VEGA #1

Page 47

sikfaglige udvalg, der også er blevet udsultet gennem mange år - og som jo sidder og uddeler penge til musikken - have et større beløb at gøre godt med. Vi skal sørge for, at de nye bands får mulighed for at komme frem og blive spillet, og vi skal også gøre noget mere for musikeksporten for at synliggøre dansk musik ud over landets grænser, for det savner man også ressourcer til at investere i. Så summa summarum: Der er et langt investeringsefterslæb på kunst- og kulturområdet efter syv års borgerlig regering, og det ville jeg rette op på med nogle flere bevillinger.”

Befinder vi os i en decideret kulturkrise? ”Jeg tror aldrig, det bliver en kulturkrise, for uanset hvor galt det kommer til at gå, så skal kunst, kultur og musik nok overleve, for man vil udtrykke sig kulturelt og kunstnerisk, om man så skal leve på en femøre. Det er klart, at der er nogle udfordringer for musikken, men jeg ser meget lyst på fremtiden for dansk musik, for vi har en stærk og levende musikscene. Men det kræver, at man fra politisk side siger: Det vil vi også skabe mulighederne og rammerne for. Og det kræver, at vi investerer i det.”

Mogens jensen Alder 41 år Politiske hverv Kultur- og medieordfører for socialdemokratiet, medlem af Folketinget Ungdommens soundtrack Gasolin, Björn Afzelius, Sebastian, The Police, The Sweet og Slate, News, Rocazino, Michael Falch. Lytter til Allan Olsen, Dúne, Infernal, Gasolin, Björn Afzelius, Sebastian. Var sidst til koncert med Elton John i Parken. Bedste koncertoplevelser Leonard Cohen i Falconer Salen, Björn Afzelius i Folkets Hus, Sting, U2 og Leningrad Cowboys på Roskilde Festival.

Carina Christensen ”Vi har brug for nogle større oplevelser” Danmarks kulturminister har siddet på posten siden september 2008 og har tidligere bestredet så forskellige poster som transportminister og minister for familie- og forbrugeranliggender. Derfor har særligt oppositionen ventet spændt på at se hende træde i karakter som kulturminister og bl.a. beskyldt hende for at favorisere den klassiske musikscene. Men hvad er hendes holdning til en rytmisk nationalscene i fremtiden? Hvordan vil hun hjælpe de små spillesteder på rette vej? Og hvilken musik banker hendes hjerte for? ”Jeg er stor fan af rytmisk musik. Jeg lytter meget til rytmisk musik og downloader generelt, hvad der kommer og interesserer mig. Jeg kan bare nævne, hvad der ligger på min iPod lige nu: Infernal, Medina og Sys Bjerre. Jeg bruger musikken i forskellige sammenhænge - for eksempel havde jeg Alphabeat med på cd’en hele vejen rundt i Canada i tre uger i sommer. Det er virkelig god køremusik med lækker inspiration fra 80’erne. Skal jeg på

dansegulvet, kan al glad musik faktisk få mig derud; bare det er festligt, og der er gang i den, så er jeg med.” Hvad siger du til den kritik, Mogens Jensen er kommet med, om at kulturministeriet favoriserer den klassiske musik? ”For det første synes jeg, at Mogens Jensen er meget meget god til at buldre rigtig rigtig højt, og for det andet tror jeg, man skal være varsom med at sammenligne den rytmiske og klassiske musik, for det er to vidt forskellige verdener. Det er ikke sådan, at vi sidder herinde og prioriterer det klassiske over det rytmiske, det gør vi på ingen måde, og vi mener, at begge dele skal prioriteres. Jeg synes, den rytmiske musik kan byde ind med rigtig meget, og det behøver ikke foregå i en koncertsal à la Danmarks Radio, for at man kan få en god koncertoplevelse.” Tag oplevelserne ind Som kulturminister er Carina Christensen kommet ind i en ny verden af klassisk musik, som hun har oplevet positivt

47

og nyder at blive inviteret ud til. Privat banker hendes hjerte dog mest for popmusikken, og de koncertoplevelser, hvor livemusik har fejet benene væk under hende, har derfor været af den rytmiske slags - og allerbedst med en snert af ungdommens 80’erlydspor. I gymnasietiden blev hun blæst bagover af idolet Whitney Houston i Kolding, og som universitetsstuderende i Odense dyrkede hun U2-kopibandet Die Herren, hvis overbevisende sceneoptræden og fede kostumer fik hende og en gruppe frådende musikelskere til at valfarte til København, når de gav koncert. I dag er der desværre ikke plads til så mange koncerter i kalenderen, men ønsket om at fremme koncertkulturen i Danmark er ikke blevet afværget af den grund. ”Jeg synes, at livekoncerter er en vigtig del af vores kulturoplevelser her i Danmark. Det er jo en helt særlig oplevelse at være ude og være tæt på kunstnerne. Musikken kan man høre på andre måder, men det er en speciel stemning at komme tæt på kunstnerne, det er jo en oplevelse i sig selv.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.