Page 1

Sygehusdriften skal fremtidssikres Danmark skal reformere sig til en fremtidssikring af velfærden. Derfor bør vi kontinuerligt udfordre den måde, vi har opbygget og indrettet den offentlige sektor. I naturlig forlængelse af reformdagsordnen og som en første evaluering af Kommunalreformen fra 2007, bør vi se nærmere på, om dansk sygehusdrift er hensigtsmæssigt indrettet. Kan vi få mere behandling for pengene ved at indrette styring og drift af landets sygehuse anderledes? For eksempel har den såkaldt ”Supersygehus”-struktur medført et langt mere centraliseret og specialiseret dansk sygehusvæsen. Spørgsmålet er, om ikke den eksisterende regionale styringsmodel er blevet ”overhalet indenom” af selve sygehusstrukturen? Ovenstående kalder på fordomsfri debat om regionernes fremtid. Udfordringer ved eksisterende regional styringsmodel  Asymmetrisk styringsmodel: Regionalpolitikerne står ikke økonomisk til ansvar over for vælgerne og har derfor principielt ingen tilskyndelse til rationel/effektiv drift. Dette forhold bør ikke misforstås derhen, at de regionale beslutningstagere ikke bestræber sig på rationel/effektiv drift – der sigtes her udelukkende til den styringsmæssige asymmetri. 

Det tredje administrative led: Som et væsentligt led i kommunalreformen blev antallet af kommuner reduceret fra 275 til 98. Er der på den baggrund også behov for et regionalt administrativt led?

Udemokratisk styringsmodel: Vælgerne kan ikke bedømme regionalpolitikernes evne til effektiv og rationel sygehusdrift, fordi regionerne ikke er skatteopkrævende. Skat-service-forholdet er ”sløret”. Driften finansieres således af stat og kommuner.

Supersygehusene: En mere centraliseret og specialiseret sygehusstruktur er ”løbet fra” de regionale enheder.

Modeller for fremtidig sygehusdrift Hovedformålet med at skitsere alternative modeller for sygehusdriften i Danmark er altså dels at undersøge, om der findes modeller, som giver en mere effektiv og rationel drift, hvor samfundet får mere for pengene. Og dels om der er modeller, hvor forholdet mellem ansvaret for bevilling, drift, tilsyn m.v. er klarere defineret end i dag. Følgende styringsmodeller bør på den baggrund derfor undersøges: Udbudssiden:  Eksisterende model: Sygehusdriften er underlagt regionale styring 

Statslig styring: Sygehusene underlægges statslig styring fra Sundhedsministerium/Sundhedsstyrelse, som udpeger ledelse og afstikker økonomisk ramme og behandlingsmæssige målsætninger.


Selvejende institutioner: Sygehusene gøres til selvejende institutioner med egen bestyrelse, som udpeger ledelse. Staten udstikker overordnede økonomisk ramme og behandlingsmæssige målsætninger.

Statsligt/e aktieselskab(er:) Sygehusene gøres enten hver for sig eller samlet til statsligt/e aktieselskab(er) med egen bestyrelse og direktion. Selskabet/rne ”handler” sundhedsydelser med staten.

Opdeling af sygehusdrift i ”Danske Sygehuse Behandling A/S” og ”Danske Sygehuse Anlæg A/S. Modellen kendes for eksempel fra opdelingen i DSB (togdrift) og Banedanmark (baner).

Efterspørgselssiden:  Kommunerne indkøber sygehusydelser til deres borgere. Ydelserne kan købes hos selvejende sygehuse, statslige aktieselskaber, private sygehuse eller som en ydelse hos et forsikringsselskab. Evt. kan staten udstikke overordnede behandlingsmæssige målsætninger, som kommunerne som minimum skal leve op til. 

Det frie valg. Den enkelte efterspørger sygehusydelser blandt et miks af forskellige typer sygehuse.

Statslige efterspørgsel: Staten indkøber sundhedsydelser på særligt prioriterede områder

For alle modeller bør følgende som minimum også undersøges og analyseres: 

Hvorvidt privathospitalerne bør udstyres med en ”udfordringsret”, som det kendes fra det kommunale system. Her kan private virksomheder udfordre den kommunale produktion af en ydelse til borgerne.

Den statslige tilsynspligt med økonomi og behandlings-kvalitet.

Kort om sygehusøkonomi: De samlede udgifter i budget 2010 på sundhedsområdet er 98,0 mia. kr., hvoraf 94,1 mia. kr. er nettodriftsudgifter og 3,8 mia. kr. er anlægsudgifter. Medicintilskuddet udgør 7,1 mia. kr. af nettodriftsudgifterne til sundhed. Sundhedsområdet finansieres af statsligt bloktilskud på 79 pct. og en statslig aktivitetsafhængig pulje på 3 pct. Videre finansierer kommunerne 7 pct. ved et grundbidrag på 1.204 kr. pr. indbygger og 11 pct. ved et aktivitetsafhængigt bidrag. Samlet set er kommunernes medfinansiering på 18 pct. Derudover har regionerne mulighed for at låne til medicoteknisk udstyr. (KILDE: Danske Regioner)

Skal vi nedlægge regionerne?  

Skal regionerne bevares eller skal vi have statslig styring af sygehusene? Eller måske selvejende eller udelukkende private hospitaler? Skal...