Issuu on Google+

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

Et drivhus for morgendagens ledere Skriv bedre opgaver – og spil dig til ny viden Kuratoren som holdningspræget “uroskaber” Bogbidder – litteraturformidling for alle Danmark Læser – projekterne der ikke fik støtte Nyt fra Centralbiblioteket Inspirationsbørsen Ny faglig profil

Juni 2014


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek Søren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Sanne Caft, vicechef, Københavns Hovedbibliotek Anette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes Biblioteker Suzan Erdogan Borglind, webredaktør, Københavns Biblioteker Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer september 2014 Forsidefoto: Leif Bolding Bagsidefoto: Danmark Læser - Helsingør Læser Layout: boldings.dk Tryk: ClausenGrafisk ISSN 1603-7200


Indhold Leder............................................................................................................................. 4 Et drivhus for morgendagens ledere........................................................................... 6 Skriv bedre opgaver – og spil dig til ny viden............................................................. 8 Kuratoren som holdningspræget “uroskaber”........................................................... 10 Bogbidder – litteraturformidling for alle................................................................... 12 Danmark Læser – projekterne der ikke fik støtte...................................................... 14 Nyt fra Centralbiblioteket........................................................................................... 15 Inspirationsbørsen....................................................................................................... 16 Ny faglig profil............................................................................................................. 18


Leder Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Centralbibliotek

Udviklingen foregår i et rasende tempo! Alt er i er i bevægelse og samfundet forandres grundlæggende og radikalt i netop disse år. Det er i hvert fald en påstand man hyppigt støder på i den almindelige samfundsdebat. Ofte fremført af fremtidsforskere, future navigators, dream officers eller andre moderne udgaver af det, der engang gik under professionsbetegnelser som spåkoner og sandsigersker. Denne angstprovokerende samfundsdiagnose følges i reglen op af en række handlingsanvisende foreskrifter, som man angiveligt ikke har råd til at forehold sig kritisk til endsige afvise, hvis man vil gøre sig håb om overlevelse. ”Vi bliver hægtet af udviklingen hvis vi ikke…, For at følge med er det helt nødvendigt at … Men inden man lader sig gribe af panik, er det måske værd at gå argumenterne efter i sømmene og overveje, om vores tid nu også er så afgørende forskellig fra resten af verdenshistorien, at vi ikke efterlades andet valg end at gøre det, der nu dikteres af fortalere for ”nødvendighedens politik” med de moderne krystalkugler under armen. Spørgsmålet er, om ikke mange af de mest grundlæggende forhold faktisk forandres betydelig langsommere end vi går og forestiller os. Hvis vi ser på biblioteksverdenen, er den tanke i hvert fald nærliggende. Der er ganske vist sket rigtig meget på den teknologiske front de seneste årtier, og de kredsløb informationerne i samfundet flyder ad har på mange måder forandret sig. Vi har af samme grund set brugerpræferencerne flytte sig og de forskellige formaters markedsandel forskyde sig.

Samtidig ser den offentlige dagsorden på en række punkter anderledes ud end den gjorde for 20 år siden og befolkningens kulturforbrug er også i konstant udvikling. Men alt dette til trods er biblioteket stadig en dannelsesinstitution, der beskæftiger sig med litteratur og vidensformidling, med det formål at skabe frie og myndige borgere, der kan indgå i en demokratisk offentlighed på en kvalificeret måde. Derfor er det ikke et spørgsmål om, at vi skal opfinde biblioteket på ny og transformere værdi­ grundlag og formål. Man kunne hævde, at vi på sin vis skal gøre det, vi altid har gjort, men blot finde nye måder at imødekomme borgernes forandrede præferencer på for at bevare biblioteket som en relevant samfundsinstitution. Det drejer sig om at arbejde med relationen til vores brugere og udvikle vores henvendelsesform snarere end at kaste alt over bord og løbe efter alt, hvad der glimter og lover flere brugere. I dette nummer af Bib·forum er der flere forskellige bud på, hvordan biblioteket kan arbejde med nye måder at henvende sig til borgerne på og udvikle relationen til brugerne i lokalområdet. De kan alle læses som inspiration til at komme op af den dybe ”tilrådighed­stillende lænestol”, som mange af os har hvilet trygt i – lidt for længe måske. I debatindlægget om Kuratoren som holdnings-

præget ”uroskaber” opfordres der til, at biblioteket skal være tydeligere som afsender, når vi henvender os til vores brugere, og udfordre hævdvunde vaneforståelser og selvfølgeligheder. Biblioteket skal stille spørgsmål frem for blot at levere svar. Artiklen om PROJEKT-spillet er et bud på hvordan biblioteket kan støtte og vejlede opgaveskrivende udskolings- og gymnasieelever på andre måder end ved ”blot” at henvise til litteratur og netmedier. Spillet er et forsøg på også at tage hånd om mange af de andre udfordringer, der knytter sig til dét at lære at skrive en god opgave. I artiklen om projektidéerne fra Danmark Læser-ansøgningerne, der ikke var heldige at komme med blandt de udvalgte læsekommune-projekter, og i artiklen om ”bogbidder” præsen-


teres der eksempler på, hvordan litteraturformidling også kan se ud, når man arbejder aktivt med at iscenesætte den og komme læserne i møde på en mere direkte facon. Forhåbentlig er der inspiration at hente her i forhold til at arbejde mere relationelt med vores brugere. God læselyst!

5


Et drivhus for morgendagens ledere Af journalist Jette Lin Nielsen, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

For omkring et år siden opstod ideen til det biblioteksfaglige netværk Next Generation. Her sættes fremtidens bibliotek til debat, når 25 af landets yngre biblioteksfolk mødes. Netværket opstod ud fra et behov for et forum for næste generations ledere, udviklingschefer og medarbejdere. Sanne Caft er vicechef for Hovedbiblioteket i København og udgør sammen med Ricki Elsgaard fra Solrød Bibliotek og Annette Godt fra Allerød Bibliotek initiativgruppen bag Next Generation. Hun ser netværket som en mulighed for at skabe en frugtbar debatkultur i vækstlaget. ”Når der drøftes strategisk biblioteksudvikling er der en høj grad af gengangere i form af bibliotekslederne. Netværket opstod, fordi vi så et behov for, at biblioteksudvikling blev drøftet af en bredere kreds. Og så var vi sikre på, at der sad kloge og gode kræfter

rundt omkring i biblioteksdanmark, som havde masser at byde på,” siger hun.

Flere planter under et tag Derfor er netværkets medlemmer også spredt geografisk over hele landet, ligesom møderne foregår forskellige steder. Det betyder blandt andet, at medlemmerne bliver en slags regionale ambassadører, som bringer tankerne fra netværksmøderne videre til deres eget bibliotek, hvor de fortsætter diskussionen med deres kolleger. ”Vi ser netværket som et drivhus, hvor vi kan samle enkeltstående planter og få dem til at gro. Vi kan krydsbestøve dem med inspiration og ideer, ligesom de kan suge nærig fra hinanden frem for at stå alene rundt omkring i landet,” forklarer Annette Godt. Derfor hjælper og bruger netværkets medlemmerne også hinanden på kryds og tværs. De enkelte biblioteker kan ofte virke som lukkede, kommu-

6

nale systemer, men netværket forsøger at bryde murene mellem bibliotekerne ned og samarbejde på tværs af regioner og biblioteker. Sanne Caft har selv været i Varde for at facilitere på en strategidag og give viden fra sin hverdag videre. På den måde kan netværkets medlemmer kvalificere hinandens drøftelser. ”Netværket er et menneskenetværk, der bygger på en generøs tanke. Vi skal ikke konkurrere, men samarbejde. Det gør vi ved at bruge vores viden, tid og faglighed til både at berige lokale diskussioner og strategiske overvejelser lokalt. Diskussionen flytter sig også op på de store linjer, fordi vi ikke sidder i den samme organisation og kan blive suget ind i diskussioner om hverdagen og drift,” siger Annette Godt.

25 forskellige bibliotekslove Diskussionslyst og engagement er nødvendigt for at netværksmøderne kan fungere. Derfor er netværkets 25 med-


lemmer alle blevet inviteret personligt ind i netværket. ”Alle er super engagerede og er ikke bange for at sige deres mening. Derfor kan der godt gå lidt skolegård i den, hvor vi diskuterer, så det rasler. Vi behøver ikke være politisk korrekte, og man kan komme med ideer som i andre sammenhænge er vanvittige. Derfor går bølgerne nogle gange højt. Men vi skal heller ikke nødvendigvis være enige, når vi går fra netværket, og det er alt sammen med til at berige debatten,” forklarer Ricki Elsgaard. Det er klart, at 25 mennesker ikke mener det samme, når netværket for eksempel sætter biblioteksloven til debat. Det er heller ikke meningen. Initiativgruppen forsøger at tage konkrete dilemmaer fra hverdagen op, som netværkets medlemmer efterfølgende kan diskutere og videreudvikle hjemme på deres eget bibliotek. De har blandt andet spurgt medlemmerne, hvordan

biblioteksloven skulle se ud, hvis de hver især skulle bestemme. Det gav ikke et entydigt svar, men en forståelse for, hvad bibliotekerne rent faktisk er forpligtet til, og hvad de ikke er. Også udviklingspuljen har netværket forholdt sig til. Deres diskussion af, hvorvidt udviklingspuljen egentlig udvikler eller afvikler har ført til en dialog med Kulturstyrelsen. ”Det er jo ikke meningen, at netværket skulle lave hverken en ny bibliotekslov eller udviklingspulje. Men når vores diskussioner ender med at sætte gang i en konkrete dialog, er det da en fantastisk bonus,” siger Sanne Caft om dialogen med Kulturstyrelsen. På den måde har netværket et dobbelt formål; at kvalificere debatten og samarbejdet på tværs af regioner samtidig med at udvikle på konkrete initiativer.

7

Fremsynede biblioteksledere Ifølge Sanne Caft kunne netværket ikke fungere uden en række forstående biblioteksledere, som forstår betydningen af de diskussioner, der foregår i netværket. ”Netværkets medlemmer kommer tilbage til deres respektive biblioteker med tanker om biblioteksudvikling, men ikke nødvendigvis med konkrete initiativer. Tak til de fremsynede biblioteksledere, der sender medarbejdere af sted selv om de ikke nødvendigvis får et konkret output her og nu,” siger Sanne Caft. Netværket drives frivilligt af initiativgruppen og af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som faciliterer netværksmøderne. Indtil videre fortsætter netværket, så længe der er energi og diskussionslyst til det. Emner er der nok af.


Skriv bedre opgaver – og spil dig til ny viden Af ungekulturkonsulent Annemette Krabbe, Gentofte Kommune

En gruppe bibliotekarer fra Gentofte Bibliotekerne har sammen med en professionel spiludvikler skabt et brætspil til folkeskolens ældste klasser samt 1. og 2.g. Navnet er PROJEKT – og spillet handler om at blive bedre til at skrive store opgaver. Spillet har bl.a. været præsenteret på Danmarks Lærings­ festival, på Temadage og i flere andre biblioteksfora. Spillet kan købes på www.genbib.dk/projekt. Dina Lemming Pedersen og Pernille Makholm fra Gentofte Bibliotekerne har, sammen med spiludvikler Jonas Trier-Knudsen, udviklet opgavespillet PROJEKT. Det er noget så sjældent som et klassisk brætspil, der på en sjov måde tager elever gennem opgaveprocessens faser og de udfordringer, der melder sig undervejs. Spillet giver eleverne en række værktøjer til at komme videre – og erfaringerne fra spillet kan tages direkte med over i opgaveskrivningen.

Hvordan det hele startede Det hele begyndte med et publikumsudviklingsprojekt under Gentofte Bibliotekerne, som var rettet mod unge. Indholdet var primært baseret på kulturelle arrangementer, men det var tydeligt, at mange unge efterspurgte faglige arrangementer også. Som en udløber af disse arrangementer, der eksempelvis kunne handle om eksamensangst eller kvote 2-ansøgninger, talte man i arbejdsgruppen om, at der manglede et konkret redskab til at kvalificere bibliotekarernes opgave­ vejledning. Det kunne ofte opleves

som en mangel, at undervisere og bibliotekarer ikke talte ”samme sprog” i en vejledningsproces. Da kompetencerne i arbejdsgruppen var til stede i form af en gymnasiebibliotekar, en spiludvikler og en skolebibliotekar, besluttede man i fællesskab at udvikle det, man manglede: et konkret redskab, som kunne skabe fælles forståelse mellem skoler, gymnasier og biblioteker – til gavn for eleverne. Udviklingen af spillet er delvist finansieret af Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Kulturstyrelsen. Det har gjort det muligt at få en forsker fra Aalborg Universitet, Thorkild Hanghøj, tilknyttet, som har fulgt undervisningen i en udskolings- og en gymnasieklasse.

Spillets opbygning Det er en styrke for spillet, at elever og undervisere fra både folkeskoler og gymnasier har været tæt involveret undervejs. Derved er eksempelvis den grafiske udformning blevet ændret, ligesom selve spilopbygningen blev forenklet. Tilbage står nu en ret simpel spilleplade med en karakterskala, hvor eleverne bevæger sig frem mod en 12’er. Spillepladen er faseinddelt, så man kommer gennem en fiktiv opgaveproces, hvor man mødes med de udfordringer, som erfaringsmæssigt er svære for eleverne. Under hver fase skal eleverne nå til enighed om, hvilket af de redskaber, som spillet foreslår, man vil benytte sig af. Styrken i spillet ligger netop i den dialog og diskussion, som fremkommer, når redskaberne dis-

8

kuteres. Mange lærere melder tilbage, at snakken går livligt i klasserne – ind imellem så livligt, at læreren må agere mægler! Men faktum er, at der startes en dialog om opgaveprocessen, og at der skabes en synlighed om opgaveskrivningens faser, som kan være med til at give en tryghed og et overblik for eleverne. Elementerne i spillet er udvalgt ud af erfaringer, litteratur om opgaveskrivning, ud fra undervisernes synspunkter undervejs i processen – samt ikke mindst elevernes holdninger.

Et godt redskab - Vi har oprettet en facebookside og opfordrer brugerne til at respondere på brugen, fortæller Dina Lemming Pedersen, der er gymnasiebibliotekar og arbejder på både Aurehøj Gymnasium og Gentofte Hovedbibliotek. - Dermed får vi gode input, både til, hvordan vi kan videreudvikle spillet senere og også god inspiration til, hvordan spillet kan bruges. Det viser sig nemlig, at også Professionshøjskoler, erhvervsuddannelser og mange andre kan bruge spillet. Og så egner det sig godt til de lidt skoletrætte børn og unge, som trænger til andre måder at få læring på, slutter Dina af.


Fremtiden Bibliotekar fra Dyssegård Bibliotek Pernille Makholm supplerer: Vi har talt med lærere, bibliotekarer, studerende, innovationsforskere, spildesignere, tegnere og repræsentanter fra f.eks. Dansk Metal og Vestforbrændingen, og vi kan klart mærke, at vi har fat i noget. Der findes masser af læringsmaterialer, der bruger spillet som medie. Men meget er online eller lavet som apps. Et brætspil kan bare noget helt andet: Her sidder spillerne overfor hinanden, og der er ikke andet at gøre end at se hinanden i øjnene og tage alle de diskussioner, der er en del af spillets DNA. For sådan er det også, når eleverne skriver projektopgaver.

Allerede den første uge var der solgt over 100 spil, og nu, hvor spillet har været på markedet i knap fire måneder, er halvdelen af oplaget – 450 spil – solgt. Responsen er stadig god, men det er også blevet tydeligt, at en tilhørende app er et ønske hos rigtig mange. Dette bliver formodentlig næste skridt i videreudviklingen af spillet. Studerende fra Aalborg Universitet har desuden ønsket at udvikle en version til universitetsniveau. - Det er jo glædeligt, hvis vores produkt kan bruges på andre niveauer, med lidt tilpasning. Det havde vi aldrig turde tro på for to år siden, da vi første gang fik ideen, siger Dina Lemming Pedersen.

9

Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere om spillet, er du velkommen til at kontakte Pernille Makholm (pema@ gentof­te.dk) eller Dina Lemming Pedersen (dilp@gentofte.dk). Spillet koster 150 kr. pr stk og kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt (6 stk á 800 kr) via bibliotekets hjemmeside: www.genbib.dk/ projekt. Opgavespillet PROJEKT er udviklet med støtte fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker under Kulturstyrelsen. Bag det grafiske design står Awesome Advertising.


Kuratoren som holdningspræget “uroskaber” Af René Høtbjerg Øhlenschlæger, Kulturfaglig Afdeling, Københavns Biblioteker

I forrige nummer af Bib·forum efterspurgte vicechef i Københavns Biblioteker, Sanne Caft, en større klarhed om kurateringsbegrebet. Sanne Caft konkluderede blandt andet, at kuratering er ”ekspertens […] bud på, hvad en besøgende skal lægge mærke til”, og at der en “klar og tydelig pointe” med kurateringen. René Høtbjerg Øhlenschlæger samler her tråden op og reflekterer over, hvorfor kuratering gerne må udfordre. At være kurator er at stille sig professionelt i front og byde de interesserede en holdning, heri er jeg helt enig med Sanne. Men kuratoren skal også huske at spørge sig selv, hvem målgruppen er og hvorfor. For hvad er formålet ud over de klare pointer – dvs. hvem og hvordan skal denne kuratoriske holdning gavne? Og hvad en klar pointe for brugeren er, må vel betinges af formålet med kuratering? Ovenstående spørgsmål er der ikke ét entydigt svar på, og ofte vil man have mere end ét formål med kurateringen – dvs. målgrupper. Men lad os for let­ hedens skyld påstå, at man enten kuraterer for at give svar til brugerne, eller også kuraterer man for at stille spørgsmål til brugerne. Det er det sidste, spørgsmålene, der er omdrejningspunktet for denne artikel. Kuratering skal spørge, vil jeg påstå, for at ruske i brugernes (ud)dannelse og skabe interaktion.

Ruske i dannelsen Lad mig berolige eventuelle bekymrede læsere: dette er ikke begyndelsen på rejsen tilbage til et ønske om en middelalderlig formalisme eller andre normative dannelsesforhåbninger. Til dér, hvor visse materialer bare var mere ideelle i sig selv, hvis man skulle blive dannet. Til dér, hvor fx bogens kvalitet og sandhed var en endegyldig størrelse, hvor man blot skulle tilegne sig på bogens præmisser for at blive et godt, dannet menneske. For denne meget karikerede beskrivelse af et (før) moderne dannelsessyn, er der på helt fornuftig vis ikke mange biblioteker, der baserer sin formidling på i dag. Og det har de ikke gjort længe. Tværtom er der kommet et radikalt og fornuftigt fokus på brugernes egne præferencer og eksisterende adfærdsmønstre i bibliotekernes formidling. Men hvis vi skal understøtte den dannelse, der prises så højt i det senmoderne, hyperkomplekse vidensamfund, er brugerbehov ikke nødvendigvis lig med egne præferencer og eksisterende adfærdsmønstre. I det senmoderne videnssamfund, er dannelse ikke mindst lig med evnen til at kunne reflektere over forståelsen af sig selv, og forstå hvorfor, at viden og selvforståelse ikke er standfast af natur. Det vil sige, forstå hvordan viden og identitet er nogle polycentriske størrelser, der er betinget af nogle individuelle, fysisk, kulturelle og sociale omstændigheder, som “interaktivt” påvirker hinanden. Lars Qvortrup har

10

i Det vidende samfund (2004) kaldt dannelse en “selvbevidst evne til forskelsrefleksion”, der er altafgørende for, at kunne acceptere andres holdninger og skabe ny viden. Vi kan altså ikke antage, at folk nødvendigvis ved bedre selv. Vi skal dog heller ikke antage, at vi ved bedre. Men vi kan godt bevidst udfordre dem på deres eksisterende viden og (selv) forståelse!

Kuratoren som informations­ dramatiker Når det er vigtigt, at vi forsøger at stimulere refleksivitet, er det fordi det senmoderne vidensamfund har behov for innovative, kreative, inddragende og reflekterende brugere, der kan skabe værdi for sig selv og andre. Dette er gammel lærdom, som også Folkebiblio­ teket i vidensamfundet (Kulturstyrelsen, 2010) understreger igen og igen. Skal vi tænke stimulerende udfordring ind i kurateringens rammensætning, kan vi således med gavn se kuratoren som en person, der skal dramatisere information. Dvs. én der intensivt skal udfordre modtagerens forventningshorisont. Denne tanke har jeg tyvstjålet fra filosoffen Jean-François Lyotard, der i 1985 kuraterede den i denne sammenhæng banebrydende udstilling Les Immateriaux. Kort fortalt: At dramatisere informationer betyder, at man ved sin kuratering udfordrer vaneforståelser ved aktivt at stille spørgsmål til eksisterende, (f)aktuel viden eller konven-


tionelle antagelser. Disse spørgsmål skal ikke nødvendigvis besvares via de udstillede informationer, endsige den samlede opbygning af udstillingen. Tværtimod skal man vælge materialer o.l. ud fra deres potentiale til på udfordrende vis, at stille og generere nye spørgsmål hos brugerne. Dette udfordrende aspekt skal kurateringen selvfølgelig også integrere i udstillingsteknologien. Både på en sådan måde, at folk direkte kan påvirke udstillingen gennem kommentarer og gå i dialog med andre brugere. Men også indirekte, ved at lade folks adfærd påvirke og ændre på de udstillede informatio-

ner. Samlet set skal folk opleve – i større og mindre – grad, at alt handler om at se sig selv sanse, som Olafur Eliasson siger. Så lad os bruge vores viden om kultur og information til professionel kurateret udfordring: 1. stil spørgsmål 2. dramatiser spørgsmålet ved hjælp af informationer (dvs. materialer, rummet, teknologi) 3. brug de besøgendes tolkninger til at udvikle udstilling 4. opfordre til dialog 5. brug teknologi interaktivt

11

Litteratur Lyotard, J.-F. (1996). Les immateriaux. I: Reesa Greenberg (ed.), Thinking about exhibitions. London: Routledge Qvortrup, L. (2008). Det vidende samfund. København: Unge Pædagoger


Bogbidder – litteraturformidling for alle Af bibliotekar Jan M. Johansen, Biblioteksfaglig Afdeling, Københavns Biblioteker

”Det bliver… vigtigere end nogensinde, at der hele tiden er kompetente steder, man kan gå hen med sine valglyster”. Lotte Garbers: Kan jeg virkelig vælge rigtigt selv? Litteratursiden.dk, 22.04.2014. Bogbidder er et gratis, ugentligt tilbud om inspiration til læsning for folkebibliotekernes brugere. Vores redaktion udvælger sammen med de deltagende forlag hver uge tre titler, som mailes til abonnenternes indbakker. På nuværende tidspunkt er nogleogtredive biblioteker med i tjenesten. Tallet er reelt større, da flere af medlemsbibliotekerne er hovedbiblioteker, bl.a. København, Aarhus og Aalborg. Bag Bogbidder står et konsortium bestående af Horsens, København, Køge, Ringsted og Viborg biblioteker.

Koncept Bogbidder er tænkt som et tilbud om læseinspiration. Hver fredag mod­ tager man som abonnent en mail med en kort introduktion af tre forskellige titler med dertilhørende links. Hvert link giver adgang til første kapitel af titlen, en hurtig forfatterbiografi og anmeldelser. Titlerne er udvalgt af Bogbidders litteraturredaktion og dækker bredt. Vi sigter efter en stor genrespredning, så der er noget for enhver smag. Tidligere bogbidder ligger også tilgængelige på hjemmesiden sammen med forfatterbiografier og anmeldelser.

Netop bredden af de titler, der udvælges, og det store og stadig voksende bagkatalog er Bogbidders stærke sider, sammen med indretningen af den digitale platform. Hvad end man som bruger vælger blot at modtage mailen hver fredag, eller man selv ønsker at opsøge litteraturen, er der noget for enhver.

For fagfolk og lægmænd For bibliotekarer og folkebiblioteker generelt er der forandringer og udfordringer overalt, ikke mindst i forbindelse med etablering af åbne biblioteker og med den massive digitalisering. Det er en udvikling, der kan gøre klassisk bibliotekarisk formidling svær. Som bibliotekarer kan vi i dag sjældnere se vore brugere i øjnene, og det gør det noget sværere for os at være behjælpelige med at finde relevant og ønsket litteratur. Med de umådelige mængder af materialer, der udgives årligt og i det hele taget er tilgængelige, så er tidssvarende digitale formidlingsværktøjer mere relevante end nogensinde. Det er her, Bogbidder kan gøre en forskel som både formidlingsværktøj og ressource: • Bogbidder er en hjælp til at finde og vælge læsestof. • Bogbidder kan tilbyde kvalitet og alsidighed til abonnenterne og til andre brugere. • Bogbidder giver abonnenterne et overblik over tidens bøger, og de slipper samtidig selv for at jage den gode læseoplevelse.

12


Bogbidder kan med andre ord formidle den smalle kvalitetslitteratur side om side med mere populær litteratur, på en tidssvarende og brugerorienteret måde – qua den digitale platform og eksekveringen. Fordelen ved denne form for formidling er, at der ikke kræves andet af brugerne end en tilmelding, og ellers en interesse i at blive udsat for et stort udvalg af litteratur. Brugerne kan, foruden at få tilsendt bidder af tre forskellige bøger hver fredag, som nævnt også dykke ned i Bogbidders store bagkatalog. Efter fredagens publicering gemmes bogbidderne nemlig, så man via hjemmesiden – Bogbidder.dk – kan læse eller genlæse de gamle bidder. Man kan derfor med god samvittighed henvise brugere fra bibliotekerne til Bogbidder. Bogbidder er et godt værktøj til formidling. Men for bibliotekaren selv er de også et middel til at få udvidet horisonten, og med lidt held få blik for bøger, der måske er smuttet under radaren, eller blot har ligget hengemt i bunken med ’must reads’. Her gør det store udvalg af titler og bredden i udvalget Bogbidder til et nyttigt og vigtigt redskab. Her er tale om en ressource for fagfolk såvel som lægmænd. For medlemsbibliotekerne er der endvidere den fordel, at hver bid linker direkte ned i den lokale base/samling. På den måde er Bogbidder med til at øge udlånstallet og antallet af reserveringer.

13

Perspektiver Hvor velegnet konceptet med Bogbidder er, kan aflæses i den stadig stigende interesse både fra abonnenterne og fra bibliotekerne i landet. Hver måned benytter cirka 2.000 brugere sig af Bogbidder, og dette tal forventer vi vil stige, i takt med at tjenesten udbygges og promoveres. Intet tyder på, at de åbne biblioteker bliver færre eller at mængden af tilgængelige titler bliver mindre i fremtiden – om det nu er e-bøger eller ganske almindelige bøger af papir, det gælder. Samtidig ændres bruger- og låneradfærd; allerede nu kan man se, hvordan fjernlån via bibliotek.dk og lokale bibliotekers hjemmesider vokser. Set i dette perspektiv giver Bogbidder et let tilgængeligt, brugervenligt værktøj til den professionelle formidler og serverer kvalitetsinspiration direkte til de læsere, der ikke kommer så tit på bibliotekerne – eller som blot ønsker at blive præsenteret for en bredere mængde af titler på en nem og brugervenlig måde.


Danmark Læser

– projekterne der ikke fik støtte

Rigtig mange biblioteker ansøgte om at komme med i Danmark Læser-initiativet. I sagens natur var det kun et fåtal blandt disse, der faktisk kunne blive en del af projektet. Men derfor kan der naturligvis være masser af inspiration at hente også blandt de ikke-støttede projekter. Idéen med denne artikel er, at præsentere en del af disse i helt kort form. Er man blevet nysgerrig på at høre mere, er man meget velkommen til at kontakte de pågældende biblioteker. Vallensbæk kommune vil prøve at nå mænd i alle aldre, da mænd traditionelt ikke så ofte læser skønlitteratur. Dette tænkes at ske ved at biblioteket en gang om måneden er tilstede i Idrætscentret, hvor mange drenge og mænd færdes. Her vil vi præsentere netlydbog og ereolen. Dette skal bl.a. ske ved udarbejdelse af lister med anbefalede titler og udlån af Ipads. Desuden indkøbes særligt egnede og populære titler i flere eksemplarer (i bogform), til hjemlån. Kun det bedste er godt nok i Rudersdal! - Vi læser Kongens Fald århundredets bedste roman. I 1999 blev ”Kongens fald” kåret til det 20. århundredes bedste danske roman. Det ville vi undersøge nærmere og ønskede at invitere alle borgere til at læse bogen. Hovedparten af vores resurser ville vi bruge på ”ikkelæserne” bl.a. mænd, de travle, de unge og nydanskerne. Romanens temaer mente vi kunne fange målgruppen: krig, antihelten, tvivl og danskhed, og ville derved være et afsæt til oplevelser og debat om skønlitteratur, vække nysgerrighed for skønlitteraturen og gøre værket til en fælles referenceramme for kommunens borgere.

Gentofte Læser i jakkesæt og høje hæle Hvem er det, der ikke læser skønlitteratur i Gentofte? Vores bud er, at det er de travle karrieremænd og -kvinder, der jonglerer med karriere, familie, hus og fitnesscenter. Folk der tænker at det tager alt for lang tid at få en litterær oplevelse. Idéen var at møde dem på arbejdet, i frokostpausen med kvalitetslitteratur læst op af en skuespiller. Efter frokost-oplevelsen ville vi arbejde videre med at servere litteratur i et andet format end sædvanligt og egnet til en travl hverdag.

Danmark læser – Lyngby læser kort fortalt Mig og min yndlingsbog selfie Borgerne bliver opfordret til at sende et selfie billede med dem selv og deres yndlingsbog. De oploades på facebook/hjemmeside og er dermed med til at illustrere, hvad ”Lyngby læser” – ­ydermere udstilles billederne til en bogmesse i byen i juni, hvor der trækkes lod om en præmie blandt ”selfierne”. Sommerferie med et litterært verdenskort En af vores bibliotekarer har udviklet et litterært verdenskort fyldt med markeringer. Når man klikker på de enkelte markeringer, får man navnet på en skønlitterær bog, der foregå i det pågældende land eller ofte mere specifikt by (samt muligheden for evt. at læse en anmeldelse). Vi vil bruge kortet i forbindelse med et PR fremstød for sommerferie læsning, da undersøgelser viser, at mange læser mere eller kun i deres ferier. Lyngby læser og løber Til DHL-stafetten i Fælledparken til august løber Lyngby-Taarbæk Kommune med et Danmark Læser – Lyngby læser logo på ryggen – lige som der i kommunens telt vil være små events der sætter fokus på skønlitterær læsning og lytning. Til fredagsbar på DTU Biblioteket er med til fredagsbar på DTU med et litterært og underholdende indslag i selskab med en nyindkøbt postkasserød event Christiania cykel, som der kan lånes skøn litteratur fra.

14


Nyt fra Centralbiblioteket BIB·LAB

Kompetenceudvikling Dan­ skernes Digitale Bibliotek (DDB) Centralbibliotekerne og Kulturstyrelsen har aftalt, at Centralbibliotekerne i samarbejde med DD B igangsætter kompetenceaktiviteter for bibliotekerne i første omgang i forhold til DDB/CMS -delen. 8 undervisere uddannes på landspla n den 14. og 15. maj. De 8 undervisere skal derefter som en start undervi se 1 medarbejder fra hvert bibliote k, der har tilsluttet sig DDB/CMS’en. I Region Hovedstaden er de to undervisere Daniel Ackey og Terj i Jensen fra Gentofte. Undervisnin gen kommer til at foregå på central biblioteket, og har en varighed af en dag. Der kan deltage 14 biblioteker på en undervisningsdag og i Region Hovedstaden udbyder vi derfor dagen to gange – umiddelbart før sommerferien og umiddelbart efte r sommerferien. Bibliotekerne info rmeres, så snart datoer er fastlagt og er der behov for yderligere en dublering, er det også muligt. Desuden vil vi på centalbibliotek.dk som en del af vores BIBLAB tilbud løbende tilbyde kurser, workshops mv. med relation til DDB.

Titlerne ligger endnu ikke helt fast – men det samlede BIB·LAB-katalog kommer fra trykken den 13. juni i år. Heri kan man læse om alle kurser og temadage som centralbiblioteket byder på hele efterårssæsonen. Vi fortsætter vores samarbejde med DBC om bl.a. søgeteknik og introduktion til Brønden. Der vil være et nyt spændende kursus i skriftlig formidling – og et i hvordan man giver feed back. Derudover kommer der en temadag for alle musikinteresserede hvor der både bliver givet bud på musikkens og materialernes rolle ligesom der kommer fantastiske bud på gode musikformidlingscases fra hele regionen. BIB·LAB-kataloget bliver sendt rundt til bibliotekerne i dagene omkring den 13. juni og vil i samme periode blive lagt online på centralbibliotek.dk.

Danmark Læser Hillerød, Furesø, København, Greve og Odsherred er udvalgt i Østdanmark som DK-læser kommuner. I samarbejde med Kulturstyrelsen og Kampagne­leder Rikke Lind Andersson vil centralbiblioteket støtte op om netværket af DK-læser kommunerne, hvor Vejle har en lignende rolle i Vestdanmark. Desuden vil vi forsøge at bringe konkrete resultater og ny viden på området ud til alle biblioteker gennem bl.a. åbne netværks- og temadage, der opslås som en del af BIBLAB på centralbibliotek. dk.

Mellemledernetværk

tek har de Gentofte Centralbiblio til 4 netværk seneste 6 år haft fra 2 ns mellemfor Region Hovedstade d mellemleledere. Formålet me e mellemdernetværkene er, at giv lioteker et lederne på regionens bib ge ledelsesrum, hvor egne personli e afsæt for udfordringer kan dann læring. Alice samtale, refleksion og elingsleder Holck Kvindebjerg, afd der har været Hillerød Bibliotekerne, netværket: med i flere år, siger om t er for mig ”Mellemledernetværke ledelse, ikke et frirum – her taler vi perspektiver daglig drift. Jeg får nye både mine på ledelsesudfordringer, eneste møde egne og andres. Hvert er min egen får mig til at reflektere ov g inspiration ledelsesstil og giver mi dringer, samtil nye vinkler på udfor e metoder til tidig med at jeg lærer ny tillinger. Jeg udforskning af problems på mig selv synes, jeg bliver klogere ikke gerne som leder – og hvem vil blive det?” r pr. år, og Der er 4 netværksmøde deltage. Alle det koster 2.000 kr. at en konsulent møder er faciliteret af som koorfra Centralbiblioteket, rager med dinerer møderne og bid metodisk værktøjer.


INSPIRATIONSB RSEN I dette nummer forsætter vi vores rubrik med småidéer fra bibliotekerne i regionen, der er lette at gå til og kopiere eller lade sig inspirere af. Har du en idé der ville være egnet til at komme med i fremtidige udgaver af rubrikken, så tøv ikke med at sende den til Stig Grøntved Larsen på sgl@gentofte.dk

GENTOFTE Ulvetimen r om dagen? ”Får I læst 20 minutte og lave mad? Er I trætte af at handle samvær i hverdagen? Savner I tid til familie et hverdagsåndehul? Har din familie brug for søg Hovedbiblioteket dnathistorie over og be go og sk va op , ing vn Så spring madla le serveret”. er måned og få det he den sidste onsdag i hv står meget ioteket i Gentofte og be ibl db ve Ho på t ite tiv Ulvetimen er en ny ak dende aktivitet. som en fast tilbageven ing sn jtlæ hø og ad sm institution for at enkelt i aften direkte fra arbejde til e tag n ka dre æl for m Idéen bag er, at man so n kan købe et børne- og til biblioteket, hvor ma ere vid e tag ter ref de tekarens højtlæshente børn og e sig med børnebiblio gg hy g idi mt sa og d, ehul prisvenligt måltid ma tilbyde et hverdagsånd n måde forsøger vi at de På n. de ma er eft ning før eller . for den enkelte familie kulturhuse, hvor liotekerne som Børne bib rne Bø t jek pro i Arrangementet er et led rnebibliotekerne som res voksne oplever bø de og rn bø at på er e så vel som vi bl.a. arbejd alitet i det genkendelig kv er giv r de , se hu e væsentlige og attraktiv i det overraskende.

16


HELSINGØR

bøgerne nlig opdeling af billed ve er ug br og placeret i t tte lre En må bøgerne. Her er bøgerne led bil af g rin ce pla ngørs nner’, ’Myter Det er tanken bag Helsi ler, tog & maskiner’, ’Ve ’Bi ’, en ag erd ’Hv ’, ere opdelinger som ’Ridd rnehaver’. & sagn’, ’Følelser’ og ’Bø alting’ , som handler Hanne Kvists bog ’To af så n, se ba i t rke mæ e og den næste dag Bøgerne er ikk ceret under ’To hjem’ pla re væ g da e en n om skilsmisse, kan de r’. sammen med ’Følelse til plads, pga. kendskabet lv alle billedbøger på se r tte sæ rne are tek Børnebiblio bøgernes indhold.  

GENTOFTE

hed for at få Ønsk en søndagsfilm vedbibliotek haft mulig Ho fte nto Ge af ere ug Siden årsskiftet har br på det store lærred i bib Filmene er blevet vist m. tfil ori fav ge ret nli væ r rso et ha vist deres pe /foråret. På programm ste søndage i vinteren fle de l, sa re on a Train’ sto rs ge ets liotek cks ’Stran ’La Dolce Vita’, Hitchco is llin Fe m so re ke ssi det største franske alt lige fra kla var dog ’De Urørlige’, 1 nr. ter las kp Træ j’. d for og Kubricks ’Ærens Ve Brugerne har mulighe r dukkede over 50 op. He . ark nm Da i ge e da ind øn ns ms ja til. Fil filmhit noge et de fleste har takket ilk hv , ske øn film res kort at introducere de s ingen tilmelding. er gratis og der kræve tion Picture Licensing paraply-licensen fra Mo på nt me ne on ab r ha egrænset). Biblioteket at vise film (næsten ub for d he lig mu er giv m Company (MPLC), so ved at oprette en bredtsivere filmformidlingen en int et tek lio bib vil breve med beskriTil efteråret mmer, bl.a. får nyheds dle me s en bb klu or hv k, favnende filmklub, nye film på filmstriben.d rier på dvd og blu-ray, se og film te møb dk dle -in me or velser af ny nter på biblioteket, hv mmende filmarrangeme ko er ov m gra . es pro vis mt sa der skal d til at bestemme hvad me re væ al sk d, gra j merne, i hø

17


Ny faglig profil Hvad er din erhvervs- og uddan­ nelsesmæssige baggrund? Jeg arbejdede med turisme, inden jeg begyndte at læse antropologi. Side­ løbende med studierne begyndte jeg at tage opgaver som innovationskonsulent, hvilket siden blev en fuldtidsbeskæftigelse. Jeg har altid brændt for det frivillige arbejde med unge fra belastede baggrunde. Frivilligheden kom lidt på vågeblus, mens jeg rendte rundt i skjorte og slips, så da jeg blev tilbudt en stilling som projektleder i Kolding Kommune med fokus på demokrati og medborgerskab blandt børn og unge, var det lige, hvad jeg trængte til. Efter et par gode år her pegede kursen så mod Frederiksberg.

Hvorfor søgte du job på et ­bibliotek? Jeg søgte først og fremmest jobbet pga. dets indhold og udfordringer, mens arbejdsstedet egentligt var sekundært: Jeg faldt over jobopslaget ved et tilfælde og var solgt på stedet. Når det er sagt, trak tanken om at arbejde på et bibliotek da også lidt i mig, da biblioteket er rammen om nogle rigtigt gode minder fra min barndom. En gang læsehest… J

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt? Det, der har overrasket mig mest ved at komme inden for i denne verden, er bibliotekets mange samfundsfunktioner: Biblioteket er et demokratisk ”multitool”, der er en aktiv medspiller på vanvittigt mange områder af samfundslivet ift. dannelsen og uddannelsen af vores medborgere.

Navn: Uffe Ølgaard Harris Funktion: Projektleder for projektporteføljen ”Biblioteksfødekæden” Bibliotek: Frederiksberg

En anden positiv overraskelse er de fantastiske kolleger: Det er et privilegium at omgås og arbejde med så mange vidende og passionerede mennesker på daglig basis.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? På at udføre min opgave effektivt og inspireret: at sikre, at Biblioteksfødekædens projekter bliver af høj kvalitet samt har den ønskede effekt; ikke bare på papiret men også i praksis. Fagligt klæder antropologien mig på til at inddrage brugerne som medskabere

18

af projekterne, mens min innova­ tionsbaggrund – forhåbentligt – til­ lader mig at nytænke sammenhænge og identificere nye muligheder som fundament for projekter, der giver værdi og mening.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Manges manglende værdsættelse af biblioteket. Den arbejder jeg på at ændre; et projekt ad gangen.



Bib forum 2014 2