Figur 1: Eksempel på en persons bevægelsesmønstre
Ny model finder naturlige skalaer I tæt samarbejde med medforfatterne på artiklen, adjunkt Laura Alessandretti og postdoc Ulf Aslak, har han udviklet en ny matematisk model, der udleder geografiske størrelser af mobile trackingdata, som matcher normale forestillinger om bydele, byer og lande. Dermed bygger de tre forskere i Nature-artiklen bro mellem naturvidenskabens matematiske modeller og samfundsvidenskabens geografiske begreber, og det er ifølge Sune Lehmann det helt store gennembrud. ”Modellen bringer to akademiske verdener sammen: Den klassiske tilgang, som vi ser inden for bl.a. geografien og transportforskningen, og så de nye forskningstilgange drevet frem af ’big-data’. De to sider fik forskellige resultater, ingen kunne forklare. Det kan vi nu, og det er en ny indsigt, som, vi håber, kan drive videnskaben fremad inden for begge felter.” Matematikken i modellen er ret teknisk. Men simpelt sagt kan modellen ud fra mobildata identificere, hvornår vi befinder os inden for bestemte områder af en typisk størrelse ved bl.a. at inddrage et tidsperspektiv. Samtidig er den i stand til at beskrive, hvordan vi bevæger os fra et område til et andet. Om vi f.eks. flytter os mellem to kvarterer i den samme by eller til et kvarter i en anden by. Forskerne kalder områderne for ’containers’, men ved at samkøre individuelle bevægelsesmønstre kan de oversættes til almindelige geografiske størrelser. Faktisk identificerer modellen endog meget præcist størrelsen på kvarterer, byer, regioner og landsdele, når man lægger mobildata fra mere end 700.000 enkeltpersoner i Danmark og udlandet ind i modellen (se figur 1). Figur 1 viser modellens afbildning af en persons bevægelsesmønstre på forskellige niveauer og dermed skalaer (her i og uden for London). Ved at
samkøre data fra mange tusinde mennesker kan modellen identificere kvarterer, byer osv. Kan få stor praktisk betydning Problemet med de tidligere modeller er ifølge Sune Lehmann, at de har blandet bevægelser inden for et område sammen med bevægelser på tværs af områder. Men med den rigtige matematiske linse, genfinder man de naturlige skalaer. Spørgsmålet er så, om det har anden betydning end at bygge bro i en teoretisk diskussion mellem fysikere og geografer. Ja, mener Sune Lehmann. Den nye model kan ikke kun beskrive menneskers bevægelsesmønstre mere præcist, herunder størrelsen på de områder, folk typisk befinder sig i, og hvor lang tid, de bliver der. Den kan også generere ny viden om, hvordan vi bevæger os rundt. ”Bedre modeller af mobilitet kan altid bruges, f.eks. i trafikplanlægningen, transportsektoren og ved bekæmpelse af epidemier. Alle disse ting kan vi både måle og forstå bedre med mere retvisende modeller,” siger Sune Lehmann. I artiklen prøver de tre forskere selv deres model af ved at undersøge mobilitetsforskelle i forskellige befolkningsgrupper og geografiske områder. De finder blandt andet, at kvinder i 21 af de 53 undersøgte lande i det daglige skifter mellem flere geografiske niveauer end mænd. Det er nyt. Andre resultater bekræfter kendt viden, f.eks. at kvinder generelt bevæger sig inden for mindre geografiske områder end mænd, og at landbefolkningens nærområder er større end byboernes. Artiklen ‘The Scales of Human Mobility’ er offentliggjort i Nature den 18. november 2020. Nature bringer også sin egen redaktionelle omtale af artiklen.
G E OFORUM • JANUAR 2021
9