BibForum 2017 nr. 4 december

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

Leder: Pejlemærker for fremtidens centralbibliotek Læsekompasset – en vej til gode, personlige bogforslag Mit Drømmebibliotek At kommunikere det skjulte Heltemod & Hamskiftere Ny faglig profil: Tone Lysholm Nielsen YouTube-stjerner får piger til at læse Opgaver til det daglige arbejde i biblioteket December 2017

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Thomas Angermann, leder af Kultur og Bibliotek, Gentofte Kommune (ansvarshavende redaktør) Birgitte Vinding, kommunikationsmedarbejder, Helsingør Kommunes Biblioteker Caroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården Bibliotek Kirstine Hagen Thomasen, bibliotekar, Rudersdal Bibliotekerne Mikkel Fabritius Sørensen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Stig Grøntved Starck, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Bo Steengaard Christensen, CB-sekretær, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer marts 2018 Omslagsfoto: Herlev Bibliotek (se artiklen side 14-16) Layout: boldings.dk ISSN 1603-7200

Indhold Leder: Pejlemærker for fremtidens centralbibliotek................................................. 4 Læsekompasset – en vej til gode, personlige bogforslag........................................... 6 Mit Drømmebibliotek – et eksperiment med biblioteket som kuratorisk rum...... 8 At kommunikere det skjulte....................................................................................... 12 Heltemod & Hamskiftere............................................................................................ 14 Ny faglig profil: Tone Lysholm Nielsen...................................................................... 17 YouTube-stjerner får piger til at læse......................................................................... 18 Opgaver til det daglige arbejde i biblioteket.............................................................. 19

LEDER: Pejlemærker for fremtidens Af Thomas Angermann, leder af Kultur og Bibliotek, Gentofte Kommune grad at de har større gennemslagskraft i det efterfølgende arbejde.

Når vi i fremtiden laver kurser og temadage som centralbibliotek, skal vi forsøge at skabe koblingen fra ny viden til den nye praksis, og det skal der udvikles en række metoder og koncepter for, hvordan vi gør bedst. I vil derfor opleve et centralbibliotek, der tænker længere end til sidste slide i undervisningsmaterialet og dermed også et mere forpligtende tilbud at indgå i.

Om ikke længe tager vi hul på et nyt år og også et nyt kapitel for Gentofte Centralbibliotek. Det gør vi jo sådan set hvert år, men særligt næste år bliver anderledes.

For efter en grundig gennemgang af hjemlen for vores overbygningsaktiviteter er det blevet klart, at vi som centralbibliotek ikke må opkræve betaling i forbindelse med afviklingen af vores kurser og temadage – heller ikke selv om der er tale om, at vi blot samordner et kompetenceudviklingstilbud mellem interesserede kommuner.

På jævnt dansk betyder det, at vi ikke længere kan præsentere jer for et BibLab-katalog, som vi har kunnet tidligere. Det betyder selvsagt også, at vores virksomhed og tilbud ændrer sig i den kommende tid, men vi tror og håber på, at vi sammen kan skabe noget nyt og bedre.

Region Hovedstadens biblioteker til at hjælpe os med finde en række strategiske pejlemærker at udvikle inden for.

Kort fortalt blev det til tre principper, som vi skal arbejde ud fra:

Rammeaftale og advisory board

Ny viden, ny praksis

Centralbibliotekerne i Danmark har indgået fire-årige rammeaftaler med Slots- og Kulturstyrelsen i årene 201619. Rammeaftalerne opererer med opgaveområder i primært tre kategorier: ’Materialeoverbygning’, ’Kompetenceudvikling’ og ’Koordinering, facilitering og faglig sparring’. Materialeoverbygningen fylder stadig mere end størstedelen af centralbiblioteksbudgettet, og det vil den også blive ved med i 2018 og 2019.

Særligt kompetenceudvikling vil vi som nævnt udvikle i den kommende tid, og i den forbindelse nedsatte vi et advisory board med deltagere fra

Kurser og temadage er ofte det sted, hvor man som medarbejder henter ny viden. Enten til sig selv eller til organisationen. Viden er dog ikke meget værd, hvis den ikke bliver omsat til en ændret måde at arbejde på. Det vigtigste er derfor ikke den nye viden, men koblingen af den nyerhvervede viden til den forandrede praksis, som man bør opleve derhjemme.

Problemet er derfor ikke at bestille et godt kursus, nej problemet er at få kursets pointer til at skabe forandring og omsætte viden til ny praksis. Vi behøver måske ikke så mange kurser, som vi har haft tidligere, men i højere

Forpligtende fællesskaber

4

Et andet pejlemærke handler om, at de fællesskaber, vi laver omkring centralbiblioteket, i højere grad bliver og opleves som forpligtende. Det kunne være faglige udviklingsforløb, netværk, projekter og så videre. Når vi indgår i relationer på tværs i regionen, så gør vi det, fordi vi vil hinanden noget som kolleger og som organisationer, og fordi vi tror på, at vi kan lære af hinanden.

Når vi i fremtiden arbejder tværkommunalt, så skal det være ud fra et fælles ønske om at blive klogere, og ud fra en ide om at de andre er betydningsfulde i den proces. Udgangspunktet er derfor ikke kun egne behov, men i høj grad også de andres behov. Vi vil derfor oftere stille spørgsmålet: Hvad kunne I tænke jer at blive klogere på sammen med andre?

At arbejde i dybden Kompetenceudviklingsområdet har på mange områder været opfattet som en række ydelser til regionen. Det kan man i vidt omfang stadig sige, at det er,

s centralbibliotek

men vi kunne godt tænke os at vende bøtten rundt, sådan at vi ikke naturligt først tænker på ydelser og tilbud i kataloger, men i højere grad tænker samarbejder.

I et samarbejde kommer vi tættere på udfordringerne, og vi vil som centralbibliotek tage et større ansvar for at hjælpe længere, end hvad man måske tidligere har oplevet. Det er derfor naturligt at arbejde mere med lokale ressourcer i forbindelse med kompetenceudvikling og nogle gange ude i organisationerne – væk fra undervisningslokaler og PowerPoints.

5

Læsekompasset – en vej til gode, pe Af Sarah Elizabeth Hvidberg, projektleder, Hillerød Bibliotekerne ”Kan du anbefale mig en god bog?”

Spørgsmålet er svært og derfor er du bestemt ikke alene, hvis netop det spørgsmål stillet i udlånet giver dig klamme håndflader og hjertebanken.

For hvordan anbefaler man en god bog til en låner, når man måske hverken kender vedkommendes smag eller deler den?

Helt anderledes har de fleste bibliotekarer det med specifikke spørgsmål af typen ”Kan du hjælpe mig med at finde nogle bøger om reformationen?”

Vi har en metodik (referenceinterviewet) samt emneord, som gør, at selv komplicerede emnesøgninger er til at gå til. Når det kommer til lystlæsning eller åbne skønlitterære forespørgsler, bliver det straks sværere, og flere amerikanske undersøgelser har vist, at mange biblioteksansatte har det svært med den type forespørgsler. Ofte beror vores svar på egen læsning og populære værker, da de er mest præsente i hukommelsen.

Overført til det digitale rum, bliver det ikke meget nemmere, da skønlitterære værker er sparsomt beskrevet i Brøndens poster. Når en låner netop har læst ’Øen’ af Victoria Hislop og ønsker en lignende læseoplevelse, giver det ikke meget mening at søge på emneordet ”spedalskhed”. Det er nemlig sjældent romanens emne låneren efterspørger, men derimod ”noget der ligner” med hensyn til skrivestil, tempo eller stemning.

Fra anbefaling til forslag En anden vigtig erkendelse i Læsekompas-projektet er, at vi skal bevæge os væk fra at anbefale bøger og i stedet foreslå dem. Et forslag tager udgangs-

punkt i modtageren og dennes smag, hvorimod en anbefaling er afsenderorienteret og udspringer af afsenders vurdering af et værk. Det er muligt at foreslå værker, man ikke selv har læst – det er straks langt sværere at anbefale værker, man ikke selv læser. Og det er også lettere for låneren at afslå et forslag, hvis han ikke mener, bogen passer til ham.

Arbejdet med Læsekompasset de seneste 6 måneder har bl.a. vist, at der mangler en metode og et sprog, så den

service, der leveres både i det fysiske og digitale bibliotek, kan blive bedre, mere ensartet og mindre personafhængig, når det kommer til skønlitteraturen og lystlæsning.

Det forsøger Læsekompas-projektet at udvikle.

Et innovationsprojekt Projektet er et innovationsprojekt, hvor løbende bruger-feedback og læring former projektet undervejs. Dvs. at vi ikke fra begyndelsen havde et klart

Læsekompasset Med udgangspunkt i Hillerød og Rødovre bibliotekernes forskellige Læsekompas-projekter (under Danmark Læser) har centralbibliotekerne, flere folkebiblioteker, DBC og DDB sat sig for at udvikle et digitalt værktøj, der skal inspirere voksne brugeres læselyst med gode og målrettede bogforslag.

Projektet er organiseret med en styregruppe, et kerneteam forankret på DBC samt et community med deltagere fra biblioteker, DDB, eReolen og Litteratursiden, der mødes til heldags-workshops hver anden måned.

En organisering, der sikrer inddragelse, fælles vidensudvikling og vigtig feedback til projektet.

Projektperiode: 1.4.2017-1.4.2018 Projektleder: Sarah Elizabeth Hvidberg, Hillerød Bibliotekerne, shvi@hillerod.dk Følg projektet: centralbibliotek.dk/laesekompasset

6

ersonlige bogforslag billede af, hvad det var for et digitalt produkt, vi skulle designe.

Siden 1. april har arbejdsgruppen været igennem en række faser, hvor vi har talt med brugere, udforsket ideer og skabt løsningskoncepter. Undervejs er det blevet tydeligt, at for at kunne komme med gode, personlige læseforslag, har vi brug for et nyt sprog, der kan beskrive læseoplevelser. Projektet arbejder derfor med at udvikle et nyt metadata-vokabular til indeksering af skønlitterære værker. Lige nu afprøves og testes det første udkast til et vokabular sideløbende med, at relevant forskning og projekter undersøges og indarbejdes i næste udkast. Det er en kompleks opgave at skabe et tilpas finmasket og stadig operationelt vokabular til at beskrive fx stemning, hovedpersoner og tempo.

Derudover arbejder teamet med at designe et ”ærligt” interface, der taler brugernes sprog, tilbyder shortcuts og løbende bogforslag. Det er nemlig ikke kun posterne i bibliotekssystemerne, der har et begrænset vokabular – det har lånerne også. Ofte spørger de efter ”en god bog” eller ”en sjov bog” og har svært ved at sætte ord på deres smag i bøger.

Når en bruger møder et tomt søgefelt forventer systemet, at brugeren kan formulere et ønske, men det kan være rigtig svært, hvis man ikke har en specifik titel i tankerne, et forfatternavn eller et emne.

I stedet ønsker Læsekompasset at tilbyde handlemuligheder med det samme – fx ved at vise en samling værker under overskriften ”En god bog”. Vi viser også, hvad systemet mener med ”en god bog” og giver bru-

I projektet mødes styregruppe, DBC og Læsekompassets community af biblioteker, DDB, eReolen og ­Litte­ratursiden til workshops hver anden måned, hvilket sikrer inddragelse, fælles vidensudvikling og vigtig feedback til projektet.

geren mulighed for at ændre på indstillingerne. Denne interaktion er tænkt som et shortcut og en hurtig vej hen til indholdet.

Af samme årsag vil Læsekompasset heller ikke bede brugeren om at vælge/ indtaste en masse værker, han har læst, som fx Goodreads gør i deres profilopbygning. Det er nemlig svært at komme i tanke om værker samt tidskrævende at søge dem frem. I det hele taget skal interaktion med Læsekompasset være så intuitiv og let som mulig, og brugeren skal opleve hurtigt at få bogforslag, der passer til hans smag.

Hvorfor et læsekompas?

Formålet med Læsekompasset er toledet: Hjælpe voksne læsere med at opdage og finde skønlitteratur, som de ender med at læse. Dernæst udvide læsernes litterære horisont.

Det er svært at prikke til en brugers filterboble eller rykke ved læsevaner

7

uden først at have identificeret brugerens foretrukne læsning. Først når vi kender brugerens smag, kan vi begynde at udvide den, men det skal ske transparent og med brugerens accept. Læsekompasset har ikke et didaktisk formål, ingen løftet pegefinger, men et fokus på at understøtte lysten til at læse med gode, personlige forslag.

Projektet har hele vejen haft fokus på, at det digitale værktøj også kan blive et vigtigt arbejdsredskab for biblioteksansatte. Lykkes projektet med at skabe et brugbart sprog for læseoplevelser, vil dette sprog kunne understøtte arbejdet med litteraturformidling på flere niveauer i bibliotekerne; fx understøtte låner-bibliotekarsamtalen, give inspiration til læsekredsenes læsning og til litteraturudstillinger. Det er et spændende perspektiv, at et digitalt projekt på denne måde kan påvirke og udvikle praksis i det fysiske bibliotek til gavn for brugerne.

Mit Drømmebibliotek

– et eksperiment med biblioteket som kuratorisk rum Af Nanna Damsgaard-Larsen, litteraturformidler, Herlev Bibliotek Herlev Bibliotek bad forfatter og læsehest Mette Moestrup om at indrette sit drømmebibliotek ud fra bibliotekets ca. 160.000 materialer.

Sammen med litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen og arkitekt Kristina Line blev der skabt et nyt møbel til at præsentere bøgerne for lånerne.

Mit Drømmebibliotek er et eksperiment med en alternativ udvælgelse og præsentation af bøger, dels ud fra tanken om Mette Moestrups personlige drømmebibliotek, dels ud fra Herlev Biblioteks efterårstema Mørke; et eks-

periment med at lave litteraturformidling i spændingsfeltet mellem rum, samling og udstilling.

Vi er vant til, at kunstmuseer har en fast samling, som de indimellem laver tema-udstillinger med, som da Fuglsang Museum lavede en udstilling om bordet, og der var alt fra skagensmalerier med middagsportrætter til fysiske bordværker, man selv kunne sidde ved.

Det tematiske tværsnit bliver lavet af en professionel kurator, og det var jeg inspireret af, da jeg fik ideen til Mit Drømmebibliotek.

Forfatter Mette Moestrup valgte jeg at invitere til at være kurator på bag-

grund af hendes mange års virke i litteraturens verden både som forfatter, oversætter, underviser på forfatterskoler og performer. I praksis flyttede hun ind på Herlev Bibliotek og brugte timevis på at gå på opdagelse i vores samling og udvælge de 200 bøger, der skulle flytte ind i Drømmebiblioteket.

Velkommen indenfor i hjernen på en læsehest Vi blev ret hurtigt enige om, at vi ønskede os en rund reol at præsentere bøgerne i; rund som en fuldmåne, som en gravid mave, som en lillesøster til den runde info-ø, vi allerede har cen-

Et kig gennem vinduet til Mit Drømmebibliotek

8

Drømmebiblioteket står med både sit indhold og sin spiralform i kontrast til det rektangulære og stringente biblioteksrum.

tralt placeret i vores ellers rektangulære bibliotek. Sammen med arkitekt Kristina Line, kom vi frem til en reol, der er bygget som en spiral. ”A spiral is an attempt at controlling the chaos”, skriver kunstneren Louis Buorgeois. Med Drømmebiblioteket lægger vi et eksperimenterende snit gennem biblioteket, og man kan sige, at ifølge en bibliotekarhjerne, er der kaos i Drømmebiblioteket, for der findes ikke alfabetisering og katalogisering, men med en læserhjerne hersker der en anden struktur, der er formet efter, hvordan bøger kan hænge sammen af noget andet end forbogstaverne i deres forfatteres efternavne.

Den spiralformede reol skaber en ramme om denne organiske oplevelse af bøgerne, og rammen bliver et bibliotek i biblioteket. Bøgerne er place-

ret efter vores hjemmelavede princip ’associativ kuratering’, som henviser til det netværk, bøger er forbundne af i kraft af tematikker, steder, årstal, hvem forfatterne har været fans af og måske hvem, de har drukket te med eller selv læst, mens de skrev.

Spiralen er et kig indenfor i en garvet læsehests hjerne; det er en manifestering af de usynlige tråde, som bøgerne er forbundet af i Mettes hjerne, og det er en leg at gå på opdagelse i dem. Er der noget bedre end at se folks personlige bogreoler hjemme hos dem? Det er for mig kun overgået af et kig i køle­ skabet i Kender du typen.

Vi prøver alle at knække koden for så inspirerende og nemt som muligt at sende folk ind i den næste læseoplevelse. Værdien i den personlige anbefaling er stadig den, der betyder mest.

9

Vi har prøvet at give vores lånere et nuanceret billede af Mette Moestrup som læser og forfatter med forskellige typer interviews i lokalavisen, på vores hjemmeside og ikke mindst ved at hun har været en tilstedeværende figur på biblioteket alle de dage, hun har været her, hvilket er det, der har affødt allerflest diskussioner og udlån.

Bøgernes søsterskaber ”Jeg kombinerer romanoplevelser, som jeg synes, er både underholdende og stimulerende med andre genrer; breve, digte, essays, fagbøger,” siger Mette i en af de formidlingsvideoer, vi lavede med hende. I Mit Drømmebibliotek skelnes der ikke mellem fag- og skønlitteratur, og digtsamlinger står side om side med krimier og bøger om fotografi.

Bøgernes søsterskaber viser sig på

I Drømmebiblioteket inviteres man indenfor i hjernen på en læsehest, hvor læselyst og bøgernes indre slægtskaber er vigtigere end alfabetisering og katalogisering.

forskellige måder i Drømmebiblioteket, og på hver hylde kan man få øje på dem ved hjælp af små sedler, Mette har skrevet og placeret rundt omkring. På en af dem står der ’forvandlinger’ og på hylden står Virginia Woolfs ’Orlando’, Anders Abildgaards ’Ibis’ og Ovids ’Metamoforser’ sammen med ’Frankenstein’. Her kan ’Frankenstein’ være den velkendte nøgleåbner til at prøve at læse en af de andre bøger – der er overalt arbejdet med disse nøgler, som når et bord kan være en nøgle til at tale om et værk af en maler, man aldrig er stødt på før.

Litteraturen kommer frem fra mørket Ideen blev udformet, fordi vi på biblioteket har temaet Mørke i efteråret 2017, så det handler også helt konkret om at tage nogle bøger frem i lyset. Det er et sted, hvor smukke fyldige udgivelser får plads til at shine, som ’1001 nats eventyr’ med Khadim Alis fantastiske illustrationer, som normalt står ryg mod ryg nede i 39.12. Eller Dorrit Willumsen der med sit W står til allersidst og af tilfældigheder endda også på nederste hylde.

Mette valgte for eksempel en bog om kunstneren Sonja Mancoba, og mens hun stod og satte den op, kom der

10

en borger og fortalte, at der 30 meter væk fra biblioteket står en skulptur af Mancoba. Det var jo et fantastisk tilfælde og dejligt at få sådan en bog frem i lyset, som kunne pege ud forbi parkeringspladsen og hen på et værk, som flere af os her på biblioteket aldrig havde lagt særligt mærke til.

Når biblioteket skal være arkiv, er alfabetisering vigtigere end bøgernes indre slægtskaber. Når biblioteket skal være et inspirerende rum for formidling og til at skabe læselyst, skal der måske rykkes ved det hierarki. Det er det, vi prøver af med Mit Drømmebibliotek.

Fakta

I Drømmebiblioteket er bøgernes slægtskaber – eller søsterskaber – centrale. Søsterskaberne fremhæves gennem små, håndskrevne sedler skrevet af Mette Moestrup selv.

Drømmebiblioteket er tegnet af arkitekt Kristina Line efter ide af Mette Moestrup og Nanna Damsgaard-Larsen. Det er bygget af tømrerfirmaet Moijn. Der står 200 bøger, som er udvalgt af Mette Moestrup. Alle bøgerne kan lånes.

Bøgerne er alle markeret med et rødt klistermærke og i Cicero har de fået temaopstillingen Drøm. Hver dag rydder Nanna Damsgaard-Larsen op efter hukommelsen og sin egen intuition.

Fra 2018 skal Drømmebiblioteket fyldes med nye bøger. Herlev Bibliotek vil både invitere lånere til at designe deres egen drømmebibliotekssamling og bruge møblet til andre former for kuraterede udstillinger.

Man kan bestille en omvisning i Drømmebiblioteket på en halv til en hel time inkl. oplæsninger hos Nanna Damsgaard-Larsen på nadl@herlevbibliotek.dk Drømmebiblioteket åbnede d. 28. september, og man har hver dag i oktober fået et lille vindue ind til de røde hylder på instagram herlev_bibliotek, hvor man stadig kan finde inspiration under hashtagget #mitdrømmebibliotek

Drømmebiblioteket formidles bl.a. via video. Her har Mette Moestrup og Nanna Damsgaard-Larsen bevæget sig ind i arkivet.

11

At kommunikere det skjulte Af Arendse Ørding, projektleder, Ballerup Bibliotekerne Bibliotekernes digitale materialer lever en skjult tilværelse på en underside af DDB CMS’et. I projekt ”Det digitale i det fysiske” skal de digitale materialer gives en fysisk form, så borgernes kendskab til dem øges.

Hvordan formidler vi det digitale? Og hvordan gør vi de digitale materialer til en integreret del af vores samling? Det har været udgangspunktet for Ballerup Bibliotekernes flerstrengede indsats for at øge borgernes kendskab til og brug af vores digitale databaser og licenser. I det nedenstående skitseres ét af mange projekter vedrørende vores digitale materialer, som lige nu er i gang på Ballerup Bibliotekerne: Søgning via hjemmesiden, udvikling af diverse moduler til DDB CMS’et, formidling af de digitale materialer i det fysiske møde med borgerne, løbende kompetenceudvikling af bibliotekets ansatte omkring brugen af de digitale materialer – og ja, så formidling af det digitale ved hjælp af interaktive installationer i det fysiske biblioteksrum.

Kongstanken bag de fleste af vores indsatser er, at vi på Ballerup Bibliotekerne skal udnytte, at vi har omkring 1700 besøgende på biblioteket hver dag. 1700 besøgende som for størstedelens vedkommende ikke kender til eksistensen af et eneste af vores digitale tilbud. Det ønsker vi at lave om på.

Diamanterne i vores samling På Ballerup Biblioteker er omkring 3 % af vores samling fysisk i form af bøger, cd’er, vinyl, spil, magasiner, etc. 97 % af vores samling er digital. Et tal, som hele tiden stiger. Alligevel står de fysi-

ske materialer for 97 % af vores udlån.

Det er beskæmmende, men måske alligevel ikke mærkeligt, for når man bevæger sig igennem det fysiske biblioteksrum, så runger fraværet af digitale materialer nærmest. Blandt plakater og flyers er der kun lidt henvisninger til den digitale samling, og vi forsøger også (ofte forgæves) at gøre opmærksom på de digitale baser på vores storskærme. Men på bibliotekets hylder og i udstillingerne er der ingen spor af det digitale, på trods af at vi har digitalt materiale af høj kvalitet til hver eneste delopstilling og hylde i biblioteket.

At give nuller og et-taller en fysisk form Med projektet ”Det digitale i det fysiske” ønsker vi at gøre det muligt for bibliotekets brugere at ”græsse” i det digitale ved at give det en fysisk form.

Det digitale i det fysiske Projektet løber fra marts 2017april 2018 og er et samarbejdsprojekt mellem Ballerup, Glostrup, Herlev, Herning, Lyngby-Taarbæk og Roskilde biblioteker og forskellige interaktive designbureauer såsom Yoke og BB Initials.

Projektet er støttet med midler af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

Mere information om projektet kan fås ved at kontakte projektleder Arendse Ørding på arer@ balk.dk.

12

Og for at kunne arbejde konstruktivt med formgivningen af noget, der er så abstrakt som nuller og et-taller, har vi i projektet opstillet fire kriterier, som skal opfyldes, når vi arbejder med at gøre det digitale fysisk: 1. Det skal være synligt 2. Det skal være taktilt 3. Det skal fylde i biblioteksrummet og kunne tilgås fra alle vinkler 4. Man skal kunne interagere med det

Inspiration fra museerne I projektet er vi meget inspireret af de digitale formidlingsgreb, som eksempelvis Kongernes Jelling, Søfartsmuseet og Glasmuseet Ebeltoft har udviklet.

Derudover har vi erfaret, at det giver rigtig god mening ift. udvikling af tiltag til det fysiske rum at arbejde ud fra forskeren John Howard Falks fem positioner for museumsbesøg, som beskriver, hvad der motiverer besøgende til at gå på museum. Vi har dog nogle andre vilkår end museerne ift. iscenesættelse, den førte vej igennem rummet og de besøgendes forventninger. Som bibliotek bliver vi derfor nødt til at arbejde med løsninger, som ikke kræver dæmpet lys, som er meget slidstærke, og som kan forstås instinktivt af borgerne, fordi de for det meste kommer med et helt specifikt formål for øje og derfor ikke kan forventes at bruge lang tid på at afkode de i rummet formidlede genstande.

Pretotyping I projektet har vi benyttet os af den agile design-metode Pretotyping. Vi har valgt denne metode, da vores borgere ikke kender vores digitale tilbud, og det derfor ikke giver mening at

Designskitse af interaktivt udstillingsmøbel til kuratering af digitalt indhold i biblioteksrummet.

spørge dem, hvad de har brug for ift. til disse (som vi ville have gjort med Design Thinking). Med Pretotyping arbejder vi i stedet med at udvikle løsninger, som vi tror, borgerne vil finde interessante, og så bygger vi lynhurtige pretotyper, som testes, justeres, testes og justeres – i en spiralbevægelse hen imod en mere og mere færdig prototype indtil designet er helt rigtigt, og den færdige designløsning er klar til at blive bygget. Iterationerne i sig selv er hurtige, men til gengæld skal der rigtig mange iterationer til, før designet er helt rigtigt. Det er på mange måder en ny uvant arbejdsproces for os, og vi skal hele tiden minde os selv og hinanden om at få lavet alle de nødvendige gennemløb, inden vi færdiggør designet.

TEST JUSTER

TEST JUSTER

PRETO TYPE

PROTO TYPE

PROTO TYPE

PROTO TYPE

JUSTER

TEST

JUSTER

TEST I projektet er den agile design-metode pretotyping blevet benyttet.

13

PRETO TYPE

Heltemod & Hamskiftere

– kæmpe formidlingsprojekt skal gøre bø

Af Sandra Paldrup, projektleder, Herlev Bibliotek Hvem var han, ham Ragner Lodbrog? Hvordan fik han sit navn? Og hvad er en brog? Det og meget mere kan du få svar på i udstillingen ’Heltemod & Hamskiftere’ skabt over Josefine Ottesens nye bog ’Vikingesagn’.

Udstillingen er en del af projektet ‘Fang Fortællingen’, hvor 10 børnebøger transformeres til spændende udstillinger på biblioteker landet over. Udstillinger, der taler til sanserne, fysisk aktivitet og dialog, som skal gøre børn

nysgerrige på litteratur – også selv om de måske ikke er vant til at læse eller har svært ved det.

I Heltemod & Hamskiftere inviterer fem runesten dig ind i fortællingen, sagnet og vikingernes verden. En verden fyldt med helte, rejser mod det ukendte, runer, skatte og overnaturlige væsner. Du kan blandt andet opleve Sune Elskærs illustrationer fra Vikingesagn, lytte til uddrag fra lydbogen og finde hemmelige runer og løse Odins gåde. Udstillingen er skabt i samarbejde med tegnestuen Kronværk og

vises fra 14. oktober til 30. december 2017 på Herlev Bibliotek, hvorefter den rejser videre ud i biblioteksdanmark.

Wow – et sejt sværd! ”Wow – et sejt sværd” udbryder en dreng begejstret, da han kommer ind i biblioteket, og som det første opdager det store blanke vikingesværd, der hænger i udstillingen. Han løber hen til sværdet og stryger hånden over det, mens han spørger drengen, der står ved siden af: ”Tror du, at det er et rigtigt sværd?” ”Mmm” svarer den anden

Heltemod & Hamskiftere består fysisk af fem store, sorte runesten samt to ”siddesten”. Med støtte fra formidlingshæfte bevæger pigerne sig her længere ind i fortællingerne om vikingerne, de møder i udstillingen.

14

ørn nysgerrige på skønlitteratur dreng. De står længe og kigger på sværdet, inden de bevæger sig videre rundt om den store runesten. De stopper ved ”vikingegraven” og begynder, som udstillingen opfordrer dem til, at tale om, hvad vikingerne mon fik som gravgaver. Den ene dreng tager brikken med mobiltelefonen: ”Den havde han helt sikkert med”, siger han med et smil, inden de begge løber videre ud i biblioteket. Børnene tiltrækkes umiddelbart af udstillingens fysiske artefakter og drages ind i fortællingerne via aktiviteterne i udstillingen. Men fastholdelse og fordybelse i fortællingen kræver tilsyneladende støtte hos nogle børn.

Dialog skaber mening i litteraturen for eleverne To piger står med det formidlingshæfte, der er skabt til udstillingen i hånden.

Den ene pige interviewer den anden ved at læse spørgsmålene i hæftet højt. ”Har du læst andre bøger af Josefine Ottesen?” ”Nej” svarer den anden pige. ”Åh det har jeg! Den der med dæmonerne, den er bare SÅ god! Det er hende, der har skrevet denne her bog”, siger hun og peger på bogen Vikingesagn, der står på en hylde i udstillingen.

Pigerne går længe rundt i udstillingen, taler sammen og løser de opgaver, der stilles til dem i formidlingshæftet.

Som en del af formidlingen omkring udstillingen er alle kommunens 4. og 5. klasser inviteret til at få en introduktion til udstillingen. Når klasserne kommer deles de i små grupper, der sammen besvarer og løser opgaverne i formidlingshæftet. Opgaver, hvor eleverne skal tegne, skrive, lytte, læse,

OM Fang Fortællingen Kernen i projekt Fang Fortællingen er fysiske udstillinger, der åbner fortællingerne op, så man kan gå på opdagelse i litterære verdner – med klassen, børnehaven og familien. Alle udstillinger tager afsæt i danske børneklassikere af betydelige forfattere. Den første udstilling åbnede 14. oktober i Herlev. De næste udstillinger åbner drypvis frem til efteråret 2018.

I projektet arbejder følgende biblioteker sammen: Guldborgsund, LyngbyTaarbæk, Ballerup, Herning, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Aalborg, Kolding og Gentofte. Derudover indgår en række forlag, forfattere, illustratorer og udstillingsdesignere som samarbejdspartnere i projektet.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden.

Lån en udstilling Alle biblioteker i landet vil kunne låne en udstilling, når den er produceret og afprøvet. Til den enkelte udstilling medfølger et formidlingsmateriale målrettet en udvalgt målgruppe. Det er allerede nu muligt at aftale lån af de første udstillinger. For yderligere oplysninger om lånemuligheder kontakt projektleder af Fang Fortællingen, Tone Lysholm Nielsen, Gentofte Centralbibliotek, på mail tle@gentofte.dk

tale sammen og finde svar i den fysiske udstilling. I samarbejde med lærerne støtter bibliotekspersonalet eleverne og kvalificerer deres svar ved at spørge ind til dem undervejs i forløbet. Om oplevelsen i udstillingen siger eleverne bl.a., at det er sjovt, spændende og eventyrligt.

Skaber udstillingen lyst til læsning?

Den litterære udstillingsform åbner litteraturen, så den appellerer bredt til forskellige børn. Heltemod & Hamskiftere taler til sanserne, gør børn nysgerrige og skaber ramme om fælles oplevelser omkring skønlitteratur. Ved hjælp af det tilhørende formidlingsma-

15

teriale får børn i udstillingen mulighed for at gå i dialog med fortællingerne og skabe en sammenhæng til eget liv. Det er afgørende for at fastholde deres interesse og relevans omkring det skønlitterære univers og herigennem, at der på sigt kan skabes lyst til læsning – ikke kun i Vikingesagn.

De næste måneder vil vi på Herlev Bibliotek i samspil med børn gøre os langt flere erfaringer med, hvordan udstillingsmediet har betydning for litteraturformidling til børn. Erfaringerne vil blive bragt videre i projekt Fang Fortællingen og i andre bibliotekers arbejde omkring Heltemod & Hamskiftere.

Værker i projektet og åbning af udstillinger De 10 fortællinger, der er udgangspunkt for udstillingerne, er bl.a. valgt ud fra et samlet hensyn til spredning på målgrupper fra 2 til 16 år samt variation i tematikker. De 10 fortællinger er: • Vikingesagn af Josefine Ottesen, illustrator Sune Elskær (+ Frølich 1853) – åbning 14. okt. 2017 i Herlev • Tillykke Hr. Struganoff af Kim Fupz Aakeson, illustrator Siri Melchior – åbner 1. februar 2018 i Ballerup • Min mormors gebis af Jakob Martin Strid – åbner marts 2018 i Gladsaxe • Monster-bøgerne af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir, illustrator Áslaug Jónsdóttir – åbner sommer 2018 i Gentofte • Kaskelotternes sang af Bent Haller, illustrator Lea Leten – åbner sommer 2018 i Rudersdal • Nord af Camilla Hübbe, illustrator Rasmus Meisler – åbner sommer 2018 i Herning • Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard – åbner sommer 2018 i Lyngby • Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen – åbner efterår 2018 i Guldborgsund • Mørkebarnet af Cecilie Eken, illustrator Malene Reynolds Laugesen – afventer åbningsdato i Kolding • Garmanns hemmelighed af Stian Hole – afventer åbningsdato i Aalborg

De fysiske aktiviteter i udstillingen inviterer børn ind i fortællingerne og vikingernes verden. I udstillingen kan børn skrive deres navn med runer.

Få en smagsprøve på Vikingesang i udstillingens digitale lag. Her kan du også finde hemmelige runer og løse Odins gåde.

Fang Fortællingen har fået skabt et logo for at skabe genkendelse og sammenhæng omkring projektet og de 10 udstillinger.

Nadia prøver den tunge krigerhjelm, der hænger i udstillingen, og som er magen til den, skjoldmøen Alvilda bærer i illustrationen på forsiden af bogen Vikingesagn.

16

Ny faglig profil Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund?

Jeg er nyuddannet Cand.Design fra Kolding Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Herfra har jeg en baggrund inden for kommunikationsdesign, med speciale i brugerinvolvering og co-design. Design Thinking er centralt for min måde at arbejde på, og jeg glæder mig til at få det i spil i en ny og spændende kontekst.

Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som konsulent på Gentofte Centralbibliotek?

Først og fremmest synes jeg, at biblioteket er et fantastisk sted, som yder en meget vigtig service, der handler om så meget mere end at låne bøger ud.

Jeg ser på en måde biblioteket som et ikke-kommercielt åndehul, og dem findes der ikke mange af længere.

Det er et rum, hvor mange forskellige mennesker kommer og har mulighed for at opsøge viden, og det kan jeg godt lide. Jeg ser mange muligheder for bibliotekerne i fremtiden og derfor også mange muligheder i jobbet som udviklingskonsulent. Og så synes jeg, at min designfaglige baggrund passer rigtig godt ind og er meget nysgerrig på, hvordan jeg kan bruge min faglighed på det her felt.

Hvad bliver din første opgave på Gentofte Centralbibliotek?

Min første opgave bliver at overtage som projektleder på Fang Fortællingen. Det er et projekt, der i børnehøjde åbner op til fortællingernes verden, så litteraturen kan opleves på nye måder – også for dem der ikke er så stærke i at læse. Det er et spændende projekt,

nysgerrige på at dykke ned i bøgernes verden i fremtiden.

Tone Lysholm Nielsen Udviklingskonsulent og projektleder på Fang Fortællingen Gentofte Centralbibliotek

der arbejder med at udbrede litteraturen og formidle den på en ny måde, der måske kan give flere børn lyst til at læse og gøre brug af bibliotekerne i fremtiden.

Hvad glæder du dig mest til ved opgaven?

Jeg glæder mig rigtig meget til at samarbejde med de forskellige biblioteker og at lære en masse nye mennesker at kende. De kommer forhåbentlig til at hjælpe mig med at blive klogere det næste stykke tid, der er nemlig mange ting, jeg skal sættes ind i, så jeg kan føre projektet videre så godt som muligt. Jeg glæder mig til at være med til at skabe rammerne for, at en masse børn og unge kan få nogle gode kulturelle oplevelser. Mit håb er, at endnu flere bliver

17

Hvilke kompetencer kan du ­særligt byde ind med i forhold til Fang Fortællingen?

Jeg håber, at jeg med min baggrund inden for co-design kan være med til at styrke samarbejdet på tværs i projektet. Derudover vil jeg nok komme til at have et øje på, hvordan brugerne oplever udstillingerne og sørge for, at vi løbende lærer af den feedback, vi får – også fra bibliotekerne. Jeg er vant til at arbejde med meget foranderlige projekter og i en proces, der er i konstant udvikling. Det håber jeg, at jeg kan bruge i Fang Fortællingen til at huske ikke at være bange for at ændre og justere undervejs, hvis det giver mening.

Hvad er den seneste kulturelle oplevelse, der har gjort indtryk på dig?

Jeg havde en fantastisk oplevelse til koncert med BISSE i Brorsons Kirke.

Det var et helt særligt rum at være til koncert i, med et kæmpe flygel i midten, højt til loftet og det store kirkeorgel, som startede og afsluttede koncerten. Det er ikke så tit, jeg finder mig selv i kirker, men de kan altså noget de rum. Hårene rejste sig et par gange, jeg synes, han er dygtig og fortæller sådan nogle fine historier i sine sange. Det var en oplevelse, som krøb så meget ind under huden på mig, at det stadig var det første, der poppede op i hovedet, selvom det faktisk er flere måneder siden.

-stjerner får piger til at læse Af Birgitte Vinding, kommunikationsmedarbejder, Helsingør Kommunes Biblioteker

Hun er 13 år. Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkes for hverken skole eller forældre at få hende til at lystlæse.

Emilie er en af de mange piger, der har lagt bøgerne på hylden til fordel for en digital verden. Hun læser sine lektier – godnatbogen er sociale medier og youtube-stjerner.

Ud af det blå fortæller hun en dag, at hun var været på biblioteket for at låne Fie Laursens bog: ”Min ærlighed”. Hun sluger bogen. Ugen efter bytter hun den til ”Smuk indeni, smuk udenpå” af Julia Sofia. De to forfattere er begge Youtube-stjerner med tusindvis af følgere – og de giver børn og unge lyst til at læse!

Den rigtige bog til den rigtige pige Eksemplet med Emilie er fra den virkelige verden. ”Det viser, hvor vigtigt det er, at børn og unge får mulighed for at vælge den litteratur, der er rigtig for netop dem,” siger Caroline Sehested, leder af Afdeling Læring på Helsingør Kommunes Biblioteket. Hun fortsætter: ”Forældre og skole har mange ideer om, hvad den rigtige og gode litteratur er, men hvis ikke man lytter til sit barn, så risikerer man, at barnet oplever dét at læse som noget påtvunget og kedeligt – en pligt, og ikke noget man selv vælger. Det er synd, for den rigtige bog til den rigtige pige kan åbne en verden af læselyst og gode fortællinger.”

Piger læser færre bøger En nylig undersøgelse viser, at piger i alderen 9-13 år læser langt færre bøger end tidligere. Det er en udvikling, vi skal være opmærksomme på, for risi-

”Den rigtige bog til den rigtige pige kan åbne en verden af læselyst og gode fortællinger,” siger Caroline Sehested, som er leder af Afdeling Læring på Helsingør Kommunes Biblioteker.

koen er, at det dermed også går ud over deres læseevne. ”Vi har som samfund en interesse i at have dygtige og kompetente læsere.

På alle uddannelser forventes det, at man kan læse tekster. Mange unge opnår desværre ikke det ønskede niveau på deres uddannelse, fordi de ikke er i stand til læse eller forstå de tekster, som uddannelsen fordrer. ”

Krimi-effekten Ved at læse mange bøger gennem sin opvækst bliver man dygtigt til at læse hurtigt. Det betyder også, at man ikke skal bruge så lang tid på at læse sine lektier. Der vil således være stor forskel i udgangspunktet for en hurtig og en langsom læser i forhold til, hvor lang

18

tid man skal bruge på at læse sine lektier. Læsehastigheden kan man øve ved at læse mange tekster – og helst tekster, hvor der ikke er for meget arbejde forbundet med: ”Teksten skal helst drive læseren gennem bogen; det er det, man som voksen kender, hvis man læser en god krimi,” siger Caroline Sehested.

Hun mener, at vi skal være jublende glade for, at Fie Laursen og Julia Sofia skriver bøger til deres youtube-publikum. ”Jeg skal ikke gøre mig til dommer over det litterære indhold, blot glæder jeg mig over at konstatere, at Emilie har fundet de bøger, som hun har lyst til at læse lige nu, og som giver mening for hende at bruge tid på.”

Opgaver til det daglige arbejde i biblioteket Hvad skulle man kunne som ung biblio­tekar anno 1922?

Det kan du blive lidt klogere på i dette opgaveark, som har været brugt til at forberede datidens bibliotekarer in spe på den virkelige verden.

BibForum-redaktionen ønsker god fornøjelse med særligt opgave 19.

19