historie Sokrates med særligt henblik på den klassiske oldtid og etableringen af demokratiet i bystaten Athen.

Perikles

34

De første år blev koret ledet af Ole Heie, og de sidste 10 år har Lisbeth Sangill været i front for koret. Ry Seniorkor har et meget alsidigt repertoire: Danske sange, viser, salmer, revyviser og lettere rytmiske ting. Koret har endda på det sidste kastet sig over svenske og engelske sange, hvilket er noget helt nyt. I det hele taget er koret ikke bange for at tage nye udfordringer op, og selv om det nogle gange kan tage sin

tid, lykkes det som regel til sidst. Fri entré Alle er velkomne

Den store mediebegivenhed i påsken 2006 var Selskabet National Geographic’s udgivelse af Judasevangeliet. I Danmark bragte stort set alle aviser og flere TVkanaler historien. National Geographic’s program om Judasevangeliet sendtes på Danmarks Radio. Aldrig har en udgivelse af en antik tekst fået større opmærksomhed. Historien blev præsenteret som en bombe under kristendommen. I det nye skrift skulle et helt anderledes billede af Judas fremkomme. Forræderen Judas skulle rehabiliteres. Han var ingen slyngel, men Jesu nære betroede, som handlede efter hans ordre. Denne version, påstås det, er ældre end evangeliernes i Ny Testamente! Judasevangeliet skulle altså indeholde det sande billede af Judas? Hvad er ’op og bed’ i alt dét her? Hvad fortæller Judasevangeliet egentlig? Er Judasevangeliet kristendom?

”MARIASANGE” Kirsten Holst

Aage Augustinus

Ry Seniorkor i Gl.Rye Kirke Søndag den 1. april kl.14.00

Nu er det snart 2 år siden, jeg sidst sang i Gl. Rye kirke, og jeg har fået lyst til at prøve igen. Den 25. marts er det Maria Bebudelsesdag,(der hvor englen Gabriel fortalte Maria, at hun skulle føde Jesus). I den anledning vil jeg gerne synge nogle Mariasange og salmer, hvoraf de fleste har relation til netop Maria bebudelsen. Ifølge mit foreløbige program vil jeg starte med en lovprisning af Gud fra den russisk ortodokse liturgi. Ellers vil programmet bestå af et par salmer omhandlende bebudelsen, noget fra det klassiske

Mandag, den 20.januar, kl. 20.00 i Gl. Rye Kirke Kirsten Holst synger a capella (dvs uden musikledsagelse)

repertoire – Donizetti, Schubert, Bach, Liszt, Mozart, Marias lovsang (tidebønssang og gregoriansk sang), Mariasange fra den russisk ortodokse liturgi samt afslutningsvis improvisationer over bla. Kyrie eleison (Herre forbarm dig). Indledningsvis vil jeg fortælle lidt om baggrunden for at synge disse sange, samt lidt om sangene. Man kan lytte til det, som det nu passer èn bedst – som var det til en koncert, men man er også velkommen til at bruge

det til en art fordybelse. Jeg er ikke musik- eller sanguddannet (må ”nøjes” med at være psykolog – hvilket jeg nu også er glad for). Men jeg har altid holdt meget af at synge og har sunget meget i kor og også sunget en del solo. Jeg er med i gruppen af frivillige kirkesangere tilknyttet Valgmenigheden. Alle er velkomne. Gratis entre.

35


”Verden er våd og lys” Aage Augustinus

Den nye Højskolesangbog har et bemærkelsesværdig come back, digteren Morten Nielsen. 2 digte/sange er det blevet til. Han var repræsenteret i Højskolesangbogen i 1950’erne, men gled så ud igen på linie med en række andre forfattere, der digtede med baggrund i krigsårene. Morten Nielsen digtede og døde ung. Han nåede at udgive én bog, ’Krigere uden Vaaben’ i 1943. Året efter omkom han, kun 22 år gammel. Morten Nielsen var under besættelsen involveret i illegalt arbejde. Mordet på digterpræsten Kaj Munk ansporede imidlertid Morten Nielsen til mere direkte at træde ind i modstandsbevægelsen. Kaj Munk var blevet likvideret med fire nakkeskud i Hørbylunde Krat en af de første dage i 1944. Fra tysk side var meningen med likvideringen at levere en hårdtslående advarsel til det danske folk om at vende sig mod modstandsbevægelsens stigende aktiviteter imod besættelsesmagten. Men det modsatte skete. Morten Nielsen studerede på dette tidspunkt ved Københavns Universitet og var samtidig ved at slå igennem som digter. I Morten Nielsens vennekreds ramte budskabet om mordet på Kaj Munk hårdt. I det illegale blad “Dansk Månedspost”, som Morten Nielsen var med til at udgive, var januar-nummeret helliget mordet på Kaj Munk. Heri hedder det bl.a.: “Kaj Munk har i lang tid ventet en skæbne, som dén, han fik. Klarøjet så han døden i øjnene.... I sit sogn og ud over landet talte han tyskerne og især de slappe danske kredse midt imod i Guds og Kristi navn. ... Han satte al sin kraft, alle sine evner, sin stilling, sit hjem, sit liv ind for at yde sit bidrag til dén Danmarks befrielse og redning, som han frygtede ikke mere kunne opnås, og dog håbede ville komme.” Morten Nielsen stammede fra Ålborg; men læste altså her i krigens sidste år i København, digtede og deltog i illegalt arbejde. Morten Nielsen skrev i krigsårene en række breve til sin nære ven, modstandsmanden Morten Ruge. Brevene blev udgivet i 1962 under titlen, “Breve til en ven”. I 1966 udkom desuden bogen , “Breve fra Morten Nielsen”. I brevene møder man et ungt menneske, som har appetit på tilværelsen. Brevene handler om studiet, værelseskvaler, kvaler med kvinder, og sidst men ikke mindst kvaler med digtene, han skriver. Fra 1942 begynder modstandsarbejdet for alvor. Han bliver fra starten knyttet til andre unge på universitetet, men senere kommer han ind i modstandsgrupper, hvor opgaven er mere end at stencilere illegale dagblade. Han bli’r involveret i transporter over Øresund, våbentransporter, og han er en af hovedmændene bag det illegale “Dansk Månedspost”. I 1943 begynder tingene for alvor at stramme til omkring ham. Allerede i 1941 havde han besluttet sig for at udgive en digt-

36

- i anledning af to nye sange i Højskolesangbogen

samling; men først i foråret 1943 mener han at have digte nok. Morten Nielsen var bange for intet liv at få. Skulle han dø, ville han nødigt, at der ikke var udgivet noget fra hans hånd: “Dét jeg nødigt vil”, skriver Morten Nielsen, “er ... at dø den tomme død. Jeg vil ikke ligge med kraniebrud under en gravsten, hvorpå der står: Morten Nielsen, der ikke engang har udgivet en dårlig digtsamling.” Hans angst er, at han skal gå til, inden han får digtet noget til eftertiden. Han frygter aldrig at få noget bragt til en ende i en situation, hvor livet er farligt, og hvor kampen er nødvendig. Morten Nielsen kaldte sin egen digtergeneration for destruktionsgenerationen, fordi den ufrivilligt havde fået kastet krigen ind i hovedet. Så kunne han jo have dukket sig og holdt sig til digteriet i passende afstand fra de farer, der gjorde døden til en særlig trussel i de år. Men det kunne han netop ikke. Han var ungdommeligt forvisset om, at han havde noget at udrette, men lige så ungdommeligt forvisset om, at man intet udretter ved undvigelsesmanøvrer. Tiden er af led og må sættes i led, før man kan tage sig af sit eget, koste hvad det vil. Og det kom det så til. Også efter at han holdt op med at være ’kriger uden våben’, efter at han var begyndt at handle, forblev Morten Nielsen en antimilitaristisk kriger, For handling er ikke had, ikke det vilde sekund, hvor man splitter et hjerte ad. Han sagde under omstændighederne ’ja’ til geværet, men vidste, at alt er tabt den dag, man begynder at tro på geværet. Morten Nielsen var underligt drevet frem mod døden. Den lå som en forudanelse i hans digtning og breve; men fik dén kraft for ham, at han oplevede nuets øjeblikke som skarpe lys, således i digtet ”Foraarets Horisont” (nummer 284 i Højskolesangbogen): Verden er våd og lys himlen er tung af væde .. Hjertet er tungt af lykke, lykkeligt nær ved at græde. Fire skarpe linier, som rummer hans sitrende lykke og angst midt i krigen. Digtet er skrevet i 1941 i en påskeferie hjemme i barndomsbyen Ålborg, mens et begyndende engagement i modstandskampen er ved at blive en realitet. Det er, synes jeg, stadigvæk stærkt at læse Morten Nielsens digte; stærkt at læse et 21-årigs menneskes overvejelser over og forudanelse om døden - dødens mulighed, der gør livet, dagen i dag uendelig vigtig. Således i digtet ”Døden” Døden, den har jeg truffet, da jeg var dreng. Men kun som en stilhed hos nogen, som jeg holdt af. Aldrig som noget omkring mig, en kulde, en skygge, ingen kan nævne ved navn eller vige fra. Sådan skriver Morten Nielsen i første vers. Det er barndommens erfaring af døden: Et kært, gammelt familiemedlem, der bliver stille. Men Morten Nielsens voksenerfaring er af en noget anden karakter:

Nu kender jeg den igen, her og allevegne. Den står i det tavse lys over skovens bund. Den går som en svimlende fjernhed i sommerhimlen og ligger som klager over den sovendes mund. Men vi fører ingen samtaler med hinanden, hverken ved dagslys, eller når stjernerne går i flok. Vi ved kun begge to, at den anden er der. Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok.” Vi mødes nok. Det er denne bevidsthed, der giver Morten Nielsens liv intensitet. Vi mødes nok. Morten Nielsen mødte snart døden. Den 30.august 1944 blev han dræbt ved et vådeskud. Han skulle som kurer aflevere nogle våben til en af modstandskampens store, mytiske skikkelser ’Citronen’. Uheldigvis gik et håndvåben af under ladning. I 1944 udkom vel besættelsestidens kendteste illegale bog, antologien ”Der brænder en ild”. Bogen udkom umiddelbart efter befrielsen med alle forfatternavnene tilføjet. Mest bemærkelsesværdigt var dog Martin A. Hansens ”Dialog om Drab og Ansvar”, hvori han lod selveste Sokrates forsvare stikkerlikvideringerne. Bidragydere til antologien var udover Martin A.Hansen bl.a. Poul Sørensen, Halfdan Rasmussen, H. C. Branner, Knud Sønderby, Tove Ditlevsen, Hans Kirk og Kjeld Abell og altså også Morten Nielsen. Morten Nielsen bidrag bidrog til antologien med tre digte, hvoraf det sidste var ”Høstdigt” (nummer 512 i Højskolesangbogen). Omdrejningspunktet er samspillet mellem natur og menneskeliv, men også længslen efter at krigen skal høre op: Det mørkner i vort år. En høstlig himmel stråler tændt, men nogen faldt omkuld nu imod en grå cement. De skød en flok af os. De greb om livets yngste år, og det er deres smerte, som følger os, hvorhen vi går.

udsætningen for det hele. Selvfølgelig var Morten Nielsens digtning præget af krigen. Det kunne ikke være anderledes. Men han har ret, når han selv i et brev skriver, at urolige tider ikke skaber digtere: ”Ikke tiden alene da. Noget andet er, at den gør dem anderledes end de ellers ville være blevet. Dorrykker tonen en lille smule. Det ville heller ikke være godt andet. Modbydelige ting er jo ikke alene modbydelige, de er også afslørende og fulde af erkendelse. Derfor er der også glæde i sådan en tid som vores – for dem, der slipper fra den med livet i behold. En særlig slags glæde, mere fuld af hygge end de andre slags – erkendelsens!...”

Efter befrielsen i 1945 udkom Morten Nielsens anden digtsamling, “Efterladte digte”. Et af digtene handler om dem, der på den ene eller anden måde, blevet peget ud: Én af Mortens studiekammerater på universitetet var blevet sindssyg. De havde ledt efter ham i flere døgn og fandt ham. En anden skolekammerat fra Ålborg var blevet ramt. Morten Nielsen skriver: Det er en hilsen fra én af os. Èn, der sang med i den gule sal. Nu er han smuldret, og han er gemt under narkosens blide kval. Ind i sin milde bevidstløshed går han i sol på et hospital. Der kan hilses fra fler end ham. - Pibende kiler af dage trak op gennem én, der så fuldt som vi tav med sin drøm om at gøres fri. Så var det saltvand, han gylpende drak, sommerens sol på en vendt kajak. Fodboldbanen var grøn i går. Hvirvlende driblede én sig fri. Blæsten tog løbende hans hår, så var det livet, han styrtede for. Han blev skudt ned på en fortovskant.

Morten Nielsen ser her kontrasten mellem den strålende høstlige stjernehimmel og henrettelserne af de unge sabotører, mellem ’livets yngste år’ og smerten ved de vilkår, der bydes de unge. Og i digtets andet og sidste vers hedder det: Vi hader disse år. Vi hader disse hadets år, pistolskud i en opgang og død i mørke sår. Men vi har lært at kæmpe, for vi har lært at dø og slås, og dem, vi nu har mistet, skal vinde sejren gennem os. Sparkende fødder, som intet fandt ... Det kunne umiddelbart lyde sådan, at Morten Nielsens digting udelukkende er i mol, strengt og dystert. Men der findes også udtryk for dén rene glæde, som findes et sted midt inde i alle de mange omkostninger og det tunge ansvar for verden og livet. At de øjeblikke er til, er forudsætningen for det hele. Det er dem, der giver ham kræfter til at slås og til at skrive: Natten er lys, men med drivende skyer under månen. Sovende blomster duver for vinden på plænernes skrånen Syrenen er afblomstret nu, men roserne bløder så ondt og så sødt som to menneskers stjålne møder ..

Opstillet foran en grå fotograf stod vi i flok i en skolegård. Under kastanjernes grønne skud pegedes hemmeligt nogen ud. Latteren skyllede stadig frem, men noget begyndte sin vandring i dem.

Natten tager alle ting nær. Der er klingende tomt i det fjerne. -- Vi går med hinanden i hånden ind i en stjerne.

Hver og én ville bringe sit. Bære, blomstre og sætte frø. Livet befrier sig. Bevidstløshed drypper i alt, hvad der skulle dø. Koldt og blindt ta’r et forår form. Livet i tø ...

Midt i det hele, midt i rodebutikken, findes de øjeblikke, hvor ”Vi går med hinanden i hånden ind i en stjerne”. Dét er for-

“Under kastanjernes grønne skud pegedes hemmeligt nogen ud!”- det er stærkt, synes jeg. Og Morten Nielsen fortsætter

37


“noget begyndte sin vandring i dem”. Og dén vandring kan gå ad vidt forskellige veje. Èt af de efter min mening stærkeste digte i samlingen handler om én af Mortens klassekammerater fra Mellemskolen i Peter Paghsgade Skole i Ålborg. Digtet hedder “Skæbne”, og handler om den klassekammerat, de alle hånede og drillede og gjorde nar ad, og han føler, at han og kammeraterne har deres skyld i, at han blev nazist for at kunne hævne sig på alle de onde ting, man havde påført ham i hans skoletid: Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå... du var ulykkelig, Tykke, men det ku’ vi ikke forstå. Svedig og fed og dum ... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod og lo omkring.

Du sad på den forreste bænk... græd ikke, nej, glo, glo, glo! når en bange og vittig vikar spørger om to og to. Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til grin. Og da det omsider blev forår for os, der var femten år og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår og du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt: at dén, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt.

men ikke dét, nej aldrig: Dét og grines a’

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Nu er du noget Tykke! Mand og partikammerat. Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat. Parat til at smadre et knojern i min mund, når du slår, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år. ...

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12

Organist: Katrine Bruno Hansen,

Nok er ’Tykke’ blevet forbryder ved at gå i fjendens tjeneste, men hvorfor gjorde han det? Fordi de, som skulle være hans venner i hans opvækst, havde handlet som hans fjender mod ham.

Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Bestyrelse: Konst. formand: Mogens Egholm

Nu ta’r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på, du løfter en arm og det skinner i øjnenes blege blå. For had og hån og trusler, dét kan et menneske ta’ -

Gospelkor etableret i byen

Flytning og adresseændring

På opfordring fra medlemmer af valgmenigheden er der nu startet et gospelkor i Gl. Rye. Vist nok det første voksenkor i Gl. Rye, i hvert fald i nyere tid.

Kære medlem,

Valgmenigheden kunne torsdag den 5. januar byde velkommen til ca. 30 interesserede. Koret vil i foråret bidrage musikalsk ved et par kirkelige arrangementer og sæsonen afsluttes med en koncert i maj.

Valgmenigheden får ikke pr. automatik besked fra Folkeregistreret, når I flytter, det er derfor vigtigt, at I husker at meddele os jeres nye adresse. Adresseændring kan meddeles til Pia Kastberg, tlf. 8788 3055, e-mail: kastberg@mail.dk

Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741

Valgmenigheden får egen hjemmeside

Kasserer: Claus Riber

Pia Kastberg

Sekretær: Karen Thomsen

Bestyrelsen har siden sidste årsmøde haft kommunikation som dens vigtigste fokuspunkt. Det har resulteret i mange gode overvejelser og debatter og været med til at åbne vores øjne for nye tiltag og muligheder, ligesom det har fået os til ”at stille skarpt” på måden, vi gør ting på i vores dagligdag. Et af tiltagene har været en gennemgang af vores papirlinie med en tilpasning af vort logo, som nogle måske allerede har bemærket på vores annoncer. En anden og meget væsentlig opgave har været at definere og designe vor egen hjemmeside, www.vmrye.dk , som bliver sat i luften og introduceret på årsmødet, tirsdag den 6. marts 2007. I designet af hjemmesiden har det været vigtigt for os at skabe en hjemmeside, som opfylder vore to vigtigste formål. 1. At servicere vore medlemmer med hurtig og præcis adgang til information om aktiviteter og nyheder. 2. At informere omverdenen om hvem vi er, og hvad vi tilbyder. Et andet designparameter har været, at kommunikationen skulle være kortfattet og ske i et klart og nutidigt sprog. Hjemmesiden består af 5 hovedmenuer:

Afslutning med minikonfirmanderne 3. søndag i advent.

Det sker! Hvem er vi? Kirkeliv Børn og unge Medlemskab og kontakt med diverse undermenuer under.

Ideen er, at alle nyheder og aktiviteter, svarende til hele vor kalender, kan findes under Det sker – ligesom der alle relevante steder på hjemmesiden er mulighed for at kontakte os. De øvrige menuer indeholder uddybende informationer om de forskellige områder. Man navigerer rundt ved hjælp af menuerne i toppen og i venstre side, og man kan altid returnere til hovedmenuen ved aktivering af vort logo i øverste venstre hjørne. www.vmrye.dk er allerede oprettet, men stadig under udarbejdelse. Så et besøg på siden inden den 6. marts, vil kun vise nogle overordnede rammer uden tekster, eller med tekster, hvor der måske endnu ikke er læst korrektur på. Alt dette vil være på plads i begyndelsen af marts. Men som alle små børn, så skal man lære og erfare det første stykke tid, det skal vores hjemmeside også, så vi vil ikke love at alt er perfekt fra dag et, men vi vil fortsætte vores arbejde med at forbedre www.vmrye.dk så den hele tiden kan være til gavn og glæde for vore medlemmer. Vi glæder os til at høre jeres ris og ros og gode ideer.

Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56

Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Tomas B. Vilstrup Hestehaugen 6, Vium, 8620 Kjellerup Tlf. 86 89 80 01 (orlov til 31-12 2006)

Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 (orlov)

38

39


Danmarks største skov Palle Kousgaard.

Et lokalhistorisk projekt begyndte omkring Vrads og omfatter nu Rye

En stor fascination af egnen omkring Salten Å har kastet civ. ing. Palle Kousgaard ud i årelangt forsknings- og bogprojekt, hvis afslutning kan skimtes forude. Her er han fotograferet på den tidligere Fogstrup Hede i Skærbæk Plantage en fugtig dag i september 2005 med udsigt mod Vrads. (Foto Anne-Grethe Kousgaard 2005).

Rye Sønderskov er en del af det samlede skovområde, som for nogle år siden af Skov- og Naturstyrelsen udpegedes til at være Danmarks største skov. Dette sammenhængende skovområde strækker sig fra Rye i øst til Gludsted Plantage i vest og omfatter både gamle, såkaldte genetiske naturskove, og nyere plantager. Skoven er opgjort til 8500 ha, hvorved den overtrumfer Rold Skov med ca. 500 ha. Da der yderligere i Rye kun er ganske kort fra Rye Sønderskov til Rye Nør(re)skov, som sammen med skovene ved Virklund og det sydlige Silkeborg er Danmarks ottende største skov, kan vi med lidt god vilje tillægge 4100 ha. Det er ikke en skov med én fælles historie, men for hver lokalitet er der forhold og mennesker, der hver på deres måde har bidraget til den samlede skovhistorie. Skoves størrelse kan naturligvis gøres op på mange måder. Er det kun den lukkede skov, der tæller, eller må man medregne de åbne naturområder i og omkring skoven? For karakteristisk for en stor del af skovene her på egnen er netop, at der både var vilje til og økonomisk mulighed for at lade store områder ligger utilplantede, så vi i dag har et meget varieret skovbillede. Sammen med landskabets andre markante elementer, bakkerne, hederne, vandet, landbrugsområderne og byerne, er der tale om et enestående ”natur”område. Men er det natur eller kultur?

Den gamle skov Efter istiden dækkedes en meget stor del af landet med skov. Kun jordbundsundersøgelser kan vise, om der tidligere har været skov overalt på de hedeområder, der dækkede Midtjylland, da de første detaljerede kort tegnedes i for-

40

Ud over det grønne skovbånd er der også en blå tråd i dette område. Det er Salten Å og Salten Langsø, og siden 1999 har jeg arbejdet med lokalhistorien i områderne omkring Salten Å. Det har resulteret i en bog om St. Hjøllund Plantage og bogen ”Vandmøllerne ved Salten Å”. Disse bøger beskrev kun en del af det, jeg arbejdede med, og spørgsmålet meldte sig så: Hvor langt, skulle jeg geografisk strække arbejdet, der var begyndt meget intensivt i de egne, jeg kendte bedst, nemlig området fra Katrinedal og vestover omkring Vrads, Velling, Vorret og Fogstrup. Jeg er ”tilflytter”, men er kommet i et hus ved Vrads i stort set alle mine ferier 1969-92 til jeg i 1992 flyttede fra København og nu bor på gården ”Fogstruplund” nord for Salten Å. Ofte er det tilflyttere, der har en indre trang til at få deres nye område sat ”i system”.

bindelse med byernes udskiftning i 1700tallets slutning. Da var der stadig skov i et bælte fra Seilgård i Funder Sogn i nordvest, over Løgager og ned nord om Them og til Salten Langsø. Den 2200 ha store ”by” Salten bestod i 1700-tallet ligesom Rye af så store skove, at skovrideren ikke troede, de nogensinde kunne gå til. Det var dengang, da hånd- og rigtig hestekraft måtte gøre arbejdet i skoven.

Bogen ”Mennesker og landskab”

Salten og Rye mindede med deres store skovområder om hinanden. De havde også nogenlunde samme antal gårde, idet Rye kun havde et par stykker mere end Saltens 14. Bydannelsen var dog mere udviklet i Rye. På grund af Øm Kloster havde Rye op til reformationen haft næsten købstadslignende forhold, og selvom Skanderborg siden voksede på Ryes bekostning, var der stadig en efter tidens standard betydelig bydannelse i Rye.

Jeg havde arbejdet med historien for flere af skovene og plantagerne, og den ændrede opfattelse af ”Danmarks største skov” gjorde det naturligt, at afgrænsningen i øst blev det, man nu kalder Gl. Ry, men som jeg kalder ved dets rette navn, Rye. Tilsvarende måtte også Addit og Additnæs i Sdr. Vissing syd for Salten Langsø medtages.

Indtagelse af landbrugsjord, byggeri, gærdseltagning, fremstilling af trævarer, almindelig brændehugst og anvendelse af brænde ved udvinding af jern af myremalm og ved glasfremstilling havde gjort indhug i skovene, som på grund af græsningen ikke fik tilstrækkelig genvækst. I de mest kuperede egne var landet vanskeligt at anvende til agerjord, samtidig med, at det var besværligt at få træet derfra, så her fik skovene i det store og hele lov at blive stående. Velling Skov i Bryrup Sogn udgjorde en vestgrænse for skoven, som længere vestpå var væk, mens sandet bredte sig.

Projektet har ændret sig lidt undervejs, men hovedtemaet er den kulturbetingede landskabsudvikling, der i løbet af et par hundrede år har ændret et landbrugsområde med overvejende magert landbrug til et naturparklignende område. Arbejdet vil resultere i et bogværk i flere bind: ”Mennesker og Landskab”.

Salten og Rye Området bedste jord findes i Vinding og Velling, men Salten og Rye er heller ikke at foragte. Matriklen i 1844 betød i Salten en betydelig opskrivning af hartkornet, hvilket også skete i Rye, men dog i mindre grad. Det var imidlertid helt specielle forhold, der gjorde, at Salten og Rye kom til at udvikle sig helt forskellig, og det skyldtes især, at de mest initiativrige mennesker i de to byer havde forskellige interesser. I Salten var Jens Christensen Linde og hans svigersøn, Frederik Møller, interesseret i landbrug, mens Niels Jensen i Rye så mulighederne i skovdrift.

Niels Jensen i Rye I Rye blev Niels Jensen den store inspirator og foregangsmand. Han blev født

i 1750, det år hans forældre var blevet gift og formentlig samtidig fik fæstet på Kongsgården. Efter faderens død i 1762 giftede moderen sig med sin afdøde mands bror, som overtog fæstet og siden blev selvejer på gården. Selvejet kom til Rye kun få år efter at gårdene var solgt fra Skanderborg Rytterdistrikt i 1767. Niels Jensen havde allerede før sit giftermål overtaget sin svigerfars gård i Siim (Ry Stationsby), men han solgte den formentlig hurtigt til fordel for Bakkegården i Rye, og i 1788 ejede han foruden Bakkegården endnu en gård i Rye. Bakkegården var, foruden Præstegården, den eneste af gårdene i Rye, der i udskiftningsdokumenterne fra slutningen af 1700-tallet optrådte med navn: ”Bakgården”. Den anden gård havde nr. 17 i landinspektør Haars fortegnelse, og den flyttede ud til Råhøj og Fællund Hede, men med den betingelse, at de to gårdes indmarkslodder skulle ligge side om side i byen. Med udflyttergården gik det, ligesom med den gård der flyttede ud på Heinæs, at jorden viste sig meget bedre end først antaget, og disse blev senere til adskillige gårde.

Rye Sønderskov Gårdenes historie er interessant, men her skal især fokuseres på skovene i Rye. Bondeskoven eller Rye Nørreskov hørte til og solgtes sammen med gårdene, mens de største skovstrækninger, Rye Nørskov og Rye Sønderskov blev skilt ud som selvstændige skove. I 1781 ejedes de af grev Wedel Frijs på Frijsenborg. Han satte imidlertid Rye Sønderskov til salg på auktion, og det var her Niels Jensens dristige og selvbevidste initiativ gav resultat. Det var for alvor en ny tids bonde, der stod frem. Niels Jensen havde regnet ud, hvad der skulle bydes på skoven, og ifølge nogle kilder dikterede han også købsbetingelserne, hvilket dog ikke harmonerer med andre kilder. I hvert fald bød han sammen med fem andre gårdmænd i byen på Sønderskoven. Budet var på 9125 rdl., hvilket var under halvdelen af, hvad skoven var handlet til 14 år forinden. Prisen var godt 1500 rdl. pr. mand! Det var mere end prisen på tre af de store gårde i byen. Det var sammenlagt væsentligt mere end det beløb, samtlige Ryes gårde var solgt til ved overgangen til selveje, og overleveringen siger da også, at de fem andre gik hjem og græd ved hver deres bordende. Niels Jensen havde set, at godt træ, og herunder bøgetræ var ved at blive en mangelvare. Om han fokuserede på træsko allerede i 1781, vides ikke, men det blev træskoproduktionen, der blev den helt store aftager. I nabosognene, hvor der især i Them Sogn, opstod en stor træskoproduktion, havde producenterne ikke i samme omfang sikret sig råvarerne. Nogle af bønderne blev grossister, og flere gårdejere havde træskokarle ansat, men i Rye kom en gruppe af gårdejere til at sidde på råvarer, produktion og salg. De leverede træet til træskomændene, finansierede dem og solgte træskoene. Og salget begrænsede

sig ikke til de jyske markeder, som var salgssted for træskomændene i Them Sogn, men fra Rye eksporteredes mange læs træsko til hovedstaden.

Ejerskabet af Rye Sønderskov I begyndelsen sad seks bønder med hver 1/6 af Sønderskoven. Ejerskabet blev senere delt ud på flere, og i næsten 100 år blev skoven drevet i et interessentskab, som ejerne skiftedes til at administrere. Det var Bakkegården med Niels Jensen og Kongsgården med Niels Jensens stedfar. Det var Ryegård, Stensgård og Jægergården. Den sidste gård var Johan Madsens, men, da han giftede sig med enken på Ryegård, udstykkedes hans gård, og først afhændes den ene tolvtedel af skoven til enkens svigersøn på Dalbogård og noget senere endnu en tolvtedel til en søn fra Stensgård, Jens Sørensen. Han bragte sin lod til Them Kro, som han giftede sig til, og siden til Rye Kro, da han senere giftede sig til den. En del ejendomme hørte til Rye Sønderskov, bl.a. Pøtsø og Hjarsbæk. Også her fik fæsterne og siden selvejerne lodder i skoven, som omkring 1870 bestod af 13 ejerandele, hvoraf de mindste var på 1/24.

Praktisk formuesikring Niels Jensen var ikke alene en stor igangsætter. Han forstod også betydningen af, gennem sin børns giftermål, at bevare værdierne inden for familien, og der blev vedvarende meget tætte relationer mellem en del af Ryes gårde. Det medførte en betydelig klassedeling i Rye, som da også bemærkedes af nogle af de malere, der efter Dankvart Dreyers besøg i 1838 og Himmelbjergfesterne fra 1939, hvor digteren St. St. Bllicher var frontfigur, begyndte at flokkes i Rye. Blichers og malernes betydning for udbredelsen af kendskabet til Midtjylland kan næppe overvurderes.

Bondeskoven og Rye Nørskov Bondeskoven blev forholdsvis hurtigt udstykket. Det gik dog ikke helt uden problemer, fordi husmændene havde fået udlagt græsning i skoven. En stor del af bondeskoven, kaldt Rye Nørreskov, er nu ejet af henholdsvis FDF og Glarbo Naturefterskole, men der er også skovparceller, der stadig ejes af efterkommere fra de nævnte gårde. Rye Nørskov, som også kaldtes Greveskoven efter grev Wedel Frijs, gik det anderledes. Greven solgte skoven til et konsortium af tre mænd uden for bondestande, som det hedder. Disse mænd var mølleejer Christian Hollesen, Rye Mølle, og forpagter Budtz, som var forpagter af en ejendom under Frijsenborg, foruden sognepræsten i Rye, Frederik W. A. Kjerrumgaard, som senere overlod sin part til sine to ugifte døtre og svigersønnen, apoteker Frederik Nielsen i Them.

Konsortiet solgte i 1856 Rye Nørskov til to godsejerbrødre Mourier-Petersen, af hvilke Peter Ferdinand blev formand for det i 1866 oprettede ”Det Danske Hedeselskab”. Han forstod at gebærde sig på de bonede gulve i København, og det var især ham, der i begyndelsen fik godsejere og rigmænd interesseret i hedesagen. Flere steder, bl.a. i ”Danske Slotte og Herregårde”, er skrevet, at det var Rye Mølleskov, der solgtes til brødrene Mourier-Petersen, men det er forkert og skyldes, at de pågældende skribenter ikke har været klar over eller har mistolket, at mølleejer Hollesen også var med i ejerkonsortiet af Rye Nørskov.

Nyere tider Da skovejerbønderne i 1870 opgav fællesskabet og lod Rye Sønderskov udskifte, var nye tider på vej. De ny tider var først og fremmest repræsenteret ved jernbanen fra Skanderborg til Silkeborg. Nu kunne træet let transporteres uden først at skulle laves til træsko. Det betød at nåletræ med den kortere omdriftstid blev en alvorlig konkurrent til bøgetræ. Træsko var der dog stadig brug for, og omkring århundredeskiftet begyndte træskofabrikkerne at dukke op. Den første kom på Rye Mølle. Det var et hårdt slag for træskomagerne; men det var ikke alene træskofabrikkerne, der kvalte træskomagererhvervet. Nyt fodtøj var kommet til, og den samlede mængde producerede træsko faldt. Træskomagerne fik problemer i begyndelsen af 1900-tallet, mens skovejerne klarede sig. En del skov blev frasolgt til skovgodserne, som etablerede sig omkring århundredskiftet, hvor hovedbygningerne til såvel Rye Nørskov som Højkol og Høvild opførtes. F.L. Smidth & Co. havde købt deres første jord i Vorret og Ansø i 1898 og snart fulgte Skeldal i Rye og Voldborgkær og Høvel (Højkol og Høvild) i Salten efter. Nu blev disse godser toneangivende, om end flere af gårdene i Rye beholdt deres skove.

Metode og udgivelse Så meget, som det har været muligt, er undersøgelserne baseret på primære kilder, som er arkivalier i Landarkivet, Rigsarkivet og Kort & Matrikelstyrelsen foruden lokale arkiver. Der er desuden foretaget omfattende litteraturstudier. Bogen udgives formentlig på eget forlag, Vinden Vender. Den ventes sammenlagt at blive på 7-800 sider i stort format, og den deles op i to eller tre bind, hvoraf det eller de bind, der omfatter tiden frem til ca. år 1900, ventes at udkomme inden for det kommende halve år. Af knap 500 sider vil omkring 60 sider omhandle Rye.

41


Rye By i ”Mennesker og Landskab” Egnshistorisk bog om den kulturbetingede landskabsudvikling i egnen, der rummer Danmarks største skov. af forfatter og civ. ing. Palle Kousgaard

Julestemning på Fyrreskrænten John Jensen

Foto af Poul Brandt

Bakkegårdens stuehus opførtes i 1884, og avlsbygningerne opførtes efter en brand i 1924. Gården udstråler soliditet, og den var da også helt central i Ryes træskoeventyr, idet Niels Jensen havde erhvervet gården inden købet af Rye Sønderskov i 1881. Gården, som er fotograferet kort efter, at de nye bygninger blev opført, forblev i slægtens eje, om end barnløshed et par gange betød, at der måtte hentes slægtninge fra andre gårde. (Rye lokalarkiv)

Juletræslaug” af hensyn til styringen af de praktiske gøremål omkring juletræsalléen, herunder indkøb af træer samt ”juletræs-opsætnings-arrangementet”, der fremover er fastsat til weekenden før første søndag i advent.

Biledet af Kongsgården er angiveligt fra før 1895. Da Niels Jensens forældre var fæstere på Kongsgården, blev gården med stor sandsynlighed hans fødehjem. Det store stuehus vidner om velstand, og det er formentlig opført i tiden omkring år 1800, da træskoproducenter var begyndt at tjene mange penge. (Ry Lokalarkiv) Foto af Poul Brandt

I december måneder var der rigtig julestemning på Fyrreskrænten, idet beboerne – i de 12 flaghuller, de fik etableret langs gaden i efteråret – have placeret små juletræer. I de fleste af træerne var der tilmed opsat lyskæder, og Carlo Hansen havde sat lys i vinduerne på sin

model af Gl. Rye mølle. På Fyrreskrænten er man – af hensyn til ensartetheden i juleudsmykningen – blevet enige om hvide lys på såvel juletræerne ved vejen som i de enkelte huses egen julebelysning. Beboerne har i øvrigt besluttet at stifte ”Fyrreskræntens

Det forlyder ”fra sædvanligvis velunderrettet kilde” (Poul Brandt, der er formand for Gl. Rye Flagallé), at Flagalléen fortsat ligger inde med en del flagrør, så hvis beboerne på andre villaveje kunne tænke sig at få etableret flag(og juletræs)-huller, er der mulighed for at få udleveret gratis flagrør, så længe lager. Flagalleens bestyrelse står i øvrigt til rådighed med vejledning ved etablering af flaghullerne.

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til festlig

Generalforsamling Billedet af Rye Mølle er malet af J. L. Ussing i 1885. Ussing (181388) var maler og fotograf, og billedet er kaldt Sommerlandskab ved Himmelbjerget. Det er inspireret af et tilsvarende maleri af F.C. Kiærschou, som ikke var kendt for at være topografisk pålidelig, men muligvis har fotografen Ussing været mere nøjagtig. (Ejet af PK).

lørdag den 10. marts 2007 kl. 18.30 i Kræshuset (FDF hytten) En brandskæg aften fyldt med overraskelser! Ikke medlemmer er naturligvis også varmt velkomne, - dog er det kun laugsbrødre/-søstre, der har stemmeret. Dagsorden ifølge lovene. Traditionen tro er menuen:

☞ ☞ Der fandtes Skeldalhuse på begge side af byskellet mellem Salten og Rye. Her boede træskomænd. Skeldalgården forude ligger på Ryes side, og den er fotograferet for vejen til Ovre Skeldal. Oprindeligt var det et fæstehus under Rye Sønderskov, men senere fik Skeldal både andel af Sønderskoven og blev selvejerejendom. (Foto PK 2006)

Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringle for 75,- dask pr. deltager. Mod forudbestilling kan der serveres suppe i stedet for gule ærter.

Tilmelding ved aflevering af 75,- kr. pr. deltager til:

☞ ☞ ☞

formand John Jensen, Fyrreskrænten 7, tlf. 86 89 84 74 eller næstformand/sekretær Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 eller

kasserer Hans Kobæk, Rimmersvej 60, tlf. 86 89 87 19 Senest mandag den 5. marts 2007 Udsigt fra ”Tangen” i Rye Sønderskov over Salten Langsø. (Foto PK 2006)

42

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

43


Økologisk frugt & grønt

200,00

Frugt & grønt

175,00

VW Golf 1,8

VW Sharan 1,9 TDI

Reg.1999. 102.000 km. 5 dørs, anhængertræk, service OK

Reg. 6/2001. 115 HK, 6 gear, aircon, service OK. 69.000 km.

99.800 kr.

Kun 109.900 kr. + moms

Reparation og salg af biler

GRØNinspiration Bestil på www.NETtorvet.dk

WHISKY Dagli´Brugsen fører et bredt sortiment af specielle typer single malt whisky. Lige fra de bløde og milde til dem som smager stærkt af røg og tørv. Vi er lagerførende på flasker som prismæssigt ligger fra 150,- til 650,-. pr. flaske. Særlige og eksklusive flasker kan hjemtages på bestilling

Du kan altid - se, hvad kassen indeholder 2 uger frem - framelde og tilmelde dig igen fra uge til uge eller springe fra uge til uge.

2 retter…kr. 218,-, 3 retter…kr. 248,- , 4 retter…kr. 278,- , 5 retter…kr. 292,- Hovedret…190,-

Reg. 02/1997 182.0000 km.

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

LYNG DALS HØJREBSFILET. . .

AFTENENS LETTE RETTER

af velmodnet fransk Charollais-kødkvægserveret med dagens kartoffel, grøntsager og sauce af oksefond. kr. 195,-

Ristet kalkun…… kr. 140,-

SELSKABSMENUER

strimler af kalkunbryst, ristet med soltørrede tomater og balsamico, anrettet på sprøde salater med friske krydderurter.

Stegt fisk….. kr. 150,frisk filet af dagens fisk, vendt i mel, stegt i smør, serveret med hjemmerørt remoulade og kartofler.

Venligst spørg efter forslag til festmenuer og buffeter der serveres i vor restaurant mod forudbestilling eller leveres som

DINÉR TRANSPORTABLE - eller gå ind på vor hjemmeside www.lyngdal-hotel.dk

Dagens ret….. kr. 155,dagens ret med dansk/italiensk eller fransk inspiration Hvis De ønsker en friaften for madlavning, ring inden kl. 19:00 og vi vil have Deres aftenmenu klar til afhentning en time efter.

LYNG DALS MARKEDSMENU Alle varer til denne menu er ind købt på Rungis-markedet i Paris, af fransk, italiensk og spansk oprindelse fra små producenter og dermed af allerbedste kvalitet. 2 retter…kr. 238,- 3 retter…kr. 268, -4 retter…kr. 294,5 retter…kr. 318,Hovedret… kr. 195,-

DAGENS FISK . . . kr. 195,-

44

Galgebakken 3 Gl. Rye 8689 8642 Audi A4, 1,8 T Avant

VW Vento 1,6 101 HK

LYNG DAL HOTEL OG RESTAURANT Måneds Menu

Siggaard Biler

www .ne tt o rve t. d k

· A la carte · Selskaber · Dinér Transportable : Værelser Kurser

LYNG DAL Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

Centrallåse,

ABS,

Kun 54.900 kr.

Reg. 12/1999. Aircon, elruder, mv. 228.000 km. Sportspakke, læderrat-

www.siggaard-biler.dk salg@siggaard-biler.dk

Kun 159.900 kr

Skiftevis regn, frost og tø, blæst og snevejr, det kan være vanskeligt at tro, men inden længe kommer alle de herlige dage - der er kun 2 uger til den første forårs måned.

Snart er det forår... Vi har åben igen og i vort drivhus/butik er der forårstemning. Egnens største udvalg af frø til haven, herlige stueplanter i dejlige farver og naturligvis altid friske afskårne blomster til de flotteste buketter og dekorationer Altid på pletten med gode tilbud

- tjek www.nylund.dk Åbningstider: Mandag-onsdag 9-17, torsdag/fredag 9-19 Lørdag søndag 9-17

Liebhaver Redekasse - årets prisvinder for idé og kvalitet Om sommeren dekorativ og spændende redekasse. Pr. stk. Til vinter hurtig omdannelse til en elegant foderhus.

39995

Vi glæder os til at se dig! Alle på Nylund.

Hjarsbækvej 21, Gl. Rye 8680 Ry Tlf. 86 89 82 00 www.nylund.dk, mail@nylund.dk

45


Privat eller erhverv - kontakt...

Juelsminde Hedensted Ejstrupholm Haarup Give Ry

ved Henrik Pedersen Horsensvej 48, Gl. Rye 8680 Ry

Jesper Poulsen Mobil 3094 3801 jp@ryelogvvs.dk

8689 8400 Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry ¡ Tlf. 8689 8333 ¡ www.ryel.dk

Kløftehøj 2, 8680 Ry ¡ www.byggekram.dk Åbningstider: Man-fre 7.00 -16.30. Lørdag 8.30 - 12.00

REALMÆGLERNE BENT DYRBY

Registrerede Revisorer FRR Jan Fogt Niels Jørn Jeppesen Hans Friborg Christensen Jyske Erhvervs Revisorer

(Âą2345$)% %NANDERLEDESFRISÂ’Rq

TLF. 8689 0455

Dyrefoder til hobbydyr v. Lene og Lars. Horsensvej 30 Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

mail: 8680@mailreal.dk ¡ www.realmaeglerne.dk/ry

MASSER AF TILBUD DAME/HERRE SKO

Fx. MARC - støvle før 999

nu

699,-

Ă…bent alle onsdage 15 - 18.

A/S Klostervej 6 F ¡ 8680 Ry

8689 1166

- det professionelle valg, siden 1968

SKOWOLTER

Skanderborgvej 36, 8680 Ry ¡ tlf. 7026 3211

�°Ê,Þi

Skanderborgvej 22 ¡ 8680 Ry

HFC REVISION Brunhøjvej 5 ¡ 8680 Ry ¡ Tlf. 86 89 22 44

8689 1029

'ZSSFTLSÂ?OUFO (M3ZF 3Z 5MG

MASKIN- OG MATERIELUDLEJNING

Maskiner med/uden fører. AnlÌgning af grÌsplÌner. BortfrÌsning af stubbe. Grubning og stennedlÌgning - frÌsning af grunde. om ikke er i denne brochur

GARANTI PĂ… KVALITET

Enghavegaard ¡ Emborgvej 6 ¡ Tlf. 26839311

DLEJNING AF ALT UDLEJNING ANLÆ TIL BYGGE OG ANLÆG

Salg ¡ Service ¡ Reparation ¡ Alle bilmÌrker Ved Freddy Hansen

8689 8533 Horsensvej 46 ¡ Gl Rye ¡ www.sydbyensauto.dk

• telesko teleskoplÌsser, • trailerlifte trailerlifte, gravemaskine, • gravemas • dumpere, pladevibrator, • pladevibrat • havefrÌser, trailer og skurvogne • telte, borde og stole • hoppeborge Se mere pü www www.lejher.dk

midtjyds midtjydsk maskinudlejning maskinudlejn Industrivej ustrivej 11 • 8680 Ry Tlf. 8788 8 0744 • Fax 8788 0745

Reparation og salg af hvidevarer i alle mĂŚrker - fĂĽ et godt tilbud

Kvalitetsreklamer til en fair pris...

www.ptgrafisk.dk

Gl. Rye Hvidvareservice Karsten Dreier Nyvej 12c. Gl. Rye ¡ 8689 8348

86 89 89 72 Ryesgade 25 ¡ Gl. Rye

- du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

nderlig € en u sk

Velkommen i Jyske Bank NÅR GODT NOK IKKE ER NOK Rimmersvej 10 ¡ 8680 Gl. Rye ¡ Telefon 86 89 86 74

Skanderborgvej 5 • Ry • Tlf. 89 89 83 83

46

Mobil 23 61 04 74 ¡ klbygglrye@pc.dk

47


Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted

Arrangør

Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Generalforsamling GRIF – kl.19.30 Fredagscafe´- kl.14.00 – Henrik Lund, ’I sansernes vold’

Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Klubhuser

Valgmenigheden Valgmenigheden GRIF

Dalbogård

Aktivitetsrådet

Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Præstegården Gl.Rye Skole Gl.Rye Kirke Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

Valgmenigheden Valgmenigheden Valgmenigheden Menighedsrådet Valgmenigheden Menighedsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden

Dalbogård Gl.Rye Kirke Gl.Rye Skole Gl.Rye Aktivitetshal Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole Gl.Rye Skole

Aktivitetsrådet Valgmenigheden Valgmenigheden GRIF Valgmenigheden Valgmenigheden Menighedsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet

12. 16. 13. 18. 19. 20. 21. 21.

Koncert med Ry Seniorkor – kl.14.00 Gl.Rye Kirke Bankospil – kl.14.00 Dalbogård ”Apostlen Paulus” og Den ortodokse Kirke - kl.19.30 Gl.Rye Skole Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Præstegården Gudstjeneste – kl.14.00 (Aage Augustinus) Dalbogård Fredagscafé – kl.14.00 – Seniorkoret Dalbogård Pasgård Tøjservice – kl.14.00 Dalbogård Fællesspisning – kl.18.00 – Underholdning ved Optimisterne Dalbogård ”Vild med dans” – kl.19.30 Gl.Rye Aktivitetshal FDF’s Forårsmarked kl.10.30 Ved Kredshuset Lørdagscafé med Naser Khader – kl.15.00 Gl.Rye Skole

Valgmenigheden Menighedsrådet Altivitetsrådet Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet GRIF FDF Menighedsrådet

Maj 3. 7. 15.

Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Bankospil – kl.14.00 Gudstjeneste – kl.14.00 (Henrik Lund)

Præstegården Dalbogård Dalbogård

Menighedsrådet Aktivitetsrådet Aktivitetsrådet

Juni 4. 12.

Bankospil – kl.14.00 Gudstjeneste – kl.14.00 (Aage Augustinus)

Dalbogård Dalbogård

Aktivitetsrådet Altivitetsrådet

Februar 21. 20. 22. 23. Marts 5. 6. 7. 8 12. 12. 13. 15. 16. 20. 21. 24. 26. 27. 28. April 1. 2. 2.

Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Årsmøde i Valgmenigheden – kl.18.00 Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Studiekreds – selskabskristendom – kl.19.30 Grækenland ”Europas vugge” – kl.19.30 Koncert med Trio Klezmer – kl.20.00 Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Foredrag ved Søren Giversen, – kl.19.30 Fredagscafé – kl.14.00 – Aage Augustinus, ”På rejse i Israel” Mariasange – Kirsten Holst – kl.20.00 Litteraturkreds – kl.15.00-17.00 Gymnastikopvisning – kl.13.30 – 16.45 ”Filosoffernes Athen” – kl.19.30 Studiekreds – etik, moral, værdier – kl.19.30 Foredrag ved Jakob Wolf – kl. 19.30

GL. RYE 48


Aktuelt i Gl. Rye nr. 24 feb. 2007