Page 1

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

Leder: Aviserne skriver… De Faglige Udviklingsfora – gør de en forskel? Det Nye Musikbibliotek – fra oplysning til oplevelse ”Ikke mere tid” PauseRummet – Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag Rockcafé på Tårnby Hovedbibliotek Vi vil have mere aktivt medborgerskab i Albertslund Medborgerskab og Bibliotekerne Partnerskab baner vejen for medborgerskab blandt ældre Lektiecafeer på Helsingør Kommunes Biblioteker Slut med standardhjemmesiden Hvad er crowdfunding og hvorfor har det betydning for biblioteker? Udviklingstermometer 2012 Nye faglige profiler

December 2012


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek Søren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Christian Juul Yssing, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Sanne Caft, leder af Biblioteksfaglig afdeling og Produktion, Københavns Biblioteker Maria Björnsdottir, bibliotekar, Allerød Bibliotek Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer marts 2013. Forsidefoto: Leif Bolding Layout: boldings.dk ISSN 1603-7200


Indhold Leder: Aviserne skriver…............................................................................................. 4 De Faglige Udviklingsfora – gør de en forskel?.......................................................... 5 Det Nye Musikbibliotek – fra oplysning til oplevelse................................................ 6 ”Ikke mere tid”............................................................................................................. 7 PauseRummet – Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag................................. 8 Rockcafé på Tårnby Hovedbibliotek........................................................................... 9 Vi vil have mere aktivt medborgerskab i Albertslund............................................... 10 Medborgerskab og Bibliotekerne................................................................................ 11 Partnerskab baner vejen for medborgerskab blandt ældre....................................... 12 Lektiecafeer på Helsingør Kommunes Biblioteker.................................................... 14 Slut med standardhjemmesiden................................................................................. 16 Hvad er crowdfunding og hvorfor har det betydning for biblioteker?..................... 18 Udviklingstermometer 2012...................................................................................... 20 Nye faglige profiler....................................................................................................... 22


Leder: Aviserne skriver… Af udviklingschef Søren Mørk Petersen, Albertslund Bibliotek

Om bibliotekerne som bygninger, materialeudlån, åbent bibliotek og besparelser, men kun sjældent om det vi kalder det relationelle bibliotek. De fleste af vores udviklingstiltag (bortset fra åbne biblioteker) handler om det relationelle bibliotek – så nu må det snart være på tide, at vi også i pressen begynder at fortælle historierne om hvad det relationelle bibliotek er. Hvis man kigger på Danmarks Biblioteksforenings presseservice Aviserne skriver, som samler artikler fra pressen om bibliotekerne, er det tydeligt hvilke historier vi vælger at fortælle i pressen. Jeg har set på hvilke historier aviserne har bragt om biblioteker i uge 7 i henholdsvis 2010, 2011 og 2012.

En simpel optælling giver følgende billede: • Det relationelle bibliotek (arrangementer, aktiviteter, læseklubber, undervisning osv.) fylder 11%. • Det transaktionelle bibliotek (udlånsstatistik, nye digitale baser osv.) fylder 20%. • Besparelser fylder 25%, men der er en stor forskydning gennem perioden: 2010: 53%, 2011: 19 %, 2012: 4%. • Åbne biblioteker fylder 19%. • Andet (eksempelvis læsernes bogpris, bogbus generet af sne, nyt biblioteksbyggeri, tilfredshedsundersøgelser og borgerservice) fylder 19%. Lige i øjeblikket er det som fylder selvfølgeligt e-reolen, altså det transaktionelle bibliotek, så billedet lige for tiden er en smule fordrejet. Men prøv selv at gå tilbage og se i din indbakke, om ikke ovenstående billede er ret­visende. Det tyder altså på, at vi vælger at fortælle de nemme historier, eller det som vi tror, er de nemme historier. Pressen går ofte efter en personlig vinkel og den ligger ligefor på mange af de relationelle ydelser vi har, så det burde være oplagt at fortælle andre historier, end dem som fylder i pressen.

4

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi kun skal fortælle om det relationelle bibliotek, men vi burde kigge indad og lade være med at fokusere på de nemme historier, hvor vi flikker lidt statistik sammen om nogle materialeudlån, og vupti er vi i den lokale eller regionale presse. Det kan vise sig på sigt at være kontraproduktivt, når vi ikke bruger flere ressourcer på at fortælle de historier, som begynder at tage flere og flere af vores ressourcer. Sagt på en anden måde: næste gang du beklager dig over at vores interessenter (politikere, brugere, samarbejdspartnere) ikke forstår det nye bibliotek, så spørg dig selv hvornår du sidst har fortalt den historie i pressen.


De Faglige Udviklingsfora – gør de en forskel? Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Vi har i denne udgave af Bib∙forum valgt at rette fokus mod de Faglige Udviklingsfora (FUF). Hensigten er at kigge lidt nærmere på nogle af de projekter, deltagerbibliotekerne har arbejdet med i forbindelse med forløbene. Udviklingsforaene har kørt siden 2010, og en af de grundlæggende tanker med at sætte dem i søen var, at de skulle være med til at facilitere konkrete forandringer rundt om på bibliotekerne. Derfor har det hele

tiden været en fast del af konceptet, at man som deltager på et FUF har en udfordring eller et projekt med fra egen organisation, som man arbejder aktivt med undervejs i forløbet. Idéen med det er, at de input man præsenteres for og den vidensdeling, der finder sted i forløbet, ikke blot hænger og svæver i luften men faktisk forholdes til noget aktuelt, man arbejder med på sit eget bibliotek.

5

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad deltagelse i et FUF præcis bidrager med i forhold til at realisere et projekt, men for at give en idé om hvordan det kan gøre en forskel, har vi i dette nummer bedt en række deltagere i nogle af årets FUF’er skrive om, hvad de har arbejdet med, og hvordan de har brugt de rammer et FUF tilbyder. Det drejer sig om i alt seks meget forskellige deltagere, der har været med på henholdsvis ’Det Nye Musikbibliotek – fra oplysning til oplevelse’ og ’Medborgerskab og Bibliotekerne’. God læselyst.


Det Nye Musikbibliotek – fra oplysning til oplevelse Af Amalie Ørum Hansen og Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Musikbibliotekerne har været et af de områder, for hvem den teknolo­giske udvikling har medført de største forandringer. Digitaliseringen og det gradvise skifte fra gamle platforme til nye præger de fleste materialegrupper på bibliotekerne, men der er ikke mange steder, hvor det er gået så stærkt som på musikområdet. Cd’en har allerede mistet sin status som det altdominerende medie for musikken, og rigtig meget musik distribueres i dag via nettet. Men det betyder jo slet ikke at musik og musikformidling bliver et mindre relevant område at beskæftige sig med for bibliotekerne. Spørgsmålet er blot hvordan et tidssvarende musikbibliotek ser ud, når det ikke længere nødvendigvis er den fysiske transaktion, der er anledningen

til mødet mellem os og borgeren. Hvordan iscenesætter vi dette møde, hvordan skaber vi et interessant og relevant tilbud til vores brugere, når det ikke længere er vores cd-samlinger som trækker folk på biblioteket? Det kan man i det følgende læse tre gode bud på fra Ballerup, Herlev og Taarnby, som alle deltog på udviklingsforummet. Tre bud der samtidig kan læses som en slags pilotprojekter i forhold til en udfordring, der med tiden også kommer til at sætte sig igennem på de øvrige materialeområder. Forløbet bestod af fire heldags­ møder hvor et af de centrale elementer var inspirationsoplæg udefra. Inspi-

6

rationsoplæggene spændte fra de helt biblioteksnære cases som Lunde Ljungberg, der fortalte om hvordan de har arbejdet med udvikling af musikbiblioteket på Roskilde Bibliotekerne til oplæg fra helt andre brancher som Jesper Lee Jyderup, der fortalte om koncert- og oplevelsesdesign i forbindelse med klassiske koncerter og Michael Madsen, der fortalte om lydkunst og sounddesign i dokumentarfilm. Derudover var der på forløbet lagt vægt på en række metodeoplæg i forhold til hvordan man kan gribe projektarbejdet an, og endelig var der afsat god tid til videndeling og idéudvikling bibliotekerne imellem. Læs eventuelt mere på centralbibliotek.dk/gruppe/det-nye-musikbibliotek-fra-oplysning-til-oplevelse


”Ikke mere tid” Af Troels Lundin og Thomas Sture Rasmussen, Ballerup Bibliotek

Kan vi formidle musik på en ny måde? Gider musikbranchen lege med os? Gider de unge? Kan vi lave noget der promoverer biblioteket til nye brugergrupper? Kan vi finde nye samarbejdspartnere? Og måske det vigtigste – kan vi stadig få dem til at komme på det fysiske musikbibliotek. ”Ikke mere tid” kunne være titlen på musikbibliotekets tilstand, når cd’en måske snart er død og borte. Når de digitale platforme har taget over og alle kun er et klik væk. Når musik er noget der kun streames på farten eller downloades fra sofaen. Spørgsmålene var mange, da vi startede på det faglige udviklingsforløb (FUF): Det Nye Musikbibliotek –fra oplysning til oplevelse. Forløbet gav mange gode muligheder for at vende vores idéer og udfordringer med andre ”ligestillede”. De redskaber vi fik, var med til at skærpe udviklingen af projektet – som kunne være ét svar på Foto: Leif Bolding udfordringen! Vi tog udgangspunkt i at de unge mere og mere SER musik, primært på Youtube. Kunne vi koble interessen for det visuelle med biblioteksrummet? Udvikle et koncept der foregik fysisk på biblioteket og få folk til at agere i vores biblioteksrum. Med erfaring fra en tidligere workshop ”24 timers video maraton” om demokrati på en ungdomsfestival, udviklede vi et

videokoncept målrettet mod de 15-25 årige i Ballerup. Opgaven var at tilrettelægge, indspille og redigere en musikvideo til en forudbestemt sang. Deltagerne skulle så konkurrere mod hinanden, og en dommerkomite ville efterfølgende kåre en vinder. Forløbet bestod at to workshops og en finale, der selvfølgelig skulle foregå i musikbiblioteket. På de to workshops ville de få hjælp af en professionel filmmand til historieudvikling, koncept og klipning/redigering.

Vi fik kontakt til Shaka Loveless’s management, der straks var med på idéen. Vi fik selv lov til at vælge mellem hans storhit ”Tomgang” eller den nye single ”Ikke mere tid”! De tilbød os hjælp til præmierne – signerede cd’er og evt. billetter til releaseparty. Filmmanden var med på at idéudvilke og vi havde snart et færdigt koncept. Vi tog kontakt til vores ungdomshus og

7

flere uddannelsesinstitutioner – alle var meget positive. I den først uge hvor vi havde PR ude, kom der to meget ambitiøse tilmeldinger, men så – ikke mere? Vi tog til en lokal Shaka Loveless koncert og delte flyers ud, vi har været i kontakt med rigtig mange i målgruppen – alle er/var meget positive over for projektet. Men vi må konstatere, at denne målgruppe har været meget svære at få til at melde sig på netop dette tidspunkt (september), ifølge dem selv fordi de havde for travlt med studiestart, opgaver, flytte hjemmefra mv. De havde svært ved at overskue at skulle afsætte hele tre dage til workshop og finale. Da vi har gode erfaringer med at få netop denne målgruppe i tale, når det sker gennem deres uddannelse, er det nu den vej vi vil gå. Vi har bl.a. positiv tilbagemelding fra den lokale produktionsskole, og regner med at gennemføre projektet i februar. Men allerede nu har vi flyttet os og lært af vores erfaringer. Vi er gået i dialog med de unge og deres uddannelsesinstitutioner omkring tidspunkt og varighed – en viden vi også kan bruge i andre sammenhænge. Vi har fået rigtig god PR, da projektet har været set og kommenteret positivt af utroligt mange. NU mangler vi bare den rigtig gode video der kan pushe projektet ud over rampen. Der er altså stadig tid, inden vi helt slukker lyset…


PauseRummet – Herlevs bud på en frizone i en travl hverdag Af Marit S Juhl & Niels Jørgen Andersen, Herlev-Bibliotekerne

Selve ideen med at oprette et PauseRum udspringer af tanken om at tilbyde bibliotekets brugere en zone, hvor det vil være muligt at opholde sig og slappe af. Traditionelt forbinder man biblioteket med et sted, hvor der er fred og ro, men det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Vi vil tilbyde voksne brugere muligheden for at trække sig tilbage fra dagligdagen for en stund og, forhåbentlig, få ny energi. Vi tilbyder dem PauseRummet, som skal sætte fokus på sanserne: at se, høre og føle. Rummet skal opleves som en attraktion med oplevelser og materialer i retning af kvalitet, fordybelse, afslapning og tilstedeværelse i NU’et. Indfaldsvinklen er et ønske om at sætte mere fokus på nye måder at formidle musik på.

Overordnet ønsker vi en større synliggørelse af musikbibliotekets tilbud og muligheder. Omdrejningspunktet er selve formidlingen af musikken – uafhængigt af om det er i fysisk eller digital form. Vi håber på sigt at kunne give biblioteksbrugerne nogle uventede, anderledes og inspirerende oplevelser. Det er vores intention at opnå en både bedre og mere kvalitativ formidling af musikken – gerne ud fra et oplevelsesmæssigt aspekt og med fokus på elementer af både holdning og underholdning. I PauseRummet skal det være muligt at slappe af, nyde forskellige former for musik i behagelige omgivelser og samtidig blive præsenteret for utraditionelle sammenhænge, hvori musik kan indgå.

8

Forestil jer rummet – lyst, venligt og imødekommende med appel til sanser og oplevelser. Der skal være kunst på væggene og musik i øregangen og behagelige møbler at sidde i. En øreklapstol – måske med lyd. En inspirerende materialesamling af cd’er, bøger, dvd’er mm, hvis indhold rummer alt fra stresshåndtering over yoga til terapi og velvære. Store smukke kunstbøger kan ligge fremme som ­coffee-table-bøger til inspiration. Rummet skal give en klar fornemmelse af noget genkendeligt – men også noget helt nyt. Det kendte optræder nu i helt nye konstellationer og giver derved nye associationer for den enkelte. Som bibliotek får vi mulighed for at markedsføre os på en ny måde og forhåbentlig tiltrække nye brugere og samtidig skabe muligheder for samarbejde på tværs af traditionelle områder. Vi har som deltagere i det faglige uddannelsesforløb fået nogle brugbare redskaber, som kan anvendes i andre sammenhænge. Det har samtidig været både tilfredsstillende og berigende at kunne fordybe sig i et område med videre perspektiv. Tankerne og planerne omkring PauseRummet vil senere indgå i en større samlet planlægning af indretning af biblioteksrummet. Fik vi i øvrigt rost Amalie og Stig for deres inspirerende måde at styre hele forløbet på? Tak skal I ha’!


Rockcafé på Tårnby Hovedbibliotek Af Jacob Tolstrup Christensen og Per Reinholdt Nielsen, Taarnby Bibliotekerne

På udviklingsforummet om det nye musikbibliotek arbejdede vi med at nytænke Tårnby Hovedbiblioteks ­rockcafé, og fik en ny forståelse af de faktorer der er med til at skabe et vellykket cafékoncept. Idéen om en rockcafé opstod tilbage i 2008. Inspirationen kom fra litteraturcaféen på Tårnby Hovedbibliotek og, mere overordnet, begrebet ”biblioteket som det tredje sted”. Målet var at skabe en ramme, hvor brugerne kunne samles om et interessefællesskab, og hvor vi kunne præsentere biblioteket på en lidt mere uformel måde – med plads til leg og larm. Den første rockcafé fandt sted i efteråret 2008, og siden da har vi holdt næsten 30 af slagsen. Vi havde fra starten en målsætning om, at indholdet i rockcaféen skulle skabes i samarbejde med deltagerne, og at det skulle være et åbent forum, hvor brugere kunne formidle til hinanden. Det viste sig imidlertid være vanskeligt at få dem på banen, og i begyndelsen lavede vi (på det tidspunkt tre bibliotekarer)

næsten hele programmet: musikhistoriske oplæg, quizzer, interviews med kendte musikere m.m. Efterhånden begyndte stemningen at ændre sig. Deltagerne begyndte at knytte kontakter og snakke mere og mere sammen. Vi blev ved med at opfordre dem til selv at lave små inspirationsoplæg og quizzer. Til sidst bar det frugt. Siden efteråret 2010 er indholdet næsten udelukkende blevet produceret af deltagerne, bortset fra de gange hvor vi får en musiker eller foredragsholder udefra. Rockcaféen er i bund og grund en succes, med et stabilt besøgstal på ca. 25 personer per gang. Løbende justeringer er dog nødvendige, for ikke at køre fast i samme rille. Derfor var udviklingsforummet om det nye musikbibliotek en velkommen lejlighed til at samle fornyet inspiration og tage vores egne fremgangsmåder op til revision. Vi blev bekræftet i en del af det vi har gjort, men blev samtidig klar over nogle elementer vi ikke havde overvejet

9

tilstrækkeligt. Forløbet har helt klart professionaliseret vores tilgang til at arrangere caféer og givet os en bedre forståelse af de forskellige roller vi har i forbindelse med caféerne: vi er dels ligesindede musikelskere, dels værter der skaber rammen for oplevelsen, og dels facilitatorer der hjælper deltagerne med at virkeliggøre deres idéer. Udviklingsforummet har blandt andet gjort os skarpere på at strukturere vores kommunikation med deltagerne før, under og efter en café. Og vi er blevet mere bevidste om, hvilke virkemidler vi kan bruge for at skabe den ønskede stemning og understøtte at deltagerne træder helt ind i oplevelsen. Sidst, men ikke mindst, har udviklingsforummet været et rigtig godt sted at netværke, og høste inspiration fra spændende, musikrelaterede projekter på andre biblioteker. Forløbet har givet os stof til eftertanke og en masse idéer, som vi stadig er i gang med at indarbejde.


Vi vil have mere aktivt medborgerskab Af Rikke Møller og Freddie Feldstedt, Albertslund Bibliotek

Det var oplagt for os i Albertslund, at deltage i det faglige udviklingsforum med temaet Medborgerskab. På Hovedbiblioteket og især på filialen, Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, havde vi i forvejen fokus på borgerinddragelse og samarbejde med frivillige. Det lå os altså ikke fjernt, at arbejde med dele af begrebet medborgerskab. Men vi trængte til at blive klædt bedre på til at arbejde mere strategisk med det i hele organisationen. Albertslund Bibliotek sendte to repræsentanter til udviklingsforummet. Begge havde store forventninger og et ikke mindre ønske om at høste

inspiration til inddragelse af borgerne i bibliotekets arbejde. I alt var 7-8 biblioteker repræsenteret i udviklings­ forummet, så der var god mulighed for at blive beriget af hinandens cases. Hurtigt blev vi dog klar over, at begrebet medborgerskab kan defineres meget forskelligt – og at måderne at arbejde med medborgerskab på, er mindst lige så mange og lige så forskellige. Så vi tog en dyb indånding, så hinanden dybt i øjnene og spurgte os selv: Hvad er egentlig grunden til at vi overhovedet skal beskæftige os med alt det her, og hvordan i alverden skal vi gribe det an? Folkebibliotekerne har efter vores

10

opfattelse potentialet til at skabe kontakt og forbindelser til stort set alle dele af lokalsamfundet, og til at opbygge relationer og netværk, der bidrager til et stærkere fællesskab – til gavn for såvel den enkelte borger som for hele lokalsamfundet. Ved at styrke det aktive medborgerskab på bibliotekerne, bidrager vi til at skabe gode rammer for den sociale kapital i samfundet. Vi fandt frem til, at det ikke var nok at lave enkelte, målrettede indsatser for at styrke det aktive medborgerskab – nej, det skal afspejles i alle de aktivi-


i Albertslund

teter, vi laver på biblioteket. Derfor er det også nødvendigt, at inddrage hele organisationen i processen. Det kræver imidlertid, at alle medarbejdere har en fælles referenceramme, – altså forstår det samme ved begreber som medborgerskab, frivilligt kulturelt arbejde, borgerinddragelse, borgerdreven innovation og social kapital. Det blev den næste udfordring på det faglige udviklingsforum at skubbe denne proces i gang. For at gøre medborgerskab til en helt naturlig del af- og et mål med organisationens arbejde, valgte vi at inddrage samtlige med­

arbejdere i udviklingsprocessen, blandt andet ved i samarbejde med ledelsen at tilrettelægge en temadag om medborgerskab. Men udbyttet af sådan en temadag bliver ikke optimalt, hvis ikke medarbejderne forinden er klædt ordentligt på og har styr på begreber og lignende. Derfor blev personalet opdelt i tre grupper, som hver især holdt dialogmøder af et par timers varighed om begreber og mål. På den måde rustede vi hinanden til det videre arbejde med de centrale begreber på selve temadagen. Biblioteket holdt lukket på tema­ dagen, så hele personalegruppen kunne deltage. I forskellige workshops blev der blandt andet arbejdet med at identificere de arbejdsområder og

aktiviteter, hvor biblioteket allerede understøttede medborgerskab. Derefter drøftede vi, hvordan eksisterende arbejdsområder og aktiviteter kunne vinkles anderledes, således at de mere målrettet inkluderede borgerne. På den måde håbede vi, at medarbejderne ville se nye veje og få ideer til nye aktiviteter, metoder og måder at arbejde på – uden nødvendigvis at sætte nye projekter i gang. Temadagen blev rundet af med et brag af en personalefest … men det er jo en helt anden snak! Det er en ordentlig mundfuld at understøtte aktivt medborgerskab i alle aktiviteter på biblioteket, og det bliver sikkert nødvendigt at ”kill some darlings” i løbet af processen. Vi ser dog, at flere aktiviteter allerede er blevet ændret, så flere borgere nu bliver inddraget aktivt.

Medborgerskab og Bibliotekerne Af John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne

I udviklingsforummet har vi overordnet arbejdet med begrebet medborgerskab forstået som borgernes aktive deltagelse i samfundet og løsning af samfundets opgaver i forhold til en strategisk udvikling af de lokale biblioteker. Formålet har været at komme tættere ind på begrebet medborgerskab, og hvordan det kan påvirke og udvikle biblioteket. Desuden har deltagerne undervejs arbejdet med de centrale

begreber, som forløbet introducerer til, i forhold til egen praksis. Forløbet har været Inspirationsog forsøgsbaseret over 5 dage med et 2 timers fagligt oplæg efterfulgt af 4 timer med eget arbejde, hvor der er arbejdet med både generelle beskrivelser og konkrete forslag til handlinger i eget bibliotek. Overordnet var der bl.a. oplæg fra Ove Korsgaard om Medborgerskab og Statsborgerskab i et historisk og aktu-

11

elt perspektiv, fra Sara Rosenmeier om Social Kapital og Amalie Ørum om Publikumsudvikling. På konkrete plan har bibliotekerne med metodiske og sparring fra konsulenterne arbejdet med at udarbejdet en synopsis for medborgerkab eller dele af medborgerskabsbegrebet i forhold til eget bibliotek.


Partnerskab baner vejen for medborger Af Sandra Paldrup (tidligere Glostrup Bibliotek)

Hvordan forstår vi begrebet medborgerskab på biblioteket? Kan indgåelse af partnerskaber styrke bibliotekets arbejde med at fremme medborgerskab – hvordan og hvorfor? Nogle af de spørgsmål arbejdede Glostrup Bibliotek med under udviklingsforløbet om Medborgerskab i forrået 12 på Gentofte Bibliotek i forbindelse med hvilket, Glostrup Bibliotek udviklede et alternativt IT-formidlingskoncept målrettet ældre.

Medborgerskab – mere end frivillig arbejdskraft Gennem forløbet på Gentofte Bibliotek blev vi præsenteret for forskellige medborgerformer og medborgerskabsopfattelser. Vi valgte på Glostrup Bibliotek at forstå medborgerskab på to niveauer. Dels som borgernes aktive deltagelse i samfundet og løsningen af fælles samfundsmæssige opgaver. Dels som borgernes reelle mulighed for at deltage aktivt i samfundet – uanset alder, køn, sociale og faglige kompetencer. I det videre udviklingsarbejde

havde vi som målsætning at understøtte begge medborgerskabsniveauer.

IT-undervisning til IT-svage ældre Grundlæggende færdigheder inden for IT er basale i et samfund, hvor offentlige og statslige instanser med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har som målsætning udelukkende at kommunikere digitalt med borgerne fra 2015. En målgruppe, der i denne forbindelse

opfattes som en udfordring er den ældre generation, for hvem IT og digital kommunikation ikke er en naturlig del af hverdagen. For at mindske risikoen for ekskludering af ældre uden digitale færdigheder ønskede Glostrup Bibliotek at udvikle et formidlingskoncept, der kunne bidrage til at styrke ældres IT-kompetencer og dermed fremme deres aktive medborgerskab. Tanken var at udvikle et undervisningstilbud, der adskilte sig markant fra kommunens eksisterende tilbud. Dels skulle undervisningen være gratis

12

og bestå i en indledende og opsøgende indsats over for en særlig udvalgt gruppe IT-svage ældre, som af fysiske årsager ikke var i stand til at opsøge de eksisterende tilbud. Dels ældre, der oplevede IT som kompliceret, kedeligt eller uoverskueligt. Det vil sige personer, der havde et stort behov for at blive motiveret gennem personlig kontakt og formidling. Endelig skulle undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkeltes kompetencer

og foregå i trygge rammer hjemme hos den ældre. Undervisningen skulle varetages af ældre frivillige, der var oplært i at undervise i bibliotekets, kommunens og statens digitale formidlingssider og tilbud. Målet med undervisningen var først og fremmest at introducere til IT og skabe en spirende nysgerrighed om digital formidling blandt de ældre. Tre gange fordelt over en periode på to uger skulle de ældre, der måtte ønske den private undervisning, have besøg


rskab blandt ældre af en frivillig IT-underviser. Første gang skulle den frivillige medbringe en bærbar computer med internetadgang, som ”eleven” kunne låne under hele undervisningsforløbet. Håbet var, at flere af de ældre efter de to uger ville være blevet motiveret til at deltage i biblioteks IT-undervisning eller ITcafé. Andre ville måske have fået mod på selv at anskaffe sig en computer, hvilket biblioteket kunne vejlede om.

hed for at opnå indgående kendskab til projektets relevante målgrupper. Ældresagen har omfattende erfaring med at formidle og tilrette undervisning til ældre, hvorfor de bidrog til en kvalificering af det planlagte undervisningsforløb i overensstemmelse med ældres behov. Ældresagen har desuden et kæmpe netværk blandt kommunens ældre og partnerskabet medvirkede til, at biblioteket kunne nå ældre via nye

Endelig skal det nævnes, at partnerskabet kunne ses som en økonomisk ressource for realisering af projektet. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer m.m. har som bekendt adgang til at søge forskellige puljer og ressourcer både hos det offentlige, men også blandt private potentielle sponsorer og fonde. Det gælder også Ældresagen, som blandt andet kunne bidrage til at ansøge midler blandt puljer, der

Partnerskab styrker kendskab til relevante målgrupper

fysiske rum og digitale platforme uden for bibliotekets vante rammer. En stor gruppe af Ældresagens medlemmer var og er desuden særdeles aktive og ressourcestærke personer, der var meget interesserede i at indgå i projektet som frivillige IT-undervisere. Partnerskabet med Ældresagen kunne derfor både bidrage med en kvalificering, konkretisering og realisering af projektet og dermed styrke medborgerskab på flere niveauer.

er forbeholdt foreninger og frivillig­ organisationer. Foruden Ældresagen i Glostrup var også kommunens Center for Borgerkontakt og Ældrecenter inddraget i projektet. Om end der blandt projektets mange involverede var stor opbakning, er projektet grundet manglende ressourcer og bevillinger sat i bero. Glostrup Bibliotek etablerer i løbet af efteråret en IT-café og samarbejder fortsat med kommunens Borgerservice om tilrettelæggelse og afvikling af bibliotekets IT-introduktioner.

For at realisere ovenstående projekt var det altafgørende, at biblioteket kunne få kontakt til den rigtige målgruppe for undervisningen. Endvidere at skabe kontakt til personer, der var villige til at tage aktivt del i løsningen af den samfundsmæssige udfordring og indgå som frivillige IT-undervisere i projektet. Gennem partnerskabet med Ældresagen i Glostrup fik biblioteket mulig-

13


Lektiecafeer på Helsingør Kommunes B Af Kirstine H. Thomasen, Helsingør Kommunes Biblioteker

Helsingør Kommunes Biblioteker har nu fire meget velfungerende lektiecafeer. Den ene har kørt på Vapnagård Bibliotek i mange år i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp - de tre andre opstod før under og efter udviklingsforløbet om medborgerskab på Gentofte Centralbibliotek. Medborgerskab og frivillige, som regel brugt ret snævert i forbindelse med integration, er populære ord i Helsingør Kommune i disse år. Og i slutningen af 2010 åbnede Biblioteket Kulturværftet til stor lokal debat om, hvordan de nye fine rammer bedst kunne udnyttes. Ideen om at udvide tilbuddet om lektiehjælp på bibliotekerne lå derfor ret lige for - alligevel gik der næsten et år fra de første konkrete møder om lektiecafeer, til de gik i luften. Undervejs finpudsede vi projektet og var også nede ad et par blindgyder. Fx indeholdt den oprindelige model hele to ugentlige lektiecafeer på Biblioteket Kulturværftet: En i børnebiblioteket for børn i 4. - 7. klasse og en på Fakta-etagen for de ældre. Projektet blev efterhånden udvidet med lektiecafeer på Abildvængets og Espergærde Biblioteker, men til gengæld blev Kulturværftets tilbud forenklet, så det kun indeholdt én ugentlig café, der betjener alle aldersgrupper. I projektgruppen arbejdede vi på, at de nye lektiecafeer skulle drives i samarbejde med en organisation, der kunne tage sig af den daglige organisering af de frivillige. Vi havde seriøse forhandlinger med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp hen over sommeren 2011 men endte med ikke at indgå et samarbejde med nogen af dem. For-

handlingerne havde forsinket projektet, og i projektgruppen var vi også lidt usikre ved tanken om, at skulle rekruttere og organisere de frivillige selv, hvilket vi ikke havde erfaring med. Det var dog en stor hjælp, at en gruppe erfarne lektiehjælpere fra Vapnagård Bibliotek var meget ivrige efter at være med til at starte de nye lektiecafeer op og bidrage med deres viden.

arbejdsfordelingen: de frivillige hjælper med lektierne, vi andre sørger for alt det andet. Sideløbende med at vi forsøgte at få lektiecafeerne op at stå, fulgte jeg som projektleder og Jette Hussmann fra projektgruppen udviklingsforummet om medborgerskab i Gentofte. Som altid kørte de to processer - udviklingsforummet og det konkrete projekt

Med nogen bæven besluttede vi i allersidste øjeblik på egen hånd at annoncere efter frivillige og kun en uge inden lektiecafeerne gik i luften i februar 2012, blev ca. 30 frivillige introduceret til arbejdet ved et godt og lidt kaotisk møde. De fik udleveret børneattester og blev fordelt mellem de tre biblioteker. Vi gjorde dog den erfaring, at det er nødvendigt at have individuelle samtaler med alle nye lektiehjælpere, da vi ved introduktionsmødet kom til at acceptere nogle få, der viste sig at fungere meget dårligt i gruppen. Fra projektgruppens side havde vi forestillet os, at de frivillige ville organisere sig med en koordinator og

- lidt asynkront. I den lange periode, vi forhandlede med organisationer, var vi ikke helt sikre på, vi overhovedet havde et projekt. Og da det pludseligt tog fart, gik vi fra ide til drift mellem to møder. Ikke desto mindre var det inspirerende at dele erfaringer og frustrationer med de andre deltagere og undervisere, og oplæggene var gode til senere refleksion. Det er vores indtryk, at lektiecafeerne gør en positiv forskel for alle involverede. Det har taget tid at få brugerne til at komme i lektiecafeerne, og længe havde vi en stor opgave med at holde gejsten oppe hos de frivillige og reklamere over for potentielle brugere.

mailingliste hvert sted og dermed selv sørge for afbud og almindelig koordinering. Desuden vedtog vi, at den ansvarlige bibliotekar skulle have vagt, mens lektiecafeen foregik, men begge dele viste sig, i hvert fald på Biblioteket Kulturværftet, ikke helt at kunne lade sig gøre. De frivillige efterspørger kopier, informationssøgning, ekstra kampagner for lektiehjælpen, snak om skemaet m.m.. Og det er svært at argumentere imod, når vi har bedt dem udføre et stykke frivilligt arbejde. Til gengæld har der aldrig været tvivl om

Efterhånden er der dog blevet dejligt travlt de fleste gange. Det vigtigste output er selvfølgelig, at brugerne får hjælp til lektier, opgaver, jobansøgninger m.m., men cafeerne giver også borgerne mulighed for at mødes og lære hinanden at kende om et positivt projekt. Lektiecafeerne er samtidig med til at skabe liv på bibliotekerne og knytte både hjælperne og brugerne tættere til os, hvilket godt kan være lidt svært især på et meget stort bibliotek.

14


Biblioteker

15


Slut med standardhjemmesiden Af Kasper Hagel Madsen, digital konsulent og Christian Juul Yssing, kommunikationskonsulent, Biblioteket Frederiksberg

Biblioteket Frederiksberg er gået i spidsen for udviklingen af den personlige digitale biblioteksoplevelse og af et virtuelt bibliotek, der for alvor står på egne ben. Biblioteket er til for alle, men det er i bund og grund til for den enkelte. Det gør vi biblioteker godt i at notere os, ikke mindst når det gælder fremtiden for vores digitale tilbud. Vores personlige behov og interesser er i stigende grad i centrum, når vi færdes digitalt. Vi forventer, at relevant indhold kommer dumpende automatisk, og vores tålmodighed er kort. Vi vil fænges, lokkes, serviceres og helst have mere, end vi kom for, ellers klikker vi væk – måske for altid. Hvis bibliotekernes hjemmesider og digitale tilbud fortsat skal være relevante, skal denne tendens omfavnes, og vi skal stræbe efter at udvikle og levere til den kræsne, digitalt indfødte. Standardhjemmesiden, der forsøger at ramme alle målgrupper på én gang og sjældent lykkes med det, eller som blot afspejler, hvad der foregår i det fysiske bibliotek, står med det ene ben i graven. Biblioteket Frederiksbergs nye virtuelle bibliotek, der i skrivende stund står tæt på lancering, har afsæt i denne indsigt. Grundstammen i det nye virtuelle bibliotek bliver integrationen af en ny cutting-edge hjemmeside, der leverer offensiv, målgruppeorienteret formidling, og personaliseringsprojektet ’Mine Ting’, der får hjemmesiden til at opleves som et personligt biblioteksunivers.

16


Brugeren i centrum Det nye virtuelle bibliotek sætter brugeren i centrum og inspirerer med relevant indhold, der ser lækkert, spændende og tilgængeligt ud. Man får altid mere, end man kommer efter. Stærke visuelle komponenter fænger og lokker til at klikke, og en flad sideopbygning gør bibliotekets tilbud mere synlige, med et markant kampagnefelt øverst på siden som det primære blikfang. Siden indarbejder sprogtonen, interaktiviteten og indholdstyper som blogs, feeds mv. fra de sociale medier – og bliver dermed mere ligetil og involverende. Fem særligt udviklede universer: Bøger, Inspiration, e-Biblioteket, Børn og Musik, Film & Spil, skaber struktur, og rammer nogle af de grundlæggende målgrupper med overraskende og inspirerende indhold, særligt udviklet af faste redaktører og et korps af skribenter. Bibliotekarerne skal formidle oftere, mere vedkommende og målgruppeorienteret. Rollen som ’stifinder’ i den daglige formidling til brugerne i det fysiske bibliotek udbygges med et kraftigt element af offensiv historiefortælling, hvor den enkelte medarbejder får givet relativt frie tøjler og opfordres til at finde sin egen personlige formidlingsstil. Formålet er at levere viden og oplysning, men i højeste grad også at inspirere, underholde og skabe efterspørgsel – og dermed i sidste ende skubbe produkter, i den bredest mulige forståelse, ”over disken” i såvel det virtuelle som det fysiske bibliotek. Biblioteksmaterialerne, formidlingen

og arrangementerne som brugerne præsenteres for på hjemmesiden, tager med ’Mine Ting’ udgangspunkt i den enkelte brugers præferencer og valg. På ens personlige side kan man som noget nyt også se en oversigt over sine tidligere lån. Der kan laves huskelister, og man kan følge det, man interesserer sig for i automatisk abonnement. Søgeresultaterne tilpasses også, fx vil de bøger man aktivt har valgt fra ikke blive vist igen. Hjemmesidens design er dertil responsivt, så man altid oplever en tiltalende, smidig og personlig side, uanset om man logger ind via mobile enheder eller på pc’en.

Ligestillet med det fysiske bibliotek Det virtuelle biblioteks styrkede fokus på formidling afspejler, at den digitale og fysiske formidling fremover er givet samme vigtighed på Biblioteket Frederiksberg, og det understøttes i en tilpasset organisation med dedikerede medarbejderkræfter og ressourcer. Det virtuelle bibliotek løses samtidig fra parløbet med det fysiske bibliotek. Det virtuelle bibliotek skal stå på egne ben som en autonom formidlings- og oplevelseskanal og levere fantastiske oplevelser og inspirerende formidling på sine egne præmisser.

En fælles løsning Frederiksbergs nye virtuelle bibliotek står på skuldrene af den biblioteksudvikling, der har været og stadig er

17

i gang, og håbet er, at vi kan bringe vores biblioteksfælleskab videre, med en løsning, som er fleksibel og smidig for andre biblioteker at deltage i og få glæde af. Vi har da bestemt heller ikke været alene om at nå så langt. Bibliotekerne i Aarhus, LyngbyTaarbæk, København, Gentofte, Billund, Vejle og Helsingør deltager i udviklingen af ’Mine Ting’, der er støttet af Kulturstyrelsen. Biblioteket Frederiksberg er projektleder og initiativtager. Hovedleverandør er webbureauet b14, der også er leverandør af bibliotekets hjemmeside, og firmaerne Axiell og Moos-Bjerre er ligeledes involveret. Udviklingen koordineres tæt med TING-fællesskabet. ’Mine Ting’ implementeres i første omgang på Biblioteket Frederiksberg og Gentofte Biblioteks hjemmesider, men alle biblioteker vil kunne koble sig til løsningen. ’Mine Ting’ forventes også at blive en del af DDB. Hold øje med www.fkb.dk i den nærmeste fremtid – vi glæder os til at byde velkommen i vores virtuelle bibliotek.

Mere information Læs mere om personaliseringsprojektet ’Mine Ting’ her: http://ting.dk/groups/personaliserings-projekt http://projekter.bibliotekogmedier.dk/ projekt/personalisering


Hvad er crowdfunding og hvorfor har det Af Jan Holmquist, biblioteksfaglig chef, Guldborgsund Bibliotekerne

Hvis ebogsprojektet unglue.it lykkes, bliver alle verdens bibliotekers indsats på ebogsområdet overflødige – og det er en god ting. At “unglue” en bog betyder, at læsere køber rettighederne til bogen og forærer den til verden som open source – men man gør det ikke alene. Man giver et mindre beløb, og det gør andre læsere også, indtil målet er nået, rettighedshaveren har fået sine penge, og værket er frikøbt – det er crowdfunding.

I min optik vinder alle, når en bog frikøbes, læsere får nem og ubetinget adgang til værket og forfatteren bliver betalt. Det gør unglue.it til det mest demokratiske bogprojekt, som jeg kender. Når du crowdfunder, giver du håndslag på, at du vil donere et bestemt beløb til den sag, du støtter, men pengene bliver kun trukket fra din konto, hvis projektet bliver finansieret. Så dine penge er ikke tabt, hvis der ikke bliver

18

samlet penge nok ind til at gøre projektet levedygtigt. På biblioteksområdet har jeg sammen med Ned Potter (UK), Justin Hoenke (USA) og Andromeda Yelton (USA) på 14 dage samlet penge ind til at bygge, indkøbe materialer til og drive et bibliotek i tilknytning til en skole i Mysore i Indien. Vores ambition var at åbne et bibliotek i en tid, hvor biblioteker på verdensplan er i krise med masser af biblioteksluknin-


t betydning for biblioteker? ger til følge. 100 mennesker fra hele verden var enige i, at det var et vigtigt projekt og donerede mere end 22.000 kroner. Det var mere, end vi behøvede, så vi finansierede også 4 æsel-drevne mobile biblioteker i Afrika. Det er selvfølgelig en stor succes, at det lykkedes at gennemføre projektet, men en lige så vigtigt pointe er, at det blev lavet via sociale medier af 4 mennesker fra to verdensdele, der på det tidspunkt aldrig havde mødt hinanden. Det giver stof til eftertanke for de der mener, at sociale medier kun handler om, hvad man fik at spise til aftensmad i går. Man skal ikke lade sig skræmme af geografisk afstand, for det er muligt at arbejde sammen på tværs af geografi om et fælles projekt via sociale medier. Den nuværende sæson af det hollandske biblioteks-TV-show ‘This Week in Libraries’ er delvist finansieret af seerne via crowdfunding. Indsamlingskampagnen fik bred støtte fra alle verdensdele, og udover at showet kunne fortsætte en sæson mere, gav det også en større tilknytning til seerne. Den tilhørende LinkedIn gruppe voksede massivt i den periode indsamlingen kørte. I projektet deltog Mylee Joseph (Australien), Loida Garcia-Febo (USA), Nancy Dowd (USA), Justin Hoenke (USA) og jeg. I Danmark er crowdfunding portalen Boomerang den mest kendte. Den er et svar på den amerikanske Kickstarter, der finansierer kunst, kulturog designprojekter. Eksempler er The Uni, som er et flytbart udendørs rum til læsning og fordybelse, og en af de mest succesfulde kampagner: Musiker

Amanda Palmers nyeste album og verdensturne. Sidstnævnte indsamlede mere end 1 million dollars. Opskriften på et succesfuldt crowdfunding-projekt er, at den historie det fortæller skal være interessant for de potentielle bidragydere. Du skal kunne se, at dit bidrag gør en forskel for nogen og gør verden til et bedre sted. Et godt eksempel er Barack Obamas kampagne til præsidentvalget i USA i 2008. Der er intet nyt i, at der crowdfundes til politiske valg, men Obamas kampagne indsamlede enorme summer via små bidrag fra mange bidragydere i hidtil uset omfang, og det gav vælgerne stort ejerskab til hans kandidatur. Crowdfunding kan få indirekte indflydelse på bibliotekernes hverdag, hvis projekter som Unglue.it lykkes – men det er stadig en utopisk tanke, at størstedelen af ebøgerne bliver tilbudt verdens befolkning på den måde – måske især i et mindre sprogområde som vores. Det er umiddelbart svært at se hvordan crowdfunding kan være en direkte vej til bedre biblioteksbudgetter, men jeg kan godt forestille mig man kan finansiere fx et flygel til arrangementssalen, et legeområde i børnebiblioteket eller lignende på denne måde. Hvis det lykkes får man desuden et ambassadørkorps af crowdfundere med i posen, for medejerskabet blandt crowdfunderne til deres projekt er stort. Biblioteker er vigtige kultur- og læringsinstitutioner i deres lokalområde. De når en bred del af befolkningen, og fortæller historier der betyder noget for folk. Det er et godt grundlag for at få flere erfaringer med crowdfunding.

19

Links Buy India a library: http://buyindiaalibrary.wordpress.com/ Help This week in libraries: http://helptwil.tumblr.com/ This week in libraries: http://www.thisweekinlibraries. com/ Kickstarter: http://www.kickstarter.com/ Boomerang: http://www.booomerang.dk/ The Uni: http://www.theuniproject.org/ Amanda Palmers kickstarter projekt: http://www.kickstarter.com/ projects/amandapalmer/amandapalmer-the-new-record-art-bookand-tour


Udviklingstermometer 2012 Af Poul Lerche-Thomsen, bibliotekar, Tårnby Kommunebiblioteker

Hvordan går det med udviklingen og samarbejdet i folkebibliotekerne i Region Hovedstaden. Som iflg. Biblioteksstatistik 2011 ligger klart i top i udgifter pr. indbygger. De 9 øverste kommuner er herfra, ligesom der er 24 fra området blandt de 30 øverste, hvor der afsættes 500-935 kr. pr. borger til bibliotekerne, det er her, der er flest ressourcer til rådighed.

Spørgeskemaundersøgelse Medio september modtog regionens biblioteker et spørgeskema til belysning af status. 13 biblioteker svarede, så det er ikke muligt at vise et skarpt billede, men nogle tendenser uddrages herunder.

Hvilke udviklingsprojekter foregår i 2012? Tre biblioteker arbejder med åbne biblioteker, resten har forskellige andre projekter. Det er svært at vurdere udviklingspotentialet i flere af svarene. Sandsynligvis er det stort, men garanti for at det rykker, gives ikke. Fire af de 13 svarbiblioteker ansøger Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Her er der statsgaranti for udvikling, desværre ikke den store tilslutning. Midlerne er meget begrænsede, hvilket kan forklare den manglende interesse. Et bibliotek påtænker medlemskab af Tænketanken Fremtidens biblioteker, som koster 25.000 kr. pr. år. Der er foreløbig 6 medlemsbiblioteker i regionen. Kontingentet er stort, men der er forhåbentlig flere kommuner, som har afsat beløbet i 2013 budgettet. Her er

mulighed for at koordinere bibliotekernes udvikling og fælles retning. For at belyse personaleudviklingen, blev spurgt om antal ansatte på kompetencegivende uddannelse i 2012. Et bibliotek svarer 0, ni har 1-6 medarbejdere på efteruddannelse, mens der et sted er 10 og et andet 20 under uddannelse. Det er her, der kan kompenseres på vigende antal medarbejdere. Kommer der ikke nyt personale, eller medfører besparelser direkte opsigelser, må man udvikle det eksisterende for at holde gryden i kog og sikre fleksibilitet og nye kompetencer. Kun to biblioteker har mere end 10 % af medarbejderne på kompetenceudvikling. Efteruddannelse er sikret i overenskomsterne, så midlerne skal afsættes og personalet motiveres. 11 biblioteker har et organisationsudviklingsforløb i 2012 eller 13, mens to svarer nej. Her er det store flertal med. Det kan ikke afgøres, om det er planlagt eller nødtvungent, men store nedskæringer medfører naturligvis organisationsændringer. Om det så gælder regulær udvikling eller stoleleg, fremgår ikke.

Hvordan arbejder I med brugerinddragelse? Et enkelt svarer: Næsten ikke, mens resten lister brugerråd, frivillige, læseklubber og andre mindre krævende tiltag som biblioteksklub, spørgeskemaundersøgelser og facebook. Graden af inddragelse varierer, her er klart plads til udvidelse mange steder.

20

For at vurdere status på it-området, valgtes et spørgsmål fra ”Biblioteksbarometer 2011”, nemlig ”Tilbyder biblioteket mobil adgang (smartphone eller tablet) til søgning, fornyelser, reservering? Syv var positive, seks negative. Der er dog ikke klokkeklar sammenhæng mellem udviklings­ niveau og smartphoneadgang, idet ikke alle systemleverandører tilbyder apps til alle systemer.


Download fra især E-reolen har drænet materialekontiene mange steder. Hvordan afstemmes dette? Hertil svarer langt de fleste (10) at der tilføres midler til e-bøger, mens 3 begrænser mængden af download. E-reolen ændres, men det er klart, at succesen overraskede mange, så der måtte handles hurtigt. Hovedparten af svarerne tilførte flere midler i forsøgets første fase, mens kun en lille del begrænsede den nye service.

På hvilke områder samarbejdes med andre folkebiblioteker (udover fjernlån og IT)? Her svares: arrangementer, udviklingsprojekt, reglement, lydavis, kurser, jobbytte, personalemøder, kompetenceudvikling, bevægelsesrygsække, vidensdeling, netværk. Dog svares også: Ikke noget specielt – udover alm. videns udveksling. Her varierer graden også betydeligt. Det tætte samarbejde imellem folkebibliotekerne eksisterer ikke. Der var optræk til det omkring projektet Bibliotekernes Temauge i 2011, men ressourcerne kunne ikke tiltrækkes i år. Man kunne ønske et lignende fælles projekt til at forankre et tættere samarbejde. Sidste spørgsmål lød: Hvilke opgaver kunne med fordel løses i regionalt samarbejde? Ideerne er: kurser, idéudvikling, materialeindkøb, udbud, hjemmesider, projektstyring.

Områder med stordriftsfordele. Et bibliotek svarede:” Det der allerede bliver det nu. I øjeblikket er fokus på samarbejde med andre afdelinger og institutioner indenfor kommunen”. Det sidste gælder nok over en bred kam. Man prioriterer helt naturligt det nære samarbejde med oplagte traditionelle partnere.

Synlighed Mange biblioteker indgår i forskellige samarbejder omkring hjemmesideproduktion og IT-drift. Under halvdelen (12) af bibliotekerne har offentlig-

21

gjort en handlingsplan for 2012 på sin hjemmeside. Det samme gælder for en vision eller målsætning, hvor kun 9 biblioteker har en ny tekst, mens 3 har visioner skrevet i 2007 og 2008. Cirka en fjerdedel (10) har lagt årsberetning fra 2011 op. Desuden findes 3 med ældre årsberetninger. Årsberetninger giver mulighed for at aflæse udvikling over flere år, (når der er flere beretninger), mens handlingsplaner og visioner er interessante som strømpil. Disse mangler dog også i stort omfang, hvilket umuliggør en vurdering af, hvor organisationen er på vej hen. Mindre vigtigt i det daglige, men rart for interessenter. Beskrivelse af organisationen er ofte sparsom, typisk ”består af hovedbibliotek og x filialer”, eller oplistning af afdelinger og teams uden synlige relationer.

Temperaturen Der er masser af projekter og samarbejdsrelationer, men større fælles projekter, som ikke er it-drift og fjernlån, begrænses til grupper af en håndfuld kommuner. Udviklingspuljen og Tænketanken har kun svag opbakning. Kompetenceudviklingen kan knap opfylde overenskomsterne, organiseringen og samarbejdet er i forvaltningsmæssige bånd og brugerindflydelsen begrænset. Denne undersøgelse, som især drejede sig om det analoge område, viser, at der må være plads til bredere udvikling og samarbejde i regionen.


Foto: Marie Louise Baes

Nye faglige profiler tekarer fx bruger for meget af deres tid på at udlevere printklip og hjælpe til med oprettelse hotmail-adresser – og for lidt af deres tid på informations­ videnskabelig faglighed.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Medarbejderne er vores altafgørende resurse og jo mere digitalisering vi får, jo mere har vi brug for at udvikle evnen til ansigt-til-ansigt-kontakt. Her oplever jeg at min erfaring med at arbejde med mennesker kommer biblioteket til gode. Det samme gælder arrangementsvirksomhed, markedsføring og kommunikation, hvor jeg er vant til at profilere min organisation, og hvor biblioteksverdenen i for mange år har sat sit lys under en skæppe.

Navn: Mogens Holm Funktion: Bibliotekschef Bibliotek: Østerbro og ØbroJagtvej

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg er uddannet på Statens Scenekunstskole og har en Master of Public Administration fra Copenhagen Business School. Jeg har arbejdet i teaterverdenen, både med scenekunst og kulturelle arrangementer i øvrigt – og i kommunal administration med strategi og organisationsudvikling.

Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som bibliotekschef? Gennem arbejdet med mangfoldighed,

inklusion og publikumsudvikling kom jeg i kontakt med flere og flere biblioteksfolk og oplevede at der var en stor forandringsparathed og -potentiale i biblioteksverdenen. Det fristede over evne.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt? Medarbejderne servicemindede indstilling og – skal vi kalde det – demokratiske sindelag er helt ekstraordinær. Deri ligger en meget værdifuld og dybt rodfæstet resurse. Men det kan også slå om i sin modsætning, som når biblio-

22

Kan vi ikke være enige om at et bibliotek i vore dage er meget mere end et bibliotek. Måske skal vi endda kalde det for noget andet, Biblioteksskolen har jo fået nyt navn. I vore dage er biblioteket også fx borgerservice, kulturelle arrangementer og undervisning. Det kræver en anden og udvidet brug af medarbejderens resurser og det kræver tilførsel af nye kompetencer, fx inden for analyse og kommunikation. Det kræver formentlig helt nye stillingskategorier. Ikke for at fjerne den eksisterende ’biblioteksfaglighed’, men for at give den nye muligheder for at udfolde sig.


Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg er uddannet Cand.merc. SOL, dvs. i Strategi, Organisation og Ledelse fra CBS. Min Bachelor er i Interkulturel kommunikation og ledelse fra SPRØK også på CBS. Derudover har jeg bl.a. en to-årig lederuddannelse fra DISPUK, foruden en mængde proces- og lederkurser. Jeg kommer fra en stilling ved Københavns Universitet, hvor jeg har været leder af Studenterservice på Humaniora. Før det, var jeg gennem en årrække, leder af HR-udvikling og Arbejdsmiljøområdet i Høje-Taastrup Kommune. Da kom jeg fra Post Danmark, hvor jeg gennem nogle år var ansat i forskellige stillinger som alle omhandlede, ledelses-, produkt- og organisationsudvikling.

Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som bibliotekschef? Min stilling er ikke blot en stilling som biblioteksleder. Den er en kombination af tre elementer: Biblioteket og Borgerservice, som skal fusioneres og dermed smelte sammen og redefinere sig selv. Oven på eller ud af denne fusion mellem over de to fagområder, skal der udvikles og opbygges et borgerhus, som vi kalder Fremtidens Borgerhus. Dette hus skal møde borgeren i et dynamisk samspil, hvor der både er service, inspiration til viden og læring gennem forskellige tilbud. Det skal være et sted, hvor borgeren stimuleres fagligt, kunstnerisk og kulturelt, hvor igennem der skabes et aktivt engagement og bidrag fra borgerne, som bærer det lokale demokrati ind i samtiden. Det er denne kombination og den høje grad af udviklings- og forandringslyst der er på området, som gør det rigtig spændende at arbejde med.

Navn: Eva Rehling Funktion: Centerchef for Fremtidens Borgerhus, Borger- og Biblioteksservicechef Bibliotek: Vallensbæk Kommune

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt?

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed?

Jeg er blevet lidt overrasket over at have mødt et fagområde som er så forholdsmæssigt driftstungt, og hvor gennemsnitsalder blandt såvel ledere som personalet er rimeligt høj. Der er en god faglig selvforståelse, som jeg tænker man skal værdsætte, men som det samtidig er vigtigt flytter sig fremad i takt med samfundsudviklingen. Det gælder nok især i forhold de unges måde at bruge medier og formidling på. Det har ændret sig radikalt på relativt kort tid, og det vil fortsætte.

Jeg vil gerne spille ind med mine erfaringer med udvikling, ledelses- og organisationsforandringer, samt min evne til at være nytænkende. Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Jeg kunne godt tænke mig at få de unge mere på banen, både som brugere og som ansatte. Jeg tror at blandt andre de er en del af nøglen til at gøre biblioteket til en vigtig medspiller i sikringen af, at vores demokrati bevæger sig i takt med samfundsudviklingen.

23


BibForum 4 2012  

BibForum 4 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you