Issuu on Google+

2008

Markedsgruppe Tekstil

Analyse af tøjbutikker - detailhandel med beklÌdning, tendenser og udfordringer


Analyse af detailhandel indenfor tøj Inledning

Indledning..................................................2 Opsummering af resultaterne......................2 Vurdering af branchen i Danmark...............3 Rentabilitet...............................................4 Indtjening.................................................6 Egenkapitalforrentning...............................6 Fordeling af egenkapitalforrentning............7 Fordeling på overskud/underskud................7 Finansiel gearing.........................................8 Benchmark................................................9 Investeret kapital pr. ansat...........................9 Omsætning pr. ansat..................................9 Primært resultat pr. ansat..........................10 Bilag: Anvendte hoved- og nøgletal....................10

Indledning Deloitte præsenterer hermed en analyse af den økonomiske situation og udvikling indenfor detailhandel med beklædning for perioden 2002-2006. Undersøgelsen omfatter 363 virksomheder, hvoraf nogle er enkeltbutikker, der indgår i frivillige kæder, mens de fleste er virksomheder med flere butikker. De 363 virksomheder tegner derfor betydeligt flere butikker, ca. 700 eller knap en femtedel af de ca. 3.800 danske tøjbutikker. De 363 virksomheder fordeler sig med følgende ansatte: Antal ansatte

I alt

2-3 ansatte

79

4-9 ansatte

174

10-25 ansatte

67

26-50 ansatte

28

51-100 ansatte

9

100+ ansatte Antal virksomheder

6 363

Det er hensigten, at analysen fremover årligt vil blive opdateret med de nyeste tal fra branchen. Det skal understreges, at populationen derfor ændre sig, når analysen opdateres. Næste udgave af analysen med nyeste data forventes at foreligge i efteråret 2008. Vi håber, at du finder analysen interessant. God læselyst! Deloitte

Opsummering af resultaterne Den danske tøjbranche har haft nogle gode år de seneste år, hvor forbrugernes privatøkonomi har været god. Der er både etableret nye butikscentre og sket en udvikling af de ældre, så butiksmassen i dag er i bedre stand og mere indbydende. Samlet har detailhandelen haft nogle gode år, og det gælder ikke mindst tøjbranchen. Samtidig er den udvikling i retning af koncentration både i form at færre men større butikker og kæder og i form af geografisk koncentration fortsat. Som alle andre detailbrancher har tøjbranchen oplevet, at forbrugernes forventninger til både udvalg, service og produktfornyelse er vokset, og det stiller krav om større og stærkere butikker og bedre leverandørkanaler. Analysen indledes med en kortfattet beskrivelse af branchen og de vigtigste udviklingstendenser. Derefter følger en analyse af centrale nøgletal, der belyser: • Rentabiliteten gennem fokus på afkast af investeret kapital • Indtjeningen gennem fokus på virksomhedernes evne til at skabe overskud og generere afkast til investorer Nøgletalsanalysen viser en meget pæn udvikling i økonomien for langt de fleste, og andelen af butikker, der skaber gode resultater og afkast til ejerne er høj og har været stigende. Men der er fortsat en del, der ikke præsterer tilfredsstillende resultater, og med den opbremsning i forbruget, der må forventes, står disse overfor at skulle beslutte, om de skal forsøge at forbedre driften, eller om afhændelse af butikken er en bedre idé. Under alle omstændigheder vil både den økonomiske og strukturelle udvikling byde på store udfordringer, navnlig for disse virksomheder. 2


Analyse af detailhandel indenfor tøj Vurdering af branchen i Danmark

Vurdering af branchen i Danmark Tøjbranchen er uden sammenligning den specialbranche, der har flest butikker. Der var i 2006 ca. 3.800 tøjbutikker, hvoraf de 1.700 er medlemmer af kæder og de ca. 2.100 er uden for kædesamarbejder. Samlet omsættes for ca. 42 mia. kr.tøj om året i Danmark, tøj udgør en stor post på forbrugernes budget. Men det er ikke alt tøj, der købes i tøjbutikker, faktisk langt fra. En meget stor del af det tøj, der bruges, sælges i stormagasiner som Magasin og Salling og varehuse som Føtex og Kvickly. Stormagasiner og varehuse tegner sig for ca. 40% af tøjsalget, så med en samlet omsætning på ca. 42 mia. kr. sælger disse altså for ca. 17 mia. kr. Herudover kommer, at salget via internettet vokser og formentlig tegner sig for nu flere mia. kr. årligt. Efter rejser er varekategorien “tøj, sports- og fritidsudstyr” den største varegruppe for handel over internettet, større end musik. Samlet kan man regne med, at de 3.800 egentlige tøjbutikker sælger for i alt ca. 20 mia. kr. årlige. De seneste år har både danske og internationale tøjmærker fortsat deres ekspansion, og udbuddet af mærker er det største nogen sinde. Ifølge Stockmann er antallet af udenlandske butikker i Danmark vokset fra 175 i 2002 til 223 i 2006. Samtidig er de store danske kæder som IC Companys og Bestseller m.fl. meget aktive i udlandet. Der er i dag 27 danske kæder med i alt 2.703 butikker uden for landets grænser. Men selvom der er både stor konkurrence og tøj sælges gennem flere kanaler, er der grund til optimisme for tøjbutikkerne mht. omsætningen. Kigger man på detailomsætningsindekset for 2007 i de danske tøjbutikker, viser omsætningen inden for blandede herre- og dametøjsbutikker en stigning på 6,5% ifht. 2006, og både herretøjs- og børnetøjsbutikker havde også fremgang på over 4%. Men tallene viser også, at der er behov for konstant at være opmærksom på udviklingen af nye butikskoncepter og nye handelsmuligheder, for det gode spørgsmål er, om den positive omsætningsudvikling også kommer til udtryk på bundlinjen? Det gør den ikke nødvendigvis, for konkurrencen er benhård. Dansk Textil Union har gjort op, at der er startet 753 tøjbutikker i Danmark i 2006 og estimerede at det tal ville være omkring 1000 butikker i 2007. Hvordan overlever man så i branchen? Jørgen Nielsen og Jens Wærum udtaler i september 2007-nummeret af TØJ, at brancheudviklingen ser således ud: • • • • • • •

de store aktører bliver større de små detaillister bliver færre i udskilningsløbet bliver butikkens beliggenhed og profil afgørende mindre byer skal stå sammen og finde fælles fodslaw – ellers vil de større byer og storcentre kvæle dem forbrugere vil i stigende grad efterspørge storcentre med mange butikker konkurrencen er blevet hård, og omkostningerne taget til – se blot huslejestigninger i de større byer internationale mærkevarefirmaer vil fortsætte deres indtog i Danmark.

Deloitte mener, at der er grund til at være på vagt hele tiden og tænke i nye baner, optimere på omkostninger og salgspriser samt være oppe på tærerne i forhold til kunderne. I en travl hverdag kan det være svært, men i længden er det nok dér kampen vindes om kundernes gunst. God og oprigtig service går ikke af mode er vores påstand – selvom nye butikker er spændende at shoppe i, har de fleste kunder en god hukommelse. Men kunderne skal både inspireres og fristes, deri ligger mange muligheder.

3


Rentabilitet

Analyse af detailhandel indenfor tøj Rentabilitet

Virksomhedernes evne til at tjene penge er belyst ved at måle afkastet af den investerede kapital. Der er en betydelig forskel i finansieringsstrukturen i branchen, som følge af forskelle i soliditetsgrad samt forskelle i pengebinding pr. ansat. For at tage højde for disse forskelle har vi analyseret virksomhedernes afkast af den investerede kapital.

Rentabilitet

Branchen har i analyseperioden har et stigende afkast af den investerede kapital, da Virksomhedernes evneitil2003 at tjene penge35% er belyst ved at måle afkastet af den investerede den går fra ca. 25% til over i 2006. Afkastet skal ses i forhold til, hvad kapital. Der er en betydelig forskel i finansieringsstrukturen i branchen, som følge af forskelle aktionæren alternativt ville kunne få i afkast, såfremt man placerede sine penge i i soliditetsgrad samt forskelle i pengebinding pr. ansat. For at tage højde for disse forskelle eksempelvis værdipapirer og lignende. har vi analyseret virksomhedernes afkast af den investerede kapital. Den meget udvikling efterfølgende graf, da hvor Branchen harpositive i analyseperioden harillustreres et stigendeogså afkasti den af den investerede kapital, denindeksgår frafor ca.resultatet 25% i 2003 over 35% i 2006. skalca. ses180 i forhold til, (2003 hvad aktionæren tallet aftilden primære driftAfkastet ligger på i 2006 = 100), mens alternativt ville kunne få i investerede afkast, såfremtkapital man placerede sineca. penge den for afkastet af den ligger på 120.i eksempelvis værdipapirer og lignende.

Årsagen til denne udvikling kan være, at virksomhederne har foretaget væsentlige Den meget positive udvikling illustreres også i den efterfølgende graf, hvor indeks-tallet for investeringer i anlægsaktiver menpåogså hari 2006 været(2003 tvunget til at foretage resultatet af den primære drift ligger ca. 180 = 100), mens den forvæsentlige afkastet pengebindinger omsætningsaktiver – primært varelager, hvilket gør, at stigningen af den investeredei kapital ligger på ca. 120. ikke er så markant på afkastet af den investerede kapital som det primære resultat.

Årsagen til denne udvikling kan være, at virksomhederne har foretaget væsentlige investeringer i anlægsaktiver men også har været tvunget til at foretage væsentlige pengebindinger i omsætningsaktiver – primært varelager, hvilket gør, at stigningen ikke er så markant på Afkast af investeret kapital afkastet af den investerede kapital som det primære resultat. Afkastningsgrad 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2003

2004

2005

AfkastGennemsnit af investeret Nedre kapital kvartil + indeks Øvre kvartil

2006

Afkast af investeret kapital 200

40,0%

180

Side 6 af 15

160

Indeks

140

35,0% 30,0% 25,0%

120 100

20,0%

80

15,0%

60

10,0%

40

5,0%

20

0,0%

0 2003 2004 Primært resultat (2003 = 100) Gennemsnit

2005 2006 Investeret kapital (2003 = 100)

Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket gæld til kreditorer og hensatte forpligtelser, da disse er rentefrie kreditter.

Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket gæld til kreditorer og hensatte forpligtelser, da disse er rentefrie kreditter. Afkastet er i denne analyse opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive 4 finansielle poster. De positive finansielle poster er primært resultat fra tilknyttede


Analyse af detailhandel indenfor tøj Rentabilitet

Afkastet er i denne analyse opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive finansielle poster. De positive finansielle poster er primært resultat fra tilknyttede virksomheder, som indgår i balancesummen. Ved denne model kan både gældstunge og egenkapitaltunge virksomheder sammenlignes, idet afkastet sammenholdes med den samlede investering i virksomheden.

Når virksomhedens evne til at tjene penge vurderes, er det også interessant at vurdere denne evne i forhold til hvor stor omsætningen er. Indtjeningen pr. omsætningskrone udtrykkes ved ”Overskudsgraden”. Altså hvor meget der er til fordeling mellem virksomhedens ejer og långivere, beregnet som resultatet af primær drift før renter og skat i procent af omsætningen. Ligesom en stor del af de øvrige grafer viser overskudsgraden en stigende tendens i analyseperioden, men dog ikke så markant som de øvrige grafer. I analyseperioden stiger overskudsgraden fra ca. 7% i 2002 til ca. 9% i 2006 for gennemsnittet af virksomhederne. Overskudsgrad 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2002

2003

2004

2005

2006

-5% Gennemsnit

Nedre kvartil

Øvre kvartil

Overskudsgraden er reelt også et udtryk for evnen til at drive virksomhederne omkostningseffektivt og driftsoptimalt. Det er med andre ord ledelsens evne til at tilpasse omkostningsniveauet til det aktuelle aktivitetsniveau.

Overskudsgraden er reelt også et udtryk for evnen til at drive virksomhederne Set ud fra ovenstående er et forholdsvist højt til den omkostningseffektivt ogder driftsoptimalt. Detomkostningsniveau er med andre ordi forhold ledelsens evne til at genererede bruttofortjeneste i detailbutikkerne. tilpasse omkostningsniveauet til det aktuelle aktivitetsniveau. Set ud fra ovenstående er der et forholdsvist højt omkostningsniveau i forhold til den generede bruttofortjeneste i detailbutikkerne.

Indtjening Egenkapitalforrentning For virksomhedsejere er det naturligvis relevant at vurdere, om den investerede egenkapital giver en tilfredsstillende forretning. Grafen herunder viser virksomhedernes egenkapitalforrentning over perioden. For branchen som helhed viser grafen en pæn egenkapitalforrentning. Det kan skyldes, at branchen omfatter en række mindre virksomheder med en lav egenkapital, hvilket resulterer i en højere egenkapitalforrentning. Ligeledes kan årsagen til den lave egenkapital være, at de fleste selskaber er ejet af holdingselskaber, hvorfor 5 egenkapitalen i datterselskaberne holdes på et minimum. Men vurderes umiddelbart er udviklingen og niveauet fornuftigt.


Analyse af detailhandel indenfor tøj Indtjening

Indtjening Egenkapitalforrentning For virksomhedsejere er det naturligvis relevant at vurdere, om den investerede egenkapital giver en tilfredsstillende forretning. Grafen herunder viser virksomhedernes egenkapitalforrentning over perioden. For branchen som helhed viser grafen en pæn egenkapitalforrentning. Det kan skyldes, at branchen omfatter en række mindre virksomheder med en lav egenkapital, hvilket resulterer i en højere egenkapitalforrentning. Ligeledes kan årsagen til den lave egenkapital være, at de fleste selskaber er ejet af holdingselskaber, hvorfor egenkapitalen i datterselskaberne holdes på et minimum. Men vurderes umiddelbart, er udviklingen og niveauet fornuftigt. Egenkapitalforrentning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2003 Gennemsnit

2004 Nedre kvartil

2005

2006

Øvre kvartil

Egenkapitalforrentningen er opgjort som årets resultat efter renter og skat i procent af

Egenkapitalforrentningen er opgjort som årets resultat renter ogmed skat i procent af egenkapitalen ved årets begyndelse. Nøgletallet er beregnet forefter virksomheder positiv egenkapitalen ved årets begyndelse. Nøgletallet er beregnet for virksomheder med egenkapital. positiv egenkapital.

Fordeling af egenkapitalforrentning Vi har ligeledes undersøgt, hvorledes egenkapitalens forrentning fordeler sig blandt virksomhederne. Grafen viser, at ca. 1/5 af virksomhederne i analyseperioden forrenter sin egenkapital med mindre end 10% før skat, hvilket efter vores opfattelse er et absolut minimumskrav til forretning. Det glædelige, som grafen viser er, at andelen med høj egenkapitalforrentning, over 20% er stigende, og disse udgør over halvdelen. Samlet præsterer næsten 75% af virksomhederne i 2006 at forrente egenkapitalen med mere end 10%.

6


Analyse af detailhandel indenfor tøj Indtjening

Fordeling af egenkapitalforrentning Vi har ligeledes undersøgt, hvorledes egenkapitalens forrentning fordeler sig blandt virksomhederne. Fordeling af egenkapitalens forrentning

Grafen viser, at ca. 1/5 af virksomhederne i analyseperioden forrenter sin egenkapital med 100% mindre end 10% før skat, hvilket efter vores opfattelse er et absolut minimumskrav til forrentning. Det glædelige, som grafen viser er, at andelen med høj egenkapitalforrentning, 90% over 20% er stigende, og disse udgør over halvdelen. Samlet præsterer næsten 75% af 80% 41% at forrente egenkapitalen virksomhederne i 2006 med mere end 10%. 45% 54%

70% Fordeling af egenkapitalens forrentning 60% 100% 18% 50% 16% 90% 40% 80% 41% 45% 19% 30% 18% 70% 20% 60% 22% 21% 10% 18% 50% 16% 0%

.

40%

2003

2004

30%

19%

18%

54%

11-20% 0-10% < 0% 16%

20%

54% 13%

54% 15%

16%

11%

2005 16%

22%

21%

> 20% 11-20% 0-10% < 0%

2006 20%

13%

20% 10%

> 20%

15%

16%

Egenkapitalforretningen påvirkes af den valgte kapitalstruktur 11% med hensyn til 0% gældsandel, hvorfor afkastet2006 på den samlede 2003 vi i et særskilt 2004afsnit har vurderet 2005 investerede kapital. Denne metode opvejer forskelle i kapitalstruktur i den enkelte virksomheder. Egenkapitalforrentningen påvirkes af den valgte kapitalstruktur med hensyn til gældsandel, . hvorfor vi i et særskilt afsnit har vurderet afkastet på den samlede investerede kapital. Denne

Fordeling påforskelle overskud / underskud metode opvejer i kapitalstruktur i de enkelte virksomheder.

Egenkapitalforretningen påvirkes af den valgte kapitalstruktur med hensyn til Fordeling påhvorfor overskud/underskud gældsandel, vi i et særskilt afsnit harmed vurderet afkastet på denstødt. samlede Tilsvarende ses, at andelen af virksomheder overskud erSammenlignet vokset Tilsvarende ses, at andelen af virksomheder med overskud erivokset. med investerede kapital. Denne metode opvejer forskelle kapitalstruktur i den enkelte Sammenlignet med andre brancher erhøj. andelen med overskud høj. andre brancher er andelen med overskud virksomheder. Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud Fordeling på overskud / underskud 100% 90% Tilsvarende ses, at andelen af virksomheder med overskud er vokset stødt. Sammenlignet med andre brancher er andelen med overskud høj. 80% 70%

69% 76% Antal virksomheder med hhv.74% overskud og underskud 60%

80%

84%

50% 100% 40% 90% 30% 80% 20% 70% 10% 60% 0% 50% 40%

49% 31% 69%

26% 74%

24% 76%

20% 80%

16% 84%

2002

2003

2004

2005

2006

30% Underskud 20% 10%

31%

Overskud

Overskud alle 5 år 49%

26%

24%

20%

2003

2004

2005

16%har haft overskud alle Af oversigten fremgår det ligeledes at ca. halvdelen af virksomhederne 5 år. 0% 2002

Underskud

Overskud

2006

Overskud alle 5 år

Side 10 af 15

7


Af oversigten fremgår det ligeledes at ca. halvdelen af virksomhederne har haft Analyse af detailhandel indenfor tøj overskud alle 5 år. Indtjening

Finansiel gearing Henover analyseperioden har virksomhedernes finansielle gearing ligget på et Finansiel gearing konstant niveau, dog med en svagt faldende tendens, hvilket ensbetydende Henover analyseperioden har virksomhedernes finansielle gearing liggeterpå et konstant ni- med, at veau, dog med en svagt faldende tendens, hvilket er ensbetydende at virksomhederne virksomhederne stadigvæk lader en del af overskuddet stå med, i driftsselskaberne frem for stadigvæk lader en del af overskuddet i driftsselskaberne fremtendens for eventuelt at udlodde eventuelt at udlodde udbytte. Somståfølge af den positive i markedet generelt er udbytte. af Som følge af den positive tendens i markedet generelt er antallet af virksomheder antallet virksomheder med en negativ egenkapital faldet med 25% siden 2002. med en negativ egenkapital faldet med 25% siden 2002. Finansiel Gearing 6,00

110

5,00

105

4,00

100

3,00

95

2,00

90

1,00

85

0,00

80 2002

2003

2004

2005

2006

Gennemsnit Nedre kvartil Øvre kvartil Virksomheder med negativ egenkapital (2002 = 100)

Side 11 af 15

8


Analyse af detailhandel indenfor tøj Benchmark

Benchmark

Med henblik på at sammenligne mellem forskellige virksomhedsstørrelser mht. beskæftigelse har vi afslutningsvist medtaget nogle opgørelse, der viser de samme nøgletal som oven for, men opgjort netop pr. ansat.

Benchmark

Med henblik på at kunne sammenligne mellem forskellige virksomhedsstørrelser har vi afslutningsvist medtaget opgørelser, der viser de samme nøgletal som oven for, men opgjort pr. ansat. Investeret kapital pr. ansat Investeret kapital pr. ansat

Det at der derhar harværet været svag stigning den investerede pr ansat, lagrene er Det ses, ses, at enen svag stigning i den iinvesterede kapital prkapital ansat, lagrene er altså ikke mindre. ikke blevet blevet mindre. Investeret kapital ultimo pr. ansat i t.kr. 700 600 500 400 300 200 100 0 2002

2003

Gennemsnit

2004 Nedre kvartil

2005

2006

Øvre kvartil

Omsætning pr. ansat Omsætning pr. ansat indikerer, hvor meget omsætning der genereres pr. ansat i virksomheden, og det fortæller om branchens effektivitet og evne til produktivitet.

omsætning pr. ansat Omsætning pr. ansat i t.kr.

Omsætning pr. ansat indikerer, hvor meget omsætning der generes pr. ansat i virksomheden, og det fortæller om branchens effektivitet og evne til produktivitet. 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2002 Gennemsnit

2003 Nedre kvartil

2004

2005

2006

Øvre kvartil

12 af mellem 15 Udviklingen viser et forholdsvist stabilt billede, hvorSide forholdet omsætning og antal

Udviklingen viser et forholdsvist stabilt hvor omsætning og ansatte er rimelig konstant. Dette indikerer, at billede, der ikke er sketforholdet væsentligemellem effektiviseringer i antal ansatte er rimelig konstant. Dette indikerer, at der ikke er sket væsentlige perioden – hver ansat sælger dog i gennemsnit en anelse mere end for 5 år siden. effektiviseringer i perioden – hver ansat sælger dog i gennemsnit en anelse mere end for 5 år siden.

Primært resultat pr. ansat 9

Det primære resultat pr ansat viser en ganske fornuftig udvikling. Selv den gruppe,


Analyse af detailhandel indenfor tøj Benchmark

Primært resultat pr. ansat Det primære resultat pr ansat viser en ganske fornuftig udvikling. Selv den gruppe, der præsterer dårligst har en pæn fremgang, selvom de fortsat har en stor opgave for sig, og måske skal overveje at afhænde butikken frem for at fortsætte, hvis resultatet ikke kan forbedres. Med den udvikling der har været i forbruget, har forudsætnignerne for at skabe gode resultater ikke været bedre, og de bliver det formentlig heller ikke de nærmeste år, så flere står over for store beslutninger vedr. den fremtidige drift. Primært resultat pr. ansat i t.kr. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 -20

2002 Gennemsnit

2003

2004

Nedre kvartil

2005

2006

Øvre kvartil

Anvendte hoved- og nøgletal Primært resultat Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger. Årets resultat Årets resultat efter skat Egenkapitalforrentning Årets resultat / egenkapital primo x 100 Finansiel gearing Nettorentebærende gæld / Egenkapital Nettorentebærende gæld Investeret kapital fratrukket egenkapital Investeret kapital Balancesum ÷ likvider, varekreditorer og hensættelser Afkast af investeret kapital Primært resultat / investeret kapital primo x 100 Soilditet Egenkapital / samlet balance

Side 14 af 15

10


Udgiver

Markedsgruppe Tekstil

Adresse

Deloitte Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg

Tlf.: Fax: E-mail:

+45 89 20 70 00 +45 89 20 70 05 silkeborg@deloitte.dk

Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 21 lokale kontorer landet over – de 4 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores godt 2.300 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes 150.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/ about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. © Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2008

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu


Aphasia 2009