Eksempel på corona-dagbog

Page 1

DAGBOG

Erindringer fra coronatiden 2020 MPEL E S K E Charlotte Pedersen


Glæden er en forening for og med udviklingshæmmede og handicappede voksne.

Vi kan dele historier med alle. Vores frivillige og ældre deler historier med hinanden. Vi opdager forskelle og ligheder. Vi bliver klogere på os selv og hinanden. Også i tider, der er anderledes end ellers.

Oplæg: 1.oplæg, Aarhus, 2020 Tryk: NemPrint A/S Idé: Jens Christensen m. fl. Redaktion: Charlotte Pedersen Layout: Charlotte Pedersen Copyright: Glæden, www.glaeden.dk


Erindringer fra coronatiden i 2020 Vil du vise din hverdag i coronatiden? Det her er din bog. Glæden får bogen. Det gør Nationalmuseet i København og Stadsarkivet i Aarhus også. Brug det medfølgende hæfte til at skrive, tegne eller klistre billeder ind i. Så laver Glæden en flot bog til dig. Du må selvfølgelig gerne få hjælp af os i Glæden, af dine familie eller din pædagog. GOD FORNØJELSE!


God morgen! Hvornår står du op om morgenen? Hvad spiser du til morgenmad?

Jeg står altid tidligt op. Omkring kl. 06.00 I godt vejr begynder jeg dagen med et stort glas iskaffe. Det kan jeg meget godt lide. Ellers får jeg havregryn med kærnemælk og frugt.


Om formiddagen Hvad laver du om formiddagen? Hvad lavede du før coronatiden?

Sommetider tegner jeg, fordi det er hyggeligt. Før coronatiden gik jeg pü arbejde. Det var ogsü godt, fordi der er mange andre mennesker.


Tid til frokost Hvad får du til frokost? Får du forskellige ting hver dag? Hvem spiser du frokost sammen med? For det meste spiser jeg rugbrødsmadder med æg og fisk. Men nogle gange får jeg fx suppe eller salat med brød. Min mand arbejder hjemme i coronatiden, så ham spiser jeg ofte frokost sammen med.

Før coronatiden spiste jeg frokost på arbejdet, i KlosterCaféen, sammen med mine kollegaer.


Eftermiddag Hvad laver du lige efter frokost? Hvad lavede du før coronatiden?

Det er meget forskelligt, men jeg laver opgaver for GLÆDEN, som fx denne bog :-). Eller jeg ser en dokumentarfilm. En gang i mellem er jeg også faldet i søvn på sofaen. Det kan også være at jeg cykler mig en tur, hvis vejret er godt, og det ikke regner.


Sidst på eftermiddagen Hvad laver du sidst på eftermiddagen? Hvad lavede du før coronatiden? Laver du det samme hver dag?

I den her coronatid går jeg tit tur med min mand om eftermiddagen. Det er forskellige steder næsten hver dag. Vi ser meget af naturen i Østjylland. Og vi tager næsten altid kaffe med. Den slutter vi turen af med.


Aftensmad Hvad spiser du til aftensmad? Laver du selv mad? Hvad er din livret? Vi laver en madplan for en uge ad gangen. Det er meget forskelligt, hvad vi får at spise. Men tit prøver vi at lave mad, som vi har smagt på tidligere rejser. Det er fx lækkert brød med spinat- og fetafyld fra Georgien eller flammkuchen fra Tyskland. Min livret er noget med broccoli.


Aften Hvad laver du efter aftensmaden? Hvad lavede du før coronatiden?

Efter aftensmaden laver jeg nogle gange puslespil. Det er en god måde at tænke på noget andet end corona på. Andre gange sidder jeg ved computeren og laver infografikker - for sjov og for at blive bedre til det. Før coronakrisen læste jeg flere bøger.


Om natten Hvornår går du i seng? Går du i seng samme tid hver dag? Hvad med før coronatiden? Jeg prøver at gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag. Det er ved 23.30-tiden. Det gjorde jeg også før coronatiden.


Godt Hvad har været godt ved coronatiden? Har du gjort noget godt for dig selv? Hvad har du lært i coronatiden? Det har været godt, at der har været tid til at få ordnet ting hjemme og at få sat orden i fotos fra ferier, fx Færøerne og Georgien. Mere stilhed har været godt. Jeg har lært, at sætte pris på, hvor priviligeret jeg, som borger i Danmark, faktisk er. Mennesker i andre lande i verden har det ikke nær så godt, som vi har det her. Og jeg har lært at slappe mere af.


... og bedre Hvem eller hvad har glædet dig? Hvem har du glædet? Det har glædet mig, at der har været mulighed for at bruge mere tid sammen med min mand.At det ikke har været så rutinepræget en tid. Jeg glæder min mor ved at ringe oftere til hende og få en snak. Og at give hende blomster og små gaver - på afstand. Det er dejligt at kunne gøre andre glade.


Mindre godt Hvad har været svært i coronatiden? Det svære har været, at der ikke har været mulighed for at være sammen med andre mennsker. Følelsen af at lave for lidt (og være doven) er svær. Der mangler fællesskaber og nærvær. Det har også været lidt svært at se på, at der var mange mennesker, der hamstrede i starten af coronatiden.


Taknemmelighed Hvem vil du gerne sige tak til? Hvad vil du gerne sige tak for? Tak til min mand for altid at være positiv, og for at hjælpe med at samle puslespil. Det har været skønt at have god tid til at gå ture ude i naturen.


Kontakt GlĂŚden, hvis du vil vide mere. Jens Christensen (daglig leder) Klostergade 35 8000 Aarhus C Mail: ufb.jens@gmail.com Telefon: 24 49 02 72 Se mere: Hjemmeside: www.glaeden.dk og facebook: www.facebook.com/GlĂŚden.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.