Issuu on Google+

Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Læselyst i København og Frederiksborg amt Læseskuret i Værløse Den Gode Læser – et fyrtårn i læselystkampagnen Fremtidens børnebibliotek - samarbejdsprojekter i regionen Koordinering af H.C. Andersen-året i Frederiksborg Amt BLIK - Græsted Bibliotek Kombibibliotek i Dyssegård Bibliotekerne og de unge – vil de os og vil vi dem? Samarbejde med gymnasierne Nyheder skal ses på Glostrup Bibliotek 1O gode råd ved fjernlånsbestilling Delete all – eller? Genbrug i Ballerup Vallensbæk Bibliotek - en præsentation

Oktober 2OO4


BIBforum

KL’s trafiktælling i folkebibliotekerne

Af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

Børnebiblioteket er tema for dette nummer

Kommunikation, Økonomi, Personalejura og meget mere. Med sammenlægningen af kommunerne vil vi på biblioteksområdet opleve, at vi har for mange hovedbiblioteker (ligesom der er for mange rådhuse) og måske også alt for mange små filialer. Men samtidig vil vi sandsynligvis også opleve, at med centraliseringen i kommunerne vil der ikke være et mindre ønske, end vi kender i dag, om at bevare de små samfund, som måske så bliver lidt større. Et bibliotek behøver jo ikke være et hus, hvor der kun er bibliotek. Tværtimod kan bibliotekerne blive det kit, der skaber sammenhæng i lokalsamfundet. Bibliotekerne er åbne offentlige rum – et 3. sted mellem hjem og arbejdet – og denne funktion kan udbygges i et samarbejde med andre lokale aktører. Alt efter hvad der lokalt giver bedst mening, kan biblioteket samarbejde med eller integreres med en biograf, et museum, et arkiv, et medborgerhus, en skole, et idrætsanlæg eller biblioteket kan udvide sin funktion som kulturhus eller i et samarbejde med det nye rådhus varetage den kommunale information og sagsbehandling. Bibliotekernes mulighed for en nydefinering af opgaverne i forbindelse med strukturreformen er således talrige. Idéen er at tage bibliotekernes formål som understøttende for demokrati, uddannelse og kulturel aktivitet dybt alvorligt og analysere, hvad dette formål desuden indebærer i form af at behandle borgerne ens og med en kort magtdistance. Borgernes opfattelse af bibliotekerne og bibliotekernes selvforståelse som åbne, neutrale steder kan være det kit, som skaber sammenhængen i de enkelte lokale samfund. De konkrete løsninger i de enkelte bysamfund vil være meget forskellige fra sted til sted og afhænge af de lokale ønsker og muligheder.

Prøv at gå ind på et børnebibliotek i dag, tag et godt kig, luk så øjnene og tænk på et børnebibliotek du så for 20 år siden. Mange børnebiblioteker er i dag indrettet helt anderledes end for 20 år siden, men i mindst lige så mange børnebiblioteker vil det kun være farven på reolerne og de nye medier, som har ændret sig. Samtidig har rigtig mange børnebibliotekarer arbejdet med udviklingen af børnekulturen og kommunikation med børnene på nettet. Bibliotekslederne har med udgangspunkt i ovenstående tendenser besluttet at sætte fokus på udviklingen af børnebiblioteket, og i løbet af 2005 vil der blive arbejdet i forskellige projekter, hvor bibliotekerne vil samarbejde om udviklingen af fremtidens børnebibliotek. De 3 temaer omhandler henholdsvis børnebiblioteket som lokalt kulturelt omdrejningspunkt, formidlingen af materialer samt koordineringen mellem det virtuelle og det fysiske børnebibliotek. I første omgang har bibliotekslederne drøftet de 3 forslag og adskillige biblioteker har allerede meldt positivt tilbage om deltagelse i ét af de 3 projekter. Men det er slet ikke det eneste område, hvor der sker noget på børnebiblioteksfronten. Læselysten har grebet bibliotekerne i København og Frederiksborg Amt, og i en oversigtsartikel omtales kort de mange aktiviteter. Værløses læseskur og Gentoftes kombination af læserdyst og quiz beskrives i hver sin artikel. Også de nyeste kombibiblioteker i Græsted og Dyssegård præsenteres samt en temadag om betjening af unge.

Bibliotekerne og strukturreformen Strukturreformen fylder efterhånden rigtig meget i kommunerne og fra KL modtages næsten dagligt oplæg med anbefalinger om Projektorganisering,

2

er langt mellem brugere, som opfører sig usikkert og famlende. Af undersøgelsen fremgår det også, at biblioteket kender sine brugere, og i undersøgelsen er det refereret, at personalet kan adressere en bruger med ”Materialerne fra hovedbiblioteket er allerede kommet til dig”, og brugeren kan kontakte personalet med spørgsmålet ”Er min mand her?” Sandsynligvis vil mange andre end jeg nikke genkendende til overstående karakteristik af bibliotekernes brugere, men det er nu ret interessant at læse, at vores generelle opfattelse af virkeligheden faktisk også kan dokumenteres. For interesserede kan undersøgelsen læses i sin helhed på www.kl.dk/trafiktælling

I foråret 2004 har KL med støtte fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje gennemført en trafiktælling af 3000 biblioteksbrugere på 21 biblioteker for at belyse biblioteksbrugernes adfærd og opholdstid. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det faktum, at antallet af besøgende stiger, samtidig med at antal udlån og antal lånere stagnerer eller falder. Spørgsmålet er, hvad de så foretager sig på biblioteket. Undersøgelsen viser at den gennemsnitlige opholdstid på et bibliotek er på omkring 20 minutter. En betragtelig del af bibliotekernes brugere klarer deres besøg på 10-20 minutter mens en mindre gruppe opholder sig på biblioteket i flere timer, og denne gruppe er især PC-brugere og avisog tidsskriftslæserne. Generelt opholder besøgende sig i længere tid på biblioteket end lånere.

Lidt af hvert Inden for de sidste måneder er der åbnet ikke mindre end 3 nyrenoverede hovedbiblioteker i regionen, Brøndbyvester, Frederiksberg og Albertslund og til februar følger Lyngby efter. Det er yderst glædeligt, at kommunerne prioriterer deres biblioteker og fører dem up to date. På nuværende tidspunkt er alle vist klar over, at Århus Kommunes Biblioteker har modtaget en meget flot pris fra Bill & Melinda Gates Foundation. I bedømmelsen er der lagt vægt på ansøgerens bestræbelser på at gøre teknologi frit tilgængelig for borgere, lære borgere og personale at benytte teknologi og gøre en indsats i forhold til ressourcefattige samfundsgrupper. Det er en flot anerkendelse af ÅKB’s store indsats og der er al mulig grund til at ønske til lykke. På Biblioteksledermødet i september præsenterede ad hoc gruppen vedrørende materialevalgssystemer deres rapport. Parallelt med dette arbejde er der arbejdet med automatisk kassation i et benchbib projekt og forslagene herfra er nu indarbejdet i kravene til materialevalgssystemerne, således at de ikke alene kan håndtere materialevalget men også kassationer. Udviklingshorisonten er ca. 1 års tid, og når systemerne bliver indført i bibliotekerne vil det medføre store ændringer i organisationen og i tilrettelæggelsen af arbejdsgange.

En stor gruppe af brugere klarer deres besøg på 10 minutter og det er tydeligt at man kan nå rigtig meget på 10 minutter, hvis man ved, hvad man kommer efter. Det er helt almindeligt at se biblioteksbrugere finde 2-3 materialer på 5-10 minutter. Omvendt låner brugere der opholder sig på biblioteket i længere tid generelt flere materialer. PCbrugere opholder sig på bibliotekerne i længere tid og har ofte ikke kontakt med personalet. Om brugernes adfærd på bibliotekerne siger undersøgelsen. ”Generelt må man sige, at brugerne har noget for, når de er på biblioteket. De er helt overvejende virksomme og det præger stemningen at alle er i gang med noget.” Generelt optræder biblioteksbrugerne hjemmevant på biblioteket, alle aldre mestrer selvbetjeningen og der

3


Læselyst i København og Frederiksborg amt Af afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne, losi@gentofte.bibnet.dk

Kulturministeriets store kampagne, som skal styrke børns læselyst, har også sat sine spor i København og Frederiksborgs amt. Læselyst-kampagnen, har til formål at inspirere børn til at læse og opleve bøgernes forunderlige verden. Kulturminister Brian Mikkelsen besluttede i maj 2004 at øge sin bevilling til kampagnen. Den blev oprindelig lanceret med fem mio. kr. og kulturministeren har nu bevilget ekstra 3,5 mio. kr. så læselyst er sikret fortsættelse ind i 2005. Tre nye pejlemærker vil i det kommende år få stor betydning: Den gode oplevelse, den gode bog og den gode læser. Der er landet over, gang i mange forskellige store og små projekter. Via en rundspørge til de to amters børnebiblioteker, vil vi her prøve at give et billede af, hvilke projekter og tiltag der er i gang lige nu.

Der resterer stadig et mindre beløb til indkøb af særlige bøger, som den enkelte børnehave har brug for til deres fokusområder. Børnehaverne har fremstillet fine lånerkort til børnene, og alle er glade for at bruge børnehavebiblioteket til læsning på stedet og til hjemlån af bøgerne. Desuden er der arrangeret et bogvogterkursus, et bogværksted, og til slut skal børnehavebørnene vælge årets bedste billedbog. Også Farum Bibliotek har igangsat 2 børnehavebiblioteker, med bl.a. det formål at gøre biblioteket synligt også for borgere, der ikke normalt benytter biblioteket. Biblioteket har sammen med Talehuset i Farum, udarbejdet en folder: ”Giv barnet sprog - Læs en bog”, som er uddelt til alle 0-6 årige børn i dagtilbud. Rødovre Bibliotek har ligeledes oprettet et børnehavebibliotek i børnehaven Mælkevejen. Meningen med børnehavebiblioteket er at gøre litteraturen til en del af børnenes hverdagsliv i børnehaven og at skabe et kreativt og udviklende læsemiljø. Der har været koncerter og arrangementer, hvor sang og musik har været med til at formidle litteraturen.

I Værløse er det projekt LÆSESKURET, der er i fokus og projektet er beskrevet i en af de følgende artikler. I Glostrup er der nedsat 4 grupper, som skal komme med forslag til læselystprojekter for henholdsvis de 0-6-årige, 6-9-årige, 9-12-årige og 12-15-årige. Der er sendt ansøgninger af sted på projekter for de fleste af grupperne. For de 6-9årige og 12-15-årige er midlerne også bevilget. Det drejer sig om tværfaglige samarbejder omkring nominering af “den bedste oplæsningsbog” for aldersgruppen samt et “filmatiseringsforløb” for 8. klasserne med efterfølgende galla-arrangement.

Vesterbro bibliotek har et samarbejde med en lokal børnehave, som har fået et børnehavebibliotek. Seks gange inden for et år får de besøg af biblioteket og får udleveret ca. 70-100 børnebøger. Ved besøgene fortæller bibliotekarerne, altid en historie ud fra en stor billedbog, så børnene kan følge med i hvad dér sker rent billedmæssigt. Senere skal børnehaven på besøg på biblioteket.

Herlev Bibliotekerne har i lighed med en lang række andre biblioteker, fokus på børnehavebiblioteker. Der er etableret inspirerende læsemiljøer og børnehavebiblioteker med hjemlån i de tre børnehaver. Der er indkøbt ca. 200 bøger til hver.

Albertslund Bibliotek har modtaget 60.000 kr. fra projekt Læselyst, og er i gang med at indrette 8 børnehaver med bibliotekshjørner/læsekroge,

4

bøger der svarer til deres niveau. I Hvidovre planlægges der en læseklub - Læsekræs - for børn over 9 år på Frihedens bibliotek. De har mange læselystne børn, der har deltaget i deres sommerlæsekonkurrencer.

således at bøgerne kan være med til at danne et fælles værdigrundlag for børn. Personalet i de 8 institutioner har tidligere været til et opstartsarrangement, hvor Josefine Ottesen fortalte. Flere er i gang med at indrette rum til læsning og fordybelse, og Albertslund mener, at de gennem projektet har fået sat så meget fokus på højtlæsningen og det at skabe rum til fordybelse, at det har sat gang i mange ting ude i de enkelte institutioner.

Tingbjerg Bibliotek har i sommerferien også haft en læsekonkurrence. Startskuddet på konkurrencen et arrangement med Carl Quist Møller og hans løgnehistorier. Der var 53 børn der tilmeldte sig konkurrencen. Biblioteket havde indrettet et særligt læsekonkurrencehjørne, så børnene kunne se, at der foregik noget særligt på biblioteket. Alle børn, der havde læst mindst 4 bøger fik en særlig invitation med posten til en Læsekonkurrence-fest. En meget vellykket afslutning på en meget vellykket læsekampagne, hvor 40 børn på 60 dage havde læst 19.523 sider.

Sydhavnens Bibliotek skal hver 2. måned levere børnebøger til de 4 børnehaver, der samarbejdes med. Institutionerne tilbydes besøg af den lokale børnebibliotekar, der præsenterer bøgerne. Derudover inviteres børn og pædagoger til et særligt litterært arrangement på biblioteket. I alle fire institutioner indrettes et læserum/læseområde. Det hele afsluttes med, at børnehaverne inviteres til at fremstille en bog.

”De fem på nye eventyr” er Slangerup Bibliotek, der sammen med Hundested, Skævinge, Skibby og Jægerspris biblioteker, er gået sammen om at udarbejde et idekatalog over formidling af skønlitteratur til børn.

Som en pendant til børnehavebibliotekerne startede Allerød Bibliotek i september 2003 et dagplejebibliotek i en dagplejegruppes legestue. Rummet er indrettet og udsmykket som et meget specielt og hyggeligt bibliotek. I udformningen og udsmykningen af rummet har biblioteket især fokuseret på teorierne om de mange intelligenser.

På Gentofte Bibliotekerne er det læserdyst og quiz, der er i centrum. Se mere i projektleder Susanne Kiers artikel i dette nr. af BIBforum.

Bibliotekshuset på Amager deltager i læselyst med Projektet ” Karavanerim”. Børn skal arbejde med rytmer, rim og billeder. Deltagerne er 5 lokale børnehaver. Det er beregnet til de ældste børnehavebørn, som har brug for ekstra stimulering af sproget. Forløbet vil bestå af værkstedsbesøg på biblioteket, med en rytmepædagog, en forfatter og en illustrator. Til sidst samles det hele til en bog, der præsenteres ved en fernisering på børnebiblioteket.

I Søllerød er det Fortællestafetten med Fortælleposer til udlån i daginstitutionerne og Fortællerygsække til forældrelån, der er i fokus. På tværs af arbejdsområder og faggrupper er Søllerød gået sammen om at udvikle et fortælleprojekt. Målgruppen er børn i daginstitutioner i alderen 3-6 år og deres forældre og institutioner og personer, som arbejder med aldersgruppen. Så det er vist ganske tydeligt, ud fra alle disse projekter, at Kulturministeriets Læselyst kampagne, har sat sine spor i vores to amter. Tak til børnebibliotekerne for hjælpen med alle oplysningerne om ”den lokale” Læselyst.

Flere biblioteker har meldt tilbage, at de på egen hånd laver tiltag, der skal støtte børns læselyst. Fx Hillerød Bibliotek, der har en stor læsekonkurrence i juli måned. I år var der over 60 deltagere og det var en stor succes. Børnene skal fortælle lidt om de bøger de har læst. Børnene skal læse

5


Læseskuret i Værløse Af bibliotekar Lena Murmann Jensen, Værløse Bibliotek, lm@vaerloese.dk Projektansvarlig for LÆSESKURET Læseskuret blev indviet med en stor festlighed foran Værløse Bibliotek den 23. marts 2004. Det startede med en ansøgning til Biblioteksstyrelsen under Kulturministeriets Læselystkampagne i maj 2003 fra Værløse Bibliotekerne på 33.500 kr. Efter en positiv svar i juni 2003 indkaldte Nina Rise, bibliotekar, Ingrid Barsballe, børnekulturkonsulent og undertegnede daginstitutioner til et møde i september.

Projektgruppen planlagde indretningen af Læseskuret, og vi aftalte med alle deltagende institutioner, at hver skulle lave 2 puder samt en oplevelseskasse til Læseskuret. Vi to bibliotekarer besøgte herefter alle 15 daginstitutioner for at se på placering af Læseskuret. Det viste sig at et stik på 380 volt til at få strøm til opvarmning og lys blev lidt af et problem rundt i institutionerne, det er så løst de fleste steder på nuværende tidspunkt. Men ellers snakkede Nina og jeg med dem om, hvad de ville med Læseskuret og hvilke materialer, vi skulle sende ud til dem. Mange valgte ”Den gode historie” eller eventyr, men en del ønskede også mere projektorienterede emner. De fleste institutioner har Læseskuret i 14 dage, men omkring ferierne er tiden udvidet. Her efter sommerferien har Læseskuret besøgt 8 daginstitutioner. Den køres fra den ene institution til den anden institution af Søgården, det trækker den rundt med traktor, og det er ikke lige let at få bugseret den store vogn på plads på legepladser, eller hvor den nu skal opstilles. Men festligt er det, børnene modtager Læseskuret med flag, og der er ofte også boller eller is ved modtagelsen. Jeg eller Nina Rise besøger hver institution én gang og læser.

Hele ideen med projekt Læseskur var at skabe et fysisk rum til højtlæsning og fortælling – et fordybelsesrum – til Værløse kommunes daginstitutioner. Hurtigt fik vi tilbagemelding fra 15 daginstitutioner, der var meget interesseret i projektet, og på mødet i september blev der nedsat en projektgruppe, der udover os to fra biblioteket og børnekulturkonsulenten bestod af tre daginstitutionsfolk. Hver institution valgte derudover en kontaktperson. Læseskuret var næppe kommet på hjul, hvis ikke vi havde fået et samarbejde i gang med kommunens Materielgård og kommunens aktiveringscenter Søgården. Af dem fik vi hjælp og vejledning til at købe den helt rigtige skurvogn, til at få den grundmalet og stillet op i Materielgårdens store hal. Her blev hængt presenninger rundt om vognen til at skabe et mindre rum, og der blev sat varmekanoner op, således at kunstneren Julie Brabcova sidst i januar – først i februar 2004 kunne dekorere Læseskuret på flotteste vis, uden at fingrene frøs helt af. Skurvognen blev indkøbt med udviklingspenge fra Kommunens ”Center for Børn og Skole”.

Når jeg kommer til institutionen, starter jeg med at åbne Læseskuret, tage skodderne fra samt ordne de mange puder på madrassen, så der ser hyggeligt og indbydende ud. Herefter henter jeg den første gruppe børn i institutionen, heldigvis har pædagogerne ofte delt børnene op i hold, så jeg hurtigt kan komme i gang med at læse. Jeg kan

6

udtryk for, hvor dejligt det er at have et sted trukket ud af institutionens liv, hvor de ikke bliver forstyrret af problemer, der lige skal løses, eller telefoner der ringer. I Læseskuret lukkes døren og så er det historierne, der lever. Så selvom det slider på stemmebåndet med 4-5 timers oplæsning, synes jeg personligt, det er meget givende at være med i et projekt, der virkelig har sin berettigelse og allerede nu har glædet og inspireret mange. Hvem kan stå for en lille fyr, der efter en times højtlæsning spørger ”Hvornår kommer du igen?”.

bedst lidt at sidde på madrassen med børnene, men der er også en fin Fortællerstol, og det er fint fordi der også kommer bedsteforældre og fortæller eller læser op. Jeg er på forhånd orienteret om børnenes alder, således at jeg har kunnet gøre mit hjemmearbejde i forhold til de bøger, jeg vælger at læse. Desuden har vi i Læseskurets projektgruppe indkøbt en samling billedbøger, der altid er i Læseskuret, dem bruger jeg også tit. Jeg læser for mellem 3-4 hold børn, for at oplevelsen skal være tæt og koncentreret er der kun mellem 6-8 børn i hver gruppe. Børnene kender mig ikke, og jeg har en chance for at etablere en kontakt til dem, når gruppen ikke er større. Jeg oplever, at børnene lever sig ind i historierne, og pædagogerne fortæller, at de også bagefter fortæller om de historier, de har hørt i Læseskuret. Så der er ikke tvivl om at intentionen med Læseskuret er opfyldt ”Et sted til fordybelse og oplevelse”. I Læseskuret læses rigtig mange historier af pædagogerne, forældre, bedsteforældre og andre frivillige. Personalet i institutionerne giver også

Læseskurets færden er i projektet planlagt til at slutte i den sidste institution fredag den 10. december. Men institutioner, der har haft den, lægger allerede nu billet ind på Læseskuret i 2005, foruden de 4-5 institutioner der ikke nåede at være med i 2004. Så det åbne spørgsmål er nu, skal Læseskuret fortsætte i 2005?

7


Den Gode Læser

– et fyrtårn i læselystkampagnen

Af kulturkonsulent Susanne Kier, Gentofte Kommune, suk@gentofte.bibnet.dk

Udvikling af den landsdækkende ”Læserdyst fra kyst til kyst”

bindelse med kommunens Kultur- og Festdage den 10. juni 2004. Alle 6. klasser blev inviteret til at stille med et hold på fem repræsentanter, der skulle dyste i indledende runder. 18 hold meldte sig, hvilket svarer til mere end 400 unge i Gentofte, der aktivt viste interesse for at deltage i quizzen. 12 hold blev udtaget ved lodtrækning, og der blev afholdt tre indledende runder af 4 hold med klassekammerater og lærer som tilskuere. De tre vinderhold fra hver runde kom i finalen samme aften i Øregårds Parken, hvor der mødte hen ved 500 publikummer op. DRTV’s vært Chapper var quizmaster sammen med to overdommere. Der blev grinet og grædt, hujet og piftet, når de velkvalificerede hold dystede udi kategorier som Klassikeren, Dyrefortællinger, Bedste Venner, Søskende, Andeby og Omegn, Da jeg var lille, Tegneserier, Piratviden m.m. Hellerup Skole løb med sejren og vandt en klassetur til nyopsætningen af Nøddeknækkeren i hiphopversion i Glassalen inklusiv entré til og spisning i Tivolis julemarked.

I forbindelse med Læselystkampagnen har Gentofte Bibliotekerne modtaget tilskud til at projektmodne den landsdækkende quiz med arbejdstitlen ”Læserdyst fra kyst til kyst”. Formålet er at sætte fokus på de 11-12 årige gode læsere som rollemodel for andre læsere og ikke-læsere. Projektet er i 2004 udnævnt som Fyrtårn i Kulturministeriets læselystkampagne, der samtidigt er forlænget til også at omfatte 2005. Ideen med quizzen er at lade ”Den gode læser” komme til udtryk, som en rollemodel, der allerede har slået ørene ud for den videns- og oplevelsesrigdom, der er i bøgernes verden. At lade de unge være attraktive rollemodeller for deres jævnaldrende ved det at ”være på” og vise, at det er sejt at læse, at vide noget, at være ”smart” på øverste etage. Mange børn forbinder læsning med en lystbetonet, god oplevelse; andre synes læsning er kedeligt og pligtbetonet. Vi ved, at kammerater og medier er vigtige påvirkningsfaktorer, når fritidsinteresser skal vælges og dermed definere børn og unge som personer. Litteraturen er grundlaget for quizzen, såvel skøn- som faglitteratur; men der medtages endvidere formidling af samme via andre medier som spil, Internettet, manualer etc. Det overordnede mål med projektet er således at fremme og fastholde større børns læselyst i et bredt perspektiv.

I projektgruppen for pilotprojektet sad 2 lokale lærere, 3 børnebibliotekarer, Redaktøren af Spørg Olivia og undertegnede, som er kulturkonsulent. Der blev udarbejdet mere end 225 spørgsmål i 25 kategorier. Jo, der blev slået op i diverse bøger, søgt på nettet og hentet viden frem fra gemmerne for at ramme den rigtige sværhedsgrad til mål-

Som led i projektmodning afholdte Gentofte Hovedbibliotek en sommerquiz for 6. klasser i for-

8

gruppen. Og selvfølgelig blev der skruet op for sværhedsgraden i finalen, så de unge gode læsere rigtigt kunne brillere. I flere tilfælde var såvel forældre som klassekammerater temmelig benovede over, hvad deres afkom eller bedste ven besad af viden på området. Ingen tvivl – vi havde ramt plet med projektet og dermed ideen. De 11-12 årige elsker

til den regionale runde. Der udarbejdes pressemateriale, plakat etc. til brug i hele fasen, således at man såvel lokalt som regionalt samarbejder med relevante medier så som aviser, lokale ugeaviser, lokalradio etc.

at quizze, de nyder at være på og de virker ikke nørdede på den gammeldags, men på den fede måde. Det videre arbejde med udfoldelsen af projektet til en landsdækkende indsats foregår i dette efterår, med planeret afvikling i 2005. Det er ideen at udmelde en landdækkende Læserdyst dag på linie med f.eks. skolernes idrætsdag. Forud for denne dag vil alle biblioteker i landet være blevet opfordret til at kontakte de lokale skoler for i samarbejde at stable en læser-quizdag på benene på biblioteket. Her vil de lokale indledende runder finde sted, og man vil finde frem til et lokalt vinderhold på fem børn, der således kvalificerer sig

med flere landdækkende medier, så som DRTV, Politiken/ Jyllandsposten, forlaget Gyldendal m.fl., for dermed at nå så bredt ud som muligt med budskabet. Desuden vil der være professionelle quizmasters i de sidste to faser af konkurrencen. På linie med andre quiz- eller gameshows skal Den Gode læser både være underholdende og udbytterig for såvel deltagere som publikum. Vi skal fortælle vidt og bredt, hvor sjovt det er at være smart i hovedet! I den sammenhæng er det op til os alle, at samarbejdet mellem biblioteker, skoler og medier gennemføres så bredt landdækkende som muligt, således at børn fra alle regioner deltager. God fornøjelse!

I de sidste faser af konkurrencen, semifinale og endelig finale, er det ambitionen at samarbejde

9


Fremtidens børnebibliotek

- samarbejdsprojekter i regionen

Af børnebibliotekar Rikke Larsen, Gentofte Bibliotekerne, rll@gentofte.bibnet.dk

Børnebiblioteket som lokalt omdrejningspunkt

Et af resultatkravene i centralbibliotekskontrakten er, at der skal sættes særligt fokus på udvikling af børnebiblioteket i fælles projekter med områdets biblioteker. I 2005 skal der gennemføres 3 konkrete projekter med deltagelse af 3-5 biblioteker i hvert projekt. Formålet med projekterne er, at understøtte strukturforandringer samt finde nye veje og metoder til løsning af biblioteksopgaven.

Lokalsamfundets sammensætning, forventninger og aktivitetsniveau har betydning for børnebibliotekernes lokale profil. Dette samarbejdsprojekt har til formål at kortlægge og diskutere hvilke parametre, der skaber børnebibliotekets lokale profil. • Hvilken rolle kan børnebiblioteket spille i lokalsamfundet? • Hvilken rolle skal børnebiblioteket spille i forhold til en særlig målgruppe, f.eks. børn med anden etnisk baggrund end dansk? • Hvilke forcer har børnebiblioteket i lokalt tværfagligt samarbejde? • Hvilke nye samarbejdsformer kan børnebiblioteket indgå i? • Kombinationsbiblioteker, hvad kan de? • Hvordan kan børn og unge inddrages?

Således er opdraget for en række projekter, der startes op i løbet af efteråret og som skal foregå næste år. Fælles for alle projektideerne er intentionen om at udvikle Fremtidens Børnebibliotek. Hvordan ser vores fremtidige fysiske biblioteker ud? – Hvilken betydning har bibliotekernes nettjenester på fremtidens børnebibliotek? Hvilke krav og forventninger har børn og unge til fremtidens børnebibliotek? Er udviklingen af fremtidens børnebibliotek en sag for bibliotekerne alene? Hvem skal bibliotekerne samarbejde med lokalt, regionalt, nationalt og måske også internationalt? Udvikling kan foregå på mange måder. Samarbejde med andre faggrupper, andre institutioner eller børnebiblioteker fra kommuner forskellig fra ens egen kan skabe dynamik og energi til udvikling. En samlet indsats på børnebibliotekerne i regionen kan være en platform for udvikling af fremtidens børnebibliotek. Nedenstående projektideer er formuleret som åbne spørgsmål, der skal omsættes til egentlige projektbeskrivelser udformet af de deltagende biblioteker i samarbejde med centralbiblioteket.

Kvalitetsudvikling af børnebibliotekets faglige formidling Ligestilling af materialer i biblioteksloven og i virkeligheden. Hvordan kommer vi fra at stille rum og materialer til rådighed til på alle områder faglig funderet formidling? • Hvordan formidles alle materialetyper på lige fod? • Hvilke faglige og personlige kompetencer er nødvendige for fremtidens børnebibliotek? • Hvor søger børnebiblioteket inspiration til udvikling af formidlingspraksis? • Hvordan understøtter indretningen formidlingen af forskellige materialetyper?

1O 10

Virtuel formidling og det fysiske bibliotek

Ideerne blev præsenteret på biblioteksledermødet den 3. september. Drøftelsen her resulterede i den endelige formulering af projektideerne, som er beskrevet her i artiklen. På denne baggrund skal bibliotekerne melde sig til det eller de projekter de ønsker at deltage i. Samarbejdsprojekterne er blevet modtaget positivt i mange børnebiblioteker og allerede i skrivende stund har vi fået flere tilmeldinger. Det skal blive spændende, og vi glæder os til at komme i gang. Flere oplysninger kan fås hos Rikke Larsen, Gentofte Bibliotekerne, tlf. 39 48 75 36 eller mail rll@gentofte.bibnet.dk.

Børnebiblioteket er ikke kun præsenteret i det fysiske biblioteksrum. På internettet findes flere steder præsentation af elementer af børnebiblioteket, f. eks. Dotbot og Spørg Olivia samt bibliotekernes egne hjemmesider. Dette projekt har til formål at skabe sammenhæng for brugerne mellem den virtuelle formidling og det fysiske børnebibliotek. • Opfatter brugerne børnebibliotekets nettjenester anderledes end det fysiske børnebibliotek? • Hvordan kanaliseres personalets kompetencer fra arbejdet med nettjenesterne til udvikling af formidlingspraksis i det fysiske bibliotek? • Hvordan videregiver personale involveret i nettjenester holdninger og kompetence til kollegaer?

11


Koordinering af H.C. Andersen-året i FA

BLIK - Græsted Bibliotek

Af ledende børnebibliotekar, Tove Damgaard, Hillerød Bibliotek, td@hillerod.dk

Af daglig leder Vibeke Steen, BLIK Græsted Bibliotek, vst@ggk.dk

Allerede sidste efterår indkaldte Frederiksborg Amt ved Marc Schynol alle interesserede til et møde om H. C. Andersen-planerne i amtet. Der var til mødet deltagere fra hele amtet, hvor nogle kommuner f.eks. var repræsenteret ved en biblioteksansat og andre ved en musikskolerepræsentant, ligesom der var deltagere fra amatørscener og andre kulturinstitutioner i amtet. Der var på forhånd indkaldt projektbeskrivelser for de planlagte aktiviteter, og af disse var der indkommet 4 fra henholdsvis Amtscenteret for Undervisning, Hillerød Kommune (Biblioteket, skolerne og Klaverfabrikken), Hørsholm Kommune (repræsenteret v. Lene Rubow – Hørsholm Bibliotek) og Jægerspris Amatørscene. Det blev desuden oplyst at Frederiksværk Musikskole har et stort projekt med Mulatten på ”tegnebordet” og at der også i Ølstykke er teaterplaner. Ingen af de projekter, der havde søgt H.C. Andersen-fonden havde på daværende tidspunkt fået endelig besked – senere har både Hørsholm og Hillerød fået afslag, og begge steder arbejdes der nu på et revideret projekt inden for de kommunale økonomiske rammer. Det blev hurtigt ved mødet klart, at det de fleste ønskede (udover gode ideer til tilskudsmuligheder – og de er begrænsede i amtssammenhæng!) var en koordineringsinstans, og der kom mange forslag om at lade koordineringen foregå via en hjemmeside, hvor alle kunne lægge planlagte projekter ind og tjekke andres projektplaner for at undgå sammenfald i tid og sted. Til bl.a. det formål at få en sådan side i luften og desuden forestå eventuel yderligere planlægning blev nedsat en lille gruppe bestående af Marc Schynol, Frederiksborg Amt, Lone Grinder, Amtscenteret, Lene Rubow, Hørsholm Bibliotek og Tove Damgaard, Hillerød Bibliotek. Et yderligere resultat af det første amtslige møde er en aftale om, at resultaterne af en stor

BLIK hedder det nye bibliotek i Græsted. Det står for Bibliotek, Læring, Information og Kultur, hvilket er meget dækkende for, hvad biblioteket står for. Biblioteket er placeret i hjertet af Græsted skole. I forhold til biblioteksfilialens nuværende placering en lidt mere tilbagetrukket placering. Der er imidlertid en meget god signalværdi i den nye facade, og vi vil sørge for en effektiv skiltning. Der er ansat 4 medarbejdere på halv tid samt en leder på fuld tid, 3 bibliotekarer, 1 skolebibliotekar samt 1 journalist. En af ideerne med BLIK er nemlig at blande faggrupper på utraditionel vis, for at afprøve de synergier, der opstår når flere fagkulturer mødes og arbejder sammen.

plakatkonkurrence for alle skoler i hele amtet vil blive udstillet i vandrehallen på Hillerød Bibliotek sidst på året. Derefter kan kommunerne få plakaterne fra deres egne skoler til udstilling i hjemkommunen. Hjemmesiden er nu oprettet, og de første projekter ligger allerede på den. Adressen er www. hca.fa.dk, og det er Amtscenteret, der er ”vært” for den og som lægger sin store ekspertise i vedligeholdelsen af den. Den indeholder mulighed for at lægge egne arrangementer ind og en kalender, hvor man kan se andres planer, og derved sørge for at undgå sammenfald. Der er overskrifter som ”Børn og familie”, ”Udstillinger” og ”Foredrag”, og på nuværende tidspunkt indeholder den knap 20 arrangementer fra biblioteker, musikskoler og Amtscenteret. Desuden er alle Amtscenterets H.C. Andersen relaterede kurser lagt på hjemmesiden. Alle, der planlægger at deltage i fejringen af H.C. Andersen-året i – det stadig eksisterende – Frederiksborg Amt, opfordres til at bruge hjemmesiden! – Læg oplysninger om egne arrangementer ind, så snart dato osv. er på plads, og brug den også til at undersøge, hvad andre har på bedding – både for at undgå sammenfald, og for at få inspiration. Allerede nu er der en del gode ideer at hente, og flere biblioteker har – som sagt – inddateret deres planlagte H. C. Andersen arrangementer. Hvis der er yderligere ønsker til amtsgruppen for koordinering kan man henvende sig til Marc Schynol på MSC@fa.dk.

12

Biblioteket skal rumme mødet mellem mange forskellige brugergrupper, og det har vi gjort meget ud af at indtænke igennem hele projektfasen. Brugerne har undervejs været med på råd, og der er i indretningen taget højde for mange af deres ønsker og behov. De unge får således deres eget hjørne eller rettere balkon, som de selv skal indrette. De ældre lånere har efterlyst en stille krog til fordybelse, og vi indretter derfor et hjørne med gamle bogskabe, sofa, borde mm. i “dagligstue stil” til dem. Men det skal samtidig understreges, at hele biblioteket indrettes fleksibelt med hjul

13


hjælpe med til, at der ind imellem er ting at undre sig over, ting der appellerer til eftertanke, smil eller lyst til selv at udfolde sig kreativt. Der vil også blive mange muligheder for at indrette en arbejdsplads/læseplads, sofaer, stole, borde, puder, skamler osv. Man vil som bruger få mulighed for at låne en diskman eller mp3-afspiller på stedet, så man kan sætte sig i en krog og lytte til musik og lignende. Man lærer og arbejder forskelligt, så vi har i indretningen arbejdet med at indtænke andre læringsformer. Hele rummet er, som før nævnt, tænkt åbent og fleksibelt, så vi vil få mulighed for at indrette os på måder, vi end ikke har tænkt på i dag. Som bruger af det nye bibliotek, kan man forvente kvalificeret hjælp til selvhjælp. En af grundtankerne med stedet er, at gøre brugerne så selvhjulpne som muligt. Vi vil, selvfølgelig også i kraft af at vi er en del af en skole, gøre meget ud af at gøre brugerne informationskompetente og gode til at udnytte de faciliteter, dette bibliotek byder på. Biblioteket vil have en ugentlig åbningstid på 45 timer, og der vil to gange om ugen være åbent fra 8.00-21.00. Der er åbent for alle slags brugere i hele åbningstiden, og vi har en forventning om, at vi kan udnytte det til alles fordel, at fru Hansen kommer i skoletiden og låner eller læser avisen. Måske fru Hansen har noget at byde på i forhold til eleverne, og eleverne har helt givet noget at byde fru Hansen. Man kunne forestille sig en workshop om eftermiddagen, hvor børn tager deres forældre med, eller pensionister og elever, der lærer at lave en præsentation. Biblioteket vil meget gerne facilitere netværk på tværs af brugergrupper, og i indretningen er indtænkt et stort foyerområde med mødelokaler, som brugere kan benytte også uden for bibliotekets åbningstid. BLIK åbner den 1. november, og inden da har personalet gennemgået kursus i it og deltaget i et teambuildingsforløb, hvor vægten er lagt på værdier og vision for dette nye tredje sted.

materialer på bibliotekerne. Alle skoler i GræstedGilleleje indgår i lånesamarbejde med hinanden, så BLIK har rigtig gode muligheder for at skaffe materiale til brugerne udefra. Vi ønsker at give plads til at udnytte rummet til andre ting, der vil bl.a. være mulighed for at etablere en mindre scene til musik eller teaterarrangementer. Store og små arrangementer og udstillinger skal

14

Kombibibliotek i Dyssegård Af vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

Mandag den 2. august slog kombibiblioteket i Dyssegård dørene op for skoleelever, borgere, forældre og lærere i et og samme hus. Skole- og filialbibliotek var før åbningen af kombibiblioteket naboer i to forskellige bygninger, men i forbindelse med skolens ombygning blev der taget politisk beslutning om, at der skulle etableres et kombibibliotek i en bygning, der tidligere havde huset en skolefritidsordning. Efter at den politiske beslutning var truffet, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Gentofte Kommunes skoleudbygningsprojekt (SKUB) projekt samt medarbejdere fra henholdsvis folkebibliotek og skolebibliotek, som arbejdede med planerne og visionerne for det nye bibliotek. Ved at udnytte fælles lokaler og materialer samt personalets forskellige kompetencer kan biblioteket give en bedre og mere fleksibel service til såvel

filialbibliotekets som skolens brugere. Det betyder bl.a. at åbningstiden i forhold til både det tidligere skolebibliotek og folkebibliotek er udvidet. Gentofte Kommune har fået dispensation fra Folkeskoleloven, og kombibiblioteket er et to-årigt forsøg, gående ud på, at integrere folke- og skolebibliotek. Organisatorisk er kombibiblioteket en del af Gentofte Bibliotekerne, og skolebibliotekarerne refererer til kombibibliotekets afdelingsleder i de timer, de er i kombibiblioteket. Kombibiblioteket er en organisatorisk enhed med en enstrenget ledelse og et fælles budget. Det nye bibliotek ligger i en selvstændig bygning på skolens grund, men direkte ud til vejen, sådan at skolens brugere har adgang fra skolegården, og øvrige brugere kan gå ind direkte fra gaden. Biblioteket er i to etager, hvilket ikke er opti-

Foto: Ole Bandholm

på alt inventar, og ingen områder i princippet er forbeholdt nogen. Den fysiske samling vil være minimeret i forhold til det, brugerne er vant til fra den nu lukkede filial og skolebiblioteket. Vi vil i stedet satse på, at det materiale vi kan skaffe on-line ikke indkøbes til hylderne. Og da undersøgelser viser at 80% af udlånet går på 20% af samlingen, skal BLIK slet ikke have alt det materiale på hylderne. Brugerne vil således møde et bibliotek med faste stå-terminaler forbeholdt opslag i diverse opslagsværker, og biblioteket bliver forsynet med en hel del it-udstyr. Der vil være trådløst kablet og bærbare pc’er til udlån på stedet. Der vil være multimedie-maskiner til video og billedbehandling samt et lydstudie, som dog først er projekteret til foråret 2005. Oven i åbningen af nyt bibliotek implementeres nyt biblioteks it-system. Dette system er indkøbt i samarbejde med Helsinge Bibliotek, så man som borger i begge kommuner frit kan låne og aflevere

15


Foto: Ole Bandholm

ret materialebestand, og faglitteratur for børn og voksne er også integreret. Der er en fælles materialekonto, og Gentofte Bibliotekerne køber ind til hele biblioteket. I Gentofte er materialevalget centralt ud fra lokale profiler og indkøb til kombibiblioteket sker på baggrund af en aftalt profil. Den ene skolebibliotekar bliver en del af den indkøbsgruppe, der køber video, cd-rom og playstations til samtlige folkebiblioteker i kommunen. Ideen med kombibiblioteket er netop at udnytte de forskellige kompetencer som henholdsvis skole- og folkebibliotekar har, og i forhold til materialevalget har skolebibliotekaren en pædagogisk indgangsvinkel, som folkebiblioteket kan have stor gavn af. Før folkebiblioteket flyttede til det nye hus, var der iværksat en storstillet kassationsproces. Der blev trukket lister over det materiale, der ikke havde været benyttet inden for det sidste år, og denne liste blev brugt som rettesnor for kassationer. Det var overraskende så mange materialer, der var ubenyttede og det har givet anledning til, at vi, også i andre afdelinger, vil arbejde mere målrettet med denne metode som baggrund for materialepleje. Der er kørsel 5 gange om ugen

16

til alle afdelinger, så materialet kan skaffes fra Hovedbiblioteket i løbet af meget kort tid. Som en del af kombibiblioteket er der indrettet et rum til video- og billedredigering. Det bruges hovedsageligt i forbindelse med undervisningen, men på længere sigt er det meningen, at områdets borgere skal kunne benytte disse faciliteter. Personalet i biblioteket består af 7 personer (4,25 normering), fordelt på 2 skolebibliotekarer, 1 afdelingsleder, 2 bibliotekarer og 2 kontorassistenter. Åbningstiden er 52 timer, hvoraf tiden fra kl. 8.00–10.00 er forbeholdt skolens brugere, men er der en avislæser eller anden bruger, der ønsker at benytte biblioteket på dette tidspunkt, er vedkommende selvfølgelig velkommen. Skolens lærere er inviteret over i biblioteket og er præsenteret for de nye tilbud og muligheder, der er i det nye bibliotek. Fra udelukkende at have haft skolebibliotekets forholdsvis begrænsede samling, er der nu adgang til hele Gentofte Bibliotekernes materialebestand samt diverse online databaser og andre materialetyper end dem, som skolebiblioteket traditionelt har indkøbt.

Der er mange sten, der skal vendes, før vi har den endelige integration, og der er mange diskussioner, der skal tages for at forene de to forskellige kulturer, som henholdsvis skole- og folkebibliotek bringer med sig, og som skal give plads til og rum for alle bibliotekets brugere. For at få disse ting til at fungere er det allervigtigste, at de sammenbragte medarbejdere har lyst til dette samarbejde og har vilje og mod til at det skal lykkes. På dette punkt er kombibiblioteket rigtig godt stillet og har dermed alle muligheder for at skabe et godt bibliotek og værested for såvel skole som lokalområde.

Øvrigt samarbejde med skolerne og Pædagogisk Central I det hele taget er samarbejdet med skolerne og skoleforvaltningen blevet intensiveret i 2004. Skolernes klassesætsamling bliver flyttet fra Pædagogisk Central til et lokale i forbindelse med kombibiblioteket, og administration af samlingen vil ske fra kombibiblioteket. Fra skoleåret 2005/06 går alle skolebiblioteker i Gentofte Kommune over til DDE-libra med driftsafvikling fra Gentofte Bibliotekerne. Lærernes informationssamling, som omfatter undervisningsmaterialer inden for alle folkeskolens fag, flyttes fra Pædagogisk Central til Hovedbiblioteket, som har en længere åbningstid end Pædagogisk Central, og som derfor giver lærerne bedre muligheder for at orientere sig i samlingerne. Hovedbiblioteket vil samtidig sørge for ajourføring og vedligeholdelse af samlingen. Der arbejdes desuden med en anden organisering af valg og indkøb af materialer til skolebiblioteket. En organisering, der vil betyde et tættere samarbejde mellem folke- og skolebibliotek og som samtidig vil sikre, at skolerne får materialerne hurtigere end de gør i dag. Foto: Ole Bandholm

proces er gået relativt let: Børnene synes, at det er sjovt, og de voksne har accepteret, at med et nyt bibliotek følger der forandringer og nye regler for betjening. Skolebibliotek og folkebibliotek har integre-

malt i forhold til betjeningen, men vi har forsøgt at gøre en dyd ud af nødvendigheden ved at udnytte de to etager forskelligt. På første sal er der hyggekroge og mulighed for fred og ro, mens stueetagen er den pulserende afdeling, hvor der er gang i den fra kl. 8.00 om morgenen, når de første skoleklasser indtager biblioteket. Biblioteket har haft åbent i 2 måneder, og selvom alle ting endnu ikke er fuldstændig på plads, har brugerne taget godt imod det nye tilbud. Børnene vælter ind, både i forbindelse med skolebibliotekstimer, men også i frikvarterer og senere på dagen sammen med skolefritidsordningen. De voksne kommer også, men der falder da enkelte bemærkninger om, at der er mange børn og megen larm, og at der var bedre i det gamle bibliotek. Der er et stort rykind af børn og unge frem til kl. 13.00, men derefter stilner det af, så hvis de voksne brugere ønsker helt fred og ro, opfordres de til at flytte deres biblioteksbesøg til efter dette tidspunkt eller også til at trække ovenpå. Heldigvis er der også mange voksne lånere, der er glade for det nye bibliotek, som i øvrigt fremtræder flot, lyst og meget indbydende. I forbindelse med indgangspartiet er der en ø med 14 pc’ere. Dette område bliver brugt i undervisningen og i forbindelse med skoleorientering, og det er fuldt besat frem til kl. 13.00. I dette område er der også ekspedition, selvbetjening, tidsskrifter, musik og video’er, og i et tilstødende lokale er der børnebibliotek. De 14 pc’ere kan benyttes af alle bibliotekets brugere, men skoleeleverne har et særligt login, så de kan gemme deres projekter og andre skriftlige arbejder, som de benytter i skoletiden. På 1. salen er der skønlitteratur og faglitteratur, hyggekroge, aviser og borde, hvor der kan arbejdes i grupper eller individuelt, ligesom der også er pc’ere. Da biblioteket åbnede efter ombygningen var det med fuld selvbetjening: Aflevering, udlån og afhentning af reserverede materialer. Denne

Bibliotekssystemet er DDE-libra, med det særlige skolemodul som bl.a. kan registrere udlån af video-optagere og bærbare pc’ere til eleverne fra modulets særlige ”ting og sager base”.

17


Bibliotekerne og de unge – vil de os og vil vi dem? Af afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne, losi@gentofte.bibnet.dk

images i forhold til de unge. Det vil være nødvendigt at afsætte midler og ressourcer til at skabe et nyt brand omkring bibliotekets forhold til unge gruppen. En idé kunne være, at bibliotekerne i fællesskab får skabt en samlet markedsføringsstrategi i forhold til de unge. Hvad er det vi vil? Og hvor vil vi hen? Vi skal turde løfte os ud over det velkendte, forcere de barrierer der hedder ”vi plejer” og skabe nye løsninger på formidlings- og markedsføringsfeltet. Stig Hjarvard talte i et meget spændende foredrag om det selskabelige samfund. Selvom der tales meget om, at internettet og andre nye medier vil skabe et informations- og videnssamfund, handler medieudviklingen først og fremmest om mere underholdning, samvær leg og snak. De nye medier kan give adgang til mere information, men deres afgørende betydning viser sig i deres evne til at ændre menneskers forhold til hinanden og til samfundet. 18-årige Martin Justesen tog i sit oplæg udgangspunkt i, om der skal være 16 års valgret. Og det satte gang i en spændende diskussion i salen. Valgretten skal ned til 16 år bl.a. for at sænke vælgerkorpsets gennemsnitsalder, der nu er 46 og vil være stigende. De 50-60 årige er klart overrepræsenteret i de folkevalgte forsamlinger. Unge er mindre tilbøjelige til at melde sig ind i foreninger end tidligere. De vil have reel indflydelse ikke bare noget pseudo. Men hvis vi giver de unge ansvar, vil de leve op til det. På den anden side er unges tidsperspektiv ikke så langt. De flytter rundt både fysisk og mentalt. Martin Justesen kom også ind på bibliotekarernes alder. Vi var GAMLE!, og måske skulle vi overveje at ansætte nogle unge – i en eller anden funktion?

Det er overskriften på en ny rapport, udarbejdet af ad hocgruppen ”Biblioteksbetjening af unge”. I foråret 2004, blev gruppen nedsat på Biblioteksledermødet. Medlemmer i gruppen er: Helle Appelby, Hørsholm; Kirsten Egebo, København; Birte Lynghøj, Rødovre; Jakob Lærkes, Helsingør; Peter Seest Mogensen, Skævinge og Lotte Lykke Simonsen, Gentofte. Rapporten er et forsøg på at tage temperaturen på den nuværende biblioteksbetjening af unge, samt komme med forslag og anbefalinger til nye former og handlingsmønstre for biblioteksbetjening af denne gruppe. Som et led i ad hocgruppens arbejde, afholdt Gentofte Bibliotekerne, torsdag den 9. september en temadag om unge. Anne Kofoed indledte dagen med et overordnet rids over unge og deres medievaner. Derefter kom Morten Lintrup, som havde et spændende indlæg om unge som forbrugere. Unge er selektive, krævende, illoyale forbrugere – og derfor en meget spændende målgruppe – men findes den? Kan man opdele unge i en målgruppe? Morten Lintrup refererede til nogle af de kampagner, som Holm Kommunikation arbejder med. Fx firmaet Adidas. Og her var eksklusivitet og ’coolness rangorden’ altafgørende! Her var det ting, som PR-indsatsen på udvalgte produkter, events særligt rettet mod stylister/journalister/trendsættere, segmentering af produkter og medier og produktplacering der var betydningsbærende. Til sidst kom et par anbefalinger: Udnytte de unges egen benhårde segmentering, ingen pegefingre – OG INGEN VÆREN UNG MED DE UNGE og ”Keep it simple”! Hvordan får vi overført det til bibliotekernes verden? Markedsføring er en forudsætning for succes – en forudsætning for at ændre vores

18

at de unge kan opleve biblioteket som et levende og stimulerende miljø at opholde sig i. Smart indretning alene gør det ikke! Ad-hocgruppen ”Biblioteksbetjening af unge” har i rapporten forsøgt at tage temperaturen på den aktuelle biblioteksbetjening af unge og at komme med en række anbefalinger af, hvordan bibliotekerne kan gøre biblioteket interessant og attraktivt for unge biblioteksbrugere. Se de enkelte anbefalinger i rapporten på Centralbibliotekets hjemmeside fra 4. oktober 2004 på www.gentofte. bibnet.dk/centralbiblioteket Temadagen satte gang i en masse diskussioner, som det er vigtigt at fastholde fremover, så der kan komme fokus på betjeningen af ungegruppen. Det er vigtigt, at alle biblioteker – store som små – tager stilling til, om de unge skal være på dagsordenen på deres bibliotek. For vil vi virkelig de unge, med alt hvad det indebærer, – så tror jeg også på at de vil os!

Selv fortalte jeg om rapporten ”Bibliotekerne og de unge – vil de os og vil vi dem?” og kom med fortolkninger og anbefalinger. Hvordan gør vi biblioteket interessant og attraktivt for ”unge” biblioteksbrugere, og hvordan udvikler vi og målretter biblioteksbetjeningen med udgangspunkt i de unge brugeres aktuelle kultur og adfærd. Bibliotekernes ressourcer er ikke de eneste barrierer, vi har i forhold til de unge. En alvorlig barriere er bibliotekernes forbudskultur med alle de adfærdsregulerende skilte og pegefingrene om mobiltelefoner, larm, rulleskøjter m.v. En anden barriere er vores egne private holdninger eller attituder, som vi møder de unge med på biblioteket. Hvorfor må de små børn larme, når de unge ikke må! Hvad kan vi gøre? Først og fremmest må vi diskutere, om vi virkelig vil de unge, og hvis vi vil det, skal vi tage forbudskulturen på vores bibliotek op til kraftig revision. Det gælder i høj grad om, at få flyttet de mentale barrierer, der hindrer

Kom og hils på vores nye bibliotekarer

19


Samarbejde med gymnasierne Af afdelingsleder Elin Bjerregaard, Gentofte bibliotekerne, ebj@gentofte.bibnet.dk

På folkebibliotekerne er det en udbredt opfattelse, at betjeningen af gymnasieelever kræver væsentlig større ressourcer end det er tilfældet med andre brugergrupper. Netværksgruppen for voksenbiblioteksarbejde besluttede i forbindelse med et møde at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt folkebibliotekerne i henholdsvis Københavns og Frederiksborg Amt. Her bad vi alle bibliotekerne om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål om hvorvidt og hvordan man samarbejdede med gymnasiebib-

bibliotek. Her søger eleverne hjælp ikke bare til lokalisering af enkelte bøger, men også til supplerende materiale, tidsskriftartikler i både fast og elektronisk form, informationer på nettet m.v. Direkte adspurgt henvender mange elever sig direkte på folkebiblioteket udenom gymnasiebiblioteket. Måske fordi de ikke har hørt efter, da gymnasiebibliotekaren gav biblioteksorientering, og nu ved de hverken hvor de skal begynde eller ende med deres informationssøgning – eller også var gymnasiebibliotekaren ikke lige til stede i det

liotekaren i forbindelse med de store tilbagevendende opgaver i gymnasiet. Spørgeskemaundersøgelsen blev lavet ud fra et ønske om at få kortlagt, dels om der er generelle tendenser i den ene eller den anden retning, dels for eventuelt at kunne uddrage en slags ”best practise” i forhold til at optimere biblioteksbetjeningen af gymnasieeleverne. På gymnasiebibliotekerne modtager alle elever i 1. g en introduktion til bibliotekets samlinger samt en første introduktion til informationssøgning. Senere gives individuel vejledning i forbindelse med de større skriftlige opgaver. Men eftersom gymnasiebibliotekernes materialebestande er relativt små, samtidig med at det er begrænset, hvilke elektroniske databaser, licenser m.m., man har adgang til, kræver de store tilbagevendende opgaver som oftest et besøg på det lokale folke-

øjeblik, eleven havde brug for hjælp. Så er det nemmere at gå ned på det lokale folkebibliotek.

Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan er samarbejdet mellem jer og gymnasiebibliotekaren – et par kvalitative konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen. To tredjedele af bibliotekerne svarer at de samarbejder med gymnasiebibliotekaren om betjeningen af gymnasieeleverne. Én tredjedel samarbejder ikke. Ser man nærmere på dem der samarbejder, viser det sig, at de fleste gymnasiebibliotekarer er ansat gennem folkebiblioteket og ikke via amtet. De der samarbejder oplever i mindre grad at blive overlæsset af spørgsmål fra gymnasieelever, end de er ikke samarbejder.

2O 20

alligevel kan opbygge et samarbejde med de gymnasiebibliotekarer, der er ansatte i amtet, så man på den måde kender til det arbejde, der bliver udført på studiecentret. Så kan man bedre planlægge efter de store tilbagevendende opgaver, og i de perioder evt. sætte en ekstra mand på vagt. Eller man kunne vælge den løsning som Frederikssund har valgt.

De der samarbejder, har i mange tilfælde kørselsordning og varetager i højere grad bestillinger af fjernlån, end de der ikke samarbejder. Mødefrekvensen er selvfølgelig langt hyppigere for de der samarbejder og de er oftere i telefonkontakt med hinanden. Besvarelserne viser at mange af dem, der svarer nej til samarbejde, ikke ved om gymnasiebibliotekaren underviser i litteratursøgning. På spørgsmålet om gymnasieeleverne er ”klædt på” hjemmefra viser det sig, at de, der samarbejder oplever, at eleverne er bedre ”klædt på” end de der svarer nej til samarbejde. Et fåtal af de der samarbejder, forbereder sig i fællesskab med gymnasiebibliotekaren på de store tilbagevendende opgaver. Der er ikke ret mange af bibliotekerne, der

Der er et klart behov for større viden om hinandens områder, ressourcer og praksis, og det er helt oplagt at etablere et samarbejde imellem gymnasiebibliotekar, lærer og folkebibliotek, hvor man koordinerer indsatsen og orienterer hinanden om nært forestående opgaver. Man må forudse, at

afholder biblioteksorienteringer for gymnasieelever. Mange af dem der samarbejder med gymnasiebibliotekaren begrunder det med, at det sker på studiecentret. Frederikssund bør i den forbindelse nævnes som et forbillede. Når klasserne skal skrive opgave, kommer én klasse af gangen med lærer og gymnasiebibliotekar i to timer før åbningstid. Yderligere to bibliotekarer hjælper med at finde materialer, lave søgninger og bestillinger. Besvarelserne viser som helhed, at det er en fordel at samarbejde med gymnasiebibliotekaren. De steder hvor samarbejdet er godt, er gymnasiebibliotekaren ansat via folkebiblioteket. Allerød kommenterer direkte at samarbejdet er godt netop fordi gymnasiebibliotekaren er ansat begge steder. Vi på folkebibliotekerne kan selvfølgelig ikke bestemme ansættelsesformen. Men mon ikke man

det med den nye gymnasiereform vil blive endnu mere påkrævet med et samarbejde, når eleverne både skal arbejde tværfagligt og mere projektorienteret, end de gør nu. Hvis man for alvor mener at informationssøgningsprocessen og dermed tilegnelsen af informationssøgningskompetence er en vigtig del af selve opgaven, er det nødvendigt at der er plads i skemaet og forståelse for nødvendigheden af at følge elevernes videre informationssøgning helt til dørs. På folkebiblioteket ville det være en fordel at kunne planlægge indsatsen forud for et større ”ryk ind”, så man har et beredskab til at modtage klasserne her og nu, når de skal skrive opgave. Hvis man tilmed har lejlighed til at forberede introduktionen, så den matcher emnet, vil udbyttet givet blive større for eleverne, og bibliotekets ressourcer vil være udnyttet på bedste måde.

Best practise – en konklusion på konklusionen

21


Nyheder skal ses på Glostrup Bibliotek Af Lars Herning, Kultur & Kommunikation, Glostrup Bibliotek, lars.herning@glostrup.dk

til brug på Glostrup Bibliotek, og vi har fået vores helt eget design på skærmen. Nyhederne leveres i overskriftform og tjener til en hurtig ajourføring eller som apetizer. Man får ikke nogen nuanceret eller dybdegående nyhedsformidling her, men til gengæld får man nyhederne at se efterhånden som tingene sker ude i verden, og kan så søge yderligere information via bibliotekets internetforbindelse. Nyhederne på informationsskærmen opdateres fra TV2 hvert minut. Bortset fra nyhedsstrømmen styrer vi selv, hvad skærmen skal indeholde, og hvordan det skal præsenteres. Det hele redigeres nemt i templates via en server og en særlig ”player pc” fra Headline TV. Der kan indsættes illustrationer i form af foto eller video, i hele skærmens størrelse eller i mindre formater. Vi har allerede nu erfaret, at det er vigtigt med aktuelle video-illustrationer på skærmen – de giver liv, tiltrækker opmærksomhed og ophøjer – næsten – informationsskærmen til tv-kanal. Pointen med at lade de lokale og de globale nyheder spille sammen, er den indlysende, at de samlet kan skabe større interesse for, hvad der er på skærmen, end hver for sig. Bibliotekets informationer får simpelthen større synlighed ud af kombinationen med nyheder udefra, og samtidig

Traditionelt kendes biblioteket som et sted, hvor man kan fordybe sig og hente detaljerede informationer om et specifikt emne. Et sted, man kan gå hen, hvis man vil inspireres eller vide mere. På Glostrup Bibliotek kan man nu samtidig få et hurtigt overblik over de allerseneste nyheder fra verden omkring os. Et supplement til husets øvrige tilbud, og et signal om at biblioteket leverer alle typer af information – både til overblik og fordybelse. Som det første bibliotek i landet har Glostrup Bibliotek anskaffet sig en ny type informationsskærm, der foruden informationer fra biblioteket om nye tilbud og aktuelle kulturarrangementer også bringer nyheder i et løbende bånd nederst på skærmen. Idéen til at blande lokale og globale nyheder på den 42 tommer store plasmaskærm har biblioteket udviklet sammen med Headline TV og TV2/Nyhederne. Der er tale om et pilotprojekt, og foreløbig vil der være nyheder på skærmen året ud. Headline TV, der sørger for den teknik, der får de forskellige elementer på skærmen til at fungere sammen, har i forvejen samarbejdet med TV2 om skærmprojekter i bl.a. Københavns Lufthavn. Begge parter var friske på at prøve konceptet af i bibliotekssammenhæng, da vi foreslog det. Over sommeren er konceptet blevet justeret og tilrettet

22

selvbetjeningsautomater. Glostrup Bibliotek er midt i en proces, der skal føre huset up to date, både hvad angår de bygningsmæssige forhold og hvad angår brug og præsentation af de digitale medier. I løbet af de seneste måneder er der blevet installeret ekstra internet-opkoblinger, en hurtigere forbindelse til internettet, fladskærme på alle publikums-pc’ere samt altså selvbetjeningsautomater og informationsskærm. Ny teknologi og digitale medier er en naturlig del af hverdagen for mange af bibliotekets brugere, og derfor vil biblioteket løbende forny sig på dette område. De nye tiltag på Glostrup Bibliotek skal sende et signal til vore brugere om, at vi tager den digitale udvikling alvorligt, og at biblioteket er et moderne informationshus, der leverer stof til både det hurtige overblik og til fordybelse.

er de to lag af informationer med til at fastholde tilskueren i længere tid foran skærmen end ellers. Vi er ikke bange for konkurrence mellem ”vores” og ”deres” nyheder, men tror på, at bibliotekets informationer samlet set får større opmærksomhed på denne måde. Informationsskærmen skal ses i sammenhæng med bibliotekets hjemmeside www.glostrupbib.dk, der i løbet af efteråret skal moderniseres rent visuelt og have en opstramning på indholdssiden. Det er oplagt, at informationsskærmen og hjemmesiden, som bibliotekets to digitale ansigter udadtil, bliver tæt forbundet både mht. udseende og indhold. Allerede nu krydsrefereres flittigt mellem de to medier. Skærmen er sat op i bibliotekets nye ekspedition, hvor en ombygning har gjort plads til fire

23


1O gode råd ved fjernlånsbestilling

1. Har biblioteket det bestilte materiale selv? • kan anden udgave bruges? • bestil hvor materialet er hjemme / søg bedste leveringssituation, ved hastebestillinger – reserver ikke • vær opmærksom på interessedato

• DBC oplyser om brugsretten på de videoer, der ikke er forsynet med brugsret – er som regel altid C

1O 1O

Af Lene Ohlsen, Allerød Bibliotek, lene.duvalohlsen@alleroed.dk

I Erfagruppen for Materiale- og Dokumentlevering behandles alle elementer i fjernlånsprocessen, og vi har blandt andet drøftet, hvad der kan gøres for at nedbringe mængden af uhensigtsmæssige og forgæves bestillinger og ikke mindst det tidsforbrug, som de udløser. Med den større integration af arbejdsprocesserne er fjernlånsarbejdet nu bredt ud til mange, men det er naturligvis ikke alle, der har et lige indgående kendskab til områdets rutiner med dets skrevne og uskrevne regler, og selv rutinerede på feltet har rigeligt at gøre med at holde sig ajour. Under alle omstændigheder vidner mange bestillinger om, at vi kan blive bedre til at bruge systemets muligheder. Vi kan f. eks. være mere opmærksomme på muligheden for at angive tidsrammer, bedre til at nærlæse oplysninger om brug, opbevaringsterminer og udlånsstatus, og bedre til at gennemskue forskellige katalogiseringer af samme materiale. Den nødvendige videndeling på området gribes forskelligt an. KKB har f.eks. på sit intranet en fantastisk god og omfattende vejledning, som alle både interne og eksterne kan blive meget klogere af (se http://stormp.kk.dk/hovedbiblioteket/laes/ fjernlaan/vejl.htm). Andre laver interne kurser og workshops for at udbrede kendskab til området. Inspireret af Eva Nissens artikel ”Lånesamarbejde i praksis” i Referencen nr. 1/ 2003 har et

lille udvalg under Erfagruppen forsøgt at opstille en liste med 10 gode råd. Listen er selvfølgelig selektiv, men punkterne er afledt af de mest udbredte fejltyper og tvivlsspørgsmål. Vi håber, at den kan tjene som en slags førstehjælp eller reminder og måske også som udgangspunkt for lokale diskussioner om praksis.

Og etikken ….

Én ting er, hvordan man rent teknisk og håndværksmæssigt agerer i selve bestillingssituationen, noget andet er hvordan man håndterer ekspeditionen af låneforespørgsler. Er der forståelse for at man også skal yde, hvis man skal modtage, og at det bedste man har, ikke er for godt til andres brugere? Respekterer man at andre biblioteker også gerne vil have lånte materialer hjem til tiden osv.? Lokalt er der forskellige holdninger til, hvornår man fjernlåner materialer, som man i forvejen har reservering på, eller hvor langt man går i sine bestræbelser på at finde et ledigt eksemplar – herunder i hvor høj grad man følger de officielle låneveje med en primær belastning af de biblioteker, der får midler til at være overbygning. Alle disse spørgsmål er der god grund til at diskutere. Men her har vi til en start ønsket at give et lille arbejdsredskab til bekæmpelse af uhensigtsmæssige bestillinger.

GODE RÅD 24

6. Brug ”info-knappen” • Her kan f.eks. findes oplysninger om kontaktadresser, om begrænsning i lånemuligheder (typisk ved institutbiblioteker) samt link til servicedeklarationer

2. Er der tale om nye materialer? • tjek ugenummeret/seddelfortegnelsen • bestil normalt ikke (dansk) materiale, hvis I endnu ikke selv har taget stilling til køb – send evt. købsforslag til CB

7. Angående avisartikler • tjek egen opbevaringstermin • husk mulighederne i Infomedia • bestil artiklen enten via DanBib eller Statsbibliotekets elektroniske bestillingsblanket

3. Læs posterne/noterne grundigt – bemærk f.eks. oplysninger som: • udlånes ikke • begrænset udlån – gælder ofte institutbiblioteker • h = læsesalsbrug • kun til brug på Statsbiblioteket • klausuleret materiale • specialer: tjek i lokalkatalogen om de lånes ud – ( hvis ikke, må låneren selv henvende sig til biblioteket om adgang til det klausulerede materiale) • bortkommet materiale • ”huller” i periodicabestanden

8. Angående periodica • tjek opbevaringstermin (tjek også i lokalkatalogerne, som kan være mere ajour end DanBib) • ved temanummer: husk også muligheden for at bestille på tidsskriftets pif-post (periodicasingleposten) • vær opmærksom på titelskift • tjek evt. online tilgængelighed eller licensernes muligheder 9. Angående lydbøger • lån kun fra Danmarks Blindebibliotek, hvis titlen ikke findes i folkebibliotekerne og hvis låneren hører til DBB’s målgruppe (syns-, læseog bevægelseshandicappede) • kommercielt udgivne titler kan ikke lånes fra DBB.

4. Kan materialet være katalogiseret på flere måder i DanBib (dobbeltposter)? (der er ikke altid ens katalogiseringspraksis i folke- og forskningsbiblioteker) • prøv at søge efter andre lokaliseringer i DanBib, hvis et dansk materiale kun er lokaliseret til Det kgl. Bibliotek eller et Forskningsbibliotek • husk at Det kgl. Biblioteks danske afdeling (KB-kbd) ikke låner ud

10. Angående skolebøger • nogle biblioteker har inddateret skolebibliotekernes bestand i deres katalog. Disse materialer lånes normalt ikke ud. • brug i stedet Statsbiblioteket og Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

GODE RÅD

5. Vedrørende dvd/video • tjek brugsretten – (typisk C, C+ og D) – se oversigt over alle brugsretskategorierne på DBC’s hjemmeside: Københavns og Frederiksberg Biblioteker må ikke udlåne C+ til andre biblioteker

25


Delete all – eller?

Automatisk materialekassation

Af edb-chef Peter Jensen, Gentofte Bibliotekerne, pej@gentofte.bibnet.dk

Medarbejdere fra Helsingør Bibliotek og Gentofte Bibliotekerne afsluttede kort før sommerferien et udviklingsprojekt efter benchbib metoden. Opgaven gik ud på at analysere kassationsprocesserne i de to biblioteker med det formål at finde frem til en automatisk kassation.

Hvorfor automatisk kassation? Ja, helt basalt kan man ved at etablere en automatisering af kassationsprocesserne spare kostbar arbejdstid, der måske er mere behov for på andre områder. Og vel også slippe for den dårlige samvittighed i de formentlig ikke helt få tilfælde, hvor kassationsarbejdet udskydes på grund af andre presserende opgaver. Og hvorfor bøvle med noget, der kan klares automatisk?

undtagelser. Men efterhånden som vi fik forenklet og ikke mindst vendt problemstillingen om – nemlig at fokusere på de store materialemængder og glemme undtagelserne og de specielle forhold, så fandt vi frem til nogle regler eller parametre, som kan anvendes på en meget stor del af vores materialebestand. Vi mener faktisk, at op mod 80-90 % af materialebestanden kan omfattes af automatisk kassation.

Vejen til automatisk kassation Vi begyndte med at undersøge, hvad vi gør, når vi kasserer. Hvad er godt og hvad er skidt? Indfaldsvinklen har været at kassationspolitikken skal styre automatikken og at disse politikker eller klare regler skal sikre brugerne en mere ensartet materialebestand, end det er tilfældet i dag. Vores vurdering er, at vi stadig er underlagt materialevalgspolitikker, som fokuserer mest på valget og indkøbet, mens der i høj grad er tale om hensigtserklæringer for kassationen. Derfor lægger den enkelte gruppeindehaver/fagreferent nemt sine egne holdninger og vurderinger på området ned over materialerne, som derved får en uensartet karakter, hvor nogle grupper får lov til at brede sig på bekostning af andre. I arbejdsgruppen var vi fra starten nok enige om, at det var fuldstændig umuligt at lave kassationsregler for alle materialer – der var så mange

Model til automatisk kassation Modellen går i al sin enkelhed ud på, at bibliotekerne allerede i materialevalgs-/indkøbsfasen tager stilling til det enkelte materiales skæbne fra indkøb til kassation. Vi har valgt at kalde denne proces materialehåndteringen. Den model og de parametre vi opstiller, indebærer, at et hvilket som helst bibliotekssystem kan indbygge egne profiler i et elektronisk materialevalgssystem. Når en af disse parametre opfyldes, vil materialet automatisk kasseres og der udskrives en kassationskvittering i forbindelse med at

26

materialet afleveres. Hvis materialet er hjemme på hylden, dukker det op på de almindelige fremfindingslister over reserveret materiale, og kasseres når det skannes afleveret. Materialet skal så kun forsynes med ”Til salg” mærkat og sættes frem. Det har været vigtigt for os at lave en model, der viser processer i materialehåndteringen – måske ikke ideale – men mener vi, rationelle og effektive. Der er forskel på et stort centralbibliotek, et mellemstort bibliotek, et helt lille bibliotek, lokale ønsker osv. Og bibliotekerne håndterer de samme processer forskelligt og med forskellige personalekategorier – det er der i øvrigt mange historiske, kulturelle og personlige grunde til. Alligevel mener vi, at de følgende parametre kan bruges bredt med lokale justeringer.

Eksempel er taget fra bencbibrapporten Automatisering af kassationsprocesser. Teknisk set drejer det sig om, at disse 6 parametre samt en suppleringsparameter indbygges i bibliotekssystemet/materialevalgssystemet og anvendes på det enkelte materiale i materialevalgs/indkøbsfasen. I modsætning til de traditionelle kassationspolitikker, der som nævnt oftest er hensigtserklæringer, kan man ved hjælp af disse klare parametre bedre sikre en altid aktuel og relevant materialebestand.

Hvornår bliver det så til noget? Mange biblioteker har udover Helsingør og Gentofte allerede vist stor interesse for ideen. I øjeblikket arbejder Axiell/DDE og andre leverandører med at udviklet de tekniske funktionaliteter. Tidshorisont for at implementere automatisk kassation vil nok være efteråret 2005. Se hele forslaget i benchbibrapporten på www. benchbib.dk.

Parametre Tid

Materialet skal opbevares i max. X antal år

Antal udlån

Hvis et materiale har haft et max. antal udlån, gives besked. Kan bruges til materialer, man regner med har en begrænset holdbarhed, f.eks. cd’er, playstation

Udgaver

F.eks. at kun nyeste udgave af materialet må stå på hylden

Personlig/individuel vurdering

Klassikere, særlige udgaver

Hvis ikke udlånt

Her defineres, hvor længe et materiale må stå i en udlånssamling uden udlån

Reduktion

Populære titler som er indkøbt i stort antal ex. reduceres efter alder og bestand

Suppleringskøb

Suppleringskøb efter antal reserveringer

27


Genbrug i Ballerup Af bibliotekschef Tine Vind, Ballerup Bibliotekerne, tvi@balk.dk

Hvem har ikke prøvet at liste ind på det store kontor og vippe lidt i chefens stol og ladet fingrene glide hen over skrivebordet og forestillet sig, hvordan det mon var at være kalif i stedet for kaliffen? Når man i et par år har været næstkommanderende og løbende har prøvet at få overladt både ansvar og forpligtelser, og med udsigt til at ens chef går på pension melder tanken sig hurtigt, at det da kunne være en mulighed. Ledelse er jo sjovt og det er svært ikke at få lyst til mere, når man opdager hvor mulighedsfyldt en sådan post kan være. Det tog ikke mange skridt at rulle skrivebordsstolen ind på chefkontoret den 1. juni 2004, da jeg skiftede rolle og titel fra vicestadsbibliotekar siden 1.8.2001 til bibliotekschef for Ballerup Bibliotekerne. Mentalt har det bestemt heller ikke været den store omvæltning, men om jeg ligefrem har forandret mig personligt må andre bedømme. Der er naturligvis andre forskelle end blot at flytte kontor, men det har unægtelig sine fordele at have været ansat på biblioteket i små 3 år i forvejen. Der er ikke de store overraskelser, hvad angår kendskab til arbejdsopgaver og medarbejdere, og diverse styrker og svagheder er for længst eksponeret udover hele organisationen. Dette gælder formodentlig begge veje, sådan at medarbejderne har det på samme måde. Det dårlige ved den ordning kan være, at man ikke er det friske pust udefra, som biblioteket måske kunne trænge til, og at man allerede har gjort sig gældende for både det gode og det dårlige. Så nu skal man finde en ny relation at samarbejde i. Det gode er, at man ikke skal starte helt forfra med at lære hinanden at kende indadtil og udadtil, men sådan set blot kan gå i gang med det vigtige med det samme. Navnlig er det en fordel på det politiske niveau og i centraladministrationen, at man er et kendt

28

ansigt og kan få de nødvendige informationer med det samme. Af de ting der optager mig mest for øjeblikket er der både organisatoriske, ledelsesmæssige og praktiske problemstillinger. I de år jeg har været i Ballerup har vi stort set gennemført generationsskiftet på HK-området. Det har givet anledning til mange drøftelser af, hvordan billedet af de fremtidige kontoropgaver tegner sig. På den ene side er der behovet for veluddannet arbejdskraft, når man er det første ansigt publikum møder. På den anden side behøver man ikke at være fuldmægtig for at plukke webbestillinger ned af hylderne. Behovet for specialiseret arbejdskraft er stadig tilstede, men ikke nødvendigvis i alle funktioner. Om et par år kommer det store ryk-ud for bibliotekarerne, så vi skal allerede nu i gang med at finde ud af, hvilke værdier vi vil bevare, hvilke vi vil udvikle eller ligefrem undvære. Vi skal fortsat drøfte opgaveløsning og match

rent kompetencemæssigt. I betragtning af at lånerne bliver mere selvhjulpne på de enkle informationssøgningsopgaver, må vi kunne klare de mere specialiserede opgaver. Faggrænserne vil blive mere udviskede fremover og efter min mening bliver det ikke så afgørende hvilken type uddannelse man kommer med i bagagen, det vigtigst er at man har én, og at den er anvendelig i bibliotekssammenhæng. Det vil nok fordre en vis åbenhed fra bibliotekernes side, hvis nye faggrupper skal føle sig velkomne. Videndelingen internt i organisationen er også et kerneområde, jeg vil prioritere. De sidste par år har vi systematiseret brugerundervisning og intern undervisning, således at vi har mange gode kursustilbud, der supplerer de eksterne muligheder. Ballerup Bibliotekerne vil også gerne bytte brugerkurser således at bibliotekarer fra andre biblioteker underviser i emner vi behøver og vi underviser i et emne, det andet bibliotek kunne have brug for. Udover vores pc-kurser for absolutte begyndere (kører nu for 3. gang) og kurser for let øvede, har vi bl.a. slægtsforskning, et kursus om ”Dantes guddommelige komedie” eller et om ”Malende beskrivelser – maleriet i romanen.” I foråret 2004 vedtog kommunen et fælles ledelsesgrundlag, som bl.a. pointerer at ledelse er et

29

fag i sig selv. Det er jo et brud med tidligere tiders opfattelse og rekrutteringspraksis, hvor den ypperste faglige specialist blev den øverste leder. Det har givet anledning til overvejelser om, hvornår og hvordan ledelse egentlig udøves, og det skal vi arbejde mere med i Ballerup. Organisationsstrukturen har gennem mange år være karakteriseret ved en blanding af traditionel afdelingsledelse og gruppeledelse – sidstnævnte endda også med skiftende grupper, der leder. En ikke helt enkel konstruktion, der rummer visse udfordringer, og som kan være vanskelig at forstå for nye ansigter. Jeg vil gerne afdække, hvilke fordele og ulemper sådanne forskellige ledelsesformer kan have og hvordan vi kan skabe en større klarhed i rent organisatorisk. Endelig venter en stor praktisk opgave, idet Ballerups mindste filial i Måløv er alt for lille. Dette område er kommunens største udbygningsområde, men det lille bibliotek er ved at sprænges af pladsmangel. Det bliver lidt af en opgave, at finde den bedste løsning, når der næppe er økonomiske rammer for nybyggeri indenfor en overskuelig fremtid. Men jeg glæder mig til at komme i gang med de mange store og små opgaver, og jeg kommer næppe til at kede mig.


Vallensbæk Bibliotek - en præsentation Af biblioteksleder Mogens Post, Vallensbæk Bibliotek, mpost-bi@pc-val.dk

En kold januardag i 1867 åbnedes det første bibliotek i den lille landsby, Vallensbæk, to mil sydvest for København. En lille personkreds havde indset nødvendigheden af et offentligt bibliotek i den lille landsby, og det førte til, at ”Vallensbæk Sognebibliotek aabnedes med det første Udlaan”. Bag dette initiativ stod der en bestyrelse bestående af ”Skolelærer Hansen som Bibliotekar og Regnskabsfører, samt Proprietær B. C. Møller og G. E. Andersen, som hvert Aar skulle revidere Regnskabet og efterse Bøgerne”. Det kan man læse i den originale protokol fra 1867, som stadig er i bibliotekets besiddelse. Det var fremsynede folk, der stod bag oprettelsen af det nye bibliotek dengang. Lokalerne og bogsamlingen har uden tvivl været yderst beskedne, men det har alligevel været en begivenhed, der har haft stor betydning for kulturlivet og oplysningen i Vallensbæk.

brugere på biblioteket ville de finde både børn og voksne, og de ville finde medborgere fra fjerne lande, som havde slået sig ned i Vallensbæk. Hvis de spurgte sig for, ville de få at vide, at en stor del af Vallensbæks borgere jævnligt bruger biblioteket, og at der faktisk blev registreret flere end 200.000 besøgende om året. De ville få at vide, at de ganske gratis kunne låne lige så mange bøger, cd’er m.m. som de ønskede, og at det blev til ca. 154.000 udlånte biblioteksmaterialer om året. De ville også få at vide, at biblioteket arrangerede et stort antal kulturelle arrangementer hvert år for både børn og voksne, og at borgerne ofte stod i kø for at få gratis billetter til disse arrangementer. Selv om det bibliotek, de oprettede i 1867 var en pionerindsats og helt enestående, ville de måske være lidt misundelige over de mange tilbud, nutidens brugere kunne få. En anden milepæl i Vallensbæk Biblioteks historie er den 6. december 1979. Den dag blev det nye hovedbibliotek i Vallensbæk indviet med pomp og pragt og rykkede fra yderst beskedne forhold i en gammel villa i Vallensbæk Landsby til anderledes rummelige lokaler i det nye butikscenter lige ved S-togsstationen. Samtidig blev den meget omtalte Bogkupé, som lå i stationsbygningerne, lige under skinnerne, nedlagt. Det tidligere hovedbibliotek i landsbyen blev nedlagt nogle måneder senere, og hermed fik Vallensbæk den biblioteksstruktur, det har i dag med et hovedbibliotek og en filial i Nordmarken. Som ovenstående dato indikerer, står Vallensbæk Hovedbibliotek altså over for et 25 års jubilæum, og det bliver fejret med en række arrangementer i løbet af efteråret. Kulminationen bliver lørdag d. 4. december, hvor der bl.a. bliver forskellige underholdende indslag, et glas til brugerne og hvor borgmesteren kommer og holder tale.

Vallensbæk Bibliotek i dag Hvis disse tre initiativrige herrer fra 1867 aflagde et besøg på Vallensbæk Bibliotek i efteråret 2004 ville der nok ikke være ret meget, de ville kunne genkende fra deres eget bibliotek. De ville uden tvivl falde på halen over de store og rummelige lokaler, og de ville sikkert være lidt uforstående over for meget af det, der foregår. De ville finde et biblioteksvæsen med to afdelinger, Hovedbiblioteket på Stationstorvet og filialen i Nordmarken, to afdelinger med en omfattende åbningstid, 46 timer på Hovedbiblioteket og 29 timer på Nordmarken. De ville finde en materialesamling på over 80.000 enheder bestående af bøger, Cd’er, videoer m.m. og de ville finde et stort antal computere, både til personalet og til brugerne. De ville møde et personale, der var helt anderledes veluddannet og specialiseret, end skolelærer Hansen. Hvis de kiggede på de andre

3O 30

Vallensbæk Bibliotek stod ikke i første række, da edb-bølgen skyllede hen over det danske bibliotekslandskab, men det betyder bestemt ikke, at biblioteket i dag er tilbagestående på dette område. Bibliotekets første bibliotekssystem var fra CSC, men da CSC ophørte med bibliotekssystemer, indgik biblioteket i en aftale med DBC om at være pilotbibliotek for bibliotekssystemet Integra, og blev således landets første Integra-bibliotek. Den proces var en saltvandsindsprøjtning for personalet, og gav et teknologisk løft. Vallensbæk Bibliotek ligger i den lave ende i amtet, når vi ser på, hvad der ydes til bibliotekerne pr. indbygger, og det kan selvfølgeligt ikke undgås, at det smitter af på nogle af tallene. Hvis vi ser på forholdet mellem antal åbningstimer og personalenormering har Vallensbæk mere end dobbelt så mange åbningstimer pr. heltidsstilling som stort set alle andre biblioteker. Ligeledes lånes der også flere enheder ud pr. personaleenhed, end de fleste steder – så der løbes stærkt! Men på trods af de, efter amtets standard, beskedne midler, er det min opfattelse, at biblioteket har et godt tilbud til kommunens borgere, og et tilbud, som også ganske mange fra nabokommunerne benytter sig af. Både fordi hovedbiblioteket ligger bekvemt lige ved stationen, men også fordi vores nabobiblioteker har haft lukket i kortere eller længere perioder. Vallensbæk er, med sine godt 12.000 indbyggere en af de mindste kommuner i Københavns Amt. Den lidt langstrakte kommune kan deles op i tre dele med to store boligområder henholdsvis omkring S-togsstationen i syd og i Nordmarken i nord, grænsende op til Albertslund. Midt i ligger den gamle idylliske landsby med stråtækte huse og gadekær. Vallensbæk er en stabil kommune, med en god økonomi og en befolkning med en væsentlig større gennemsnitlig indkomst end

nabokommunerne. Det Konservative Folkeparti sidder og har siddet solidt på magten i mere end 30 år. I hele debatten om en ny kommunestruktur har kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen kæmpet indædt for at bevare Vallensbæk som en selvstændig kommune, og det ser ud til at lykkes. Kommunen regner med at kunne benytte sig af den ”kattelem”, der er en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om kommunalreformen. Vallensbæk har, som tidligere nævnt, en god økonomi, og må anses for at være blandt de ”bæredygtige” små kommuner, men skal alligevel indgå bindende aftaler for at bevare sin selvstændighed. Derfor er der i sensommeren indgået en aftale om strategisk samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner. Samarbejdsaftalen omfatter bl.a. en række af de områder, der overføres fra amtet. Biblioteksvirksomhed og det øvrige kulturområder er dog ikke omfattet af aftalen. Hvilke planer har Vallensbæk Bibliotek for fremtiden? Fra bibliotekets udviklingsplan 20042006 kan nævnes, at der er planer om øget brugerindflydelse for både børn og voksne. Der skal også satses på øget biblioteksorientering og undervisning. Børnebiblioteket vil fortsat satse på læsekampagner bl.a. Sommerbogen, men også gerne Vinterbogen. Der er også fokus på formidling af skønlitteraturen med bl.a. en læsekreds og en årlig litteraturcafé både på biblioteket og på et aktivitetscenter. Vallensbæk Bibliotek sprang også hurtigt på vognen med netmusik til den reducerede pris. I skrivende stund er det dag to efter lanceringen, og vi er endnu ikke blevet løbet over ende, men vi venter spændt på, om det er et tilbud, brugerne tager imod.

31


BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.bibnet.dk Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk Næste nummer udkommer december 2004. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7219


Bib*Forum nr. 3, 2004