Page 21

Michelle, 18 år (Pædagog-linien på GAP) – bor i Rødovre Skoleforløb: 0.-8. klasse i Rødovre (specialundervisning fra 1. til 2. klasse & 4.-6. klasse), 9. klasse på efterskole, 10. klasse i Rødovre, SOSU C i Brøndby, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Familie: Bor sammen med far og mor plus storesøster. Mor er kantineassistent, far er gårdmand. Hvad er dine interesser Hygger og spiser sammen med familien. Ser film, mest gys og spænding. Vennerne fylder meget. De fleste bor i Rødovre. Vi spiller fodbold og går til isdisco i Rødovre Skøjte Arena og nogle gange ser vi ishockey og hvad vi kan finde på. Jeg har dyrket rigtig meget sport: springgymnastik, taekwondo, karate og spejder. Jeg er faldet lidt fra det, fordi vennerne mest dyrker fitness. Så vi er for det meste bare sammen. Skolen – det bedste Idræt, samfundsfag og kristendom. Hvorfor lige kristendom? Vi er sådan i familien: vi bliver døbt og konfirmeret, vi går ind for traditioner. Det er ikke sådan, at vi står og beder og alt muligt, men jeg har altid troet, at der var mere mellem himmel og jord og interesseret mig for det og traditioner. I vores familie gør det, at vi holder mere sammen og jeg synes, det ville være kedeligt uden traditioner. Det er også sådan, når juleaften kommer, så er vi meget fine på den. Vi holder meget af det. Skolen det værste Lorteskole – undskyld mit sprog. Jeg har rigtig svært ved faglighed og læse. De har aldrig taget hånd om sådan nogle elever, der har svært ved tingene. Man har bare siddet med en bog og kigget derudaf. Man har ikke fremvist noget, selvom man gerne ville. Lærerne har ikke været der, når du havde brug for det. De var meget ligeglade med os elever. Hvordan oplevede du ligegladhed? Det var den måde de snakkede til os på, som om vi var slaver og man fik faktisk nogle ligeglade svar, som gør hvad du vil …agtigt. Vi er her faktisk for at lære noget og vi skal have en uddannelse og det er der rigtig mange, der ikke har fået. De har ikke fået den hjælp, de skulle have. Har I haft mange vikarer? Ja, den eneste faste lærer, jeg har haft, har været der i 1½ år. Når man hele tiden får en 21

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Unge Drømme - Stemmer fra en Produktionshøjskole  

Interviews med syv elever fra Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Udgivet af Glostrup Bibliotek

Advertisement