Årsberetning 2016

Page 27

Kommuner Samarbejdet med Egedal Kommune er fortsat en vigtig del af den strategi, som GirlTalk.dk har arbejdet ud fra i 2016. GirlTalk.dk tilbyder samtalegrupper til de unge piger i kommunen. Samtalegrupperne kaldes EmpowR, fordi målsætningen for grupperne er, at pigerne bliver udrustet med redskaber til at håndtere de følelsesmæssige og konkrete udfordringer, de møder i deres hverdag. I praksis er det kommunens ungdomsskole Ung Egedal, som samarbejder med GirlTalk. dk om etablering af grupperne. Samarbejdet har medført flere forældreforedrag og foredrag på skolerne, hvilket også har været med til at øge kendskabet til GirlTalk.dk og EmpowR. Ud fra dette samarbejde er der også vokset et samarbejde frem med Københavns Kommune. I 2016 indgik GirlTalk.dk et 3-årigt partnerskab med Københavns Kommune om projektet; Nye Veje i den Tidlige Forebyggelse, hvor 5 skoler i distrikt Brønshøj-Vanløse har forpligtet sig til at være med. Projektet rummer foredrag for alle piger i udskolingen, forældreforedrag og foredrag for fagpersonale samt tilbud om EmpowR gruppeforløb til alle piger i udskolingen på de 5 skoler. Projektet havde sin spæde opstart i slutningen af 2016 og vil blive rullet ud i endnu højere grad i løbet af 2017 på de 5 skoler.

’I Egedal Kommune er vi utrolig glade for samarbejdet med Girltalk.dk omkring samtalegrupperne EmpowR, hvilke der er flere årsager til. Først og fremmest gør EmpowR samtalegrupperne en stor forskel for de deltagende piger – hvilket både pigernes egne tilbagemeldinger, forældrenes udsagn samt den statistisk, der bliver ført med projektet, tydeligt viser. Desuden har Girltalk.dk vist sig som en utrolig professionel, faglig dygtig og engageret samarbejdspartner – hvilke både gælder medarbejderne og de frivillige gruppeledere. Endelige viser projektet nye muligheder i samarbejdet mellem kommunale og frivillige aktører ved at skabe rum for at nå en målgruppe af unge piger, som ellers ofte falder mellem to stole i det kommunale system.’ - Trine Christensen, Udviklingskonsulent hos Ung Egedal, Egedal kommune

27


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.