Issuu on Google+

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Tema: Lokalhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation z Knickers, knæstrømper og fletninger z LOFO 2.O – lokalhistorien på nettet z Made in Hillerød – industrihistorie på nettet z Levende formidling. Lokalhistorie på film z Når arkivet flytter hjemmefra Brugernes ideer Når generationsskiftet banker på Det mentale rum og forandringsprocesser Alle taler om det – vi gør noget ved det... det der med brugerinddragelse! PR for e-ressourcer – hvad sker der nu? Nye faglige profiler 3XO

December 2OO7


Indhold Leder.......................................................................................................... 4 Brugernes ideer .......................................................................................... 6

Tema: Lokalhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation Knickers, knæstrømper og fletninger ....................................................... 8 LOFO 2.0 – lokalhistorien på nettet ......................................................... 10 Made in Hillerød – industrihistorie på nettet ............................................ 12 Levende formidling. Lokalhistorie på film ................................................ 14 Når arkivet flytter hjemmefra . ................................................................ 16

Når generationsskiftet banker på ................................................................. 18 Det mentale rum og forandringsprocesser .................................................... 20 Alle taler om det – vi gør noget ved det... det der med brugerinddragelse! ..... 22 PR for e-ressourcer – hvad sker der nu? ....................................................... 23 Nye faglige profiler...................................................................................... 24 3X0............................................................................................................. 26


Leder Af afdelingsleder Jens Vincents, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker, jensvi@htk.dk

Internettet har også givet lokalhistorien nye muligheder for formidling og brugerinddragelse. Er man ikke helt opdateret på dette felt, er der mulighed for at blive det, for dette nummer af Bib·forum stiller skarpt på lokalhistorien. Portalværktøjet LOFO2.0 stiller en teknik til rådighed, så et samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer kan effektiviseres og fokus kan lægges på formidlingen. Artiklen om Hillerøds industrihistorie viser netop, hvordan LOFO.2.0 er blevet anvendt som formidlingsplatform. Desuden fortæller artiklen,

tion til den videre proces med at integrere de nye medarbejdere i organisationen fra Gentofte Bibliotekerne. Her er Plan B – borgernes bibliotek sat i gang. Her arbejdes bl.a. med mentale processer, der skal skabe bevidsthed om kommunikationen og forskellige iagttagelsespositioner Kendetegnende for dette nummer af Bib·forum er, at brugerinddragelse indgår i flere artiklerne. Efterårets flagskib på denne front må siges at være Vores Bibliotek, som naturligvis også får sin plads. Banneret med Vores Bibliotek har prydet

navn indsat med en udtalelse om, at de bedste ideer skulle omsættes til konkret handling. Og at vi på bibliotekerne gerne ville sikre, at vi bruger kræfterne på dét, vores brugere er interesserede i. Kampagnen for Vores bibliotek faldt direkte sammen med en lokal politisk beslutning om at åbne en ny biblioteksafdeling i Taastrup. Min umiddelbare tanke var, at pressematerialet i lidt for høj grad kunne sammenkædes med processen med at indrette dette nye bibliotek. Og kunne eller

første omgang tøvede med at afsende denne pressemeddelelse. Pressemeddelelsen blev afsendt. Efterfølgende kan min tøven opfattes som en overreaktion og måske et symptom på, at jeg som biblioteksmedarbejder endnu ikke er klar og har vilje til den brugerdrevne innovation, sådan som John Nørskov Hansen udtrykte det i et af årets tidligere numre af Bib·forum. Det interessante er, at der i disse år pilles ved strukturer og styringsformer, som tidligere sam-

hvordan biblioteket kan have en central koordinerende rolle i lokalhistoriske projekter. Fra det personalemæssige felt berettes fra HvidovreBibliotekerne om, hvordan et generationsskifte kan håndteres. I stedet for at ansætte drypvis blev en anden strategi valgt, så 5 bibliotekarer blev valgt i samme ansættelsesproces. I processen indgik bl.a. den væsentlige gevinst, at en bred analyse af arbejdsopgaver og områder gik forud. HvidovreBibliotekerne kan muligvis hente inspira-

mange bibliotekers hjemmesider de seneste måneder, også her i regionen. Artiklen omtaler en række af de forslag, der er kommet fra brugerne og der nævnes det interessante aspekt, at Vores Bibliotek giver mulighed for at komme i kontakt med de borgere, der kender os, men ikke bruger biblioteket. I Høje-Taastrup Kommune har vi også gjort opmærksom på Vores bibliotek og anvendt den medfølgende pressemeddelelse. Her fandt jeg mit

ville vi overhovedet honorere brugernes ønsker, hvis de for alvor ”greb magten” via Vores bibliotek. Faktisk havde vi ikke fået nogen udmelding om, hvilke forventninger, der fra politisk hold er til den nye afdeling, hvad den skal indeholde, hvilke services skal den tilbyde osv. Mine overvejelser gik på, om et lokalt engagement i Vores bibliotek kunne kortslutte de traditionelle politiske og administrative beslutningsgange, som normalt følges i en sådan proces. Jeg indrømmer, at jeg i

lede magt og indflydelse i bestemte institutioner og kanaler. Vi skal selvfølgelig ikke love borgerne en indflydelse, vi ikke kan holde, men jeg opfatter, at det demokratiske rum bliver udvidet i kraft af de brugerinvolverende tiltag vi ser i disse år, og derfor skal vi bestemt også hilse Vores bibliotek velkommen.

4

5


Brugerdreven innovation

- brugernes idéer på www.voresbibliotek.dk

Af afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk og udviklingschef Thomas Angermann, Gentofte Bibliotekerne, than@gentofte.bibnet.dk

man altid at få svar tilbage, der ikke er særligt anvendelige. Men faktum er i sidste ende, at hvis man ikke spørger, så finder man aldrig ud af, hvad der gemmer sig af ideer og tanker derude, hvor de er – brugerne. Så vi gik i gang, velvidende at en del af det, vi ville få igen, ikke ville være direkte praktisk anvendeligt eller radikalt anderledes.

Voresbibliotek.dk er et forsøg på at inddrage andre end biblioteksfolk i debatten om, hvad der skal ske med de danske folkebiblioteker i fremtiden. Sitet blev oprettet som et delprojekt under Brugernes Bibliotek; det blev søsat d. 1. oktober, 2007, og lukkes efter planen ned igen d. 1. januar 2008. Formålet med sitet og projektet bag er at få de folk i tale, der er aktive i det digitale rum, uanset om de er biblioteksbrugere eller ej. Kernekunderne har vi let ved at få fat på, men dem, der ikke bruger os så meget, er sværere, og det er blandt andet dem, som vi forsøger at indfange med dette initiativ. Hvis vi skal overleve som institution, skal vi sikre os, at der er brug for os også i fremtiden, og derfor er vi nødt til at finde ud af, hvad folk gerne vil bruge bibliotekerne til.

svært – og det kan man jo egentlig ikke fortænke dem i.

bogsamlinger rundt omkring på caféer og deslige. Forslaget udvides i kommentarerne til at også at omfatte materialer til levering på en café eller andet sted af relevans. ”Brugerne Bestemmer” går ud på at lade brugerne bestemme indkøbet af bibliotekets bøger. På mange måder kan man sige at biblioteket langt hen ad vejen allerede er styret af efterspørgsel og dermed brugerindflydelse, men det kan være at denne indflydelse skal være mere klar og måske endda gentænkes som et koncept. Idéen ”Digitalisering af alle danske bøger” er udtryk for bibliotekernes hensynende rolle i copyright-debatten. En bruger mener at biblioteket burde stå bag sådan et arbejde. Idéen er interessant, fordi den sætter fokus på biblioteket som aktiv spiller i en teknologisk udvikling. Vi har fået afprøvet en teknisk platform, der kan bruges til denne type undersøgelser. Vi har fået eksemplificeret, at vi ikke altid er gode nok til at fortælle om, hvad vi kan. Det vidste vi sikkert godt, men det er sundt at blive mindet om det. Så længe vi kun taler med folk på biblioteket, så får vi aldrig fat i dem ude omkring, der generelt er positivt stemt over for folkebibliotekerne, men som bare aldrig bruger dem selv. De ved jo ikke, hvad de kan bruge os til, og det er op til os at komme ud, hvor de er og fortælle dem om det. Vi kan også se, at for dem, der kigger udefra og ind, er der masser af ting, der ikke er så selvfølgelige eller faste, som vi måske selv går rundt og tror. Der skal bibliotekerne måske også til at tegne sig lidt skarpere i debatten, så offentligheden kan se, at det er deres side, vi er på.

Ideerne sætter spot på bibliotekernes (manglende) markedsføring Forslagene sætter også spot på det faktum, at folkebibliotekerne generelt ikke er så gode til at reklamere for de tilbud, de rent faktisk har. Mange brugere efterspørger tilbud såsom undervisning. ”lej en bibliotekar”, og læseklubber – noget der findes rigtig mange steder i landet, men som ikke altid er så synlige, når vi skal fortælle om, hvem vi er, og hvad vi kan.

Hvad har vi fået ud af projektet indtil nu? Brugernes ideer deler sig i to overordnede katagorier Der er de forslag, der går rigtig meget på det traditionelle bibliotek; rummet, bøgerne, læseklubber og undervisning. Så er der de forslag, der går primært på de muligheder, der ligger i det digitale. Alting skal være gratis og digitalt og let at gå til.

Vi har fået nogle ideer, der godt kan bygges videre på. Herunder et par eksempler. Ideen ”Alle biblioteker som ét bibliotek” beskriver problemet med forskelligt log-in og pinkode for den bruger der benytter flere kommuners biblioteker. Hvorfor har man ikke kun én pinkode? Idéen er i øvrigt allerede søsat i bibliotekerne i

Det sidste er spændende læsning, dog måske især for folk i forlagsindustrien og i musikbranchen. Folk forstår simpelthen ikke, hvorfor det med digital musik og digitale bøger skal være så

Allerød, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk, men den viser os at logikken i et sådant tiltag er god. ”Mini-biblioteker” er idéen om at placere små

At spørge brugerne er der dog både fordele og ulemper ved På den ene side skal vi være noget for vores brugere. Det er jo dem, vi er der for. For at finde ud af hvad det er, vi skal være for dem, bliver vi selvsagt nødt til at spørge dem. Og det er noget, vi ikke altid er lige gode til. I stedet laver vi det ene tiltag efter det andet og kan ikke forstå, at folk ikke bruger det, vi tilbyder, for det er jo godt. Men hvis det ikke er efterspurgt fra starten eller bliver det hen ad vejen, så laver vi det strengt taget ikke for brugerne, men for os selv. På den anden side er mennesker desværre ikke altid gode til at være nyskabende på kommando. Ford spurgte aldrig forbrugerne om noget, for de ville bare have bedt om hurtigere heste, og hvad kan man bruge det til, hvis man vil bygge automobiler. Når man spørger ud i verden, risikerer

6

7


- børn møder den lokale kulturarv

Af leder af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte Mette Henriksen, mehe@gentofte.bibnet.dk

Historiestue, lege og kludedukker

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte har siden 2005 fået indsamlet stor erfaring i at udarbejde konkrete tilbud om den lokale kulturarv til institutioner og skoler i Gentofte. Arkivet har tilbudt lokale byvandringer, historiske rollespil, animationsprojekter og historiske workshops med ”historiestuer” til skoler og institutioner – i en spændende og dialog­ baseret form. Derudover har arkivet været den drivende kraft i udviklingen af websitet www. kulturjagt.dk. Det er en central del af arkivets profil at ud­vikle modeller til formidling af den lokale kulturarv til børn. Det er vigtigt at give børn forståelse og fortrolighed med den lokale kulturarv for at styrke deres lokale tilhørsforhold og identitet. Som fremtidens forvaltere af den lokale kulturarv skal de kunne træffe kvalificerede valg, når det drejer sig om at skabe og præge deres omgivelser.

Arkivet tilbyder lokalhistoriske workshops i et tæt samarbejde med kommunens institutioner, hvor børnene prøver at være i en historiestue, leger historiske lege og laver kludedukker. I historiestuen ser børnene billeder og hører fortællinger om, hvordan det var at være asylbarn (børnehave­ barn) i gamle dage. Forskellen på rig og fattig bliver illustreret gennem en dyr porcelænsdukke og mere enkle hjemmelavede kludedukker. I det hele taget er fortællingerne enkle og konkrete og tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag. Børnene laver deres egne kludedukker, prøver historisk tøj, smager Amagermadder, og leger med tøndebånd og stylter.

arbejdere under arbejdet med hjemmesiden på skolen eller deltage i en lokal byvandring.

For skolebørn byder Lokalhistorisk Arkiv på levende historisk rollespil om en skoledag anno 1953. Eleverne møder velforberedte op til den historiske dag, drengene iført knickers, knæstrømper og vandkæmmet hår og pigerne i nederdele, knæstrømper og fletninger med sløjfer. Skoledagen begynder med morgensang, hvor en lærer sørger for streng ro og orden, når eleverne marcherer i lige rækker til klasselokalet. Eleverne lever sig hurtigt ind i rollerne, når undervisningen med fru Henriksen og frøken Boysen fra arkivet træder ind i klasselokalerne og underviser i Skrivning med blæk, Historie, Matematik og Naturhistorie. Dukse sørger for det praktiske med pen og blæk, og eleverne lærer, hvor svært det er at mestre pen og blæk uden at klatte. Elevernes respons på rollespillet har været positiv, som en elev sagde: ”Det har været rigtig sjovt. Vi har ikke bare læst om historien i en bog, vi har faktisk været der.” Set fra arkivets side er det en god, autentisk og spændende måde for eleverne at opleve historien på, og det er ligeså underholdende og fantastisk at se, hvor godt eleverne lever sig ind i rollerne.

Kulturarvspakker Erfaringsindsamlingen siden 2005 skal nu bruges til at udvikle kulturarvspakker til daginstitutioner og skoler i Gentofte Kommune. Kulturarvspakkerne vil indeholde en introduktion for lærere og pædagoger, en historisk workshop samt en evaluering. Kulturarvspakkerne er under udvikling og vil blive tilbudt fra efteråret 2008.

Websitet kulturjagt.dk Rollespillet er en del af det tværfaglige undervisningstilbud, som Lokalhistorisk Arkiv tilbyder skolerne i Gentofte. Tilbudet tager udgangspunkt i websitet www.kulturjagt.dk, der formidler lokalhistorien i Gentofte for elever i 3.-5. klasse. Hjemmesiden gør brug af flere spændende, dynamiske og interaktive formidlingselementer som for eksempel tidsmaskiner, imagoskoper, spil og quizzer. Endvidere kan børnene selv sætte deres præg på websitet ved at sende billeder og tekst ind, hvor de fortæller deres personlige historier om lokale kulturarvssteder. I forbindelse med websitet tilbydes skolerne lån af inspirationskasser med alt, hvad der skal til for at gennemføre rollespillet om en skoledag i 1953. Endvidere kan skolerne få besøg af arkivets med-

8

9

Tema: Lok alhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation

Knickers, knæstrømper og fletninger

Knickers, knæstrømper og fletninger ­historiske rollespil om en skoledag i 1953


Af projektleder for Lokalhistorisk Netværk, Gry Elstrøm, Viborg Bibliotekerne, gel@viborg.dk

Lokalhistorien er spændende, ikke sandt? Det kan den i hvert fald blive, hvis den bliver formidlet på en interessant facon – og det er det, vi forsøger med portalværktøjet LOFO2.0.

traditioner for registrering, formidling og kontakt til borgeren. Det, vi har tænkt med LOFO2.0, er, at der skal være mange forskellige muligheder for formidling, så både arkivets, bibliotekets og museets kompetencer tilgodeses bedst muligt. Det har resulteret i, at en række forskellige formidlingsmuligheder er indbygget i LOFO2.0.

LOFO2.0 er udviklet i fællesskab af arkiver, biblioteker og museer i Gentofte, Herning og Viborg samt Lokalhistorisk Netværk, og er et professionelt portalværktøj til de lokalhistoriske institutioner.

Forskellige formidlingsformer De forskellige formidlingsformer i LOFO2.0 er: Webudstillinger, Historier/artikler, Leksikon, Kort-

LOFO2.0 – virtuel lokalhistorie

At LOFO2.0 hedder 2.0 og ikke bare version 2 udspringer af, at vi bringer de nye web2.0-teknologier i spil i portalværktøjet. Brugeren af portalen kan komme til orde og fortælle sin egen version af lokalhistorien i en LOFO2.0-portal, vha. en kommentarfunktion, der kan knyttes til alle relevante moduler. Brugerne kan også uploade deres egne lokalhistoriske billeder der. Der er plads til at fortælle egne erindringer, der ligger ud over de emner, der ellers er i portalen. Brugerne kan teste deres lokalhistoriske viden i quizzer, og der er mulighed for at abonnere på nyt fra portalen, så brugeren automatisk kan få besked, når der f.eks. er lagt nye historier eller billeder ind. Man kan altså i en LOFO2.0-portal komme i dialog med brugerne og gøre den brugergenererede lokalhistorie til en integreret del af et områdes virtuelle lokalhistorie.

LOFO2.0 er en sammentrækning af ordene LOkalhistorisk og FOrmidlingsportal og er et værktøj til at skabe lokale internetportaler, der kan bruges af arkiver, biblioteker og museer til at formidle deres områdes lokalhistorie på internettet. I LOFO2.0 er det formidlingen, vi har valgt at satse på. Den er i centrum i form af de gode oplevelser og de spændende historier. Nettet understøtter formidlingen af de gode historier ved at være til at søge i, at lade sig inspirere af, kort og godt ved at kunne tilbyde de interessante virtuelle lokalhistoriske oplevelser. Det er ud fra disse tanker, at LOFO2.0 er blevet udviklet. Samtidig lægger LOFO2.0 op til, at man kan indgå samarbejde om den virtuelle formidling mellem arkiver, biblioteker og museer, for at undgå at borgeren også i den virtuelle verden skal flere forskellige steder hen for at få belyst alle aspekter af lokalhistorien.

ABM på tværs I en LOFO2.0-portal er der mulighed for at inddrage relevante data fra ABM-verdenen, så de data, der allerede foreligger, kan bruges bedst muligt – også i en formidlingssammenhæng. Det betyder, at man kan importere/eksportere data fra andre relevante ABM-databaser til en LOFO2.0portal. Disse data kan bruges i formidlingen og ikke mindst i søgefunktionen i LOFO2.0. På den måde lettes indgangen til formidlingen på internettet for ABM-institutioner på flere områder.

Vil du vide mere… Fra december 2007 er LOFO2.0 klar til brug for alle. I første omgang starter man lokalt op i: Viborg, Herning, Gentofte, Hillerød, Svendborg, Kerteminde, Borum-Lyngby, Hinnerup, Børkop og Vinkel, men der flere, der står på spring. LOFO2.0 koster et opstartsgebyr, der inkluderer opsætning af den specifikke portal og en årlig licens, der inkluderer serverplads, drift, support mv. Yderligere info: Gry Elstrøm, Lokalhistorisk Netværk, tlf. 87 25 31 53, info@lokalhistorisknet.dk eller www.lokalhistorisknet.dk.

ABM-samarbejde Arkiver, biblioteker og museer, såkaldte ABMinstitutioner, kan ved hjælp af portalværktøjet LOFO2.0 hurtigt, nemt og uden den store tekniske indsigt skabe en fælles lokalhistorisk portal med relevante funktionaliteter. Derved bliver der basis for effektiv og god lokalhistorisk formidling. A, B og M er tre institutioner med meget forskellige

1O

11

Tema: Lok alhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation

LOFO 2.O – lokalhistorie på nettet

2.0 som i web2.0

funktion, Linksamling, Borgerdatabase, Undervisning og Tidslinje, hvor der alle steder kan tilknyttes billeder, film- og lydklip. Disse formidlingsmuligheder kan vælges til og fra efter behov. Det er noget, redaktørerne af den enkelte LOFO2.0-portal selv nemt kan gøre. At man kan starte blidt op med et par formidlingsmuligheder gør, at man fra start kan have en funktionsdygtig portal med f.eks. historier, linksamling og kortfunktion, og senere, når der er tid og kræfter til det, kan udbygge med borgerdatabaser, udstillinger, undervisninger mm. LOFO2.0-portalværktøjet er altså oplagt til et ABM-samarbejde, hvor ressourcer og kompetencer kan supplere hinanden, men egner sig også til lokalhistorisk formidling i en enkelt institutions regi, hvis man ønsker det.


Et ægte samarbejdsprojekt med ­perspektiver

– fra salpeter til medicin

”Made in Hillerød – fra salpeter til medicin” har vist sig at være et helt igennem ægte samarbejdsprojekt på flere planer med Hillerød Bibliotek som omdrejnings- og udgangspunkt. Et samarbejde der går fra det lokale til det landsdækkende, fra det private til det offentlige rum, mellem det landsdækkende Industrikultur 07, Lokalhistorisk Netværk, lokale arkiver, museer og private virksomheder og kommunale institutioner. Når portalen www.hillerodindustrihistorie.dk går i luften med udgangen af november måned har vi et værktøj, der kan benyttes ikke bare nu og kun i forhold til emnet industrihistorie, men portalen kan blive platform for en formidling af hele Hillerøds historie fremover. En digital løsning, der på kort og langt sigt kan styrke lokalhistorien og invitere borgere og brugere til respons og udnyttelse af de interaktive muligheder der ligger i portalen.

Af projektleder Kirsten Baunegaard, Hillerød Bibliotekerne, kbau@hillerod.dk

Form og indhold

Hillerøds industrihistorie begyndte for over 250 år siden – helt nøjagtigt i 1753, hvor Det Kgl. Frederiksborgske Salpeterværk blev etableret. Siden salpeterværket har der været industri i hjertet af Nordsjælland i form af væverier, hør- og uldspinderier, farverier, tobaksfabrikker, møbelfabrikker og rigtig mange maskinfabrikker. I omegnen lå der teglværker, savværker og mejerier. Igennem de sidste årtier har industrien ændret sig i retning af flere teknologiske og medicinproducerende virksomheder, deraf overskriften ”made in Hillerød – fra salpeter til medicin”. Det er formidlingen af den industrihistorie denne artikel handler om.

Der blev i stil med Hillerød - bogen nedsat en styregruppe – arbejdspladsen blev igen Hillerød Bibliotek og tidsperspektivet blev 12 måneder fra januar 2007 til udgangen af december. Økonomien bestod af et glædeligt overskud fra Hillerød – bogen, lokal virksomhedsstøtte og et tilskud fra Hillerød Kommune. Desuden blev der nedsat en projektgruppe med henblik på at tilgodese undervisningssektoren, med repræsentanter fra folkeskole, gymnasium og børnebibliotek. Industrihis­ torien skulle omfatte den nye Hillerød Kommune pr 1. januar 2007, hvor den tidligere Skævinge Kommune og Uvelse indgik. Ambitionerne gik på at hyre et privat software-firma til at producere en hjemmeside med udgangspunkt i et interaktivt kort over Hillerød Kommune, hvor de enkelte industrivirksomheder var plottet ind. Fra kortet skulle man ledes til historier om de enkelte virksomheder, industriens foreninger og forbund, leksikon, quiz til børn og barnlige sjæle, tidslinje, undervisningstemaer m.m. – formidlet via tekst, billeder, lyd og levende billeder. Vi ville gerne udarbejde hjemmesiden i to udgaver: en for børn og en for unge og voksne for at tilgodese begge målgrupper. Domænet www.hillerodindustrihistorie.dk blev købt, der blev afholdt møder med to web-firmaer, indhentet tilbud og tiden galopperede afsted…

Optakten I tilknytning til kommunalreformen 2007, hvor de gamle kommunegrænser stod for fald, besluttede Hillerød Byråd at historien fra de sidste godt 60 år i kommunen skulle indsamles og formidles i form af en bog. Hillerød Bibliotek lagde arbejdsplads til, økonomien kom i hus i form af sponsorstøtte og kommunalt tilskud. Bogen ”Hillerød 1945-2006” udkom i november 2006 – et digert værk på over 500 sider, men alligevel kunne bl.a. industrihistorien klare yderligere belysning. Til dette formål kom ”Industrikulturens År 2007” som sendt fra himlen. I forbindelse med Hillerød-bogen var der indsamlet store mængder industrirelevant materiale. Industrikulturens År handlede om at få industrihistorien frem i lyset – også gerne til glæde for de yngre generationer og måske endda børn og unge. Derfor lå beslutningen om en hjemmeside – en digital løsning - snublende nær. Vi havde skelet kraftigt til Gentofte Biblioteks kulturjagt.dk, blot ville vi koncentrere os om et emne: industrihistorien.

hed for ABM-søgning i andre databaser – og så er prisen en brøkdel af de private web-firmaers. Trods en snæver tidsmargen – vi tog LOFO2 i brug i september – vurderede vi, at LOFO var svaret på vores formidlingsbehov og -bønner. I skrivende stund taster denne artikels forfatter industrihistoriske data ind på livet løs, for vores portal har premiere med udgangen af november måned. Vi har i første omgang på grund af tidnød måttet skrue lidt ned for ambitionerne, både mht. omfang og udformning, men det kan tiden fremover forhåbentlig råde bod på.

LOFO2 på banen Lokalhistorisk Netværk, der for et par år siden udviklede formidlingsdatabasen LOFO, barslede i år med version 2, LOFO2. Det blev LOFO2 vi i sidste ende besluttede at anvende, fordi det er specielt udviklet til professionel lokalhistorisk formidling, programmet bliver løbende opdateret og udviklet, mange udvidelsesmuligheder og mulig-

12

13

Tema: Lok alhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation

Made in Hillerød


Af leder af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, Mette Henriksen, mehe@gentofte.bibnet.dk

Borgernes adgang til Gentoftes gamle film

pengeskab i rådhusets kælder – til stor glæde for alle med interesse for den lokale historie og kulturarv. Filmene er helt unikke og fortæller om små og store begivenheder i Gentofte fra 1920 til 1960. Langt de fleste film i arkivets samlinger stammer dog fra private borgeres egne optagelser, og de fortæller levende om de nære og lokale begivenheder gennem tiden.

I 2007 realiseres et stort spændende filmprojekt i Gentofte. Det handler om at give borgerne adgang til Gentoftes gamle lokale film, som fortæller en masse spændende og interessante historier om livet i Gentofte gennem tiden.

Moderne historieformidling Lokalhistorisk Arkiv ønsker gennem filmprojektet at sprænge rammerne for et lokalarkivs traditionelle arbejdsfelter og vise, at arkivet kan have en langt mere aktiv rolle omkring formidling af lokalhistorie. Arkivet skal ikke blot møde borgerne på læsesalen i arkivet åbningstid, arkivet skal også skabe nye formidlingsformer, hvor borgeren får fortolket og præsenteret alle de gode historier på moderne medier. På denne baggrund har arkivet kastet sig ud i et spændende filmprojekt, som både betyder, at registrere og overspille alle arkivets gamle film til moderne medier og skabe en DVD med et underholdende manuskript og udvælge nogle af de bedste filmklip fra hverdagslivet i Gentofte. De gamle film har ikke tidligere været vist for offentligheden, da der er tale om 8 mm og 16 mm spolefilm, som er meget skrøbelige. I forbindelse med projektet har arkivet fået gennemset de mange timers film for at få dem registreret. Det er der kommet et fantastisk materiale ud af, og undervejs er der dukket et væld af spændende historiske film op.

DVD om familielivet 1900-1960 Med udgangspunkt i alle de fantastiske dokumentarfilm har arkivet selv produceret en DVD med titlen ”Gentoftehistorier. Familieliv i et halvt århundrede”. Arkivet har valgt at fokus skulle være på familiehistorien og ikke blot den mere officielle kommunale historie. På DVD’en møder man kongefamilien på Bernstorff Slot, familierne på stranden, i haverne og til hestevæddeløb, og vi får et kig ind i den nære familiesfære mens vi følger kommunen og familiemønsterets udvikling fra 1900 til 1960. Arkivet har selv stået for redigering, klipning, manuskript og lyd. En professionel speaker har indtalt speaken. Derudover er det lykkedes at få lov til at bruge den lokale og smukke ”Ordrup-sats” af Rued Langgaard, som aldrig tidligere har været udgivet. DVD’en udkommer den 6. december 2007. Den vil indgå i et tilbud til kommunens skoler og ældreinstitutioner og vil kunne lånes eller købes hos Gentofte Bibliotekerne, Lokalhistorisk Arkiv og i de lokale boghandlere.

Fundet i Rådhuskælderen og borgernes egne film

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte udgiver DVD’en ”Gentoftehisto­ rier. Familieliv i et halvt århun­ drede”. En typisk gentoftefami­ lie nyder frokosten i haven, ca. 1915. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte)

Flere film

Arkivet havde tidligt i forløbet fået kendskab til, at kommunen skulle være i besiddelse af en lang række kommunale film om Gentoftes historie, men ingen vidste rigtigt, hvor de befandt sig. Efter megen søgen blev de fundet – bag lås og slå i et

Arkivet håber med DVD-udgivelsen at appellere til et bredere og større publikum. Levende billeder er et stærkt medie i dag, og man kan fortælle alle de gode historier på en medrivende og fængslende måde. Arkivet planlægger at lave flere DVD-

14

15

Tema: Lok alhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation

Levende formidling. Lokalhistorie på film

produktioner og arbejder på, at borgeren også skal kunne se filmklip fra samlingerne på Internettet. På denne måde vil arkivet bidrage til levende at formidle den lokale kulturhistorie til alle – børn såvel som ældre.


– ABM samarbejdet i Hvidovre

Af PR-konsulent Lisbeth Steckhahn, HvidovreBibliotekerne, lsh@hvidovre.dk

En junidag i 2003. Hvidovres lokalhistoriker og arkivar Poul Sverrild går en sidste runde i de tomme lokaler, der tidligere rummede hans lokalhistoriske arkiv. Nu ligger det hele pakket ned, og om kort tid kører flyttemændene hele læsset ud til de smukke nyistandsatte lokaler i Avedørelejrens gamle officersmesse. Han er blevet drillet med, at han skal “flytte hjemmefra”. men arkivet kan med sine 30 år på bagen sagtens stå på egne ben. Siden 1973 har Lokalhistorisk Arkiv delt adresse med hovedbiblioteket, men nu er det altså slut – de sidste bånd mellem arkivet og biblioteket er skåret over. Et nyt liv for Lokalhistorisk Arkiv skulle til at starte i Historiens Hus Hvidovre, og på Hvidovre Hovedbibliotek skulle vi vænne os til at vise borgerne, hvordan man kom ud til Avedørelejren i stedet for bare “lige op ad trappen”. En ny måde at

der så bl.a. om dengang i tyverne, da Hvidovre var “den uartige dreng i klassen”: Sognerådet nægtede at efterkomme Indenrigsministeriets ordre om, at de københavnske udflytteres børn skulle have adgang til Hvidovres skoler. Alle tre film var fremskaffet og overspillet til dvd af arkivet.

både arkivets og bibliotekernes arrangementer og udstillinger blev omtalt. Resultatet er i dag at finde på www.hvidovrebib.dk under drop-down menuen Inspiration – Temasider.

Vores dynamiske lokalhistorier og arkivleder Poul Sverrild stod for to af efterårets arrangementer. Han er en blændende formidler og formår at få begrebet KULTURARV til at stå lysende klart for enhver. Begge arrangementer var meget velbesøgte – det ene måtte vi oven i købet dublere.

samarbejde på skulle etableres, men det har været en udfordring af de positive – ikke et problem.

Nyt samarbejde I 2006 blev Hvidovre udpeget til at være kulturarvskommune. Efter et opløb med 59 ansøgere, endte Hvidovre med at blive en blandt fire kommuner. Der blev derfor etableret et formaliseret samarbejde, hvor biblioteket skulle være platform for synliggørelse af kulturarvsprojekterne. 2007 har også været Industrikulturens År, og biblioteket valgte derfor som kontraktmål ”Fokus på 2650 Hvidovre” for at bakke op om både industrikulturen og kulturarven – to sider af samme sag i Hvidovre. Allerede i foråret 2006 satte arkivet og biblioteket sig sammen og diskuterede, hvad der kunne være interessant at samarbejde om i 2007. Resul-

Info-punkter I alle fire biblioteker blev der etableret et infopunkt, hvoraf hovedbibliotekets blev det mest omfattende. Kommunikationskonsulenten fra Borgmesterkontoret udformede logo og design på banneret, der markerer infopunkterne. Arkivet skulle stå for en l��bende supplering af skriftligt materiale om kulturarvsprojektet (presse, nye projektbeskrivelser o. lign.), og hovedbiblioteket udvalgte en bred samling materialer fra både lokalsamlingen og de almindelige udlånssamlinger til at stå i infopunktet. Fra arkivet kom en pc med lovning på en række PowerPoint-shows, der alle skulle illustrere de forskellige fokuspunkter i Hvidovres kulturarvsprojekt. Og løfterne holdt, vel og mærke.

Julekalender med indbygget fortid og fremtid Årets sidste skud på stammen bliver en virtuel julekalender. Historien handler om, hvordan nisseagenten Spifh kommer fra fremtiden og vil drysse julesne på bibliotekernes tage. Men han er ikke så heldig med at ramme. I stedet rammer han forskellige lokaliteter rundt om i Hvidovre, og Hvidovres borgere kan dag for dag gætte på, hvilke motiver, der er på billederne. Billederne er hentet i både fortid og nutid, og gæt hvem, der leveret billederne i dette samarbejde! I kan også følge med på www.hvidovrebib.dk. Det er min påstand, at den fysiske adskillelse nærmest har fremmet samarbejdet – at arkivet og biblioteket er mere markante i forhold til hinanden, og tænker den anden part ind i alle relevante sammenhænge. Et godt eksempel til efterfølgelse.

Arrangementer i samarbejde I foråret skulle Hovedbiblioteket vise tre gamle Hvidovrefilm. Vi samlede næsten 60 mennesker,

16

17

Tema: Lok alhistorie – Formidling, brugerinddragelse og organisation

Når arkivet flytter hjemmefra

tatet af disse drøftelser blev grundstammen i et fælles aktivitetsprogram. På ledelsesniveau blev det besluttet at skyde penge i et job for en studerende, der med base i arkivet skulle hjælpe projekterne på vej begge steder. Udgifterne blev delt ligeligt. For biblioteket blev det i første omgang hjælp til at udforme et aktivitetsprogram, hvor


Når generationsskiftet banker på… Af afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk

Udfordringen

kunne kombinere, som vi havde lyst til og brug for. Denne nye situation gav anledning til en meget frugtbar debat, hvor vi fik mange gode snakke om prioritering af arbejdsområder samt hvilke kompetencer, vi havde brug for at få tilført biblioteket.

Udenfor døren stod et generationsskifte og bankede på. Det ventede ikke på at blive budt velkommen eller inden for. Næh nej, det besluttede selv, hvornår døren skulle åbnes, og det ville træde indenfor. Dette var eller er de vilkår, personaleplanlægning kan foregå under. Vi i ledelsen af HvidovreBibliotekerne vidste, at det kom, men ikke hvornår. Derfor var det vigtigt at have en klar strategi og holdning til de muligheder, generationsskiftet gav. Vi var klar over, at hvis vi slog hver stilling op, når den blev ledig, ville vi få et drypvis generationsskifte. Her vil der være en overhængende fare for, at den eftertragtede nye medarbejder, ville blive druknet af de ”gamle”. Resultatet ville derfor være, at vi fik nye medarbejdere, men ingen dynamik. Vi fik først vores faglige organisation på plads, og det resulterede i, at vi først slog to stillinger op med karakter af leder og konsulent. Herefter kunne vi så levere rammen, og de muligheder rammen gav, videre til afdelingslederen af hovedbibliotekets udlån, der stod overfor en meget spændende og udfordrende opgave, men også meget krævende.

144 ansøgninger Vi fik udarbejdet et stillingsopslag, der gik på et antal stillinger i udlånsafdelingen med fokus på de arbejdsområder, vi især havde brug for at få dækket ind: musik, betjening af unge, udstillings- og arrangementsvirksomhed, betjening af børn, undervisning og formidling samt opsøgende biblioteksbetjening. Desuden kunne ansøgerne selv byde ind på, hvor mange timer de ønskede at arbejde om ugen. Det overraskede os lidt, at mange opfattede det som bibliotekets mulighed for at regulere timetallet, mens vi gjorde det for at lave stillingerne attraktive. Der er jo blevet talt en del om manglen på bibliotekarer. Reaktionen på dette opslag var overvældende – vi fik 144 ansøgninger – en skøn blanding af nyuddannede og erfarne bibliotekarer, der så disse stillinger som en spændende udfordring. Vi startede med sortere ansøgningerne i nogle bunker alt efter ønsker på de enkelte arbejdsområder. Vi havde en ide om, at vi kunne nedsætte flere forskellige ansættelsesudvalg, og at vi kunne afslutte områderne hver for sig. Dette viste sig dog umuligt, da mange havde så forskellige ønsker for indhold i deres arbejde, som vi overhovedet ikke havde haft fantasi til at forestille os. Derfor nedsatte vi så et endeligt ansættelsesudvalg med 3 gennemgående deltagere. Nu gik så starten til en meget lang proces – bl.a. fordi der kom en påske imellem. Det var utrolig svært at udvælge hvilke ansøgere, vi ville

Analyse og frugtbar debat Udfordringen blev taget op og gav i første omgang stof til en del eftertanke. I afdelingen, hvor voksen- og børneafdelingen næsten lige var blevet lagt sammen til en afdeling, nedsatte vi et ansættelsesudvalg, der var lidt større end sædvanligt. Her startede vi med grundigt at analysere, hvilke arbejdsopgaver og arbejdsområder, vi manglede kolleger til. Fra ledelsens side fik vi en udmelding, der gik på den økonomiske ramme – dvs. vi var ikke bundet til et bestemt antal stillinger, men

18

ren? Med i overvejelserne indgik også, hvordan vi troede de enkelte ville kunne fungere både indbyrdes og sammen med resten af afdelingen, samt hvilken fornyelse de ville give biblioteket. Til sidst lykkedes det dog, og vi fik ansat 3 bibliotekarer på fuldtid og 2 på 30 timer – heraf var en cand. scient. bibl. og en cand.it.

havde til samtale, da kvalifikationerne stod i kø. Til sidst lykkedes det os dog at få udvalgt 19 personer til en samtale. Her havde vi fået dækket alle arbejdsområder og kompetencer ind. Vi gennemførte samtalerne på 4 dage – over en 14-dages periode.

Et 3-dimensionelt puslespil Ny energi

Da vi havde talt med alle, gjorde det ikke projektet nemmere. Hvem skulle vi nu vælge fra et ansøgerfelt, hvor vi stort set kunne have ansat dem alle?? Det blev nærmest som at skulle lægge et 3-dimensionelt puslespil: hvilke ønsker og kompetencer havde den enkelte ansøger – hvor mange timer ønskede vedkommende og hvor ”dyr” var ansøge-

Afslutningsvis kan jeg sige, at de frustrationer det har givet at have mange vikarer i en afdeling over en lang periode, i den grad bliver opvejet af den energi, så mange nyansatte på en gang tilfører afdelingen.

19


Det mentale rum og forandringsprocesser Af proceskonsulent José Manuel Retsloff, Gentofte Bibliotekerne, mr@gentofte.bibnet.dk

I 2007 indledte Gentofte bibliotekerne en længerevarende proces, Plan B – borgernes bibliotek – med fokus på det mentale rum herunder ændring af de mentale modeller og forestillinger, der præger det daglige arbejde i biblioteket.

fund, der omgiver biblioteket. Samtlige medarbejdere i Gentofte Bibliotekerne har i løbet af 2007 deltaget i en række kurser/workshops, der har introduceret til forskellige tilgange til at arbejde med kommunikation i organisationen.

kationen bære præg af at vi helst undgår konflikten. Dette betyder umiddelbart at vi hurtigt bliver enige om at der slet ikke er en konflikt eller at vi taler om de ting som det er nogenlunde muligt at iagttage ens, vore forskelligheder til trods. Konflikt skaber således dynamik og sætter kommunikation i gang, men vi lærer intet af den. I stedet træder vi vande, så vi efterfølgende kan opretholde vore myter om os selv. Skulle vi lære af konflikten ville det nemlig kræve at vi turde gå ind i den med åbne øjne, fastholde modsætningerne adskilt fra det personlige og for en stund give køb på vore antagelser og ’se det den anden ser’ og dermed se os selv på en ny måde. Dette kræver en del øvelse, det kræver et særligt analytisk/teoretisk fundament og det kræver tid og rum, samt en styrende (ikke kontrollerende) struktur. Plan B en altså en proces, hvor målet er større bevidsthed om kommunikation og vejen er at skabe en række nye og anderledes erfaringer via arbejde med strukturerede samtaler.

forskellige opfattelser af det samme fænomen. At arbejde med tilstræbt konflikt vil sige for det første at anerkende paradokset, for det andet bevidst at tømme det for muligheder. Hensigten er ikke enighed, men nærmere frugtbar enighed om iagttagelsen at være uenig. Et eksempel: En allestedsnærværende organisatorisk konflikt kan beskrives som forskellen mellem ledelse og medarbejder. Denne optik vil i mange tilfælde skabe radikalt forskellige oplevelser alt efter fra hvilken side verden iagttages. En stor del af

Om kommunikationens bagsider Plan B har til hensigt af skabe bevidsthed om udfordringerne ved at håndtere forandringsprocesser og omstillinger. Biblioteker lever som andre videnstunge virksomheder med et kontinuerligt krav om at kunne omstille sig, tænke nyt, se nye muligheder og skabe nye tilbud. Projekt Plan B roterer omkring kommunikation. Kommunikation sættes i centrum som det bærende omdrejningspunkt for organisationen. Kommunikation betragtes som det forum, hvor virkeligheden manifesteres i et samspil mellem forskellige aktører. Hvad vi siger, afgør den virkelighed vi agerer i. Hvis vi taler om muligheder, er det muligheder vi ser foran os, hvis vi taler om problemer, er det problemer vi ser. En af de store udfordringer ved kommunikation i organisationer er den inerti og træghed, der altid opstår efterhånden som en organisationskultur har nået en vis alder. Erfaringer, vaner, forestillinger og myter dækker for udsynet til nye tanker og alternativer løsninger. Kommunikationen bliver dermed en hæmsko for udvikling i stedet for at være en platform for udvikling. Løsningen er dels at skabe bevidsthed om kommunikations væsen og deraf afledte blindgyder, dels at skabe en kultur, der har erfaring med og bevidst øvelse i at stille kritiske spørgsmål til eget eksistensgrundlag, fastlåste præmisser og grundlæggende antagelser. Målet er at skabe en ensartet forståelse af kommunikationen i Gentofte Bibliotekerne, og at denne kommunikation tager udgangspunkt i en tidssvarende og progressiv forståelse af det sam-

Personligt indtryk

Om tilstræbt konflikt og selviagttagelse En nøgle til at åbne op for bevidsthed om kommunikation er at arbejde med begrebet tilstræbt konflikt. Med konflikt menes der her paradoksale – eller i det mindste modstridende – iagttagelsespositioner. Iagttagelsespositioner der umiddelbart udelukker hinanden og dermed skaber vidt

2O 20

Det er mit indtryk at de ansatte Gentofte Bibliotekerne har oplevet at tale om deres arbejde og deres faglighed i en ny kontekst. Jeg har personligt lært meget, hvilket er en god indikator på, at der også er foregået læring den anden vej, så at sige. I sagens natur foregår den egentlige læring i de processer, hvor tingene sker af sig selv og det er da også mit indtryk at forløbet har rykket ved nogle fundamentale antagelser og barriere for udvikling. Desuden er der italesat forskellige konflikter, der førhen ikke blev drøftet på samme måde. Det er mit indtryk og min forhåbning af der er sket en grundlæggende ændring i måden at opfatte andre og sig selv på i kommunikative sammenhæng. Dette bør naturligvis fastholdes og her kommer den svære del. Processen har indtil nu været båret af nyhedsværdi. Nye tanker og nye værktøjer skaber ofte en vis begejstring, blot ved det at de er nye. Den store udfordring bliver over for sig selv og hinanden at insistere på at fortsætte tankegangen fremover i det daglige arbejde.

kommunikationen i en organisation handler om at håndtere denne forskel (dvs. forhandling af arbejdsgange, visioner og retning) og en stor del af kommunikationen bruges desuden til at beskrive den modsatte side (dvs. ledelsen skaber myter om medarbejderne og medarbejderne skaber myter om lederne). Hvis de to sider mødes vil kommuni-

21


Alle taler om det – vi gør noget ved det...

PR for e-resurser: Hvad sker der nu?

Af projektleder for Det Skønne Netværk og den regionale Task Force for fælles markedsføring

Af ad hoc-gruppen vedr. e-resurser ved Gustav Wieth-Knudsen, Gladsaxe Bibliotekerne, Vivi Larsen, Helsingør Kommunes Biblioteker, Janette Flatman, Rudersdal Bibliotekerne og Benedicte Kirkegaard, Gentofte Bibliotekerne

det der med brugerinddragelse!

Susanne Kier, Gentofte Bibliotekerne, suk@gentofte.bibnet.dk

Fluesmækkereffekten En arbejdsgruppe i centralbiblioteksregi har arbejdet med opdraget: Brugerne/borgerne som udgangspunkt for biblioteksudviklingen – med (skøn) litteraturen som katalysator. Afsættet herfor er litteraturscenen i dagens Danmark, hvor det nærmest er gået hen og blevet trendy at læse; der sælges bøger som aldrig før; i både store og små boglader indrettes der cafeer, så læsning og bogkøb efterhånden bliver en del af cafemiljøet og indgår i et samlet oplevelsesmiljø.

Er det en udvikling, som går bibliotekerne forbi? Det kan man ikke sige. Vi har en del aktiviteter som booktalks/bogcafeer med sæsonens nye bøger, foredrag, samarbejde med eksterne aktører, læsekredse, indretning af specielle læsemiljøer, ud-afhuset arrangementer, hjemmesider mm. Men udnytter vi alle disse erfaringer til at løfte biblioteksudviklingen, og profilerer vi os som en stærk spiller i sammenhængen? Og er det i øvrigt på brugernes præmisser?

Som opfølgning på rapporten ”Licenser som en naturlig del af formidling i det fysiske bibliotek”, er ad hoc-gruppen ved at producere et ”næbbet fremstød” om e-resurser, som udsendes til bibliotekerne omkring jul. PR-materialet tager udgangspunkt i ”Litteratur” og vil sætte fokus på centrale værker inden for forfatterportrætter og litteraturkritik. PR-fremstødet skal ses som et eksempel på centralt fremstillet materiale. På de kommende møder foråret 2008 i henholdsvis Netværksgruppen for Voksen- og Børnebiblioteksområdet, vil ad hoc-gruppen komme med et forslag til, hvordan en central fremstilling og distribution af PRmaterialer eventuelt kan organiseres og finansieres. Alle ad hoc-gruppens forslag er samlet i to idékataloger til formidling over for henholdsvis kolleger og brugere, som kan læses på www.gentoftecentralbibliotek.dk For at styrke kompetenceudvikling af bibliotekspersonalet vil det kommende BibLab-kursuskatalog for foråret 2008 ligesom i år indeholde kurser i e-resurser inden for forskellige emneområder.

Det skønne netværk Bibliotekerne i centralbiblioteksområdet er som konsekvens af ovennævnte gået sammen i det såkaldte Skønne Netværk om i første omgang at stable en festival på benene – Læsernes Litteraturfestival. Med udgangspunkt i bibliotekernes læsekredse og bogcaféer vil der i weekenden den 8. og 9.marts blive præsenteret en bred vifte af aktiviteter rundt omkring i hele regionen og på centrale ”fyrtårne”. Aktiviteter som sætter såvel bibliotekaren, som og og ikke mindst brugeren i spil – dvs. hvor brugerne aktivt deltager fx som smagsdommere, i Speakers Corner, i anmelderklub, som interviewer osv. osv.

Som en vedkommende, nærværende og dynamisk festival vil vi gerne være den ikke-kommercielle pendant til bogmessen i Forum. Det er ambitionen på sigt!

Og her kommer fluesmækkeren! Ad hoc arbejdsgruppen for regionen omkring fælles markedsføring af folkebiblioteker har valgt at benytte Læsernes Litteraturfestival som pilotprojekt. Det vil sige, at en task force omkring fælles fremtidige branding- og markedsføringskampagner i regionen, starter op med at arbejde med markedsføring af Læsernes Litteraturfestival, således at signalværdi og profil her er i overensstemmelse med kommende kampagner. Og således at udtrykket kan fungere såvel lokalt som regionalt. Målet er at skabe et tidssvarende og nuanceret billede af bibliotekerne, som et til alle tider dynamisk og udviklende sted i samspil med det omgivende samfund.

22

23


Nye faglige profiler! Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund?

Hvad er din erhvervs- og uddannelsemæssige baggrund?

Hvordan kan /vil du bruge din faglighed i dit job?

Jeg har en BA i dansk litteratur fra RUC og en kandidatgrad i Design, Kommunikation og Medier fra IT-Universitetet

Jeg vil først og fremmest fokusere på at give brugerne større indflydelse og meddeltagelse både i huset og på de digitale medier. Jeg tænker i høj grad kreativt og konceptuelt, men jeg tænker også i realistiske løsninger, der giver mening for brugerne. Og så vil jeg bruge min BA i dansk litteratur til at diskutere skønlitteratur med en masse lånere. Vi har oprettet en række læseklubber på biblioteket, og det personlige møde over bøgerne er virkelig inspirerende og givende. For begge parter vel at mærke.

Hvorfor valgte du job på et bibliotek?

Jeg er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet (2007) I 2004 grundlagde og oprettede jeg sammen med en studiekammerat det litterære webmagasin www.Litteraturnu.dk, hvor jeg i dag stadig er chefredaktør, bogredaktør og anmelder. Er i dag også fast litteraturanmelder for kulturmagasinet Citadel.

Det var faktisk lidt ved et tilfælde. Jeg var på barsel, da jeg så jobopslaget, og det tændte virkelig noget i mig. Der lå en eller anden ægthed i ordlyden; her var helt tydeligt tale om en arbejdsplads, der efterspurgte personligt engagement og ildhu.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt

Hvorfor søgte du job på et bibliotek?

Litteraturkonsulent Nanna Goul Hansen Gentofte Bibliotekerne ngh@gentofte.bibnet.dk

Den opslåede stilling som ’ildsjæl til skønlitteraturen’ passede perfekt på min profil. Derforuden har biblioteksverdenen altid stået for mig som en helt central videns- og kulturinstitution i vores samfund, og altså som et særdeles interessant og meningsfyldt sted at arbejde.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?

til læseklubber, litteraturquizzer, litteraturarrangementer og en mere omfattende nytænkning af den måde, hvorpå bibliotekets fysiske rum kan tilbyde brugeren nye og mere farverige litteraturoplevelser.

Man kan mærke, at biblioteket som institution i disse dage befinder sig i et vadested, hvor der internt er meget forskellige meninger om, hvor fremtidens bibliotek skal bevæge sig hen. Det kan jeg mærke på den måde, at jeg nogle dage bliver meget positivt overrasket over den kreative nytænkning, som findes flere steder i biblioteksverdenen. Andre dage vender oplevelsen, og jeg bliver overrasket over, hvordan andre spillere i samme verden ser utroligt konservativt og modvilligt på samme nyskabende udvikling.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Biblioteket ligger helt i top på troværdighedsbarometret, men oplever nok ikke noget særligt udsving, når det kommer til coolness. Der lugter stadig lidt for meget af gamle bøger og hornbriller på de danske folkebiblioteker, og betjeningsbordene og skranken er stadig for høje og brede efter min mening. Jeg vil gerne give mere plads til alle de forskellige brugere, vi har, og jeg vil gerne udfordre deres vante forestilling om biblioteksrummet. Lige nu har vi installeret højtalere på gæstetoiletterne, hvor vi spiller lyrikoplæsning. Det har affødt meget blandede – og til tider stærke – reaktioner fra brugerne. Her får de noget helt andet, end de havde forventet, og det kan jeg godt lide.

Biblioteket er jo bogstavelig talt et lysthus af dimensioner for folk i alle aldre. De ansatte ligger inde med en enorm bred viden, huset rummer at hav af materialer om alt mellem himmel og jord, vi er helt med på de nyeste teknologier og det ene spændende arrangement snubler over det næste. Hvorfor går det først op for mig nu, hvor meget der er at komme efter – helt gratis? Det overrasker mig.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Det kommer lidt an på hvilket plan, vi opererer på. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at lave om på min arbejdstelefons ringetone. Den er helt forfærdelig, og jeg har glemt hvordan man ændrer tonen. Overordnet set kunne jeg godt tænke mig at deltage i en proces, hvor biblioteket kommer til at spille en langt mere markant og synlig rolle i det offentlige rum. En proces, hvor biblioteket samtidig nytænker sig selv, og gør sig selv til en endnu mere levende, eksperimenterende.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Overordnet set kan jeg bruge min baggrund som litterat til at sætte et fornyet fokus på det skønlitterære felt. Helt konkret betyder det, at jeg går ind og arbejder med skønlitteraturen både i forhold

24

Litteraturkonsulent Cecilie Dahl Madsen Gentofte Bibliotekerne cdm@gentofte.bibnet.dk

25


3XO

OX3 Turistnyt Flere af bibliotekslederne, der deltog i lederuddannelsesstudieturen til Barcelona, synes at der var for meget Gaudihuse og for lidt goudaost

Krybespil Biblioteksstyrelsens krybeuden­omspil har i år mere karakter af et mummespil. Den uklare handling centrerer sig angiveligt om en ny CB-struktur. Rollelisteindhaverne er såvel virkelige som virtuelle. Det musikalske indslag udføres af De tre vise Mænd, der gennem hele krybbespillet uafladelig synger en sang fra de varme lande. Lone Gladbo har set forestillingen og udtaler i den anledning: Ingen struktur og ikke morsomt!

Bjældeklang Se nederst i organet

Julerebus CB-lederuddannelsesnyt Første moduls internat med 2-3 ting var meget presset, så ikke alle nåede gennem alle tingene. Andet modul med fokus på konsekvensledelse blev afholdt i Bar­ celona med titlen ”Tag tyren ved hornene!” Tredje modul består af evaluering for evt. overleven­ de. Intet modtaget endnu.

Leif d.

en =

se nedenfor

Litteradur Blekingegadebandens julemenu: Sprængt and (indsendt af Det skønne Netværk)

Fusionsfuser De store forventninger til sammenlægningen af Hals­næs og Herning kommuner blev ikke indfriet – det har vist sig at være halsløs Herning.

Julekonkurrence for øvede Bagsidens julekonkurrence 2007 stiller spørgsmålet: Hvem fik ideen til kørselsordningen? a. Julemanden (Rendriver) b. H.P. Rasmussen (Pendler) c. P. Hansen (Bibliotekschef) Løsningen indtastes på www.3X0.dk Førstepræmien er en cd med 3x O’s historie. Desuden er der mulighed for at vinde 2 trøstepræmier: En formidlingsseance med Det skønne Netværk samt 1 pose hævede mandler.

EU-udbudsnyt Hvidovre Vognmandsforretning har vundet udbuddet om kørselsordningen. Udslagsgivende var uden tvivl tilbuddet om at køre også i juledagene – med kane og bjælder. Pia Hansen opfordrer derfor alle interesserede, der vil med i kanen-ordningen, til at melde sig – inden jul. = second life

26

27


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.bibnet.dk Afdelingsleder Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Afdelingsleder Jens Vincents, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker, jensvi@htk.dk Konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.bibnet.dk Næste nummer udkommer marts 2008. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7219


Bib*Forum nr. 4, 2007