Issuu on Google+

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

Leder: Den rette hylde? Mangfoldigheden på dagens folkebiblioteker Fra model til effekt – metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Spontanitet og bekymring i virkelighedens køreplan Juniorkulturpiloter giver bibliotek et ungt image Ørestad City – Københavns nye litterære centrum? Københavns nyeste bibliotek sætter ansigt på Ørestad Rum for unge – samarbejder på tværs Portræt af Ravinder Kaur-Pedersen Portræt af Stine Holmstrøm Have

Juni 2012


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek Søren Mørk Petersen, udviklingschef, Albertslund Bibliotek Tina Pihl, bibliotekschef, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Sanne Caft, leder af Biblioteksfaglig afdeling og Produktion, Københavns Biblioteker Maria Björnsdottir, bibliotekar, Allerød Bibliotek Marie Ulletved Holmgaard, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer september 2012. Forside: Byens Bogcafe, Ørestaden Bagside: Kæruld (foto Leif Bolding) Layout: boldings.dk ISSN 1603-7200


Indhold Leder: Den rette hylde? .............................................................................................. 4 Mangfoldigheden på dagens folkebiblioteker ........................................................... 6 Fra model til effekt – metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek .................. 9 Spontanitet og bekymring i virkelighedens køreplan .............................................. 10 Juniorkulturpiloter giver bibliotek et ungt image .................................................... 12 Ørestad City – Københavns nye litterære centrum?................................................. 14 Københavns nyeste bibliotek sætter ansigt på Ørestad ........................................... 15 Rum for unge – samarbejder på tværs........................................................................ 16 Portræt af Ravinder Kaur-Pedersen............................................................................ 18 Portræt af Stine Holmstrøm Have ............................................................................. 19


Leder: Den rette hylde? Af Thomas Angermann, vicebibliotekschef Gentofte Bibliotekerne

I en virkelighed med stadigt mere og billigere digitalt indhold er det ikke adgang, der er det store demokratiske problem i samfundet. Det er snarere evnen til og muligheden for at skabe værdi og omsætte viden til oplevelser, samtaler og handling der er vor tids store udfordring. Nogen kalder det medborgerskab andre demokratiudvikling og andre igen ville se det som arbejdet med social kapital.

Ny vin på gammel flaske Hvis man slår ordet “Bibliotek” op i Ordbog over det Dansk Sprog finder man ud af, at det betyder “offentlig tilgængelig samling af bøger” og det faktum kommer nok ikke bag på nogen. Betydningen af ordet har da også skabt retning for de danske folkebiblioteker i snart 100 år. I hundrede år har vi fulgt med tiden og konstant gjort vilkårene for bøgerne og senere materialerne bedre. Da tegneserierne kom fulgte vi med tiden, da filmene kunne ses på video fulgte vi med tiden og da bibliotekerne begyndte at låne musik ud, var det selvfølgelig fordi vi var fulgt med tiden. Nu er de fysiske materialer begyndt at komme i digital form og der er ingen tvivl om at bibliotekerne følger med tiden også her. Men noget ændrer sig. For med digitaliseringen af musik, film og bøger sker der en øget tilgængeliggørelse af indholdet. På flere planer: Gratis indhold. Prisen for indhold er i frit fald og meget af det indhold som før i tiden kostede penge, er nu gratis. Google er et glimrende eksempel på at der er forretning i at forære produkter

og indhold væk. Er det så et marked vi skal blive på? Ubegrænset indhold. Også nye forbrugsmønstre ser sin opblomstring, som eksempelvis de nye abonnementsformer på tjenester som Spotify og Netflix hvor man køber personlig adgang fremfor konkret indhold. Giver det mening at udvikle de samme services i offentligt regi? Både gratis-modellen og det store udvalg og bagkatalog er således udfordret hos bibliotekerne, så spørgsmålet er derfor om indholdet i ordet “bibliotek” stadig skal være gældende eller om det er her vi skal udvikle os i stedet?

I dag kalder vi det videns- eller netværkssamfundet. Hvis biblioteket skal sikre sin rolle her som relevant institution skal der fokuseres mindre på materialet og bibliotekets infrastruktur og mere på hvad samfundet nu har brug for. Når udbud og adgang ikke er problemet længere så kan den store (demokratiske) opgave for bibliotekerne i fremtiden være at facilitere det der sker mellem borgerne og at sikre at borgerne kan handle og gøre en forskel. Det er fællesskabet og det der kan ske mellem mennesker som bliver indholdet i fremtidens bibliotek, ikke oplysning eller vejen til viden alene.

I begyndelsen var Ordet

Tilbage til samfundet Industrisamfundets bibliotek havde sin relevans da oplysning var svær og bøger svært tilgængelige. Her var opgaven at opbygge en fysisk samling og sikre at alle havde adgang. Informationssamfundets bibliotek havde sin relevans dengang værktøjerne til at navigere i informationsmængderne var knappe. Her var opgaven at formidle.

4

Men hvordan starter vi? Hvis man tror på at ord skaber virkelighed, så handler det først og fremmest om at kunne tale om elementerne i sit fag på en meningsfuld måde. Vi kan tale længe om genrer, førsteudgaver, opstillingsprincipper, låneveje, søgekriterier, metadata, visningsformater, hjemkaldelser, genlån og så videre og så videre. Men vi mangler et helt nyt vokabular hvis vi vil dyrke det nye bibliotek der arbejder med relationer og med borgerne som ressourcer.


5


Mangfoldigheden på dagens folkebiblio Af Maria Björnsdottir, Allerød Bibliotek

Det er måske ikke kun brugerne af bibliotekerne, der udmærker sig ved deres forskellighed. Måske er der også en stigende grad af mangfoldighed blandt de ansatte? I hvert fald er der sket en udvikling væk fra den traditionelle HK / Bibliotekar DB opdeling, til en mere broget skare af ansatte med forskellige biblioteksfaglige kompetencer, fx både cand.it., cand.mag, cand.scient.bibl. og bibliotekar DB, men også andre professioner vinder indpas på bibliotekerne, fx litteraturformidlere uden biblioteksmæssig uddannelsesbaggrund, men med en baggrund som fx cand.mag. i dansk og/eller litteraturvidenskab, journalister, etc. En tendens i bibliotekerne er, at de ansatte også skal kunne magte opgaver inden for PR og markedsføring, layout og grafik i foldere, nyhedsbreve, plakater etc., afholde arrangementer, lave hjemmesider, producere indhold til nyhedsbreve og udføre borgerservice opgaver. Desuden er den større adgang til materialer på digitale platforme med til at forandre bibliotekerne. Det er længe siden bibliotekerne blot var en fysisk materialesamling.

Et blik på udvalgte bibliotekers medarbejdere Udvalgte biblioteksledere modtog 4 spørgsmål og på baggrund af deres besvarelser, gives et perspektiv på bibliotekspersonalet nu og i fremtiden. Biblioteks- og kulturchefer fra følgende biblioteker deltog i den lille undersøgelse: Signe Jarvad, Valby Pia Hansen, Gentofte

Leon Rye, Tåstrup Charlotte Plenge, Gladsaxe Marianne Aastrup, Rudersdal

De 4 spørgsmål 1. Hvilke strategiske overvejelser gør du dig i forbindelse med medarbejdersammensætningen? – Her tænker vi primært på overvejelser i forbindelse med rekruttering. 2. Hvilke strategiske overvejelser gør du dig i forbindelse med medarbejdernes kompetence-udvikling? – Her tænker vi primært på efteruddannelse. 3. Hvis du ansætter andre faggrupper, er det så en tilføjelse (løntilskud, vikar, projekt) eller som erstatning for én (bibliotekar). 4. Nævn hvilke faggrupper, der er repræsenteret på dit bibliotek.

1. Overvejelser i forbindelse med rekruttering Opgaverne definerer efterspørgslen af kompetencer. Det er en styrkende faktor, at have en heterogen medarbejderstab med en bred vifte af kompetencer, da det skaber den bedste grobund for udvikling og nytænkning. Ved nyansættelser søges der ikke efter en person, der kan erstatte den afgående, men derimod en person, der med sin personlighed og sine kompetencer kan berige organisationen med nyt. De personlige relationskompetencer bliver mere og mere vigtige i det moderne bibliotek og kulturhus og det er derfor noget, der vil blive arbejdet mere og mere intenst med. Vi vil i fremtiden se (endnu) flere fagligheder, da det vil være opgaven og medarbejde-

6

rens kompetencer, der sætter holdet. Vi skal lidt væk fra den traditionelle løsning med at tilføre et fokusområde flere midler og i stedet bidrage med nytænkning og kreativitet. I en tid med nedskæringer er der måske ikke det store rum til nyansættelser og alligevel har flere biblioteker budt andre faggrupper velkomne, fx journalister, eller bibliotekarer med overbygningsuddannelsen cand.it, eller cand.mag. Ved hver eventuel nyansættelse, overvejes det om det er strikte bibliotekariske kompetencer, der er mest brug for, eller om stillingsindholdet retter sig mere mod andre uddannelser, fx at ansætte en ansvarlig for udstillings- og arrangementsvirksomhed, der har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.mag. i æstetik og kultur. Men det er ikke kun bibliotekarer, der erstattes af øvrige faggrupper. Også assistentstillinger konverteres. Der er et ønske om at styrke og optimere kommunikationen hen imod en mere professionel tilgang. Cand.scient.bibl.overbygningen er meget alsidig og kan på mange måder omfatte de nye fagligheder, der er brug for rundt omkring på bibliotekerne. Man ser også i stigende grad at cand.scient.bibl’er ansættes på folkebibliotekerne, og ikke udelukkende i det private erhvervsliv. De personlige kompetencer er alfa og omega, hvis man ser biblioteket som en service-, videns-, lærings-, oplevelses-, formidlings-, relations- & partnerskabs-, performer-, konsulentog facilitatorvirksomhed. Fagligheden skal være i orden, men med de rette


oteker personlige kompetencer, kan meget tillæres. Det er vanskeligere den anden vej rundt. Med kombinationsmulighederne i de relevante uddannelsesforløb og mangfoldigheden af erfaringsopsamlinger, er det måske ikke så vigtigt længere at opdele medarbejderstaben efter enten bibliotekar eller assistent. Dette afspejles også i stillingsopslagene. Af opgaver der skal løses i et bibliotek, skal der skelnes mellem drift og udvikling. Der skal hele tiden være en medarbejderstab, der er i stand til at løse de opgaver der skal løses. Derfor arbejdes der systematisk og strategisk med kompetenceudvikling. Både i forhold til det enkelte biblioteks strategi, men også i tråd med den helt overordnede nationale strategi, som den

fx kommer til udtryk i ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”. Hvis man arbejder bevidst med disse aspekter, sker der også en naturlig skærpelse af den indsigt i de konkrete kompetencer, der er efterspurgt og behov for.

2. Overvejelser i forbindelse med efteruddannelse. Efteruddannelse er mange ting. Det kan både være længere uddannelsesforløb, konkrete kurser og temadage direkte skræddersyet til medarbejderstaben. Der arbejdes hen imod at skabe så mangfoldig en arbejdsplads som muligt, så medarbejdere og kompetencer supplerer hinanden. På den måde skabes bedst mulige forudsætninger for udvikling. Den faglige og den personlige kom-

7

petenceudvikling sættes op mod de mål biblioteket arbejder hen imod og den udvikling der ønskes. Nu hvor mange biblioteker også fungerer som kulturhuse, kommer de relationelle kompetencer til at betyde mere og mere og derfor vil netop dét være noget bibliotekspersonalet skal udvikle sig på. Kompetencer tilføjes ikke nødvendigvis ved nyansættelser, men i højere grad af efteruddannelse af det eksisterende personale. Det er vigtigt at se på kompetenceudviklingen af det eksisterende personale og efteruddanne i den udstrækning det kan lade sig gøre. Med skelen til medarbejdernes ønsker og ledelsens visioner udarbejdes en efteruddannelsesstrategi. Kompetenceudvikling af den eksisterende medarbejderstab er uhyre central. Der skal hele


tiden ske en generel opkvalificering af medarbejderstaben, både i form af kurser, men også via fx oplægsholdere udefra. Der investeres mange resurser i efteruddannelse, herunder lederuddannelse, eksterne-, interne-, faglige- og personlige kurser, seminarer, konferencer og lign., videndeling, sidemandsoplæring osv. – ligesom der arrangeres interne målrettede kurser bredt for alle og specifikke kurser for udvalgte medarbejdere.

3. Nye faggrupper Der arbejdes meget lidt med at ”rekruttere” personer i løntilskud til en speciel opgave. Som regel er det biblioteket, der bliver spurgt, og så findes der opgaver til vedkommende. Disse opgaver kan enten være en speciel opgave, som f.eks. en undersøgelse, eller en opkvalificering af det daglige arbejde. Man kunne sagtens udarbejde et katalog over fagligheder man ønskede at byde velkommen på biblioteket. På den måde kunne man i en periode afprøve fx en indretningsarkitekt, en grafiker, en journalist, en lærer, en etnolog eller andet. Kommunikationskompetencer så som evner indenfor pr og marketing efterspørges fx bredt. Biblioteksmedarbejdere er allerede i dag en sammensat gruppe inden for de ”etablerede” grupperinger: bibliotekarer og kontorassistenter, men fremover vil sammensætningen nok blive endnu bredere, og at vi vil se endnu flere forskellige fagligheder i bibliotekerne. Det vil være opgaven og medarbejderens kompetencer, der sætter holdet og ikke en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Det er således ikke kun via flexjob og seniorjob, der kommer nye faggrupper ind. De ansættes også helt bevidst ved stillingsledighed rundt omkring

og erstatter af og til bibliotekar- eller assistentstillinger. Sidst fx Valby havde en stilling slået op med tilknytning til det ene af bibliotekerne, var uddannelsesbaggrunden ikke vigtig, derimod var opgavebeskrivelsen central. Valby endte med at ansætte en pædagog, som yderligere havde en bibliotekaruddannelse. Hans kompetencer og tilgang til tingene modsvarede behovene bedst. Andre gange er der blevet lagt vægt på at få en uddannet bibliotekar, fordi arbejdsopgaverne der primært skal løses, er konkret bibliotekariske. Der kan godt være opgaver i bibliotekerne, som ikke er direkte bibliotekarorienterede, da biblioteket som institution har gennemgået en forandring de seneste år.

4. Faggrupper der er repræsenteret på bibliotekerne Ifølge de adspurgte biblioteker er biblioteksmedarbejdere en broget skare. Den tæller både bibliotekarer og kandidater inden for en lang række fag (biblioteks- og informationsvidenskab, børnekultur, moderne æstetik, HA, musikvidenskab, kulturgeografi, kulturformidling og it), desuden en lang række andre faggrupper (journalist, pædagog, lærer, kulturmedarbejder, grafiker, multimediedesigner, salgs- og marketingskoordinator). Nogle bibliotekarer har også taget en master på IVA. Denne mangfoldighed af kompetencer er med til at gøre bibliotekerne dynamiske. Samtidig skal det pointeres at cand.scient.bibl. uddannelsen rummer mange af de kompetencer, der skal til i det moderne bibliotek. Måske vil den fremover indeholde endnu flere elementer rettet fx mod nye formidlingsmåder, pr og grafisk fremstilling.

Opsamling og refleksion Noget kunne tyde på at biblioteksmed-

8

arbejderne er blevet en god blanding af mange ting. Hvor der førhen måske var en mere traditionel opdeling i henholdsvis bibliotekarer og assistenter, er der nu endnu flere grupperinger og konstellationer. Nye faggrupper vinder indpas, og eksisterende faggrupper får helt nye muligheder. Biblioteks­ ansatte må i den grad være med på livslang læring-konceptet og konstant omstille sig til nye virkeligheder og nye udviklingsområder. Der er fokus på de relationelle kompetencer, hvorfor personlige, frem for faglige egenskaber vil være mere og mere i højsædet. Flere og flere ansatte med cand.scient. bibl.-uddannelsen bliver ansat på folkebibliotekerne. De kompetencer den uddannelse giver, matcher virkelig­ heden i bibliotekerne godt. Man kan så overveje, om de traditionelle biblioteksmedarbejdere i højere grad bevæger sig hen i mod at være specialister frem for generalister? Eller om biblioteksmedarbejdere i højere grad skal kompetenceudvikles, så de bliver endnu mere alsidige? I disse tider hvor kompetenceudvikling bliver vægtet så utrolig højt, peger pilen i begge retninger. Dækker cand.scient.bibl.-uddannelsen stort set de faglige egenskaber fremtidens bibliotek fordrer, eller skal der lukkes endnu mere op for nye fagligheder?


Fra model til effekt – metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Af specialkonsulent John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne

Bibliotekernes ledere og medarbejdere oplever dagligt de øgede forventninger fra omverdenen til at synliggøre, dokumentere og italesætte både de helt konkrete indsatsområder og aktiviteter, og den mere grundlæggende værdi bibliotekerne har og står for. Bag overskriften ”Fra model til effekt” gemmer sig et 2-årigt samarbejdsprojekt støttet af Kulturstyrelsen mellem Professionshøjskolen

et koncept for det nye bibliotek, der vækker genklang og giver rigtig god mening i biblioteksverdenen. Biblioteksfagligt er det nemt at koble sig på den tænkning, at folkebibliotekernes mangesidede virke kan systematiseres i en række grundkategorier. Men modellen er præcist en model, og i virkelighedens verden kan der være langt fra tænkning/model til praksis.

Metropol/Ledelse og Udvikling og Folkebibliotekerne. I projektet vil vi arbejde med disse udfordringer i forhold til den daglige bibliotekspraksis og ud fra en overordnet antagelse om, at bibliotekerne også fremover skal bidrage substantielt til velfærdssamfundets udvikling. Udgangspunktet for projektet er 4-rumsmodellen, som den er beskrevet i rapporten om Bibliotekerne i Vidensamfundet. Biblioteksmodellen kan karakteriseres som en vision eller

Projektet ”Fra model til effekt” har derfor som overordnet formål: At udvikle dynamiske metoder og værktøjer, der aktiverer og operationaliserer 4-rumsmodellens rationaler i daglig praksis. Projektet giver imidlertid ingen mening uden den nødvendige kobling mellem teori, metoder og virkelig­ hedens verden. Derfor indbydes 10-12 biblioteker i regionen til at deltage i projekt ”Fra model til effekt”. Ideen er, at de deltagende biblio­ teker hver især bringer et større ind-

9

satsområde eller udfordring med ind i projektet – et indsatsområde man allerede har besluttet at arbejde med, eller som man umiddelbart står over for. Ved at deltage i projektet vil bibliotekerne gennem oplæg, workshops, værktøjer og konkret support fra projektets konsulenter således få mulighed for at arbejde med en central og vedkommende udfordring til gavn for egen organisation. Deltagelse i projektet har også som mål at styrke det lokale fokus og udvikle en ny italesættelse af bibliotekets formål, betydning og effekt både internt i biblioteket og i forhold til borgere, politikere og samarbejdspartnere. På den måde ser vi, at deltagelse i projekt ”fra model til effekt” kan kvalificere og være en hjælp for bibliotekerne på indsatsområder man under alle omstændigheder skal arbejde med, og at dette arbejde samtidig kan skærpe og udvikle metoder og værktøjer, der kan anvendes bredt og i mange sammenhænge. Har I har lyst til at gå med i denne fælles indsats om at udvikle, beskrive og argumentere for bibliotekerne både i forhold til egen organisation og i forhold til omverdenen er tilmeldingsfristen den 22. juni til John Nørskov Hansen på jnh@gentofte.dk. Projektet vil løbende kunne følges på centralbibliotek.dk og på de regionale biblioteksledermøder. Det er desuden ideen, at biblioteker og resursepartnere uden for hovedstadsregionen kobles på senere i projektet.


Spontanitet og bekymring i virkelighed Af Lotte Lykke Simonsen, bibliotekskoordinator på DR Ramasjang/”Ramasjang fra biblioteker i hele landet”

I over et år har Ramasjangbussen besøgt danske børnebiblioteker med quizkonceptet RamaChancen – i over et år har børnebibliotekarer over hele landet på forhånd været nervøse og spændte på bussens besøg på netop deres bibliotek og i over et år, er der rigtig mange børn der har besøgt deres lokale bibliotek som ramasjangpublikum og strakt hals for at komme med i live optagelserne. Siden projektets opstart i marts 2011, har Ramasjangbussen besøgt 53 folkebiblioteker rundt omkring i hele landet og kørt næsten 22.000 kilometer. Hver uge kommer der invitationer fra store og små biblioteker til Ramasjangbussen, om at komme på besøg hos netop lige dem – og her ligger kreativiteten ikke på den lade side, når invitationerne bliver udformet og afsendt. Der er desværre ikke helt den samme kreativitet, når det kommer til at bruge Ramasjang-image-effekten før og efter bussens besøg. Den dag Ramasjangbussen kommer på besøg til biblioteket kommer der rigtig mange børn på besøg – hvor mange børn er meget afhængige af bibliotekets størrelse og brandmyndighedsregler. De fleste steder er der mellem 150-500 børn, der er med på optagelserne og i festen! Erfaringen fra de mange besøg, viser at det er en rigtig god ide at lave billetter, sådan at alle har et vist overblik over antal af børn – både fra bibliotekets og Ramasjangs side. På 9 ud af 10 steder er billetterne revet væk på 5 min. fra de bliver givet fri. Der er rift om at komme med. Erfaringen viser desværre, at bibliotekerne generelt ikke er helt gode nok

til at udnytte potentialet i samarbejdet med Ramasjang. Der bliver sendt pressemateriale ud til de lokale medier, uddelt billetter til ivrige børn og flyttet om i biblioteket for at gøre klar, men derudover er der ikke mange steder knyttet aktiviteter eller tiltag til besøget. Det er et stort arbejde at tage imod Ramasjangbussen, men det arbejde kan ikke stå alene, hvis vi biblioteker for alvor skal have noget ud af besøget i tiden bagefter.

Bibliotekerne får en masse positiv reklame via Live fra Ramasjang og besøget af Ramasjangbussen, og vi skal udnytte den mulighed det er. Vi skal som biblioteker forberede aktiviteter og udtænke strategier for, hvordan vi vil beholde børnenes opmærksomhed bagefter. Sådan at børnenes og bussens besøg kan være en god anledning til på en anden måde at kickstarte børns kendskab eller mangel på samme til deres lokale bibliotek. Jeg har ikke en færdig løsning som kan bredes ud på alle biblioteker, men jeg er sikker på, at ved fælles sparring og ideudvikling kan der sagtens udvikles og findes på en masse gode tiltag. Jeg ved, at der er biblioteker forskellige steder i landet, der allerede arbejder med det, og de erfaringer der måtte være kommet, skal deles med alle os andre, så vi kan nå at drage fordel af det gode samarbejde.

10

”Get new darlings” I bibliotekerne har vi længe talt om begrebet ”kill your darlings” - og det tror jeg er vigtigt at fortsætte med, men jeg tror også at det er vigtigt, at vi i børnebibliotekerne begynder at tale om ”get new darlings” - altså projekter der har ens hjerteblod i en tid, hvor ordet manglende ressourcer i børnebibliotekerne fylder rigtig meget. Lige netop pga. af de manglende ressourcer og frustrationen over ikke at kunne nå alle tingene, tror jeg på, at hverdagen kan blive nemmere og sjovere, hvis man udnytter ens faglige begejstring og bruger den i små projekter eller arrangementer i hverdagen – til glæde for både de små og store brugere – men i høj grad også for ens selv. Det kan være store forkromede ting eller den litteraturliste med de 10 mest læste bøger i børnebiblioteket i denne måned, eller SingStar-konkurrencen, med sfo´en, hvor man selv ved, at man er stærk i ”Britney Spears sange” eller udlånsvagten hvor man laver konkurrencen med sig selv – kan jeg få alle mine lånere til at tage mindst 3 bøger med hjem i dag. Jeg har lige været til årsmøde i Palles Gavebod, hvor ordet ressourcer eller mangel på samme, blev nævnt i næsten hver anden sætning, hver gang der skulle forklares eller spørges om noget. Jeg er slet ikke i tvivl om at børnebibliotekarerne mange steder er pressede – målgruppen i børnebiblioteket er stor og indeholder alle børn og unge - deres forældre og fagpersoner fra skoler og institutioner m.m. Derfor tror jeg det er utroligt vigtigt at den evigt tilbagevendende diskussion bliver taget igen og


dens køreplan taget alvorligt: Hvad er det en børnebibliotekar skal kunne? Hvad skal børnebibliotekerne være og indeholde? Og hvad skal børnebibliotekerne ikke kunne eller være?

Uforudsigelighed og bekymring En ting som desværre er gennemgående er bekymrede og indimellem frustrerede børnebibliotekarer - over ikke helt at kunne have styr på tingene i god tid inden besøget finder sted. Og så er det helt fantastisk at opleve den lettelse og glæde når besøget er overstået, fordi det hele gik så godt og der slet ikke havde været grund til bekymring og ængstelse. Evalueringen fra Vordingborg Bibliotek og børnebibliotekar Lena, siger det så tydeligt: ”Vi blev mægtig glade da vi hørte at I ville komme og besøge os her i Vordingborg. Vi valgte at lave billetter og at de skulle deles ud en uge før Ramasjangbussen kom. I første omgang havde jeg lavet 160 stk. Jeg tænkte, måske kommer der slet ikke så mange, men at det altid er godt at have nogenlunde styr på hvor mange der kommer. De 160 billetter var væk på lidt over en halv time. Vi delte endda ekstra billetter ud, som lynhurtig blev printet. Så begyndte jeg at blive nervøs for, at der ville komme så mange børn, at det ikke var til at magte på selve dagen. Vi udviklede hurtig en plan med at afspærre den del af børnebiblioteket, hvor man så bedst og så skulle det være det område, hvor børn med billet fik lov til at være. På selve dagen skete der jo en masse sjove ting, det var så spændende! Men

da jeg så at karateklubben var kommet med 50 tilskuere, blev jeg nervøs for at der slet ikke ville være plads for alle dem med billet. Men det skulle vise sig at mine bekymringer var omsonste. Vi gav alle børn med billet et stempel, det havde den positive effekt, at vi fik hilst på dem alle sammen. Til sidst var der overraskende meget luft i tilskuerpladserne, nu havde jeg ondt af alle de børn vi havde været nødt til at skuffe i løbet af ugen. Derfor kontrollerede vi ikke yderligere hvilke børn der kom ind bagved afspærring. Vi havde lavet en forældrecafé i vores store sal, men forældrene ville hellere stå på alkoven og se deres børn blive filmet, kaffen og småkagerne blev flittig fortæret.

Alt i alt gik det rigtig godt, alle var søde og hurtige til at rydde op igen. Vi var rigtig glade for at have Live fra Ramasjang på besøg. Super sødt team! Det eneste der var lidt uvant var at arbejde med noget så uforudsigeligt, men det var i hvert fald godt at prøve! Det blev en super god oplevelse, med masser af glade børn! Vi synes at det gik så godt og tv-folkene var så søde, at vi gerne vil have jer forbi en anden gang, denne gang uden alle bekymringerne. ” Pludselig er vi ude på lidt dybere vand end vi plejer, vi er i gang med noget vi ikke helt kan kontrollere, Meget ofte

11

sker der ændringer i ugen op til besøget og nogle gange på selve dagen. Det sted man havde gjort klar til RamaChancen på biblioteket, er alligevel ikke det rigtige når tilrettelæggeren ankommer, og et nyt sted skal findes og gøres klar. Vil der komme publikum nok eller vil der komme for mange? Hvad vil de andre lånere sige? Vil der være larm? Er der noget bibliotekskoordinatoren har glemt at orientere os om? Slår vi til og synes Ramasjang-folkene at vi har gjort forberedelserne godt nok? Men en MEGET vigtig ting vi skal huske på, er at vi ikke skal være så bekymrede. Vi har en masse knowhow og har hver eneste dag kontakt med børn i mange forskellige målgrupper, vi kender til deres interesser, vi ser hvordan de bruger - og sluger medier i et væk. Vi skal have troen på at vi er super gode samarbejdspartnere – for det er vi. Men når det er sagt, så skal vi også øve os på at blive bedre til at reagere hurtigt og iderigt på aktuelle tendenser og situationer, fordi vi på mange tidspunkter kunne opnå fordele ved at orientere os bredere, når vi skal finde på nye ting og projekter - bredere i forhold til både de sædvanlige rammer, vaner, emner og – ikke mindst – samarbejdspartnere. Vi skal øve os i at håndtere det daglige kaos og se muligheder i stedet for begrænsninger - lære at se spontanitet og uforudsigelighed som kreative muligheder og nye spændende udfordringer!


Juniorkulturpiloter giver bibliotek et un Af Kirsten Grube, projektleder, Center for Ungdomsstudier (CUR)

Hørsholm Bibliotek har haft fem unge juniorkulturpiloter ansat. Det har skabt nytænkning, ejerskab – og et ungt image for biblioteket Hvordan forbedrer bibliotekerne deres image i forhold til den unge del af befolkningen? Det har de måske et bud på Hørsholm Bibliotek, hvor de har gennemført et pilotprojekt, hvor de ansatte fem unge i alderen 14 til 17 år til at udvikle biblioteket og lave projekter for unge. Biblioteket er lykkedes med at skabe web-indhold og artikler udarbejdet af unge og at skabe nogle store kulturelle events, især musikeventen Submedia Live, som bogstaveligt talt fik det til at vælte ind med lokale unge.

Andre biblioteker kan bruge erfaringerne fra Hørsholm Eftersom ansættelsen af unge på biblioteket i høj grad er et pilotprojekt, kan de positive erfaringer fra projektet bruges til at inspirere andre biblioteker, der kunne være interesserede i at igangsætte lignende projekter for og med unge. Det viser sig, at de unge juniorkulturpiloter særligt er begejstrede for følgende fem tiltag. 1)  Rekrutteringsprocessen. Det indebærer en betydelig stolthed at gennemgå en rekrutteringsproces i forhold til at blive juniorkulturpilot. 2)  At jobbet matcher og udvikler deres kompetencer. For første gang oplever de unge, at de får et fritidsjob, hvor de direkte kan bruge deres evner. Det

giver – ud over en positiv selvforståelse – naturligvis også et højt engagement. At de unge aflønnes for noget, de synes, er sjovt, skaber et øget engagement. Gennem kurser tilegner de unge sig særligt tekniske kompetencer. 3)  At de unge inddrages på lige vilkår. De unge inddrages i alt fra idégenerering til løsningsmodeller. 4)  At de unge får lov til at afprøve deres idéer. 5)  Oplevelsen af de andre juniorkulturpiloters engagement. En af de unge siger: ”Det er superfedt, at man kan trække på nogle andre, der ved noget om et emne, man ikke selv ved noget om. Og så føler man, at man kan byde ind med noget, som andre ikke kan byde ind med. Det, synes jeg, er fantastisk. Vi er hver især klar over, hvad vi er gode til. Det kan jeg rigtig godt lide.” At revitalisere projektet igen – og igen Et projekt kan hurtigt miste sin energi og pionerånd, særligt når man arbejder med unge. Hørsholm Bibliotek forsøgte sig derfor med at lave løbende brainstormmøder, hvor de unge kunne komme på banen med ideer og visioner og derigennem få ejerskab. Derudover havde de MU-samtaler med de ansatte, hvor de mest produktive fik en vigtig anerkendelse for deres arbejde, mens de, der ikke var så produktive, fik en snak om, hvad der kunne gøres bedre. Brainstorm-møder og MU-samtaler var med til at revitalisere projektet for juniorkulturpiloterne.

12

Gymnasieelever er gode til at overholde deadlines Det viste sig, at folkeskoleelever og gymnasieelever havde lige meget at byde ind med i forhold til at få nye ideer. Når arbejdsopgaver skulle ud­føres, var det dog nogle gange nemmere for gymnasieeleverne at tænke systematisk og i deadlines. Det har derfor overordnet vist sig som en fordel at ansætte gymnasieelever. Det kan dog være en udfordring, hvis man ønsker at henvende sig til folkeskoleelever.

Ungt image for biblioteket Når der blev holdt nytænkende arrangementer, der blev målrettet forskellige aldersgrupper, f.eks. gymnasieelever eller folkeskolelever, var erfaringen, at det lykkedes at tiltrække mange unge. Det lykkedes samtidig at skabe et ungt image ud fra ideen om, de unge selv var med til at forme Hørsholm Bibliotek som fysisk og virtuelt mødested.

lring med juniorku Citater fra evalue turpiloter: nioreget af at være ju   ”Jeg har lært m blevet mere selv kulturpilot. Jeg er ine m se r stolt over at stændig og jeg va t.” artikler i ugeblade ligt, mig både person et   ”Jeg har udvikl om rt en masse også fagligt og har læ dre og an arbejder med hvordan man sam med jdsplads fungerer hvordan en arbe n og deadlines.” fx kommunikatio , planlægge events   ”Det var fedt at aff markedsføring, sk lave videoer, pr og t hele.” sponsorer og de


ngt image

g

ffe

Om projektet: Hørsholm Bibliotek ansatte i foråret 2011 fem juniorkulturpiloter i alderen 14 til 17 år. Juniorkulturpiloterne var med til at idéudvikle og gennemføre aktiviteter i og med Mediateket– et aktivitets- og loungested for unge på Hørsholm Bibliotek og Submedia (www.submedia.dk), et

Projektleder Sofie Milred Sønder­ gaards kommenta rer: Tre gode råd, erfa ret fra ungeprojek tet: 1. Lad unge form idle til unge og in dd rag dem hele vejen, men vær klar til at tage styringen omkrin g deadlines og be sl utninger og vær kl ar til at arbejde nå r de unge kan. Brug be taling og benefit s. 2. Indgå samarbe jder og partnerska ber, fx den lokale pres se, ungdomsklub, studerende eller an dre der kan give pr ojektet hjælp og ener gi. 3. Kobl digitalt m ed fysisk og brug de platforme unge br uger – allerbedst når unge bruger dere s egne facebook pr ofiler til at like og an give deltagelse.

kreativt virtuelt møde-, debat- og inspirationsforum for unge. Juniorkulturpiloterne var som kreative unge ildsjæle med til at udvikle tilbud, som appellerer til unge i deres egen aldersgruppe. Center for Ungdomsstudier (CUR) har evalueret projektet.

13


Ørestad City – Københavns nye litterære centrum? Af Suzan Erdogan Borglind, webredaktør og kommunikationsmedarbejder, Københavns Biblioteker

Med et splinternyt bibliotek i nabolaget og nyåbnet innovativ bogcafé er der lagt i kakkelovnen til et nyt litterært valfartssted i København.

Ørestads kontraster Bygningerne er store og høje og har ingen problemer med at tiltrække min opmærksomhed, da jeg træder ud af metroen på jagt efter Københavns nyeste bogcafé kaldet ”Byens Bogcafé”. Som mange andre københavnere har jeg en lidt forudindtaget opfattelse af bydelen – at der ikke er noget byliv og at mennesket og naturen forsvinder i det imponerende beton-stål og glaslandskab, der er vokset frem i de senere år. Men på trods af arkitekturens hypermoderne look, fornemmes naturen hele tiden. Beboere beretter om at kunne se fænomenet sort sol fra deres altaner, områdets børn fisker karper og gedder i kanalerne og græssende kvæg kan ses i horisonten. På min gåtur i kvarteret ser jeg børn blive hentet af deres forældre, hunde blive luftet og shoppere på vej hjem med fyldte indkøbsposer, og det ligner i den henseende en hvilken som helst anden bydel i København.

nybyggede Ørestad Bibliotek. Bogen ”Slipset” indeholder mange overraskende oplysninger om Ørestad og er sat sammen af interviews og bidrag fra mennesker, som bor eller færdes i Ørestad. Den kan med fordel bruges som en guide til en tur i området og gør op med det udbredte negative billede af bydelen. Bogudgivelsen vidner også om den stærke interesse for profilering og synliggørelse af lokale fællesskaber, der er en af forlagets drivkræfter og årsagen til at indehaverne Thomas Aagaard Skovmand og Tommy Heisz har valgt at placere det kombinerede forlag og café i et område, som ellers primært er præget af erhverv og beboelse. Caféen fungerer både som et kreativt skriveværksted og arbejdsplads for forlagets medarbejdere og beboere i området.

En bog om Ørestad At Ørestad bugner af historier og levet liv, kan man også forvisse sig om ved at bladre i en af bogudgivelserne fra Byens Forlag, som står bag den børnevenlige og hyggelige cafè i Sejlhuset på Edvard Thomsens Vej tæt ved Metroen og det

14

Lokale litterære og kulinariske fristelser Udover at servere lettere tilberedninger, gourmetsaftevand og en stærk, velsmagende kaffe, afholder Byens Bogcafé forskellige arrangementer med udgangspunkt i Ørestads nærmiljø. Der er mulighed for at indlevere og låne bøger i cafeéns helt eget beboerbibliotek, og naturligvis har caféen også sin egen læseklub, hvor litteraturelskere kan få udleveret et eksemplar af en af forlagets udgivelser på den betingelse at de læser og anmelder bogen. Københavns veletablerede litterære miljøer har med Byens Bogcafé fået et nyt skud på stammen, som forhåbentligt vil trække mange besøgende til og være med til at skabe de sociale netværk, som Ørestad fortjener.


Københavns nyeste bibliotek sætter ansigt på Ørestad Af Suzan Erdogan Borglind, webredaktør og kommunikationsmedarbejder, Københavns Biblioteker

Med en central placering i hjertet af Ørestad City og et kæmpestort fotoprojekt på trapperne, tegner Ørestad Bibliotek til at blive et vigtigt kulturelt trækplaster i den hurtigt voksende bydel. Ambitionerne fejler ikke noget. Til efteråret bliver en gigantisk fotocollage af bibliotekets brugere projiceret op på en facade stillet til rådighed af shoppingcenteret Fields, lige hvor Ørestads livsnerve, Metroen, kører forbi. Fotocollagen består af portrætter lavet af den prisbelønnede danske fotograf, Lærke Posselt og vil også kunne ses på biblioteket året ud. Et meget positivt samarbejde, set i lyset af indkøbscenterets forkætrede position i den offentlige debat, og et varsel om, at der er noget nyt i gære i bydelen. At det nye bibliotek er hårdt tiltrængt, viser prognoser foretaget af Ørestadsselskabet. Ikke blot studerer cirka 20.000 mennesker i Ørestad lige nu. I fremtiden vil der arbejde op til 80.000 og indbyggertallet vil stige til 20.000 og allerede inden bibliotekets officielle indvielse d. 7. juni, har der været meget stor interesse for at se de nye lokaler og tage dem i brug.

Meget mere end et bibliotek Det er en meget vigtig målsætning for Ørestad Bibliotek at inddrage brugerne så meget som muligt og at lade dem definere og forme deres bibliotek selv.

De får en sjælden chance for at sætte deres præg på den nye kulturinstition, som befinder sig i en spændende, nyopført bygning på hjørnet af Ørestad Boulevard og Arne Jacobsens Allé. Bygningen på otte etager er bygget med omtanke for de forskelligartede behov, som et moderne bibliotek skal opfylde i dag og er opført med inspiration fra en italiensk bjerglandsby i Toscana. Den har et frodigt arkitektonisk udtryk med en variation af gadeforløb, piazzaer og åbne udsigter til Ørestads flade landskab. Med facade og biblioteksindretning i gadeplan og et skolebibliotek på 1. sal bliver Ørestad Bibliotek en integreret del af et hus, der også rummer Ørestad Skole med blandt andet idræts-, drama- og musiksal. Den samlede bygning får således karakter af et videns- og kulturcenter med mange forskellige muligheder og funktioner. Organisatorisk er biblioteket en del af Københavns Biblioteker i Kultur- og Fritidsforvaltningen, mens Ørestad Skole indgår i Børne- og Ungeforvaltningen. Både folke- og skolebiblioteket ledes af Jakob Lærkes og alle ansatte refererer til bibliotekslederen.

Et moderne bibliotek i en ung bydel Som et kombineret folke- og skolebibliotek med Ørestad Gymnasium som nabo, er det især den unge del af

15

Ørestads befolkning, som biblioteket henvender sig til. Formidlingen af bibliotekets materiale- og kulturtilbud vil tage udgangspunkt i en såkaldt virtuel-æstetisk profil, hvor der arbejdes med at gøre bibliotekets fysiske rum interaktive og søge den størst mulige integration af det virtuelle og fysiske bibliotekstilbud. Ved hjælp af en storskærm kaldet ”Mosaikken” vil brugere kunne præsentere både egne og andres kulturelle frembringelser, og skærmen vil i øvrigt fungere som en kunstnerisk installation med skiftende udstillinger og som formidlingsplatform for biblioteket. Desuden vil bibliotekets besøgende kunne orientere sig ved hjælp af et interaktivt kort med vejviserfunktioner og informationer om dagsaktulle arrangementer, læsetips og meget mere. Med en række nytænkende digitale tilbud, tæt dialog med brugerne og åbningstider fra 8.00-22.00 er der lagt an til en flyvende start, og i kølvandet på de seneste års debat om manglende kulturelle udfoldelsesmuligheder og samlingssteder i Ørestad, signalerer det nye bibliotek, at der nu er skudt gang i en ny udvikling, hvor beboerne i Ørestad får et vigtigt være- og mødested, som forhåbentlig kan samle by­delen og give den en ny identitet.


Rum for unge – samarbejder på tværs Af Amalie Ørum Hansen, udviklingskonsulent Gentofte Centralbibliotek

Baggrund Kultur og bibliotek i Gentofte Kommune kunne, som en følge af arbejdet med en samlet ungestrategi i kommunen og på baggrund af en bevilling fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, starte udviklingen af en åben, anonym vejledning på Gentofte Hovedbibliotek. Det er et projekt, der stikker i mange retninger. Det primære fokus er at gå de unge i kommunen i møde ved at skabe trygge og mere uformelle rammer end de eksisterende til samtaler med vejledere. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af et samarbejde med vejledere Gentofte Ungdomsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Nord) og Jobcenter Gentofte. Udgangspunktet for en ny type ungevejledning er et ønske om en helhedsorienteret og forebyggende indsats på tværs af kommunale opgaveområder. Målgruppen er de 80 % mest velfungerende unge mellem 15-25 år, som periodevis kommer ud for problemstillinger i livet, de ikke selv kan håndtere. Ungekulturkonsulent og faglig konsulent på projektet, Annemette Krabbe, siger om projektet: ”Ideen opstod som et muligt svar på flere forskellige udfordringer. I en tværfaglig arbejdsgruppe, som skulle arbejde med en fælles ungestrategi i kommunen, sad flere forvaltninger, institutioner og ansatte med fornemmelse af, at der manglede et ”fælles sted”, hvor medarbejdere kunne bryde lidt fri af de rammer, de var placeret i og se mere hel-

hedsorienteret på den unges situation. Mange mente, at et sted med et andet image end det lidt problemorienterede, som Jobcenter, Socialforvaltning o.a. godt kan udstråle, kunne være en god ramme. Uden tilknytning til ”Unge på Biblioteket”-projektet (red. en projektgruppe, der arbejder med ungedrevne kulturarrangementer) havde ideen om at placere Ungevejledningen på et bibliotek ikke været gangbar, men gennem dette projekt havde mange unge allerede fået et tæt og godt tilhørsforhold til deres bibliotek som et sted, hvor meget kan lade sig gøre, og hvor man er velkommen.” At en kommunal ungevejledning skal ligge på et bibliotek var måske ikke et naturligt førstevalg – men når projektgruppen talte med de unge, beskrev de biblioteket på en måde som understøttede ideen. De beskrev biblioteket som: ”et åbent sted, hvor man ved, at man kan få kvalificeret hjælp” og ”det er et trygt sted, et fristed fra facebook”. Derudover er det også et sted, som er fri af skole og præstationer – og ikke mindst et sted, hvor man som ung ikke skal forklare, hvorfor man er der. Der er ingen spørgsmål fra forældre om, hvad man nu laver på biblioteket. I vores udviklingsproces frem til åbningen havde vi mange samtaler med medarbejdere fra eksempelvis SSP, Jobcentret, UU-Nord og Gentofte Studenterkursus. Gennem disse møder stod det også klart, at mange af de problemstillinger, som de oplevede i den daglige kontakt med målgruppen,

16

kunne løses ved en tværfaglig tilgang, rettet mod at give den unge handle­ muligheder i eget liv.

Kreative muligheder og nye partnere Børnerådet har i et høringssvar ved­ rørende nye vejledninger på det sociale område beskrevet behovet for åbne, tilgængelige og synlige vejledningstilbud, der i sin form, kommunikation og indhold i højere grad henvender sig direkte til målgruppen af børn og unge. Vores bud på dette er at kombinere vejledningen med en række kulturelle tilbud. Vi har derfor sammen med de interesserede unge og arkitektkollek­ tivet Büro Detours bygget et rum på Gentofte Hovedbiblioteks første sal om, som nu hedder ”Rummet”. Rummet


kan alle unge, der er interesserede bruge. Det kan være kreativt værksted for musikproduktion, kulturarrangementer, foredrag, workshops osv. Det er op til de unge at bestemme, hvordan de vil bruge rummet. Koordinator af Rummet, Mette Keinicke, siger om hendes ønsker for fremtiden i Rummet: ”Jeg håber først og fremmest, at Rummet bliver brugt af unge. For mig er det mindre vigtigt til hvilke projekter, men meget vigtigt at de tager det til sig som et sted, hvor de har mulighed for at være og udfolde sig på andre måder end hjemme eller på deres skole og uddannelse. Om et par år håber jeg, at langt de fleste unge i kommunen kender til Rummet og at overgangene mellem kulturelt projektværksted og socialt mødested er flydt naturligt sammen.”

Tanken med at tænke vejledningsfunktionen ind i flere kulturelle begivenheder er, at unge vil være mere tilbøjelige til at henvende sig et sted, som signalerer ”normalområde”, og hvor der er andre indgange til samtaler og vejledning end den problemorienterede. Dermed fungerer de kulturelle interessefællesskaber og muligheden for at udvikle kulturelle kompetencer som en ufarlig indgang for de unge. Den frivillige sociale organisation Ventilen Danmark er også gået ind i projektet. De har startet et mødested op for ensomme unge – og ambitionen er, at alle parter der bruger rummet med tiden vil samarbejde om arrangementer og videndeling.

Den nærmeste fremtid Det næste skridt – udover de ugentlige arrangementer med ungevejledning, Ventilens mødested og løbende kreative projekter (understøttet af bibliotekets projektgruppe ”Unge på biblioteket”) er at vi som en del af det styrelsesstøttede samarbejde vil holde et seminar den 20. juni for de kommunale medarbejdere som arbejder med unge. Denne dag er både for dem, som har deltaget aktivt i udviklingen og driften af projektet, men også andre, som kunne være interesserede eller har viden og kontakt med målgruppen. Vi skal på dagen både høre oplæg fra Center for Ungdomsforskning, som også udfører evalueringen af den nye ungevejledning, videndele om kommunens unge og ikke mindst skal vi

17

sammen med en gruppe unge komme lidt tættere på, hvordan vi bedst muligt kommunikerer sammen. Til dette har vi inviteret Nana Friis fra Kraftwerket, som har mange års erfaring med ungeprojekter og involvering. Derudover vil vi i BibLab-regi i efteråret lave en temadag med samme fokus, og hvor det vil være muligt for det biblioteksansatte at komme sammen med en anden kommunal medarbejder, som arbejder med unge. Ungekulturkonsulent i Gentofte Kommune, Annemette Krabbe, til­føjer desuden til ønsker for fremtiden, at: ”Fra en medarbejdervinkel håber jeg, at mine kolleger fra forskellige opgaveområder, som har med unge at gøre, kan bruge Rummet som ramme for sparring og for at finde endnu bedre løsninger på de udfordringer, som Generation Glad står overfor – når de ikke er glade.” Hvis du er blevet interesseret i projektet, er du velkommen til at kontakte den daglige koordinator af Rummet Mette Keinicke på meke@gentofte.dk. Hvis du vil vide mere om det strategiske unge og kultursamarbejde i Gentofte Kommune kan du kontakte ungekulturkonsulent Annemette Krabbe på akra@gentofte.dk, og hvis du er interesseret i udviklingsprocessen for selve projektet udviklingskonsulent Gentofte Centralbibliotek Amalie Ørum Hansen på ahan@gentofte.dk.


Portræt af Ravinder Kaur-Pedersen Bibliotekschef på Ballerup Biblioteker Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg kom til Danmark som 19-årig i 1986 og fik min kontoruddannelse på Husum Bibliotek. Siden har jeg videreuddannet mig løbende i forhold til mine arbejdsopgaver. Jeg har en kommunomuddannelse, en diplomuddannelse i biblioteksledelse og senest har jeg i 2010 taget en Master of Public Administration fra CBS. Hvorfor søgte du en lederstilling? En stilling som bibliotekschef kræver ikke kun fokus, fagligt fundament og gennemslagskraft. Den kræver også handlekraft, kreativitet og glæde ved arbejde og mennesker. Det er alt sammen forhold, der gør jobbet som leder spændende og livsbekræftende for mig. Mine forskellige jobs inden fra biblioteksverdenen i København har givet mig et stort overblik, og stillingen som bibliotekschef i Ballerup har givet mig en række nye udfordringer. Hvad har overrasket dig mest, både positivt og negativt? Jeg er kommet ind i en velfungerende organisation, som er en central kulturinstitution i Ballerup Kommune og hvor personalet er top engageret. Det er meget positivt, at der er fokus på at give god service og at se på mulighederne. Alligevel tror jeg, at vi alle har en

vidensformidling og kulturtilbud til borgerne. For mig handler det også om at skærpe bevidstheden blandt medarbejderne og om at prioritere og fokusere indsatsen i hverdagen.

tendens til at holde fast i det vi kender. Den store udfordring som leder er, at der sker en udvikling og en løbende tilpasning af ressourceanvendelsen i forhold til de generelle udfordringer, som hele biblioteksvæsenet kæmper med. Hvordan kan/vil du bruge din faglighed i dit job? Jeg har i flere år arbejdet med ledelse og udvikling. Det har øget min forståelse for de udfordringer vi møder og står til regnskab for hver dag. Det handler blandt andet om at skabe de nødvendige rammer, der løfter alle medarbejdergrupper i organisationen, og at støtte op om den daglige drift, så medarbejderne har ressourcer til at udvikle

18

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Jeg værdsætter den høje faglighed blandt medarbejderne på bibliotekerne. Vi skal imidlertid være bedre til at tage initiativ og synliggøre vores kompetencer og tilbud over for den enkelte bruger i hverdagen. Det er yderst vigtigt at holde fast i idéen om folkebiblioteket. Vi skal arbejde med at finde en ny identitet, hvor det traditionelle forsamlingshus og bibliotek skaber nye rammer og forbindelser mellem kultur, viden og mennesker. Biblioteket er et mødested, hvor mennesker oplever og deltager i kultur og læring gennem adgang til alverdens oplysning og viden.


Portræt af Stine Holmstrøm Have Afdelingsleder på Fredensborg Bibliotek Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg er uddannet cand. mag. i Pædagogik og Uddannelsesstudier og Kulturog Sprogmødestudier fra RUC (2005). Jeg tiltrådte jobbet som afdelingsleder på Fredensborg Bibliotek i januar 2012 efter godt to år som udviklingskonsulent på Fredensborg Bibliotekerne. Før jeg kom til bibliotekerne arbejdede jeg med strategi- og forretningsudvikling for topchefer i den private sektor i virksomheden LinKS – Leadership in the Knowledge Society. Hvorfor søgte du en lederstilling? Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil gå ledervejen. Jeg interesserer mig for at forstå og analysere udfordringer og muligheder på en nuanceret måde og lægge strategier for organisationen både overordnet og i det små. Og jeg kan godt lide det ansvar og indflydelse, der følger med lederjobbet. Det giver en fed følelse, når det lykkes at få folk til at samarbejde om udviklingen og løfte i flok. Det brænder jeg virkelig for. I januar 2011 blev jeg udpeget som ledertalent i Fredensborg Kommune sammen med 15 andre medarbejdere hele kommunen, og vi deltog i et udviklingsforløb fra februar til oktober 2011. Undervejs i forløbet blev jeg tilbudt jobbet som afdelingsleder på Fredensborg Bibliotek som led i en kommende ny ledelsesstruktur. Timingen og jobbet passede mig godt og jeg sprang til.

Hvad har overrasket dig mest, både positivt og negativt? Forleden, da jeg kørte hjem fra arbejde, blev jeg pludselig helt overvældet af glæde over mit personale. Faktisk, så jeg kom til at sidde og grine for mig selv på cyklen. Det kom sig af, at jeg glæder mig helt utroligt over den fantastiske arbejdsmoral, som mit personale udviser. De klør virkelig på og arbejder derudaf uden bøvl og brok på trods af flere magre år med besparelser og ændringer. Samtidig synes jeg, at de har det utrolig godt med hinanden, og at der er en god stemning i hverdagen. Den sværeste udfordring har været at få vores nye ledelsesstruktur op at køre. Samtidig med, at vi alle i ledergruppen har fået nye drift og udviklingsopgaver og ændret personaleansvar, er vi blevet lagt sammen med musikskolen og skal have en ny, tværgående ledergruppe op at køre.

19

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed i dit job? Jeg foretrækker at tale om kompetencer frem for faglighed. For mig bliver faglighed hurtigt noget, som låser én fast indenfor en bestemt ramme. Og det synes jeg, er er stor udfordring for bibliotekerne. Mine personlige, faglige og sociale kompetencer rækker vidt og er hele tiden i brug, når jeg er på arbejde. Jeg er god til at se overordnet og nuanceret på tingene samt hurtigt forstå nyt, kompliceret stof. Det bruger til at forstå, arbejde med og træffe beslutninger om et og andet. Jeg synes også, at jeg er god til at se andres kompetencer og potentiale og sætte det i spil på en god måde. Og så bruger jeg mine kompetencer inden for statistisk, organisation, økonomi og innovation til at sikre udvikling på en måde, hvor vi samtidig bruger vores ressourcer bedst muligt. Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Vi har brugt de sidste år på at trimme organisationen og tilpasse vores service og opgaver til en temmelig stram økonomisk virkelighed. Nu vil jeg gerne sætte mere fokus på bibliotekets brand og på, hvordan vi gør bibliotekets viden mere aktiv. På Fredensborg Bibliotek har vi for eksempel 74 timers ugentlig åbningstid. Heraf 27 timer med betjening. Så arbejdet med, hvordan vi gør biblioteket attraktivt når vi er der og når vi ikke er der er utrolig vigtigt. Alle medarbejderes viden og kompetencer skal i spil i den sammenhæng.


Notitser Smart Parat Svar Efter et års pause er quizzen nu vendt tilbage, og landets biblioteker har igen mulighed for at være med. Quizzen forløber i løbet af oktober og november 2012 og ender med en stor finale i Odense Koncerthus i december. Smart Parat Svar er målrettet 6. klasser i folkeskolen, der i hold på fem deltagere fra hver klasse skal dyste på paratviden og godt samarbejde.   Undervejs bringer TV2/regional reportager og transmissioner fra de lokale og regionale runder og sender selvfølgelig også fra finalen.   På nuværende tidspunkt har 60 biblioteker over hele landet tilkendegivet at de gerne vil være med.

Artikel til Bib·forum Hvis du har en idé til en artikel eller selv gerne vil skrive til bladet, må du endelig ikke holde dig tilbage. I redaktionen er vi altid interesserede i artikler fra bibliotekerne i regionen, om nye projekter, nye tendenser eller andre relevante emner. Bib·forum bliver sendt ud til alle biblioteker i regionen, de øvrige centralbiblioteker og en del interessenter rundt om i landet. Desuden ligger bladet altid til fri afbenyttelse på centralbibliotek.dk. Som noget forholdsvist nyt bliver alle artikler lagt på Del Din Viden (Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektivs videndelingsforum), hvor der også er mulighed for at få kommentarer med på vejen. Skriv til Marie Ulletved Holmgaard, udviklingskonsulent på Gentofte Centralbibliotek på muh@gentofte.dk

Yammer noget mere! Vi har i tidligere udgaver af Bib·forum prøvet at sætte lidt liv i vores online meddelelses- og diskussionsforum Yammer, men indtil nu er det liv ret begrænset. Fra redaktionens side vil vi gerne gøre ekstra opmærksom på muligheden for at diskutere nogle af de artikler, som vi har i bladet, aktuelle emner, eller måske endda ideer til kommende temaer. Med afsæt i artiklerne vil vi forsøge at skabe lidt debat og videndeling, vi håber I vil være med.


Bibforum nr. 2, 2012