Issuu on Google+

forside “Jeg vil gerne have en decideret nationalscene for den rytmiske musik.” - Mogens Jensen, Socialdemokratiets kulturordfører

“Vi har brug for nogle større oplevelser.” - Carina Christensen, Kulturminister

Magasin #01 Forår/Sommer - Gratis

Mikael Simpson

Mega VEGA

Koncerter på nettet

Kommende koncerter

Filur

The Kissaway Trail

VEGA Natklub

Twins Twins

Nano VEGA

VEGAs ildsjæle

Kulturpolitikerne

Backstage i VEGA


Kære læser

velkommen kolofon Ansvarshavende Magnus Restofte / mr@vega.dk Chefredaktør Gerd Svenningsen / gerd@downtownmag.dk

Du sidder nu med den allerførste udgave af VEGA Magasinet i hænderne. Og lad mig gætte på, at du tænker: Hvad dælen skal et spillested med sit eget magasin? Det er jo heller ikke helt normalt, men måske netop derfor passer det meget godt til VEGA.

Redaktionschef Line van’t Veen / line@downtownmag.dk Ord Erik Tygesen, Gerd Svenningsen, Hvas Hannibal, Line van’t Veen, Mads Vestrup, Magnus Restofte, Mette Hornbek, Mikael Olesen, Nikolaj Muldkjær, Peter Sand, Sigrid Kristiansen

Vi har nu igennem de sidste 12 år fået opbygget en god koncert- og natklubkultur i nogle helt unikke rammer, som er kendt langt ud over landets grænser. Det er vi rigtig stolte af. Men på trods af - eller måske netop på grund af - vores position som landets førende koncertscene, oplever vi i stigende grad, at vores gæster efterspørger mere og mere viden omkring vores projekter og nye tiltag. Mere viden, end hvad man nødvendigvis kan finde på vega.dk.

Art Direction Casper Seedorff / casper@downtownmag.dk Lasse Høgh / lasseh@downtownmag.dk Foto Stefano Galli, Jacob Dinesen, Kristian Gade, Maud Frisenfeldt, Mikkel Hansen

VEGA Magasinet er vores forsøg på at komme et spadestik dybere. Det er artikler med spændende og kontroversielle budskaber, nye tiltag og interessante interviews med bands og kulturpersonligheder. Samtidig kan det give dig en uddybende update på vores koncertprogram.

Tryk Cs Grafisk

Jeg håber, du finder magasinet interessant at læse - om det så er, mens du venter på dine forsinkede venner i VEGAs garderobefoyer, over en kop kaffe på den lokale café eller derhjemme, mens du lytter til nye toner fra den musik, som vi alle brænder sådan for.

Vega Magasin udgives af VEGA / Musikkens Hus / Enghavevej 40 / 1674 Kbh. V T. (+45) 33 25 70 11 / www.vega.dk Vega Magasin er produceret i samarbejde med De Nada Publications Amagertorv 3 / 1160 Kbh. K www.denadapublications.dk

God læselyst! Magnus Restofte PR- & kommunikationschef - VEGA

5


vInterens største roCkalbum

glasvegas InklusIve sInglerne

“geraldIne” & “daddy’s gone” gaFFa HHHHHH …charmerende skotsk accent på 10 helt igennem flotte 60’er-inspirerede sange, der trækker en linje tilbage til landsmændene i Jesus And Mary Chain. det er fremragende sangskrivningskunst, og en eminent storladen produktion af forsanger James allen og rich Costey, hvis tidligere arbejde med bands som Interpol, Muse og Mew ikke går uhørt hen. For hvor Raveonettes’ version af Phil Spectors lyd var nedbarberet og rå, er glasvegas kendetegnet ved det store og melodramatiske.

PolItIken HHHHHH

”Fantastisk rockalbum”


vega magasin #01

indhold Intro, Peter Sand VEGA - Hele Danmarks musikhus

8

Musikken & politikken Mogens Jensen & Carina Christensen

44

Collage Koncertfotos

10

Personale-voxpop VEGAs arbejdsbier

50

Mikael Pass Fremtidens spillested

12

Flemming Nielsen Lydoplevelser, der ikke bliver gået på kompromis med

52

Legendariske koncerter Der var engang i VEGA…

17

Debat: Nano VEGA Vækstlaget skal have hjælp - nu!

54

Filur Jagten på legendariske fester

18

Mikael Simpson Om følelsesventiler, rørende øjeblikke & smukke kvinder

56

Georg Rasmussen Svedige beats i kulturelle rammer

22

Ideal bar VEGAs frække lillebror

60

VEGA-reportage I’m lost without your rhythm!

28

Klub Mini VEGA Helt ind til benet

62

Historien om Folkets Hus Storhed & fald

30

The Kissaway Trail København er stort, VEGA er endnu større

64

VEGAs vægkunst Kunstnerne fortæller

34

VEGA & TDC PLAY LIVE Koncerter, du aldrig går glip af

66

Oskar Jensen Med fingeren på (musik)pulsen

36

Backstage VEGAs hemmelige lokaler

68

Twins Twins Den allerførste gang

40

Omtaler Koncerter i VEGA

70

Debat: Mega VEGA Drømmen lever videre

42

Omtaler Arrangementer i VEGA Natklub

74

7


intro / Peter sand, adm. direktør

VEGA - hele Danmarks musikhus


Foto stefano galli

VEGA har til huse i den bygning, der blev indviet i 1956 af den danske fagbevægelse og dermed naturligt fik navnet ’Folkets Hus’. En bygning, der på mange måder har været eksponent for dansk kultur i mere end 50 år, og hvis arkitektur har et sådant niveau, at bygningen er fredet. VEGA er fortsat folkets hus, idet næsten 300 koncerter årligt med en meget bred musikprofil trækker mere end 350.000 gæster inden døre. Samtidig viser brugerundersøgelser, at VEGAs koncertgæster ikke kun er københavnere, men at huset hvert år besøges af tusindvis af jyder og fynboer samt et betragteligt antal internationale gæster. Med VEGAs musikalske profil og betydning i kulturlandskabet er dette måske ikke overraskende, men alligevel er det væsentligt at huske på, når man skal værdisætte husets kulturelle og afledte samfundsøkonomiske betydning. VEGA blev bygget som folkets hus og er det i høj grad stadig. En trommesolo uden kunstpauser 2009 er endnu et vigtigt og betydningsfuldt år for VEGA, der siden opstarten i forbindelse med Kulturby 96 har gennemgået en historie, som i billedlig forstand mest af alt minder om en heftig trommesolo uden de store kunstpauser. VEGA anno 2009 bliver året, hvor husets nye ledelse skal vise VEGA med nye facetter, og 2009 bliver på mange måder en ny tidslinje for Musikkens Hus. VEGA vil arbejde med et rendyrket kunstnerisk afsæt. Det betyder, at alle husets aktiviteter vil have en musikalsk profil og karakter, der er defineret af husets kunstneriske ledelse - herunder også VEGA Natklub og Ideal Bar. Samtidig vil det musikalske afsæt blive suppleret af en bredere kulturel platform, hvor en ’cross art’-tilgang vil blive anvendt i skabelsen af dynamiske, overraskende, pirrende og nyskabende arrangementer både før, under og efter et besøg i VEGA.

Natklub på en helt ny måde VEGA Natklub har hidtil primært dækket over klassiske oplevelser med dj’en i centrum. Dj’en er langt fra død, men fremover vil foranderlighed og overraskelser i endnu højere grad være i højsædet. Det vil komme til udtryk gennem alt fra visuelle effekter til kunstneriske og sanselige elementer og indslag. Er man konservativ omkring, hvad en aften på en natklub bør indeholde, skal man gå langt uden om VEGA. Vil man derimod gerne opleve noget nyt og blive udfordret i sit syn på en sjov nat, kan man glæde sig til mange spændende aftener i VEGA Natklub. I forbindelse med natklubbens nye identitet er det ikke nye fysiske rammer, der bliver afgørende i skabelsen af en dynamisk virkelighed, men udelukkende designet og iscenesættelsen af de givne rammer. Bliv derfor ikke (for) overrasket, hvis du møder skuespillere, der fremfører monologer midt i en billedfernisering bakket op af en dj og et drengekor. Alt kan ske... Nyt venue med et helt nyt koncertformat De fysiske rammer får dog ikke lov til at stå helt urørt hen i VEGA i 2009. Vi vil nemlig forsøge at udvikle og konsolidere vores betydning for musikken i Danmark ved at åbne et helt nyt venue for vækstlaget. I husets kælder skal der i de kommende måneder etableres en helt ny, lille scene med et tilknyttet digitalt studie, der i lyd og billeder kan dokumentere de livekoncerter, som præsenteres. Den nye scene hedder Nano VEGA og vil have plads til 150 koncertgæster. For et nyt band med stort potentiale og med begrænset erfaring vil vi skabe nogle faciliteter, der i kvalitet og æstetik bygger videre på VEGAs tradition. Det afgørende er at skabe et nyt venue, hvor de digitale faciliteter gør det muligt, at bandet kan gå af scenen og umiddelbart efter få udleveret deres liveoptræden i den absolut bedste lyd- og billedkvalitet. Optagelserne er bandets, og nu kan deres egen guerilla-markedsføring begynde. De kan også vælge at bruge VEGAs digitale platforme til at hjælpe dem på vej og dermed komme ud til mange tusinde brugere i løbet af et øjeblik.

9

Nano VEGA vil også være med til at udvikle og forme de uddannelser og studieretninger, der naturligt er koblet til den rytmiske musik, hvorfor vi har indgået et formelt samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium om studieforløb i Nano VEGA. Musik og mursten Selv midt i den største globale finanskrise i nyere tid kobles musik og mursten - fra DRs meget omtalte koncerthus til etableringen af multiarenaer i det ganske land. Udgangspunktet er, at den rytmiske musik tiltrækker og har appel hos størstedelen af befolkningen, hvorfor den er interessant profilmæssigt, kommercielt og som opmærksomhedsskabende faktor. Men ingen af de nævnte (ny)byggerier har primært fokus på den rytmiske musik - det er altid blot inkluderet som et sekundært element. Det, mener vi, er synd og meget utilfredsstillende for alle musikelskere. VEGA har peget på muligheden for at skabe nogle større og bedre rammer for den rytmiske musik i hovedstaden. Projektet blev døbt Mega VEGA og var, som navnet antyder, tilknyttet den organisation, der i nu mere end 12 år har haft succes med at skabe unikke musikalske øjeblikke for hele landet. Mega VEGA i sin oprindelige form forliste af flere årsager sidste år. Men tilbuddet og drømmen om at imødekomme et behov fra folket står stadig ved magt. VEGA vil derfor stadig arbejde for, at folket kan få store musikalske øjeblikke i nogle rammer, der yder artisterne og gæsterne respekt. Fremtiden er uforudsigelig, men i krystalkuglen ser VEGA fortsat ud til at være folkets hus og ikke mindst musikkens hus. I ønskes alle god fornøjelse med de mange kommende musikoplevelser. Peter Sand, Administrerende direktør for Koncertvirksomhedens Fond (VEGA)


Foto Jacob Dinesen

Foto kristian gade

Foto Mikkel Hansen

mik ael simpson erasure

lauryn hill volbeat

woven hand

Foto Mikkel Hansen

Foto kristian gade


the sounds

maximo park

Foto Maud Frisenfeldt

bo k aspers orkester

Foto Mikkel Hansen

Bullet for my valentine

Foto kristian gade

Foto Maud Frisenfeldt

angie stone

Foto Jacob Dinesen


12


Tekst Line van’t Veen

Foto stefano galli

Mikael Pass / kunstnerisk udviklingschef

Fremtidens spillested Det er ikke uden grund, at VEGA også går under navnet Musikkens Hus. Hvert år slår VEGA dørene op for mere end 300 koncerter med nogle af de mest anerkendte danske og internationale navne, og i weekenderne skruer natklubberne Ideal Bar og VEGA Natklub op for tidens hotteste beats. Men med de mange tilbud følger også et ansvar. Alt skal være af højeste kvalitet, og så skal de mange tilbud gerne være et skridt foran, hvad publikum forventer. Som kunstnerisk udviklingschef er det Mikael Pass, der har ansvaret for denne udvikling og kvalitetssikring. Og med de mange koncerter, VEGA har bag sig, er det ikke så lidt igen: ”VEGA har gennem de sidste 12 år fået opbygget et ry, hvor folk stoler på os og forventer oplevelser af høj

kvalitet. Vi har opnået en position, hvor det er en form for blåstempling at spille herinde, men det medfører også et kunstnerisk ansvar for, at vi kan leve op til folks forventninger, så det er vigtigt, vi ikke sover i timen,” forklarer Mikael med en mine, der nu er ganske afslappet - ansvarets omfang taget i betragtning. For tiden arbejder han blandt andet på, hvordan VEGA kan præsentere mere tidssvarende koncerter, som udnytter de muligheder, der er i Musikkens Hus: ”Koncertformatet har stort set lignet sig selv de sidste 50 år. Lige nu tænker vi derfor meget i, hvordan vi kan forlænge og udvide koncertoplevelsen for vores publikum - både under koncerten, hvor publikum fysisk er til stede i vores sale, men faktisk også før og efter koncerten.”

13

Et af de nye tiltag, der indtil videre er kommet ud af den vision, er VEGAs optagelser af udvalgte koncerter fra Store VEGA, som man gratis kan streame via VEGAs hjemmeside. Et tiltag, der er blevet til i samarbejde med TDC PLAY LIVE. Med de liveoptagelser giver VEGA publikum mulighed for at gense koncerten hjemme i stuen eller en chance for at opleve den koncert, man ikke nåede at få billet til. Fester, som udfordrer VEGA er også andet end koncerter. I weekenderne spiller nogle af tidens mest feterede dj’s i VEGA Natklub og i Ideal Bar, men spørger man Mikael Pass, kan det godt blive bedre end det:


”VEGA Natklub er forankret i et spillested, så der er en masse muligheder for at integrere livemusik og kulturelle elementer på forskellige måder. Vi er godt klar over, at folk primært går i byen for at feste, men man kan sagtens skabe interessante fester, som enten overrasker, udfordrer eller forfører folk i deres oplevelse.” I fremtiden kommer VEGA Natklub bl.a. til at byde på endnu flere eksklusive fremvisninger af dokumentarfilm, og så vil grænsesøgende visuals være med til at sætte rammen for aftenerne, så hver weekend bliver en ny fest, en ny oplevelse og en ny grund til at komme tilbage til VEGA Natklub.

”Man kan sagtens skabe interessante fester, som enten overrasker, udfordrer eller forfører folk i deres oplevelse.”

Ingen ’McDonalds-ambitioner’ Med VEGAs kvalitetsbevidste musikprofil har der tidligere ikke været plads til at tage de store chancer på VEGAs scener, men det bliver der lavet om på. Både i Lille VEGA og Store VEGA bliver der fremover taget flere chancer med mindre, eksperimenterende bands, og så åbner Nano VEGA. Et komplet digitalt spillested, hvor mindre bands kan få deres koncerter optaget på lyd og billede. ”Vi ønsker at skabe fremtidens bud på en professionel og innovativ undergrundsklub. Et sted, hvor nye kvalitetsbands får mulighed for at præsentere sig selv. Først og fremmest over for publikum i salen, men også efterfølgende på nettet. Nano VEGA bliver Danmarks første digitale venue med en kvalitet, som lever op til de krav, vi har på vores andre scener med ordentlig lyd, lys og ventilation.” Ligesom på VEGAs øvrige scener vil der ikke blive sorteret genrer fra, og det er også underordnet, om bandet har udgivet noget eller ej. Det eneste krav er, at det skal være bands, som er parate til at bruge de muligheder, en koncert på Nano VEGA giver dem. Med optagelserne af koncerten får bandet nemlig en mulighed for at tage deres karriere et skridt videre. ”Ny musik kræver en flot og professionel indpakning for at blive taget seriøst. Der er alt for mange dårlige YouTube-klip med en eller anden fætter, der har stået med en mobiltelefon med overstyret lyd, eller koncerter

på steder, hvor lyden bare ikke er god nok, eller hvor der er alt for varmt.” Med alle de nye tiltag i VEGA er intentionen dog langtfra at stjæle gæsterne fra Københavns øvrige spillesteder: ”Vi skal på ingen måde være en McDonalds, der begynder at monopolisere markedet fuldstændigt,” siger Mikael Pass med et skævt smil. ”Det er sindssygt vigtigt for os, at der er et vibrerende musikliv i København og Danmark, og at der er en masse scener, hvor bands kan modnes og blive bedre. Fremover vil vi bare også indgå i den musikalske fødekæde på et tidligere stadie end hidtil.” Du kan læse mere om Nano VEGA på side 54

14

cv Mikael pass 2001 Medudvikler af dr.dk’s internetcommunity SKUM 2004 Vært og producer på P3’s Det Elektriske Barometer 2008 Kunstnerisk udviklingschef i VEGA

Bedste koncertoplevelse i VEGA Bonnie Prince Billy i Store VEGA 2007 Bedste kunstner Jeg har alt for mange darlings til at skulle vælge én! Hvad vil du helst opleve i VEGA? Tom Waits i Lille VEGA


Legendariske koncerter

Der var engang i VEGA… Tekst Line Van’t Veen

Der var engang, hvor alle i VEGA styrtede rundt, fordi Prince i sidste sekund havde besluttet sig for at udvide sin tourné. Der var engang, hvor alt lyset gik efter Kylie Minogues koncert i Store VEGA. Og så var der dengang, hvor det viste sig, at CocoRosies korsanger var lidt mere end en tilfældig korpige. Alle er historier fra VEGAs store gæstebog… Når en enkelt ikke er nok Prince er kendt som en mand, der er fuld af overraskelser - og her taler vi ikke kun om overraskelser af den musikalske slags. Gennem årene har det nemlig vist sig ikke altid at være nok med en enkelt koncert på en aften for den garvede herre. Hele to gange har VEGA modtaget et opkald fra Princes tourmanager med besked om, at Prince havde lyst til at spille en koncert mere i København samme aften. Og det er jo et tilbud, man ikke lige takker nej til. Det betød dog også, at alt det, der plejer at være afsat tid til at planlægge, pludselig bare skulle gå stærkt. Scenen skulle gøres klar, personalet skulle kaldes ind, og publikum skulle informeres om koncerten den selv samme aften. Den eneste, der tog det ganske stille og roligt den aften, var Prince. Uvidende om det logistiske kaos han havde sat i gang i VEGA, spillede han den ene af gangene i 2002 sin koncert i Falconer Salen. Bagefter dansede han rundt til diverse afterpartys, og klokken fire om morgen gik prinsen af stilfuld pop på scenen foran et forventningsfuldt publikum i VEGA. Og det var vel og mærke et publikum med god tålmodighed, der havde ventet, siden dørene åbnede kl. 23 - uden at nogen kunne sige, hvornår Prince havde tænkt sig at dukke op.

VEGA i 2001, var musikken ikke det eneste, der gik ud. Til VEGAs store panik var al strøm gået på Vesterbro, og spillestedet var mørkelagt. Den australske superstjerne, hvis talent rager en del over de små 152 cm, Kylie Minogue måler, tog det nu ganske pænt. Omme backstage kom hun nemlig op af omklædningsrummet med et stearinlys i sine foldede hænder, mens hun skrålede ’Silent Night’. For hvad andet kan man stille op under et strømsvigt, end at lege det er jul? Psykedelisk overraskelse I 2004 havde den altid genreeksperimenterende Devendra Banhart taget sin daværende kærestes

band med som opvarmning, og det viste sig at være i en mindst lige så eksperimenterende dur som hans eget. Det var nemlig ingen ringere end de psykedeliske søstre, CocoRosie. VEGAs bookere blev straks fascineret af de stærkt medrivende - og ikke mindst mærkværdige - toner og bookede dem til at spille som hovednavn i Lille VEGA året efter. Denne gang var det CocoRosie, der havde taget en ekstra gæst med. Med sig på scenen havde de nemlig en ældre indiansk kvinde, der sang med på kor. På scenen blev hun præsenteret som enhver anden gæstesanger, men bag scenen viste det sig, at kvinden var mere end det. Den indianske kvinde var nemlig CocoRosies mor.

andre store stjerner på VEGAs scener Antony and the Johnsons, Arctic Monkeys, Blondie, Björk, Bonnie Prince Billy, Cardigans, David Bowie, Death Cab For Cutie, Eagles of Death Metal, Faithless, Franz Ferdinand, Gnarls Barkley, Happy Mondays, Hot Chip, Interpol, Jarvis Cocker, Joan As Police Woman, The Klaxons, Lauren Hill, L.O.C., M. Ward, Manu Chao, Martha Wainwright, Moby, My Chemical Romance, Nerd, Oasis, Prodigy, Queens Of The Stone Age, Röyksopp, Rufus Wainwright, Sigur Rós, Smashing Pumpkins, Snow Patrol, The Streets, The Killers, The National, The Raveonettes, Wu-Tang Clan.

Silent Night Da Kylie Minogue gik af scenen efter sin koncert i Store

17


Jagten på legendariske fester

filur

Residency i VEGA Natklub, producere i den elektroniske duo Filur og top dj’s på den internationale scene. Tomas Barfod og Kasper Bjørke er efterhånden et par gamle rotter inden for disciplinen at styre den elektroniske scene og vant til at give den op for de vildeste ravere i Barcelona, skæve østtyskere i Berlin og danseglade cokehoveder i London. Men når det hele går op i en højere enhed, er der ikke meget, der kan slå en aften i VEGA Natklub - og Filur-drengene har svært ved at få armene ned efter deres albumrelease i loungen sidste weekend.


Tekst Gerd Svenningsen

Foto stefano galli

”Bagved stod alle på de der sofaer, og folk var så fulde, at hver andet minut var der en, der faldt ned på gulvet. Når man kiggede ud, var der bare abegilde,” fortæller Tomas Barfod, der stadig har optur over den gode stemning til Filurs release for tre dage siden i samme rum, som vi nu sidder i. ”Der var helt fyldt og svedigt ned ad væggene - og varmere end da Boys Noize spillede her i loungen sidste sommer under hedebølgen.” Kasper Bjørke får også julelys i øjnene: ”Ja, det var grineren! Det var en af de der uforglemmelige aftener, hvor det hele bare passer sammen, og hvor man selv har en fest med det publikum, man spiller for. Det giver virkelig en lykkefølelse, og man tænker: Jep, det er lige derfor, jeg er dj! Det kan man godt glemme nogle gange, når man spiller hver eneste weekend år efter år.”

”Det er helt fint, at der er gået mere rockstjerne i den elektroniske musik.”

Lidt grim, men mega fresh Filur har været en betydelig del af den elektroniske scene, siden de mødtes i 1999 - Kasper var på det tidspunkt kærester med Tomas’ grandkusine, som han boede sammen med i et kollektiv - og de begyndte at nørde sammen omkring Tomas’ nyindkøbte udstyr. Det er nu ti år siden, og som titlen antyder på det netop udkomne jubilæumsalbum In Retrospect kan det ses som en slags opsummering af Filur-årene. Ti år med fingrene godt stukket ned i den elektroniske muldjord, gradvist i bevægelse mod egne solo- og dj-karrierer og med en større og større ro på i forhold til at finde fodfæste i en branche, der er gået mere og mere rockstjerne i.

Tomas: ”Vi har fundet vores lille stade her i Danmark, så vi føler ikke, vi har brug for mere opmærksomhed. Tidligere var vi i en situation, hvor vi blev presset til at lave en masse ting fx at lave interview til Se og Hør med fotosession og filur-is i vintersnevejr… helt grimme og helt blege,” griner han selvironisk ved tanken om det ømme syn. ”Nu siger vi ja, hvis vi har lyst, ikke fordi vi gerne vil have opmærksomhed, men fordi vi gerne vil have en god dialog om vores musik.” Kasper:: ”Vi var også med i de første musikvideoer i starten af vores karriere, hvor vi sådan var puttet ind helt ude af kontekst. Vi ville ikke, men vi gjorde det, og det gør vi aldrig mere! Det passer bare ikke til den type musik, vi laver.” Men hvad er der galt med idoldyrkelse? Tomas: ”Det er helt fint, at der er gået mere rockstjerne i den elektroniske musik. Hvis man går rundt på klubberne og ser de helt store techno-dj’s som Ricardo Villalobos og Sven Väth, så har de jo gudestatus, og det er nærmest stadionkoncerter, hvor alle råber og skriger, når de løfter armen, og der er show på dren-

gen og hele balladen. Det fede er bare, at det ikke er nødvendigt inden for elektronisk musik; man behøver ikke blive stylet som et rockband med stramme bukser og håret, der sidder rigtigt. Man kan bare være en eller anden dj, som måske er lidt grim, og så synes folk, man er mega fresh, fordi man spiller godt.” Københavnerne er alt for trendy De to producere ser da også selv ret fresh ud - på den trendy måde vel at mærke, bemærk nørdebrillen - og de har vel egentlig også god grobund for at være helt fremme på beatet, eftersom de dj’er på alle de sejeste klubber i udlandet og samtidig har residency i VEGA Natklub. Og dermed også forudsætninger for at sætte tingene lidt i perspektiv for os københavnere.

Hvordan har den elektroniske scene det herhjemme? Tomas: ”Rent musikalsk er jeg sgu ret stolt af Danmark, outputtet er ret godt. At succeser som Mike

Filur om VEGA Tomas: ”Det, der er så spændende og sejt ved VEGA, er, at det kan skifte fra uge til uge. Man ved aldrig, hvordan en aften bliver.” Kasper: ”Vi har et ret tæt forhold til VEGA; vi er jo residents her, så vi spiller her et par gange om måneden - og jeg giver da også krammere til udsmiderne. Vi har fulgt huset, siden de startede med at lave elektroniske arrangementer, så det er da fedt at være blevet sådan nogle gamle røvhuller, at vi selv er med til at præge, hvad folk lytter til, når de er ude i weekenderne. Det er altid sådan en overskudsfølelse at spille her.”

Elektronisk musik Tomas: ”Hvis man har kreative idéer, er det nemmere at udfolde dem hurtigere med elektronisk musik, end hvis man skal til at lære at spille fx guitar, men det hele kommer ned til kreativiteten. Du skal være kreativ, ellers bliver du ikke til noget.” Kasper: ”Det er sjovere at være i producerrollen frem for den udøvende musikerrolle, for du har ti gange flere muligheder på en computer, og du kan i højere grad forme musikken, fordi du skal have alle rollerne til at passe sammen.”

19

At spille live Tomas: ”Det var svært at spille live; vi gjorde det, men det var et hyr. Rent kreativt var det også svært at omsætte vores album til et godt liveshow, for det var egentlig bare nogle tracks, vi manipulerede ved, og det var svært at være impulsiv. Og da vi til sidst endte med selv at betale 4000 kroner for at spille vores hidtil største job på Roskilde Festival - fordi alle pengene gik til sangere og musikere - besluttede vi at stoppe med at spille live.”


”det kan godt være, de er nogle bonderøve, men der er eddermame knald på.” Sheridan og Trentemøller kommer bredt ud er med til at opdrage selv min mor med elektronisk musik, og det gør selvfølgelig noget ved scenen,” forklarer han og kigger over på Kasper, der flækker sammen af grin. Sammen tripper de lidt over, hvordan bedsteforældregenerationen sidder foran en højfjeldssol og mediterer, mens de lytter til 16-årige Mike Sheridan. Rent publikumsmæssigt er de dog enige om, at København har svært ved at følge med byer som fx Berlin, der har haft techno i blodet i rigtig mange år, eller Milano, som hver eneste uge uden problemer kan fylde en natklub med 1500 ravere på en onsdag aften. Tomas: ”Problemet er, at hvis man er lidt for fashion, kan det godt være svært at fyre den helt af. Og københavnerne går meget op i den slags; så er new wave lige det sidste nye, og så render alle rundt med klokkehår, men det varer måske tre måneder, og så er det bare ’aj noget lort’, og så er det goth eller emo. Det gør det svært at opretholde en steady crowd, fordi man her i Danmark hele tiden halser lidt efter, hvad der sker ude i verden. Tager du på Panorama Bar i Berlin eller Fabric i London, er der et meget højere og

Filur om Ting de har fortrudt Tomas: ”Et liveshow inde i Magasin, hvor vi skulle spille, mens folk bare gik forbi og købte tøj.” Kasper: ”Tower Records i Japan, hvor vi skulle sidde og signe albums inde i en pladebutik - det var mega krænkende. Der kom da nogle psykojapanere og ville have en underskrift, men man er jo ikke Michael Jackson vel. Man sidder der og føler sig som en løve i et bur.” Tomas: ”Og det der med filur-isen på bagsiden af Se og Hør ville jeg også godt have undværet. Men man lærer gennem hele sin karriere, at det er vigtigt ikke at blive fejlciteret eller ligne en idiot.”

mere konsistent niveau for, hvordan stemningen er.” Kasper: ”Nej, jeg har faktisk været på Panorama Bar, hvor det ikke var så sjovt.” Tomas: ”Jamen var det så ikke kl. 8 om morgenen?” Kasper: ”Jo.” VEGAs lækre crowd Selvom Mike Sheridan har åbnet selv gamle, trætte øjne for den elektroniske musik herhjemme, kommer de københavnske natklubber ifølge Filur altså ofte til kort. Men når den rigtige crowd melder sig på den rigtige aften, kan VEGA få selv den hotteste natklub til at blegne. Tomas: ”VEGA er meget upfront. Sådan en aften, som vi havde i VEGA Natklub i lørdags, den får man sjældent nogen steder i verden. Man kan ikke tage fra VEGA, at det er et rigtig rart sted at være, og det er jo virkelig en af de flotteste klubber i verden med en rigtig lækker crowd. Det er sådan nogle funky mennesker, der er positive og rare, hvor hvis man tager på Panorama Bar, er det sådan nogle helt skæve, gamle østtyskere eller nogle beskidte backpackere, der danser rave. Til gengæld kan du være sikker på, der altid er en fest, for det kan godt være, de er nogle bonderøve, men der er eddermame knald på.”

Panorama Bar i Berlin Tomas: ”Hvis du har den tidlige dj-tjans kl. 04-07 om morgenen, er der stadig stemning og lidt piger, og der er faktisk nogle, der kan kigge ud af øjnene stadigvæk, og de har ikke tygget deres læber helt i stykker. Men er du sindssyg, de er jo også totalt smacked up på coke alle sammen, og de bliver jo ved indtil tirsdag. Det er sådan en lidt vampyragtig fornemmelse at være der, og det vildeste er, at der er sådan nogle skodder for vinduerne - for man skal jo ikke kunne se, det er dag - og så i et break tænder de lige pludselig for sollyset, og så går folk fuldstændig amok. Det er sådan nogle ting, som gør det fedt.”

20

Kasper: ”Hvis man kigger ud over crowden på Ministry of Sound i London, står der kun sådan nogle bryderfyre med halskæder, der er på MDA og coke alle sammen, og det er jo ikke fedt. Det er meget federe at stå for eksempel her og kigge ud over sådan et glad publikum med smukke mennesker, og der er noget helt særligt ved at have en god, lækker crowd, som også giver den fuldstændig op.” Tomas: ”Jamen det er også det, jeg mener. Det er det ekstra touch her i VEGA, og det er også derfor, at udenlandske dj’s og festaber går fuldkommen amok nogle gange, når de kommer hertil, og man lige rammer den rigtige fest, for så er det meget unikt.” Filur er stadig helt høje af deres seneste fest og glemmer næsten, hvor travlt de har her tre dage efter deres albumrelease. Mobilerne begynder at kime løs, og fingrene bevæger sig hurtigt rundt på tasterne for at skrive sms’er om udskydelse af senere aftaler. De indsnuser lige rummet en ekstra gang, som for at få det sidste med af den gennemførte release, før de rykker videre til en fotosession. Tiden er knap, når man er pladeaktuel producer og dj, og næste legendariske fest venter derude.

Fedeste musik lige nu The Whitest Boy Alive’s nye album, Fever Ray’s nye album, Dave Aju, dOP, Catz N Dogz, Noze. Fedeste koncertoplevelser i VEGA Björk, Antony and the Johnsons, dOP, Beach House og mange flere. Fedeste steder at spille i verden Panorama Bar i Berlin eller The Loft i Barcelona. VEGA på en god aften, hvor alt går op i en højere enhed. Kasper spiller D-Edge i Sao Paolo sammen med Trentemøller til maj, som også er en legendarisk klub.


21


I VEGA Natklub er der gennem årene blevet danset og dj’et og svedt og festet. Altid med musikken som det absolutte omdrejningspunkt. Sådan vil det blive ved med at være, men i fremtiden vil oplevelsen blive tilført en ekstra dimension ved at rumme alt fra kunst og film til performance og installationer som stemningsskabende øjenåbnere. Georg Rasmussen, der er chef for VEGA Natklub, vil skubbe grænserne for, hvad en natklub kan. Han ser rastløsheden i det københavnske natteliv som et udtryk for, at folk savner nogle oplevelser, som virkelig kan give dem en optur.

22


Tekst Gerd Svenningsen

foto stefano galli

georg rasmussen / chef for vega natklub

Svedige beats i kulturelle rammer ”Vi har brug for at udfordre vores oplevelsesregister, og jeg mener, det er vigtig for klubscenen, at et sted som VEGA Natklub er i stand til at gøre mere end bare at hyre en dj ind. At vi er i stand til at slå en stemning an ved at spille på nogle flere sensorer.” Bevæger I jer væk fra at være en traditionel natklub? ”Det, vi arbejder intensivt på, er at forbedre den oplevelse, det er at gå ud, og skabe noget, som er mere unikt, end vi har gjort indtil nu. Et indhold, som udfordrer og inspirerer, samtidig med at det giver én en god underholdende oplevelse. Det vil stadig være en natklub, hvor du kan komme og høre nogle fede dj’s og danse natten lang, men vi adder bare nogle ting til oplevelsen.”

Hvad er det for en oplevelse, I vil give folk? ”Det er først og fremmest en meroplevelse og på længere sigt en helhedsoplevelse. Nu ved jeg godt, at de her begreber - for at bruge et rigtig fint udtryk - er blevet gennemkneppet gennem længere tid, så de har efterhånden mistet deres betydning. Men spørgsmålet er lige så meget, hvad sådan en helhedsoplevelse består af, og hvorfor den er vigtig.” Nattelivet råber på meroplevelser Vigtigheden af nye og bedre oplevelser i nattelivet hænger sammen med en større tendensudvikling, der er sket gennem de senere år. Da Georg startede som chef for VEGA Natklub i 2006, var elektrobølgen på sit højeste, og i den forbindelse fik han mulighed for at sætte fo-

23

kus på store internationale navne efter en periode, hvor de fleste klubber havde kørt meget på københavnske residencies. Det blev en succes. Efterhånden dukkede en masse nye klubber op, og i en periode blev hele København væltet med internationale tilbud. Det gjorde det pludselig enormt spændende at komme rundt til alle de her nye initiativer som bl.a. Kødboderne 18, og i kølvandet af det dukker der en voldsom tendens op, som hedder: nye fester på nye locations hver weekend. Det sætter en natklub som VEGA med en meget fast adresse på prøve. Men Georg er ikke skræmt. Og det er her, meroplevelsen kommer ind i billedet.


”Min mavefornemmelse omkring VEGA Natklubs nye koncept er ikke bare, at vi kan gøre det, og at vi kan få succes med det, men også at der er sindssygt meget brug for det. Når vi på klubscenen er begyndt at booke internationale dj’s, når vi er begyndt at rykke rundt omkring i byen osv., så tolker jeg det som om, at der længe har været et behov for, at man hæver barren og sætter en ny standard. For hele denne her søgen i det københavnske natteliv er et udtryk for, at man savner nogle meroplevelser, der virkelig kan give én en optur, så man kommer ind et sted og tænker: Wow, det her er virkelig pengene værd. Jeg har selv haft det sådan længe, at der er ikke rigtig er sket noget i det københavnske natteliv; det er de samme steder og de samme mennesker, når man går ud. Så kan det godt være, at det er en ny location, men indholdet er nøjagtigt det samme.” Hvordan vil I skabe denne her meroplevelse? ”Det primære fokus er stadig på musikken; det er en natklub, ikke et galleri, ikke en biograf, ikke et foredragsforum, men vi vil arbejde med at præsentere nogle af de andre frie kunstarter i det rum, som nu engang er på VEGA Natklub. Og der kommer vi både til at arbejde med film, kunst, performance, installationer, livekoncerter og til dels også nogle foredrag. Vi vil hæve niveauet med en ekstra dimension og løfte den musikalske oplevelse ved at arbejde meget mere stemningsbevidst - og det gør man bl.a. ved at inddrage hele den visuelle side for at få en bestemt feeling ind og give folk ikke bare noget at lytte til, men også noget at kigge på.” Hvilke nye ting vil natklubgæsterne kunne opleve? ”Det vil være meget forskelligt, hvad der er trækplaster for det enkelte arrangement. En aften kan vi fx starte ud med et filmtema og have lavet et setup omkring en dokumentarfilm eller en spillefilm, hvor vi har inviteret en instruktør ind tidligt på aftenen. Det kan også være en aften, hvor der er fokus på et liveband, eller en aften, hvor musikken bliver sekundær i forhold til visuals. Vi arbejder bl.a. på at få nogle større vj-crews ind, som arbejder med den visuelle oplevelse.”

i forhold til folks oplevelsesmønstre. For det er langtfra alle grupperinger i København, der leder efter forandring. Mennesker er på mange måder vanemennesker, og ifølge Georg ligger trygheden for en stor gruppe natklubgæster i de vante rammer, i rutinen. Samtidig er de nye generationer meget velovervejede i forhold til, hvad de har lyst til, og stiller nogle større krav, end de hidtidige generationer har gjort. De skal overbevises.

FR

23 I FR - & S A EE 05 AT / 23 D M V EG – IT TA A .D 01 / N C E K

DESIG N

EJ BY MEJD

LUB VEGA NATK EJ 40 ENGH AVEV N V. KØBE NHAV

Sikkerhed i den gode oplevelse VEGA Natklub har i nogle år sat meget fokus på den elektroniske musik. Derfor har natklubgæsterne kunnet regne med, hvilket musikalsk indhold de fik, når de trådte ind ad døren. Nu kan de lige såvel blive præsenteret for indierockscenen, balkanscenen, afrobeats eller soul. Udfordringen i at introducere en helt ny tilgang til natklubben ligger derfor også i at skulle bryde grænser ned

24

”Hvis vi skal være i stand til at præsentere nogle nye ting og pushe musik ud over det, folk allerede kender i forvejen, så er det vigtigt, at de præmisser, vi sætter op visuelt og stemningsmæssigt, gør, at folk overgiver sig til stedet, når de går ind ad døren. I stedet for en sikkerhed i det musikalske indhold vil vi erstatte det med en sikkerhed, der ligger i oplevelsen. Det skal gerne være sådan, at folk siger: Vi har lyst til at tage på VEGA, fordi der har vi en tryghed i at vide, at vi får nogle gode oplevelser - uden at de oplevelser nødvendigvis er 100 procent definerede på forhånd.” Hvorfor er trygheden så vigtig? ”Fordi folk er vanemennesker. Langt de fleste går enten i skole eller studerer ugen lang, eller også har de et job fra 9-17. Når du så kommer til weekenden, har du brug for et afbræk, du har brug for en eller anden form for afkobling fra den daglige rutine. Og fordi vi er


vanemennesker, har vi en tendens til at erstatte den ugentlige rutine med en weekendrutine. Men det tror jeg egentlig ikke rigtig opfylder vores behov. Jeg tror faktisk, at folk er klar på oplevelser, også langt mere end de selv lige tænker over til daglig - man har bare vænnet sig til, at det er dét her, man gør. Derfor er de oplevelser, vi kan give, nødt til at være bundet op på noget, som bevæger dem i en eller anden forstand, altså noget der er med til at inspirere dem til at få det rigtige forhold til det liv, de nu engang lever.”

”Lad os for fanden få introduceret de her ting for den brede masse!” Foto Jacob Dinesen

Vi kan kapere mere end for 20 år siden Georg er en mand, der har tænkt over tingene. Han er meget bevidst om at skabe en god balance mellem de mere intellektuelle indslag og natklubbens fundamentale element: musikken og dansen. Derfor vil mange af de nye tiltag ligge først på aftenen. ”Når du når til et vist punkt og har indtaget en vis mængde alkohol, vil du bare gerne give den gas. Det skal jo heller ikke være en otte timer lang fernisering, hvor folk står og klør sig i skægget og diskuterer det ene og det andet. Vi skal stadig hele tiden forholde os til, at vi er en natklub. Det er bare et spørgsmål om at integrere kulturelle tiltag langt bedre og langt mere i natkluboplevelsen, end man gør i dag.” Han mener dog, at folk generelt er meget mere gearet til at tage oplevelserne ind end tidligere: ”Hvis du går tilbage i historien, har der været rigtig mange enormt spændende miljøer, hvor kunstscenen og musikscenen har haft tæt tilknytning til hinanden - også i nattelivet. Men hvor det ofte har været bundet op på bohememiljøer, er det vigtig, at vi ikke bliver sådan en ultra bohemeklub. Men vi udvikler os jo også som et folk, og den brede skare er i dag i stand til at kapere mere, end den brede skare nødvendigvis var for 20 år siden.” Er I ikke bange for at miste jeres faste crowd i svinget? ”Vi har hele tiden været en natklub for den større mainstream crowd, og det vil vi blive ved med at være. Det er netop vigtigt, at vi ikke bliver en ultranørdet klub,

25


men at vi ligger en indsats i at bruge det nye indhold til at inspirere folk, som ikke har noget forhold til det indhold.” Ikke kun for eliten Jo mere Georg snakker om intentionerne med VEGA Natklub og de overvejelser, han har gjort sig omkring helhedsoplevelserne, jo mere bliver det klart, at det er et projekt, som kan få natklubchefen helt op i de højere lag. Er det ligefrem et sociologisk projekt, han er ude i? ”Det handler jo i bund og grund om at skabe en sund og god social platform. Når jeg går til ferniseringer på min vens galleri, slår det mig tit, at vi står der de samme 300 folk, og alle kender hinanden, og det er enormt hyggeligt - det er der ingen tvivl om - men der er simpelthen nogen, som bliver nødt til at tage fat i den ende og sige: Lad os for fanden få introduceret de her ting for den brede masse! Og det er en formidlingsopgave, vi har som udfordring - at sikre os, at vi ikke lige pludselig laver alle de her ting for de folk, der kender det i forvejen.” Hvorfor skal den brede masse introduceres for finkulturen? ”Det skal den, for hvis man ser lidt mere filosofisk på det, så resulterer dyrkelsen af åbenheden ultimativt i en sundere form for solidaritet. Og nu ved jeg godt, at jeg er helt oppe i de højere lag, men der er jo et eller

andet ret fint ved, at man prøver at bryde grænser ned - helt ned på det plan, hvor en natklub specialiserer sig i at give nogle oplevelser til folk på en måde, så de ikke føler, at de nødvendigvis skal være del af en elite for at indtage det. De her døre står altså åbne for alle.”

Foto Jacob Dinesen

”Det skal jo heller ikke være en otte timer lang fernisering, hvor folk står og klør sig i skægget og diskuterer det ene og det andet.”

Hvordan vil VEGA Natklub se ud om ti år? ”Der kan ske rigtig mange ting, for det er jo ikke nok at skubbe grænserne én gang - det handler om at blive ved med at hæve barren. Så jeg tror, du kan regne med, at VEGA Natklub om ti år stadig er en natklub, som sætter standarden for, hvordan vi mødes i nattelivet.”

cv Georg rasmussen Georg startede sin karriere i Århus, hvor han lavede arrangementer for Frontløberne, som var tilknyttet Kaospiloterne. Derefter lavede han firmaet Reverse Entertainment, der lavede forskellige klubarrangementer i Århus, som var fokuseret på soul, jazz og hiphop. Han flyttede til København i 2000, hvor han var i barbranchen et stykke tid bl.a. på Café Ketchup og Bastarden (men han startede faktisk nede på Nyhavn). Senere lavede han Rusts faste onsdagskoncept Mid Week Brakes sammen med Rasmus Shack, som han kendte fra Århus. Efter et par år gik der efter Georgs smag lidt for meget 50 Cent i den, og så startede han som fast booker på Rust. Efterhånden følte han dog, at hans tid på Rust var ved at være slut, så han sagde op, og samtidig blev stillingen på VEGA ledig. Den fik han.

26


e can’t bring back the Czars,

but we can bring back their style.

Clearly Original. Clearly Smirnoff


reportage

I’m lost without your rhythm! VEGA er et skønt, kontrastfyldt hus denne frostkolde fredag aften, hvor poetisk avantgarde-folk, forførende svensk indieblues, 1950’er-nostalgisk swing og en flok dejlige mennesker tilsammen genererer varme nok til, at det bestemt må have spredt sig ud i Vesterbros vinterforfrosne gader.

VEGA, fredag den 20. februar 2009. Længe siden sidst. Det er der mange grunde til, men ingen af dem er særlig gode, for da fotografen og undertegnede træder ind i Lille VEGA denne aften, er det som at komme hjem til en gammel ven. Den smukke bygnings tre etager summer af liv, fest og ikke mindst musik. Klokken 21 ankommer vi. Stemningen er afslappet, øldrikkeri og hyggesnak, og forventningerne til aftenens band, svenske Wildbirds & Peacedrums, hænger i luften. Et øjeblik senere går sangerinden Solveig Sandnes på scenen sammen med forfatteren Lone Hørslev. De er supportbandet Er de Sjældne, hvis poetiske tekster synges ud mellem langsomme toner i

et tyst nærvær af den sjældne slags. Det kræver indlevelse, hvilket ikke helt er til stede, men den intime stemning i salen vokser, som numrene skrider frem. Lidt efter møder vi kæresteparret Julie og Jonas på trappen. De bor på Vesterbro og kommer meget på VEGA især til koncerter, hvilket er en selvfølge, når man er nabo til Københavns spillested no. 1: ”VEGA er det fedeste sted at tage til koncert, men vi har også gået meget i byen her. Især Soundvenuefesterne var virkelig fede,” siger Julie. ”Rigtig sjove!” tilføjer Jonas. ”Jeg mødte fx en dansende klovn til en af festerne herinde. Han erobrede lige pludselig hele dansegulvet og begyndte at slå baglæns saltoer. Flere mennesker joinede, og pludselig var jeg selv en del af

28

det og slog min første og eneste baglæns saltomortale!” Selvom de ikke regner med, at i aften bliver lige så akrobatisk, er forventningerne høje. Jonas har foræret Julie Wildbirds & Peacedrums-billetterne i julegave, så de har længe glædet sig til koncerten, som snart går i gang. Før koncerten går vi ned i VEGAs store indendørs rygerskov, hvor mange glade rygere hænger ud. Mellem træstammerne falder jeg i snak med de to færinger Høgne og Knut, der også ser frem til koncerten: ”Bandets koncept med at spille hele numre kun med trommer og vokal, synes jeg, er meget, meget modigt,” forklarer Høgne. Knut kender ikke bandet så godt i forvejen, men er en meget flittig koncertgænger: ”Jeg følger med i VEGAs kalender og hører alle de


Tekst Mette Hornbek

Foto stefano galli

bands, jeg kan lide. Jeg har kun boet i Danmark i syvotte måneder, og på Færøerne har vi ikke så mange muligheder for at komme til koncert.” Smøgerne slukkes, for nu går bandet på. Under koncerten fortaber man sig. Wildbirds & Peacedrums’ sfæriske toner er, som Høgne sagde, helt specielle. Balancen mellem Mariam Wallentins stærke vokal og Andreas Werlins overraskende melodiske trommearrangementer er pirrende interessant og ganske enkelt fantastisk. Højdepunktet er nummeret ’My Heart’, hvor Wallentin kælent messer kærlighedserklæringen: ”You see, I’m lost without your rhythm” til ægtemanden/trommeslageren ved sin side. Efter koncerten møder vi indiefyren Emil, der (også) lige har hørt den mest fantastiske koncert: ”Jeg har hørt Wildbirds & Peacedrums tre gange før bl.a. to gange i New York, men den her var den bedste,” smiler han stort. Emil mener i det hele taget, at VEGA har rigtig godt styr på musikken: ”Alle de fedeste bands spiller her. Så der behøver ikke at være så meget andet at komme efter.”

I loungen møder vi Dimitri fra Seattle, der er ude på eventyr og har boet i Danmark i to måneder. I aften er hans første gang i VEGA: ”Jeg er født i det forkerte land og kom hertil for at opleve en anden kultur. VEGA er et godt sted. Her er cool mennesker og god stemning. Sådan skal det være.” I natklubben dj’er The Dulfedettes med et fedt swing-, surf- og showtunes-set, og Josephine Phillip spreder 50’er-stemning med sit lyse væsen og lækre hår. Hun har spillet i VEGA mange gange før - både som dj og

med sit band JaConfetti: ”VEGA er gode til musik,” forklarer hun begejstret, ”så her kommer mange forskellige mennesker, og det giver plads til mange anderledes arrangementer.” Et andet sted i natklubben møder vi Ekyun på 21, der kommer på VEGA mindst en gang om ugen. Han har en gigantisk guldkæde og en perleplade om halsen: ”Jeg er kommet til at stryge den for meget, så nu sidder perlerne fast på pladen. Totalt game over,” griner han. Ekyun er her i aften, fordi han har mødt ”en hot chick med god musiksmag”, som dj’er herinde. Hvad synes du ellers om VEGA? ”Behøver man at sige andet, end at det her sted er fredet?” svarer han prompte. ”Jeg kommer og hører alt det lort, de spiller herinde – og alt det gode! Jeg elsker musik.” På vej ud går vi forbi Wildbirds & Peacedrums. ”Tak for i aften!” får vi råbt efter dem. ”Selv tak, men den er ikke slut endnu,” råber de tilbage. ”Natten er ung!” De fortsætter ned på Ideal Bar med en laptop under armen, for de skal dj’e til fredagsklubben Casual Fridays. Vi vil med! Ideal Bar vrimler med en broget flok glade mennesker, der hygger sig i krogene eller varmer dansemusklerne op under den roterende røde lysekrone, der hænger midt i lokalet og spreder kitsch fra oven. Mariam Wallentin og Andreas Werlin fra Wildbirds & Peacedrums havde ret: Natten er ung. Og vi overgiver os hellere end gerne til de prominente gæste-dj’s’ rytmer.

29


Historien om Folkets Hus

- storhed & fald

VEGA Musikkens Hus hed tidligere Folkets Hus. De sale, der i dag er besøgt af koncert- og natklubgæster, var før fagbevægelsernes mødested - som udgangspunkt til politiske debatter og kongresser, men i lige så høj grad til sølvbryllupper og julefester for de mange medlemmer.

Folkets Hus by night. Fra 1968 bliver Sterups relief oplyst hver aften.

30


Tekst Nikolaj Muldkjær

Her er der selskab i en af ’s��lvbryllupsfløjene’. Bemærk at daværende statsminister HC Hansen med frue sidder som nummer fem og seks på venstre side af bordet.

På Vesterbro købte den socialdemokratiske vælgerforenings 1. kreds Enghavevej 40 helt tilbage i 1894. Der blev indrettet kontorer og mødelokaler og ikke mindst bygget byens næststørste forsamlingssal kun overgået af Odd Fellow Palæet i Bredgade. Folkets Hus blev taget i brug med det samme - den ene dag afholdtes tømrernes fagforeningsmøde, den næste dag cigarrullernes. Der blev spillet teater og holdt fester, og den store baghave blev omlagt til Det Lille Tivoli, hvor arbejdernes børn kunne boltre sig. I 1944 købte Arbejdernes Fællesorganisation (AF, senere FO) huset i første omgang med den tanke at bygge til. Efter krigen blev det imidlertid besluttet at rive det efterhånden nedslidte hus ned og bygge et helt nyt og moderne Folkets Hus. Et mødested for alle Og der skulle ikke mangle noget. Det gamle, tunge historicistiske udtryk skulle erstattes af et moderni-

Bygningen Enghavevej 40 som en socialdemokratisk vælgerforening købte i 1894. Her ses huset umiddelbart før nedrivningen i sommeren 1953.

stisk hus, der skulle udstråle funktionalitet, fremskridt og magt. Under grundstensnedlæggelsen i efteråret 1953 kunne statsminister Hans Hedtoft stolt konkludere: ”I det gamle grundstensdokument fra 1895 (da man byggede den store sal, red.) stod, at der kun var få socialdemokrater i rigsdagen og i byens styre, men i dag er vi det største parti i landet. Jeg håber, vi også fremover må kunne forme Danmark i overensstemmelse med vort grundsyn: respekt for mennesket og sikring af det dyreste af alt, friheden.” I 1956 stod Folkets Hus færdigt. Husets facade udtrykte stolt og ærligt, at det var opført i jernbeton. Ingen pynt, ingen krummelurer, ingen antikke søjler eller tegnet marmor - huset var for alle, og det skulle facaden vise. Indenfor var salene og trappeløbene beklædt med træpaneler af mahogni og bøg kun brudt af velovervejet mønstret mosaik. Husets internationalt anerkendte arkitekt, Vilhelm Lauritzen, havde designet alt

31

fra møbler og lamper til stikdåser og dørskilte. Fagfolk og anmeldere var enige om, at København havde fået et moderne, æstetisk hus, der håndværksmæssigt var en præstation af rang. Lige til en guldmedalje. Under sloganet ’et mødested for alle’ slog Folkets Hus dørene op. Kongresser, møder, fester, rundvisninger, filmaftener, koncerter, foredrag, underholdning for ældre, juletræsfester osv. gjorde, at huset konstant var fyldt med liv. De første ti år red huset parallelt med velfærdsstatens udvikling på en bølge af optimisme og succes. Folket svigter Folkets Hus Driften begyndte at halte. Mange fagbevægelser, der ifølge daværende formand for LO Thomas Nielsen, var i gang med at sejre ad helvedes til, havde i 70’erne fået råd til deres egne lokaler og huse, så lejeindtægt-erne faldt drastisk. Derudover steg udgifterne til reparation og vedligeholdelse - 15 års slid havde sat sine spor.


Kongressalen kunne (og kan stadig) rumme 887 siddende gæster.

Grundstensnedlæggelse

Allerede i 1969 lejede ABA (Arbejdernes Bibliotek og Arkiv) sig ind i kælderen. I takt med den manglende efterspørgsel bredte ABA sig nu fra sal til sal, og i 1976 var der bibliotek i alle sale på anden etage (nuværende lounge og balkonbarer). I 1980’erne var huset et direkte problem. Folkets Hus, der hovedsageligt var bygget til møder og forsamlinger, dannede nu i stedet ramme om bibliotek, bankoaftener for pensionister samt en mildt sagt jævn restaurant. Efter en årrække med dårlige regnskaber blev det for første gang foreslået, hvad tidligere havde været utænkeligt: at afhænde huset. Til sidst kastede FO håndklædet i ringen. Det nedslidte hus var blevet en økonomisk og symbolsk klods om benet. Der manglede penge i almindelighed, men engagement og vilje i særdeleshed. Arbejderbevægelsens højborgs totale nedtur sluttede i 1993 med en ydmygende tvangsauktion.

Store Vega i 1963

32


Vidste du, at… VEGAs facadeudsmykning hylder det arbejdende menneske

VEGA er fredet

Den 15 meter høje og 5 meter brede facadeudsmykning er skabt af kunstneren Dan Sterup-Hansen. Ni vandrette friser med konturtegninger skildrer hver en fortælling om menneskets liv og færden; den nederste viser familien, derover følger det boglige menneske, én fortæller om mennesket og idræt, og én frise er tilegnet kvinden. De øverste hylder det arbejdende menneske fra bygningshåndværkeren til industriens maskinarbejder. Hovedmotivet - en slags hieroglyf - består af tre mennesker, som triumferende løfter hvert sit hjul mod himlen; menneskets kontrol over det maskinelle, hjulet som menneskets tjener. Dan Sterup-Hansen fandt inspiration til sit kunstværk i et digt af Carl Sandburg:

At Folkets Hus overhovedet er blevet til VEGA og har bevaret sin modernistiske stil med 50’erinteriør og -paneler kan synes som et mirakel, når man ved, hvor tæt det var på at gå helt anderledes. Fx var Dansk Supermarked stærkt interesseret i at åbne en Føtex eller Netto på stedet, der var flere kontorfirmaer på banen, og pinsekirken var med i slutspurten med et bud på ti millioner kroner. Folkets Hus blev solgt for 11 millioner kroner til Murersvendenes og Blikkenslagernes A/S - de havde fået den idé at gøre Folkets Hus til musikkens. Det var kunstneren Bjørn Nørgaard, der som formand for Det særlige Bygningssyn indstillede bygningen til fredning. Dermed blev det 40 år gamle hus med alle sine brune træpaneler, friser og mosaikker i behold Danmarks yngste fredede bygning i 1996.

Jeg er folket - flokken - massen, ved du, at verdens store arbejde

Ideal Bar hed Kroen

er blevet udrettet af mig?

Folkets Hus’ hverdagsrestaurant hed Kroen og serverede smørrebrød og traditionelle danske retter. På fjerde sal lå der et topmoderne køkken, hvor tjeneren sendte bestillingen op med rørpost (ligesom i Olsenbanden), og kokken sendte maden ned med elevator. På Ideal Bars dametoiletter kan man stadig se de to tidligere madelevatorer - de er i dag håndvaske og spejle. Kroen var kendt for sin tarvelige mad og ringe betjening.

Jeg er arbejderen, opfinderen, som frembringer verdens føde og klæder…

Struensee spøger på VEGA

I NÆSTE NUMMER

I det herrens år 1772 blev de to oplysningsikoner Johan Struensee og Enevold Brandt lagt på ’hjul og stejle’. Den middelalderagtige henrettelsesform foregik på Østre Fælled, men den bitre dronningemoder (Dronning Louise) insisterede efterfølgende på at flytte hele det blodige scenarie til Vester Fælled. Så kunne hun nemlig nyde synet fra sit vindue på Frederiksberg slot. Skeletresterne blev til sidst smidt i et hul ved den nærliggende galgebakke mellem Enghavevej og Amerikavej. I 1895, da forsamlingssalen i det første Folkets Hus skulle bygges, fandt man under udgravningen hundredvis af skeletter - heriblandt to maltrakterede! Struensee og Brandt er siden blevet genbegravet på Vestre Kirkegård.

Vilhelm Lauritzens VEGA - Funktionalisme og Æstetik Rundvisning i VEGA for skoler og firmaer kan arrangeres efter aftale. Næste offentlige rundvisning er d. 21. april kl. 17. Pris: 100 kr. pr person (inkl. en øl eller vand). Send en mail til folketshus@vega.dk

33


vegas vægkunst

kunstnerne fortæller

Hvass&Hannibal Vi dekorerede væggen ved indgangen til VEGAs lounge i oktober 2006 og brugte en uge på at male den ved hjælp af et stillads på hjul og et hav af forskellige farver vægmaling. Kort tid før havde vi malet et vægmaleri på RUST, som kun blev hængende i et par dage, og da Geo (som havde været mange år på RUST som booker, red.) blev ansat på VEGA, spurgte han, om vi også ville male en væg der. Vi blev vildt glade for at få muligheden for at udsmykke det flotte trapperum. Det var en stor ære for os, og vi var vist ret nervøse, da vi begyndte på projektet. På det tidspunkt var det helt sikkert den største opgave, vi havde haft - og ikke bare i fysisk størrelse. Derudover er VEGA jo et virkelig smukt hus, så det føltes ret stort at skulle tilføje noget til den allerede så elegante indretning. Inden vi startede med at male på væggen, lavede vi skitser ved skiftevis at tegne videre på en tegning og bytte frem og tilbage, indtil der var noget, vi var glade for. Da vi begyndte med at male, lagde vi ud med de større former og gik derefter mere og mere i detaljer, og der var mange ting fra skitsen, der ændrede sig undervejs, som vi malede billedet. Vi fik at vide, at vores vægmaleri ville være der i tre måneder, indtil en anden kunstner fik opgaven, men indtil videre har den hængt der i snart to et halvt år. Vi er rigtig glade for, at den har fået lov at hænge så længe, men vi kommer gerne og maler det over med noget nyt, hvis nogen skulle finde på at spørge os.

34


Mads Vestrup Her. Er. En. Mur. Vel egentlig lavet for at nogle skal kigge lidt på den, måske tænke en tanke eller to; eller skrive en sætning som denne: “Et digterisk, vokabolarium af et voldbeat på en mur med mod på mere - og - mest for dem, der gasser op på en frisk fredag og er til et finsk brød på en lørdag - og - en meget sandwich-orienteret søndag.” Du kigger nu på en væg. Velkommen! var der en person, der skreg, og nu en mere. Lige nu. Her. Velkommen i en farve, en form af fornemmelse, velkommen i dig selv, dine, dit, og dut + dat. En tanke skaber en farve og en form - på Vesterbro inden i København - de ting man skal huske, blir’ husket, og væggen er der stadig i morgen, med farve, lidt rytme og sån. Måske en svimmel fornemmelse af forelskelse, på en forårsdag, eller et mørkt vinterhul, der bliver oplyst af en stor, hvid og helt rigtig sol. AM. PM, tid går, og væg står, stadig dér, med sine, hans og hendes tanker. Og et hul i væggen, hvor dit kære menneskehoved netop passer ind. Personligt anbefaler jeg, at du stikker hovedet helt ind og kigger lidt. Folk heromkring er anstændige, og der vil ikke ske dig noget. Overhovedet. Et emneskift siger mig, at det må handle om at være til stede. Hvis jeg kunne tale, og ikke skrive, ville jeg sige: Jeg stikker sjælen frem og insisterer på at nå helt ind til hjertet, stille og roligt. Hertil tilføjes: Disse farver og former er lavet af Mads, og han sender en venlig hilsen. For han er i grunden en venlig mand.

35


Tekst Line van’t Veen

Foto stefano galli

oskar jensen / programchef

Med fingeren på (musik)pulsen David Bowie, Slipknot, The Roots og The Knife. VEGA har gennem årene lagt hus til alt fra dødsmetal, pop, hiphop, verdensmusik, elektronisk musik og indierock. Men i stedet for at gå tabt i stilforvirring bærer Musikkens Hus de mange forskellige genrer med glans. Måske er det de mørke træpaneler og maghonigulvene, der danner en karakteristisk rød tråd gennem de mange koncerter. Måske er det de gode lydforhold, der får folk til at blive ved med at komme tilbage. For uanset om man er til det polerede eller det støjende, sørger VEGA gang på gang for at hente navne hjem, som fylder de stemningsfulde lokaler op. Oskar Jensen er programchef i VEGA, og det er hans opgave, at både Lille VEGA og Store VEGA uge efter

uge byder på nye, spændende koncerter med både de store navne, man har lyttet til i radioen, og de mindre, man har læst om og småforelsket sig i via MySpace. Hvordan booker du et band til VEGA? ”Først og fremmest drejer det sig om at kunne vurdere, hvad der kan være en god musikalsk oplevelse - og derudover kunne kende forskel på skidt og kanel inden for de mange forskellige genrer. VEGA er oppe i den liga, hvor det er bookingbureauer og managements, som kontakter os og siger: Den her artist er på tour i den her periode - kunne I være interesseret? Så vurderer vi, om artisten er interessant, om prisen er god, og om vi har en ledig dato.”

36

Laver du meget research, før du booker et band? ”I de fleste tilfælde kender jeg godt de bands, der er tale om, men med de nye mindre bands bliver jeg selvfølgelig nødt til at lave noget research, før jeg kan vurdere, om det er et band, vi vil booke. Det kan fx være at finde ud af, hvornår deres seneste plade udkom, hvordan pladen solgte, hvilke anmeldelser den fik, og hvornår den nye udkommer osv.” Man skal ramme lidt forkert På et sted som VEGA, hvor genrerne spænder vidt, er det vigtigt, at de bands, der bliver booket til at spille, ikke kun er bands, Oskar Jensen og de øvrige bookere kan lide:


”En af de ting, jeg selv mener, jeg er god til er, at jeg godt kan høre, hvornår noget musik fungerer, selvom det ikke ligger inden for min egen personlige smag. Og det er ret vigtigt, at vi kan det som bookere i VEGA. Vi skal nemlig præsentere musik, som er blandt det ypperste inden for en given genre eller aktivt forsøger at forny en genre.” Kan du godt blive nervøs for, at du satser på de forkerte bands? ”Jeg har den filosofi, at hvis vi ikke engang imellem rammer lidt ved siden af og booker en koncert, hvor der ikke kommer så mange, så er det fordi, vi har været for konservative. Så har vi ikke taget nok chancer, og det tror jeg i sidste ende vil medføre, at vi siger nej til nogle bands, som ville have været nogle succeser. Vi vidste fx ikke, at Glasvegas ville blive så hypede, da vi i sin tid bookede dem, men bandet viste sig at have en massiv tilslutning, og koncerten gik over alle forventninger.”

”Hvis vi ikke engang imellem rammer lidt ved siden af og booker en koncert, hvor der ikke kommer så mange, så er det fordi, vi har været for konservative.” queens of the stone age store vega

Hvad er det bedste ved at være booker? ”Det sværeste, men også det sjoveste, er, når man rammer et band på vej op - på det helt rigtige tidspunkt. For et par år siden havde vi fx booket Gnarls Barkley til Store VEGA. Havde koncerten ligget to måneder før, havde vi måske kunne fylde Lille VEGA, men bestemt ikke Store VEGA, og havde koncerten ligget to måneder senere, havde de måske kunne fylde KB Hallen. Men det ramte lige præcis det tidspunkt, hvor de var perfekte til Store VEGA - det var en super fed koncert.”

oskar jensen Bedste koncertoplevelse i VEGA Eels i Lille VEGA

Foto mikkel hansen

Favoritkunstner Tom Waits Hvem kunne du godt tænke dig at opleve i VEGA? PJ Harvey

38


Drink responsibly – Captain’s orDers

The CAPTAIN MORGAN word and associated logos are trademarks. © 2008 Captain Morgan Rum Co.


Den allerførste gang

Twins Twins

Hvorfor spille sin første koncert på en lokalscene i udkanten af Ålborg, når man kan debutere på et af Danmarks mest respekterede spillesteder? Twins Twins havde aldrig stået foran et publikum, da de første gang trådte op på scenen i Lille VEGA. Angstprovokerende? En smule… men egentlig mest forløsende.


Tekst Gerd Svenningsen

Foto stefano galli

Forsanger og guitarist Theis Ørntoft skruer tiden tilbage til september 2007, hvor bandets erfaring begrænsede sig til et år i et sveddryppende øvelokale:

‘‘vi var ekstremt tændte og havde sådan en eksamensfølelse af at være lige på grænsen til nervøsitet.’’

”Jeg havde spillet musik hele mit liv, men jeg havde aldrig stået på en rigtig scene nogensinde før, selvom det var det, jeg havde set frem til, siden jeg var ti år gammel. Vi var godt klar over, at det var et skridt over, hvor man normalt får lov at spille debutkoncert, og det var også lidt angstprovokerende, fordi vi ikke vidste, hvordan det lød live, så det gjorde det ekstra spændende. Jeg kan huske, at vi var ekstremt tændte og havde sådan en eksamensfølelse af at være lige på grænsen til nervøsitet. Men det gik rigtig godt. Jeg tror ikke, vi kunne have spillet en bedre debutkoncert, fordi der var så meget opsparet energi.”

den klub, så vi var ikke bange eller noget. Et år i et øvelokale er lang tid, så det føltes nærmere som en kæmpe forløsning, da vi endelig stod foran 300 publikummer. For mig personligt var det vigtigt at konstatere, at jeg ikke frygtede noget, men at jeg nærmest var mere tryg end i andre sociale sammenhænge.”

Hvordan får man det kringlet at debutere i VEGA? ”Vi var blevet udnævnt til ’Soundvenue Selected’, så vi spillede sammen med Late Parade i et regi, der hedder BreakFAST Club. Derfor kunne det lade sig gøre. Men jeg tror, vi var heldige at komme ind i miljøet og få nogle gode kontakter, og det er jo meget det, det handler om.”

Hvilken status har VEGA hos jer? ”Der er ingen tvivl om, at VEGA er det sted, man altid gerne har villet spille. Det adskiller sig fra andre steder ved at have de her meget flotte, historiske lokaler og en energi som ingen andre spillesteder i Danmark på den størrelse. Det gør det til et meget prominent sted at starte ud. Det er ekstremt professionelt, der er alt, man skal bruge, og de har styr på det hele. Så det er et toptunet spillested, vi har stor respekt for.”

Hvad betød det for jer at få lov at debutere i Lille VEGA? ”Det betød helt vildt meget, fordi det er en super prominent scene, som man har set mange andre bands spille på. Det var kun et år efter, vi var blevet dannet, så det var en rimelig motiverende debutkoncert at se frem til. Som debuterende koncertband kunne man jo godt have taget til Ålborg eller i udkanten, men vi gjorde faktisk det modsatte af det; vi spillede foran et københavnsk, meget bevidst publikum på et stort sted. Det var vildt, men det var ikke sådan noget med at råbe og skrige, da vi fik det at vide. Vi reagerede nok mere fokuseret end euforisk og valgte at tænke, at det bare skal gå godt.”

Hvad gjorde mest indtryk på jer? ”Jeg tror, backstagelokalet var det, vi var mest benovede over… at der var så mange øl, haha. Og en flaske vodka var der også, men den blev stjålet, mens vi spillede. Den havde vi ellers glædet os rigtig meget til at drikke efter koncerten - og vi har stadig ikke fundet ud af, hvem der havde stjålet den. Jeg vil ikke sige, vi følte os som stjerner, men vi var nok rimelig nemme at imponere på det tidspunkt, og det bidrog til en vis selvfølelse, at det var så tjekket, og der var mennesker, som havde gjort det hele klar for os. Jeg havde jo aldrig stået på en scene eller været backstage, så den backstagemytologi, der eksisterer, blev helt klart tilfredsstillet for mit vedkommende!”

Var I slet ikke nervøse? ”På en måde var det en smule skræmmende, men vi troede meget på, det var fortjent, at vi skulle spille på

Hvor drømmer I om at komme til at spille? ”Det er et stort mål at spille som hovednavn i VEGA, og det er også klart, at når vi kommer op i den liga, vil

41

der opstå nogle nye følelser ved at stå der, for så vil det være vores navn, der står eksklusivt på plakaten. Hvis man spiller i Store VEGA som dansk band, er man i superligaen, så det er helt klart at i dansk sammenhæng, er det vores største mål. Men jeg tror, vi starter som hovednavn i Lille VEGA… vi satser på en blød opadgående kurve, haha.”

Info Band Twins Twins. Dannet i efteråret 2006 med rødder i Aalborg og Århus. Valgt til Soundvenue Selected i foråret 2007. Album på vej. VEGA-gigs Spillede bandets allerførste koncert overhovedet i Lille VEGA. Har siden opvarmet for amerikanske The Von Bondies på samme scene. Debutoplevelse Forløsende og en smule skræmmende. Ærgerligste VEGA-erfaring At få stjålet vodkaen fra backstagelokalet under koncerten . Største mål i Danmark At indtage Store VEGA.


mega vega DEBAT

Drømmen lever videre

Trods tilbageholdenhed og økonomisk recession lever troen og kampen for et nyt rytmisk musikmekka i København ufortrødent videre. Projektet hedder stadig Mega VEGA, og med lidt held og politisk medvind tror vi stadig, at projektet kan blive en realitet.

42


Tekst Magnus Restofte, PR- & Kommunikationschef i VEGA

Rytmiske livekoncerter er en af de mest populære kulturoplevelser i Danmark. Alene i VEGA kommer der ca. 350.000 mennesker igennem dørene om året. Men hvor VEGA har gode lydforhold, som skaber en god oplevelse, så kniber det gevaldigt for de steder, der skal rumme de allerstørste artister. Det var på baggrund af dette, at VEGA begyndte at drømme om en enestående koncertsal for den rytmiske musik. Et professionelt musikcentrum, der skulle redde rockmusikkens store navne fra at spille i rungende sportshaller eller ucharmerende messecentre, når de giver koncert i Danmark.

Hvad skal der til? Det oprindelige Mega VEGA-projekt manglede kun 12 mio. kr., før det kunne realiseres. Et beløb Københavns Kommune blev søgt om at yde tilskud til. Men som bekendt fandt Københavns Kommune ikke midler til Mega VEGA under sidste års budgetforhandlinger. Det var en mavepuster uden lige - specielt taget i betragtning af, at det ville være nyere tids billigste koncertsal på det offentliges regning! For at genoptage drømmen om et Mega VEGA kræver det en ny og mere konstruktiv dialog med alle de rette interessenter.

VEGA håber på et nyt scenarie, hvor Mega VEGA bliver til i en joint venture mellem Københavns Kommune, staten og en engageret fond med bygge- eller kulturdrømme. Denne kombination af interessenter ville medvirke til, at VEGA kunne bidrage med det, vi er bedst til - nemlig at skabe de ultimative rammer for afviklingen af rytmisk musik. Rytmisk musik i Danmark fortjener et Mega VEGA. Den enormt store opbakning fra både offentligheden og kulturelle medspillere har dog også gjort, at vi stadig tror og kæmper for en lykkelig slutning.

Drømmen fik ben at gå på og blev hurtigt til ambitiøse planer om den største koncertsal for rytmisk musik, Danmark nogensinde har set. En sal der, med plads til 5.000 stående eller 3.000 siddende gæster ville kunne rumme den rytmiske musiks helt store navne. Et løft for Danmark Rytmisk livemusik er en vigtig kulturbærer og en af de kunstarter, der taler direkte til samtiden. Det er derfor på tide, at den rytmiske musikscene får de kår, den fortjener. Som også formanden for spillesteder.dk påpeger, har rock, jazz og elektronisk musik bevist, at de er duelige partnere for staten på niveau med eksempelvis teatret og operaen. Vi mener, at en politisk investering i et Mega VEGA kan være starten på det løft, branchen fortjener. Der er ikke tale om et løft kun for musikmiljøets skyld, men i høj grad for hele Danmarks skyld. Der findes nemlig utrolig mange store internationale bands, der fravælger Danmark som destination på deres tour, simpelthen fordi der ikke findes de rigtige rammer at spille i. Vores drøm er at kunne give alle danskere muligheden for at opleve rytmisk musik af høj international standard i rammer, der er bygget kun til dette formål. En rytmisk ”nationalscene” om man vil. En scene, der vil styrke kulturlivet og markedsføre København som attraktiv turistdestination og det musikalske knudepunkt i Skandinavien.

Facts om Mega VEGA-projektet Muligheden for et Mega VEGA dukkede op, efter at Ole Bredtoft købte grunden bag VEGA og tilbød VEGA at bygge en koncertsal med plads til 5.000 mennesker. Bygherren ville eje bygningen, og VEGA skulle leje sig ind. Den bevilling, VEGA ansøgte Københavns Kommune om, var et engangsbeløb på 12 mio. kr., der udelukkende skulle gå til en aptering af selve koncertsalen. VEGA fik afslag i august 2008. VEGA havde en bankgaranti for et lån i Roskilde Bank. Dette var en af de sidste klodser i finansieringen af Mega VEGA. Siden har VEGA skiftet den kollapsede bank ud med Nordea, der har erklæret sig villig til at overtage bankgarantien. TDC var i det oprindelige projekt tiltænkt rollen som hovedsponsor for det kommende Mega VEGA. Sponsoratet var det største kultursponsorat i Danmarkshistorien, der ikke var møntet på mursten. VEGA har siden 1996 bevist at kunne drive et førsteklasses koncerthus for den rytmiske musik. VEGA er således kåret som den bedste koncertscene i Europa i musikmagasinet Live og som det bedste spillested i magasinet Wall Paper’s ”Insider’s guide Navigator 2004”. VEGA har et årelangt veludbygget samarbejde med de store kommercielle koncertarrangører som fx Livenation, BeatBox Booking & Concerts, ICO Concert Promotion og Scandinavian.

43


Tekst Gerd Svenningsen

Foto stefano galli

Musikken politikken Hvad kan få en kulturminister ud på dansegulvet? Hvad ville en socialdemokratisk kulturordfører gøre, hvis han selv var kulturminister? Og hvad er det egentlig med politikere og Infernal? Vi har snakket med to af landets mest fremtrædende personer inden for kulturlivet, kulturminister Carina Christensen (KF) og kulturordfører og medlem af folketinget Mogens Jensen (S) - om livemusik, VEGA, gamle mænd med røde seler, koncerter i plaskende regnvejr, øjeblikke af magi, finanskrisen og spillestedernes fremtid.

Mogens Jensen ”Musik er noget, som bare skal være der” Socialdemokratiets kulturordfører er manden, der på det seneste har slået hårdt i bordet for at give den rytmiske musik en økonomisk indsprøjtning. Han kritiserer regeringens selvmodsigende kulturpolitik og mener i øvrigt, at der hersker en finkulturel arrogance hos den politiske elite. Men hvad ville han selv gøre anderledes? Hvorfor denne forkærlighed for den rytmiske musik? Og hvilken musikalsk gryde faldt Mogens Jensen i som lille? ”Jeg er jo vokset op med Gasolin. De var nok det største ikon i min barndom og tidlige ungdom, og det hænger stadig ved. Jeg lytter faktisk mest til dansk musik, både det ældre som Allan Olsen, men også nye navne som Dúné. Jeg hørte dem live i Pumpehuset, og de har jo en fantastisk energi på scenen, og jeg kan virkelig godt lide deres musik. Generelt kan jeg godt lige tekster, der er tænkt meget over, og i en vis udstrækning har jeg det godt med kunstnere, der har

et budskab og tør forholde sig til samfundet som Björn Afzelius og Sebastian. Jeg synes på den anden side også, at Infernal har et fantastisk drive, og der får jeg virkelig lyst til at fare ud på dansegulvet.” Hvad har musikken betydet for dig? ”Fra barns ben har rytmisk musik betydet meget for mig og gør det stadig. Jeg har jo siddet med min walkman og lyttet på utallige ferier og rocket derhjemme til kassettebånd. Jeg kunne ikke leve et liv uden musik, og det handler jo om, at det inspirerer mig. Musik er noget, jeg bruger som en ingrediens, noget som bare skal være der til forskellige dele af mit liv.” Magiske øjeblikke Mogens Jensen er en mand, der har været til rigtig mange livekoncerter og ofte oplevet, at han er blevet fanget ind af den intime stemning, musikken og kunstneren kan skabe i nuet. Han har siddet i Falconer Sa-

44

len og hørt Leonard Cohen sammen med 1500 andre mennesker og alligevel følt, at han og Leonard var de eneste to i rummet. Han har tabt pusten alene på grund af en mand med sin guitar. Det var Björn Afzelius på scenen i Folkets Hus, før det blev til Store VEGAs scene, og oplevelsen var stærk, fordi trubadurens mildhed og lynskarpe holdninger på eventyrlig vis sneg sig ud over scenekanten og ramte Mogens Jensen som ved et trylleslag. ”Det fornemme ved livekoncerten er netop de øjeblikke, hvor du er fuldstændig sammen med kunstneren nærmest inde i kroppen eller hovedet af vedkommende - eller i hvert fald føler, at man er ét med det, der foregår på scenen. Den kontakt ville du aldrig kunne få ved at lytte til en plade. Den måde, koncerten bliver spillet på, er der kun den aften, og det kan lykkes at få skabt øjeblikke af magi mellem kunstner og publikum, som du måske aldrig kommer til at opleve igen.”


45


”For mig er det stedet, der i dag signalerer ungdom, der signalerer energi, der signalerer: Vi vil frem, der skal ske noget.” Er der en koncert, som har gjort ekstra meget indtryk på dig? ”Den vildeste totalmusikoplevelse, jeg har haft, var, da Leningrad Cowboys sluttede af på Orange Scene på Roskilde Festival. Det var begyndt at vælte ned med regn, og det tordnede og lynede. De stod på scenen med Den Røde Hærs Kor, og det hele gik i ét, fordi lynene slog ned i lysanlægget, så lyden slog ud, men de fortsatte bare med at spille. Og folk begyndte simpelthen at tage hinanden om skuldrene og danse rundt i det her regnvejr og pløre, helt mudrede til. Det var fantastisk, for dér stod himmel og hav og musik og lys og lyd i ét, og vi havde bare en følelse af, at: Nu kan det hele være ligegyldigt; vi er pjaskvåde, så nu kan vi bare give los derudaf. Det var virkelig stort!” Cigarer, røde seler og sprudlende ungdom I ly for regn og pløre har Mogens Jensen været til utallige koncerter i VEGA, men hans tid med huset går helt tilbage til dengang, det hed Folkets Hus, og han som ung DSU’er deltog i generalforsamlinger i røgfyldte lokaler. Den forvandling, huset er undergået, har kun gjort hans forhold til stedet endnu tættere. ”Jeg har et intimt forhold til VEGA, vil jeg nærmest sige, fordi jeg er kommet i huset gennem så mange år. Som ung DSU’er brød jeg mig egentlig ikke om at komme der, for jeg synes, det var sådan lidt sovjetagtigt - gamle mænd med røde seler og cigarer og tjenere i sort og hvidt; præcis som jeg forestillede mig en restaurant i Sovjet med dårlig betjening, røgfyldte lokaler og kedelige generalforsamlinger. Det var egentlig ikke særlig charmerende. Da det så blev lavet om til VEGA, var jeg fuldstændig betaget af, hvordan det ændrede sig og - egentlig inden

for de samme fysiske rammer - fik et helt andet udtryk og helt nyt liv.” Hvad er VEGA for dig i dag? ”For mig er det stedet, der i dag signalerer ungdom, der signalerer energi, der signalerer: Vi vil frem, der skal ske noget. Og det er jo blevet et fantastisk brand - alle ved, hvad VEGA er i dag. Så fra at være et kedeligt sted at komme til generalforsamling, er det blevet et sprudlende kultursted, og på den måde er udtrykket det stik modsatte af, da jeg kom der i mine helt unge dage.” Hvad betyder et sted som VEGA for kulturlivet i Danmark? ”Det betyder da meget for kulturlivet, at der er et rytmisk spillested, som kan opbygge et stort publikum, og hvor man kan være sikker på, at der er et kvalitetsudbud året rundt dag ud og dag ind - for det er en forudsætning for, at den rytmiske musik kan overleve. Den slags steder er der ikke så mange af, og derfor er VEGA en slags nationalscene for den rytmiske musik i Danmark, som jeg ser det. Og det er jo helt afgørende, hvis Danmark også skal have mulighed for at byde nogle af de store internationale navne velkommen, at vi har faciliteterne til det. Jeg ved da, at nogle af de kunstnere, der spiller i VEGA, ikke ville komme til Danmark, hvis VEGA ikke eksisterede. Men jeg ved også, at der er navne, vi ikke får til landet, fordi vi ikke har volumen til det.” Hvad mener du om et projekt som Mega VEGA? ”Mega VEGA var et rigtig godt projekt, og jeg mener jo også, at den rytmiske musik skal have sin egen nationalscene, som vi har set, at den klassiske scene har fået det

46

med DRs koncerthus. Jeg er også sikker på, at visionen om en slags rockens nationalscene bliver realiseret, og jeg synes, at Mega VEGA er et rigtig godt bud på det.” Flere støttekroner til kulturen, tak! En del af den kritik, Mogens Jensen har rettet mod regeringen og kulturministeren i særdeleshed, handler om, at de i hans øjne nedprioriterer kunst og kultur, selvom de giver udtryk for det modsatte. Denne selvmodsigende politik, mener han, er direkte årsag til, at mange kulturinstitutioner i dag har det svært. ”Skandalen både med Carina Christensen og Brian Mikkelsen før hende er, at de ikke har tilført kulturen en eneste ekstra krone i den tid, de har siddet som kulturministre. Det har simpelthen ikke været et investeringsområde for regeringen. Og det er den egentlige skandale i en tid, hvor de selv har talt meget om, at kulturen, kunst, erhverv og kreativitet er det, Danmark skal leve af. De har tværtimod skåret ned på kunst- og kulturområdet, og det er også derfor, der er så mange, der i dag råber om hjælp, og kulturinstitutioner er ved at bukke under.” Hvordan skal spillestederne komme ud af den krise, de befinder sig i? ”Regeringen har udsat institutionerne for meget store driftsbesparelser - eller effektiviseringsbesparelser, som de kalder det - og dét, sammenholdt med at spillesteder er ved at lukke ned pga. finanskrisen, har fået socialdemokratiet til at foreslå, at man laver en nødpulje på 50 millioner kroner til nødlidende kulturinstitutioner. Det er klart, at når en lang række vigtige kulturinstitutioner begynder at melde ud, at nu kradser krisen simpelthen så meget, at vi laver mindre og mindre kunst for de penge, vi får - fordi det hele efterhånden går til administration - så skal en kulturminister handle. Og den måde, vi kommer ud af det på, er selvfølgelig ved at øge investeringerne i kunst og kultur.” Hvad ville du gøre, hvis du selv var kulturminister? ”Jeg vil gerne have en decideret nationalscene for den rytmiske musik, og jeg vil også gerne udvide antallet af regionale spillesteder med en bedre driftsøkonomi end den, de har i dag. Og så skal Kunstrådets mu-


sikfaglige udvalg, der også er blevet udsultet gennem mange år - og som jo sidder og uddeler penge til musikken - have et større beløb at gøre godt med. Vi skal sørge for, at de nye bands får mulighed for at komme frem og blive spillet, og vi skal også gøre noget mere for musikeksporten for at synliggøre dansk musik ud over landets grænser, for det savner man også ressourcer til at investere i. Så summa summarum: Der er et langt investeringsefterslæb på kunst- og kulturområdet efter syv års borgerlig regering, og det ville jeg rette op på med nogle flere bevillinger.”

Befinder vi os i en decideret kulturkrise? ”Jeg tror aldrig, det bliver en kulturkrise, for uanset hvor galt det kommer til at gå, så skal kunst, kultur og musik nok overleve, for man vil udtrykke sig kulturelt og kunstnerisk, om man så skal leve på en femøre. Det er klart, at der er nogle udfordringer for musikken, men jeg ser meget lyst på fremtiden for dansk musik, for vi har en stærk og levende musikscene. Men det kræver, at man fra politisk side siger: Det vil vi også skabe mulighederne og rammerne for. Og det kræver, at vi investerer i det.”

Mogens jensen Alder 41 år Politiske hverv Kultur- og medieordfører for socialdemokratiet, medlem af Folketinget Ungdommens soundtrack Gasolin, Björn Afzelius, Sebastian, The Police, The Sweet og Slate, News, Rocazino, Michael Falch. Lytter til Allan Olsen, Dúne, Infernal, Gasolin, Björn Afzelius, Sebastian. Var sidst til koncert med Elton John i Parken. Bedste koncertoplevelser Leonard Cohen i Falconer Salen, Björn Afzelius i Folkets Hus, Sting, U2 og Leningrad Cowboys på Roskilde Festival.

Carina Christensen ”Vi har brug for nogle større oplevelser” Danmarks kulturminister har siddet på posten siden september 2008 og har tidligere bestredet så forskellige poster som transportminister og minister for familie- og forbrugeranliggender. Derfor har særligt oppositionen ventet spændt på at se hende træde i karakter som kulturminister og bl.a. beskyldt hende for at favorisere den klassiske musikscene. Men hvad er hendes holdning til en rytmisk nationalscene i fremtiden? Hvordan vil hun hjælpe de små spillesteder på rette vej? Og hvilken musik banker hendes hjerte for? ”Jeg er stor fan af rytmisk musik. Jeg lytter meget til rytmisk musik og downloader generelt, hvad der kommer og interesserer mig. Jeg kan bare nævne, hvad der ligger på min iPod lige nu: Infernal, Medina og Sys Bjerre. Jeg bruger musikken i forskellige sammenhænge - for eksempel havde jeg Alphabeat med på cd’en hele vejen rundt i Canada i tre uger i sommer. Det er virkelig god køremusik med lækker inspiration fra 80’erne. Skal jeg på

dansegulvet, kan al glad musik faktisk få mig derud; bare det er festligt, og der er gang i den, så er jeg med.” Hvad siger du til den kritik, Mogens Jensen er kommet med, om at kulturministeriet favoriserer den klassiske musik? ”For det første synes jeg, at Mogens Jensen er meget meget god til at buldre rigtig rigtig højt, og for det andet tror jeg, man skal være varsom med at sammenligne den rytmiske og klassiske musik, for det er to vidt forskellige verdener. Det er ikke sådan, at vi sidder herinde og prioriterer det klassiske over det rytmiske, det gør vi på ingen måde, og vi mener, at begge dele skal prioriteres. Jeg synes, den rytmiske musik kan byde ind med rigtig meget, og det behøver ikke foregå i en koncertsal à la Danmarks Radio, for at man kan få en god koncertoplevelse.” Tag oplevelserne ind Som kulturminister er Carina Christensen kommet ind i en ny verden af klassisk musik, som hun har oplevet positivt

47

og nyder at blive inviteret ud til. Privat banker hendes hjerte dog mest for popmusikken, og de koncertoplevelser, hvor livemusik har fejet benene væk under hende, har derfor været af den rytmiske slags - og allerbedst med en snert af ungdommens 80’erlydspor. I gymnasietiden blev hun blæst bagover af idolet Whitney Houston i Kolding, og som universitetsstuderende i Odense dyrkede hun U2-kopibandet Die Herren, hvis overbevisende sceneoptræden og fede kostumer fik hende og en gruppe frådende musikelskere til at valfarte til København, når de gav koncert. I dag er der desværre ikke plads til så mange koncerter i kalenderen, men ønsket om at fremme koncertkulturen i Danmark er ikke blevet afværget af den grund. ”Jeg synes, at livekoncerter er en vigtig del af vores kulturoplevelser her i Danmark. Det er jo en helt særlig oplevelse at være ude og være tæt på kunstnerne. Musikken kan man høre på andre måder, men det er en speciel stemning at komme tæt på kunstnerne, det er jo en oplevelse i sig selv.


48


Jeg var til George Michael-koncert i Parken for et par måneder siden, hvor vi stod helt inde i indercirklen op mod scenen, og det var virkelig sjovt at se min ungdomshelt løbe rundt der lige foran mig. Det var en rigtig god koncert på alle måder.” Hvad betyder livekoncerter for det danske kulturliv? ”Vi lever i en verden, hvor tingene går meget hurtigt, og vi kan jo efterhånden zappe mellem alle de tv-kanaler, vi gider. Derfor har vi brug for nogle større oplevelser, som man kan gå og glæde sig til, som man kan samles om, og som man kan snakke om bagefter. Jeg synes, det gør en stor forskel, at man sætter tid af til det, at man vælger at bruge aftenen på det og siger: Nu vil jeg være sammen med denne her kunstner nogle timer og rent faktisk tage denne her oplevelse ind. Det synes jeg er vigtigt.” Hvad er dit forhold til VEGA? ”Jeg har faktisk ikke været på VEGA før, men jeg skal til Tim Christensen-koncert derinde på torsdag. Nu har jeg hørt om det her sted i så mange år, og det har jo et rigtig godt ry og er et af de bedste livesteder, vi har, så det ser jeg frem til. Jeg glæder mig til at opleve stedet og oven i købet med en rigtig god kunstner.” Rytmisk musik har potentiale Selvom VEGA stadig kan fylde salene med et stort publikum, føler flere og flere spillesteder, at finanskrisen ånder dem tungt i nakken. Det bekymrer dog ikke kulturministeren, der ser lyst på den rytmiske musiks fremtid. ”Jeg synes, man skal glæde sig over, at spillestederne generelt har haft nogle rigtig gode år. Der har jo været højkonjunktur i landet, og det har betydet, at det også er gået rigtig godt for den rytmiske musik generelt. Der tegner sig et positivt billede ikke mindst på eksportsiden, hvor jeg tror, der er rigtig meget at hente.” Mener du ikke, at spillestederne skal føle sig ramt? ”Der er selvfølgelig nogle, der oplever sig presset lige nu pga. finanskrisen, og det er de rytmiske spillesteder og til dels også festivaler. Men den rytmiske musik er så stærkt et produkt, så jeg ser sådan set fortrøstningsfuldt på, at de

Den rytmiske musik er så stærkt et produkt, så jeg ser sådan set fortrøstningsfuldt på, at de nok skal klare sig igennem det her.” nok skal klare sig igennem det her og komme rigtig stærke ud på den anden side. De skal glæde sig over, at der er et højt støtteniveau, og det fastholder vi selvfølgelig - det er et område, hvor regeringen på intet tidspunkt har været inde og lave besparelser. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis de føler sig ramt derude, og jeg håber selvfølgelig også, at vi kommer hurtigt igennem denne her krise, men det er jo en international finanskrise, hvor alle bliver ramt.” Hvordan vil du støtte den rytmiske musik fremover? ”Vi har lavet en musikhandlingsplan, hvor der er fastlagt en lille stigning til området, og den vil vi selvfølgelig føre ud i livet. Jeg tror, der er et kæmpe potentiale i den rytmiske musik generelt, og jeg skal i gang med at lave en internationaliseringsstrategi for at skabe en øget interesse og få dansk kunst og kultur bragt mere ud i verden både som en eksportvare, men også for at brande Danmark og fortælle om vores samfund, vores værdier, vores demokrati osv. Og der tror jeg, vi kan bruge den rytmiske musik og de kunstnere meget aktivt.” Har vi plads til et spillested som Mega VEGA i Danmark? ”Jeg synes da, det er et visionært projekt. Om der er brug for det her og nu, når andre rytmiske spillesteder har svært ved at få publikummer nok, det kan man altid diskutere timingen i. Men hvis man ser bort fra alt andet, så synes jeg, det er et flot projekt. Det er visionært, og det kan godt være, der en dag ville være brug for det. Så kan man i givet fald se på, hvor man kunne hente finansiering til det, og også hvilken betyd-

49

ning det så ville have for alle de små spillesteder, der er fordelt ud over hele landet. Ville det kvæle dem? Og i så fald kan man så bibeholde alsidigheden?” Kunne man forestille sig, at den rytmiske musik kommer på finansloven og får sin egen nationalscene, som den klassiske har det? ”Det er jo ikke noget, der er aktuelle planer om her og nu. Man kunne forstille sig mange ting, men det vi skal have fokus på nu er de mange rytmiske spillesteder, vi har, og hjælpe dem igennem denne her krisetid. Så kan man have nogle sigtelinjer derude, og der er ønsket om et Mega VEGA da en spændende ting at arbejde videre med.”

carina christensen Alder 36 år Politiske hverv Kulturminister og medlem af Det Konservative Folkeparti. Ungdommens soundtrack TV-2, Gnags, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Thomas Helmig, News, Wham!, U2, Bruce Springsteen, Madonna. På Ipoden lige nu Infernal, Medina, Sys Bjerre. Var sidst til koncert med George Michael i Parken. Bedste koncertoplevelser Whitney Houston i Kolding (dengang i 80’erne), Die Herren i Pumpehuset.


personale-voxpop

VEGAs arbejdsbier Navn Jacob Navne Alder 30 år Arbejdet i VEGA Et år Arbejdsområde Teknik

Navn Marie Louise Becker Alder 25 år Arbejdet i VEGA Siden september 2007 Arbejdsområde Bartender i Ideal Bar Hvorfor har du valgt at arbejde i VEGA? Det er et stort, spændende hus med en masse mennesker, forskellige arrangementer og sjove udfordringer.

Hvorfor har du valgt at arbejde i VEGA? Jeg er altid kommet her meget, så det virkede naturligt at træde til, da Flemming Nielsen (produktionschef i VEGA, red.) spurgte mig.

Hvad laver du ved siden af dit arbejde i VEGA? Jeg er i gang med kandidatuddannelsen på Teatervidenskab på Københavns Universitet.

Hvad laver du ved siden af dit arbejde i VEGA? Jeg er lydtekniker og direktør for SG Audio ApS.

Hvad er det mest underlige/sjoveste du har oplevet, mens du har været arbejde i VEGA? Jeg kan faktisk ikke hive en enkelt episode ud, men jeg har sjældent oplevet et mere forskelligartet og venligtsindet crew. Der er en helt unik atmosfære blandt medarbejderne.

Hvad er det mest underlige/sjoveste du har oplevet, mens du har været arbejde i VEGA? Der har fandeme været mange, men: Da Supa Mike havde inviteret Lee ”Scratch” Perry til at spille i Store VEGA, og Scratch blev væk ude på Staden og gik rundt med en hat lavet af stanniol for at ingen kunne læse hans tanker, mens han samlede ’magic stones’. Det var så weird, at selv Mike syntes, han var underlig.

Hvad er den bedste koncert, du har set i VEGA - og hvorfor? Man går aldrig galt i byen med en Rasmus Nøhr-koncert. Det giver en skøn stemning og godt humør. Men jeg er nok lidt af en rookie, når det kommer til seje musikfiduser.

Hvad er den bedste koncert, du har set i VEGA - og hvorfor? Slayer i oktober 2001 - Tom Araya var rimelig pissed over, at nogle skæggede mænd havde fløjet fly ind i Twin Towers, så han gav en endnu mere sur Slayer-koncert. Stor kunst.

Hvor går du i byen henne? Tjah, lige i øjeblikket må jeg nok sige VEGA. Der er så mange muligheder i huset alt efter, hvad man er til - og en mindre detalje: personalekort.

Hvor går du i byen henne? I teknikernes lokale i kælderen i VEGA - byens bedste smugkro.

Hvordan føles det at arbejde blandt musikglade og feststemte mennesker, når du selv er pinlig ædru? Skønt! Hvis det skulle ske, at de musikglade gæster senere på aftenen ligger og sover på baren, er det måske her, den dårlige samvittighed over, at man har propfyldt ham/hende med lækre væsker hele natten, toner frem.

Hvordan føles det at arbejde blandt musikglade og feststemte mennesker, når du selv er pinlig ædru? Hvem siger jeg er ædru? Hvad er det fedeste ved at arbejde i VEGA? Frokostordningen.

Hvad er det fedeste ved at arbejde i VEGA? Det er helt sikkert kollegerne. Der ligger også en fed udfordring i at lære hele huset at kende og finde vej gennem de snørklede gange og trapper.

50


Tekst Erik Tygesen

Foto VEGA

VEGA har mere end 200 ansatte. Nogle er fastansatte og har deres daglige gang i huset, men langt de fleste er timelønnede. Det er dem, du møder, når du giver din jakke til garderobepigen eller køber en fadøl i baren, dem, der sørger for, at lyd- og lysanlæggene fungerer optimalt. Kort sagt er det dem, der inde i huset udgør VEGAs ansigt udadtil og bidrager til at skabe den gode stemning til ethvert arrangement. Men hvem er de egentlig? Vi har hevet fat i fire ansatte og fået dem til at fortælle lidt om sig selv. Hvad laver de, når de ikke er på arbejde i VEGA? Og hvilke sjove eller mærkelige oplevelser fører det med sig at arbejde på byens største spillested?

Navn Niels Christian Buhl Alder 24 år Har arbejdet i VEGA Lidt over et år Arbejdsområde Rydder i Loungen

Navn Rikke Kjærsgaard Alder 22 år Har arbejdet i VEGA Et halvt år Arbejdsområde Garderobepige i Store VEGA

Hvorfor har du valgt at arbejde i VEGA? Først og fremmest pga. den venlige stemning og den helt særlige atmosfære, der hersker i huset. Det er noget, man tydeligt mærker allerede, når man kommer som gæst i huset.

Hvorfor har du valgt at arbejde i VEGA? Min søster har arbejdet her i garderoben og på Ideal Bar, og hun var rigtig glad for det og anbefalede mig at søge VEGA som studiejob, da jeg flyttede til København sidste sommer. Og så lokkede muligheden for at høre nogle af koncerterne også.

Hvad laver du ved siden af dit arbejde i VEGA? Jeg læser til civilingeniør i elektroteknologi og akustik på DTU. I fritiden spiller jeg musik og hænger ud med venner. Jeg drikker kaffe i hverdagen og øl i weekenden.

Hvad laver du ved siden af dit arbejde i VEGA? Jeg går på film/teaterskolen Holberg.

Hvad er det mest underlige/sjoveste du har oplevet, mens du har været arbejde i VEGA? Det er svært at nævne en enkelt episode, da der ofte er mange små, sjove indslag på en aften. Som fx da jeg - uvidende om, at vi var begyndt at sælge Tuborg Guld - forsøgte at rive en dåseøl ud af hånden på Jonas Bjerre fra Mew.

Hvad er det mest underlige/sjoveste du har oplevet, mens du har været arbejde i VEGA? Det er både underligt og lidt sjovt, når ellers pæne voksne damer kan finde på at te sig helt vildt, hvis de har smidt deres billet til garderoben væk - og blive så voldelige efter at få deres jakker, at de ender med at blive smidt ud. Eller skæve folk… bl.a. var der til en reggaekoncert en mand, som kravlede rundt og troede, at gulvet var lavet af hash.

Hvad er den bedste koncert, du har set i VEGA - og hvorfor? Guitar Hero-koncerten i Store VEGA til personalefesten i år - musikalsk virtuositet og fabelagtigt sceneshow uden sidestykke. Derudover har jeg ret store forventninger til koncerten med Eagles Of Death Metal d. 10. marts i Store VEGA. Det bliver en fest.

Hvad er den bedste koncert, du har set i VEGA - og hvorfor? Det er længe siden, jeg har set en hel koncert i VEGA, men det kunne være Bon Iver, N.E.R.D. eller Travis. Både på grund af musikken og stemningen blandt publikum.

Hvordan føles det at arbejde blandt musikglade og feststemte mennesker, når du selv er pinlig ædru? Det generer mig overhovedet ikke. For det meste er der jo tale om glade mennesker, som er i byen for at have det sjovt. Sommetider bliver man lidt fristet af den festlige stemning, og man får en ubændig lyst til at bytte plads med ham, der står i baren med en bajer i hånden.

Hvor går du i byen henne? Rust, Apparatet og Jolene. Hvordan føles det at arbejde blandt musikglade og feststemte mennesker, når du selv er pinlig ædru? Det er sjovt. Folk er ude for at have en god aften, og de fleste er venlige på deres egen måde, selvom de er fulde.

Hvad er det fedeste ved at arbejde i VEGA? Næsten uanset hvor træt og uoplagt man er forud for en vagt, kan man ikke undgå at komme i bedre humør, når man stempler ind. Stemningen blandt kollegerne er altid god.

Hvad er det fedeste ved at arbejde i VEGA? Bøjlerne… og det at høre en masse forskelligt musik og have en masse gode kollegaer.

51


flemming nielsen / PRODUKTIONSCHEF

Lydoplevelser, der ikke bliver g책et p책 kompromis med 52


Tekst Line Van’t Veen

Foto stefano galli

”Lyden skal være i orden. Det kan være helt fantastisk, hvis en koncert lyder godt. Det er værre den anden vej rundt - hvis oplevelsen bliver dårlig, fordi der er dårlig lyd.” Og Flemming Nielsen ved, hvad han taler om. Siden VEGA tog sine første skridt som spillested i 1996, har han nemlig spillet en afgørende rolle for, at lyden til koncerterne er i top. En opgave, han tager meget alvorligt.

er til stede. Det betyder, at selv de bands, der har egne teknikere med, bliver guidet igennem anlægget for at sikre det bedste resultat.

Er der en ting, VEGA aldrig kommer til at gå på kompromis med, er det lyden. Mikserpulten, højtalerne og forstærkerne er alt sammen i højeste kvalitet, og ifølge Flemming Nielsen, der er produktionschef i VEGA, findes der ganske enkelt ikke bedre - resten af koncertoplevelsen er op til bandene, der spiller. Hjælp bag knapperne Det topmoderne anlæg er ikke det eneste, der er med til at sikre de gode oplevelser. Rummene i både Lille VEGA og Store VEGA er reguleret ned til mindste detalje for at få kontrol over akustikken, og så gør VEGA noget lidt ud over det sædvanlige: Til forskel fra mange andre spillesteder bliver lydanlægget nemlig aldrig åbnet, uden at en af VEGAs egne teknikere

”Når vi ikke selv står bag knapperne, kan vi ikke have det fulde ansvar for, om lyden bliver god, men vi kan sørge for, at forudsætningerne er så gode som muligt. Hvis der står en eller anden tosse på crack, som er halvt bevidstløs, så har vi for eksempel en pligt og mandat til at kunne fjerne manden fysisk fra mikserpulten, men det er ikke sket endnu.” Nye udfordringer i Nano VEGA Når Nano VEGA åbner, vil det være samme lydmæssige kvalitet, der vil møde publikum og band, men med forholdene i kælderen under VEGA står Flemming og hans teknikere over for en ny type udfordring.

For tiden arbejder nogle af Danmarks bedste teknikere på at gøre forholdende i kælderen optimale, men udfordringen er ikke noget, Flemming bruger tid på at bekymre sig om. Forholdene i Nano VEGA kommer nemlig til at passe helt perfekt til de upcoming bands, der lægger vejen forbi det digitale spillested.

cv Flemming nielsen 1982 lydtekniker for bl.a. Kim Larsen og Sanne Salomonsen 1996 Teknisk chef i VEGA 2000 Produktionschef i VEGA

Bedste koncertoplevelse Daniel Lanois

”Nano VEGA ligger i en betonkælder, hvor der kun er to en halv meter op til loftet, og det giver en akustisk udfordring, som er helt anderledes end de andre sale, vi har. Men det er ikke umuligt. Det er klart, at man vil opleve en lidt tættere lyd, for sådan er det, når man står i et lavloftet rum.”

Bedste kunstner Sting Hvad vil du helst opleve i VEGA? David Bowie (igen)

Tekniske specifikationer Lydsystemet i Store VEGA er splittet op i to separate systemer for at sikre den gode lyd både på gulvet og balkonen.

PA-SYSTEM Gulvet 10 x d&b Q-1, 8 x d&b Q-sub, 4 x d&b J-subs, 2 x d&b MAX (innerfills), Powered by d&b D12 amps Balkonen 6 x d&b Q-1, 4 x d&b Q-sub F.O.H. 1 x Midas H2000 40/8 st., 1 x BSS FCS 960 Dual Grafic EQ, 2 x TC Reverb 4000, 1 x Yamaha SPX 990, 1 x TC 2290 delay, 2

x BSS DPR 404 comp./lim. (4ch.), 4 x DBX 160A comp/lim, 1 x BSS DPR 504 gates (4ch.), 3 x Drawmer DS201 gates (6ch), 1 x BSS 901 Dynamic EQ, 1 x Summit TLA-100 Tube Comp., 1 x CD, Intercom between F.O.H. & monitor

for 8 sends + CUE wedge + sidefills, 40ch XTA DS400 Active Splitbox, Intercom between F.O.H. & monitor

MONITOR

1 x Shure B52, 1 x Beyer M88, 4 x SM 98, 2 x Senn. MD 421, 3 x AKG C480bB CK61 ULS, 3 x SM81, 6 x SM 57, 6 x B58A, 6 x SM 58, 1 x Shure KSM 9, 10 x Countryman DI

1 x Midas H3000 44 mono / 4 stereo inputs., 2 x TC EQ Station (8 Channels), 2 x XTA GQ600, 1 x BSS DPR 402 2 ch. Comp, 1 x BSS DPR 504 4 ch. gate , 9 x L’Acoustic HiQ, 2 x MT BR252 (2x15”+2”, filltop), 2 x MT BR 218 (2 *18” fillsubs), 1 x L’Acoustic SB15P – selfpowered sub, Amps/controllers

53

MICROPHONES

AUX SOUND POWER 1 x 3 phase 63A CEE form, 3 x 3 phase 16A CEE form


debat: Vækstlaget skal have hjælp - NU!

Nano VEGA

Dagsordenen for den rytmiske musik i Danmark er ændret markant igennem de seneste år. For bare få år siden var cd-salget den væsentligste faktor i den økonomiske cyklus omkring musikbranchen. Koncerter blev primært anset som en markedsførings- og PR-platform. I dag er alt vendt på hovedet. Koncerterne er nærmest blevet eksistensgrundlaget for musikerne. Når der sker sådan en omvæltning, ændres rammevilkårene for nye bands i vækstlaget også væsentligt. Pladeselskaberne, der tidligere udviklede nye talenter, er i en sådan krise, at grundlaget for at tage chancer og investere i og udbrede ny musik er blevet meget mere spinkelt. Dette medfører en latent risiko for, at kulturlivet i Danmark på sigt vil gå glip af talent og gode oplevelser. Og hvad værre er - Danmark mister den kreative energi og innovation, som anses for noget af det væsentligste i fundamentet for vores vidensbaserede samfund.

54


Tekst Magnus Restofte, PR- & Kommunikationschef i VEGA

Spillestedernes nye ansvar Hvis vækstlaget skal plejes i fremtiden, skal aktørerne inden for livescenen tage et endnu større ansvar for at udvikle og promovere nyt talent. Fremtidens vigtigste indsatsområder for et bands udvikling sker nemlig gennem livescenen samt de nye digitale medier. Målet må være, at den rytmiske livemusik genererer et unikt indhold, der bidrager til nyskabende fællesoplevelser for brugerne - både live og virtuelt/digitalt. VEGAs bud på en holdbar vækstlagsstrategi hedder Nano VEGA - landets første digitale spillested, hvor det vil være muligt at optage koncerterne i både lyd og levende billeder. Nano VEGA - det digitale koncertsted Idéen bag Nano VEGA er en klar ambition om at spille en central rolle i forbindelse med at udvikle, understøtte og eksponere vækstlaget i dansk rytmisk musik. Med en kapacitet på ca. 150 gæster vil Nano VEGA være det ideelle koncertsted for vækstlagets artister. Ud over blot at være en normal koncertscene vil Nano VEGA også være omdrejningspunktet for aktiv talentpleje. VEGA vil stille faciliteter, ekspertise og netværk til rådighed, så udvalgte bands får de bedste vilkår for at udvikle sig og slå bredere igennem. Som nyt band er det yderst vigtigt at få hjælp til at opbygge en fanbase. Og bliver man ikke lige spillet i radioen, etableres denne kontakt til det nysgerrige publikum på internettet og på livescenen. Nano VEGA vil give musikerne optimale arbejdsbetingelser og mulighed for at præsentere deres musik professionelt gennem de medier, de og deres kommende fans kender - YouTube, Facebook, MySpace, BandBase, vega.dk osv. Et samarbejde på tværs af musikalske interesser Nano VEGA er ikke ment som værende VEGAs projekt alene - det er i høj grad et projekt, som skal bæres af flere samarbejdspartnere. Derfor inddrages relevante uddannelsesinstitutioner, og Nano VEGA tilbydes som en innovativ platform for diverse uddannelsesforløb. Indtil videre betyder det, at der er indgået aftale med Rytmisk Musikkonservatorium om, at Music Management-uddan-

“Hvis vækstlaget skal plejes i fremtiden, skal aktørerne inden for livescenen tage et endnu større ansvar for at udvikle og promovere nyt talent.” nelsen og lydteknikeruddannelsen skal anvende Nano VEGA som et centralt element i deres fremtidige uddannelsesforløb, hvilket understøtter konceptets perspektiv. Både Københavns Kommune og Statens Kunstråd har også set fidusen i projektet og har begge givet tilskud til

Nano VEGA. Vi har derfor stor tiltro til, at de sidste myndighedsgodkendelser - samt økonomiske samarbejdspartnere - falder på plads i løbet af foråret, og at vi derfor kan præsentere et nyt spillested og tilhørende studie i VEGAs kælder til efteråret.

Det får bandet tilbudt i Nano VEGA Liveoptagelse (lyd + billede) Alle bands får mulighed for at få optaget deres koncert via den digitale mixerpult og få lydsporene med hjem til fri afbenyttelse. Alle bands får mulighed for at få optaget deres koncert i en 3-4 kameraproduktion, der frit kan bruges til upload og stream på eget website eller sociale onlinefællesskaber (YouTube, Facebook, BandBase, MySpace m.m.). Demooptagelse Nano VEGAs studiefaciliteter og scenerum kan anvendes til indspilning af demomateriale (uden publikum) med efterfølgende post-produktion, mix og redigering. Coaching/management Udvalgte bands bliver tilbudt at være del af Nano VEGAs forskellige udviklingsprogrammer – mentorordning (konstruktiv kritik af optræden fra erfaren musiker med udgangspunkt i liveoptagelse), management (i samarbejde med Music Management på Rytmisk Musikkonservatorium) m.m. Udstillingsvindue VEGA arbejder aktivt og målrettet på at promovere tiltag og koncerter i Nano VEGA til husets samarbejdspartnere - labels, management, medier m.m. - og vil på den måde sørge for, at de rette kunder kigger ind ad ”udstillingsvinduet.” Support Mulighed for at blive supportband i Store eller Lille VEGA, hvis Nano-koncerten er en succes. VEGA kommunikation VEGA udgør via sit website, nyhedsbreve, VEGA Magasinet m.m. samt sin PR-mæssige gennemslagskraft en unik kommunikationsplatform til at udvikle og udbrede kendskabet til vækstlagsmusikere og dermed morgendagens rytmiske musik i Danmark.

55


Om følelsesventiler, rørende øjeblikke & smukke kvinder

Mikael Simpson Første gang han spillede i Lille VEGA, var det for 39 betalende gæster. Senere har han fyldt Store VEGA ved flere lejligheder samt mange af landets andre store scener. Han har stået på Roskilde Festivals Orange Scene og mærket suset om ørerne fra de mange tilhøreres tilråb. Han har oplevet den helt store kærlighed strømme fra publikum, da han vendte hjem fra tsunamien på krykker og endelig stod på scenen i VEGA igen. Mikael Simpson har haft mange bevægende koncertoplevelser, men det sker faktisk sjældent, at han stiller op live med sin egen musik. Der går nemlig for meget projekt i den, og det der med at skulle forløse alle følelserne i løbet af en times koncert skaber et pres, der både giver sommerfugle i maven og ufrivillig tissetrang.


Tekst Gerd Svenningsen

Foto stefano galli

I en baggård allerdybest inde på en hemmelig adresse på Nørrebro ligger Mikael Simpsons studie. Det kan være meget svært at finde, hvis man ikke ved præcis hvor det er, og den nedslidte, smalle trappeopgang vidner da heller ikke om, at den huser en succesfuld dansk musikers arbejdsplads. Da jeg træder ind ad døren, bliver jeg ramt af en ægte bohemeånd, og jeg funderer over, om dette mon er fremtidens moderne arbejdsplads, hvis man er noget ved musikken? De nikotingule persienner er trukket for, og cigaretrøgen hænger tungt i luften helt ned til de tykke orientalske tæpper, der dækker det meste af det rå betonfundament og skaber en huleagtig dagligstuestemning. Mixerpulte blander sig med forstærkere, guitarer med tangenter, sofaer med små borde og hyggebelysning, og jeg bliver pludselig helt i tvivl, hvad der er mest dekorativt: de sammenrullede jack-jack-kabler eller de mange billeder, plakater og udklip på væggen?

”Nogle gange går jeg af scenen og undrer mig over, at jeg ikke har tisset i bukserne.”

Det er her, Mikael Simpson har både skrevet og indspillet musikken til sin nye plade Slaar Skaar. Simpson drømte åbenbart om et andet sted, for hans soveværelse - hvor alle foregående albums er indspillet på laptoppen - er blevet skiftet ud med dette baggårdsbohemestudie, som han deler med sit band Sølvstorm, og som nu fungerer som hans andet hjem. ”Jeg blev simpelthen for psykisk stresset af, at arbejde og hjem er det samme,” forklarer han på sin jyske, nærmest messende facon, der sikkert ikke bliver mindre dreven af, at han lige er stået ud af sengen, selvom klokken er 14. Dine andre plader er blevet til hjemme i din lejlighed, fordi du ikke følte, at du bare kunne lave musik på kommando. Har det gjort processen vanskeligere at lave musikken i studiet frem for derhjemme? ”Det har faktisk været nemt, fordi jeg havde lyst til at lave den her plade efter at have holdt ”pause” fra min egen musik i flere år, så det er kommet ud af sådan en form for leg. Efter den sidste plade spillede jeg meget i udlandet med Trentemøller - det tog næsten halvandet år - og da vi var færdige med det, lavede jeg en plade med Jørgen Leth. Så der har været nogle store afbræk, som gjorde, at jeg vendte meget frisk tilbage… eller…

jeg ved ikke, om jeg var frisk, men jeg vendte i hvert fald tilbage med lysten til at lave noget musik.” En helt anden musik end Simpsons strømmer ud i rummet, mens levende billeder projiceres op på væggen bag os. Det er hans kollega Frithjof, som er i gang med at komponere musik til en DR-dokumentar om en ung dansk-afrikansk kvinde, der tager tilbage til sit fødeland. Den afdæmpede, stemningsfulde musik lægger sig som et blødt lydtæppe rundt om os. En smuk og sørgelig verden Selvom Simpsons sangskrivning er flyttet hjemmefra, er det melankolske stemningsunivers forblevet det samme. For det er stadig en lavmælt, dybsindige mand, der står bag. En mand, der har sat nye standarder inden for dansk musik ved at blande electronica og dubstep med singer-songwriting og mantraagtige, poetiske tekster. Hvor kommer det her meget melankolske udtryk fra? ”Jeg tror, det kommer fra en eller anden form for skuffelse over den verden, vi lever i... jeg synes, det er en meget smuk og meget sørgelig verden,” svarer han eftertænksomt. Netop i det øjeblik fader Frithjofs stemningsfulde underlægningsmusik op og får Simpsons grublen og stemningen til at svæve helt op under loftet og udgøre det perfekte lydtapet til situationen og rummet. ”Der er noget terapi over at lave musik. Jeg tænker nok tit på ting, som ikke er så rare, det kan jeg ikke rigtig styre, men så har jeg denne her ventil, jeg bruger - og som jeg har fundet ud af er meget heldigt at have.”

57

Hvor ville du være, hvis du ikke havde musikken? ”Det er et godt spørgsmål. Jeg tør ikke sige, hvor jeg havde siddet henne, hvis jeg havde et brændende ønske om at være med i Paradise Hotel og drikke en masse tequila… hvordan jeg så ville være eller se ud.” Det funderer vi lidt over. Og her sidder vi så, godt plantet i et par bløde sofaer, omringet af jack-jack-kabler og tykke tæpper på gulvet, mens Rigets helikopter flyver hen over hovederne på os. Og vi snakker videre om den nye plade, forventningspres, andre musikeres fede plader, B-menneskesamfund og livet i al almindelighed. Stemningen er helt, helt afslappet, og jeg synker dybere og dybere ned i den bløde sofa og tænker, at jeg hellere lige må pifte samtalen lidt op. Du har udtalt, at debutalbummets succes var som at få et blowjob fra den smukkeste kvinde. Hvordan føles det så at have færdiggjort det her album? ”Ja, den bliver svær at følge op på. Jamen, det ved jeg faktisk ikke endnu, for det er simpelthen så nyt, altså jeg afleverede den for en uge siden. Jeg vil sige: Den smukke kvinde er nok ikke trådt ind i rummet endnu. Men det lyder da meget forløsende det andet der.” Sommerfugle i maven og ufrivillig tissetrang At Mikael Simpson nu skal sende sit nye udspil ud i verden bringer nye perspektiver på banen og sætter nye tanker i gang hos den lavmælte musikpoet. Det skal han lige vænne sig til. Frigivelsen involverer pludselig en masse mennesker og kræver en helt anden, mere udadgående energi, hvor han skal kommunikere med pressen og ikke mindst med sit livepublikum. Men Simpson er ikke en kunstner, der turnerer særlig


”Jeg tør ikke sige, hvor jeg havde siddet henne, hvis jeg havde et brændende ønske om at være med i Paradise Hotel.” meget - det er blevet til omkring ti koncerter i løbet af de sidste tre-fire år. Hvad er årsagen til, at du ikke spiller livekoncerter særlig tit? ”Ja, der er jeg sådan ret atypisk i forhold til mange andre, men der går simpelthen for meget projekt i den - jeg skal sætte en hel masse mennesker i stævne. Der er mange ting, der skal klappe, og det synes jeg godt kan være sådan lidt pres. Du ved, jeg har siddet og lavet en hel plade, og så er jeg så heldig, at der er nogen, som køber den, og så kommer de ind og ser koncerten, og så står man inde i Store VEGA, og så skal det hele ligesom forløses lige dér. Det er ret vildt, det er et stort pres, og det kan godt give sommerfugle i maven.” Hvordan har du det så, lige inden du går på scenen? ”Vi har nogle ritualer i Sølvstorm, hvor vi giver hinanden et knus og prøver at få en god fælles stemning op at køre. Men et af ritualerne, som jeg ikke selv har styr over, er, at jeg føler, jeg skal tisse, men det skal jeg ikke. Det er nok det, jeg husker bedst. Nogle gange går jeg af scenen og undrer mig over, at jeg ikke har tisset i bukserne, men jeg er meget glad for at opdage, at det ikke er sket.” Ligger der et kunstnerkompleks med indgroet indadvendthed gemt i din beskedne koncertaktivitet? ”Det er nok mere noget med, at det er meget svært at oversætte alle de der følelser til en times komprimeret event. Og faktisk har jeg været ude at spille nogle gange, hvor jeg har været i så godt humør, at jeg har været ekstremt udadvendt. Det skulle du komme og opleve,” opfordrer han spøgefuldt.

Mikael Simpson har dog også oplevet at gå ned på at spille live i nogle ellers uformelle og beskedne rammer. Det har bl.a. gjort, at han helt er stoppet med at stille alene op med en akustisk guitar: ”Jeg har haft nogle ret forfærdelige oplevelser med at spille solo med min guitar, hvor jeg lige pludselig følte, at jeg ikke havde lyst til at være i rummet mere. Det var på Klub Mini VEGA, og det var et ret hårdt slag. Det var bare klappen, der gik ned.” Gik du i panik? ”Nej, jeg er sådan rimelig rolig. Jeg forsøgte bare at stoppe det med det samme, og så har jeg aldrig været der siden. Jeg mistede simpelthen lysten til at spille solo akustisk.” Har du nogen virkelig gode koncertminder? ”For helvede mange, mand - bl.a. første gang jeg spillede i Store VEGA, det var en fantastisk oplevelse. Jeg tror den bedste koncert, jeg nogensinde har spillet, er ude på Jagtvej 69 i Ungdomshuset, hvor stemningen bare var fuldkommen massiv. Og Roskilde Festival, hvor du kigger ud, og der ikke er et øje et kvarter inden, du skal spille, og så et kvarter senere går du ud på scene, og så er der bare denne der: woaaaaahhhhhh fra publikum. Det giver en strålende følelse af lykke, når der er en særlig kontakt.” Overvældende kærlighed i svære tider Mikael Simpson har været med i rigtig mange år både som kunstner og publikum; han har oplevet cremen af cremen på den københavnske koncertscene. Han husker tydeligt det nu nedlagte Saga, som lå på Vesterbrogade, hvor der i dag ligger en REMA 1000. Et fan-

58

tastisk spillested, hvor han dengang oplevede idolerne Morrissey og Kraftwerk. Eller Saltlageret, som lå der, hvor Planetariet ligger i dag, og hvor Depeche Mode spillede sin legendariske koncert i 1983. Han er ikke i tvivl om, at det i dag er VEGA, der trumfer, og at stedet har tilført byen 100 procent, som han udtrykker det. ”Der er mange gode bud i København, men VEGA er spillestedet for mig. Det er jo bare pisseflot, altså, det er et helt fantastisk hus med nogle helt fantastiske sale, der er holdt i sådan noget mørkt træ, som jeg også selv har derhjemme - det holder jeg meget af.” Det mørke træ er dog ikke den eneste grund til, at Mikael Simpson føler sig hjemme i VEGA. Han har rigtig mange forskellige oplevelser tilknyttet til stedet og kan ligefrem blive meget rørt, når han træder indenfor. ”Første gang jeg spillede på Lille VEGA, var der vel 39 betalende, hvor folk stod op ved sådan nogle caféborde, og sidste gang jeg spillede der, var der rigtig mange mennesker inde i den store sal, så jeg synes, jeg har prøvet lidt af hvert. Altså hele kombinationen af at gå mentalt ned i Klub Mini VEGA til at starte min egentlige karriere på Lille VEGAs scene i 2002, fem dage inden mit allerførste soloalbum kom, og videre frem til i dag. Der har været mange rørende oplevelser.” Er der en koncert i VEGA, som har haft særlig stor betydning for dig? ”Jeg glemmer aldrig, da jeg spillede i Store VEGA i starten af 2005 - det var en meget, meget bevægende koncert! Salen var fyldt, og det var kæmpe stort. Jeg havde været ude for en ulykke nogle få måneder forinden - inden da havde jeg ikke nogen penge eller noget som helst, og jeg havde udgivet en plade, og pludselig gik den bare pisse godt, og så tog jeg ned til Thailand for at fejre det, og så kom Tsunamien, og jeg kom hjem på krykker og alt muligt pis og lort. Og så i marts måned stod jeg derinde i Store VEGA, og da jeg kom ind på scenen, blev jeg mødt med en kæmpe stor kærlighed, som var meget overvældende. Det var kæmpe, kæmpe stort for mig, og jeg blev virkelig rørt. Kan du huske det Frithjof?” spørger han og vender sig mod den stemningsskabende lydskulptør. ”Det var fuldstændig vildt!”


Hvad er det særlige ved at spille på VEGA? ”Oplevelsen er en ny hver gang. Første gang jeg står på scenen, foregår hele koncerten på 30 sekunder, anden gang er det ligesom om, jeg fornemmer rummet omkring mig, og så er koncerten slut. Så går der ti måneder, og så står jeg derinde igen, og der bliver jeg lige pludselig bevidst om, at der er balkoner derinde, og der står nogle folk deroppe, og så bliver jeg bevidst om, hvor bred scenen er - så på den måde udvikler det sig hele tiden. Hvis man skal blive i det der med den smukke kvinde, så er det det samme som den første gang, man ser hende; der er der et fragment af hende, som man synes er meget smukt og lægger mærke til, og så næste gang du ser hende, er der endnu mere, og næste gang igen bliver du helt blændet af hendes skønhed.” Hvad betyder det som kunstner at spille på VEGA? ”Der sker noget i ens bevidsthed sådan rent karrieremæssigt, når du finder ud af, at nu er det altså Store VEGA. Så ringer de nede fra bookingselskabet og siger: Der er udsolgt gange tre inde i Lille VEGA, så du bliver nødt til at få din røv op på den store scene. Så er det, at man puster sig op og føler sig…” - han tager en dyb vejrtrækning ind gennem næsen, skyder brystkassen frem, holder vejret et øjeblik og puster ud igen, mens han veltilfreds afslutter: ”… very strong.” Vores samtale er slut, og jeg føler mig alt andet end mandig (forståeligt nok) og very strong. Min krop føles derimod tung og afslappet, næsten som var jeg blevet hypnotiseret eller dopet. Jeg er helt nede i gear, og sofaen har taget form efter min krop, da jeg snøvlende får rejst mig. Måske var der andet end cigaretrøg i luften? Eller også er det bare den effekt, det har, når man snakker med en meget rolig mand med messende jysk accent og morgenhår i en blød sofa til et lydspor af stemningsfuld underlægningsmusik. Jeg kører derfra halvt i tåger og når akkurat lige at afværge mig et sammenstød med en fodgænger i frit løb, mens jeg tænker: Gad vide hvordan Mikael Simpson egentlig ville se ud, hvis han var med i Pardise Hotel?!

Mikael Simpson om Titlen Slaar Skaar Jeg synes, det er hårdtslående - altså så hårdtslående det kan blive, når det kommer fra en forholdsvis lille næve. Sangen handler om, at man bare har lyst til at rydde bordet og sige noget meget hårdt eller gøre noget meget drastisk for at ændre situationen. Og det synes jeg er fedest at sige i en stille sang i stedet for heavy metal. Fascinationen af dobbelt a Jeg har altid skrevet mine tekster med dobbelt a i stedet for å. Det kommer sig af, at jeg engang havde en gammel Underwood-skrivemaskine, som ikke havde æ, ø og å, og så synes jeg bare, det ser bedre ud, at det ligner noget, der kunne være skrevet i 1928. Det er nogle af de ting ved det gamle danske sprog, som jeg ynder at holde af (siges affekteret). Definitionen på en fed koncert En fed koncert er, når musikken har spillet godt, og man har ramt publikum. Der må meget gerne have været en eller anden særlig kontakt eller sket et eller andet, man ikke havde regnet med, som så er blevet forløst. Det værste, der kan ske, er, hvis det er sådan en maskine, der bare går i gang - så bliver det afviklet, og så går man hjem.

Bedste koncertoplevelser i VEGA Spiritualized, Devendra Banhart, Erasure, Morrissey, The Knife. Forbilleder Massive Attack, the innocence mission, C.V. Jørgensen, Radiohead, Depeche Mode og mange andre. Hører lige nu Lulu Rouge, Talk Talk’s Spirit of Eden og Laughing Stock, Portishead, Radiohead… alle dem, der hedder noget med head.

59


Ideal Bar er kendt og elsket af alle, der har frekventeret det københavnske natte- og kulturliv igennem de seneste mange år. Ideal Bar er nemlig VEGAs frække lillebror - en utilregnelig størrelse, der den ene dag leverer fintfølt singer-songwritermusik og den næste dag foretager en musikalsk kovending og byder op til dans med tidens fedeste hiphopnumre.

VEGAs frække lillebror

ideal bar

60


Tekst erik tygesen

På Ideal Bar er der plads til mange forskellige musikalske genrer, men det er ikke blot et sted, hvor musikken er i højsædet. Jævnligt arrangeres der både poesikonkurrencer med nogle af byens dygtigste ord-ekvilibrister og politiske battles, hvor meninger og retorik er de vigtigste våben. Ideal Bar er således mere end blot en bar og natklub. Her gives plads til en lang række spændende arrangementer og deciderede klubber i klubben. For at skabe et overblik over de forskellige arrangementer, følger her en kort gennemgang af de enkelte tiltag på Ideal Bar.

De faste ugentlige klubber i Ideal Bar

De faste månedlige arrangementer i Ideal Bar

Kontoret (hver torsdag) VEGAs ugentlige hiphopklub, der hver torsdag rocker Ideal Bar fra 23 til sent. Resident-dj, DJ Nut, får hver uge besøg af både lokale og udenlandske gæste-dj’s, og sammen med disse spinner han hiphop, funk, soul og relaterede genrer, som man kan boogie til. Kontoret handler nemlig om festen og den gode urban-musik serveret med masser af skills, men med et minimum af gangsterattituder.

Klub Mini VEGA Siden 2005 er VEGAs akustiske arrangement Klub Mini VEGA løbet af stablen i Ideal Bars intime rammer den første onsdag i hver måned - og det for fulde huse. I Klub Mini VEGA får kendte og mindre kendte artister mulighed for at spille deres materiale skrællet helt ned til det, som aftenen handler om, nemlig sangene og stemmen bag dem. Hele programmet bindes sammen af Klub Mini VEGAs vært Dennis Mejdal, der selv betræder den akustiske scene. Læs mere om Klub Mini VEGA på s. 62

Kontoret i Ideal Bar Hver torsdag i Ideal Bar / 21-05 / fri entré

Klub Mini VEGA KLUB MINI VEGA Første onsdag i hver måned kl. 20 / Ideal Bar / fri entré KLUB MINI VEGA logos

Ideal Bar acoustic since 2005

1. Wednesday of every month

KLUB MINI VEGA poster

KLUB MINI VEGA Ideal Bar acoustic since 2005

KLUB MINI VEGA Ideal Bar acoustic since 2005

Casual Fridays (hver fredag) Casual Fridays er den nye indie-fredagsklub i Ideal Bar, som VEGA præsenterer i samarbejde med det fremadstormende danske pladeselskab Tigerspring. Klubben præsenterer et indie-fokuseret livtag i de sidste 50 års populærmusik krydret med overraskende afstikkere. Casual Fridays byder således på alt fra den skæveste indierock til deciderede pophits i et skønt genreoverskridende samvær.

Poetry Slam Igennem snart fem år har arrangementerne på Ideal Bar udklækket adskillige 1. Wednesday of every month Københavner- og Danmarksmestre, givet råbere, rimere, rappere og revsere et talerør og det trofaste publikum en perlerække af slammende poeter, dj’s og feature-artists fra ind- og udland. På denne måde har Poetry Slam på Ideal Bar markeret sig som Danmarks suverænt største løbende venue for levende litteratur.

Casual Fridays Hver fredag i Ideal Bar / 21-05 / fri entré

Peotry Slam Sidste onsdag i hver måned kl. 20 / Ideal Bar / fri entré

Funkateket (hver lørdag) Funkateket har spillet lakken af Ideal Bars gulve siden 1999 og er en af Københavns længst residerende lydsystemer. Lørdag aften er et gyngende forum for folk, der vil udfordres musikalsk med en omgang rytme af svedigste skuffe. Her leveres der hits, sjælden funk, latin-groves og b-boy i en forunderlig blanding. Funkatekets faste dj-stab sørger ligeledes for musikalsk variation og udvikling ved fra tid til anden at invitere byens fedeste, urbane liveorkestre forbi til mindre og intime festkoncerter.

Policy Slam Det seneste tiltag på Ideal Bar er arrangementet Policy Slam. Her inviteres medlemmer fra forskellige partier, politiske organisationer og andre grupper med holdninger og meninger til at deltage i forskellige debatter. Der sørges fra arrangørens side for, at alle parter får en mulighed for at blive hørt, og samtidig bliver interaktionen og debatten arrangeret således, at også publikum har mulighed for at give egne meninger til kende.

Funkateket Hver lørdag i Ideal Bar / 21-05 / fri entré

Policy Slam Fra maj: Tredje onsdag i hver måned kl. 20 / Ideal Bar / fri entré

61


helt ind til benet

Klub Mini VEGA Tekst Sigrid Kristiansen Kasper eistrup

tina dickow

Dennis Mejdal, der er arrangør af Klub Mini VEGA, forklarer:

På usikker grund Nervøsiteten til trods stiller musikerne gladelig op. Ved hvert arrangement spiller et kendt dansk navn og flere håbefulde upcoming bands. Musikere som Thomas Dybdahl, Kashmirs Kasper Eistrup, Saybias Søren Huus, Figurines’ Christian Hjelm, Tina Dickow, Mikael Simpson, Claus Hempler, Rasmus Nøhr, Dicte og Thomas Buttenschøn har alle optrådt. Fælles for musikken - der spænder fra indie til pop og rock - er, at den generelt skal findes i den mere alternative ende. Målet er ifølge Dennis Mejdal at få bands, man ikke normalt hører med en akustik guitar i hånden, til at stille op og give en koncert. At få bands, der ellers altid spiller på de store scener med stilsikker hånd, til at komme på lidt usikker grund og kaste sig ud i noget nyt. Det er visionen med Klub Mini VEGA, forklarer Dennis Mejdal. At skrælle lagene af musikken og ramme både publikum og kunstnere på en ny måde.

I fire år har Klub Mini VEGA slået dørene op den første onsdag i hver måned i Ideal Bars rammer for både publikum og kunstnere. Her er der mulighed for at lytte til yndlingsbandet på en helt ny måde, for på Klub Mini VEGA gælder rock’n’roll-reglerne nemlig ikke; her er ingen guitarstøj, trommesoloer eller hvinende piger at gemme sig bag. Her er stemmen i fokus, mens der er skruet ned for musikken og op for oplevelsen. På den lille scene er der ikke megen plads at boltre sig på. Kun lige plads til en sanger, en guitar og en mikrofon. Men sådan kan publikum også bedst lide det. På Klub Mini VEGA er alle lagene nemlig skrællet ind til benet, og uanset kunstnerens genre er al lyd, der kommer ud over scenekanten, akustisk. Ved hvert arrangement på Klub Mini VEGA står publikum i kø, inden dørene åbnes, og rummet fyldes hurtigt af Converse-sko, spidse støvler og sneakers. Men selvom Ideal Bar er proppet af modbeviste og normalt ganske larmende københavnere, er der helt stille. Når den første akkord slås an, er der ingen hvisken og tisken eller klirren med glas. Bare tyst. Og det kan få kunstnere, der nemt kan fylde Store VEGA, til at trippe nervøst med foden og få koldsveden til at springe frem på panden. For det her er anderledes. Det er ikke bare intenst - det er skræmmende.

”Vi får tit at vide, når bands spiller her, at de har været helt benovede over, hvor stille folk har været. Men de kan også være hujende nervøse over, at der sidder 200 mennesker og bare er helt stille, og at det er så intenst.” Men stilheden, musikerne og det veldisciplinerede publikum skaber også en helt speciel oplevelse, som man ikke finder andre steder, påpeger Dennis Mejdal: “Jeg ved fra mig selv, at jeg bliver ramt på en helt anden måde, end hvis jeg står til en rockkoncert og headbanger oppe foran. Så bliver det noget helt andet med de her numre. Det er mere gåsehudsfremkaldende at høre det på den her måde.”

62


The Kissaway Trail øver til daglig i den store øveby Kansas City i Odense, men de er samtidig et af de danske bands, der spiller flest koncerter uden for landets grænser. På trods af det befinder de sig allerbedst på den fynske hjemmebane. Selv det der med København er noget stort og farligt, og VEGA… det er bare endnu større - men ikke desto mindre en drengedrøm.

København er stort, VEGA er endnu større

The Kissaway Trail


Tekst Gerd Svenningsen

Foto stefano galli

Første gang The Kissaway Trail stod på Lille VEGAs scene som hovednavn, var det med sommerfugle i maven, stolthed i blikket og stor respekt i baglommen. Forsanger Thomas Fagerlund husker tydeligt, hvordan det føltes som en blåstempling og et stort skridt at stå på den scene, han så mange gange havde stået og ønsket sig op på fra publikumsrækkerne:

”man vil altid gøre sit allerbedste, men i vega vil man bare gøre ekstra meget.”

”Det var en meget speciel ting. Det var det der skridt fra at være et lille band til lige pludselig at kunne sælge en koncert ud i Lille VEGA. Det var stort, fordi VEGA i mine øjne er Danmarks mest respekterede spillested. Det er lidt ligesom at spille på Roskilde første gang; det er en stor drøm.” Hvordan føltes det? ”Jeg var vildt stolt! Jeg havde bare en speciel følelse af, at: Hold kæft mand, Thomas - der kom fra en lille by på Fyn - han kan fandeme godt komme op i den store liga. Det var en blåstempling som musiker. På en måde føltes det som alle andre koncerter, for man vil altid gøre sit allerbedste, men i VEGA vil man bare gøre ekstra meget. Så jeg var nervøs og spændt og havde sommerfugle i maven. Det er jo København, og hvad skal man gøre… det eneste sted, vi føler ro, er faktisk herhjemme på Fyn. Det med at komme ud er meget stort, og det at spille i VEGA gør bare, at det er endnu større, fordi det er det ypperste.” Hvad var det vildeste ved at spille i VEGA? ”Det var mega sejt, da vi selv var hovednavn, for der havde vi fået det store backstagerum i stedet for det lille, som vi havde første gang. Bagefter var der total fest - det er der altid, for man skal lige ned fra det der adrenalinrush - men fordi vi havde det her seje backstagerum, var det endnu vildere, for så skulle man fandeme bare leve det fuldt ud. Og der var flere øl og god mad, og vi blev behandlet rigtig godt. Man bliver glad, når man føler, at ens ting hele tiden bliver større og større, og bare det der med at blive flyttet ti meter længere ned ad gangen til det store backstagerum gør, at man tænker: Fuck mand, nu har vi nået det skridt. Det er meget banalt, men sådan er det bare.”

Fik I noget med jer hjem i bagagen? ”Helt bogstaveligt ja, for jeg stjal faktisk nogle plakater derfra for at have et lille minde, haha. Det er sådan nogle VEGA Natklub-plakater fra januar og maj 2005. De hænger ude i min gang nu, og de er faktisk meget seje.” Fik det jer til at føle jer større? ”I Lille VEGA kommer man jo ind bag fra scenen, og det var en vild fornemmelse at stå og høre folk klappe og skrige og råbe, det kan jeg sagtens huske. Og vi følte os nok også lidt store, fordi der var kommet nogle fans fra Japan og London. De stod udenfor og ventede på os, da vi ankom om dagen, og vi blev helt vildt overraskede - det var en meget syret oplevelse. Jeg følte mig nu ikke som en stjerne, men tænkte bare: Fuck mand, nu har de brugt så mange penge på at se os. Så jeg blev lige lidt ekstra nervøs.” Hvad giver det jer at spille live? ”At spille live er specielt, fordi man er i et fællesskab sammen med de mennesker, der er mødt op. Man er i øjeblikket, og der er ikke noget, som kan laves om. Derfor har vi også tit oplevet, at der skete noget vildt underligt. Vi spillede for eksempel til en festival i Schweiz, en mega god koncert, så jeg tænkte: Fuck, nu skal jeg fandeme lave noget sindssygt. Jeg kravlede op i en højttalermast, og så kunne jeg pludselig høre, at sangen skulle komme ind, så jeg tog bare et kæmpe hop og fløj ned på scenen - der var vel tre meter - og lavede sådan et stuntfald og fuckede helt op og kom forkert ind. Men det var bare sejt at stå oppe på denne der højtaler og spille fandango.”

Hvad er jeres mål rent spillestedsmæssigt? ”Store VEGA som hovednavn, det vil vi fandeme gerne prøve. Der er en uskreven regel blandt musikere, at det er den helt store blåstempling den dag, man kan sælge Store VEGA ud, og det har vi til gode. Der er noget legendeagtigt over VEGA, fordi man har set koncerter med folk, man selv har set vildt meget op til. De har haft alle de seje navne, hvor man selv har stået og hoppet og håbet, at man selv kunne stå der en dag. Så næste mål må være Store VEGA. Og så skal der ske noget. Så laver vi et eller andet sindssygt, tror jeg.”

Info Band The Kissaway Trail. Dannet i 2006, fra Odense C. Debuterede med EP i 2006 og udgav i 2007 det selvbetitlede debutalbum. VEGA-gigs Har opvarmet i både Lille og Store VEGA og været hovednavn i Lille VEGA. Bedste VEGA-oplevelse At blive opgraderet fra det lille til det store backstagerum. Opvarmningssang Alt fra ’Jeg har fanget mig en myg’ til Beach Boys. Store mål At spille i Store VEGA som hovednavn.

65


vega & tdc play live

koncerter, du alrig går glip af VEGA og TDC lancerede i slutningen af 2008 et unikt tiltag, der giver alle muligheden for at opleve, genopleve eller udforske VEGAs koncerter på nettet.

as in rebekkamaria

Skrækscenarie: Du er tvangsindlagt til at deltage i din mosters 60-års fødselsdag samme dag, som dit yndlingsband spiller på Store VEGA. Hvad gør du? Normalt ville du gå glip af koncerten, men nu har du faktisk muligheden for at se koncerten hjemme fra din computer, når mosters fest er slut.

cold war kids

spleen united

man se koncerten alligevel. Det skulle gerne give folk mere musik i deres liv,” fortæller Mikael Jensen, der er ansvarlig for TDC Musik.

Koncerter i ny indpakning Med den nye VEGA & TDC PLAY LIVE-player kan man nemlig komme helt tæt på de VEGA-koncerter, man enten har været en del af, eller som man gerne ville have oplevet.

På forkant med udviklingen Samarbejdet mellem VEGA og TDC har genereret masser af omtale i medierne både herhjemme og i udlandet. Siden playeren blev tilgængelig online, har antallet af besøgende fra udlandet været rigtig højt. Generelt har interessen været størst fra de nordiske naboer, men også lande som Argentina, USA, Filippinerne, Canada og Kina har været forbi VEGA-koncerterne.

”Vores digitale platforme forstærker musikoplevelsen. Den unikke koncertoplevelse kan nu deles efterfølgende med vennerne, og var man ikke selv til stede, kan

”Vores vision er selvfølgelig, at VEGA-playeren skal komme ud til så mange mennesker som muligt,” udtaler PRog Kommunikationschef for VEGA, Magnus Restofte,

66

og tilføjer: ”Via nettet bliver vores koncerter nationalt og ikke mindst internationalt tilgængelige. Allerede nu kan vi også se, at folk over hele verden har vist stor interesse for playeren, hvilket viser, at VEGA bliver opfattet som en vigtig del af den internationale musikscene.” Rig på muligheder VEGAs & TDCs nye player giver ikke alene mulighed for at genopleve de optagede koncerter fra ende til anden, men også for at skifte mellem de enkelte sange fra en koncert, der kan vælges via sætlisten. Det er muligt at lave sin egen playliste, hvortil man kan tilføje udvalgte numre fra alle de tilgængelige koncerter. Playeren giver også adgang til TDCs katalog med de aktuelle kunstnere og mulighed for at downloade billeder fra koncerterne til sin mobiltelefon.


Tekst erik tygesen & mikael olesen

cold war kids

Samtidig er kvaliteten sat i højsædet, da TDC PLAY LIVE-koncerterne i VEGA bliver optaget og efterbehandlet som store tv-produktioner med en række kameraer fordelt over hele koncertområdet. Den endelige koncertoptagelse er derfor af meget høj kvalitet og vil skille sig markant ud fra de mere skramlede optagelser, man ofte kan finde fra mobiltelefoner og hjemmekameraer på fx YouTube. Og brugerne er glade - de får nemlig mulighed for gratis at se koncertoptagelser i dvd-kvalitet. Med dit favoritband på café VEGA-playerens muligheder er mange, og der er allerede lagt op til en række tiltag, som skal øge kendskabet til de mange musikalske aktiviteter, der foregår i VEGA.

Der skal arrangeres livestreaminger af koncerterne, så de kan ses online mens selve koncerten er i gang. Samtidig er det også planen, at der skal arrangeres visninger af VEGAs livekoncerter på caféer rundt omkring i landet. På den måde vil man kunne sidde på sin yndlingscafé med Franz Ferdinand spillende nærmest kun for sig. Et bredt koncertudbud For øjeblikket er der mulighed for at se koncerter med Cold War Kids, L.O.C., Yoav, Kaizers Orchestra, Spleen United, Raveonettes og As In RebekkaMaria. I løbet af foråret vil de få selskab af endnu flere koncerter med blandt andre Franz Ferdinand, Volbeat, VETO og Tim Christensen. Tjek www.vega-tdc-player.dk

67

TDC PLAY LIVE TDC PLAY LIVE


VEGAs hemmelige lokaler

Backstage

Der er en del af VEGA, som offentligheden ikke har adgang til. En del, som gennem tiden har vakt nysgerrighed og været årsag til mange rygter. For hvad sker der egentlig bag Store VEGAs scene, når kunstnere som Bloc Party, Akon og Tim Christensen runder koncerten af og forsvinder i mørket? Og hvor kommer roadien egentlig fra, når han pludselig dukker op med en ny guitar på Lille VEGAs scene?

68


Tekst Line Van’t Veen

Foto stefano galli

Ved første øjekast vidner trappen ned til backstage bag Store VEGA hverken om stoffer, afgnavede hønsehoveder eller smadrede whiskyflasker. Faktisk ser der ganske nydeligt ud: Nogle lyse sofaer står i hjørnet og byder egentlig mere ind til en stille og rolig ’morfar’ end en vild omgang rave. I samme rum er der installeret et køkken, og heller ikke her flyder det med hverken baner af coke eller kanyler. Faktisk er det hele skinnende rent og pænt. Det tætteste, man kommer på rock’n’roll, er faktisk i de to omklædningsrum, der består af nogle store spejle, en gammel sofa og nogle stole. Her er lyset dæmpet, og der lugter - bare en anelse - af, hvad der kunne være sved fra gårsdagens vilde fest, men det er faktisk ikke helt sikkert, hvor lugten stammer fra…

spind? Eller at der bag bands som Eagles of Death Metal’s vilde ydre blot gemmer sig en gruppe unge, fornuftige mænd med hang til knaldromaner, et enkelt glas rødvin og rolige aftener foran pejsen?

Heller ikke bag Lille VEGAs scene kan man mærke rock’n’roll’ens gamle, sure stjernesved emme i luften. Også her er der faktisk ganske pænt og rent: Et rum med nogle mørke sofaer, to badeværelser og et kontor til tourmanageren fordelt på en lang gang. Men betyder det så, at alle backstagemyter er det pure op-

Backstage - blot en myte? Selvom de blankpolerede gulve backstage hverken vidner om blod, coke, kanyler, sprut i massevis eller hærgede møbler efter fester på ægte rockstjernemanér, er det alligevel som om, rummene holder på en hemmelighed. Backstage er nemlig bandenes private fristed, og hvem ved egentlig, hvad der sker, når dørene lukker i, og offentligheden bliver forment adgang? Selv mennesker, der spiser økologiske produkter og rydder op efter sig, kan vel godt holde et brag af fest, vælte et par stole, headbange til høj musik og så sætte tingene på plads, før de begiver sig videre i tourbussen eller på et hotel.

stjernemiddag Hos VEGA er alt mad så vidt muligt økologisk. Her er, hvad der sædvanligvis venter et band på 5-8 personer, der spiller i Lille VEGA: • Kaffe, te, mælk, honning og sukker • 24 mineralvand • 1 l. appelsinjuice • 1 l. æblejuice • 30 sodavand • 30 Tuborg øl • 1 flaske sprut • Sandwich • Frugt • Vegetarretter • Tortillachips og salsa • Cookies med chokolade • Nødder og frugter • Chokolade og vingummi • Blomster

69


KONCERTprogram

VEGA Forårets program i VEGA indeholder en lang række spændende kunstnere og bands, som vi er stolte af at kunne præsentere for det danske koncertpublikum. Nedenfor har vi plukket en række af forårets koncerter, som vi gerne vil give lidt ekstra opmærksomhed. Fever Ray (S) Fever Ray er soloprojektet fra den kvindelige halvdel af The Knife, sangerinden Karin Dreijer Andersson. Numrene er bygget op omkring et elektronisk fundament parret med indlemmelsen af mere organiske instrumenter. Stemningen i musikken er mørk, melankolsk og yderst dragende og med Karin Dreijer Anderssons fængende vokal og tekster som det logiske midtpunkt. Det selvbetitlede soloalbum har også begejstret de danske anmeldere og fik eksempelvis fem ud af seks hjerter af Politikens anmelder.

Squarepusher (UK) Bag navnet Squarepusher gemmer sig englænderen Tom Jenkinson, der med en noget uortodoks tilgang til elektronisk musik har opnået stor opmærksomhed og respekt blandt fans af den elektroniske musik verden over. Med en fin fornemmelse for at parre så forskellige genrer som drum and bass, musique concrète og acid sideløbende med en skæv jazzfeeling har Squarepusher skabt et udtryk, som er unikt og både svært tilgængeligt og tiltrækkende på én og samme tid.

Handsome Furs (Can) Handsome Furs er Wolf Parade-forsanger Dan Boeckner og hans kone Alexei Perry’s sideprojekt. Duoen leverer skæv, elektronisk inspireret indierock og udmærker sig ved en minimalistisk, men stadig støjende indierock, der skabes med stort set kun vokal, guitar og en trommemaskine. Lyden på Handsome Furs’ andet album Face Control er dyster og forførende og med gentagelsen som et bevidst, ofte benyttet virkemiddel. En yderst interessant duo med et alternativt og dragende musikalsk univers.

Store VEGA d. 22.03.09 kl. 20:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Lille VEGA d. 30.03.09 kl. 21:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Lille VEGA d. 09.05.09 kl. 21:00. Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

70


Tabu Records’ fødselsdag Pladeselskabet Tabu Records har efterhånden huseret ti år på den danske musikscene, og i den anledning har selskabet valgt at fejre sig selv med både en udgivelse og en fødselsdagskoncert. Pladeselskabet udgiver primært kunstnere med base i den danske hiphopscene som eksempelvis SUSPEKT, L.O.C. og Marwan. Men samtidig har Tabu Records også bevist, at de har fingeren på rockbeatet blandt andet med udgivelser af velrenommerede rockbands som VETO og The Floor Is Made Of Lava. Til selve fødselsdagskoncerten vil store dele af Tabu Records-familien være at finde på scenen med SUSPEKT som aftenens omdrejningspunkt. Store VEGA d. 03.04.09 kl. 19:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

stjerner i både Politiken og Gaffa. Andrew Bird kastede sig som fireårig over violinen og har efterfølgende udviklet sig til en sand multiinstrumentalist med stort talent for at fremmane unik musik. Og som Bird selv siger, så hører han musikken i alt - når han tygger mad og trækker vejret - og melodierne til hans sange kan dukke op, når han er i gang med noget så almindeligt som vasketøjet. En unik kunstner med en unik lyd. Lille VEGA d. 04.05.09 kl. 20:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Store VEGA d. 29.04.09 kl. 21:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

Andrew Bird (US) Amerikanske Andrew Bird er en af tidens mest lovende singer-songwritere, og med imponerende syv studieog tre livealbum bag sig siden debuten i 1996 kan man ikke andet end respektere Andrew Bird’s kreativitet og ikke mindst produktivitet. På sin nyeste udgivelse Noble Beast har han for alvor bevist sit værd. Albummet fik massiv positiv omtale og hentede fem ud af seks

71

Foto Jacob Dinesen

VETO (DK) Ekstra koncert ”Tordnende vitale” og “det klarest lysende stjerneskud på den danske musikhimmel netop nu!” Med disse ord fik Veto overrakt årets P3 Guld-pris. At det er Veto, der modtager denne prestigefyldte pris, er en naturlig kulmination på et år, som for alvor har bekræftet deres status

som de absolutte pionerer for Danmarks nye rockgeneration. Debuten fra 2006 There´s A Beat In All Machines tilførte nye standarder for den energiske indie/elektrorock og med store anmelderroser og prisfester til følge. Og med den slagkraftige opfølger Crushing Digits fortsætter himmelflugten ufortrødent. Starten af 2009 har været et stort og velfortjent rygklap til Veto, som lige nu kan bryste sig af at have modtaget den prestigefyldte P3 Pris, fire Gaffa-priser og fem DMA-nomineringer. Der er derfor ingen tvivl om, at VETO er et af landets mest interessante bands lige nu.


PJ Harvey & John Parish (UK) Begrebet sparringspartner er næsten en underdrivelse, når man studerer det tætte samarbejde mellem PJ Harvey og John Parish. De lærte hinanden at kende i 1987, hvor Polly Jean ville hyre Parish’s band Automatic Dlamini til at spille til sin 18-års fødselsdag. Der kom aldrig noget ud af bookingen, men der opstod til gengæld et musikalsk makkerskab af særklasse. Til marts udkommer deres tredje fælles album A Woman A Man Walked By, og det har givet anledning til en forårsturné med deres fælles materiale. Sammen får de skabt et fuldstændigt uforudsigeligt musikalsk univers, hvor intet gentager sig, og alt kan ske. Store VEGA d. 11.05.09 kl. 20:00. Se mere på www.vega.dk Koncerten er udsolgt

The Streets, Lille VEGA

Store VEGA 21.05.09 kl. 20:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

TV on the Radio (US) Fantastiske numre, fantastisk energi og en fantastisk vokal fra frontmand Tunde Adebimpe, hvis stemme er blevet sammenlignet med kunstnere som Beck, Marvin Gaye og Peter Gabriel. Den blanding burde være grund nok til at opleve TV On The Radio live i VEGA til sommer. Med et usædvanligt spændende mix af genrer som rock, electronica, soul, jazz og funk, formår TV On The Radio at være eksperimenterende, men dog stadig tilgængelig. Store VEGA 29.07.09 kl. 20:00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

73

Foto mikkel hansen

Veronica Maggio (S) Ekstra koncert Opmærksomheden omkring den fantastiske svenske sangerinde er stor, og Veronica Maggios koncert i Lille VEGA den 27. februar blev da også hurtigt udsolgt. Nu har du muligheden for at opleve denne skønne kunstner i Store VEGA. Veronica Maggio er

en artist, man ikke bør gå glip af, og med sin skønne jazzinspirerede stemme, muntre energi og lunefulde tekster, kan man ikke andet end lade sig charmere af den yndige frøken.


arrangementer

VEGA natklub I VEGA Natklub kan du opleve koncerter og dj’s, der med garanti giver dig lyst til at danse og feste natten lang. Her fokuseres der på at få tidens mest hippe bands og kunstnere til at komme forbi og levere de bedste oplevelser i byens absolut flotteste natklubomgivelser.

JOHN TEJADA (US) En af klubscenens garvede drenge gæster VEGA Natklub. John Tejada har fungeret som både dj og producer siden midten af 90’erne og er et veletableret navn verden over. Hans musikalske base er funderet i technoens underfundige univers, og han er kendt for at levere intense og overraskende live-sets. VEGA Natklub d. 10.04.09

YACHT (US) Denne amerikanske duo spiller elektronisk festmusik, der er som skabt til klubscenen. Med deres hiphopinspirerede beats, skramlede keyboardfigurer og fængende melodiske univers, som bedst kan kategoriseres som indie-electro, er Yacht et godt bud på fremtidens kommende stjerner på den internationale klubscene.

Girl Talk (US) VEGA Natklub sprænger rammerne og har valgt at lade Girl Talk-koncerten foregå i Store VEGA til et stort helaftensarrangement, så endnu flere får mulighed for at opleve denne enestående kunstner. Girl Talk er den ukronede konge af mash up. Her er tale om en unik kunstner, som sampler, klipper og mikser alverdens forskellige numre sammen til et superfestligt musikalsk puslespil. Som lytter udsættes man for et sandt tæppebombardement

af forskellige numre, hvor sanserne udfordres, og hvor ens musikalske genkendelsesevne overraskes gang på gang. Girl Talk er kendt for at levere superbe livekoncerter og spillede også en legendarisk koncert på sidste års Roskilde Festival. Store VEGA d. 27.03.09 kl. 22.00 Se mere på www.vega.dk Billetter kan købes via www.billetlugen.dk

VEGA Natklub d. 01.05.09

BENGA (UK) + OHOI (DK) Denne aften på VEGA Natklub er helliget den spændende engelske musikgenre dubstep. Benga er et af de store navne på dubstep-scenen og har markeret sig som en af de mest interessante dubstep-producere. Det danske dubstep-kollektiv Ohoi er ligeledes med på scenen for at vise, at genren også stortrives herhjemme.

MISS KITTIN & THE HACKER (F) Miss Kittin & The Hacker udgav sammen deres første udspil i 2001, First Album, som blev en kultklassiker. Efterfølgende har begge artister klaret sig godt på den internationale klubscene. De er nu klar med deres andet album Two, og derfor gæster de VEGA Natklub for at give koncert og holde releaseparty.

AEROPLANE (B) Skæv belgisk dj-duo, der leverer festmiks ud over det sædvanlige. Deres musik er et miks af psykedeliske guitarer, melodiøse keyboardfigurer, discobeats og dybe fængende basgange. Aeroplane har desuden remixet en række numre for eksempelvis Cut Copy, Grace Jones, MGMT, Bloc Party og Friendly Fires.

VEGA Natklub d. 23.05.09

VEGA Natklub d. 16.05.09

VEGA Natklub d. 05.06.09

74



VEGA #1