Issuu on Google+

Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N

TEMANUMMER OM

Frivillige på biblioteket Leder: Europæisk Frivillighedsår Frivillige på Fredensborg Bibliotekerne Frivillige er med til at gøre Gentoftes indbyggere til e-borgere Frivilligprojektet i Taarbæk Bibliotek 2009 – 2010 Rigtige venner Frivillige er vejen til nye netværk, publikumsudvikling og nye aktiviteter Temabåret markedsføringssamarbejde – du er hvad du hedder… Finske biblioteker Overblik: Over udlånsstatistikken i regionen Overblik: Budgetbesparelser i regionen

Marts 2011


Indhold

Leder: Europæisk Frivillighedsår . ............................................................................. 4 Frivillige på Fredensborg Bibliotekerne..................................................................... 6 Frivillige er med til at gøre Gentoftes indbyggere til e-borgere................................ 8 Frivilligprojektet i Taarbæk Bibliotek 2009 – 2010.................................................. 10 Rigtige venner.............................................................................................................. 12 Frivillige er vejen til nye netværk, publikumsudvikling og nye aktiviteter . ........... 14 Temabåret markedsføringssamarbejde – du er hvad du hedder.............................. 16 Finske biblioteker........................................................................................................ 18 Overblik: Over udlånsstatistikken i regionen .......................................................... 20 Overblik: Budgetbesparelser i regionen . .................................................................. 22


Europæisk Frivillighedsår Leder af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.dk

2011 er Europæisk Frivillighedsår, og målsætningen for året er at fremme aktivt medborgerskab ved at give flere borgere lyst til at bidrage med frivilligt arbejde. Forhåbningen er at finde nye måder at dele ansvaret mellem borgere og kommunale institutioner og dermed udvikle et nyt medborgerskab, hvor borgerens rolle ændres fra kunde til aktiv medborger. Flere og flere biblioteker i Region Hovedstaden inddrager frivillige i at løse forskellige opgaver for at øge kvaliteten i deres service, og vi har derfor valgt at sætte fokus på det frivillige arbejde i dette nummer af Bib·forum.

sammenhæng til det voksende behov for velfærdsydelser kombineret med færre hænder til at løse opgaverne.

Hvem er de frivillige? De frivillige dækker over mange forskellige typer – her er lige fra de unge, som mangler noget på CV’et – over de fuldtidsarbejdende småbørnsforældre – og til efterlønneren, som efter et langt arbejdsliv, fortsat ønsker at indgå i meningsfulde sociale sammenhænge. Mange giver udtryk for, at det er vigtigt at opleve, de gør en forskel. Som én af de frivillige i Albertslund udtaler: ”… det er vigtigt at gøre noget for andre engang imellem. Ellers kan man risikere at blive for selvcentreret”. Hvordan får man fat i frivillige? Erfaringerne fra de fleste biblioteker er, at en artikel i den lokale avis og/eller foldere med invitation til et introduktionsmøde, som regel er tilstrækkelig til at tiltrække en række interesserede frivillige borgere. Andre kontakter deres ”kernekunder” via biblioteksklubben eller Facebook-profilen, men erfaringen er den samme – det er ret let at rekruttere frivillige til bibliotekerne.

Dansk tradition Rigtig mange internationale undersøgelser dokumenterer, at vi sammenlignet med andre lande har en meget lav magtstruktur. Her er ikke den samme respekt overfor autoriteter, og vi er ikke meget for tage mod ordrer fra andre. Det er et kulturelt grundvilkår, at vi i høj grad er i stand til selv at tage ansvar. Samtidig har vi en lang tradition for frivilligt arbejde og rigtig mange af vores velfærdsydelser er oprindeligt skabt på et frivilligt initiativ f.eks. skoler, biblioteker og daginstitutioner I 90’erne var hver fjerde dansker frivillig, og i 2006 var tallet steget til hver tredje. Netop i disse år sker der en kraftig vækst i antallet af frivillige, og der ser ud til at være et uudnyttet potentiale både i nye områder og nye grupper af frivillige, hvilket formentlig har en

Og hvad laver de så? De fleste frivillige kan bedst se sig selv i konkrete afgrænsede opgaver eller i særlige projekter. Bibliotekernes frivillige løser meget forskellige opgaver. Mange biblioteker har erfaring med at inddrage frivillige til afvikling og tilrettelæggelse af arrangementer, men også

4


§ § §

lektiecafé, vejledning i brug af pc og internet samt redigering og indlæsning af lydavisen varetages af frivillige.

Praktiske forhold og formalia i for­ bindel­se med frivilligt arbejde på biblioteker

Medarbejdere og ledere

Frivillige på kommunale institutioner har andre forhold end frivillige i foreninger. I kan spørge i jeres kommuner, hvad der gør sig gældende for jeres frivillige og løbende overveje, hvilke forholdsregler I skal tage i de konkrete situationer. Eksempler på de ting, der skal overvejes er:

Det er vigtigt at de frivillige føler sig velkomne og får en god introduktion til kulturen og organisationen. Erfaringen er, at de fleste frivillige ønsker en kombination af selvorganisering og en fast kontaktperson, som ikke nødvendigvis behøver være leder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at når frivillige inddrages i at løse opgaverne, så kræver det noget nyt af lederen, som skal sikre klare rammer og systematisk afstemning af forventninger, samtidig med at der skabes rum og plads til de frivillige. Og det er også lederen, som skal håndtere eventuelle udfordringer og dilemmaer. Udover at bidrage med hjælp til at løse forskellige opgaver, kan de frivillige også skabe øget fokus på den professionelles faglighed. De frivillige stiller spørgsmål til rutiner og faglige overvejelser, hvilket giver anledning til nødvendige faglige diskussioner. Hvordan med straffeattest, børneattest tavshedspligt m.m. Og kan man afskedige en frivillig? En tommelfingerregel er at ligestille overvejelserne vedr. de frivillige med ansatte medarbejdere. Faktaboksen overfor svarer på nogle af spørgsmålene.

Børneattester: Hvis de frivillige er i kontakt med børn under 15 år mere end 3 gange i løbet af 3 måneder, skal der indhentes en børneattest på dem. Den rekvireres hos politiet. Tavshedspligt: Hvis man kommer i kontakt med private oplysninger i forbindelse med udførelse af frivilligt arbejde, må man ikke videregive disse oplysninger til andre. Det skal de frivillige oplyses om, og det kan også være en god ide at bede dem underskrive en erklæring om tavshedspligt. Forsikringsspørgsmål: Den frivillige vil i nogle, men ikke i alle tilfælde være omfattet af kommunens forsikring. Man bør derfor altid opfordre de frivillige til selv at tegne en privat ulykkes- samt familie/ansvarsforsikring.

Ambassadører Når frivillige løser opgaver på et bibliotek får de helt naturligt en indsigt i, hvad der i øvrigt foregår og dermed en forståelse for, hvilke beslutninger der træffes. Gennemsigtigheden skaber et ejerskab, og bibliotekerne får således en øget opbakning i lokalsamfundet.

Efterløn eller dagpenge: Frivilligt arbejde kan medføre fradrag i efterløn/dagpenge. Det er A-kasserne/kommunen, der træffer konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde med hensyn til, hvilken form for frivillig indsats den enkelte må udføre, uden at det medfører fradrag Oplysningerne er indsamlet af kulturkonsulent Signe Sindberg, Gentofte Kommune

5


Frivillige på Fredensborg Bibliotekerne Af udviklingskonsulent Stine Holmstrøm Have, Fredensborg Bibliotekerne

Onsdag eftermiddag. Frokoststuen summer af liv, idéer og drømme for biblioteket. De frivillige kulturambassadører er på besøg. Frivillige kulturambassadører er et nyt initiativ på Fredensborg Bibliotek, igangsat i efteråret 2010, og er første eksempel på, at biblioteket forsøger sig med at arbejde med frivillige. Initiativet om frivillige kulturambassadører er en del af et pilotprojekt, hvor tre medarbejdere udarbejder og afprøver en model for at nytænke bibliotekets arrangementsvirksomhed. Det indebærer nye arrangementstyper, nye partnerskaber og nye former for brugerinddragelse. Jeg er en af disse medarbejdere.

de mange tilbud, som biblioteket tilbyder. Biblioteket koster ikke noget og alle kan deltage. Og så tilbyder I arrangementer til priser, hvor alle kan være med.” Om sine forventninger til at være kulturambassadør fortæller Lis: ”Jeg forventer også, at jeg kan komme med idéer til arrangementer. Og så tænker jeg, at vi måske kan få lidt flere arrangementer på biblioteket ved at trække på vores kontakter hver især. Jeg har også idéer til mulige fonde, man kan søge. Men jeg kunne selvfølgelig ikke finde på at gøre noget uden at spørge jer først.” Lis mener, at man skal tænke sig godt om, før man melder sig som kulturambassadør. Man skal have en seriøs indstilling og være parat til at yde en indsats, når man melder sig. Til gengæld får hun glæde ud af de aftryk, hun sætter. Det er vigtigt, at der er en hyggelig stemning, og at man kan samarbejde med andre, der brænder for den samme sag. Lis’ førstehåndsindtryk er, at kulturambassadørerne i Fredensborg matcher disse forventninger, og hun er glad for den kulturkalender, som biblioteket netop har udgivet med forårets arrangementer.

Kulturambassadører Ved en meget lille markedsføringsindsats i form af en folder uddelt ved et arrangement samt en bannerreklame på hjemmesiden i to uger meldte ni borgere sig i efteråret som kulturambassadører. Der har været afholdt to møder, hvor kulturambassadørerne har bidraget med gode idéer og forslag til arrangementer på biblioteket og meldt sig til at hjælpe til ved afholdelsen af forårets arrangementer. Jeg har interviewet kulturambassadør Lis Rützou om hendes engagement som frivillig kulturambassadør. Lis er pensioneret skolesekretær og borger i Fredensborg. Hun fortæller: ”At melde mig som kulturambassadør er min mulighed for at synliggøre biblioteket. Jeg er utrolig glad for biblioteket og er altid kommet her meget. Man kan sige, at jeg som kulturambassadør kan give noget igen i forhold til alt det, som biblioteket har givet mig. Jeg kan for eksempel uddele plakater og foldere i butikker og hos lægerne, som jeg har gjort det i dag. Men jeg kan også præge og inspirere andre til at bruge biblioteket ved at benytte mine sociale netværk. Jeg tror, at mund til mund er den bedste reklame, og jeg har kun positive ting at sige om biblioteket. Det er vigtigt, at de som ikke kommer på biblioteket får øjnene op for

Biblioteket forventer, at kulturambassadører: • engagerer sig i bibliotekets arrangementsvirksomhed på frivillig basis • kommer med idéer og forslag til arrangementer • går til hånde med praktisk hjælp ved afholdelsen af arrangementet • er indforståede med, at initiativet er et pilotprojekt. Vi afprøver modellen i dette forår, foretager eventuelle justeringer til sommer og på baggrund af et års erfaringer træffer bibliotekets ledelse beslutning om den videre satsning på kulturambassadører. Hen ad vejen tilpasser vi modellen til de frivillige kulturam-

6


bassadørers kompetencer og ressourcer. Allerede i første sæson står to kulturambassadører for eksempel selv for at afholde et rytmisk malerværksted for børn.

rådet om at arbejde med frivillige på biblioteket hører under bibliotekets fokusområde ’partnerskaber’, som indgår i implementeringen af en ny biblioteksstruktur for Fredensborg Bibliotekerne 2010-13. I hovedtræk går strukturen ud på, at bibliotekerne med afsæt i tre fokusområder - 1) de fysiske rammer og åbningstid, 2) formidling og 3) partnerskaber – udvikler en særskilt profil for hvert af kommunens tre biblioteker.

Hvorfor frivillige på biblioteket? Satsningen på frivillige handler om at knytte tættere relationer til borgerne og sætte borgerne i spil som aktive deltagere på biblioteket. Biblioteket er borgernes, og uden borgere har vi ikke noget bibliotek. I projektgruppen tror vi på, at vi som biblioteker hele tiden skal dygtiggøre os og tilpasse bibliotekets tilbud efter forbrugeradfærden, og at kulturambassadørerne er en af mange måder at gribe det an på. Der er naturligvis også et økonomisk rationale. Vi tror på, at vi ved at investere i frivillige og vise, at biblioteket virkelig vil de frivillige, kan skabe stærkere biblioteker, som bliver brugt mere og som kan mere i kraft af flere hænder og idéer på udvalgte områder, som vi ikke kan dække alene.

Overvejelser forud for frivillig-initiativer Biblioteker, som overvejer at opstarte frivilliginitiativer, skal forberede sig på, at opstarten kræver nogle tidsmæssige ressourcer. Forventningsafstemning er utrolig vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad man vil med de frivillige, trække synlige grænser og være tydelig omkring, hvem der kan beslutte hvad, både over for medarbejdere og frivillige. Endelig tror jeg ikke, at man skal forvente, at alle medarbejdere tager imod frivillige på biblioteket med åbne arme. Derfor skal biblioteksledere gøre sig klart, at det kan skabe nogle udfordringer såvel for de medarbejdere, der har arbejdsopgaven, som for de medarbejdere, der er imod idéen. Det har givet et par skår i glæden undervejs, som jeg tror, vi kunne have mindsket, hvis vi havde grebet projektet anderledes an. Det ændrer dog ikke på, at vi ser kulturambassadørerne som vejen frem og mener, at de er en vigtig investering i bibliotekernes fremtid.

Et indsatsområde under ny biblioteksstruktur Arbejdet med frivillige kulturambassadører er et af flere frivillig-initiativer på Fredensborg Bibliotekerne. Fra januar 2011 er indlæsning af lydavisen overgået til frivillige, og vi har planer om at opstarte en frivilligdrevet lektiecafé på Nivå Bibliotek som led i etableringen af medborgercenter. Indsatsom-

7


Frivillige er med til at gøre Gentoftes indbyggere til e-borgere Af voksenbibliotekar Jeanette Larsen, Gentofte Hovedbibliotek

Der har været fulde huse siden Netcaféen på Gentofte hovedbibliotek blev åbnet i midten af september 2010. Netcaféen er en service for borgere med ingen eller meget ringe erfaring med computere og internet. Netcaféen er åben hver anden mandag og drives af frivillige, - altså en rendyrket borger-tilborger service i biblioteksregi. Der foregår ingen decideret undervisning, men alle deltagere får individuel vejledning og hjælp til netop det hun/han har behov for – og man kan komme igen og igen, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere 2-timers kursusbaserede tilbud til målgruppen. At frivillige løser denne opgave, betyder at bibliotekarerne får mulighed for at tilbyde et bredere udbud af mere avancerede kurser for viderekomne. Cafébestyrer-teamet, der altså består af frivillige, har en kontaktperson fra biblioteket, som kan hjælpe og supervisere. Netcaféen har vist sig som et yderst velbesøgt og populært tiltag, der ikke blot afspejler en stor vilje til videndeling blandt brugerne, men også, at biblioteket er en oplagt og hensigtsmæssig ramme hertil. Ud over de mange borgere der nyder godt af de frivilliges tilbud, nyder de frivillige selv en stor tilfredsstillelse ved at kunne bidrage med deres kompetencer og være med til at gøre en forskel. Da de fleste af de frivillige netop er stoppet på arbejdsmarkedet, giver de også udtryk for betydningen af, at engagere sig socialt og lære nye mennesker at kende. For de ansatte er der masser af inspirationspotentiale i at arbejde sammen med frivillige der ser det hele lidt udefra, kommer fra alle mulige dele af erhvervslivet og, sidst men ikke mindst, ikke er belastede af gamle rutiner og konventioner. For biblioteket gør de mange engagerede borgere en

uvurderlig forskel på flere planer, eksempelvis fungerer de som ambassadører for og vogtere af Gentofte bibliotekerne i lokalsamfundet. En forudsætning for at invitere frivillige indenfor på biblioteket, er, at bibliotekspersonalet kan se en fordel af samarbejdet og reelt ønsker de frivillige som kolleger. Der er ingen frivillige der ønsker at blive genstand for uenigheder eller føle de er til ulejlighed for personalet. De frivilliges engagement skal ses som en udstrakt hånd til et bibliotek der betyder noget for dem, de skal selvfølgelig både føle sig velkommen i huset og ikke mindst føle at de gør en forskel for biblioteket.

Rent praktisk

e

I bibliotekets kursuslokale står et højskab med lås, hvori de frivillige har kaffemaskine, vandkoger, termokander, kaffe, papkrus og en pengekasse med kontanter til indkøb af mælk og småkager til netcaféerne. Lokalet er booket så de kan komme i god tid og sætte kaffe over til deres gæster i caféen. Samarbejdet med de frivillige opstod som en meget naturlig forlængelse af, at en stor gruppe borgere allerede havde knyttet sig tættere til biblioteket gennem engagement i læseklubber, deltagelse ved arrangementer og ikke mindst medlemskab af biblioteksklubben. Som frivillig på Gentofte Bibliotekerne får man gratis adgang til bibliotekets arrangementer og bliver indbudt til nytårskur af bibliotekschefen og kulturdirektøren der takker for indsatsen.

8


‘‘

sådan i her er : r d r e o g f u n r e g god b netcafé giver si strup, i r o e e R d m e r e h m r Birt at ko Jeg har truktø glad for øde ins il lære. å s v s g e r o n e r e e g r Je osfæ et vi g elig atm t med d l g e g k y n h e n r e mulpe hve t helt u ge. e jæ n r h a æ t v m a l r l i i a t ed tid t undt m or det h alet det r v f e r h e b r r n e ø s a k r år de dre ku allerede tille og t på an ktører n e u r r t æ s v lp i et s n i r a jæ e h h g l n g e e u J d de dividu ølge me får vi in r e H . ligt at f n rme på skæ musen mpo. roligt te

‘‘ ‘‘

e

David Larsen, frivillig: Jeg har valgt at være frivillig, da jeg har gode it-egenskaber og godt kan lide at hjælpe folk med deres computer-problemer. Computere er min primære fritidsinteresse, og hvem kan ikke lide at snakke om ting de selv kan lide? Og selvfølgelig lærer man også noget selv, hvis ikke lige om it, så kommer man i kontakt med andre folk og deres unikke synspunkter. Ved at være frivillig i Netcaféen får jeg for det første noget mere at skrive på cv’et. I min egenskab af bibliotekar synes jeg, at det komplimenterer min profession godt. Dagligt får vi lignende brugerspørgsmål som der findes i Netcaféen, så det er god træning. Når der så kommer mere komplicerede eller omfattende spørgsmål, så bliver ens it-egenskaber jo også selv sat på prøve.

Agnes Sive rtsen, frivil lig: Nu, hvor jeg er på efterlø n, har jeg ov prøve noget erskuddet o nyt. Det er e g lysten til a n stor tilfred t bentlig kan sstillelse, at bidrage til a man forhåt ”a fm y stificere” co andre på lig mputere, og e fod. De fle ste af os har møde vist af rutin n o k prøvet at bli erede unge, v e h u v nderis fingre danse tasterne. De r i speedfart har måske sv henover ært ved at sæ helt fremme tte sig ind i, d verden for a t det er en mange men ”musen” er e nesker. Bare n udfordring d e t a t styre .

9


Frivilligprojektet i Taarbæk Bibliotek 2009 – 2010 Af projektleder Hakon Keller, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Baggrund

Frivilliggruppen har ligeledes gennemført den planlagte arrangementsrække med stor succes og engagement. Frivilliggruppen nedsatte en læsekreds i januar 2010.

Projektet på Taarbæk skole har været en del af kommunens 6 frivilligprojekter, som blev påbegyndt i efteråret 2009 i samarbejde med Lundgaard Konsulenterne, velfærdsministeriet og KL. Kommunens økonomiudvalg besluttede i september 2008 at afprøve mulighederne for større inddragelse af civilsamfundet i den kommunale opgaveløsning, mere frivilligt arbejde ”inde på matriklen”, efter et oplæg fra Lundgaard Konsulenterne. For at skabe et godt udgangspunkt for projektet i Taarbæk blev der afholdt flere møder med Taarbæk Skole og foreningen ”Taarbæk Kulturcenter” med henblik på et tæt samarbejde og som base for rekruttering af frivillige. Gruppen af frivillige blev samlet og nedsat sommeren 2009. Den består for øjeblikket af 5 frivillige.

Resurser og kulturtilbud Projektet med deltagelse af frivillige har ikke umiddelbart tilført biblioteket resurser, således at det har været muligt at frigøre personalet til andre opgaver; tværtimod har det krævet en del ekstra resurser. Til gengæld har borgerne i Taarbæk fået et kulturtilbud, de ellers ikke ville have fået, og som de til overmål har benyttet sig af.

Formål Projektets formål har været at styrke inddragelsen af de frivillige i forbindelse med bibliotekets drift. De frivillige skal arbejde med fx den daglige drift og/eller i forbindelse med etablering og afvikling af særlige arrangementer.

Forløb Frivilliggruppen har i samarbejde med projektledelsen i løbet af efteråret 2010 diskuteret de muligheder, der kunne tænkes med hensyn til ændring af bibliotekets indretning: - Cafeborde, cafestole, kaffemaskine & en ny reol med hjul. Den nye indretning skulle gøre det muligt at afholde arrangementer på biblioteket, give mere udstillingsplads, nye tidsskrifter etc. Frivilliggruppen har på en række møder endvidere gennemført en planlægning af en arrangementsrække for efterår 2009, forår 2010 og efterår 2010.

Til projektets arrangementer har der været ­følgende fremmøde: Halloween (børn) 30 Lykketoft & Holm (voksne) 80 Inge Levin og delfiner (familie) 55 Majbritte Ulrikkeholm: sangen/livet (voksne) 60 Per Durst-Andersen om sproget (voksne) 20 Dukketeaterværksted med Vera Kamis (børn) 20 Hans Dahl og Marianne Harboe, fællessang & musik (voksne) 55

10


Frivilliggruppens læsekreds har fra januar 2010 haft 15 deltagere, som har læst 5 titler i perioden indtil september 2010. Biblioteket har i forbindelse med Taarbæk borgernes månedlige fællesspisning været åbnet 2 gange fra 17-19 (ekstraordinært) i foråret og 2 gange i efteråret 2010.

lokale folkebibliotek og de frivilliges syn på bibliotekets ”ide” og dette har givet mening/motivation til at deltage i projektet. Frivilligprojektet har givet biblioteket den erfaring, at der blandt borgerne er stor interesse for bibliotekets ”ide”, og at de gerne vil bidrage med at videreudvikle og udfylde denne. Det er dog vigtigt at påpege, at man ikke kommer uden om en basis­ ydelse i biblioteksregi ydet af ”ansatte”, som et grundlag for frivilligarbejdet. I Taarbæk er der et stort overskud af lyst hos borgerne til at deltage. De har ønsket at deltage for at bidrage med noget, der i deres øjne vil kunne hjælpe med, at bevare det lille samfunds lokale bibliotek.

På matriklen og udenfor matriklen Frivilliggruppen har ikke deltaget i løsning af bibliotekets almindelige daglige arbejdsopgaver (inde på matriklen), som ønsket af Lundgaard Konsulenterne. Dette har efter vores mening krævet en særlig viden om det digitale bibliotekssystem og adgang til låner/personregistre etc., som gruppen ikke har kunnet få, men gruppen har tilført biblioteket noget ekstraordinært. Frivilliggruppen har hele tiden haft et ønske om at udlåne materialer uden for bibliotekets normale åbningstid, hvor de frivillige selv kan holde åbent. Dette har krævet enten adgang til de digitale registre eller en investering i en udlånsautomat, som ligger uden for projektets økonomiske muligheder. For øjeblikket undersøges det, om der kan oprettes en form for fælles ”log – in” til en begrænset del af GUI-systemet (udlån og aflevering).

Fremtiden Frivilliggruppen er efter eget udsagn parat til at videreføre projekt. Om det er muligt uden projektmidler er p.t. ikke afklaret, men de frivillige i Taarbæk har et stort netværk af personligheder at trække på. Det vil måske også være muligt at ordne det økonomiske (altså vederlag til foredragsholdere etc.) med et par flasker vin, som betales af biblioteket. Projektet, frivilliggruppen og biblioteket har haft stor glæde af projektpengene (50.000 kr.), for at kunne løbe projektet i gang. Projektpengene har givet mulighed for at udnytte det potentiale, der ligger i det indhold og de rammer, som biblioteket kan tilbyde de frivillige. Projektet har ikke frigjort kommunale resurser, men borgerne har udfoldet en iderigdom og aktivitet, som har ydet et stort bidrag til projektets vellykkede forløb og gennemførelse. Det har ikke været nødvendigt at genfortælle meningen med den offentlige sektor, de frivillige har både en forståelse af ”kerneydelser” og af egne tillægsydelser. I fremtiden skal frivilliggruppen og projektledelsen være opmærksom på at afgrænse sine arrangementer i forhold til foreningen ”Taarbæk Kulturcenter”, så unødvendig overlapning undgås. Tanken er, at frivilliggruppen især skal fokusere på arrangementer og tiltag, som ses i sammenhæng med den daglige brug af biblioteket, læsning af litteratur og brug af andre medier.

Værdigrundlag Institutionens værdigrundlag (folkebibliotek) har haft stor betydning for projektets succes. Der har været en høj grad af overensstemmelse mellem det

Taarbæk Bibliotek er et lille fællesbibliotek på Taarbæk skole med en åbningstid på 7 timer ugentlig (onsdag 14-17 og lørdag 10-14). Borgerne har også adgang til biblioteket uden for den normale åbningstid, hvis skolebibliotekaren er til stede. Materialebestand: 15.218 enheder pr. 31.12.2010 Udlån: 23.664 enheder pr. 31.12.2010

11


Rigtige venner Af Marie Holmgaard, efter inspiration fra og samtale med Ann Marie Dreyer, Åby Bibliotek

I 2008 skød Åby Bibliotek i Aarhus et Styrelsesstøttet projekt i gang under titlen ”Rigtige venner”. Målet med projektet var at afsøge muligheden for at inddrage nye brugergrupper i biblioteket og bibliotekets arrangementsafholdelse. Borgerne skulle have mulighed for at øve indflydelse på de beslutninger, der handlede om driften af deres eget bibliotek samt deltage i virkeliggørelsen af disse beslutninger. Et af målene med projektet var, at afsøge muligheden for at inddrage nye brugergrupper, og igennem ideen med biblioteket som demokratisk væksthus, få flere borgere i tale i lokalsamfundet. I og med at sigtet var at skabe bedre kommunikation med nærmiljøet, siger det næsten sig selv, at en vigtig del af projektet, handler om hvordan man bedst samarbejder med de frivillige kræfter og inddrager dem i den faglige hverdag. Åby Bibliotek ønskede at sikre, at det at være frivillig på netop deres bibliotek, gav en form for status. Men det er selvfølgelig ikke helt nemt at arbejde med frivillige, for hvor ligger grænsen for hvad man kan kræve?, og hvor meget tør man egentlig uddelegere til ulønnede medarbejdere? Åby Bibliotek fortæller at det svære bl.a. har været, at få logistikken til at gå op; finde tidspunkter, hvor alle kan mødes, få folk til at huske de gældende aftaler, få folk til at udføre opgaver med henblik på en deadline og kort sagt, at have tilstrækkelig med is i maven, når man ikke selv styrer det hele. Ann Marie Dreyer, projektleder og bibliotekar på Åby Bibliotek siger: ”Jeg vil ikke være mor for dem, det er ikke ligeværdigt. Og man bliver nødt til at være ligeværdige i sådan et samarbejde”. Det kan være svært at se arrangementer gå i vasken pga. dårlig planlægning fra de frivilliges side, dog er det en vigtig del af læreprocessen, både for frivillige og bibliotekspersonale.

Det har også været nødvendigt at lægge en stor personlig investering i samarbejdet, og bl.a. være åben for, at møder skal foregå efter normal arbejdstid. I Åby har langt de fleste frivillige, eller Venner som de bliver kaldt i daglig tale, fuldtidsarbejde, og derfor sender det også et vigtigt signal når personalet tager sig ekstra tid til at afholde møder mv. ”Hvis man vil samarbejde med folk, så bliver man nødt til at komme når DE kan. Man kan ikke forlange, at de skal tage fri fra arbejde”. Ligeledes har det i nogle sammenhænge, og især i opstartsfasen, været svært at forklare hvorfor biblioteket ikke kan håndtere mere spontanitet i forhold til fx at afholde arrangementer med en uges varsel. At Åby Bibliotek er en del af et større system, og derfor udarbejder arrangementskalender et halvt år ud i fremtiden, kan være bremsende i et samarbejde med frivillige. For biblioteket vil jo også gerne skabe rum for indflydelse og fornyelse, og ønsker jo selvsagt ikke at ødelægge engagementet og lægge de gode ideer på is. Her er det kommunale system til tider lidt ufleksibelt set med frivilliges øjne. Når det så er sagt, har der været så mange positive afkast i arbejdet med frivillige, at det har sat logistikproblemerne lidt i baggrunden. Biblioteket har fået oparbejdet et stort og aktivt netværk, og har via de frivillige skabt et stærkt brand omkring huset. De har fået en masse gode ideer serveret, sparring i diverse projekter, og igennem de ekstra hænder også haft mulighed for at lave større arrangementer end tidligere. Et af succeskriterierne i projektet var at antallet af bibliotekets aktiviteter og arrangementer skulle stige med 50% - og dette blev opfyldt. I den omfattende rapport der er udarbejdet på baggrund af projektet, er der erfaringer, som i høj grad skal fremhæves. ”Når man samarbejder med frivillige, skal der seriøst bruges personaletid på det. Kontaktpersoner blandt personalet er vigtige og

12


nødvendige. Det vil være en fejl at tro, at det frivillige arbejde kan bruges til besparelser på personalekontoen”. Så selvom det i nogle henseender har været en gave at arbejde med Vennerne, har det også været tidskrævende. I projektfasen havde Ann Marie Dreyer ½ stilling dedikeret til Rigtige Venner. Som der står i rapportens opsummering, optræder gevinsterne ved dette samarbejde i tre hovedgrup-

per: a) De frivillige føler større tilknytning til biblioteket og optræder som bibliotekets ambassadører i lokalsamfundet, b) biblioteket får et større netværk og har nemmere ved at trække på ekspertise i lokalsamfundet og c) biblioteket får flere hænder og hoveder. Den fulde rapport om projektforløbet kan findes på Styrelsen for Bibliotek & Mediers hjemmeside.

13


Frivillige er vejen til nye netværk, publikumsudvikling og nye aktiviteter Af udviklingschef Søren Mørk Petersen, Albertslund Bibliotek

Frivillige inden for kultursektoren er vejen til at skabe anderledes og nye relationer til vores publikum og borgere. På Albertslund Bibliotek har vi i mange år arbejdet med frivillige og det seneste år har vi intensiveret indsatsen. For det er en indsats! Det kræver ressourcer at arbejde med frivillige, men ikke flere ressourcer end så meget andet relationsarbejde. Gode relationer til vores borgere og publikummer er vigtige for at fastholde dem som brugere af vores institutioner og services. Samtidig er det vejen til at få nye brugere i tale. I snart 30 år har vi drevet børnepanelet.dk, en spørgekasse for børn og unge, der består af unge piger og drenge som svarer på brevkasse spørgsmål fra jævnaldrende, skriver artikler og laver interviews om emner der interesserer dem. Udover at vi får et produkt, brevkassen, giver børnepanelet os mulighed for at skabe gode relationer til målgruppen, der ellers kan være svær at få i tale.

De seneste par år har vi udviklet en omfattende decentral arrangementsvirksomhed i dele af kommunen. Det ville ikke have været muligt for os at lave så mange arrangementer ”ud af huset” uden at indgå partnerskaber med forskellige lokale aktører, der stiller lokaler til rådighed og organiserer alt det praktiske gennem frivillige. Vi har samarbejde med to forsamlingshuse, to menighedsråd, et privat drevet galleri, et beboerhus og kulturhuset Birkelundgård. De forskellige samarbejdspartnere er organiseret og drevet af frivillige i forskellig grad. Udover at muliggøre afholdelse af arrangementerne giver de os også god sparring ift. hvilke arrangementer vi skal lave. Det aktive samarbejde med dem giver os flere muligheder for at knytte dem til vores bibliotek. Og som ambassadører der tager ejerskab i forhold til os som bibliotek – og det kan vise sig meget vigtigt i nedgangstider!

Tooba Butt, frivillig lektiehjælper og en af drivkræfterne bag ­Netværk for Unge Kvinder i Albertslund: Jeg er frivillig på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, fordi jeg tror på, at det er vigtigt at gøre noget for andre engang imellem. Ellers kan man risikere at blive for selvcentreret. Det der driver mig, er blandt andet debatten om unge indvandrere, der ikke klarer sig godt i skolen. Der vil jeg som lektiehjælper gerne være med til at gøre en forskel. NUKA er et relativt nyt projekt, hvor vi sammen skaber rammer, så unge kvinder kan mødes, få oplevelser sammen og hjælpe hinanden. Her er det lysten til at møde forskellige mennesker og blive inspireret der er vigtig for mig. Jeg håber at tiltag som fx NUKA bevirker, at folk ikke alene lærer hinanden at kende, men at de faktisk også kommer hinanden ved. Man kan ikke gøre alt, men man kan gøre lidt - og ens eget lokalområde er et godt sted at starte.

‘‘

14


På Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken arbejder vi med frivillige på mange forskellige måder. Vores lektiehjælp er baseret på en traditionel organisering af frivillige gennem Dansk Flygtningehjælp, mens IT-caféen er drevet af lokale frivillige i samarbejde med personalet. Herudover har vi Netværk for Unge Kvinder i Albertslund (NUKA) hvis formål er, at samle ressourcestærke unge kvinder på tværs af kulturelle baggrunde og give dem mulighed for idéudveksling, udvikling og samvær. Det kan for eksempel være, at de hjælper hinanden med at finde job, eller snakker om hvilken uddannelse de skal søge ind på. Netværket er organiseret igennem facebook og ansigt-til-ansigt relationer og efter en Eid og Bayram fest, hvor flere end 150 kvinder mødte op, er netværket blevet selvorganiserende. NUKA bidrager således til nye relationer og giver input til udvikling af nye aktiviteter. Netværk, deltagelse og medborgerskab er i det hele taget kodeord i arbejdet med frivillige på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken. Vi har forskellige netværk af lokale beboere, som samles om at skabe de aktiviteter der interesserer dem. Fx kulturmødenetværket, der arrangerer beboermiddage og et nyt netværk, forældrenetværket, der skal arrangere foredrag, ekskursioner og støtte op om en af bibliotekets kerneydelser; formidling af børnebøger og sprogstimulerende materialer.

Overordnet er frivillighedsstrategien i Albertslund ikke koncentreret omkring at få gratis arbejdskraft – en sådan findes ikke – men om at få skabt netværk, som kan inspirere os til at udvikle nye services og aktiviteter. Netværk skal også hjælpe os med at holde disse aktiviteter i gang, hvorfor det er vigtigt at være åbensindet og anerkende de frivillige for de relationer de giver os. På sigt tænkes de mange forskellige frivillige som er knyttet til os, at indgå som en vigtig part i vores publikumsudviklingsprojekt Kulturalliancer. Projektet er et samarbejde mellem Arken, Brøndby og Ishøj Bibliotek, Taastrup Teater og Kroppedal Museum, og har flere dimensioner. En central dimension er at udveksle publikummer kulturinstitutionerne imellem, for herigennem at udnytte hinandens relationer. Derfor begynder vi mere og mere at tænke vores frivillige som et netværk vi kan tilbyde andre kulturinstitutioner at få adgang til, ligesom vi får adgang til andre kulturinstitutioners netværk. Kort sagt giver arbejdet med frivillige muligheder for at udvide dit netværk gennem nye relationer, få borgerinddragende aktiviteter, samt at skabe en gruppe af loyale ambassadører for din institution.

15


Temabåret markedsføringssamarbejde – du er hvad du hedder… Af udviklingskonsulenterne Stig Grøntved Larsen og Amalie Ørum Hansen, Gentofte Bibliotekerne

Ja, titlen i sig selv er ingen mundret bid. Alligevel har regionens biblioteker slugt den, og er nu gået sammen om en fælles temauge i efteråret 2011 – og ikke mindst om at løfte markedsføringen sammen.

Endelig var der også et ønske fra bibliotekslederne om, at afprøve indkøbsrationalet bag en koordinerende arrangements- og PR-virksomhed på bibliotekerne i region Hovedstaden – altså, undersøge om vi ved at købe højt profilerede arrangementer og sammen markedsføre dem, får flere brugere ind, og kan vi inden for arrangementsvirksomheden faktisk få et udbytte af aktiv at låne hinandens publikummer. Projektbeskrivelsen blev godkendt i januar 2011. Det betyder at fra februar starter en projektgruppe med selve realiseringen – og ikke mindst det store koordinationsarbejde mellem bibliotekerne, som det kræver. I skrivende stund deltager 27 biblioteker i projektet, så opbakningen er overbevisende allerede før vi er gået i gang.

Hvad er pointen? Den grundlæggende idé i samarbejdsprojektet om temabåret markedsføring er, at vi kan lave arrangementer med større gennemslagskraft og længere rækkevidde, hvis vi går sammen i regionen og løfter i flok. Skal en sådan idé indfries, kræver det et intensivt og forpligtende samarbejde mellem regionens biblioteker – og derfor nedsatte bibliotekslederne en arbejdsgruppe til at lave en færdig projektbeskrivelse. Nogle af de vigtigste elementer som bibliotekslederne pegede ud, og som projektet skal løfte og afprøve er følgende: • At brande bibliotekerne som en kulturinstitution med dybde og kant ved at stå sammen om de kulturelle arrangementer – det vil sige, at projektet skal prøve at løfte en årelang diskussion omkring eksempelvis et fælles logo for bibliotekerne. Ikke ved at lave et fælles logo (den diskussion vil nok fortsætte), men ved i stedet at ’praktisere et fælles væsen’. • At skabe synergieffekter i bibliotekerne ved at synliggøre, markedsføre og koordinere arrangementer, der markerer biblioteket som en væsentlig kulturaktør i oplevelses-økonomien – det vil sige både i fællesskab at skabe et endnu bedre kulturtilbud for alle vores brugere, men også at skabe et netværk og en videndeling blandt alle bibliotekernes arrangementsmedarbejdere. På en måde lyder det som netop formålet med den gamle erfagruppe, men store forskel er, at vi har et fælles projekt at videndele om.

Hvad kommer brugerne til at opleve? Brugerne kommer til at opleve nogle helt fantastiske kulturtilbud i efterårsugen. De vil opleve at få veldesignede foldere og plakater, som fortæller dem om bibliotekernes arrangementer. Og måske vil de opleve nye biblioteker, for nok ligger informationen på deres lokale afdeling, men de vil opdage at kommunegrænser ikke betyder noget for de store oplevelser. Nogle steder vil de også opleve at de i højere grad bliver inddraget i arrangementsvirksomheden, at deres fotos, deres historier og ideer vil blive en væsentlig medspiller i de arrangementer som bibliotekerne laver.

Hvad vil medarbejderne som deltagere opleve? Alle de medarbejdere som nu er meldt til at deltage i markedsføringssamarbejdet vil blive inddraget i projektgruppens arbejde. De vil blive inviteret til en temadag – en ren inspirationsdag – som fortæller om det fælles tema. De vil blive inviteret til work-

16


shops, hvor deres viden, erfaring og input kommer i spil. For det er den hele samarbejdet bygger på. Workshops’ne skal sikre en formel ramme til videndeling. Her vil der også være redskaber til markedsføring at hente og ikke mindst formidlingen til brugerne. Projektgruppen skal i løbet af foråret lave en manual (eller køreplan) for temaugen, og denne skal testes, afprøves og beriges med deltagernes ideer. Workshops’ne har også til formål at sikre at vi ikke alle opfinder den dybe tallerken både hvad angår markedsføring og udvikling af spændende arrangementer.

vejlede dem i navnet. For nok er vi efterhånden en del, der kan sige det i søvne, men brugervenligt er det ikke!

Hvem har stået bag udviklingen af koncep­ tet: Caroline Enghoff Mogensen (Gladsaxe bibliotek), Claus Andersen (Lyngby bibliotek), Marie Ulletved Holmgaard (Gentofte Centralbibliotek), Peter Holm Rasmussen (Frederikssund bibliotek), Pi Mikala Nilsson (Herlev bibliotek), Poul Lerche-Thomsen (Tårnby bibliotek), Rubina Afzal (Halsnæs bibliotek), Signe Langtved Pallisgaard (Gentofte bibliotekerne), Thomas Tiedje (Herlev bibliotek) og Amalie Ørum Hansen (Gentofte Centralbibliotek). Projektgruppen 2011 består af: Pi M. Nilsson (Herlev), Poul Lerche-Thomsen (Tårnby), Gitta Jürgensen (Helsingør), Trine Lehmann (Glostrup) og projektleder: Stig Grøntved Larsen (Gentofte Centralbibliotek) Læs hele projektbeskrivelsen på www.centralbibliotek.dk under Gruppen: temabåret markedsføringssamarbejde.

Hvad sker der nu? Når dette blad er udkommet, er den nye projektgruppe formentlig allerede i fuld gang med et par rigtig vigtige opgaver. Det skal først og fremmest besluttes hvilket af de foreslåede temaer, der skal være det fælles tema i bibliotekernes uge i efteråret 2011. De skal vælge imellem: Oprør, Den anden side og identitet (læs de spændende beskrivelser på www.centralbibliotek.dk under gruppen Temabåret markedsføringssamarbejde, under dokumenter). Herefter skal de planlægge workshops for alle de deltagende biblioteker – Og så skal de i samme åndedrag finde et godt konsulentfirma, som kan

17


Finske biblioteker Af bibliotekschef Jens Lauridsen, Tårnby

Jeg tror, at det forholder sig som med danske biblioteker; der er mange forskellige slags finske biblioteker selvom man alene fokuserer på folkebiblioteket. Jeg har set 10-15 finske biblioteker og det er på den spinkle baggrund jeg her kommer med nogle generaliseringer. De finske biblioteker er velstrukturerede, fornemt designede, funktionelle og meget velfungerende i forhold til det man strategisk har ønsket at opnå med biblioteket: Læsning, viden og kulturel udvikling for den enkelte borger i Finland. Bibliotekerne er præcise og markante institutioner i landskabet. Den arkitektoniske og bygningsmæssige kvalitet er meget høj i Finland. Kvaliteten er også gennemgående i indretningen, fine møbler,

ofte kan have et ret formelt præg. Jeg kunne tænke mig en fusion: På den ene side er jeg ret overbevist om at de formelle, præcise strukturer er en stor fordel for brugeren med hensyn til at navigere i biblioteksrummet. På den anden side tror jeg det vil være en fordel hvis den formelle struktur kunne være rammen omkring en række forskellige mere uformelle rum. Sådan som det er realiseret på de tre biblioteker der kort beskrives i det følgende. Lad mig i øvrigt på baggrund af disse eksempler komme med en trendforudsigelse: De traditionelt grå, sorte og hvide flader på de finske biblioteker vil nu blive afløst af meget mere koloristiske og ekspressive farver. Signalet er mere liv og dynamik i mere uformelle samspil med brugerne.

Der er tre finske biblioteker der her skal fremhæves. Library10, Helsinki City Libraries, fra 2005 er formentlig et af de mest kendte folkebiblioteker i verden. Biblioteket er beliggende på 1. sal i Hovedpostkontoret. En stram, gedigen, men meget inviterende og kvalitativ ramme om virksomheden, lige over for banegården. Hovedtemaerne er musik og it og de udfoldes i et meget dynamisk, interaktivt samspil med flere tusinde daglige brugere. Man kan også låne film og rejsebøger ligesom der et udvalg af bestsellers. Der afvikles løbende arrangementer og begivenheder med tilknytning til bibliotekets fagområder. Bibliotekets scene med alt i lyd-, lys- og digitalt udstyr inklusive muligheder for at transmittere til radio og web er en fremragende platform. Lige så fremragende er det, at 80 procent af Library10´s

Library10 er et fremragende arbejds- og mødested.

enkelthed og overblik. Hvor danske biblioteker kan have en tendens til at være meget hyggelige og meget organiske, så oplever man en større stringens og tydelighed på de finske biblioteker som samtidig

18


arrangementer er brugerdrevne med biblioteket som facilitator. Der er mange årsager til bibliotekets store succes. Først og fremmest et brugerfokus der udtrykkes ikke bare i ord, men i meget høj grad i handling: brugeren er placeret side om side med bibliotekaren når der udveksles information, brugeren har mulighed for hver dag at ommøblere biblioteket efter for godt befindende, personalet taler samme sprog som brugeren og ligner helt bogstaveligt brugerne, og personalet anerkender brugerne som den vigtigste resurse i forhold til en kontinuerlig udvikling af biblioteket. Og endelig bibliotekets motto: When other libraries just start planning, we have already made mistakes! – Se: www.lib.hel.fi/en-GB/kirjasto10/ I Oulunkylä nogle kilometer fra centrum er filialbiblioteket, beliggende i et indkøbscenter, blevet totalt renoveret og nyindrettet. Biblioteket blev indviet i december 2010 og dækker et område med godt 20.000 indbyggere. Der er tale om en bevidst udvikling af et nyt koncept. Hovedingredienserne er: Visuel kommunikation i form af kraftige farver og markante indholdselementer, færre materialer, flere og forskellige sidde- og opholdsmuligheder samt øget integration af arrangementer og udstillinger i biblioteksvirksomheden. Et bibliotek der siger ”Velkommen” og på en ny og forfriskende måde møder sine brugere i øjenhøjde. Hjørring Bibliotek har formentlig i et vist omfang været model, der er i hvert fald mange paralleller. Se: www.lib.hel.fi/en-GB/oulunkyla/ Et tredje og sidste eksempel er det nye filialbibliotek i Entresse, Espoo. I modsætning til Oulunkylä, der er noget trangt, er der masser af god plads på

Oulunkylä. Ekspressivt kommunikerende INFO.

det meget farverige bibliotek i Entresse, der betjener ca. 40.000 indbyggere. Det er givet det mest loungeagtige og et af de mest indbydende biblioteker jeg har set. Et varieret landskab med scener, mødefaciliteter, opholdsmuligheder, arbejdsmuligheder etc. På mange måder grænseoverskridende i sine virkemidler. Men det fungerer: Brugere i alle aldre og repræsenterende mange nationaliteter strømmer til. Check bibliotekets hjemmeside ud, søg på ”Entresse Library.” Efter min opfattelse sætter Entresse, en ny standard for biblioteker i Finland, Norden, ja måske i hele verden. Og der er god mulighed for at komme: Mandag til fredag 9-20, lørdag 10-16 og søndag 12-18. Hele året rundt. Bemandingen er godt 20 ansatte suppleret med en del midlertidige projektansættelser. – Gode åbningstider er en del af det gedigne, finske bibliotekskoncept, der har resulteret i meget høje udlånstal og stor benyttelse i øvrigt.

19


Overblik: Over udlånsstatistikken i regionen Af konsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Samtlige biblioteker i regionen har indsendt tal for henholdsvis udlån og fornyelser til redaktionen, og Bib∙forum har ledt efter den røde tråd nogle generelle tendenser i tallene. Med statistik kan man vise hvad som helst! Eller i hvert fald kan man næste altid kringle tallene, så statistikken understøtter det budskab, man gerne vil fremme. Så stillet overfor entydige statistiske påstande om verdens sande sammenhæng, er det i reglen klogt at forholde sig skeptisk. Skulle man alligevel vove det ene øje og pege på nogle markante tendenser, der gør sig gældende på tværs af regionens biblioteker, skulle det være: 1. Udlånstallene stiger. På flertallet af regionens biblioteker (19 af 28) kan man registrere en fremgang i udlånet 2. Fornyelserne stiger kraftigt. På langt de fleste biblioteker (23 af 28) har man oplevet en forholdsvis stor stigning i antallet af fornyelser. Det er naturligvis glædeligt at udlånstallene i regionen er stigende men også værd at bemærke, at i langt de fleste tilfælde er det fornyelserne, der står for hele stigningen og mere til. På flere biblioteker viser en flot fremgang i bruttoudlånet sig at dække over en nettotilbagegang, hvis man trækker fornyelserne ud af beregningen. På rigtig mange biblioteker har man lempet reglementerne, så det nu er tilladt at forny sine udlån ubegrænset på nettet. Det har betydet, at omkring halvdelen af udlånene på mange biblioteker nu udgøres af fornyelser. I Gentofte har andelen af fornyelser passeret de 60 % og i Herlev, som er regionens topscorer, er 69,7 % af udlånene fornyelser. Denne udvikling ”forurener” i en hvis forstand statistikken, da den store stigning i fornyelserne ikke nødvendigvis siger ret meget om lånernes interesse for og brug af bibliotekets materialer. Snarere siger det noget om, at det er blevet langt nemmere at forny udlånene. Omvendt kan man heller ikke

uden videre konkludere, at man har en ”ren” statistik, hvis bare fornyelser trækkes ud. Ikke desto mindre er man nok tættere på et retvisende billede af lånernes brug af materialer, hvis fornyelserne lades ude af betragtning. Og gør man det, lader fornyelser ude af betragtning, er der kun en håndfuld biblioteker tilbage i regionen, der kan fremvise en fremgang i udlånstallene, hvor særligt Gribskov og Brøndby skiller sig ud. Gribskov er topscoreren med en stigning på 12,6 %. Der har dog været en del problemer med at få trukket retvisende tal i bibliotekssystemet i Gribskov, så muligvis er statistikken herfra fejlbehæftet. Det andet bibliotek med en bemærkelsesværdig stor fremgang, Brøndby, har haft en stigning på 7,1 % (ca. 17.000 udlån). En del af denne fremgang kan forklares med, at filialen i Brøndby Strand var lukket i store dele af 2009 på grund af opførelsen af det nye kulturhus, Brønden, i kombination med at der i 2010 slet ikke har været lukkedage på kommunens biblioteker. Fremgangen i Brøndby er i øvrigt tæt forbundet med et andet tal i statistikken, nemlig den relativt store nedgang i udlånet i Vallensbæk på 13 % (godt 17.000 udlån). I 2009 havde man ekstraordinært mange lånere fra Brøndby Strand, der – af gode grunde – er forsvundet igen efter åbningen af Brønden. Dertil kommer en lukkeperiode på to uger i 2010, der også må formodes at have påvirket tallene i Vallensbæk negativt. De øvrige biblioteker, der kan konstatere en tilbagegang, kan deles i to grupper, hvor 11 biblioteker har haft et fald i udlånet på 0-5 % og andre 11 et fald på 5-10 %. For en del af bibliotekerne, særligt i sidstnævnte kategori, kan en stor del af tilbagegangen forklares med ekstraordinære lukkeperioder i 2010 i forbindelse med chipning, ombygningsprojekter eller lignende. I både Albertslund, Fredensborg og Rudersdal har man chippet materialesam-

20


lingen i 2010 og i Fredensborg har man endvidere haft ”tvangslukket” julen over. I Helsingør har Hovedbiblioteket haft lukket i 5 uger i forbindelse med flytningen til det nye Kulturværft og i Høje Taastrup er 3 filialer blevet sammenlagt til én. Den slags særlige kommunale forhold gør det naturligvis svært at lave direkte sammenligninger på tværs af kommunerne, og også vanskeligt at drage entydige konklusioner om tendensen i regionen som sådan. Dog synes det rimeligt at slutte, at ud­lånet af fysiske materialer på bibliotekerne fortsat er i jævn tilbagegang – totalt er udlånet eksklusiv fornyelser faldet med 4,25 % i regionen. Dette tal kan nuanceres, hvis man ser på de kom-

mentarer, der er fulgt med indberetningen af tallene. For det første har en del noteret, at det især er udlånet af fysiske musikmaterialer der går ned, mens bogudlånet ligger forholdsvis stabilt. Det forklarer sikkert ikke hele faldet, men er formentlig en medvirkende faktor. Desuden har mange anført, at de oplever en stor vækst i digitale udlån og i brugen af bibliotekets e-ressourcer og at besøgstallene samtidig holder sig på et flot højt niveau. Det kunne indikere, at det vi oplever i disse år, ikke nødvendigvis er, at lånerne mister interessen for bibliotekerne, men i højere grad at brugen af biblioteket er under forandring. Men den tese må det blive op til fremtidige undersøgelser at efterprøve…

21


Overblik: Budgetbesparelser i regionen Af konsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Situationen på bibliotekerne i Region Hovedstaden adskiller sig ikke fra den i det meste af det offentlige Danmark: Der er besparelser på dagsordenen og mange steder nogle store af slagsen. Bib∙Forum har været i kontakt med en række af de biblioteker hvis budgetter skiller sig mest ud – både positivt og negativt. Siden kommunalreformen i 2007 er der blevet skåret kraftigt i budgetterne på langt de fleste af regionen biblioteker. En stor del af besparelserne kan betragtes som ”naturlige” rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele i forbindelse med sammenlægning af kommuner. Men fra mange af de biblioteker der har bidraget til artiklen her, er meldingen, at disse gevinster nu er høstet, og at nedskæringerne i 2011 for alvor kommer til at medføre serviceforringelser. Men lad os lægge ud med de lyspunkter, der også er, når man kaster et blik på biblioteksbudgetterne i regionen: Her er særlig Helsingør bemærkelsesværdig, da man ”på papiret” har haft en budgetforøgelse på hele 4,9 % i 2011. Denne forøgelse relaterer sig i hovedsagen til åbningen af det nye hovedbibliotek på Kulturværftet, hvor åbningstiden forøges med 17 timer pr. uge. Men bag tallene gemmer sig også reduktioner. Der skal skæres en stilling i udviklingsafdeling og Hornbæk Bibliotek bliver omlagt til delvist selvbetjent bibliotek med en normering mindre til følge. Og senest er budgetterne i Helsingør blevet genåbnet, og der er planer om en markant negativ tillægsbevilling for bibliotekerne. Den endelige beslutning træffes efter redaktionens slutning. Det andet bibliotek, der har fået en budgetforøgelse i 2011, er Høje-Taastrup. Også her er budgetterne imidlertid blevet genåbnet, og man kan i stedet imødese en besparelse af indtil videre ukendt størrelse. Så de entydige solstrålehistorier er svære at få øje på i regionen, når det kommer til budgetter.

Blandt topscorerne på negativsiden er Ballerup Bibliotekerne, der er ramt af en samlet besparelse på 3 millioner - svarende til 8,9 % af budgettet, og Ballerup er et af de steder, hvor besparelserne medfører de omtalte forringelser i servicen. Der bliver nedlagt ti stillinger og skåret markant i åbningstiden, og derudover bliver de to filialbiblioteker i Måløv og Skovlunde omstruktureret og for Skovlundes vedkommende sammenlagt med et medborgerhus. Og alligevel har man kunne drage et lettelsens suk i Ballerup, da det lige til det sidste var på tale at nedlægge alle filialer og nøjes med ét betjeningssted i kommunen fremover. Næsten lige så hårdt ramt er man i Dragør, hvor besparelsen lyder 8,5 %. Her blev filialen i Hollænderhallen i første omgang dømt lukket som en konsekvens af besparelserne. Imidlertid har biblioteket stillet et alternativt forslag, om at omdanne filialen til delvis selvbetjent bibliotek – en løsning man satser på ”nyder fremme”, så den lader sig realisere til august 2011. Frederikssund har i lighed med Dragør haft for ”vane” at være blandt de hårdest beskårne biblioteker i regionen de seneste par år. Den gruppe tilhører Frederikssund fortsat til med en reduktion på 7,4 %. Ud over at der nedlægges i alt 6 stillinger i 2010 og 11, har besparelsen som konsekvens, at der skal indrettes åbne biblioteker i både Jægerspris og Slangerup, begge steder med betydeligt færre personalebetjente timer. Også Allerød og Glostrup ligger godt til i feltet af besparelsesramte biblioteker med nedskæringer på henholdsvis 7,8 og 7 %, der for begge bibliotekers vedkommende udmøntes som uspecificerede rammebesparelser. Disse eksempler på aktuelle besparelser i regionen bidrager alle til et billede af en sektor, der har været præget af omfangsrige reduktioner de senere år. Betragtet under et er sektoren blevet skåret med

22


10,7 % siden kommunalreformen. Men ser man på det enkelte biblioteks niveau, har man i Lyngby, Høje-Taastrup og Brøndby måtte affinde sig med en reduktion af budgetterne på lige omkring 1/3 og i både Hillerød, Gribskov, Frederikssund, Albertslund, Hørsholm og Glostrup har man skåret i omegnen af 1/5. Det er ikke de nemmeste betingelser at skabe et attraktivt bibliotekstilbud under, men

et vilkår bibliotekerne deler med det meste af den øvrige offentlige sektor. Og nok også et vilkår der ikke bliver så forfærdelig meget anderledes i nærmeste fremtid. Kilder: Danmarks Biblioteksforenings Budget­­ undersøgelse 2011 og Biblioteksbudgetter 2011 på cultur.com.

Fotos: Leif Bolding

23


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo (ansvarshavende redaktør), Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.dk Udviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk Udviklingskonsulent Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne, muh@gentofte.dk Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk Afdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, tipi01@frederiksberg.dk Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Næste nummer udkommer juni 2011. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7219


BibForum nr. 1 2011