Issuu on Google+

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Det digitale bibliotek Det sømløse bibliotek Gladsaxe Bibliotekernes deltagelse i Netbibliotekerne Hvorfor netarbejde? Hvorfor ikke? EasySite-samarbejdet – hjemmesider på tværs af kommunegrænser Projekt EasySite – håb og forventninger fra Rødovre Bibliotek Internet for seniorer i Brøndby Åben netcafé for seniorer i Hillerød Hvorfor driftsafvikler Gentofte Bibliotekerne bibliotekssystemer? Plan B: Borgernes Bibliotek Undersøgelse af Bib·forum

December 2OO6


Indhold Leder.......................................................................................................... 4 . Det digitale bibliotek . ................................................................................. 6 Det sømløse bibliotek................................................................................... 9 Gladsaxe Bibliotekernes deltagelse i Netbibliotekerne ................................... 10 Hvorfor netarbejde? Hvorfor ikke?................................................................ 12 EasySite-samarbejdet – hjemmesider på tværs af kommunegrænser . ............. 14 Projekt EasySite – håb og forventninger fra Rødovre Bibliotek........................ 16 Internet for seniorer i Brøndby...................................................................... 18 Åben netcafé for seniorer i Hillerød.............................................................. 19 Hvorfor driftsafvikler Gentofte Bibliotekerne bibliotekssystemer? ................... 20 Plan B: Borgernes Bibliotek.......................................................................... 22 Undersøgelse af Bib·forum........................................................................... 23


Leder

Fælles lånerregister

Af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.dk

Overbygning på folkebibliotekerne

Netmusikken har – og med rette – været voldsomt udskældt, men uden Statsbibliotekets ihærdige indsats havde vi aldrig fået det til at fungere. Ikke alene har SB stået for udvikling og drift af ITsystemerne, men det er i høj grad også SB’s fortjeneste, at alle kontrakterne er forhandlet på plads. Og det ser heldigvis ud til, at vi kan forvente mere af denne type services fra SB. Bogforsider er vi mange, der har indgået aftaler med Copy-dan om, men det har ikke automatisk givet en smidig adgang til at publicere forsiderne. Statsbiblioteket arbejder med at tilbyde folkebibliotekerne adgang til en database med bogforsiderne og med drift fra slutningen af året. Måske vil Statsbiblioteket også drifte funktionaliteten ”Mit bibliotek”, men helt sikkert kan vi forvente, at SB anvender ressourcer på at udvikle og drifte et nyt søgesystem med en række af de funktionaliteter, som vi har sukket efter i en årrække. Summa hedder det nye søgesystem, som SB vil udvikle videre på i 2007 og med forventet drift fra 2008. I Summa vil søgningerne gå hurtigt, tilgængeligheden af materialerne vil kunne ses helt fremme i søgeresultatet, som i øvrigt kan sorteres efter relevans eller udgivelsesår, og systemet vil komme med staveforslag (mente du …) m.m. Endvidere kan Summa integrere eksterne services i brugergrænsefladen f.eks. anbefalinger fra andre låneres lånermønstre, faglige anmeldelser og forfatterportrætter, bogforsider og musikcovers samt kommentarer fra andre brugere (tagging). Bib·forums tema i dette nummer er folkebibliotekernes digitale samarbejder og muligheder, hvilket Statsbibliotekets nye kurs understøtter på forbilledlig vis. I temanummeret er dels artikler om, hvad fremtiden mon bringer af muligheder og udfordringer samt artikler om, hvordan det er at arbejde som formidler i et virtuelt bibliotekstilbud – og det er heldigvis ik’ så ringe endda.

Biblioteksstyrelsens kontrakter med de nuværen­de centralbiblioteker udløber pr. 31. december 2007, og jeg tror, at vi alle havde forventet, at der på nuværende tidspunkt ville forelægge en ny struktur med udgangspunkt i regeringens strukturreform. Det gør der imidlertid ikke, og om det bliver aktuelt at forlænge kontrakterne med de nuværende centralbiblioteker yderligere et år, ved vi endnu ikke. På Biblioteksledermødet på Nyborg Strand den 4. december omtalte Brian Mikkelsen bl.a. centralbiblioteksstrukturen i sin tale. Kulturministeren omtalte, at Biblioteksstyrelsen har udarbejdet et udmærket forslag til en ny struktur set ud fra embedsmandens synsvinkel, men at det kan være svært at gennemføre politisk, da en lukning af et par eller flere centralbiblioteker kan give en del lokalpolitisk genlyd. Erfaringerne fra sidste ændring bekræfter Brian Mikkelsens udsagn, da adskillige folketingspolitikere fra de større provinsbyer på tværs af politiske skel bragte sagen op i Folketingets kulturudvalg. Brian Mikkelsen udtalte, at med disse erfaringer in mente vil en reform kræve, at bibliotekssektoren er enige i dette og bakker op om beslutningen ved at se på den nye struktur som et sammenhængende hele og ikke ud fra lokale interesser.

Statsbibliotekets overbygning I mellemtiden kan vi glæde os over, at det ser ud til, at det er ved at lykkes for Statsbiblioteket at få ændret sin del af overbygningen. Depotbiblioteket bliver nu endelig overflyttet til SB’s øvrige samlinger i Århus, og måske vil det også lykkes at få ajourført Indvandrerbibliotekets service. Samtidig arbejder Statsbiblioteket intenst med at udvikle og drifte nogle af de teknologiske infrastruktur løsninger, som vi har brug for i folkebibliotekerne.



Der har gennem de seneste år været skrevet meget om det sømløse bibliotek, og der er vel også taget nogle skridt i den retning, men nu tager 8 store kommuner i Region Hovedstaden et stort skridt fremad i form af et fælles lånerregister og fælles reglement. Mange borgere benytter biblioteket både i deres hjemkommune og deres arbejdskommune og/eller biblioteket i den kommune, de er opvokset i. For disse brugere virker det stift og bureaukratisk, at man skal melde sig ind i alle 3 biblioteker, og at de har forskellige regler. Med et nye fælles register skal brugerne kun melde sig ind et sted, og de er så automatisk også indmeldt i de andre. Rent teknisk foregår det således, at data om biblioteksbrugerne ligger i lånerregistret i hjemkommunen, og når brugeren henvender sig på et bibliotek udenfor hjemkommunen, vil systemet automatisk spørge til data i hjemkommunens lånerdatabase. Det er således ikke et fysisk lånerregister men et kommunikations-software.

Tak for i år Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for i år og ønske alle et lykkebringende nytår. Fra den 1. januar er vi ikke længere de 38 . kommuner i Region Hovedstaden, som . vi her 3 år efter den nye centralbib-. lioteksstruktur opfatter som et helt . naturligt samarbejdsforum. Det er hel-. digvisgået rigtig godt med at få etableret . de nye og anderledes samarbejds-. fora, og vi har i den relativt korte . periode haft mange og konstruk-. tive samarbejdsprojekter. Efter nyt-. år er vi 26 kommuner tilbage, og jeg . ser frem til et fortsat interessant og . lærerigt samarbejde.

God jul og godt nytår




Det digitale bibliotek

De hotte ord inden for web 2.0

Af Lisbet Vestergård og Peter Jensen, Gentofte Bibliotekerne, lv@gentofte.bibnet.dk og pej@gentofte.bibnet.dk

Det demokratiske og personlige net

Web 2.0 ruller af sted som en mediemæssig revolution. For mange er google.dk indgangen til alt, når de bevæger sig rundt på nettet. Weblogs spirer frem overalt, og nettet bliver som aldrig før brugt til deling af informationer, samarbejde og dialog. Set på den baggrund er det magtpåliggende at spørge: Har bibliotekerne i det hele taget en fremtid i det digitale domæne? Og hvis ja: Hvilken vej skal bibliotekerne så gå? En afmystificering af web 2.0-fænomenet bringer os lidt tættere på nogle mulige svar. Web 2.0 er ingenting i sig selv, men snarere en ny forståelsesramme for internettet. I korte træk bygger web 2.0 på samarbejde, tillid frem for kontrol, frigivelse af information og viden af enhver art og mere jævnbyrdig deltagelse frem for et traditionelt afsender-modtager-forhold. Web 2.0 handler om at skabe, dele og remixe. Wikipedia er allerede klassisk eksempel på, hvad web 2.0 er. Wikipedia er et online-leksikon uden tekniske eller indholdsmæssige bindinger. Alle kan oprette nye poster, redigere i andres tekster og på anden måde bidrage til værket. Wikipedias grundtanke er, at brugere fra hele verden i fællesskab kan skabe og dele viden og at værket vil regulere sig selv. Uden en helt basal tillid til bidragsyderne og til fællesskabet omkring opslagsværket kan Wikipedia ikke fungere. Der sidder ikke en enerådig fagredaktion og styrer opslagsværkets indhold og formuleringer, ligesom tilfældet er med f.eks. Britannica Online. Wikipedias eksistensgrundlag er, at brugerne kan vælge at tage flere forskellige kasketter på. De kan deltage ved at være bidragsydere, facttjekkere, korrekturlæsere og kommentatorer. Og på helt traditionel vis kan de selvfølgelig (gratis) få svar på deres spørgsmål i opslagsværket.

Web 2.0 betyder også, at mennesker blogger, podcaster, uploader og fildeler billeder, musik og videoer gennem tusindvis af nye webservices (se faktaboks for ordforklaring). Med brugerinvolvering og en massiv udveksling og genbrug af alskens information er internettet for alvor blevet et socialt medie. Manden bag WWW, Tim BernerLee, havde en oprindelig vision om nettet som et demokratisk, personligt og gør-det-selv-baseret kommunikationsmedie. Det er denne vision, der endelig er ved at slå igennem, nu hvor alle kan publicere, bidrage og kommunikere på lige fod på nettet. Mens mange ser dette som en positiv udvikling, er andre mere skeptiske og frygter, at nettet bliver en jungle af misinformation og udklækningssted for fatale misforståelser og konflikter. På tværs af de nævnte divergerende opfattelser er det under alle omstændigheder denne web 2.0-virkelighed, som bibliotekerne er nødt til at handle og udvikle sig udfra, hvis vi til stadighed vil være en dynamisk og brugbar institution.

Metadata er nøglen Bibliotekernes aktuelle systemer er ikke gearet til web 2.0 og hele dele-tankegangen. Grundlaget for bibliotekssystemet er præ-katalogiserede, ”stive” poster. Når man eksempelvis laver en emnesøgning på ”sporvogn” udløser det 0 poster. Hvis man derimod søger på ”sporvogne” er resultatet 42 poster (prøv selv!) For den almindelige bruger giver dette slet ikke mening. Bibliotekssystemet er bygget op på en måde, der korresponderer med bibliotekarers søgemetoder. Det er der i og for sig ikke noget mærkeligt i, set fra et bibliotekshistorisk synspunkt. Men brugerne har en ganske anden indfaldsvinkel til søgning. De er vant til at ”Google” sig



Fildelingsprogram Et program der kan hente filer fra andre pc’er på nettet og samtidig sørge for, at din egen pc “står åben” for andre. Itunes Software, der gør det nemt at afspille og organisere musik, film, tv-udsendelser, podcasts m.m. Du kan tage din musikog videosamling med dig ved at synkronisere dit iTunes-bibliotek på din pc med din iPod, der er Apples bærbare musikog videoafspiller. Podcast Podcast er lyd afspillet på computer, mp3-afspiller eller lignende f.eks. en iPod. På internettet kan du gratis abonnere på podcasts. Det betyder, at de automatisk hentes ned fra internettet, når et nyt podcast sendes ud. RSS-feeds Really Simple Syndication (RSS) er en nem måde at få nyheder fra dine favoritsider på nettet. I stedet for at holde øje med nyheder på hjemmesiderne, får du besked, når der er nyt på siden. For at kunne læse RSS anvender man en RSSreader eller nyhedslæser, som skal installeres på pc’en. Tagging Et tag er nøgleord eller metadata, som giver ressourcer (f.eks. bøger, websider, billeder eller links). Tagging er processen at tildele tags til ressourcer. Terabyte Angivelse af stor datamængde. En terabyte dækker over ikke mindre end en trillion byte eller en million megabyte eller et tusind gigabyte. Uploade Når data flyttes fra f.eks. en lokal computer til en server på internettet. Eksempel: Via MSN Messenger sender du filer til dine venner. De bliver uploadet af dig og downloadet af den person, de sendes til. Weblog (blog) En weblog (forkortet til ”blog”) er en hjemmeside i form af en logbog/dagbog. Den opdateres jævnligt. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blogger er en person, der skriver weblog. Web-service Et system til program-til-program kommunikation på tværs af netværk. For at kommunikere med en web-service skal man have et lokalt program, en såkaldt klient. Eksempel: www.momondo.com er en web-service i form af et søgeværktøj, som finder de billigste billetter på nettet for flyvninger i Europa. Denne web-service kan sammenlignes med en personlig assistent, som sender og returnerer kvalificeret information fra en masse websider på samme tid. Resultaterne bliver samlet, sammenlignet og sorteret.




Det sømløse bibliotek Af kultur- og bibliotekschef Lene Rubow, Hørsholm Kommune, lru@horsholm.dk

hed er der brug for nye søgeværktøjer, og de må nødvendigvis baseres på fornuftige metadata. Dem kan vi kun få, hvis brugerne kan få lov til på forskellig vis at ”tagge” d.v.s. mærke posterne med de ord, som de selv bruger.

frem på bedste beskub uden at have teoretisk kendskab til søgesystemer. Og de finder tit det, de har brug for – eller får øjnene op for noget andet interessant eller inspirerende, eventuelt i form af andre medier (musik, radioprogrammer, fotos, videoklip), som de derefter forfølger. Her kan man tale om berigelse af søgeresultatet, og det er bibliotekets søgesystemer ikke sat op til at kunne levere. Et eksempel fra dagligdagen: Brugeren søger via biblioteket viden om billedkunstneren Paul Fischer. Det optimale eller ønskelige ville være, at brugeren i tilgift med litteraturhenvisninger fik bred information i form af henvisninger til artikler om Fischers placering i datidens kunstliv, mulighed for at se værker af Fischer, oplysninger om Øregaard Museums særudstilling med malerier af Fischer, radioprogrammer om Fischers samtid og inspirationskilder og andre relevante informationer på tværs af medier og materialekategorier. Inspirationsprincippet skal også vise sig i en fuldt udbygget ”Giv mig noget, der ligner”-funktion. Hvis man vælger et materiale, man kender, f.eks. en amerikansk film noir-krimi fra 1950erne, skal man opleve at blive smidigt gelejdet videre til noget, der minder om denne film – og selvfølgelig på tværs af absolut alle materialetyper, interne og eksterne elektroniske ressourcer og medier. Den nuværende ”Noget der ligner”-funktion er de spæde skridt i retning af denne service. For at kunne stille mere inspiration til rådig-

Summa Et godt bud på sådan et søgesystem, der imødekommer brugernes behov og på sigt giver dem mulighed for at ”tagge” poster, er Statsbibliotekets Summa (http://www.statsbiblioteket.dk/summa), som blev lanceret i januar 2006. Filosofien i Summa er, at man kan søge, som man er vant til det fra f.eks. Google eller Amazon.com. Man kan både søge i de fysiske og digitale materialer, og man behøver ikke at bekymre sig om teknikaliteter som databaser og datakilder for at få relevant materiale. Søgesystemet blev så godt modtaget, at Statsbiblioteket valgte at fortsætte udviklingen med en række muligheder, som gør det endnu mere anvendeligt for brugerne. Med Summa præsenteres også værdifuldt materiale fra f.eks. Forfatterweb, Litteratursiden og Bibliotekernes Netmusik. Udfordringen, som Summa på lovende vis har taget op, er at øge tilgængeligheden af ekstrainformation, der for brugeren giver værdi og mening. Det er denne udfordring, som alle biblioteker må tage op, hvis de fortsat vil spille en stor og uomgængelig rolle som formidler af relevant materiale af høj kvalitet til brugerne.



Bibliotekerne i Allerød, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hillerød, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm tager et skridt på vejen mod det sømløse bibliotek med fælles reglement i 2007. Yder­ ligere 4 biblioteker i området overvejer også at tage det fælles reglement i brug. Målet er at sikre de integrerede brugerrettig­ heder og gøre tilgængeligheden til bibliotekerne nem og attraktiv – også for alle de borgere, der dagligt pendler mellem hjem og arbejde. Det fælles reglement betyder, at borgerne ved at indmelde sig og oprette pinkode på et af de 8 biblioteker samtidig er indmeldte på de øvrige biblioteker. Den tekniske del af løsningen med det fælles låneregister varetages af Gentofte Centralbibliotek og finansieres (forhåbentligt) ved tilskud fra Biblioteksstyrelsen og en mindre medfinansiering fra de deltagende bibliotekers side. Processen omkring udarbejdelsen af det fælles reglement har været lang; erfagruppen for udlånsekspeditionerne har arbejdet med udformningen af forslag til fælles reglement, men projektet

blev henlagt, da der ikke på det tidspunkt kunne opnås enighed om en fælles løsning. Ideen med det fælles reglement forekom imidlertid mange som den rette vej frem for bibliotekerne, og for ca. 1½ år siden blev der nedsat en mindre gruppe af biblioteksledere, som har udarbejdet det fælles reglement. Det har været frugtbart at nå frem til fælles formuleringer, som vi alle 8 kunne acceptere – der er blevet diskuteret, bøjet af og konfereret med baglandene – alt i en behagelig og konstruktiv atmosfære, hvor vi også har trukket på smilebåndene over, hvor svært det kan være at samle vores forskelligheder. En sund proces! De ting, der er specifikke for de enkelte kommuner og fastsat af de lokale kommunalbestyrelser: betjeningssteder, åbningstider, gebyrer, etc., vil fremgå af de enkelte bibliotekers hjemmesider og af indstikket i reglementet på det pågældende bibliotek. Det nye fælles reglement træder i kraft i det nye år, sandsynligvis allerede 1. januar 2007.




Gladsaxe Bibliotekernes deltagelse i Netbibliotekerne

til Netbibliotekerne i forbindelse med biblioteksorientering og undervisning i brug af internettet. I forbindelse med udstillinger og arrangementer i det fysiske rum integreres links og sider fra Netbibliotekerne (f.eks. Litteratursiden og DotBot).

De bibliotekarer, der bidrager til emneguiderne, får større erfaring i at kvalificere deres søgning på internettet, og ved løbende at holde sig orienteret om udviklingen på nettet får de opbygget en specialviden inden for de områder, de har ansvar for. Formidling via nettet kræver et andet sprog end det, der normalt bruges ved skriftlig kommunika­ tion. Når man f.eks. er online på Spørg Olivia, skal man være i stand til at kommunikere hurtigt og sikkert med børn og unge på chatten i et sprog, de forstår. Man bliver dygtig til at bruge nettet og lærer meget om børn og unges interesser – en viden der er en stor hjælp i det øvrige biblioteksarbejde.

Af Birgitte Elkjær, Gladsaxe Bibliotekerne, bkbbel@gladsaxe.dk

Hvad får den enkelte bibliotekar ud af at deltage? Overalt i den danske biblioteksverden fokuseres der i dag på udviklingen af det digitale biblio­tek og de virtuelle ydelser. Biblioteksstyrelsens strategioplæg Fra Information til viden slår fast, at hvis bibliotekerne skal overleve, må brugernes adfærd og behov sættes i centrum. Den bibliotekariske kompetence skal være en synlig og kendt valgmulighed for børn, unge og voksne – kort sagt drejer det sig om, at biblioteket skal være et synligt tilbud overalt, hvor brugerne er – det gælder ikke mindst på nettet. I Gladsaxe bidrager mange bibliotekarer i dag til bibliotekets egen hjemmeside, og igennem flere år har biblioteket desuden lagt vægt på, at flere bibliotekarer deltager i de landsdækkende Netbiblioteker. Gladsaxe Bibliotekerne vil gerne være på forkant og mener, det er meget væsentligt at bidrage til de fælles bibliotekstjenester til gavn for brugerne. P.t. deltager 16 bibliotekarer fra Gladsaxe i DotBot, Spørg Olivia, Biblioteksvagten, BNG, Musikbibliotek.dk, Litteratursiden og Finfo. Netbibliotekerne definerer sig som ”en række services til dig, når du søger viden og information på nettet”. Netbibliotekernes indhold og opbygning er vidt forskellig – nogle er rene emneguider, andre spørgetjenester med chat og mail og andre igen mere hybride former.

Med de forskellige Netbiblioteker har biblioteket nogle redskaber, som kan inddrages aktivt i formidlingen af bibliotekets ydelser, både i det digitale og fysiske rum. Indholdet i Netbibliotekerne genbruges i forskelligt omfang på biblio­ tekets egen hjemmeside, og der henvises flittigt

Ved at deltage i Netbibliotekerne får alle de deltagende bibliotekarer et kæmpe kompetenceløft, som bliver udnyttet i det daglige formidlings­ arbejde. De fælles tjenester er med til at udvikle tværfaglige netværk, som åbner mulighed for erfaringsudveksling med kolleger fra hele landet.

Refleksioner over forholdet mellem det ­fysiske bibliotek og biblioteket på nettet Grænsen mellem det fysiske bibliotek og biblioteket på nettet bliver stadig mere udvisket. Flere fastformressourcer erstattes af ressourcer på nettet, og det påvirker både materialevalget og formidlingen. Internettet og andre nye medier (mobiltelefon m.m.) indgår som en naturlig del af befolkningens hverdag, det gælder specielt for børn og unge. Bibliotekets ydelser og de bibliotekariske kompetencer skal ud til brugerne, hvor de befinder sig – og når man deltager i de forskellige nettjenester og må arbejde på nettets præmisser, bliver man mere opmærksom på, om formidlingen af det fysiske bibliotek lever op til behovene og kravene fra morgendagens brugere, som primært er børn og unge. Bibliotekarerne skal stadig blive bedre til at integrere nettet/nettjenesterne og diverse nye medier og kommunikationsformer, når de formidler bibliotekets ydelser. I Bibliotekspressen nr. 18 fra 2006 giver Thomas Angermann sit bud på, hvilke nettjenester, der i fremtiden kunne være interessante i kommunikationen mellem biblioteket og den enkelte bruger. Han mener, at det er helt nye og bruger-. aktiverende tjenester, bibliotekerne og bibliote­ karerne skal deltage i for at synliggøre biblioteket på internettet.

Hvad får biblioteket ud af at deltage? Det er helt klart, at det enkelte bibliotek har stor fordel af at deltage i Netbibliotekerne bl.a. fordi de fælles, landsdækkende Netbiblioteker har mulighed for at udvikle sider, som både grafisk, teknisk og formidlingsmæssigt er meget professionelle, og som det enkelte bibliotek ikke kan udvikle alene.

1O 10

11


Hvorfor netarbejde? Hvorfor ikke? Af Marianne Träff, Hillerød Bibliotek, mat@hillerod.dk

dekommenhed og interesse, når vi igen har hørt om noget nyt, vi gerne vil være del af og bidrage til. Jeg ser klart denne positive holdning til netarbejde generelt fra ledelsens side som en meget vigtig grund til, at Hillerød Bibliotek deltager i så meget forskelligt netarbejde. Netværksarbejde bliver anerkendt på niveau med alt andet biblio­ tekarisk arbejde. Jeg ser min og mine kollegaers interesse for at slutte op om de fælles bibliotekstjenester og netværk som en ny måde at etablere servicefællesskaber på, på tværs af geografi og placering i biblioteksstrukturen. Men det er klart, at man tænker en del på, at vi bliver nødt til at deles om og omstrukturere opgaverne. Ressourcerne på bibliotekerne er ikke til at løfte et stadigt stigende krav om informationer i en lind strøm og lige til tiden, hvis vi ikke hjælpes ad. For mig at se er det vigtigt, at bibliotekerne slutter op om de store bibliotekstjenester, som vi alle benytter os af hver dag. Ikke mindst fordi vores lokale brugere nyder godt af, hvad bibliotekarer i den anden ende af landet har bidraget med. Men også fordi produkterne bliver fyldigere og bedre, jo flere vi er. For mange af netværkssamarbejdernes vedkommende er der en synergi mellem den virtuelle og fysiske formidling. En anbefaling til Litteratursiden kan sagtens bruges i en almindelig lånerekspedition eller i en fysisk udstilling på stedet. Et spørgsmål på Biblioteksvagten bliver daglig brugt i en fysisk ekspedition osv. Jeg har spurgt et par af mine kolleger, hvorfor de netværker. Det kan jo være, at de har andre grunde end jeg.

Jeg er blevet spurgt, om jeg ville skrive lidt til Bib·forum om netværksarbejde/netværkssamarbejde. Jeg har netværket rigtig meget og altid syntes, at det er lige mig. Der er mange grunde til, at jeg er vild med netværksarbejde. Hillerød Kommune er en mellemstor kommune (37.000 indbyggere), og biblioteket består af et hovedbibliotek og en filial. Vi modtager ingen statstilskud, vi har aldrig haft overordnet udviklingsansvar, og vi behøver ikke kæmpe om en plads i overbygningsstrukturens hierarki. Alligevel synes vi, at det er vigtigt at være med der, hvor det sker. Og det gør det i Biblioteksvagten, på Litteratursiden, på Dotbot, på ForbrugerINFOpunkt, på Musikbibliotek.dk, på Bibliotekernes Musiktoolbox osv. Vi gør det, fordi det er sjovt, og vi får så meget fagligt ud af det… det er da logik for burhøns. Jeg har altid tænkt, at med netværksarbejde, kan jeg lære noget nyt – altså blive kompetenceudviklet. Dernæst at jeg kan lære nogle nye bibliotekarer/samarbejdspartnere at kende, altså udvide mit netværk, og det er ikke helt uvæsentligt for mig. Til slut kan jeg lave noget netbaseret bibliotekarisk arbejde og udnytte alt det informationsteknologiske, vi er blevet beriget med de sidste år. Det er noget, jeg altid gerne har villet. Når det så er sagt, så hænder det ofte, at man som netværker hører et og andet, der kan bruges i egen organisation. Man får gode ideer og inspirerer hinanden. Jeg har ikke altid netværket for det store fællesskabs skyld – kun lidt i hvert fald. Jeg har primært gjort det for mit eget biblioteks skyld og selvfølgelig for min egen fagligheds skyld. Det, at bibliotekerne løfter i flok, tror jeg til gengæld, er noget, jeg har tænkt mere og mere på i takt med nedskæringer og besparelser. Det med ønsket om at løfte i flok ved jeg, at jeg deler med min chef Sys Sigurd. Vi bliver altid mødt med imø-

Olav Vinderskov – Vi var fire bibliotekarer, tre fra voksenafdelingen og en fra børneafdelingen, der i 2002 nysgerrigt og

12

en anelse usikre startede som nye i Biblioteksvagten. Nysgerrige fordi vi så muligheder for en ny og spændende måde at betjene lånere på. Men også en lillebitte smule usikre og betænkelige, om vores evner rakte til også at kunne chatte med brugerne. Med hensyn til chatevnerne faldt roen hurtigt på os. Der var store og skjulte kompetencer i gruppen (som man så ofte opdager), og selv om chat stadig ikke er alles livret, så går alt i dag meget nemmere. Den lille begynderusikkerhed gik måske også på at skulle svare brugerne skriftligt og at andre (kolleger) kunne kigge med over skulderen, når svaret lå der. Alt dette er for længst fortid. Vi er som regel to bibliotekarer, der har vagten sammen – en på hver side af kontorskrivebordet. Vi bruger hinanden meget under en biblioteksvagt – støtter, inspirerer og husker måske det, den anden ikke kan komme på. Det er oftest meget travle og intense vagter, hvor en af os ofte siger: ”Hør lige her…”, når vi kører fast i et umuligt spørgsmål. Afløst af den boblende glæde, når spørgsmålet er besvaret og makkerskabet med kollegaen endnu en gang har stået sin prøve på bedste vis. Jeg er sikker på, at mine biblioteksvagtkolle­ger har det ligesom jeg: Arbejdet er sjovt og spændende, aldrig det samme, fagligt udfordrende og meningsfuldt – og en meget vigtig brik i en moderne brugerbetjening. Jeg vil ikke skjule, at . vi er ret vilde med Biblioteksvagten!

Camilla Vikkelsø – Den virtuelle verden har skabt nye muligheder for formidling, som det er vildt spændende at være en del af. Jeg er redaktør på De Søvnløses Læseklub på litteratursiden, og det er ret spændende at være med til at formidle bøger virtuelt. Det giver mig faglige udfordringer, hvor jeg udover at læse bøger skal holde vores side på nettet op­dateret. Denne form for formidling er spændende, fordi den er meget levende. Man kan med det samme se og mærke medlemmernes reaktion på det, man skriver. Jeg anbefaler også bøger til litteratursiden og synes, at det er spændende at analysere en bog og derefter formidle den videre på skrift. Man læser bøgerne på en anden måde, end man gør med fritidslæsning, mere dybdegående, idet man for eksempel er meget mere bevidst om temaer og personskildringer. Som I kan se, er vi rigtig glade for at arbejde i netværk i Hillerød, så til de biblioteker, der ikke er kommet i gang (hvis der overhovedet findes sådanne): Det er alle tiders – I bliver vilde med det!

13


EasySite-samarbejdet

– bibliotekshjemmesider på tværs af kommunegrænser

Af kultur- og idrætschef Gert Fabrin, Brøndby Kommune, gfa@brondby.dk

Brøndby-Bibliotekerne sender 3. udgave af bibliotekernes egen hjemmeside i luften omkring 1. december 2006. Leverandøren af bibliotekernes 2. udgave af hjemmesiden lukkede ned for udviklingen af sitet, og vi stod derfor over for et valg: Skulle vi fortsætte med det eksisterende site, skulle vi selv finde en ny leverandør, skulle vi gå sammen med Brøndby Kommunes hjemmeside eller skulle vi lytte til de spændende planer, Gentofte Bibliotekerne havde lanceret om EasySite. Overvejelserne kunne hurtigt indsnævres til to muligheder: Brøndby Kommune og EasySite. Et valg af Brøndby Kommune ville være et valg af den lokale profil som det vigtigste, og der er ingen tvivl om, at mange på Brøndby Rådhus syntes, det var det rigtigste. Et valg af EasySite var et valg af den faglige profil, som tegnede sig rigtig interessant. Og vi har ikke fortrudt valget. En af de rigtig store fordele ved EasySite er samarbejdsmulighederne. Vi er nu en lang række biblioteker over hele landet, som har kontrakt eller er ved at forhandle kontrakt med InleadMedia ApS, som leverer EasySite. I skrivende stund er følgende biblioteker tilsluttet projektet: Allerød, Billund, Brøndby, Egedal, Esbjerg, Frederiksberg, Frederiksværk-Hundested, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. InleadMedia er i dialog med mange andre biblioteker, og firmaet regner med, at mindst 30 biblioteker anvender EasySite inden udgangen af 2007. EasySite vil give mulighed for, at vi kan trække på artikler og billeder hos hinanden. Mange bibliotekshjemmesider formidler de samme nyheder om boglister, aktuel statslig information osv. Det kan fremover klares i et samarbejde, hvor et bibliotek skriver artiklen, og hvor de andre kan hente oplysningerne hjem til egen hjemmeside.

Udviklingen af denne funktionalitet giver spændende perspektiver: Anmeldelser af materialer på tværs af bibliotekerne, arrangementer, som spredes ud til flere kommuner og kampagner på tværs. Alt sammen med den fordel, at en person laver en artikel, og vi andre genanvender den på vores respektive hjemmesider. Dette giver også kompetenceudvikling og faglige udfordringer på tværs af kommunegrænser. Vi har valgt en ubureaukratisk samarbejdsform i EasySite-samarbejdet. En kernegruppe samler trådene. En teknikergruppe bestående af få teknikere fra nogle af de deltagende biblioteker samler tekniske problemstillinger op. Gruppen har fået kompetence til at beslutte mindre rettelser og aktiviteter til hjemmesiden til glæde for fællesskabet. Store nye aktiviteter, som forudsætter investeringer, skal høres blandt alle deltagende biblioteker. Der er desuden nedsat en redaktionsgruppe, hvor alle interesserede biblioteker er repræsenteret. Her forventer vi, at de nye spændende samarbejdsmuligheder giver inspiration til megen nytænkning. Det er indlysende, at et fagligt forum bestående af biblioteker med samme hjemmesidesystem giver større dynamik end et møde bestående af repræsentanter fra biblioteker med forskellige hjemmesideleverandører. Samarbejdet har også resulteret i, at fem deltagende biblioteker har sendt en fælles ansøgning til Biblioteksstyrelsen om udviklingen et projekt om Forsamlingshuset på nettet. Mere om det, hvis vi får bevilget tilskud. Fra ideen opstod til ansøgningen lå i Biblioteksstyrelsen, gik der mindre end en uge. Igen dejligt ubureaukratisk. Og med samarbejdet som vigtig facet. Udviklingen af hjemmesiden sker ikke alene i et tæt samarbejde bibliotekerne imellem. Inlead-

14

Media indgår også som en aktiv partner i dette fællesskab. Og så har EasySite mange andre fordele. F.eks. kan man samtidig søge i det enkelte biblioteks egen materialebestand, i alle danske bibliotekers materialebestand og på det enkelte biblioteks hjemmeside i øvrigt. Eksempelvis viser et opslag om Dan Turèll på Brøndby-Bibliotekernes hjemmeside vores egen beholdning, alle bibliotekers

beholdning og billeder fra et lokalt arrangement om ham i Brøndby. Det er også en ny spændende formidlingsmåde, bibliotekerne skal lære at bruge. Et design med en funktionalitet, som kan genkendes hos de deltagende biblioteker, medvirker til at gøre hjemmesiden brugervenlig ud over hjemstedskommunen. Kernegruppen bag EasySite ser frem til at byde endnu flere biblioteker velkommen i fællesskabet.

15


Projekt EasySite

– håb og forventninger fra Rødovre Bibliotek

Af Jørgen Riemer Jørgensen, Rødovre Bibliotek, jrj@rk.dk

Jeg er blevet bedt om at skrive om nogle af de forventninger, jeg har til samarbejdet i EasySite. Det er i og for sig ganske let. Mine største forventninger går nemlig på netop samarbejdet. Nu har bibliotekerne de sidste snart ti år haft hver deres hjemmeside. Brugerne af hjemmesiderne har vi haft fra starten, fordi vi har et godt

Umiddelbart tænker jeg på samarbejde om de ting, der er for ressourcekrævende for det enkelte bibliotek. Det kan f.eks. være boganbefalinger, børnesider, tilbud til unge og fælles arrangements­ kalender med nabobibliotekerne. Mine største forventninger er imidlertid til de ting, jeg ikke kan forestille mig. Til hvad der kan

produkt, en ”killer application”, søgesystemet og muligheden for selvbetjening. Det er en kæmpe succes – en situation mange har grund til at misunde os. Hvad vi ellers bruger hjemmesiderne til rent bibliotekarisk/formidlende, er det så som så med. Nogle gør det godt, nogle prøver men har ikke ressourcerne i længden, og så er vi nogle, der efterhånden er ret minimalistiske. Vores formidling på nettet skal naturligvis være af samme høje standard som det, vi i øvrigt går og laver, hvis vi ellers vil være bekendt at kalde os folkebiblioteker. Hvis vi ikke leverer kvalitet, skal vi lade være. Men kvalitet koster. Løsningen ligger lige for: Samarbejde, det har båret gode saftige frugter i biblioteksverdenen gennem årene.

komme af ideer, når vi kommer i gang med arbejdet, ser hvad vi kan og hvordan brugerne modtager det. Jeg håber, der bliver etableret et fagligt forum hvor vi ind imellem kan mødes og udveksle erfaringer, prøve ideer af og få nogle nye. Så vidt jeg ved er samarbejde på lige netop denne måde ikke prøvet før. Det må på en eller anden måde betragtes som et forsøg, ikke mindst organisatorisk. Hvis det falder heldigt ud, bør det føre til, at der laves en fælles åben teknisk standard for genbrug af indhold, sådan at ikke kun EasySite-bibliotekerne, men alle biblioteker kan være med. Fælles standarder er, foruden samarbejde, en god bibliotekstradition. Uden dem havde vi f.eks. ikke haft bibliotek.dk.

16

17


Internet for seniorer i Brøndby

Åben netcafé for seniorer i Hillerød

Af Ellen Grande og Jesper Nim Hansen, Brøndby-Bibliotekerne, egr@brondby.dk og jnh@brondby.dk

Af Kirsten Ahrens og Margrethe Krogh Sørensen, Hillerød Bibliotek, kia@hillerod.dk og mak@hillerod.dk

Brøndby-Bibliotekerne har i de sidste par år deltaget i en ny form for internetintroduktioner, som vi kalder Internet for seniorer. Introduktionerne er resultatet af et tæt men uformelt samarbejde mellem Ældresagen, de lokale oplysningsforbund AOF og FOF, rådhusadministrationen og biblioteket. Samarbejdet startede med et fællesarrangement, vi afholdt som afslutning på kampagnen Det offentlige på Nettet i efteråret 2005. Til dette arrangement var vi tre bibliotekarer og en administrativ medarbejder fra rådhuset, der gennemgik Digital Signatur, Nemkonto, Sundhed. dk og andre relevante hjemmesider – og det blev så stor en succes, at vi besluttede at fortsætte samarbejdet. Vi har siden det første arrangement holdt små serier på tre arrangementer fordelt over en god måneds tid – det giver god respons at kunne markedsføre arrangementerne samtidig. Og på grund af samarbejdet bliver arrangementerne markedsført både via oplysningsforbundene, via Ældresagen og via bibliotekets og rådhusets sædvanlige kanaler. Vi har lige afsluttet efterårets serie og har planlagt en serie mere i marts 2007. Rent praktisk afholdes arrangementerne på mandage fra kl. 14-16 – de fleste i kulturhuset Kilden i Brøndbyøster, men et arrangement i hver serie afholdes (eller dubleres) i Brøndby Strand Biblioteks sal. Der har været mellem 20 og 80 deltagere til hvert arrangement, som oftest mere end 50. Vi har billetbestilling både via bibliotekets og kulturhusets hjemmesider, der kan også hentes billetter på bibliotekerne, men der er gratis adgang. Man behøver heller ikke være pensionist, men 90 % af deltagerne er over 60 år og meget motiverede – hvilket tydeligt mærkes på spørge­ lysten! Efter de første arrangementer, der emnemæssigt var lidt blandede, er vi nu gået over til at tematisere de enkelte eftermiddage. Efterårets arrange-

”Er du nybegynder på nettet og vil øve dig i fred og ro sammen med ligestillede, så får du mulig­ heden i bibliotekets netcafé for seniorer.” Sådan lancerede Hillerød Bibliotek i august 2006 et tilbud til borgerne. Vi har i nogen tid haft forskellige internetundervisningstilbud til borgerne, ligesom mange andre biblioteker. Men vi fornemmede, at mange havde brug for mere tid, hvor de dels kunne få lidt hjælp, uden at det var decideret undervisning, og dels mulighed for at udveksle erfaringer med andre ligestillede. Hver sæson laver vi en lille folder med vores undervisningstilbud, og i denne omtalte vi selvfølgelig også netcafeen. Vi skrev: ”Der vil ikke være undervisning, men naturligvis mulighed for hjælp fra personalet, ligesom det forventes, at brugerne hjælper hinanden og deler deres erfaringer.” Vi satsede i første omgang på, at netcaféen havde åbent den første fredag formiddag i måne-. den fra 10.30-12.30 for at se, om interes-. sen var til stede.

menter hed: Start godt på internettet – Start din slægtsforskning på internettet og Start din rejse på internettet – og forårets kommer til at dreje sig om Telefon/netbank/e-boks, Billeder på nettet og Sundhed på nettet. Ved forårets arrangementer omdelte vi et spørgeskema for at få overblik over deltagernes interesseområder – både som planlægningsgrundlag for disse eller andre typer arrangementer og som hjælp til oplysningsforbundenes kursusplanlægning. Brøndby-Bibliotekerne har selvfølgelig også i mange år haft internetintroduktioner – Internet for begyndere med 10-15 deltagere hvor alle selv kunne komme til tasterne – men pludselig var interessen for den type introduktioner næsten ikke-eksisterende, og de blev afløst af tilbuddet om at ”booke en bibliotekar”. Med disse to typer tilbud mener vi, at vi er nået meget bredt ud til Brøndbys befolkning, . og suppleret med oplysningsforbun-. denes og Ældresagens øvrige til-. bud er der gode muligheder, . også for de af Brøndbys borgere, . der (endnu) ikke har . vænnet sig til com-. putere og internettet . via uddannelses- . og arbejdsliv.

18

Vi annoncerede selvfølgelig, satte plakater op på biblioteket og på steder, hvor vi ved, at mange ældre færdes. Da det var en café, var der naturligvis også mulighed for at få en kop kaffe. Første gang var vi meget spændte på, om der ville komme nogen, om der ville komme for mange (vi har 10 pc’er i lokalet, og man kan godt være to om en pc, men ikke flere), og hvad der i øvrigt ville ske. Vi var også lidt nervøse for, om der kom spørgsmål, f.eks. af teknisk karakter, som vi ikke kunne svare på. Vi havde sågar truffet aftale med en af vores it-folk om eventuelt at svare på disse spørgsmål. Alle vores bekymringer viste sig at være uberettigede. Der var fuldt hus, men ikke for mange. De fleste kom med nogenlunde ens forudsætninger. Flere havde været til nogle af vores kurser for nybegyndere og medbragte opgaverne fra kurserne. Flere af deltagerne har så også været på de efterfølgende netcaféer. En af deltagerne udtrykte sin begejstring således: Hun havde deltaget i et edb-kursus i aftenskoleregi, men fordi der var for få tilmeldte, havde man slået to kurser sammen. Undervisningen gik meget hurtigt frem. Så der sad hun, og efter kort tid fattede hun intet. Hun havde deltaget i et af vores introduktionskurser, og i cafeen var der mulighed for at spørge ind til opgaverne og stille og roligt prøve for sig selv. Vi synes, det har været sjovt og fornemmer, at deltagerne har været glade for initiativet. Det er nok heller ingen skade til, at vi ikke er helt unge, og at vi er kendte ansigter, da vi har været ansat på biblioteket i mange år. Det gør deltagerne trygge og bevirker, at de gerne spørger. Vi vil helt sikkert fortsætte i 2007, eventuelt med en ugentlig netcafé for seniorer.

19


Hvorfor driftsafvikler Gentofte Bibliotekerne bibliotekssystemer for andre biblioteker? Af bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

At driftsafvikle bibliotekssystemer er som at placere sig på øretævernes holdeplads, for vi ved godt, hvad der sker, når edb’en ikke virker. Vi ringer straks til edb-afdelingen og forventer, at de løser problemet her og nu. Vi forventer samtidig, at vores problem har førsteprioritet. Det er ikke altid, at løsningen er helt enkel, og det er heller ikke altid, at løsningen kan findes så hurtigt, som det enkelte bibliotek kunne ønske sig. Løsningen er ofte kompleks, og tilmed er der tit flere leverandører involveret – og leverandører har en medfødt refleks, der gør, at de skråsikkert påstår, at fejlen skal findes hos de andre leverandører. Men hvorfor sætter Gentofte Bibliotekerne sig i sådan et krydspres, som uundgåeligt giver knas, og som har en medfødt risiko for kommunikations­ problemer mellem det enkelte bibliotek og Gentof­te Bibliotekerne? Det gør vi, fordi vi mener, at driftsløsningen giver et bedre produkt og en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for både de driftede biblioteker og for Gentofte Bibliotekerne. • Driftsafvikling af andre biblioteker er en fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne i Gentofte Bibliotekernes edb-afdeling. Denne kompetenceudvikling har betydning både for Gentofte Bibliotekerne selv, men i høj grad også for de driftede biblioteker, idet medarbejderne hele tiden bliver bedre til effektivt at håndtere systemerne og til hurtigt at overskue komplekse fejlmuligheder. • Fagligt giver erfaringen og rutinen en indsigt i bibliotekssystemet, der muliggør udførelse af avancerede trimninger til gavn for bibliotekerne, samt en faglig viden, der gør det muligt at stille

realistiske udviklingsønsker til leverandøren. • At drifte syv kommuners bibliotekssystemer tvinger Gentofte Bibliotekerne til at overveje, om den måde, som vi selv har sat systemet op på, er den mest hensigtsmæssige. Det sætter en stopper for vanetænkningen, og det giver os syv forskellige måder at se opgaveløsningen på. • Driftsafviklingen udvider vores ressortområde, idet det giver os erfaring med områder, som vi ikke umiddelbart havde forestillet os, at vi skulle beskæftige os med; eksempelvis EZ-proxy, som giver bibliotekerne mulighed for at tilbyde fjern­ adgang for kommunens borgere til de licenser, som biblioteket har købt fjernadgang til. En service som er en billig og enkel løsning for de involverede biblioteker. • Det giver os mulighed for at give os i kast med

Mini-tilfredshedsundersøgelse

andre beslægtede opgaver. Uden erfaring med driftsafvikling havde vi næppe haft mod til og taget initiativ til samarbejdet omkring EasySite. • Vi får mulighed for at påvirke udvikling af bibliotekssystemet og stor gennemslagskraft i forhold til leverandøren, da denne ved, at der står mange brugere bag et fremsat udviklingsønske. • Det giver volumen i edb-afdelingen, som gør det muligt at ansætte medarbejdere med programmeringskompetencer, som er en gevinst i forbindelse med udvikling af elektroniske tjenester til eksempelvis Spørg Olivia, Musikbibliotek.dk, elektronisk materialevalg m.m. • Vi sparer penge – både i Gentofte og hos de driftede biblioteker. Vi kan koordinere indkøb, og vi kan få bedre priser på f.eks. Nyhedslisten. Vi kan minimere implementeringsprisen, fordi det kun skal installeres et sted.

I forbindelse med denne artikel har vi spurgt de syv biblioteker, som vi driftsafvikler for, hvorfor de har valgt denne løsning. Spørgeskema og svar kan ses nedenfor: Vi har valgt løsningen ud fra en økonomisk betragtning: 6 ud af 7 har svaret ja Medarbejderressourcerne bruges mere hensigtsmæssigt på andre opgaver end på driftsafvikling: 7 ud af 7 har svaret ja Vi får teknisk bistand til opgaver, vi ikke kan løfte alene: 7 ud af 7 har svaret ja Denne form for driftsafvikling giver gode muligheder for at dele faglig viden, ideer og konkrete produkter (f.eks. fremfindingslister): 4 ud af 7 har svaret ja

Så på trods af de indbyggede risici vælger vi at tilbyde driftsafvikling til regionens biblioteker, fordi vi mener, at det samlet set er en fordel for såvel Gentofte Bibliotekerne som for de driftede biblioteker. Vi får alle et bedre bibliotekssystem via dette samarbejde.

Vi har samtidig spurgte samtidig bibliotekerne, om de er tilfredse med løsningen set udfra et henholds­ vist økonomisk, teknisk og fagligt perspektiv. Svarene ser således ud: Tilfredshed ud fra et økonomisk perspektiv: Ikke tilfreds: 0 ud af 7 Generelt tilfreds: 3 ud af 7 Meget tilfreds: 4 ud af 7 Tilfredshed ud fra et teknisk perspektiv: Ikke tilfreds: 1 ud af 7 Generelt tilfreds: 4 ud af 7 Meget tilfreds: 2 ud af 7 Tilfredshed ud fra et fagligt perspektiv: Ikke tilfreds: 1 ud af 7 Generelt tilfreds: 2 ud af 7 Meget tilfreds: 4 ud af 7 De syv adspurgte biblioteker har desuden skrevet uddybende kommentarer, som vil blive behandlet på et ledermøde for de involverede biblioteker i januar 2007.

2O 20

21


Plan B: Borgernes Bibliotek

Undersøgelse af Bib·forum

Af John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne, jnh@gentofte.bibnet.dk

Af Lisbet Vestergaard, Gentofte Bibliotekerne, lv@gentofte.bibnet.dk

I løbet af 2006 har Gentofte Bibliotekerne med projektmodningen Plan B: Borgernes Bibliotek sat fokus på udvikling af det fysiske bibliotek og nye formidlingsformer. I resumeet til projektmodningen blev opgaven beskrevet således: ”Gentofte Bibliotekerne vil revitalisere det fysiske bibliotek med den moderne borger – den impressionistiske biblioteksbruger – i centrum. Den borger, der ikke lever ved siden af teknologien men med den; den borger der forventer at have adgang til alt, men selv vil sammensætte sit bibliotek og sine kultur­ oplevelser; den borger der samtidig efterlyser formidling med holdning og dybde, rum for kreativ udfoldelse og den borger der har mange forskellige behov til mange forskellige livssituationer.” Projektmodningens formål har været at udvikle fundamentet for projekt Borgernes Bibliotek 2008 – etablering af et nyt og konkret bud på det moderne fysiske bibliotek. Projektmodningen er foregået med inddragelse af en fremtidsforsker, arkitekt, designer og andre relevante parter. I projektmodningen har vi forholdt os til en række overskrifter, som: • Ny brugeradfærd: Borgernes forventninger og adfærd • Dialog og kommunikation: Personalets udfordringer og muligheder • Samarbejdspartnere og nye alliancer • Biblioteket som rum: Hvad skal der til, for at rummet understøtter en ændret brugeradfærd, nye dialogformer og ændret bibliotekaradfærd?

I forbindelse med evalueringen af Det faglige netværk i det nye år har redaktionsudvalget bag Bib·forum gennemført en spørgeskemaunder­ søgelse af bladet. Bib·forum er ikke decideret en del af Det faglige netværk, men netværket leverer mange input til Bib·forum, og dets medlemmer udgør en af bladets vigtige målgrupper. Redaktionsudvalget har skønnet, at evalueringen af Det faglige netværk er en god anledning til at stoppe op og se nærmere på, om Bib·forum i det hele taget bliver læst. Allerede her kan det afsløres, at svaret er ”ja”. Spørgeskemaet er blevet sendt til alle biblioteker i centralbiblioteksområdet. De respektive biblioteksledere er blevet opfordret til at formidle skemaet til 5-8 medarbejdere, gerne fra forskellige personalegrupper. Ud af 37 mulige biblioteker har 26 biblioteker svaret. I alt 87 personer har udfyldt spørgeskemaet. Disse 87 fordeler sig på 44 personer på lederniveau, 24 bibliotekarer, 13 assistenter og 6 personer fra andre personalegrupper. Det overordnede spørgsmål har været: Bliver bladet læst? Hertil har 56 svaret: ”altid”, 27: . ”En gang imellem” og 4: ”Aldrig”. Når . det gælder bladets indhold, har . mange sat krydser ud for . flere svarmuligheder. . Således mener 51, at . bladets indhold er ved- . kommende. 68 synes, indholdet er oplysende, og 42 tilkendegiver, at det er fagligt inspirerende. Set i lyset af, at kun 1 person finder indholdet irrelevant, og 3 angiver det som kedeligt, er konklusionen klar: Den valgte redaktionelle linie rammer plet. Dog mener 14 personer, at der mangler noget i bladet, f.eks. • En mere kritisk opsøgende journalistik og andet end succeshistorier • Mere 99.4-stof og interviews

kommunikationen om Borgernes Bibliotek. Det andet spor er udvikling af det fysiske rum i sammenhæng med den nye diskurs, de nye brugermønstre, nye dialogformer, nye informationskanaler og teknologiske muligheder De to spor er udfoldet gennem italesættelse af en ny diskurs for bibliotekerne og bibliotekarerne og gennem et bud på, hvordan rummet og dialogen skal ændre sig med den nye diskurs. Der har været tilknyttet eksterne proceskonsulenter på begge dele. Konsulent Jose Manuel Retsloff har været facilitator af processen om italesættelse af en ny diskurs, og arkitekten Søren Robert Lund og arkitektfirmaet Nord har på den baggrund samarbejdet om et første bud på borgerens nye rum. Videreudvikling og sammenhæng mellem det mentale og fysiske rum har været projektmodningens omdrejningspunkt. Der er gennemført en strategisk SWOT-analyse med fokus på bibliotekets kvaliteter, en første kortlægning af det eksisterende bibliotek, samt en plan for projektet frem mod det nye bibliotek. Gentofte Bibliotekerne har i november 2006 søgt Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje for folkeog skolebiblioteker om tilskud til fortsættelsen af projektet, der indebærer fortsat arbejde med bibliotekspersonalets kompetencer, roller og kommunikation samt et større konkret pilotprojekt, der skal fungere som udviklingsplatform for den fremtidige ombygning/nyindretning af biblioteket. Projektgruppen sigter efter, at det nye fysiske bibliotek er virkelighed ved Gentofte Hovedbiblioteks 25 års jubilæum i 2010.

Projektmodningens to spor Projektgruppen har været sammensat af fire medarbejdere og fire ledere for at sikre et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvor biblioteket skal hen. Forprojektet er resulteret i to spor, der skal arbejdes videre med. Det ene spor er udvikling af det mentale rum bl.a. gennem italesættelse af

22

• Debatter • Referater fra BIB-lab-kurser • Budgetstof • Mere selvironi og humor • En afklaring af om bladet skal fungere som et dialogforum eller et info-blad i bred forstand • Mere løbende orientering – og gerne om knap så forkromede projekter, f.eks. i form af en ”bordet rundt” fra de enkelte biblioteker • Bidrag fra andre faglige verdener end lige den bibliotekariske • En omtale af det ny fælles reglement Det sidste ønske kan vi opfylde i dette nummer, der netop indeholder en artikel om det nye fælles reglement.

Et udpluk af de supplerende kommentarer lyder sådan: • ”Bib·forum har en fin dækning af mere lokale tiltag, som ikke nødvendigvis ville blive bragt andre steder” • ”Godt med et fysisk blad, der kommer på ens bord til supplement af web-mulighederne” • ”Godt med fælles forum – især når man ikke er med i diverse netværk” Redaktionsudvalget siger tak for alle besvarelserne og de konstruktive kommentarer. Disse vil indgå i det videre arbejde med Bib·forum.

23


BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk Susanne Fich, Gentofte Bibliotekerne, suf@gentofte.bibnet.dk Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk Næste nummer udkommer marts 2007. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7219


Bib*Forum nr. 4, 2006