8 minute read

DMI's Istjeneste kortlægger isen på Grønland

DMI's Istjeneste kortlægger isen i Grønland

// Mette Birgit Thygesen

Ved hjælp af daglige satellitbilleder og stor viden om is, geografi og sejlads i Grønland, bidrager Istjenesten hver dag til at sikre sejladsen i stræder og farvande i og omkring Grønland. Siden 1959 har man operationelt kortlagt isens udbredelse og hver dag producerer Jens Jakobsen og kollegaerne iskort, som de sender til en lang række faste modtagere, der er afhængige af korrekte og opdaterede oplysninger, når de bevæger sig rundt i de Grønlandske farvande.

Lige ved siden af Ryparken station i København ligger Danmarks Meteorologiske Institut, bedre kendt som DMI, som de fleste kalder den institution, der hver dag omsætter enorme mængder data til eksempelvis vejrudsigter. Receptionen er en lys og højloftet tilbygning af glas i et hjørne mellem to af de fire røde bygninger, som udgør DMI’s hovedsæde.

Jens Jakobsen viser vej til kontoret på anden sal, hvor han og kollegaerne i Istjenesten hører til. Istjenesten er en del af DMI og producerer hverdag iskort til Grønland, som de tegner og færdiggør i Esri’s desktop program ArcMap ved hjælp af en Geoinfo-udviklet programudvidelse, der hedder SIKU. SIKU betyder ”havis” på inuit. 

Istjenesten hos Dansk Meteorologisk Institut

På kontoret, hvor Istjenesten hører til, sidder Jens’s kollega Jacob og arbejder ved det ene skrivebord. På den modsatte væg, bag ved det andet skrivebord, hænger et stort whiteboard fyldt med printede skemaer og kort over Grønland. Jens forklarer, hvad de mange symboler betyder, og hvordan man skal forstå de farvede områder, som ses på begge sider af det nordlige Grønland.

På et af kortene peger han på nogle ovale cirkler, der indeholder tre rækker med tal: ”Det her er de såkaldte is-æg. De fortæller om isens koncentration, tykkelse og flagestørrelse” Jens afbryder sig selv: Men måske vi skulle starte fra begyndelsen og så vende tilbage til, hvordan iskortene skal læses?”

Jens byder på en kop kaffe og viser ind i nabokontoret, hvor han finder en Power-Point-præsentation frem på computeren. Præsentationen gennemgik han for nylig for årets hold af folkeskole-erhvervspraktikanter, som bagefter fik til opgave at lave deres eget iskort. Det er der ikke tid til at prøve i dag, men det viser sig at være en god ide at sidde ved computeren, for undervejs viser Jens eksempler på satellitbilleder, iskort, overblik over skibstrafikken i Grønland og ugens aktuelle produktionsplan. 

Jens fortæller: ”For at begynde helt overordnet: Som Istjeneste, er det vores primære opgave at understøtte sikker sejlads i Grønland, både i farvandene rundt om Grønland og indenskærs i fjorde og stræder. Derudover supporterer vi også dem, som transporterer sig på fastisen om vinteren, hvilket eksempelvis vil sige fiskere og fangere som enten benytter hundeslæder eller snescootere. Så snart isen har lagt sig fast i løbet af november, begynder folk at bevæge sig rundt på isen og så er det vigtigt, at de ved, hvor isen er fast og hvor de skal holde øje med våger i isen.”

Istjenesten hos DMI består af rundt regnet syv medarbejdere, hvoraf flere er meteorologer, en er geograf og en enkelt er navigatør. Jens Jakobsen er geografen og begyndte at arbejde i DMI for ti år siden, da han vendte hjem til Danmark efter et par års arbejde i Grønland, som han fortæller: ”Det kan man nok godt sige er typisk for de fleste af os, der arbejder i Istjenesten. At vi holder meget af Grønland og at vi har boet der engang.”

Systematisk iskortlægning siden 1959

Jens fortæller, at man har lavet iskort i rigtig mange år. Tilbage i tiden kortlagde man isen ud fra, hvad man observerede fra skibene og de enkelte bygder i  Grønland. Men i 1959 sank skibet M/S Hans Hedtoft ved Kap Farvel, som er Grønlands sydligste punkt. Skibet stod ud fra Julianehåb i dårligt vejr, ramte et isbjerg og kæntrede og 95 mennesker døde. Ulykken satte gang i en politisk debat i Danmark, og der kom mere fokus på vigtigheden af opdaterede is-oplysninger. Det blev et vendepunkt for iskortlægningen i Grønland, og siden har man systematisk produceret iskort løbende, for at understøtte sejladssikkerheden.

I begyndelsen havde man særligt fokus på Kap Farvel og det sydlige Grønland. Jens fortæller: ”Skibstrafikken er jo utrolig vigtig i Grønland, og det er vigtigt, at skibene hele tiden får den nyeste information om isens udbredelse, type og mængden af isbjerge, så de kan bevæge sig sikkert i de isfyldte farvande.”

I begyndelsen af 1960’erne foregik iskortlægningen ved at man lavede observationer og tog billeder fra  fastvingede fly, som man efterfølgende analyserede og tegnede iskortene ud fra. Senere op igennem 1990’erne begyndte man at bruge satellitbilleder i iskortlægningen, især over de områder man ikke kunne nå med fly fra Sydgrønland, hvorfra Istjenesten havde sit udgangspunkt. Omkring årtusindskiftet opnåede satellitbillederne dog en sådan kvalitet, at man kunne kortlægge isen udenskærs, primært ud fra satellitbilleder, og det var derfor ikke længere nødvendigt med lange ture i flyvemaskiner. 

I 2017 stoppede man med helikopter-rekognosceringer i Sydgrønland og siden da har man udelukkende anvendt  satellitbilleder, som i dag er af tilstrækkelig kvalitet og opløsning, uanset om der er tåge, mørke eller skydække. Da man stoppede med rekognosceringer i Sydgrønland , samlede man samtidig hele iskortlægningen hos DMI i København, hvor al iskortlægning i dag foregår ud fra analyse af satellitbilleder på computeren.

I dag er iskortene vigtige for al sejltrafik både indenskærs og udenskærs omkring Grønland. De bruges af store fragtskibe, små passagerskibe, krydstogtskibe, lokale grønlændere, fiskere, søværnet med flere, som tilmelder sig de relevante maillister og derved får tilsendt DMI’s iskort.

Daglig produktion af iskort

I Istjenesten er der folk på vagt alle ugens dage. I hverdagene er der folk på kontoret fra klokken 8.00 til 19.00 og i weekenden indtil klokken 15.00. Om sommeren, hvor der er højsæson for sejlads i Grønland og dermed også i Istjenesten, skrues der op for bemandingen, og om vinteren, når skibstrafikken reduceres, er de lidt færre på vagt. De producerer iskort hver dag, men med forskellige formål og på forskellige kortudsnit. Mandag og torsdag laver de oversigtskort over hele Grønland og derudover udarbejdes såkaldte  regionale iskort efter behov i løbet af ugen.

Jens fortæller, at de har en fælles produktionsplan, som bliver tilrettelagt efter sejlplanerne for den kommende uge og ud fra hvilke satellitbilleder, der er tilgængelige. De satellitbilleder, de arbejder med, kommer primært fra Sentinel-1 satellitterne, som blev opsendt i forbindelse med det europæiske  Copernicus-program. Det varierer dagligt, hvor satellitterne passerer Grønland og derved også hvilket udsnit af Grønland, der tages billeder af. Derfor tilrettelægges produktionen således, at iskortene bliver så aktuelle og relevante som muligt.

Produktionsplanen er printet på A3-papir og indeholder mange rækker og kolonner med forkortelser for skibe, medarbejdere, satellitter, og områder af Grønland. Jens forklarer: ”Vi kan holde øje med, hvor skibene bevæger sig via forskellige hjemmesider, hvilket gør det muligt at producere iskort for de områder, hvor skibene har behov for dem. Alle store skibe har pligt til at have AIS-sendere tændt hele tiden, så vi kan se, hvor de er og hvordan de sejler.”

Satellitbillede med beskrivelser af issituationen forskellige steder i fjordene

Istjenesten har en række faste produkter

I Istjenesten udarbejdes forskellige faste produkter, som de producerer hver uge: ”Udenskærs laver vi de store oversigtskort og de regionale kort. På kortene optegner vi områder og markerer dem med forskellige farver afhængig af isens koncentration. Derudover udfylder vi is-æggene, som indeholder information om isens koncentration, tykkelse og flagestørrelse. Derudover markerer vi med symboler på kortet, hvor der er isbjerge og skosser.” Jens fortæller,at de så vidt muligt arbejder med faste kortudsnit, da det gør det nemmere for brugerne at følge isens udvikling.

Normalt kan de begynde at arbejde med satellitbillederne et par timer efter, at billederne er taget. For at lave iskortene analyserer de primært satellitbillederne, men orienterer sig også via de store skibes webcams. Derigennem kan de vurdere isforholdene og ved at kigge på skibenes aktuelle fart, vurderes også, hvor tyk og hvor svær isen er at sejle igennem.

I dag er iskortene vigtige for al sejltrafik både indenskærs og udenskærs omkring Grønland.

Jens fortæller videre: ”Vi har også vores andet faste produkt, som er indenskærs-ismeldingen med i alt 88 meldepunkter over Sydgrønland. Den opdaterer vi flere gange i løbet af ugen.

For hvert punkt, som ligger i forskellige fjorde og løb, beskriver vi is-situationen, hvilket kræver mere detaljerede satellitbilleder.” Jens viser et satellitbillede, hvor der er zoomet ind på nogle øer i en fjord. I mellem øerne er der markeret prikker tre steder og ved hver prik er en kort tekst, som angiver mængden af isbjerge og skosser. 

Meldingerne laver de ved at vurdere satellitbilleder fra blandt andet Sentinel-2, som leverer optiske billeder i høj  opløsning. Det gør dem meget anvendelige til en detaljeret opgave som denne, og efterhånden som de kigger de 88 punkter igennem, skriver de teksterne ind på billederne og lægger dem til sidst op i en offentlig facebook-gruppe. Alle kan melde sig ind i gruppen og lige nu er der over 3000 medlemmer.

Isbjerge, skosser, polaris og vest-isen 

I oktober er der endnu ikke så meget is i farvandene i Grønland. Men det begynder at blive koldere, og i de kommende  måneder handler det om at holde øje med, hvornår og hvor isen lægger sig fast. Jens viser på et af de nyeste satellitbilleder, hvordan man kan se at blæsevejret har blæst en del isbjerge ud i en bugt: ”Her er et eksempel på en gletsjer, der jævnligt producerer store isbjerge, som driver ud i Diskobugten. Skibene kan godt sejle ind imellem isbjergene, men de skal navigere mere, end når der ikke er nogen.” Jens fortæller, at de arbejder med tre definitioner på forekomsten af isbjerge: 'Enkelte' - hvor man kan sejle ligeud i lang tid, 'Spredte' – hvor man skal navigere nogle gange og 'Mange', hvor man skal navigere hele tiden.

Man hører tit at grønlændere har mange ord for sne, som beskriver forskellige typer af sne. Efter kort snak med Jens erfarer man, at der tilsyneladende også findes mange udtryk om is. Jens forklarer: ”Der er Storis, som også kaldes Polar-is. Det er den is, som dannes i Polhavet nord for Grønland, og som med tiden driver ud gennem Fram Strædet mellem Grønland og Svalbard. Efterfølgende driver isen med havstrømmen ned langs Grønlands østkyst. Storisen kan være flere år gammel og dermed også ret tyk, hvorfor mange skibe gerne vil langt uden om Storisen, når den ankommer til Kap Farvel området omkring juletid. Først på sommeren er Storisen som regel smeltet igen i Kap Farvel området, og det eneste skibene skal bekymre sig om er isbjerge og skosser.

Et andet udtryk er vest-isen, som er vinterisen vest for Grønland. Det er betegnelsen for den is, som dannes på havoverfladen i løbet af vinteren, spreder sig fra nord og strækker sig længere og længere sydpå i løbet af vinteren. Den har størst udbredelse i april eller maj, hvor den begynder at smelte og trække sig tilbage igen indtil september, som er den tid på året, hvor der er mindst is omkring Grønland. Jens fortæller, at klimaforandringerne er tydelige, når man følger årets gang for isen i Grønland: ”Vi kan se, at isen nogle steder har en tendens til at lægge sig senere, og om nogle årtier, vil der sandsynligvis ikke være is om sommeren i nordøst Grønland, som der ellers plejer at være.”

Jens viser et billede af store isflager, som er trykket sammen på havet, så det danner nogle høje volde af is: ”'Skrueisvolde' kalder man det her fænomen, som minder om vores viden fra pladetektonik og hvordan jordens plader trykker sig sammen. Dette er dog i noget mindre størrelsesorden. Skrueisvolde er, når plader af is presses sammen af vind eller strøm, og isen derfor både presses nogle meter ned i vandet og op i luften. På den måde ender der med at være en flere meter tyk vold af is, som man ikke kan sejle igennem”

Efter halvanden times fortælling om is og Grønland, mange spørgsmål og endnu flere svar, viser Jens, hvor DMI’s daglige vejrudsigter produceres. Det viser sig at være nabokontoret til Istjenesten, hvor der ved hvert skrivebord er fyldt med skærme i forskellige størrelser, som hver især viser kort, skyer i bevægelse, vejrprognoser og tabeller med data. De mange skærme, den summende snak og den nye indsigt i en verden af polar-is, sejlplaner, isbjerge, skosser og is-æg, understreger billedet af DMI som en institution, der hver dag analyserer imponerende store mængder geografiske data ved hjælp af både computere og mennesker.

Analyser, hvor den endelige konklusion i form af det færdige iskort eller femdøgnsprognosen, så at sige; kun er toppen af isbjerget, i forhold til den viden og den arbejdsproces, som ligger forud for det færdige produkt.

Jens Jakobsen

Jens Jakobsen

Uddannet geograf fra Københavns Universitet. Har tidligere boet og arbejdet i Grønland i to år, og har de sidste 10 år været en del af Istjenesten hos DMI. 

ArcGIS løsning hos Istjenesten

ArcMap + særligt Geoinfo-udviklet program: SIKU