Page 31

en ting, der har været svært i livet. Jeg kan læse på personligheden, hvordan de er. ’Menneskekundskab’ - jeg elsker det fag, hvis ellers det fandtes. Mindre god? I betragtning af, at jeg er menneskekender, så er jeg mindre god på de sociale kompetencer. Når jeg er byen tænker jeg ofte: ”Hvad skal jeg sige?” Jeg kan gå hel i baglås, jeg er rigtig dårlig til smalltalk. Hvad er din drøm I 1. klasse var det jægerpilot. Den tror jeg, vi alle har haft, på en eller anden facon. Så blev det brandmand. Så blev det musiker, selvom jeg aldrig har spillet på et instrument - hrmm! Så hvad drømmer du nu om? Psykologi - jeg vil elske at dreje rundt på dit hoved og se, hvad der er nede i! Hvad er din plan for at nå den HF. Komme i skole og lave lektier, så burde der ikke være noget ellers. Det er da en enkel plan? Den er superenkel. Hvordan skal vi få den til at holde? Det er jo det. Det er jo derfor, jeg går her, for at få nogle tips og tricks og se hvordan man kan gøre det. Hvad er det der driver os? Interesser, interesser… Hvem er dine helte Den går nok til en fra min klub af (pædagog). Han hedder Jan. Han hjalp med matematikken også. Han hjalp mig, hvis min cykel var gået i stykker eller et eller andet. Lektier fik han også mig i gang med. Han passer lidt på mig. Han er helt klart min helt. Hvem er dine beskyttere Det er helt klart min mor. Hvis ikke jeg havde min mor, så havde jeg ikke været her nu, i dag. Hun har været ung og ved, hvad der er en god idé og hvad der ikke er en god idé. Hun er sgu klog, det er der ikke nogen, der kan tage fra hende. Morten (lærer på GAP) vil gerne gøre mig uddannelsesklar. Min mor vil gerne gøre mig udflytningsklar. Så de er lidt mine beskyttere, selvom de begge to kan være røvirriterende en gang imellem.

31

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Advertisement