Issuu on Google+

Bib forum fo r b i b l io t e k e r n e i R e g ion H o v e ds t a d e n

Samarbejde med U3 – en ungdomsskole for autister Peter og Martin på arbejde – at være praktikant på et bibliotek Sprogporten – biblioteksformidling på en anden måde Fra skranke til reception Italien i Ishøj – en femårsplan for et nyt bibliotek Stigning i udlånstal – realiteter eller ønsketænkning? Nye faglige profiler De 2 nuller

Marts 2OO9


Forsidefoto: Leif Bolding


Indhold Leder ......................................................................................................... 4 Samarbejde med U3 – en ungdomsskole for autister ..................................... 6 Peter og Martin på arbejde – at være praktikant på et bibliotek . .................... 7 Sprogporten – biblioteksformidling på en anden måde................................... 8 Fra skranke til reception............................................................................... 10 Italien i Ishøj – en femårsplan for et nyt bibliotek ......................................... 12 Stigning i udlånstal – realiteter eller ønsketænkning? .................................... 14 Nye faglige profiler...................................................................................... 16 De 2 nuller.................................................................................................. 18


Leder Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Netop det personlige møde mellem brugerne og bibliotekspersonalet er en helt central tematik i bibliotekerne disse år. Et andet sted hvor man har arbejdet aktivt med dette møde er i Rødovre, hvor man har indført selvbetjening i forbindelse med en større nyindretning i indgangspartiet. Overgangen til selvbetjening har haft store konsekvenser, ikke mindst for skrankepersonalet, der har fået mulighed for at slippe ud af rollen som ”skrankepaver” for i stedet påtage sig mere serviceprægede funktioner – en forandring der har skabt rigtig god stemning omkring mødet med brugerne. På Ishøj Bibliotek står man også overfor et større nyindretningsprojekt, der som sit endemål har etableringen af et Little Italy i Ishøj. Vel at mærke ikke med forbillede i bydelen i New York, og projektet involverer så vidt vides heller ikke mafiarelaterede aktiviteter. Der imod er tanken, at fange noget af stemningen fra Piazza Navona i Rom og skabe et rummeligt bibliotek, hvor alle brugere kan finde en niche der matcher præcis deres behov. Et ambitiøst og meget spændende projekt der efter planen skal forløbe i 4 faser over 5 år. Endelig byder dette nummer også på en beretning om et lidt utraditionelt samarbejdsprojekt i Gentofte, hvor en gruppe unge fra en skole for autister nu har fået deres faste gang på biblioteket. Samarbejdet har gjort en stor forskel for autisterne i deres uddannelsesforløb men har også for biblioteket været en entydig god og udviklende oplevelse. I denne udgave af Bib∙forum får vi således gravet lidt i udlånsstatistikkerne, men kommer også en tur rundt i regionen og får set eksempler på at bibliotekerne kan uendelig meget mere end lange bøger over en disk. Vi håber læsningen kan være til inspiration. God fornøjelse.

Det er hverken en hemmelighed eller nogen nyhed, at bibliotekerne igennem en lang årrække har oplevet en langsom tilbagegang på en af de helt centrale kerneydelser, nemlig udlån af materialer. Det er naturligvis en udfordring der kalder på handling, men også en opgave der kan takles på mange forskellige måder. Rigtig mange steder har man ydet en fokuseret indsat, for at få ryddet op i samlingerne og formidle materialerne bedre og mere indbydende. Om det er den indsats der har båret frugt her i Region Hovedstaden er ikke til at sige noget om, men rundt omkring viser der sig nu bitte små tegn på at udviklingen i udlånstallene kan være ved at vende. Det er stadig kun spæde indikationer og nogen revolution er det nok for tidligt at udråbe, men ikke desto mindre begynder der så småt at tegne sig et mønster. I dette nummer af Bib∙forum forsøger vi med en rundspørge til regionens biblioteker, at skrabe lidt i overfladen og undersøge hvad der ligger bag meldingerne om en ny tendens i udlånsstatistikkerne. Er det en and eller er der realiteter bag? En anden tilgang til problemet med vigende udlånstal er, at få helt nye brugergrupper i tale som tidligere har været sjældne gæster på bibliotekerne. Sprogporten i København, som også er beskrevet i dette nummer, er et glimrende eksempel på et sådan projekt. Projektet er målrettet børnefamilier med en anden etnisk baggrund end dansk – en brugergruppe der ofte ikke er særlig bevidste om hvad biblioteket kan. Intentionen med projektet er at støtte den sproglige udvikling hos børnene i disse familier og der ud over at styrke familiernes bevidsthed om bibliotekets øvrige tilbud. Nøgleordet i den forbindelse er det personlige møde mellem familierne og medarbejderne i sprogportsprojektet.

4


5


På Gentofte Bibliotekerne har man for godt 4 måneder siden indgået en samarbejdsaftale om en praktikordning med U3, en ungdomsskole for autister. Bib∙forum har bedt bibliotekschef

Samarbejde med U3

– en ungdomsskole for autister

Af bibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne

lens elever, der var interesseret i at udføre dette arbejde, men som endnu ikke var parate til at indgå i et praktikforløb udenfor skolen. Da aftalen er en del af et praktikforløb på ungdomsuddannelsen, er der ikke tale om aflønning for arbejdet, men biblioteket kvitterer så med at invitere elever og pædagoger på frokost, når de er på arbejde på biblioteket. Der er gensidig stor tilfredshed med praktikordningen, som er til gavn og nytte for alle involverede.

U3 er en nystartet ungdomsskole, som er etableret af Landsforeningen for Autisme, SOVI og Samrådet af specialskoler for børn med autisme. Skolen er etableret i forbindelse med den nye lov om en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og skolen optager elever fra 17 – 23 år. På skolen får den unge viden og muligheder for at erhverve sig færdigheder inden for uddannelse og erhverv. Det kan være helt konkret viden om erhvervslivet og om, hvad det vil sige at have et arbejde, og hvad det kræver at være på en arbejdsplads. I uddannelsen er der indbygget muligheden for et praktikforløb af nogle måneders varighed. Og det er i forbindelse med praktikforløbet, at Gentofte Bibliotekerne har indgået en samarbejdsaftale med U3. De aktuelle arbejdsopgaver er aftalt med pædagogerne fra U3, der sammen med eleverne deltager i praktikforløbet. En gang om ugen, i ca. 3 timer, kommer der 2-3 elever på Hovedbiblioteket og sætter bøger på plads og renser slidte cd’er og dvd’er på bibliotekets rensemaskine. Det er en aftale, som er til glæde for begge parter, og aftalen er netop udvidet med en dag mere, så biblioteket nu får besøg af U3 to gange om ugen. Samtidig har vi flyttet bibliotekets cd og dvdrensemaskine ud på U3, da der var flere af sko-

Studie

iv l t a

iv r P

6

U-3 E

rhv

erv


Pia Hansen komme med Gentofte Bibliotekernes vinkel på samarbejdet, og har desuden snakket med Martin og Peter fra U3 om deres oplevelse af at arbejde på biblioteket.

Peter og Martin på arbejde

– at være praktikant på et bibliotek

Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

Peter og Martin går begge på ungdomsuddannelsen U3, der er målrettet unge med aspergers syndrom og autisme med et moderat funktionsniveau. Bib∙forum fangede Peter og Martin og deres lærere Rolf og Thomas til en samtale om at være i praktik på Gentofte Bibliotekerne. Martin har været i praktik i Gentofte i næsten 4 måneder nu. Hans arbejde består af to forskellige ting. For det første scanning af materialer i sorteringsrummet og derefter påpladssætning af bøger ude i biblioteksrummet. Peter, der lige er startet på sit praktikforløb på biblioteket, arbejder også med at scanne og sætte bøger på plads. Derudover arbejder han også to gange om ugen med at rense dvd’er og cd’er hjemme på U3 – et job som falder Peter let og som han har fuldstændig styr på. Peter og Martin er enige om, at det er rigtig gode arbejdsopgaver de har på biblioteket. De er sjove og ikke alt for anstrengende eller svære. Den letteste opgave er at scanne materialerne – man skal blot føre scanneren over stregkoden og derefter sætte bogen på en bogvogn. Det kan være lidt mere udfordrende at sætte bøgerne på plads. Særligt faglitteraturen kræver at man er opmærksom, for her skal man både holde øje med dk5-numrene og hvordan bogen skal placeres alfabetisk. Skønlitteraturen er nemmere – her er det kun den alfabetiske placering man skal være opmærksom på. Noget af det bedste ved at være i praktik, er at

arbejde sammen med det øvrige personale på biblioteket. Det kan ind imellem være svært at finde tid til at sludre, når man også skal koncentrere sig om sit arbejde, men Peter og Martin sætter allige­ vel stor pris på deres kolleger. Alle er søde og imødekommende og det at have kolleger og løse opgaver der er vigtige for de andre i afdelingen er ”fedt”. En anden rigtig god ting ved at gå på arbejde er frokosten. Når man arbejder hårdt hele formiddagen, er det dejligt at kunne se frem til en god og velfortjent frokost i kantinen. Rolf og Thomas, der er lærere på U3, fortæller at alle de 6 praktikanter, der i øjeblikket har deres gang på Gentofte Bibliotekerne er enormt glade for deres job. For alles vedkommende er det den første erhvervserfaring de har, så det er en helt ny ting for dem at gå på arbejde. Men det giver et kæmpe personligt løft for praktikanterne at have et job, at have kollegaer og at løse ”rigtige” arbejdsopgaver. Man får selvværd og stolthed over at mestre opgaverne og det er noget praktikanterne også kan bruge fremadrettet. På den måde er praktikordningen til stor glæde for begge parter. Biblioteket får på sin side hjælp til at løse en af dets kerneopgaver, og praktikanterne får en rigtig god oplevelse med at gå på arbejde, der bringer dem videre i deres tilværelse.

7


Sprogporten – biblioteksformidling på en anden måde Af projektleder Signe Jarvad Er man ny i landet, kender man ikke til sproget, eller er man ikke bekendt med de tilbud et folkebibliotek kan tilbyde, er det ofte ikke en naturlig del af hverdagen at benytte biblioteket. Med projektet Sprogporten gør Københavns Biblioteker en særlig indsats for at komme i kontakt med nye brugergrupper og gøre dem opmærksomme på de tilbud, folkebiblioteket kan tilbyde dem. Sprogporten har to overordnede mål. Dels at støtte den sproglige udvikling hos børn, bl.a. ved besøg i hjemmet, hvor bøgerne er indgang til inspiration og sproglig stimulering. Dels skal programmet styrke bevidstheden om biblioteket som kilde til ny viden og kulturelle oplevelser og som en medspiller i hverdagen som indvandrerfamilie i Danmark.

farver og former. Ved et af de første forældremøder i børnehaveklassen deltager biblioteket også. Her fortæller bibliotekaren om de tilbud, man kan finde på biblioteket. Når børnene starter i 3. klasse, er biblioteket igen med til et forældremøde. Denne gang får forældrene Politikens Lille Danske Skoleordbog med hjem. Formålet er at styrke den vigtige sprogstimulering mellem forældre og børn.

Den personlige kontakt

Som et sidste led i Sprogporten inviterer bibliotekerne mindst en gang årligt de berørte børnehaveklasser og 3. klasser til et kulturelt arrangement. Det kan f.eks. være et museumsbesøg eller en tur på Frilandsmuseet.

Erfaringer viser, at en personlig kontakt er afgørende, når nye brugergrupper skal bydes velkommen til biblioteket. Sprogporten er bygget op omkring en række hjemmebesøg, arrangementer på biblioteket og samarbejde med lokale skoler. Første besøg sker kort efter barnets fødsel, hvor biblioteket ønsker familien tillykke med den lille ny. Dette besøg følges op af en invitation til at besøge biblioteket, når barnet er 10 måneder. Omkring barnets toårs-fødselsdag besøger biblioteket igen familien. Sprogporten har i samarbejde med DR Multimedie lavet en særlig udgave af Kyllings klæde-ud-bog, som foræres til børnene. Fjerde gang biblioteket møder familien er omkring barnets 4 års-fødselsdag, hvor barnet får endnu en klassiker som gave, nemlig Halfdan Rasmussens ABC. Når barnet når skolealderen, er biblioteket også med. En Sprogportmedarbejder kommer på besøg i barnets klasse, og der deles penalhuse med farveblyanter ud sammen med en bog om

Det uforudsigelige møde Det er selvsagt ikke til at forudse, hvilken familie og hvilke behov den enkelte Sprogportmedarbejder møder ved et hjemmebesøg, på biblioteket eller i skolen. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden arbejder med og udvikler vores metoder og redskaber, så den enkelte er klædt på til de mange forskellige situationer, man havner i som Sprogportmedarbejder. Stine Maria Larsen, der er Sprogportmedarbejder på Solvang Bibliotek, har erfaring for, at de emner, der er relevante at tale om på besøgene i familierne, kan være meget forskellige. ”For eksempel har jeg været på toårs-besøg hos en familie med somalisk baggrund. Efter fødselsdagsbarnet havde fået sin gave, ville forældrene gerne

8


Læs mere på

http://bibliotek.kk.dk/sprogport tale om, hvordan de kunne støtte deres børns udvikling af det somaliske sprog, samtidig med at børnene også udviklede deres dansksproglige færdigheder. Forældrene oplevede, at deres to ældre børn var ved at miste det somaliske sprog, og de blev meget glade for at høre, at de for eksempel kan låne somaliske børnebøger på deres lokale bibliotek.” fortæller Stine Maria Larsen. ”På et besøg hos en familie med en nyfødt, blev materialer, som voksne kan benytte til selvstudier af dansk, det vigtigste tema i vores snak om bibliotekets muligheder. Forældrene havde tyrkisk baggrund, og moderen var flyttet til Danmark to år tidligere, mens faderen havde boet i Danmark i flere år. Moderen holdt nu barselsorlov fra den sprogskole, hvor hun gik til danskundervisning, men ville meget gerne holde sine studier ved lige. Kort efter hjemmebesøget kom familien derfor på besøg på biblioteket for første gang. Her fik de en rundvisning, blev oprettet som lånere og lånte bl.a. en grammatik for begyndere og en visuel ordbog for voksne. Jeg præsenterede dem desuden for nogle hjemmesider, der kan benyttes

til selvstudier af dansk og fortalte om bibliotekets læringscenter, hvor vi bl.a. tilbyder sprogtræning og lektiehjælp,” fortæller Stine Maria Larsen.

Sprogporten de næste to år Københavns Biblioteker har fået mulighed for at videreføre og udvide Sprogporten i perioden 20082010, efter at Københavns Kommune har afsat 10,5 mio. kr. i Integrationspuljen til projektet. Det betyder at projektet, der oprindelig hørte hjemme på Nørrebro Bibliotek, nu bliver udvidet til yder­ ligere syv biblioteker over en treårig periode. Vi kan allerede nu konstatere en positiv effekt af Sprogporten. Ved hjemmebesøgene, skolebesøgene og biblioteksarrangementerne modtages projektet rigtig godt, og vi får tilbagemeldinger om, at børn og forældre bliver inspireret af de informationer og muligheder, de præsenteres for. I de næste to år vil vi udvikle konceptet, så vi med det opsøgende arbejde kan blive endnu bedre til at støtte børns sproglige udvikling og gøre bibliotekerne til en naturlig del af endnu flere københavnske familiers hverdag.

9


På rigtig mange biblioteker rundt om i landet, er selvbetjening kommet til at spille en stadig større rolle. Blandt andet chipningens indtog i biblioteksverdenen, har medvirket til at sætte ekstra skub i selvbetjeningsbølgen, og denne udvikling har stor betydning for mødet mellem brugerne og biblioteket. Rødovre er et af de steder hvor man med en omindretning af hele indgangspartiet er gået relativt radikalt til værks, i forhold til omlægning til selvbetjening. Derfor har Bib∙forum bedt om at få en melding på hvilken betydning omlægningen har haft for biblioteket.

Fra skranke til reception Af vicekontorchef Hanne Bach Sørensen, Rødovre Hovedbibliotek

Med indførelse af selvbetjening var det kendt, at antallet af skrankeekspeditioner ville falde markant. Udover at reducere med 2 stillinger blev det derfor besluttet, at ændre skrankens arbejdsopgaver mere i retning af direkte publikumservice således, at den egentlige modtagelse og udlån af materialer kun fandt sted, hvis der opstod problemer, eller hvis der skulle betales gebyr m.v. Men da mange lånere var kede af at miste den personlige – sociale kontakt med personalet, blev der ikke skiltet med, hvordan man afleverede/ lånte (kun den vejledning der fremgik på skærmen) så derfor havde personalet nogle meget travle måneder – dels med at oprette pinkoder, og dels med at vejlede lånerne ved selvbetjenings­ maskinerne. Selv om man i dag er færre på vagt, har selvbetjeningen betydet, at der er overskud til at besvare spørgsmål om pjecer, booke lokaler, hjælpe med fotokopiering, telefonomstilling og bistand med pc’erne til kort tids brug, som er placeret i skranken. Endelig er en nystartet turistinformation lagt i skranken. Det er vor klare opfattelse, at omlægningen til en mere receptionspræget skranke har været en succes, idet det sidste præg af et offentligt kontor med skrankepaver helt er forsvundet, hvilket har givet en langt bedre stemning mellem personale og brugere.

1O 10


Men en ting er hvad vi selv synes, noget andet kunne være, hvad brugerne havde af meninger. Efter den første tids tumult var stilnet af, gennemførte vi derfor en brugerundersøgelse i januar 2008.

93 % fandt det let at aflevere med de nye ­maskiner. 92 % fandt at personalet var gode til at hjælpe. 82 % kunne godt lide det ny design i forhallen. Løbende har tilbagemeldingerne også stort set været positive – så man kan sagtens sige ”det er ikke trist at være blevet receptionist”.

Den gav følgende resultater: 81 % mente det var let at låne med de nye ­maskiner. 56 % mente det var let at finde sine bestillinger på hylden.

11


Italien i Ishøj

– en femårsplan for et nyt bibliotek

Af kommunikationsmedarbejder Gitte Sørensen og bibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek

Hvordan ser fremtidens Ishøj Bibliotek ud? Personalet fik lov til at ønske og blev enige om et bibliotek svarende til markedspladsen Piazza Navona i Rom. Fuldt af liv og stemning og med mange små rum, der er forbundet med hinanden. Nu er arkitektfirmaet POLYFORM sat på opgaven, og i marts måned sker første del af nyindretningen, der på tegnebrættet er opdelt i 4 faser og formentlig vil løbe over 5 år.

små og enkelte snørklede. Fælles for byplanen og Roms pladser er, at der er plads til borgernes forskellige ønsker og behov, og at alle kan finde et favoritsted eller en særlig niche – og den idé har arkitekterne overført til planen for Ishøj Bibliotek.

Forvandling over 4 faser I disse dage kører der derfor lastbiler i lind strøm til Ishøj By Center, hvor biblioteket ligger i stueetagen. Her sættes hvide arkitekttegnede møbler af til det, der bliver bibliotekets nye indgangsparti, og som åbner mandag den 30 marts efter to uger med lukkede døre, en håndfuld håndværkere og personalets velvillighed til at flytte reoler og materialer. Indgangspartiet er første ud af fire faser, fordi en total nyindretning er for stor en økonomiske belastning, hvis det hele skulle ske på én gang. Derfor forventer vi, at er tale om en 4-5 års plan, da biblioteket selv skal afholde udgifterne til den fortsatte nyindretning inden for egne rammer.

Little Italy Hvem henfalder ikke en gang i mellem til en drøm om at sidde et smukt sted, hvor man kan slappe af, iagttage menneskene omkring én, snuppe en cappuccino, læse en bog, en avis og ellers bare nyde livet. Det scenarium bliver snart virkelighed på Ishøj Bibliotek. På et personaleseminar som blev afholdt i samarbejde med Gentofte Bibliotekernes konsulent­ afdeling for halvandet år siden, blev alle ansatte på biblioteket sat til at brainstorme. Hvordan skulle fremtidens Ishøj Bibliotek se ud? Stemningen på pladsen Piazza Navona i Rom blev nævnt som forbillede for et fedt bibliotek – og indrømmet – en plads i Rom er da ikke et dårligt udgangspunkt for en biblioteksoplevelse, blev vi enige om.

Indgang og foyer 1. fase er en ny opstilling af materialesamlingen samt indretning af indgangspartiet og foyerområde, og da dette område rummer en del nye møbler med specielle funktioner bliver det også den dyreste fase. I foyerområdet vil vi få en lang magasin- og pjecevæg med plads til tidsskrifter, pjecer samt en print-, fax- og kopivæg. I den modsatte side af indgangspartiet får vi en ’bibnews’-væg med plads til udstilling af materialer samt to indbyggede storskærme til formidling af kommunale nyheder og nyheder fra biblioteksverdenen. Borgerne kan gå ind i børnebiblioteket mellem

Én plads – mange funktioner Arkitektfirmaet POLYFORM med partnerne Thomas Kock og Jonas Sangberg blev i foråret 2008 sat på opgaven. De studerede den romerske arkitekt og landinspektør Giambattista Nollis plan over byen i 1700-tallet med offentlige rum med forskellig karakter, der byder på hver sine oplevelser. Nogle rum er rektangulære, nogle store, andre

12


’bib-news’-væggen og en informations- og magnetvæg på omkring 11 meter, der kommer i umiddelbar forlængelse af den første væg. Denne væg skal bruges til plakatophængning og har plads til en kaffemaskine, der kommer til at stå tæt på avislæsningen, der fremover skal foregå ved en ’Avis ø’ bestående af et stort rundt bord med 12 siddepladser.

hyldemeter, og i endnu et specialdesignet og cylinderformet møbel med navnet ’Take Away’ præsenteres de materialer, der er til salg på en attraktiv måde.

2., 3. og 4. fase Fase 1 er selvfølgelig kun starten på Ishøj Biblioteks nye udseende. I fase 2 er omdrejningspunktet indretningen af en ’Web Lounge’, hvor borgerne trådløst eller med vores computere kan gå på nettet. Fase 3 bliver ’Den Spanske Trappe’ – én lang sofa i flere niveauer langs hele bibliotekets vinduesparti ud til Ishøj Byhave, der er byens udendørs samlingssted om sommeren. I 3. fase er også planerne om lydisolerede studieceller bagerst i biblioteket, og endelige er 4. og sidste fase indretning af en ’Film Lounge’ og en specialopstilling af film og musik.

Infopoint og Flying Info I bibliotekets ’Infopoint’ flytter personalet sammen. Vores to nuværende skranker bliver til én, og her vil borgerne både møde bibliotekarer og kontorpersonale. I Infopointen vil der være plads til tre medarbejdere, og alle arbejdspladserne i ’Infopointen’ bliver bestykket ens, så borgerne ikke skal flytte sig fra et sted til et andet for at blive betjent af personalet. Som supplement til Infopointen får vi en ’Flying Info’ – et flytbart og fleksibelt møbel, som ved spidsbelastning om eftermiddagen samt lørdage kan placeres overalt i biblioteket. Fleksibiliteten opnås ved, at arbejdsstationen drives af et genopladeligt batteri og via trådløs forbindelse til bibliotekssystemet.

Byens nye torv På biblioteket er vi spændte på at komme i gang med første fase, og glæder os til at opleve, hvordan det bliver at arbejde og betjene borgere i nye og anderledes omgivelser. Hvordan vil nyindretningen blive modtaget? Får vi et bibliotek med sydlandsk stemning, og bliver biblioteket i højere grad Ishøjs samlingspunkt, hvor borgerne vil bruge vores services eller mødes? Det kan kun tiden og de kommende år vise. Vi ser frem til åbningen af 1. fase den 30. marts 2009 og selvfølgelig også til de næste dele af planen.

Take Away og aflevering Selvbetjente aflevering og udlån vil ske via et rundt møbel med fire arbejdsstationer med automatisk aflevering og udlån med indpasning af to bogvogne. Reserverede bøger får plads på et specialdesignet rundt reserveringsmøbel med 16

13


Stigning i udlånstal

– realiteter eller ønsketænkning?

Af udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne

eller har skåret markant i åbningstiden. Begge dele må formodes at have direkte indvirkning på udlånstallene og det kan derfor være svært at lave helt retvisende sammenligninger. Alligevel er det muligt at få øje på nogle generelle tendenser, der gør sig gældende på tværs af regionen. Der er særligt tre forhold der træder frem. For det første er der tale om en stigning i udlånet. På 12 ud af de 16 biblioteker der har deltaget i undersøgelsen, har udlånstallene således udviklet sig positivt. For det andet er det også tydeligt, at der rigtig mange steder har været en markant stigning i webfornyelser – nogle steder ligger der webfornyelser bag hele stigningen i udlånet. Endelig er der også en tydelig tendens til, at udlånet af musikmedier er faldende mens det boglige materiale mange steder er i fremgang. Med hensyn til stigning i udlånstallene er der to biblioteker, Gentofte og Halsnæs, der særligt skiller sig ud med stigninger på henholdsvis 12,6 og 11,7 %. Gentofte er et af de biblioteker hvor hele stigningen i udlånstallene kan føres tilbage til webfornyelser. Man har i 2008 lempet reglerne for webfornyelser hvilket har ført til, at hvor de i 2007 udgjorde 26 % af det samlede udlån er andelen

Igennem en længere årrække har den fremherskende historie om bibliotekerne været, at udlånet har bevæget sig på en jævn nedadgående kurve. Og der har også i vidt omfang været realiteter bag historien. De fleste steder toppede udlånet engang tilbage i firserne og er siden da, med små periodiske udsving opad, faldet støt og roligt. Der er dukket nye materialetyper som cd’er og dvd’er op undervejs og de har påvirket tallene positivt, men ellers har tendensen til vigende udlån været klar. Nu lader det imidlertid til, at der nogle steder begynder at lyde nye toner og kurven muligvis er ved at knække. Bib∙forum har sat sig for at undersøge sagen lidt mere systematisk: er der noget om snakken om en vending i udlånstallene og er det i så fald muligt at få øje på en umiddelbar forklaring. Til det formål har vi skrevet rundt til samtlige biblioteker i regionen og bedt dem melde tilbage om hvordan tendensen er i udlånstallene hos dem. Det første der bliver klart når man giver sig til at granske udlånsstatistikken er, at der er et væld af forhold der er med til at ”forurene” tallene. Flere steder, som f.eks. i Brøndby, Egedal og flere af bibliotekerne i København, har der været længere lukkeperioder, bl.a. på grund af ombygnings- eller chipningsprojekter. Andre steder, f.eks. i Gladsaxe og i Lyngby, har man helt lukket filialer

14


i 2008 steget til 36,4 %. Bag tallene gemmer sig desuden, helt i tråd med den generelle tendens, et fald i musikudlånet og en næsten tilsvarende stigning i bogudlånet. I Halsnæs forholder det sig lidt anderledes. Her har der ganske vist også været en lille stigning i fornyelserne fra 29 til 31 % men der er stadig en markant stigning i udlånet som ikke kan henføres til fornyelser. Det bedste bud på en årsag til stigningen er, at man har været igennem en større kassationsrunde, der har gjort muligt at præsentere og formidle materialerne bedre. Desuden har man givet formidlingen af AV-materialer et løft ved at nedsætte et specialteam, der har fokuseret særligt på musik og medier. I Allerød har man ligeledes haft en flot stigning i udlånet på lige omkring 7 %. Hovedparten af stigningen i Allerød kan henregnes til en markant forøgelse af webfornyelserne og resten af stigningen skyldes formentlig, at man også i Allerød har haft fokus på at skabe plads på hylderne og forbedre formidlingsmulighederne. Dette mønster er i det hele taget gældende for de fleste af den store gruppe af biblioteker, der har haft en stigning på mellem 1 og 5 % i udlånet (9 biblioteker i alt). Webfornyelserne tegner sig for en betydelig del af stigningen (nogen steder hele stigningen) men rigtig mange steder har man også

gjort en indsats for at forbedre formidlingen. Det går igen i mange besvarelser, at man har gennemført grundige kassationsrunder og opprioriteret præsentation og formidling af materialerne. Flere steder har man desuden ydet en bred PRindsats for at profilere bibliotekerne i befolkningens bevidsthed f.eks. med projekter som København Læser, Biblioteksavisen i København og flere andre tiltag. En anden mindre ting der er interessant at notere sig er, at flere biblioteker i deres tilbagemeldinger anfører, at de har oplevet en stigning i besøgstallene. Det vil nok være for vovet at drage alt for bombastiske konklusioner på baggrund af en undersøgelse med begrænset skala som denne. Men noget kunne tyde på, at faldet i udlånet er blevet bremset en hel del op i ’08. Webfornyelserne tegner sig for en stor del af stigningen men tilsyneladende er det ikke hele forklaringen. Det som undersøgelsen ikke kan sige noget om er, hvor vidt det er en blivende tendens eller blot et periodisk udsving. Det må tiden vise.

1515


Nye faglige profiler!

Navn: Asso Mohealdden Funktion: Pædagogmedhjælper Bibliotek: Filialbiblioteket Domus Vista på Frederiksberg

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund?

I vinteren 2007/08 havde filialbiblioteket Domus Vista på Frederiksberg en del børn og unge, som skabte uro på biblioteket om eftermiddagen. De kom i grupper og fyldte en del, både rent fysisk og lydmæssigt. Dette gjorde de andre brugere, især de ældre, utrygge. Børnene og de unge havde nogle behov, som bibliotekspersonalet havde svært ved at honore bl.a. på grund af manglende ressourcer og pædagogisk uddannelse. Da nogle af de unge samtidig var enten forhenværende eller nuværende medlemmer af en nærliggende klub, blev det besluttet som et forsøg at have et samarbejde og en fælles ressource mellem biblioteket og klubben. Asso Mohealdden er ansat 20 timer om ugen. 10 af timerne på biblioteket og 10 timer i klubben. Biblioteket lavede en mobil zone, dvs. der blev indkøbt et bordtennisbord, sjippetov og en Wii, som i åbningstiden er placeret i en forhal uden for biblioteket. Asso administrerer den mobile zone. Han sørger for, at der altid er egnede spil til konsollerne, lærer børnene at spille bordtennis, fordeler spiltid og har en snak med børnene og sørger for, at der er rimelig ro og en god tone, sådan at det er rart for både børn og voksne at komme på biblioteket. For personalet har Assos tilstedeværelse betydet en enorm lettelse, idet de i langt højere grad kan koncentrere sig om bibliotekets opgaver og de øvrige lånere, hvilket har givet en rigtig god stemning. Det giver ligeledes en stor følelse af tryghed at være mere end to personer på arbejde, og at den ene er vant til at håndtere unge af anden etnisk herkomst. Assos kurdiske baggrund har haft en stor betydning for børnene og de unge, men i lige så høj grad for personalet, som gennem Asso har fået en større forståelse for nogle af de konflikter der opstår.

Jeg har bestået eksamen og er tildelt diplom i logistik ved teknisk insitut i Kirkuk/Irak i 1988. Jeg har praktiseret min viden inden for dette område ved militæret og har desuden arbejdet som afdelingschef inden for import i Irak. Siden 2001 har jeg bl.a. arbejdet i en ungdomsklub, ungdomsskolen i Frederiksberg Kommune i en lærerstilling, hvor jeg underviste i matematik, idræt og IT, deltaget i forældresamarbejde, ledsaget børn til ny undervisningstilbud i forbindelse med udslusning

Hvorfor søgte du job på et bibliotek? Jeg søgte ikke jobbet, men blev spurgt om jeg var interesseret i de ekstra timer, da jeg allerede var ansat i klubben.

Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt? At åbningstiden på biblioteket er så kort, når der er behov for meget mere.

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Ved at støtte integrationen i Danmark. Indvandrere har en markant højere arbejdsløshed end etniske danskere, men også i uddannelsessystemet går det galt for indvandrerne. Danmark står over for en massiv udfordring, når det gælder om at integrere minoriteter. Vi bliver nødt til at se på vores integrationspolitik, på børnene, når de forlader skolen – der er nok at tage fat på.

Hvad kunne du tænke dig at lave om på? Jeg vil meget gerne være med til at udvikle og øge tilbuddet til børnene både i børnebiblioteket og i den mobile zone.

16


Hvad har overrasket dig mest – både positivt og negativt? Min oplevelse af at være biblioteksansat har kun været positiv, indtil videre i hvert fald. Det der har overrasket mig mest, er den store åbenhed og glæde, jeg blev modtaget med fra andre biblioteksansatte. Jeg ser det som yderst positivt, at de integrationsfremmende aktiviteter er blevet anerkendt i så høj grad, at der er kommet en fuldtidsansat til at håndtere disse opgaver. Det har også været en positiv overraskelse at se integrations­ debatten fungere på en helt anden måde og med et positivt udgangspunkt på bibliotekerne – modsat hvad man kender til og hører om fra andre danske institutioner.

Navn: Amira Nahas Funktion: Integrationsmedarbejder Bibliotek: Sundby

Hvordan kan/vil du bruge din faglighed? Som pædagog bidrager jeg med en ny indfaldsvinkel til det daglige arbejde på biblioteket. Jeg vil gerne være med til at forstærke bibliotekets profil som en institution, der lægger vægt på de demokratiske og ”bløde” menneskelige værdier, og hvor der er plads til alle. Helt konkret kan jeg selvfølgelig bruge mine erfaringer og min uddannelse i meget af det opsøgende arbejde og i dialogen med de etniske brugere. Her er det vigtigt at kunne lytte til de forskellige behov og at kunne omsætte dem til aktiviteter, der gavner den enkelte.

Hvad er din erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund? Jeg er 31 år og uddannet pædagog. Jeg har arbejdet i forskellige daginstitutioner med en stor procentdel af tosprogede børn, og inden mit nuværende arbejde har jeg været ansat som lærer på en privat arabisk skole.

Hvorfor søgte du job på et bibliotek? Hvad kunne du tænke dig at lave om på?

Bibliotekerne gennemgår en stor udvikling, som jeg er glad for at være en del af. I de senere år har bibliotekerne arbejdet målrettet for at blive en arena, der afspejler mangfoldigheden i det multietniske samfund og for at efterkomme det enkelte individs behov. Lektiecafeer, pigeklubber, læringscentre, sprogstimuleringsaktiviteter, kulturelle arrangementer, e-resurser og formidling af væsentlig information om samfundet er eksempler på denne udvikling. Men det er i allerhøjeste grad også den menneskelige kontakt med brugerne, der tiltaler mig og har fået mig til at søge jobbet som integrationsmedarbejder på et bibliotek.

Som integrationsmedarbejder er det min primære opgave at lave en form for ”holdningsændring” hos de etniske brugere og udvide deres billede af, hvad biblioteket er for et sted, og hvad man helt konkret bruger det til. Mit arbejde skal også skærpe demokratiforståelsen hos dem, der ikke er så kendt med den demokratiske proces. Gennem bibliotekets opsøgende arbejde får mange et afgørende indblik i, hvordan mange forskellige mennesker med forskellig baggrund, religion og etnicitet kan samles i et offentligt rum, hvor alle har samme muligheder og vilkår.

17


DE 2 NULLER Boghit 1 Efter en hastig men anonym rundspørge i Regionen kan redaktionen afsløre at “Perle­ porten” over alt har oplevet et sandt boom i udlån!

Samarbejde i Regionen En diskret rundspørge om hvad har afdækket, at temaet “Afvikling af bibliotekssystemet ved hjælp af gebyrer” var absolut topscorer, især FKB og KKB har støttet temaet massivt. Der etableres en mindre ad-hoc gruppe på 23 medlemmer, der bl.a. skal hente inspiration hos det private erhvervsliv – her anbefales Den Danske Bank som har stor erfaring i såvel gebyrer som afvikling.

Boghit 2 ”Perleporten” er også en kæm­ pesucces på netlydbog.dk. Dog har visse utilfredse lånere meldt tilbage, at lydkvaliteten er en­ dog meget ringe – det er ganske enkelt umuligt at høre hvad bogen egentligt hedder!

Bibliotekerne udfordrer “FarVelfærdsministeriet har inviteret kommunerne til ­UDFORDRINGSRETTEN!” Selv om utallige bibliotek­ schefer til alle tider har virket stærkt udfordrende er dette begreb alligevel blevet misforstået blandt en mindre kreds af krigeriske men infodemente ledere. Således har adskillige dueller allerede fundet sted. De valgte våben har været mang­ foldige, her kan nævnes i flæng: Stikpiller, skarpe tunger, verbale benspænd samt sylespidse bemærk­ninger. Den endelige vinder af UDFOR­ DRINGS­RETTEN er endnu ikke trådt frem – det kan skyldes at 1. præmien er en kasseret udgave af “De gode viljer”

Finanskrisen gavner Bibliotekerne Det forlyder at flere biblioteker i modsætning til Finanssektoren har lempet på vilkårene for Udlån. Det er helt naturligt, udtaler BM direktør J. Thorhauge, bibliotekerne vil gerne låne så meget som muligt ud, og have så lidt som muligt tilbage – det kalder vi autokassation, der virker!

18


19


Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør) lg@gentofte.dk Børnekulturkoordinator Annette Wolgenhagen Godt, Ballerup Bibliotekerne, awg@balk.dk Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk Udviklingskonsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne, sgl@gentofte.dk Næste nummer udkommer juni 2009. Layout: boldings.dk ISSN 1603-7219


BiB*Forum nr. 1 2009