Issuu on Google+

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

Leder: Klondyke-stemning i formidlingen Digitalt håndværk med stort vækstpotentiale Sex på biblioteket for en hel årgang Det Relationelle Bibliotek – biblioteket i byens rum Bibliotekets skjulte styrke Agora – idéen om et nyt mødested Har du husket din licens – et e-læringsforløb Ikke flere skrankepaver på kommunekontoret Unge på biblioteket i Gentofte Kommune Ny faglig profil

Marts 2013


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek Søren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Christian Juul Yssing, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Sanne Caft, leder af Biblioteksfaglig afdeling og Produktion, Københavns Biblioteker Maria Björnsdottir, bibliotekar, Allerød Bibliotek Suzan Erdogan Borglind, webredaktør, Københavns Biblioteker Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer juni 2013. Forsidefoto: Claus Bo Larsen Layout: boldings.dk ISSN 1603-7200


Indhold Leder: Klondyke-stemning i formidlingen................................................................ 4 Digitalt håndværk med stort vækstpotentiale .......................................................... 6 Sex på biblioteket for en hel årgang........................................................................... 8 Det Relationelle Bibliotek – biblioteket i byens rum............................................... 10 Bibliotekets skjulte styrke .......................................................................................... 11 Agora – idéen om et nyt mødested ............................................................................ 12 Har du husket din licens – et e-læringsforløb ........................................................... 14 Ikke flere skrankepaver på kommunekontoret ......................................................... 15 Unge på biblioteket i Gentofte Kommune ................................................................ 16 Ny faglig profil............................................................................................................. 18


Klondyke-stemning i formidlingen Af kommunikationskonsulent Christian Juul Yssing, Frederiksberg Kommunes Biblioteker

I de gode gamle dage, for ikke så længe siden, var det primært bogsamlingens bredde, dybde og størrelse, som koblet med personalets servicemindedhed og mandtal, var afgørende for, om man som bruger havde et godt bibliotek. Det var også her bibliotekerne lettest kunne måle sig indbyrdes. Statistikken var grundlæggende simpel at gøre op: Antal udlån og antal aktive, registrerede brugere. Succes kunne måles som en stigende tendens i statistikken, fiasko som et fald. Men i dag oplever langt de fleste biblioteker næsten konsekvent et fald på tværs af kategorierne. Konkurrerende tilbud, digitale materialer, nye forbrugsvaner og en brug af de fysiske biblioteker, der i stigende grad retter sig mod oplevelser og biblioteket som et mødested. Flere biblioteker har allerede nu flere besøgende end udlån – og er det egentlig en succes eller en fiasko? I disse år får den digitale formidling helt fortjent stort fokus. Vi ved alle, at de digitale bibliotekstilbud og deres formidling er essentielle for fremtidens bibliotek, og at det digitale formidlingsrum skal indtages. Vi skal finde de bedste måder at formidle vores digitale tilbud og kunne levere målrettet og levende inspiration. Overordnet er vi, når det gælder den digitale formidling, trods de forskellige strukturerede forsøg på at samordne indsatsen, ramt af en Klondyke-stemning, præcis som i Guldfeberens dage. Det kan på det enkelte bibliotek både give sig udslag i en ”anything goes” attitude, hvor alt skal prøves og hvor alt har relevans, eller i en tilstand af forvirring,

LEDER der risikerer at lamme organisationen og medarbejderne. Øjnene hviler lige nu fast på den digitale udfordring, men vi står samtidig med en lige så stor udfordring når det gælder formidlingen i de fysiske biblioteker. Også her er der en Klondyke-stemning, der rækker fra jubeloptimiske eksperimenter til handlingslammelse. Tilsammen har vi billedet af den vel nok mest markante opbrudsstemning i folkebibliotekernes historie. Rundt om i landet brydes hoveder om, hvordan tendenser kan vendes og nye formidlingstiltag implementeres, og om hvordan vi skal måle indsatsen i

4

fremtiden. Der tænkes nyt, der tænkes alternativt, der kigges, desværre oftest lidt tilfældigt, mod andre bibliotekers erfaringer. Resultatet er strategi – ikke en samlet strategi på tværs af sektoren – men 98 forskellige strategier, én for hver kommune. Eksperimenterne er mange: Skal man som Vigerslev Bibliotek i Københavns Kommune gør, tilbyde brugerne mulighed for 3D-print? Kan arrangementer opnå resultater med sex-oplysning, som boghylden ikke kan, som Biblioteket Frederiksberg har erfaret (se artikler på de kommende sider om begge tematikker)? Skal der satses på at mersælge til de trofaste kernebrugere eller skal vi ud og hente ikke-brugerne? Set fra min stol er det grundlæggende positivt, at vi oplever denne Klondyke-stemning – og at der eksperimenteres og prøves af. For det betyder, at vores fælles udfordring om også i fremtiden, at levere et relevant bibliotek til vores brugere, bliver taget alvorligt. Men det er uhyre vigtigt, at vi lærer af hinandens eksperimenter, at vi effektivt deler vores erfaringer og ikke blot eksperimenterer blindt af sted i hver vores separate strategiske univers. Vi skal udnytte de fora, vi har for at videndele, og det gælder bestemt også nærværende blad, for der er meget at lære af hinanden, både når det gælder det, som vi tilbyder brugerne, og når det gælder best practice om, hvordan vi bedst organiserer os internt om op­gaverne. For guldet er der – det er der slet ingen tvivl om!


5


Digitalt håndværk med stort vækstpote Af webredaktør Suzan Erdogan Borglind, Københavns Biblioteker

Vigerslev Bibliotek ligger i et stille kvarter med mange lave beboelsesejendomme i en passende afstand fra den stærkt trafikerede Gammel Køge Landevej. Biblioteket deler bygning med Kirsebærhavens Skole og er et fuldt integrereret skole/folkebibliotek med masser af plads til de store flokke af skoleelever, som med jævne mellemrum buldrer gennem lokalerne. Ved første øjekast er det ikke til at se, at der her er taget et dybt spadestik til en mindre revolution på biblioteket. Men med Kultur Valbys nye satsning, åbningen af det digitale fremstillingsværksted, Copenhagen Fab Lab, er der skabt helt nye muligheder for københavnerne, når det gælder videndeling, innovation og udvikling. Og ikke de mindst for de ældste elever på Kirsebærhavens Skole, som bliver tilbudt et læringsforløb, hvor de gennem anvendelse af moderne 2D- og 3D-teknologier skal indrette deres drømmebibliotek.

En ny industriel revolution Et FabLab er et digitalt værksted, som har forpligtet sig til at overholde en fælles standard for fabrikationsmaskiner og processer, således at alle design, idéer og projekter kan deles af brugere på globalt plan. Værkstedet skal blandt andet indeholde fabrikationsmaskiner som laserskærere, cnc-maskiner, og 3D-printere og der skal være offentlig og gratis adgang til teknologien. Der findes i dag mere end 40 FabLabs på globalt plan. De nyeste digitale fremstillingsprocesser gør det muligt for privatpersoner

at designe og producere næsten alle former for fysiske objekter på meget kort tid og uden store omkostninger: afstanden mellem idé og fysisk produkt har aldrig været mindre. Det er således blevet meget lettere at fremstille ting, som ikke er tilgængelige i butikkerne eller måske er for dyre, fordi der er tale om skræddersyede produkter. Derudover kan det tænkes, at forbrugere på langt sigt vil foretrække selv at lave møbler eller andre for­ nødenheder i stedet for at få folk på fjerne fabrikker til at fremstille dem. For eksempel har det kommunale styre i Barcelona – en by med en arbejdsløshed på over 50 procent – valgt at oprette FabLabs i alle by­distrikter med henblik på at gøre byen så selvforsynende med forbrugsvarer som muligt, samtidig med at de enkelte FabLabs er tæt forbundet med resten af verdenen. Der er altså tale om en teknologi, der potentielt vil have lige så vidtrækkende konsekvenser for globale firmaer som Ikea, som eksempelvis digitaliseringen af musik har haft det for musikbranchen.

Stort potentiale for projektet i København FabLab-konceptet handler i høj grad om videndeling og gratis adgang til information og er som sådan skræddersyet til bibliotekerne. Det vil forhåbentlig i løbet af en kort årrække blive relativt almindeligt at støde på FabLabs på offentlige biblioteker rundt omkring i Danmark og i verden. ”Netop grundidéen om at demokratisere adgangen til 3D-værktøjerne, så

6

alle kan være med, er en meget vigtig pointe for os. En grundidé som ligger i naturlig forlængelse af hele tankegangen omkring, hvorfor vi har biblioteker og kulturhuse”, siger leder af Kultur Valby, Signe Jarvad og fortsætter: ”Derfor vil man fx på udvalgte biblioteker få adgang til det grafiske tegneprogram på de pc’ere, som vi stiller til rådighed for lånerne – i første omgang fra vores to biblioteker i Valby, men vi arbejder på at tilbuddet bliver tilgængeligt fra alle Københavns biblioteker. Vi håber, at åbningen af Copenhagen Fablab kan blive et væsentligt bidrag til tidens dagsorden om at skabe kreativ vækst i København”, slutter Signe Jarvad.


entiale

Fakta om FabSchool og FabCreation • FabSchool og FabCreation er et læringsprojekt over to år, der henvender sig til borgere mellem 15 og 35 år. • Kulturstyrelsen under Kulturministeriet har givet tilsagn om 1,4 mio. kr. til projektet, der i alt forventes at kunne gennemføres for ca. 2,4 mio. kr. • FabSchool henvender sig målrettet til unge mellem 15 og 17 år i samarbejde med 10. klassescentret på Kirsebærhavens Skole. • FabCreation henvender sig mere bredt til københavnere mellem 18 og 35 år uden for uddannelsessystemet. • Begge forløb er forankret på Vigerslev Bibliotek, der både har status som folkebibliotek og skolebibliotek for Kirsebærhavens Skole. Her får deltager­ne stillet biblioteksrummet til rådighed for læring, idéudvikling og som fysisk ramme for en nyindretning, der skal sætte nye standarder for fremtidens biblioteker med deling og anvendelse af nye teknologier, viden og gamification. • Copenhagen Fablab faciliteter projektets anvendelse af 2D- og 3D-teknologier.

Fakta om Kultur Valby • Kultur Valby er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. • Kultur Valby samler to biblioteker, to kulturhuse, et børnekulturelt sted og en af Københavns største kulturpladser (Toftegårds Plads) – alle med hjemsted i Valby. • Kultur Valby tilbyder partnerskaber om kreativ innovation. Københavnerne kan bruge os som fødselshjælper for kreative idéer. Københavnerne kan bruge vores faciliteter, når idéerne skal realiseres. Vi sætter viden, kompetencer og faciliteter i spil for nye tendenser og nye muligheder. • Kultur Valby har ca. 660.000 besøg om året, ca. 2.000 arrangementer om året, ca. 35 ansatte, og en årlig omsætning på ca. 22 mio. kr. • Signe Jarvad er chef for Kultur Valby. • Læs mere om Kultur Valby på www.kulturvalby.dk.

7


Sex på biblioteket for en hel årgang Af kommunikationskonsulent Christian Juul Yssing, Frederiksberg Kommunes Biblioteker

Biblioteket Frederiksberg satte i ét hug dagsordenen for en hel årgang af Frederiksbergs unge. Det skete med en teaterforestilling, der satte ord og oplysning på de unges spørgsmål og følelser omkring seksualitet og identitet. Når puberteten sætter ind, bliver sex let til noget pinligt. Kroppen og dens forandringer bliver uforståelige– og imens presser spørgsmålene sig på inden i. Biblioteket har bøgerne og pjecerne, men materialerne og de traditionelle formidlingsformer har svært ved at ramme plet hos de unge. ”Det er kun meget sjældent de unge selv, der beder om hjælp til at finde oplysning om sex, pubertet, menstruation osv. Det gør forældrene måske på deres vegne – men de unge finder i bedste fald selv noget på hylden. Den traditionelle formidling af sex og beslægtede emner fungerer dårligt. Det er i hvert fald vores erfaringer, her på Frederiksberg – og det mente vi kunne gøres bedre og mere på de unges præmisser,” siger børnebibliotekar og arrangementsansvarlig Christina Helle Kjær. Det blev udgangspunkt for et anderledes formidlingskoncept på Biblioteket Frederiksberg. I samarbejde med Frederiksberg Kommunes børnekulturkonsulent og med støtte fra Frederiksberg Fonden, satte biblioteket fokus på seksuel identitet for kommunens 7. klasser gennem en involverende og provokerende teaterforestilling. ’Prins H – Kys og kram’,

som forestillingen hedder, ramte de unge lige i øjenhøjde og tilpas under bæltestedet. Næsten alle byens 7. klasser deltog og i alt 550 unge så forestillingen i samme uge. ” Vi gik efter noget anderledes virkningsfuldt, der gav de unge en fælles oplevelse og reference. Vi ville lave noget, der kunne sætte gang i snakken ude i vennegrupperne, i skolen og hvor de unge ellers færdes. På den måde bliver det ikke kun en oplevelse af en lille times varighed på et bibliotek, men en oplevelse, der giver bølgeskvulp længe efter,” siger Christina Helle Kjær, der er idékvinde bag projektet.

fokus, være usikker, stille spørgsmål og udfordre de unge og trænger ind med budskaber, de unge ellers ofte oplever i forbindelse med ”løftede, voksne pegefingre”, pinlige historier, fnis og røde kinder.

Om forestillingen

biblioteket er og kan, og samtidig genetableret kontakten til dem på et tidspunkt i deres liv, hvor de ellers typisk begynder at vælge biblioteket fra,” siger Christina Helle Kjær.

’Prins H’ er en enmandspræstation ved skuespilleren Olaf Højgaard. Det er en blanding af monolog, stand up, talk show med involvering af publikum og DJ bag mikserpulten – og der skabes en fortælling, der tager udgangspunkt i de unges egen hverdag. Forestillingerne bliver aldrig ens, fordi publikum er med til at forme indholdet. Med fokus på seksuel identitet berøres emner som homoseksualitet, ”den første gang”, porno, plastickirurgi, kærester; alt sammen med udspring i figuren Prins H’s fortællinger fra sin egen dagligdag. Prins H tør sætte

8

Biblioteket et oplagt valg ”Ved at vise forestillingen på biblioteket, frem for f.eks. på skolen, fik de unge et mentalt frirum omkring situationer og følelser, som de måske ellers ikke ville have mod til at tale højt om. At biblioteket samtidig tager fat på emnet seksualitet, har forhåbentligt rykket ved de unges opfattelse af, hvad

Respons Forestillingen blev spillet flere gange i løbet af samme uge, så der var god mulighed for klasselærerne at passe tilbuddet ind i undervisningen. Derfor blev det muligt, at få næsten alle klasser med. Forestillingen fik de unge helt frem på stolene, og under flere af forestillingerne resulterede det i umiddelbare


udbrud fra unge, der levede sig så meget ind i Prins H’s univers, at de automatisk kom til at forholde sig til det og bidrage til løsningsforslag på hans problemer, tanker og overvejelser. ”Efter forestillingen skete det mere end en gang, at nogle af de unge, i stedet for at forlade teatersalen, gik op til skuespilleren for at hilse på. Ved to forestillinger har situationen ligefrem været den, at de unge har forladt salen for at hente deres tøj i garderoben og herefter er vendt tilbage til salen for at sige tak,” siger Christina Helle Kjær, og fortsætter: ”Hvordan forestillingen har givet dønninger i de unges liv er naturligvis svært at bedømme, men vi har givet dem et kærligt indspark og en fælles oplevelse som pejlemærke. Vi har sat biblioteket på kortet hos dem, tabuer er blevet brudt, der er blevet grinet højt, der har været dyb tavshed og en hel årgang af unge har hver især og sammen haft chancen for at overveje hvem de er – eller hvem de i al fald ikke er – og det ville vi ikke have opnået alene med vores bogsamling,” slutter Christina Helle Kjær af.

9


Det Relationelle Bibliotek – biblioteket i byens rum Af udviklingsmedarbejder Annelise Nielsen, HvidovreBibliotekerne

Under denne overskrift har Hvidovre­ Bibliotekerne i 2012 arbejdet med at udvikle personalets relationskompetencer. Projektet er støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje, da det adskiller sig fra traditionel kompetenceudvikling på tre områder: 1)ved at lade Teater Vestvoldens Dramaskole stå for bibliotekspersonalets uddannelse, 2) ved at klæde personalet på til at arbejde uden for det fysiske rum med forskellige samarbejdspartnere og 3) ved at fokusere på værktøjer, der kan bruges i arbejdet med de byrum, som bibliotekerne i indgår i. Der er afholdt to meget vellykkede kursusforløb på Teater Vestvolden med deltagelse af 15 biblioteksmedarbejdere fra alle HvidovreBibliotekernes afdelinger samt en medarbejder fra Hvidovre Kommunes Planafdeling. Der var tale om et fortællerkursus og et kursus i brug af krop og stemme i kommunikation. Bibliotekets udviklingsafdeling har afholdt 4 efterspurgte kursusforløb i ”Det interne møde” samt ”Mødet med den eksterne partner” for alle bibliotekets medarbejdere. Vi har oprettet Fortællergrupper og etableret Buddy-funktioner. Alt sammen med det formål at blive bedre til at formidle idé og indhold – og dets betydning for byens rum. Projektet afsluttes som projekt juni 2013, men vil blive videreudviklet såvel i HvidovreBibliotekernes interne som eksterne biblioteksarbejde.

10


Bibliotekets skjulte styrke Af projektkoordinator Sandra Paldrup, Herlev Bibliotek

Hvad er bibliotekets rolle i fremtidens samfund? Hvordan kan bibliotekets indhold iscenesættes og levendegøres på nye måder, der fanger borgernes interesse? De spørgsmål bliver sat til debat i udviklingsprojektet ”Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis” på Herlev Bibliotek. Et projekt, hvor biblioteket med støtte fra Kulturstyrelsen over en toårig periode eksperimenterer med at udvikle nye formidlingsformer og -metoder. Som noget nyt har Herlev Bibliotek valgt at tage aktivt afsæt i kunsten i arbejdet med at skabe nye former for biblioteksformidling. Med inspiration fra kunsten skal biblioteket lære at tænke nyt og anderledes og bruge de kunstneriske metoder i udvikling og realisering af biblioteksformidlingen.

Biblioteket som SCENE for ny formidlingspraksis Projektperiode: Marts 2012 – Marts 2014. Udviklingsprojekt støttet af udviklingspuljen, Kulturstyrelsen under indsatsområdet; Det inspirerende og performative biblioteksrum. Projektet udvikles i samarbejde med Glostrup Bibliotek samt Rødovre, Fredensborg og Furesø Bibliotekerne. Læs mere om projektet i projektbanken på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis

Forfatteren og forskeren Peter Hanke

Baggrunden for projektet er det faktum, at biblioteket står over for et paradigmeskift i kraft af den digitale udvikling, øget konkurrence om borgernes opmærksomhed og nye rolle som katalysator og facilitator af viden og oplevelser mm. Et skift der gør det nødvendigt at nytænke bibliotekets rolle og sikre biblioteket evner til at videreformidle bibliotekets indhold, tilbud og kompetencer på måder, der taler til borgernes interesser og fanger deres opmærksomhed. Med projektet ”Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis”, ønsker Herlev Bibliotek at bidrage til udviklingen af nye for-

11

midlingsmetoder, -praksisser og værktøjer, der fremmer en professionel og kvalificeret biblioteksformidling.

Biblioteket som markedsplads – bibliotekets overlevelse? Som del af projektet inviterede Herlev Bibliotek i september forfatter og forsker Peter Hanke til at give sit bud på, hvad bibliotekets rolle i fremtidens samfund er. Med oplægget præsenterede Hanke begrebet ”Agora – markedspladsen som en mulig vej for biblioteket”. En vej, hvor biblioteket aktivt indtager rollen som katalysator af nye former for værdiskabende møder, videnudveksling og idébaserede fællesskaber. Ifølge Hanke er det afgørende, at biblioteket tager fat på den forandringsproces, der sikrer biblioteket en plads i fremtidens samfund. En forandringsproces, der kan bidrage til at stille bibliotekets ekspertise, viden og erfaringer til rådighed på nye måder. Som del af oplægget på Herlev Bib­liotek i september 2012 har Peter Hanke skrevet et essay, der uddyber hans tanker om bibliotek som Agora. Essayet kan læses på de følgende sider .


Agora – idéen om et nyt mødested Af Peter Hanke

Kan biblioteket hente inspiration i antikkens særlige markedsplads og blive en katalysator for nye former for værdiskabende møder, vidensudveksling og idébaseret fællesskaber? Lad os spole tiden tilbage til det gamle Athen, i antikken, hvor togaklædte filosoffer sammen med deres lærlinge, politikere, officerer og forfattere samt nysgerrige folk fra byen gik rundt på en særlig plads – Agoraen – og blev klogere af hinandens selskab. Disse mennesker delte viden, ideer og erfaringer, som vi i dag gør på forskellige mødesteder med forskellige formål, som f.eks. cafeer, uddannelses institutioner, biblioteker og andre formelle mødesteder. Skriftkulturen var ikke moden som medie dengang, dvs. at de ting man TALTE om – og kunne huske efterfølgende – blev meget betydningsfulde. Dialogens dybere mening og iscenesættelsen af samtalerne havde afgørende betydning for den viden, der blev givet videre og den livsklogskab, som grækerne var eminent dygtige til at fokusere i deres retorik, blev en norm. De dygtige talere og reflekterede praktikere blev opsøgt og holdt hof på agoraen. Nye retoriske talenter blev udfordret og de mange disputter skabte en interessant konkurrence om at bidrage med visdom, intellektuel styrke og idébaseret fællesskab. Agoraens princip er blevet gentaget mange gange i historiens løb. F.eks. i kirken (pavenavnet Gregor kommer af Agora) eller markedspladsen i små

og store byer, parlamenterne senere i historien osv. Men skriftens erobring af den intellektuelle meningsudveksling har reduceret den mundtlige dimension og gjort mødestederne meget mere formelle og mindre åbne overfor nye, overraskende input. Dermed er den anden vigtige del af agoraens princip, nemlig friheden til at tænke, ytre sig og bevæge sig rundt, blevet hæmmet. Ordet ”agere” er også rundet af agora, og det er en meget betydningsfuld dimension, der er blevet filtreret bort af institutionel praksis f.eks. i kirkerne eller de politiske mødesteder. I hele det 20. århundrede har vi f.eks. brugt aviser som intellektuelt mødested, som domineres af en central redaktion i modsætning til agoraens princip. Forsamlingshuset eller foreningstraditionerne i Danmark er andre interessante agora-lignende mødesteder, som dog har den begrænsning, at deltagelse kræver en eller anden form for medlemskab eller detaljeret social orden, ligesom konferencer og salgsmesser er beregnet for særlige segmenter i samfundet. I dag har vi en eksplosion af digitale sociale medier og byrum med mulig­ heder for planlagte og tilfældige møder mellem kendte og mindre kendte ansigter som aldrig før, og denne tilstand udfordrer stort set alle andre medier og mødesteder, virtuelle som fysiske. Denne udfordring ses mest som en trussel mod forretningen og den sociale logik, og vores samfund skal for alvor lære at bruge disse muligheder rigtigt.

12

Don Tapscott og Anthony D. Williams introducerede i bogen Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything (Portfolio, 2006) ordet ”ideagoras”, der henviser til steder – både virtuelle og fysiske –- hvor store mængder mennesker, akademikere, kunstnere, erhvervsdrivende, etc. mødes for at udveksle problemer og løsninger. Internettet og den digitale revolution fjerner filtreringen igen. Denne nye markedsplads for ideer er i sin natur meget tæt på den oprindelige agora. Derfor er der grund til at se nærmere på den helt særlige intensitet og medmenneskelige værdiskabelse, der kan opstå, hvis man ser udfordringerne fra medierne som en ny mulighed i stedet for en trussel mod traditionelle hierarkier og måder at organisere samfundet på. Der ligger en stor og åben mulighed for Biblioteket som institution i at gøre agora til sin udtryksform i indretning, formidling, videndeling, digitale forlængelser og dermed skabe flerspors dialoger med befolkningen, som få andre institutioner har mulighed for. Biblioteket er bredere end uddannelsesinstitutionerne, mere alvorlig end cafeerne og mindre fokuseret på seer- og læsertal end medierne, mindre kommerciel end messe- og konferencecentre. Agoraen indeholder tre slags bevægelser på samme tid: Kroppen bevæger sig ved at gå rundt eller strejfe i digitale rum, tanken og ideerne bevæger sig gennem talen og ytringerne, og sanserne bevæges af tilstedeværelse og nærvær med en ny intensitet.


Hvor langt kan man forestille sig at biblioteket kan udvikle sig som nyt mødested, hvor nærvær, viden og samtaler kan forenes?

Hvad skal der til for at personalet kan rumme denne udvikling? Der er ingen tvivl om at biblioteket skal forandre sig organisatorisk og skabe en ny selvforståelse for at mestre denne transformation. At udvælge og præsentere information, tekster og materialer

fra forskellige medier for brugerne vil fremover kun være en lille del af opgaverne. Evnen til at være katalysator for livgivende og værdiskabende møder mellem mange forskellige mennesker bliver en ny opgave – bibliotekets ansatte bliver iscenesættere og kan med fordel lære mere om, hvordan dette gøres – sammen med brugerne.

13

Om Peter Hanke Peter Hanke beskæftiger sig med klassisk musikudøvelse, forskning i lederskab, undervisning i executive education og entrepreneurship til ære for kunstens udfoldelse både indenfor og udenfor det konventionelle kulturliv. Han er desuden forfatter til bogen ”Kulturens skjulte styrker”, 2010.


Har du husket din licens – et e-læringsforløb Af Rosa Andersen, Gentofte Hovedbibliotek, tovholder for ”Har du husket din licens”

I efteråret 2012 deltog 26 af regionens 28 biblioteker i et e-læringsforløb om licenser/e-resurcer. Det fik titlen ”Har du husket din licens”, fordi vi alt for ofte glemmer hvor meget brugbar information der gemmer sig i vores digitale resurser. E-læringsforløbet er oprindeligt udviklet af Herning Centralbibliotek i et forsøg på at formidle licenser til en geografisk stor region, hvor det kan være tidskrævende at mødes på f.eks. et kursus. I det daglige har vi alle utrolig travlt og ved hjælp af e-læring kan man arbejde individuelt på sit lokale bibliotek eller derhjemme når tiden tillader det. I den efterfølgende evaluering af forløbet har 97 % svaret af forløbet har været en god måde at kompetenceudvikle på. 58 % har også svaret at motivationen for at deltage var fleksibiliteten i forhold til fysisk deltagelse i et kursus. I løbet af 8 uger blev der sat fokus på 9 licenser med vidt forskelligt indhold. For hver licens var en beskrivelse af selve licensen, målgruppe og søgemuligheder efterfulgt at nogle spørgsmål. De udvalgte licenser og spørgsmålene var lavet specielt til vores region. De 26 deltagende biblioteker tilmeldte lige omkring 700 personer i alt. Nogle biblioteker var meget aktive, mens andre stort set ikke kom i gang. Hele 3 biblioteker besvarede 100 % af opgaverne, og ved lodtrækning blev Ishøj bibliotek den heldige vinder. Jonas Winding, bibliotekar og tovholder på kampganen i Ishøj siger: ”Det har været en god og inspirerende

oplevelse at deltage i ”Har du husket din licens?” Som tovholder fungerer man som kærlig, assertiv indpisker overfor de deltagende kolleger, og det er, alt andet lige, nok lettere på et mindre bibliotek, hvor alle har arbejdspladser i nærheden af hinanden. Det har været en fornøjelse at opleve en stor entusiasme

14

blandt kollegerne, – for flere, som ikke har været vant til at bruge licenser i det daglig arbejde, fungerede forløbet som en rigtig øjenåbner. Man skal ikke underkende konkurrencemomentet, især tanken om licenskagen fik alles tænder til at løbe i vand – og at vi vandt var jo helt fantastisk – men det faglige udbytte er alligevel det vigtigste vi står tilbage med efter forløbet. Vi har her i januar 2013 tegnet abonnement på 3 nye licenser, som vi fandt ud af at vi godt kan bruge i det daglige arbejde” De mange deltagere viser tydeligt at der er stor lyst til at arbejde med licenserne og heldigvis svarer 84 % af dem som har besvaret evalueringen at forl­øbet har øget deres viden om licenserne. Efter forløbet har flere biblioteker desuden ønsket at købe adgang til nogle af de licenser de stiftede bekendtskab med i forløbet. Det har været et utroligt stort arbejde at udarbejde indholdet til e-læringsforløb, og projektgruppen i Gentofte har gjort sig mange erfaringer undervejs. Den helt store bonus har været den store viden og fortrolighed man får ved at arbejde med licenserne på den måde. På de tilbagemeldinger vi har fået er der stor interesse fra regionen i at deltage i noget lignende en anden gang, og der er stadig mange dejlige licenser vi kender alt for lidt til.


Ikke flere skrankepaver på kommunekontoret

Af webredaktør Suzan Erdogan Borglind, Københavns Biblioteker Det skal være slut med papirblanketter og brevpost, står der i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”, som i øjeblikket skyller ind over Danmark i nøje planlagte bølger. 80 % af al kommunikation med det offentlige i 2015 skal ske digitalt og en væsentlig aktør i forhold til at realisere denne ambitiøse målsætning er bibliotekerne. Men når bibliotekerne at gøre de it-svageste borgere klar til den nye virkelighed?

Digital Københavner I Københavns Biblioteker er det helt store skyts rullet ud for at sikre, at kommunens it-svage borgere kan nå at blive klædt på til, i de kommende år, blandt andet at administrere en digital postkasse og deres folkepension. I forvejen har der gennem længere tid været udfoldet store anstrengelser for at lære borgerne at bruge Nem-Id, borger.dk, kommunens hjemmeside og andre offentlige selvbetjeningsløsninger. Målet har været at gennemføre et standardiseret kursus på ugentlig basis med mindst 10 deltagere på ca. 10 biblioteker. Indsatsen er blevet markedsført under brandet ”Digital Københavner” – et samlet og koordi­ neret koncept, som er blevet kommu-

nikeret tydeligt til borgerne, så de ikke har været i tvivl om, hvor de kan få hjælp til ”det digitale”. Det er først og fremmest de ældre, som benytter sig af kurserne, og underviserne får en unik indsigt i de udfordringer, de ældre har i det daglige, når de anvender digital teknologi. Undervisningen består af en blanding af oplysning og information om digitaliseringsstrategiens forskellige faser, demonstration af de forskellige selvbetjeningsløsninger og praktiske opgaver.

Fra udviklingsprojekt til daglig drift Efter en indkøringsfase, hvor københavnere i stigende grad har fået kendskab til tilbuddet om it-læring på deres biblioteker, er der kommet mange tilmeldinger til kurserne. Projektleder på Digital Københavner, Henriette HyeKnudsen, mener at alvoren er ved at gå op for borgerne. ”De er blevet opmærksomme på de mulige negative konsekvenser, som en manglende omstilling medfører, f.eks. at de måske ikke vil kunne melde en flytning eller søge om folkepension. Men der er stadig tale om en omfattende undervisnings- og kommunika-

15

tionsopgave, som der skal være et vedvarende fokus på, og bibliotekerne kan ikke løfte det alene”, siger hun. Der er dog heldigvis mange andre aktører på banen, som IT- og Telestyrelsen, Koordinationsudvalget for Den Digitale Dansker, Borgerservice, Ældresagen, og relevante forvaltninger i Københavns kommune. Den omfattende kursusaktivitet har da også været ganske ressourcekrævende: planlægning af kursusprogram, udarbejdelse af undervisningsmaterialer, pr og markedsføring og ikke mindst rekrutteringen af undervisere. Men processen har også været medvirkende til at styrke den interne organisation og tilbyde kompetenceudvikling til medarbejderne. Fremover vil det være de deltagende biblioteker, som selv skal stå for driften af Digital Københavner og stille med egne undervisere. Gevinsten er på sigt enorm for bibliotekerne, hvis it-læringstilbud er med til at sikre inklusion af de it-sårbare borgere og dermed løsningen af en alvorlig samfundsmæssig udfordring. Og ikke mindst er det slut med at stå i alenlange køer på kommunekontoret med sin papirblanket i hånden.


Unge på biblioteket i Gentofte Kommune Af ungekulturkonsulent Annemette Krabbe, Gentofte Kommune

Det hele begyndte med et politisk udvalg, som ville have et bud på, hvordan Gentofte Bibliotekerne kunne arbejde målrettet med publikumsudvikling, rettet mod den unge målgruppe. Godt to år og mange erfaringer senere, er projektet netop gået i drift. Denne artikel opsummerer vores erfaringer, som andre måske kan blive inspireret af. Da beslutningen om at iværksætte en større indsats overfor de unge blev truffet, havde den unge målgruppe et fint udlånstal, svarende til deres befolkningsandel. Derudover brugte de biblioteket i forbindelse med opgavevejledning. Derudover var de unge ikke synlige på bibliotekerne, og de deltog ikke i de mange arrangementer på bibliotekerne. Målet med projektet ”Unge på Biblioteket” var at ændre på dette. Synet på bibliotekerne skulle ændres, så de ikke kun blev forbundet med opgaver og skolegang, men også som vedkommende og relevante mødesteder for de unge. Det skulle blive steder, som unge tænkte naturligt på, når de gerne ville gennemføre et kulturprojekt, havde fået en god idé, manglede vejledning eller måske bare ville hænge ud. Bibliotekerne skulle stå ved rollen som kulturhuse – også kulturhuse for unge.

Spis og lyt Der blev i oktober 2010 nedsat en arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere fra tre biblioteker i kommunen samt en projektleder fra Kulturafdelingen. Med udgangspunkt i de kontakter, vi allerede havde til kommunens gym-

nasier, gik vi i gang med arbejdet. Den vigtigste erfaring, vi vil videregive er, at målgruppen skal inddrages helt fra begyndelsen – også før man selv er sikker på, hvad man egentlig vil. Vi har hele tiden haft et tæt samarbejde med lokale unge om projektet, og allerede inden projektets opstart, inviterede vi en gruppe unge for at spørge dem om, hvordan de opfattede biblioteket og hvilke koblinger til deres eget liv, de kunne se. Det kom der nogle overraskende svar ud af, og det var tankevækkende, at de unge ikke følte sig særligt velkomne på bibliotekerne. De var bange for at fylde og larme for meget, og de havde en oplevelse af, at biblioteker mest er for ældre mennesker, som sidder stille og læser. Dette og andre udsagn blev afsæt for projektet og milepæle for, hvad vi ville ændre med projektet. Det er interessant, at af de tyve unge, vi i efteråret 2010 inviterede til vores første møde, er de tolv stadig en del af projektet. Men hvordan spørger man så de unge? Og hvordan får man dem i første omgang overbevist om, at de skal dukke op på biblioteket og stille sig til rådighed for spørgsmål? To ting: godskrevet fravær og mad. Begynd med at bygge kontakter til lokale skoler og andre uddannelsesinstitutioner, fortæl om projektet og om, hvad eleverne kan lære af projektet. Når lærere og skole­ ledelse kan se, hvilke værdier, dit projekt bygger på, og hvad deres elever kan få ud af at deltage, inviterer du de unge til frokost på biblioteket. Når du har gjort det et par gange, og de unge har tillid til dig, dukker de glade og gerne

16

op – også udenfor skoletid og også, når du ikke har penge til pizza. Egentlig er det så enkelt, at du bare skal lytte rigtigt efter, hvad de siger. Vores erfaring er, at unge (ligesom alle andre mennesker) sætter pris på at blive involveret og at blive hørt – de er faktisk stolte over, at voksne tager sig tid til at lytte. Spørg dem om, hvad de laver i deres fritid, hvad de mangler, hvad de interesserer sig for, og hvem deres venner er – hvis du analyserer svarene lidt, får du en masse gode bud på, hvad biblioteket kan tilbyde dem. Gennem de seneste år har unge kulturentreprenører lavet totalteater i kælderen, arrangeret koncerter bag ved biblioteket, bygget skulptur i garagen og har brugt selve biblioteksrummet til arrangementer. De mest besøgte arrangementer har været de ”selvdrevne” arrangementer, som med meget enkle midler og for ganske få penge har tiltrukket flere hundrede unge. I alt har omkring 2500 unge om året frekventeret tilbuddene, men hvad er vigtigere er, at næsten 200 unge om året har været direkte involveret i arrangementerne. Jo mere vi har turdet give slip, jo større engagement er vi blevet mødt med. Jo højere til loftet, jo pænere har de ryddet op bagefter. Vi har givet de frivillige mad, midler og rammer, men har endnu ikke aflønnet nogle af de unge. Til gengæld har det krævet biblioteksmedarbejdere, som har været indstillet på yderst skiftende arbejds­ tider – en lørdag til kl. 2 om natten, for at nævne et ekstremt eksempel.


Opsummering I kort form har vi lært følgende af de foregående års arbejde med at lave publikumsudvikling rettet mod unge frivillige: 1. Spørg! Rådfør dig hos målgruppen, inddrag dem tidligt og fortsæt med at involvere dem. Tænk på de unge som ligeværdige samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig med at udvikle bibliotekerne og som kan udfordre dig og dine ideer. Brug tid på det sociale element og på at opbygge et (berettiget) tillidsforhold mellem jer. 2. Stå ved dig selv og din faglighed Du behøver ikke være en hipster eller hiphopper for at kunne få en god kontakt med de unge. Gode sociale kompetencer, en ligeværdig og respektfuld tilgang samt en oprigtig interesse i målgruppen er vigtigere. Stå ved dig selv og det, du kan tilbyde, vær ikke bange for at lade dig rykke eller udfor-

dre, for det vigtigste er egentlig at give de unge plads og rum. Vær forberedt på at rammesætte, klare det kedelige og udfordre deres ideer. 3. Det er bare noget, vi leger Vær ikke bange for at lave fejl – og giv denne holdning videre til de unge. Det gør ikke så meget, hvis et arrangement slår fejl eller hvis du foreslår noget, de slet ikke synes om. Vi finder bare på noget andet i morgen. Vi har i vores praksis arbejdet med krea­tive mødeformer, lavet spørge­ invasioner i spisefrikvartererne, udnyttet vores kontakter til uddannelses­ institutioner og andre samarbejdspartnere, arbejdet i weekender og sene nætter, bygget og slæbt pallemøbler, kørt kassevogne og meget andet. Det er med andre ord et yderst lavpraktisk job at publikumsudvikle. Teoretisk har vi reflekteret over Bibliotekslovens tre ben – uddannelse, oplysning og kulturelle arrangementer

17

– og har dækket dem alle i projektet. I samarbejde med unge og med eksempelvis Jobcenteret, UU-Vejledning og Ungdomsskolen har vi lavet uddannelsesdage, holdt temadag om rusmidler, foredrag om eksamensangst og meget andet – udover de rene kulturarrangementer. Samlet set er indtrykket eklektisk, men det er også meningen. Projektet tager udgangspunkt i bibliotekerne og de værdier, som disse huse indeholder. Vi har været inspireret af de seneste års arbejde med unge i forskellige kulturinstitutioner (eksempelvis MINDSPOT på Aarhus Bibliotekerne og Unge Laboratorium for Kunst på Statens Museum for Kunst), men også at de metoder, som kommunale ungekulturhuse har benyttet sig af (eksempelvis Kraftwerket i Valby, Tapperiet i Køge og Gimle i Roskilde). Vi fortæller gerne mere – skriv blot til ungekulturkonsulent og projektleder Annemette Krabbe på akra@gentofte.dk.


Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg har læst statskundskab på Københavns Universitet. Denne uddannelse har jeg efterfølgende udbygget med en Master of Public Administration fra Copenhagen Business School. Under masteruddannelsen har jeg især fokuseret på strategisk ledelse og innovation. Som nyuddannet blev jeg ansat i Direktionssekretariatet i Vestsjællands Amt, hvor jeg lavede analyse- og udviklingsopgaver for direktionen. Jeg arbejde især med leder- og organisationsudvikling. Derefter blev jeg ansat som souschef på KøgeBibliotekerne, hvor jeg var nærmeste leder for 3 selvstyrende teams og 5 biblioteker. Mit fokus har også her været på organisationsudvikling og udvikling af bibliotekernes rolle og services. Jeg har blandt andet haft ledelsesansvaret for projekterne ”Palles Gavebod”, ”BIB TO GO”, Medborgerservice, Borgerservice, Integrations­ opgaven samt det integrerede folke- og skolebibliotek i Herfølge.

Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som bibliotekschef? Min interesse for udvikling af bibliotekernes rolle som kulturinstitution og min erfaring som souschef gjorde det naturligt at søge en stilling med et større strategisk ansvar. Masteruddannelsen har også givet en stor lyst til at anvende de kompetencer jeg har fået i en større sammenhæng. Samtidig har jeg ønsket at havde en stilling, hvor jeg kunne sætte udviklingsretningen og foretage de investeringer, som jeg mener, ruster bibliotekerne til frem­ tiden. Jeg brænder for bibliotekerne og deres betydningsfulde rolle i samfun-

Ny faglig profil

Jeg er ikke overrasket men meget glad over at opleve, at Høje-Taastrups biblioteksansatte er en gruppe dygtige og engagerede medarbejdere, der bakker mig op som leder og har et stort ønske om at samarbejde med mig om den udvikling, som jeg kan se, vi har brug for. Jeg har fået en fantastisk modtagelse af de ansatte, samarbejdsparterne og ledelseskollegerne i hovedstadsområdet og er glad for bibliotekschefstillingen.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Navn: Tine Brings Brock Funktion: Bibliotekschef Bibliotek: Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker

det, så jeg har helt bevidst ønsket at udvikle mig inden for biblioteksverdenen. Jeg ser en stor faglig tilfredsstillelse i sammen med mine ledere og med­arbejdere at videreudvikle og synliggøre bibliotekstilbuddet i HøjeTaastrup Kommune, så det bliver synligt for borgerne, vores samarbejdspartnere og politikere, at vi har nogle helt specielle ressourcer og kvalifikationer, som kan bruges i mange forskellige kendte og ukendte sammenhænge til gavn for borgerne og kommunen.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt? Jeg er overrasket over, at der er så store forskelligheder i bibliotekernes organisation, arbejdsrutiner og arbejdsmåder. Jeg havde ikke forventet, at forskellene ville være så store, som de reelt er.

18

Min faglighed er et miks af mine samfundsvidenskabelige uddannelse og mine erfaringer fra 10 års arbejde på bibliotekerne. Mikset kommer til udtryk i min store interesse for bibliotekernes samfundsmæssige rolle og betydning. Jeg har gennem årene arbejdet med udvikling af nye måder at bruge bibliotekernes kernekompetencer på. Jeg ser bibliotekerne som en kommunal ressource, der kan tilføre værdi ved at styrke det enkelte menneske og fællesskabet. Vi skal være mindre ”pæne” og mere modige i valget af nye måder at sætter biblioteksfagligheden i spil.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Jeg vil meget gerne ændre vores omgivelsers opfattelse af, at bibliotekerne er ensbetydende med udlån af bøger. Vi er meget mere end det, og det skal tydeliggøres overfor vores omverden, at bibliotekskompetencerne og ressourcerne bliver brugt i mange andre sammenhænge, som tilfører værdi for borgerne og kommunen.



Bib-forum 2013 no. 1