Page 27

Så gymnasiet er ikke dig? Egentlig ikke. Det er kun for at glæde min familie. Sådan er det derhjemme. Jeg kan godt, men jeg er ikke specielt boglig. Jeg vil gerne lave noget med mine hænder. Jeg vil gerne alt andet end at sidde stille. Hvad er dine stærke og mindre stærke sider Jeg er rigtig god til at bruge mine hænder. Jeg er rigtig kreativ til alt det håndværksmæssige. Villum nede på vores smedeværksted kiggede på mine svejsninger og sagde: ”Det er ikke umuligt, at du kan blive smed, når jeg ser på dine svejsninger, kunne du sagtens blive smed. Selvfølgelig er det noget, der skal øves, men der er da håb”, siger han. Det er ikke fedt, at blive kaldt et problembarn. Jeg er blevet kaldt et problembarn af de kloge mennesker. Hvis ikke du kan gå i gymnasiet, hvis ikke du kan tage en uddannelse, så bliver du bare puttet over i en anden kasse, der ikke er den finere afdeling. Hvad er din drøm Det er at finde ud af, hvad jeg skal lave resten af mit liv. Det jeg virkelig godt kan lide at lave inden for det, jeg er rigtig god til. Hvad er din plan for at nå den Jeg går her til det er slut om tre måneder. Jeg arbejder meget på, hvad det er jeg skal. Mine lærere Tilde og Annette er meget gode til det. Ser de den du er og det du kan, synes du? Ja, meget – Tilde og Annette roser mig også rigtig meget: ”Hør Cecilie, du skal ikke i gymnasiet. Du er så god med dine hænder, du skal lave noget andet.” Du mangler stadig en plan? Det er stadig uvist, men det kommer tættere på. Jeg vil gerne kunne tjene mine egne penge og forsørge mig selv. Hvem er dine helte Min onkels ekskone. Hun var den første til at bryde ud og spørge mig: ”Hvad er det der gør dig glad?” Hun kan godt se, hvordan familien fungerer. Hvem er dine beskyttere I praksis er det en af mine kammerater, der passer rigtig godt på mig. Min mor vil gerne prøve, men hun har et nyt liv, hun mere er optaget af. Min far viser ikke sine følelser, så det taler vi ikke om. Selvfølgelig passer han på sine børn. Han er nok mere den, der har lært os at klare os selv. 27

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Advertisement