OpelMinded Spring

Page 3

2013 - et nyt kapitel Opel er kommet godt ind i 2013. Mokka har fået en forrygende start i Europa med over 80.000 bestillinger, og ADAM er også blevet flot modtaget. Opel har mærket en kolossal interesse for begge biler. Det er naturligvis ekstra positivt i en tid, hvor Europas bilsalg er i krise. Opel fremhæves i medierne som et særligt problem blandt Europas bilfabrikker. Måske fordi økonomien i Opel er enkel at gennemskue som et selvstændigt mærke ejet af et aktieselskab. Men Opel er General Motors europæiske mærke, og en global bilfabrik kan ikke klare sig uden et betydeligt salg i Europa, som er det mest krævende marked i verden og en drivende kraft for udvikling af nye teknologier. Tidligere har Opel sendt penge til GM i perioder med et blødende amerikansk bilsalg. I disse år er det altså omvendt, men at det skulle skabe usikkerhed om Opels fremtid giver ingen mening. GM kan ikke undvære Opel, og som GMs topchef Dan Akerson siger ved enhver lejlighed ”Opel er ikke til salg”. GM og Opel har udarbejdet en plan for at vende underskud til overskud senest i 2015. En anden overskrift, der har været i medierne i den seneste tid er: ”Sæt bilreparationen i udbud på nettet”. For mange lyder det sikkert besnærende, at de på den måde kan sikre sig den laveste pris på reparation og vedligeholdelse af bilen. Men det kan hurtigt vise sig at blive en dyr løsning og et meget dårligt råd, for det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der reparerer en moderne bil. Det forudsætter nemlig, at man får nøjagtig samme ydelse på en bilreparation, uanset hvem

der udfører den, og det er ikke tilfældet. Omfattende miljøregler og sikkerhedsbestemmelser betyder, at en moderne bil består af avanceret elektronik, sikkerhedsudstyr og kollisionszoner, som kræver et indgående kendskab og det rette værktøj at vedligeholde og reparere. Det kan et tilfældigt værksted ikke. For eksempel er det undtagelsen, at bilens software er blevet opdateret, når en Opel kommer tilbage til et autoriseret værksted efter besøg på et uautoriseret værksted. Ofte er forebyggende tiltag, der senere kan forhindre en dyr reparation, heller ikke udført. Vil man være sikker på, at reparationen udføres korrekt med originale reservedele,er det bedste råd at køre til et autoriseret værksted. Og her kan det være ganske fornuftigt at bede om priser fra forskellige autoriserede værksteder, før man beslutter sig for, hvor bilen skal til service eller reparation. I denne faceliftede udgave af OpelMinded kan du læse mere om, hvordan din bil bør vedligeholdes for at bevare sin høje sikkerhed, og derudover viser vi, hvor Opel bevæger sig hen i 2013. Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at det er en utrolig spændende tid, som vi går i møde i mærkets historie. Ikke mindst med introduktion af livsstilsbilen ADAM. God fornøjelse med læsningen af OpelMinded.

Thomas Bruun Adm. direktør Opel Danmark

Klaus Madsen Eftermarkedschef Opel Danmark

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.