Biblioteker der løfter lokalsamfundet Interview med Natasja Lund, konsulent, CFBU. Interviewer: Jesper Damm Olsen, kommunikationsrådgiver CFBU
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har netop udgivet en ny rap port, der undersøger potentialerne ved medborgercentre i udsatte boligområder. Her har CFBU bl.a. kigget på lokalbiblioteker, der er placeret i eller tæt på et udsat bolig område, og arbejder for at gøre en forskel for lokalområdet. Natasja Lund fra CFBU er medforfatter af rapporten og fortæller her, hvor dan biblioteker kan være med til at række længere ud i lokalsamfun det. Hvilken betydning har det for et udsat boligområde, når et bibliotek også bliver et medborgercenter? Når et bibliotek tager medborgercenter-rollen på sig, får lokalområdet et bibliotek, der har fokus på de lokale borgeres ønsker og behov. Ofte allierer biblioteket sig med frivillige, kommunalt fremskudte tilbud og boligsociale indsatser for at arbejde sammen om at lave tilbud og aktiviteter, der kan løfte lokalområdet. Det betyder, at de lokale borgere får et samlingssted og en indgang til samfundet på forskellige niveauer. Ved at tilbyde forskellige informations-, lærings- og kulturaktiviteter, kan medborgercentrene hjælpe udsatte borgere med at klare sig bedre i livet og derved arbejde for at mindske social ulighed i samfundet. Borgere opfatter ofte biblioteket som et lærings- og frirum, hvor alle kan komme og søge information og hjælp. Derfor er det et oplagt sted at sætte borgere i forbindelse med forskellige støttetilbud. Samtidig kan medborgercentrene
Natasja Lund fra Center for Boligsocial Udvikling er medforfatter til en ny rapport, som undersøger potentialerne ved medborgercentre i udsatte boligområder – herunder også biblioteksbaserede medborgercentre. Foto: Thomas Hommelgaard
fungere som et socialt og kulturelt samlingspunkt, der giver lokale borgere mulighed for at deltage i brede fællesskaber. Netop fordi biblioteker tiltrækker beboere bredt – både fra de udsatte boligområder og folk udefra – kan de skabe forbindelser på tværs af alder, etnicitet, livssituation og geografiske skel. Vi kan se, at på denne måde kan biblioteket være med til at åbne de udsatte boligområder op for resten af byen. Hvordan kan biblioteksmedarbejdere trække på boligsociale indsatser? Det kan være svært for medborgercentrene at nå ud til de borgere, der ikke kommer på biblioteket af sig selv, og her er det en stor hjælp at gå sammen med de lokale boligsociale indsatser. Hvor bibliotekerne henvender sig bredt
8
til borgere gennem litterære og kulturelle emner, arbejder boligsociale medarbejdere med specifikke målgrupper i boligområdet og har fokus på udsatte og ressourcesvage mennesker. Ved at trække på deres kendskab til beboerne og deres kompetencer ift. at arbejde med udsatte, kan biblioteksmedarbejderne bedre inkludere de udsatte borgere i medborgercentrets tilbud. Biblioteket og den boligsociale indsats kan fx arbejde sammen om at rekruttere borgere til indsatser og tilbud, eller de kan udvikle helt nye borgerrettede aktiviteter sammen, såsom en litterær café, en byhave eller en lokal festival. Vi ser, at i nogle medborgercentre er de boligsociale medarbejdere endda rykket fysisk ind på biblioteket, hvor de deler kontor med biblioteksmedarbejderne – enten fast eller nogle dage om ugen. Det gør, at de får et stort kendskab til hinandens arbejde og kan arbejde tæt sammen om fælles projekter. Hvordan ændrer det bibliotekets rolle at blive et medborgercenter? Når et bibliotek laver flere borgerrettede aktiviteter, og den boligsociale indsats måske også rykker ind i huset, kan der være behov for at gøre op med traditionelle forestillinger om biblioteket og gendefinere dets rolle. Det gælder både blandt medarbejdere og borgere. Skiftet til medborgercenter betyder, at biblioteket, som en fysiske ramme, skal bruges på nye måder. Det bør medarbejderne være åbne for, og de er måske også nødt til at ændre borgernes