Page 1

ANNONCETILLÆG

Hovedstadens Valgavis Maj / juni 2019

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Bevidstløse udflytninger af statslige arbejdspladser skal stoppe! Folketingsmedlem Martin Geertsen vil gerne træde på bremsen, når det gælder om at flytte statslige institutioner ud af København. Ryd op i Fredens Havn Læs side 2

Vi skal have mere metro Læs side 6

De blev begge ramt af kræft Læs side 7

Der skal ikke bevidstløst flyttes flere statslige arbejdspladser væk fra København. Sådan har det igen og igen lydt fra Venstres folketingsmedlem Martin Geertsen, der vil droppe store fremtidige planer om udflytning. ”Vi skal selvfølgelig ikke kaste beton ud over den offentlige sektor. Men det med at sige, at nu skal vi partout flytte 3-4000 arbejdspladser ud af København, det må være slut. Skal man flytte arbejdspladser rundt i landet, så skal det have et strategisk sigte. Det skal give mening i forhold til den opgave, der skal løses”, siger Martin Geertsen. Martin Geertsen har især været kritisk over for det, han selv har kaldt ”de mere kuriøse udflytninger” af statslige arbejdspladser: ”Jeg synes for eksempel ikke, at det var nogen god idé at flytte Sprognævnet til Bogense eller Det Økonomiske Råd til Horsens. Det giver ikke meget mening, og jeg er simpelthen bekymret for, at vi her vil se et stort tab af viden og faglighed”, siger Martin Geertsen. Styrk hovedstaden Martin Geertsen, som er tidligere kulturborgmester i Kø-

enormt frustreret over, at ingen gad at lytte til os, når vi råbte op om behovet for flere investeringer i infrastruktur og mere opmærksomhed omkring mindre støj og møg”, siger Martin Geertsen.

benhavn, er i det hele taget ked af, at noget af diskussionen om et Danmark i bedre balance både i ord og handling har haft karakter af regulær ”københavner-bashing”: ”Tag nu diskussionen om Radio24syv. Det er jo helt vildt, at en velfungerende radiostation er truet med lukning på grund af et krav om,

at stationen skal placeres mere end 110 km. væk fra Rådhuspladsen. Så bliver det jo ikke en diskussion om, hvem der kan levere det bedste radio, men en decideret udelukkelse af medier fra København. Det synes jeg er helt skævt,” siger Geertsen, der glæder sig over udsigten til, at Radio24syv overlever som DAB kanal.

Det har især ærgret Geertsen, at der samtidig med de store udflytningsplaner ikke har været politisk lydhørhed over for de problemer, som især berører borgerne i Hovedstaden. Her peger den københavnske Venstremand på trængsel og miljø som særlige storby-problemer: ”Jeg har jo tidligere været

Havnetunnel betyder grøn by Men på det seneste har Geertsen fundet de rosende ord frem om sin egen regering: ”Regeringen har virkelig lyttet. Med planen om øen Lynetteholm får vi på en og samme tid flere boliger, etableret mere metro og ikke mindst en havnetunnel, der kan lede biltrafikken udenom indre by. På miljøområdet får vi skærpet miljøzonerne og igangsat en nedbringelse af forureningen fra både brændeovne og krydstogtskibe”, siger Martin Geertsen, der også roser regeringen for den infrastrukturplan, som for nylig blev aftalt med Dansk Folkeparti: ”Med den plan bliver der både investeret i motorvejsnettet rundt omkring København og i en række kollektive trafikprojekter. Det er super godt. Så for en gang skyld er alle trafikpengene ikke havnet i det jyske”, siger Martin Geertsen.

Martin Geertsen i Folketinget Facebook “f ” Logo

København skal have en stærk stemme i Folketinget. Følg også Martin Geertsen på Facebook. STEM PERSONLIGT PÅ MARTIN GEERTSEN

Martin Geertsen

Følg med på Martins Facebook og se, hvordan han vil gøre Danmark mere liberalt og Hovedstaden til et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde. Du kan læse med her: facebook.com/martin.geertsen

CMYK / .eps

Facebook “f ” L


2

Hovedstadens Valgavis

Maj/Juni 2019

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Jeg kæmper for hovedstaden Som tidligere borgmester på Københavns Rådhus falder det mig selvsagt ikke unaturligt at kæmpe for Hovedstaden. Tværtimod har jeg igennem 25 år i københavnsk politik interesseret mig for at forbedre vilkårene for de mennesker, der bor, lever og arbejder i vores del af landet. Men det er i de senere år blevet stadigt mere nødvendigt at råbe højt for at forsvare Hovedstadens interesser. Ja, det er ligefrem kommet på mode og legitimt at tro, mene og sågar arbejde for, at hvis man skal tilgodese borgere og virksomheder i andre dele af landet, ja så skal de have det ringere ”ovre i København”. Altså den såkaldte ”københavnerbashing”. Heldigvis ser der på Christiansborg ud til at være omslag i det politiske vejrlig. Regeringen er igennem det seneste halve år kommet med en række markante udspil, som virkeligt trækker i den rigtige retning for Hovedstaden. Værsgo: nye bydele I oktober måned sidste år lancerede man planerne om at anlægge en helt ny bydel i København. Lynetteholm hedder bydelen. Den skal etableres som en ø i Københavns havn, og giver på sigt plads til 35.000 be-

boere og lige så mange arbejdspladser. Lynetteholm skal bidrage til, at Hovedstaden får plads til flere borgere, samtidig med at der skabes rum til nye grønne områder. Tal fra Transportministeriet viser, at bilisterne på en række store gader i København snegler sig gennem myldretidstrafikken med under 10 km/t. Vi har simpelthen en trængsel i Hovedstaden, som ikke kendes andre steder i landet.

Slut med ”københavnerbashing” Med Lynetteholm har regeringen taget de afgørende skridt til en havnetunnel, som skal bidrage til at lede den gennemkørende biltrafik uden om de centrale dele af København. Det vil betyde mindre trængsel og mindre luftforurening inde i indre by. Mere metro Samtidig vil regeringen undersøge en ny metrolinje på tværs af Københavns Havn, som blandt andet skal betjene den nye bydel, Lynetteholm. Og det er også strengt nødvendigt, eftersom den eksisterende metro mange steder er ved at nå sin

kapacitetsgrænse. De hovedstadsborgere, som ofte bruger den kollektive trafik, har sikkert mærket, at der mangler sammenhæng mellem de forskellige transportformer. Derfor skal vi have én samlet, stærk transportorganisation, som fremover skal stå for den kollektive trafik på tværs af bus, metro, letbane, privatbaner og S-tog. Når man taler transport, kommer man uvilkårligt også til at tænke på de konsekvenser, det har for miljøet, når vi, som det er tilfældet i vores del af landet, er så mange mennesker, der dagligt har behov for at transportere os rundt imellem hinanden. Vi skal simpelthen have gjort noget ved støjen og møget i Hovedstaden. Grønnere transport Den sidste nye benzin- og dieselbil skal sælges i 2030, og Regeringens mål er, at der er en million grønne biler i 2030. Samtidig har man i sit nyligt offentliggjorte transportudspil sat penge af til støjreducerende tiltag i hovedstadsområdet. Dermed kommer færre hovedstadsborgere for fremtiden til at blive generet af støj. Men det er ikke kun på jorden, at vi har kunnet mærke regeringens stadigt større interesse for Hovedstaden. En

visionær lufthavnsstrategi skal styrke grundlaget for, at der bliver etableret flere ruter og flere daglige afgange til og fra Danmark og internt i Danmark. Det øger Danmarks nationale og internationale tilgængelighed til gavn for den økonomiske vækst og beskæftigelsen især i hovedstadsområdet. Bekæmp utrygheden Folketinget har vedtaget en såkaldt parallelsamfundsstrategi, som blandt andet skal bidrage til, at Danmark ingen ghettoer har i 2030. Der er gennemført en bandepakke, som bl.a. skærper straffen for brug af skydevåben i det offentlige rum og udvider muligheden for at fordoble straffen, når der er tale om banderelateret kriminalitet. For at dæmme op for tilrejsende tiggere fra især Østeuropa har Folketinget skærpet straffen for utryghedsskabende tiggeri og givet mulighed for at rydde de lejre, der ellers har skabt utryghed rundt om i København. Regeringen har også indgået en aftale med Københavns Kommune om at rydde den såkaldte Fredens Havn, som i de senere år har udviklet sig til et socialt og miljømæssigt problem. Endelig vil sundhedsrefor-

men betyde et løft til sundhedsvæsenet i hovedstaden i form af flere sundhedshuse, flere ambulancer og akutlægebiler, flere sygeplejersker og læger samt ikke mindst en opstramning af patienternes rettigheder. Alt i alt, synes jeg, at det har hjulpet gevaldigt, at der har været så mange, der har sagt højt, klart og tydeligt, at et Danmark i balance altså ikke kun handler om at tilgodese provinsens interesser. Regeringen ser med sine mange gode forslag ud til at have lyttet. Ikke desto mindre er der nogle advarselslamper, der blinker forude. S vil flytte flere arbejdspladser En række partier med Socialdemokratiet i spidsen vil gerne fortsætte udflytningen af statslige arbejdspladser. Og det er ikke fordi, at jeg har noget imod et Danmark i balance. Der er næppe nogen tvivl om, at mange andre dele af landet har haft behov for en håndsrækning, herunder i form af flere offentlige arbejdspladser. Men nogle af de eksempler, vi til dato har set på udflytning af statslige arbejdspladser, har simpelthen savnet faglig begrundelse. Selvfølgelig kan man godt forestille sig, at der for fremtiden flyttes rundt på offentlige arbejdspladser fra

landsdel til landsdel. Men det skal have et strategisk og fagligt sigte. Et andet problem, som står uløst hen, handler om udligning mellem kommunerne. Sidste vinter kom der et opråb fra 34 storkøbenhavnske borgmestre, som problematiserede, at hovedstaden hvert år sender milliarder af kroner over Storebælt. Hvad der især havde provokeret borgmestrene og mange andre var, at Frederikshavns borgmester havde koketteret med, at en familie, der bosætter sig i Frederikshavn Kommune, vil have et rådighedsbeløb om måneden efter faste udgifter, som er godt 9.000 kr. højere end en tilsvarende familie i LyngbyTaarbæk Kommune. Det var, for at sige det ligeud, provokerende læsning for mange mennesker i hovedstaden. Vi bliver i næste valgperiode nødt til at få en udligningsreform, som er mere retfærdig og ikke i samme omfang sender hovedstadsborgernes skattekroner ud af regionen.

Martin Geertsen, MF (V)

Venstre rydder op i Fredens Havn Et flydende Christiania til søs, kaldet Fredens Havn, har i en årrække vokset sig større og større i den del af Københavns befæstning, der hedder Erdkehlgraven. Men nu bliver der ryddet op. Det har Venstre stillet sig i spidsen for. I Erdkehlgraven, som ligger mellem Christiania og Holmen, har en gruppe mennesker taget loven i egen hånd - og bor nu på synkefærdige skibsvrag, flydende tømmerflåder med en påmonteret nedbrændt campingvogn og i både, der næppe er sødygtige. Men nu er tiden løbet ud og den Venstre-ledede regering har stillet sig i spidsen for at få ryddet op. Det glæder folketingsmedlem Martin Geertsen (V), der gik til sin gruppefælle Miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), som nu har taget affære. ”Når helt almindelige mennesker vil have lov til at opføre en lille tilbygning eller sætte et parkering forbudt skilt op foran porten til ejendommen, så står kommunen der med dens regler, forbud og påbud. Men når nogen helt åbenlyst ulovligt bygger en lille by på vandet af nogle synkefærdige både – endda i et fredet område - så gør man ikke noget i kommunen. Nu har staten så taget initiativet – og det er glædeligt”, siger Martin Geertsen.

dog ikke længere registrere flere folk på adressen, for nu vil man kigge i det såkaldte BBR-register for at se, om der er tale om en fiktiv adresse.

MF’er Martin Geertsen (V) pressede på for at få Københavns Kommune til at betale for at få fjernet Fredens Havn. Nu har overborgmester Frank Jensen (S) bevilliget 10 millioner kroner. Staten betaler resten. Kommunen gav dem adresse i folkeregisteret Selvom politikerne – også i Københavns Kommune – har været enige om, at bebyggelsen på vandet var ulovlig,

så har man i Københavns Kommune alligevel givet folkeregisteradresser til en lang række mennesker i netop Fredens Havn. ”Jeg forstår slet ikke, at

man ikke inde på rådhuset lige har studset over det og stoppet op”, siger Martin Geertsen. I henhold til CPR-lovgivningen har kommunen pligt

til at registrere borgere på det sted, hvor de rent faktisk bor - og ifølge Københavns Kommune altså uanset, om man bor lovligt på stedet eller ej. Desuagtet vil kommunen

Millionregning Det vil koste 25 millioner kroner at rydde Fredens Havn. Det oplyste Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann fra Venstre i et samråd tilbage i november 2018. Martin Geertsen (V) har i flere medier påpeget, at det er Københavns Kommune, der skal betale regningen med henvisning til, at det er foregået i København. Det havde den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen imidlertid afvist – men i den seneste politiske aftale om rydning, er et flertal på rådhuset – inklusiv Frank Jensen – dog gået med til at betale 10 millioner kroner til rydningen. ”Københavns Kommune har vendt det blinde øje til – og endda udstyret folk med et gult sygesikringsbevis med en adresse i Fredens Havn. Så det manglede da bare, at Københavns Kommune stod ved sit ansvar. Næste del af opgaven for kommunen bliver jo at sikre, at de mennesker som rent faktisk boede der, får et rigtigt sted at bo”, siger Martin Geertsen.


Hovedstadens Valgavis

Maj/Juni 2019

3

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

København har succes med internationale events Tour de France skal om nogle år starte i Danmark – og dermed kommer Danmark igen til at være vært for en af de helt store internationale events. For folketingsmedlem Mar­ tin Geertsen (V) betyder netop Tour de France-even­ ten noget helt særligt. Som ny kultur- og fritidsborg­ mester i København tilbage i starten af 00’erne var han nemlig talsmand for at få Tour de France til Danmark. ”Der var en kæmpe cy­ kelfeber i Danmark. Bjarne Riis-feberen var endnu ikke helt dampet af – og vi var åbenbart også noget forud for vores tid. For der skulle gå 20 år, før det rent fak­ tisk lykkedes at få Tour de France til Danmark. Men ar­ bejdet med at tiltrække Tour de France – og i øvrigt rigtig mange andre events - tog altså for alvor fart dengang”, siger Martin Geertsen.

Det er ”big business” for København ”I 2006 fik vi MTV Euro­ pe Music Awards til Køben­ havn, som løb af stablen i

Bella Centret og på Rådhus­ pladsen. Og i 2011 var Kø­ benhavn vært ved VM i lan­ devejsløb. Disse events har - med mange andre - bevist, at København sagtens kan følge med, når det gælder større events”, siger Martin Geertsen, som understreger, at store events er ”big busi­ ness” for København: ”Store begivenheder er super godt for vores hotel­ ler og detailhandlen. Det er godt for brandingen af Kø­ benhavn, og så er det jo bare fantastisk, at vi, der bor i hovedstaden, kan opleve det ypperste inden for kultur og sport,” siger Martin Geert­ sen, som understreger, at de fysiske rammer for eksem­ pel i form af hotelværelser skal være på plads. ”Vil du have kæmpe me­ gaevents med 20.000 del­ tagere, så duer det jo ikke, hvis ikke hotelværelserne er på plads. Og tidligere havde vi for få hotelværelser. Men det er gradvist blevet bedre”, siger Martin Geertsen.

Kræver nye hoteller Først i 2010 nåede Køben­ havn op på 15.000 hotelvæ­ relser, og næste år regner hotelkæderne med, at de kan byde på 22.500 hotelvæ­ relser i København. ”De mange nye værelser betyder, at vi rent faktisk kan håndtere de store me­ gaevents på overnatningssi­ den”, siger Martin Geertsen. Royal Arena Sideløbende med de mange nye hotelværelser har Kø­ benhavn nu også fået sin egen arena i form af Royal Arena i Ørestad. Martin Geertsen er begejstret for den forholdsvis nye arena: ”Den havde ikke nogen let fødsel, men jeg tror, at alle, der har været til koncert el­ ler VM i ishockey, kan være enige om, at Royal Arena er blevet fantastisk. De store kunstnere inden for sport og kultur udfolder sig nu i København, siger Martin Geertsen, der dog ikke fik fornøjelsen af at tage første

spadestik til Royal Arena. Det fik hans afløser som kul­ turborgmester, Pia Allerslev, derimod. ”Det var et vigtigt arbejde, Martin Geertsen gjorde om­ kring Royal Arena. Der var masser af bump undervejs, men han holdt fast, siger Pia Allerslev. Martin Geertsen mener, at København skal fortsætte med de store events – men samtidig få taget en god so­ lid debat om, hvad byen kan holde til: ”Det duer jo heller ikke, at København ikke er for københavnerne. Så vi skal finde en naturlig balance. Vi skal for eksempel ikke bare lukke den indre by af for trafik bare ved den mindste event, siger Martin Geert­ sen.

Royal Arena er en af de større succeser, som Martin Geertsen er rigtig glad for at have bidraget til.

Københavnere med bil efterlyser p-pladser I mange af de københavnske brokvarterer er der flere bor­ gere med bil, end der er par­ keringspladser til rådighed. Alligevel udsteder Køben­ havns Kommune gladeligt parkeringslicenser, selvom pladserne mangler. Og der er ingen bedring i sigte. Det gør Martin Geertsen rasende. ”Vi skal anerkende, at bi­ len for mange familier er det vigtigste transportmiddel. Vi er derfor også nødt til fra Folketingets side at sætte en stopper for Borgerrepræsen­ tationens stadige forringel­ ser af parkeringsforholdene i København”, siger Martin Geertsen. Han vil ikke afvise nye regler på området, der skal tvinge kommuner til at sikre p-pladser, når man opkræver p-licens. Licens = plads ”Det vil være god liberal po­ litik, hvis Københavns Kom­ mune sikrer, at der er par­ keringspladser til dem, som man faktisk opkræver licens hos. Og det skal vel at mærke være i de områder, hvor folk bor. Ikke noget med at hen­ vise til, at der er en p-plads 1,5 kilometer væk”, siger Martin Geertsen. Ifølge Københavns Kom­ munes egne opgørelser, så er der både områder på Ama­ ger, Østerbro og Nørrebro, hvor der er flere borgere med bil, end der er p-pladser. ”Folk parkerer simpelthen

Flere steder i København har borgerne flere biler end der er p-pladser. Kommunen gør ingenting. ulovligt, fordi der mangler p-pladser. Det skyldes ikke pendlere eller håndværkere, for der kontrolleres kl. 22 om aftenen. Der er bare ikke nok pladser”, konstaterer Martin Geertsen. Stop p-hetzen For nogle år siden greb Fol­ ketinget ind overfor Køben­

havns Kommune, der blev ved med at skrue op for par­ keringsafgifterne, uden at give flere p-pladser til gen­ gæld. ”Vi lagde simpelthen et loft over, hvor mange penge kommunen kunne putte i kassen, fordi det jo reelt bare blev en ekstra skat, som så kun blev opkrævet af bor­

gere med bil”, siger Martin Geertsen. Han mener, at det har lagt en lille dæmper på Københavns Kommunes parkeringscirkus. ”Desværre skal vi hele ti­ den være efter København. Super godt, at de gør en masse for cyklisterne. Men desværre jagter de med den anden hånd borgere med

bil, og det er ikke alle, der kan aflevere to børn i dag­ institution, klare indkøbene og komme til og fra arbejde kun med en cykel”, siger Martin Geertsen. Han er irriteret over, at by­ ens gæster også bliver sjoflet af kommunen, hvad angår p-pladser. ”De få p-pladser går jo

også ud over byens gæster og pendlerne. Der burde København i langt højere omfang samarbejde med omegnskommunerne om at sikre bedre parkeringsfor­ hold ved stationerne langs indfaldsvejene til Køben­ havn”, siger Martin Geert­ sen.


4

Hovedstadens Valgavis

Maj/Juni 2019

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Ja tak til en Havnetunnel Den første etape af havnetunnelen – Nordhavnstunnel - er allerede bygget og taget i brug. Og resten er på vej med den plan, som regeringen og Københavns Kommune præsenterede sidste efterår under overskriften ”Lynetteholm”. Omdrejningspunktet for ”Lynetteholm” er anlægget af en ny ø midt i Københavns Havn med plads til 35.000 boliger. Salget af boligerne skal finansiere en stor del af en havnetunnel samt nye metrolinjer. Det forklarer Martin Geertsen, der gennem hele sin politiske karriere har kæmpet for en havnetunnel. ”Det er en stor win-win situation med en havnetunnel. Den er både økonomisk rentabel, en klar fordel for bilisterne og giver mulighed for en grønnere hovedstad - i form af mindre biltrafik igennem de centrale dele af byen. Der er jo sådan set ikke så meget at betænke sig på”, siger Martin Geertsen.

Når bilisterne i dag let kan glide fra området omkring Nordhavn og videre til Lyngbymotorvejen, så er det med til at sikre en langt mindre belastning af de områder, hvor bilerne før kørte igennem.

Der kommer en Havnetunnel – og trafikken kommer væk fra indre by ”Vi har jo bygget den første etape som en delvis tunnel under området fra Lyngbymotorvejen og videre under Svanemøllen Kaserne og frem til Nordhavn, hvor tunnelen dukker op igen. Det har givet et fantastisk boost til fremkommeligheden på vejnettet i den nordlige del af København. Og vi skal selvfølgelig bygge videre på den erfaring”, siger Martin Geertsen. Penge fra Lynetteholmen Han glæder sig over, at der

også er opbakning til at finansiere havnetunnelen. Med aftalen om Lynetteholmen, så bliver havnetunnelen nu finansieret. Men derudover har andre også meldt sig på banen – og Martin Geertsen er åben for at høre alle gode argumenter for alternativ finansiering. ”Adskillige pensionskasser har været ude at sige, at de gerne vil være med til at lægge penge i anlægget af en havnetunnel. Det synes jeg, at man fra statens side skal se meget fordomsfrit på. Jeg har intet imod privat kapital i offentlige infrastrukturprojekter”, siger Martin Geertsen. Vi vinder alle For ham handler en havnetunnel om flere ting. ”Den leder trafik væk fra indre by. Vi får en grønne by ud af det. Bilisterne kommer hurtigere frem. København bliver mere attraktiv at placere sin virksomhed i. Jeg forstår ikke rigtig de der automatreak-

En havnetunnel skal trække trafikken væk fra byen – under havnen – og kobles på motorvejen. tioner, som især kommer fra den politiske venstrefløj. What is not to like?”, spørger Martin Geertsen. Den lokale Venstremand glæder sig i øvrigt over, at den nuværende regering med lanceringen af Lynetteholm-aftalen kerer sig om udviklingen i Hoved-

staden. ”Det er jo ingen hemmelighed, at vi er mange i Hovedstaden, som igennem en længere årrække har ærgret os over, for nu at sige det mildt, at skiftende regeringer har brugt mere tid på at søsætte store infrastrukturprojekter i det

jyske, selvom trængslen jo uomtvisteligt er størst i Hovedstaden. Så meget desto større er min glæde over, at vi nu har en regering, som faktisk sætter sig i spidsen for at få rykket på nogle investeringer i København”, siger Martin Geertsen.

Indre by bliver fredeligere med en havnetunnel Der bliver plads til flere cyklister i en grønnere indre by, når havnetunnelen står færdig. Det har talrige rapporter og analyser slået fast. I øjeblikket venter politikerne på en såkaldt forundersøgelse, som skal undersøge fordele og ulemper ved forskellige mulige linjeføringer for havnetunnelen. Til gengæld ligger det helt fast, at der kommer en havnetunnel, efter at den brede politiske aftale om ”Lynetteholmen” har fået finansieringen på plads. Havnetunnellen vil tage sit udgangspunkt i Nordhavn og blive ført under Københavns Havn til Refshaleøen. Forundersøgelsen skal konkludere, om resten af tunnelen skal gå under Amager Fælled og forbindes til motorvejsnettet syd for fælleden. En anden mulighed er en linjeføring under Amager Strandvej ud til motorvejsnettet ved Københavns Lufthavn. ”Det giver for mig ingen mening, at vi i dag bruger St. Kongensgade, Bredgade og tilstødende gader som ringveje. Den gennemkørende

trafik skal væk fra de indre dele af København og ned i en havnetunnel,” siger Martin Geertsen. En grønnere by Martin Geertsen vil have større fokus på at gøre byen fredeligere og grønnere. ”Mindre trafik i den indre bykerne giver jo bystyret i København mulighed for at plante flere træer, anlægge mindre pladser og give mere plads til cyklisterne. Det er noget af det, som de røde partier typisk gerne vil være med til. Så de burde jo støtte op om etableringen af en havnetunnel”, siger Martin Geertsen. Imidlertid har venstrefløjen aldrig støttet planerne om en havnetunnel – fordi det ifølge dem er at fremme biltrafikken. ”Bilen er kommet for at blive. Og når folk har en bil, så vil de også bruge den. Og for mig at se, så er det bedre, at den gennemkørende trafik kommer ned i en havnetunnel i stedet for at holde i kø i indre by eller på Østerbrogade”, konstaterer Martin Geertsen.

Ingen opkørsler fra havnetunnelen på Amager Fælled Den kommende havnetunnel kommer ikke til at berøre Amager Fælled. Det fastslår folketingsmedlem Martin Geertsen. ”Det ligger helt fast, at en

kommende havnetunnel ikke kommer til at betyde gravearbejde på Amager Fælled. Der kommer ikke opkørsler på de grønne områder, og havnetunnelen bliver ikke etableret som

en overdækket grav. Vælger man en løsning, der går under Amager Fælled, så bliver det en boret løsning,” siger Martin Geertsen. Dermed er han på linje med

de lokale Venstrefolk på Københavns Rådhus, som sammen med et flertal af Borgerrepræsentationens medlemmer har slået fast, at man ikke ønsker en havnetunnel med op-

kørsel på fælleden. ”Sådan som jeg har forstået udmeldingerne fra Rådhuset, så ønsker man ikke at grave på fælleden. Derfor bliver der heller ikke plads til en opkørsel

mod Islands Brygge, som tidligere har været på tegnebrættet. Det glæder mig, at de er kommet frem til, at fælleden ikke skal røres”, siger Martin Geertsen.


Hovedstadens Valgavis

Maj/Juni 2019

5

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Søren Pind om hovedstaden:

Vi skal have synergier mellem København og resten af landet stre i Københavns Kommune og oplevet, hvordan man under skiftende overborgmestre fik lavet aftaler til byens bedste, selvom det politiske miljø på Københavns Rådhus også til tider kunne være barskt. ”Det gik også hårdt for sig på Københavns Rådhus. Men der kunne man lave aftaler med hinanden. Der var en ansvarlighed”, siger Søren Pind.

Selvom Søren Pind er stoppet i politik, så har han stadig meget på hjertet. Derfor har Martin Geertsen inviteret sin ven og nære politiske allierede igennem en menneskealder til en samtale på Christiansborg. Og måske netop fordi det ikke er så længe siden, Søren Pind stoppede i politik, så står mange af de ting, som Søren mener er problemet i dansk politik lige nu, ret klart.

Vi kunne godt blive enige Ifølge Søren Pind går for meget af de tidligere kollegers tid med at lave politik med et destruktivt fortegn. Der bliver lavet for få politiske aftaler mellem regeringen og oppositionen, selvom det faktisk er muligt. I stedet går man efter at udstille hinanden. Og det er skidt for det danske folkestyre, mener Søren Pind. Problemet er ikke de naturlige politiske forskelle mellem regering og opposition. De er naturlige. De både skal og vil altid være der. Problemet er til gengæld den manglende

For Søren Pind er valget klart. Man skal give Martin Geertsen sin stemme ved folketingsvalget den 5. juni 2019. vilje til at nå hinanden på tværs af den politiske midte, hvis man spørger den tidligere, mangeårige minister og borgmester på Københavns Rådhus.

”Jeg oplevede jævnligt, at der var aftaler, som man godt kunne lave på tværs af partierne, men som man ikke lavede. Det undlader man kun af strategiske årsager. Det har

ikke noget med indholdet at gøre. Det blev jeg træt af ”, siger Søren Pind i samtalen med Martin Geertsen. Både Søren Pind og Martin Geertsen har været borgme-

De statslige arbejdspladser Søren Pind og Martin Geertsen deler også synet på den til tider meget højrøstede diskussion om udflytning af statslige arbejdspladser: ”Der skal være en strategi, hvor man får noget godt ud af eksempelvis placeringen af statslige arbejdspladser. Men altså … Dansk Sprognævn i Bogense?”, fremhæver Søren, der mener, at det netop er et godt eksempel på, at strategien omkring udflytning ikke altid har givet mening. Ifølge ham burde der have været en langt mere klar strategi, så man faktisk kunne se

fordelene i udflytningen både i København og ude i landet. I dag er det i stedet mere problemerne, der har været tydelige. Det er Martin Geertsen enig i. ”Jeg synes på mange, lange stræk, at det har været vanskeligt at forklare københavnerne, hvad de egentlig har fået ud af de her udflytninger af statslige arbejdspladser. Især fordi det mest af alt har handlet om at nå et bestemt antal udflytninger og ikke så meget at skabe faglige miljøer af statslige arbejdspladser andre steder i landet. Til gengæld er jeg glad for, at regeringen ikke er gået videre ud af det hidtidige spor, sådan som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gerne vil det”, siger Martin Geertsen. Det bifalder Søren Pind. Han synes i øvrigt, at man skal sætte krydset til det kommende folketingsvalg ved Martin Geertsen, så der er en stemme, der arbejder for København.

Flere københavnere med ikke-vestlig baggrund kommer i arbejde Selvom vi langt fra er i mål, så er der faktisk flere og flere ting, som trækker i den rigtige retning. Det glæder de to Venstre-folk, MF’er Martin Geertsen og beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, sig over i denne samtale.

lovgivningen her i landet”, siger Martin Geertsen.

Flere kommer i job. Flere starter på en uddannelse, og færre falder fra igen. Færre bliver udsat for social kontrol

Borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og MF’er Martin Geertsen (V) i en samtale om den store polarisering blandt ikke-vestlige indvandrere.

På en række punkter går det fremad med integrationen i København. Det viser Integrationsbarometeret for 2018, der gør status over de tre foregående års integrationspolitik. Eksempelvis er ledigheden for københavnere med ikkevestlig baggrund faldet fra 14,1 procent i 2014 til 8,7 procent i 2018. Det svarer til, at 1.695 københavnere med ikke-vestlig baggrund ikke længere er på offentlig forsørgelse. Vores integrationsarbejde

handler om at få flere ud på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet. Så har du taget et afgørende skridt mod en vellykket integration og til at lære dine børn, at de har reelle valgmuligheder og friheden til at tilrettelægge deres liv, som de ønsker. Det er jo superpositivt, at flere er i arbejde, så de ikke belaster de offentlige kasser, men tværtimod bidrager”, siger Cecilia LonningSkovgaard. København har i de sidste tre år næsten halveret den

såkaldte ”merledighed” – forskellen i ledighed mellem københavnere med dansk baggrund og med ikke-vestlig baggrund – til 4,6 procentpoint i 2018. Religion står ikke over dansk lov Men samtidig har de begge øjnene stift rettet på også at løse de mange problemer, som udestår. ”Det er for eksempel meget bekymrende, at nogle unge med indvandrerbaggrund sy-

nes, at religiøse islamiske love står over dansk lovgivning. Så ved man, at der stadig er noget vej hjem”, konstaterer Martin Geertsen, der ligesom Cecilia først og fremmest glæder sig over de ting, der går fremad. ”Vi kan jo se, at vi har nogle demokratiske udfordringer med de typer, som eksempelvis går efter Rasmus Paludan. For lige så tosset, jeg synes, han er, lige så meget har han jo altså lov at være her. Og man skal ikke hive en religiøs bog frem og tro, at den står over

Mindre opbakning til demokrati At der er et reelt problem, bekræfter Københavns Kommunes materiale, fortæller Cecilia Lonning-Skovgaard. Ifølge barometeret så mener hver tredje københavner med ikke-vestlig baggrund mellem 18 og 29 år, at religiøse love skal følges, selvom det kan være i strid med dansk lovgivning, hvor det i 2016 var knap hver fjerde. ”Det bekymrer mig meget. Forklaringen ligger nok mange steder, og ansvaret hviler på flere skuldre. Men når vi ar-

bejder for, at unge skal have et fritidsjob og en praktikplads, så er det også for at række ud og anerkende dem - og få de unge til at føle sig, som en del af samfundet”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard. Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren fremhæver også betydningen af regeringens ghettoplan, som vil give kommunerne nye redskaber til at bryde parallelsamfund op. Ligeledes fremhæver Cecilia Lonning-Skovgaard, at der i den nyligt vedtagne integrationshandleplan, der sætter rammerne for de næste fire års arbejde med integrationen i København, er flere initiativer rettet mod større inklusion.

Fakta fra Integrationsbarometer 2018: • Merledigheden er faldet 43 procent fra 2014-18 • Der er på to år – 2017-18 – skaffet over 500 fritidsjob til unge med ikke-vestlig baggrund • I 2017 droppede 24 procent af unge med ikke-vestlig baggrund ud af en erhvervsuddannelse. I 2014 var det 35 procent • Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund, der begynder en uddannelse, er nu større end for dem med dansk baggrund: I rene tal begynder 43 procent en uddannelse – sammenlignet med 34 procent i 2014


6

Hovedstadens Valgavis

Maj/Juni 2019

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Mere metro til hele byen I løbet af sommeren åbner de første etaper af Metro Cityringen. Men Hovedstaden skal have endnu mere metro, hvis det står til Venstres lokale medlem af Folketinget, Martin Geertsen. ”Vi skal have mere metro i København. Højst på min ønskeseddel står en metro, som snor sig på tværs af byen fra Brønshøj Torv over Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet, Indre Nørrebro, Forum, Hovedbanen, Islands Brygge og Amagerbro for at ende på Refshaleøen”, siger Martin Geertsen. Han var selv kommunalpolitiker i København, da metroens første etaper var på tegnebrættet og blev besluttet. ”Anlæggelsen af metroen er jo et kvantespring fremad for den kollektive trafik i København. Man har næsten glemt, hvordan det var dengang, da busser var den eneste kollektive transportform. Derfor skal vi også have udbygget metroen, som nogle steder i byen er ved at nå sin kapacitetsgrænse med hensyn til passagerpresset”, siger Martin Geertsen med henvisning til, at metroen i dag kan være fyldt til bristepunktet på spidsbelast-

ningstidspunkter.

Metro til Malmø Københavns overborgmester Frank Jensen har også lanceret ideen om mere metro. Men ifølge ham så skal den ikke gå fra Refshaleøen, igennem byen og til Brønshøj. Den skal derimod gå til Malmø i Sverige. ”Altså, nu er det ikke, fordi jeg er sådan egentlig modstander af en metro til Sverige. Men jeg synes godt nok, at vi lige skulle se at få bygget metro til københavnerne før vi begynder at kaste os ud i metro til Malmø. De må altså lige nøjes med Øresundstoget i første omgang – i hvert fald til vi har de næste linjeføringer på plads”, mener Martin Geertsen. Han vil ud over linjen fra Refshaleøen til Brønshøj Torv meget hellere diskutere, hvordan trafikken uden for København skal kobles på. Metro eller letbane ”Hvis du kigger på området fra Brønshøj og ud til kommunegrænsen, så kunne der måske være god musik i at koble f.eks. Husum Torv på en Brønshøjlinje og så lade

Overborgmester Frank Jensen vil lave metro til Malmø. Martin Geertsen (V) vil hellere have mere metro til Københavnerne. den fortsætte i retning af Herlev”. Om det skal være en linje, som skal gå videre til Herlev Hospital og måske endda vi-

dere til Gladsaxe for så at slå en sløjfe retur til København via Søborg, Emdrup, Østerbro og til Nordhavn, har Martin Geertsen ikke lagt sig fast

på. ”Jeg har fået mange bud på nye metrolinjer, og det synes jeg, vi skal diskutere. Nogle af strækningerne bliver nok

svære at servicere med metro, fordi det er så dyrt i anlæg. Så der bliver det måske letbane”, siger Martin Geertsen.

Letbane på Amager Letbane skal ikke være forbeholdt kommunerne på Vestegnen. Det mener Martin Geertsen, der gerne vil koble den letbane, Region Hovedstaden i øjeblikket arbejder med – fra Hvidovre ind mod Københavns Lufthavn – trukket videre ud mod Dragør. ”Jeg vil stille mig i spidsen for at få undersøgt mulighederne for at etablere en letbane på Amager. Økonomien i projektet skal selvfølgelig først kulegraves. Og så skal vi samtidig undersøge, om Amager både skal have letbane på tværs af øen fra Ørestad til Københavns Lufthavn og på langs med en forbindelse til Dragør”, siger Martin Geertsen. I øjeblikket er kommunerne i Københavns omegn i gang med at etablere en letbane i en bue uden om København. Samtidig arbejder Region Hovedstaden, hvor Martin Geertsen sidder med omkring bordet, på flere mulige linjeføringer på tværs af øen i retning af lufthavnen.

Martin Geertsen bakker op om Dragør Kommunes ønske om ”højklasserute” fra lufthavnen til Dragør.

Dragør vil med På Dragør Rådhus hilser borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) alle planer om bedre trafikale forbindelser velkommen. Det har kom-

munen selv længe talt for. ”Vi ville gerne have været med i den seneste infrastrukturaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog, hvor man frem mod

omgang ønsker vi at få del i den pulje, der er til bedre fremkommelighed. Det bør være i fællesskab med Tårnby. Den kan vi bruge til en forundersøgelse til eksempelvis at undersøge, om der kan skabes en eller anden ’højklasserute’ fra metrostationen i Københavns Lufthavn via Dragør og Søvang til Vestamager Metrostation”, siger Eik Bidstrup.

Letbane skal ikke være forbeholdt kommunerne på Vestegnen

2030 investerer massivt i vigtige vej- og baneprojekter, så vi får bundet Danmark langt bedre sammen og reducerer trængselsproblemerne”, siger Eik Bidstrup.

Han erkender, at det kræver, at man er længere fremme med planlægningen, så politikerne har et reelt grundlag at træffe afgørelse på.

Undersøgelse er første skridt ”Det er derfor vi hos Venstre i Dragør ønsker, at vi arbejder videre med planerne om bedre infrastruktur. I første

Han er med på, at det ikke kommer af sig selv. ”Det kræver selvfølgelig, at vi står sammen på Amager. Det gælder dels med Tårnby Kommune, dels i samarbejde med vores lokale folketingsmedlemmer Martin Geertsen (V), Peter Hummelgaard (A) og Martin Henriksen (DF) samt medlemmerne af Regionsrådet. Her kan vi lære en del af indsatsen i andre dele af landet, hvor det lokale sammenhold på dette område er stærkt på tværs af partiskel”, siger Eik Dahl Bidstrup, der er Venstreborgmester i Dragør.


Hovedstadens Valgavis

Maj/Juni 2019

7

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Blev ramt af kræft

”Du har kræft”. Det er ikke en besked, man har lyst til at få. Og hvis man er i 20’erne, så kan det virke fuldstændig uvirkeligt. ”Selvom jeg måske aldrig har opfattet mig selv som udødelig, så er kræft ikke noget, man går rundt og tænker på som ung. Det er jo også en sygdom, som overvejende rammer ældre. Så da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, var det meget uvirkeligt”, siger Martin Geertsen om dengang han for 20 år siden fik at vide, at han havde kræft. Heldigvis for Martin var lægerne blevet rigtig dygtige til at behandle testikelkræft, og derfor havde de fra starten godt styr på hans sygdom og vejen til helbredelse. Påvirkede hele familien ”Det påvirkede mig og min familie meget dengang. Det gør det sådan set stadig, når jeg tænker over det, eller vi på Christiansborg eller i Region Hovedstaden arbejder med eksempelvis kræftpakkerne. Jeg kan mærke, at der er så meget i mig, der bare vil, at vi skal fokusere og investere i at få styr på problemet kræft”, siger Martin Geertsen. Hans egen sygdom blev opdaget på et stadie, hvor udsigterne til helbredelse

var gode. Men det påvirkede muligheden for at få familie. ”Jeg har siden fået børn, og det er jeg evig taknemmelig for. Når man har været igennem fem gange kemo og et par operationer, så kommer der noget helt særligt over at se sine børn vokse op. Det siger jeg uden at blive rørstrømsk. Men det giver altså en ekstra dimension til livet”, siger Martin Geertsen. Ven også ramt af kræft Han er ikke den eneste i omgangskredsen, der blev ramt af kræft. Hans gode ven, tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen, blot kaldet PC blandt venner, fik også kræft. Allerede som 16-årig. Det var en kræftknude i ryggen, som den tidligere minister blev ramt af. Også han måtte gennem en lang række udmarvende behandlinger for at redde livet. ”Nietzsche sagde: Den modstand, der ikke slår dig ihjel - gør dig stærk. Det er givet rigtigt, men mindre kunne nu nok også have gjort det”, siger en smilende Peter Christensen.

Jeg er ikke i tvivl om, at Martins sygdom har været medvirkende til den store styrke og ro, man mærker hos ham i dag”, tilføjer Peter Christensen.

Kræft­ pakkerne redder mange menneskers liv ”Der var heldigvis mange, der dengang støttede, løftede og bar. Det er jeg så evig taknemmelig over. Det er nok uundgåeligt, at man får et meget nært forhold til dem, der har været der og dem, der kan tale med om, hvad både kemobehandlinger og operationer betyder”, siger Martin Geertsen, som kender Peter ”PC” Christensen tilbage fra deres fælles tid i Venstres Ungdom. Succes med kræftpakker Martin Geertsen har siddet i Regionsrådet gennem en længere årrække. Det er netop her, man har ansvaret for sygehusene. I forhold til Norge og Sverige, så døde danskerne tidligere, og det fik vi rettet op på med de såkaldte kræftpakker, som både betød flere penge og en række kvalitetsgarantier, så vi hurtigere kunne opdage kræft. Lidt firkantet kan man sige, at jo før man opdager kræft, desto bedre chance for helbredelse”, siger Martin Geertsen.

Fem år efter en kræftdiagnose

Regeringen har investeret milliarder i kræftbehandlingen. Og det virker. Flere redder livet. Kilde: Cancerregisteret.

Hovedstadens Valgavis Valgavis fra Venstres Martin Geertsen i forbindelse med folketingsvalget den 5. juni 2019. Redaktion: Schou Kommunikation Jesper Schou Hansen jesper@jesperschouhansen.dk Tlf. 26 23 73 78

Martin Geertsen og Peter Christensen (tv) har begge været ramt af kræft.

Han mener ikke, at vi er færdige med at forbedre kræftbehandlingen. Sundhedsreform styrker kræftbehandlingen ”Det er blevet bedre. Men min ambition er, at det skal være endnu bedre. Og vi skal bruge den nyeste viden og medicin,” siger Martin Geertsen, som understreger, at regeringens sundhedsreform også handler om at styrke kræftbehandlingen.

Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Udgiver: Martin Geertsen Grafiker: Lars Zederkof Tryk: Sjællandske Medier i Holbæk

Oplag: 41.000 som uddeles i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.


8

Maj/Juni 2019

Hovedstadens Valgavis Folketingsvalget 2019 i Københavns Storkreds - København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør

Kære vælger i Hovedstaden. Folketingsvalget nærmer sig. Mit kryds bliver sat ved Venstres Martin Geertsen. Jeg har kendt Martin i mange år, og han har alle dage været en nær ven og tæt politisk allieret. Han er først og fremmest liberal, og så ved jeg, at han vil kæmpe for Hovedstaden. Jeg giver Martin Geertsen mine varmeste anbe anbefalinger, og jeg håber, at du ligesom jeg vil stemme på ham, når du står inde i stemmeboksen. Med venlig hilsen Søren Pind

Profile for Martin Geertsen

Hovedstadens Valgavis  

Hovedstadens Valgavis er en valgavis for Venstres Martin Geertsen i forbindelse folketingsvalget 5. juni 2019

Hovedstadens Valgavis  

Hovedstadens Valgavis er en valgavis for Venstres Martin Geertsen i forbindelse folketingsvalget 5. juni 2019

Profile for geertsen
Advertisement