Bib*Forum nr. 3 2010

Page 16

BIBLIOTEKSKLUBBEN – et regionalt samarbejde Af udviklingskonsulent Amalie Ørum Hansen, Gentofte Centralbibliotek

Fælles markedsføring med individuel profil

I november måned 2009 godkendte biblioteks­ lederne et oplæg fra erfagruppen for markedsføring – et fælles markedsføringssamarbejde i regionen. I juni måned 2010 blev det færdige projekt så præsenteret: Biblioteksklubber. Nu er det hele regionens tur til at lave klubber. Manual og skabeloner ligger tilgængelig for alle - og arbejdet bliver skudt i gang med en stor temadag den 2. september.

Listen af forskelle mellem regionens biblioteker skal man ikke ligefrem lægge hovedet i blød for at kunne producere – men hele initiativet omkring dette regionale samarbejde har fået artikuleret nogle rammer og ønsker som regionen står sammen om. Det gælder bl.a. et fælles ønske om at professionalisere konceptudviklingen ved at drage nytte fra et professionelt konsulentbureau og samtidig inddrage repræsentanter fra regionens biblioteker til at dele viden og erfaring inden for både markedsføring og arrangementsarbejde. Der har også været et udtalt ønske om at designet af skabeloner skulle højnes. Det er de færreste biblioteker, der pt. har ressourcer til at afsætte store penge til design, men i fællesskab kan opgaven løftes til et professionelt niveau – dette samtidig med at mulighederne for et individualiseret udtryk fra det enkelte bibliotek er respekteret. Endelig står de fleste biblioteker med udfordringen om at skulle være for alle – imens enhver markedsføring nødvendig må rettes mod en gruppe, der har ét fælles behov. Nok er regionens biblioteker forskellige i ressourcer, demografi og placering, men selve processen omkring profilering og målretning af bibliotekernes eksisterende og kommende arrangementsvirksomhed og tilbud er vi fælles om. Og her er klubkonceptet et godt sted at starte. Dette er blot for at nævne nogle af de fælles rammer, der blev artikuleret og som eksisterer. Med klubkonceptet får bibliotekerne mulighed for at arbejde fokuseret med: Loyalitet, at drage nytte af bibliotekernes erfaringer omkring større brugerinddragelse og ligeledes tanken om at medlemmerne er formidable fortalere (ambassadører). Det er naturligvis også en mulighed for at brande det enkelte bibliotek. Frivillighed, at engagere bibliotekernes brugere i en aktiv deltagelse i bibliotekets virksomhed. Publikumsudvik-

Biblioteksklubben – inspiration fra USA Klubkonceptet åbner for at give brugerne en mere personlig relation til deres bibliotek. Samtidig er klubben en effektiv kanal til at fortælle brugerne om de mange arrangementer og tilbud biblioteket har. Klubkonceptet har bl.a. fundet inspiration i den amerikanske ”Biblioteksklubmodel”. Amerikanske biblioteker har en lang tradition for, at deres brugere organiserer sig i aktive, indflydelsesrige, samfundstjenende klub- og foreningsstrukturer, hvor medlemmerne er vigtige aktører og helt konkret fungerer som ambassadører og som frivillig arbejdskraft på biblioteket. Dette har været et væsentlig mindset, som har præget udviklingen af de to klubkoncepter; VIP-klubben og Familieklubben. Tanken har således både at give brugerne information og målrettede tilbud – og samtidig fokusere på brugerne som mulige aktive bidragydere til biblioteket.

Klubbens mange loyale brugere rummer et stort potentiale, som på længere sigt kan inddrages mere aktivt i bibliotekets drift. Det er derfor også muligt at bruge en biblioteksklub som instrument til at understøtte brugernes initiativ til egne netværk/ klubber faciliteret af bibliotekerne.

16


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.