__MAIN_TEXT__

Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 4 • December 2019

Gas blev løsningen, da bryggeriet skulle udvides.

Klima på dagsorden ved Årets Gaskonference.

Søren Eriksen skal som ny formand få Dansk Gas Forening sikkert i havn.


DET HANDLER OM GOD ENERGI OG ET UNIKT PARTNERSKAB. Med vores stĂŚrke branchekendskab, faglige kompetencer og innovative mindset, sikrer vi dig kvalitet, forretningsoptimering og effektivisering. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


Indhold Nr. 4 • December 2019

Tema: Integration mellem energiformer

16 Milepæl for Baltic Pipeprojektet er nået, og snart kan gravemaskinerne komme i gang.

22 Nyt navn og ny rolle til gasdistributionen i den danske energisektor.

4

Spændende udfordringer venter for Dansk Gas Forening

6

TEMA: Schweiz kom først med at producere VE-metan ...

8

Årets Gaskonference 2019 var en succes

10

TEMA: Skive Kommune investerer i energirenovering ...

12

TEMA: Power to hvad for noget …

14

Vagtskifte i Dansk Gas Forening

16

Hybridvarmepumper har smart-grid-effekt

18

TEMA: Nyt anlæg omdanner CO2 og brint til biometan

20

Hjemmesiden hybridvarme.nu gør boligejere klogere ...

22

TEMA: Bygas er løsningen, når strømmen slipper op

26

Biogas er nøglen til grøn transport

29

En dag i brint- og brændselscelleteknologiens tegn

30

TEMA: Grønt lys til Baltic Pipe

32

Evidas rolle i fremtidens energisystem

34

Samarbejde om gasanvendelse i International Gas Union

Sponsorer for GASenergi

CUBS

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.

GASenergi • Nr. 4 • 2019

3

Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM


LEDER

Spændende udfordringer venter for Dansk Gas Forening Denne leder er skrevet dagen efter en veloverstået Gaskonference d. 14. november. Det er min opfattelse, at de mere end 130 deltagere, der havde fundet vej til konferencen, oplevede en dag med utrolig mange inspirerende og nyttige oplæg og debatter, såvel om de internationale perspektiver i gasforsyningen, om hvad sker der omkring os, som om gassens rolle i Danmark i fremtiden. Det står klart, at der er behov for gasforsyning i mange år fremover. Men det står også klart, at branchen står over for store og spændende udfordringer, når ambitionen er, at vi fortsat vil insistere på at være et betydeligt aktiv i det danske energimiks. Der er spændende opgaver og muligheder at tage fat i, som kan sikre, at gasbranchen kommer til at spille den rolle i energiforsyningen, som vi synes, vi er berettigede til, og som vil være til størst mulig gavn og glæde for det danske samfund.

Søren Hylleberg Formand for

Det står også klart, at der i landene omkring os, og i brancher, som vi skal måle os med, sker en rivende udvikling, som udfordrer os, og som betyder, at vi virkelig skal lægge os i selen, hvis vi vil opretholde en førerposition som energination internationalt, og hvis vi i gasbranchen vil være værdiskabende for vores omverden.

Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk

Jeg synes, at vi har et godt fundament at bygge på, og jeg ser også en faglighed og målrettethed, som borger godt for, at vi i bred forstand er indstillet på at medvirke til - og påvirke - udviklingen frem mod et fossilfrit Danmark. Som afgående formand for DGF vil jeg gerne takke for det gode samarbejde, der er i bestyrelsen, og for den store opbakning, der er fra medlemmerne til foreningens arrangementer. Det har været en fornøjelse. Jeg vil samtidig sende de bedste ønsker til Søren Eriksen som ny formand og til den nye bestyrelse, som jeg er sikker på, i fællesskab vil bringe foreningen videre med at håndtere de opgaver, vi som branche står overfor - eller rettere måske midt i. Til sidst vil jeg gerne ønske alle læsere en glædelig jul og et godt nytår.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 4, december 2019

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

108. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Carsten Cederqvist, Electro Energy

Jesper Israel, ArtCom, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Carsten Rudmose, Evida

jesper@artcom.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgivelser i 2020:

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Annoncesalg

Udkommer i uge 11 - 2020

13.3, 3.7, 23.9 & 16.12

Jan K. Jensen, DGC, formand

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Poul Erik Pedersen, Biogasbranchen

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Tim Smidemann, Nature Energy

tlf. 7610 1156

senest mandag 17.02.2020.

Forsidefoto: Destiller Jack Chatwin holder øje med de dyre dråber i destillationskolonnen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

4

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Næste nr. af GASenergi

nh@rosendahls.dk


4-STJERNET BELIGGENHED MIDT I DEN SMUKKESTE NATUR

NYHED! August 2019

Danmarks mest naturinspirerede konferencesal Den nye Vingsal bliver fleksibelt indrettet med mulighed for opdeling i to eller tre mindre sale eller et stort rum med plads til ca. 800 personer afhængig af opstilling.

Desuden indrettes der i forbindelse med salen attraktive pauseområder, og de tilhørende grupperum opgraderes, så behovet for udenomsplads opfyldes.

Den nye konferencesal er klar til brug i august 2019 og indrettes med det nyeste indenfor AV-udstyr og en flytbar teleskoptribune med 257 pladser, der kan ændre størrelse efter behov.

De store glaspartier giver en flot udsigt til den smukke natur, og gode muligheder for at nyde en pause i frisk luft. Læs mere på vingsted.dk

Kontakt Brian Runge allerede i dag og hør mere på 7620 2568 eller 2015 0018.

Fakta Vingsted 2 haller til 1.500 personer 30 mødelokaler 187 værelser og 544 senge 2 restauranter til i alt 650 personer Mere end 500 gratis p-pladser Uanede aktivitetsmuligheder

Fakta Vingsal Vingsalen, 770 m2 770 pers. Biograf/ 540 pers. Skolebord Vingsal 3, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 2, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 1, 332m2 400 pers. Biograf/ 300 pers. Skolebord

Vingsal 3

Vingsal 2

Vingsal 1


TEMA: INTEGRATION MELLEM ENERGIFORMER

Schweiz kom først med at producere VE-metan ved hjælp af en oldgammel mikroorganisme

Verdens største flåde af brinttog

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Det var det schweiziske energiselskab Region Energie Solothurn, der kom i mål med produktionen, og tyske Electrochaea, der har opfundet og udviklet teknologien til den biologiske metanisering. Endnu en milepæl blev nået få dage senere, da VE-metanen for første gang blev sendt ind på det schweiziske gasnet.

Klar til gasnettet efter blot fire dage I processen omdanner de oldgamle mikroorganismer (archaeae) brint og CO2 til vedvarende metan. Fra en metankoncentration på 96 procent, kan den vedvarende gas injiceres ind i det eksisterende naturgasnet uden

6

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Foto: Alstom

En milepæl blev passeret i slutningen af maj, da det for første gang lykkedes at producere VE-metan ved hjælp af VE-elektricitet og en biometaniseringsproces. begrænsning. Det mål nåede man, efter at anlægget havde kørt i blot fire dage. Og efter godt halvanden måned var 370 kg fornybar metan blevet injiceret i nettet. En mængde, som er nok til, at en lille gasdrevet bil kan køre ca. 10.000 km. Der er siden første injektion blevet gennemført intensive test og omfattende optimeringer. Den viden, der kommer frem, skal bruges til at videreudvikle power-to-gas-processen til industriel skala.

Stort antal projektpartnere i Europa Det internationale projekt lyder navnet STORE & GO og er forkortelsen

for ”Innovative large-scale energySTORagE technologies AND powerto-Gas concepts after Optimisation”. 27 projektpartnere fra seks europæiske lande er involveret i at udvikle og fremme power-to-gas-teknologi. Forskningen er baseret på Power-to-Gas-koncepter tre steder: Tyskland (Falkenhagen, Brandenburg), Italien (Troia, Apulien) og Schweiz (Solothurn).


Bæredygtig udvikling for maskinmestre FN’s 17 verdensmål for en mere bæredygtig, global fremtid kommer til at påvirke mange af maskinmestrenes arbejdsopgaver og ansvarsområder. Derfor har Videncenter for Drift og Vedligehold udviklet et nyt valgfag: ”Energi og forsyning”, som skal gøre maskinmestrene bedre i stand til at bidrage til en bæredygtig fremtid. Her gennemgås blandt andet de overordnede politiske målsætninger og de teknologier som kan komme i spil som led i den bæredygtige omstilling, så du bedre kan orientere dig i en fremtid fuld af nye krav og muligheder.

ENERGI OG FORSYNING Valgfagets indhold • FN’s verdensmål inden for energi og miljø. • Krav til fremtiden uden fossile brændsler. • Overgangen til nye energi- og forsyningsformer. • Energiledelse. • 10 ECTS. • Forventet første hold: februar 2020.

nu et valgfag i vedligeholdsøkonomi, som opgraderer kompetencerne i budgetlægning, livstidsanalyser og udarbejdelse af business og investerings-cases.

VEDLIGEHOLDSØKONOMI

Valgfagets indhold • Vedligeholdsbudgetter. • Konsekvensberegninger af investeringer. • Livstidsbetragtninger inden for økonomi. • Den gode investeringsansøgning (business case). • 5 ECTS. • Forventet første hold: april 2020.

Vedligehold er i høj grad også økonomi. Hvordan laver man de relevante beregninger og analyser, når nye vedligeholdsprojekter skal besluttes? Til vedligeholdschefer og andre maskinmestre med ansvar for vedligehold tilbydes

De to nye moduler kan tages som valgfag under diplomuddannelsen i vedligehold eller som selvstændige uddannelsesforløb.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i vedligehold • Asset Management


ÅRETS GASKONFERENCE 2019

Årets Gaskonference 2019 var en succes Der var både debat og masser af spændende indlæg, da Årets Gaskonference fandt sted torsdag den 14. november på Scandic Sydhavnen i København.

Tekst & foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

14 indlæg blev der i alt holdt for de 136 fremmødte. Dagen bød også på en knap to timer lang paneldebat med deltagelse af Thomas Egebo, CEO, Energinet, Troels Ranis, underdirektør og branchedirektør, DI Energi, Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi, og Marie Münster, professor MSO, DTU. Debatten affødte både spørgsmål og skarpe kommentarer fra salen. Bl.a. anfægtede Frank Rosager fra Biogasbranchen, at det ikke skulle været blevet billigere at anvende biogas. Han sagde, at det er blevet billigere, og at vi nu står over for et teknologiskifte, hvor det, at der kan køres med dybstrøelse, betyder, at det hele bliver billigere endnu. Et synspunkt, der fik støtte fra Ole Hvelplund, direktør i Nature Energy.

Nordsøen, økonomien og fremtidens brint Amin Abourdini fra TOTAL forklarede, hvad der sker i Nordsøen, bl.a. med genopbygningen af Tyra. Han fortalte, at selve platformen hæves 13 meter, og at der skal bruges 15.000 tons stål til genopbygningen. Den ’nye’ Tyra platform vil reducere flaring med 90 procent. Tyra kommer i drift igen i juli 2022.

8

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Franske Liliane Wietzerbin kunne fortælle, at der nu er 103 biogasanlæg i Frankrig, der er tilsluttet gasnettet, og at biogas vil dække 15 procent af gasforbruget i 2023. Der er desuden test med injektion af brint i gassystemet. Nordeas norske chefanalytiker inden for bæredygtig økonomi, Thina Saltvedt, talte om det finansielle syn på gassens rolle i et klimaneutralt Europa. Hun fortalte, at det i Norge de sidste tre år har været klimaforandringerne, der har givet størst grund til bekymring i forhold til økonomien. Den finansielle sektors fokus er på, fortalte Thina Saltvedt videre, hvordan de i Norge bruger den viden, de har, i forhold til at 46 procent af deres eksportprodukter kommer fra energi (olie og gas), og hvordan det kan blive til nye industrier. Hun slog fast, at der er behov for at prissætte de områder, hvor klimaudfordringerne er, for at undgå at investeringerne bliver gjort de forkerte steder. For som Thina Saltvedt sagde, handler det om, at ”de store” kan være med til at sætte retningen, og så følger resten med.

Tyske dr. Sebastian Lührs fra Avacon AG, Hydrogen talte om brint – hvad er hype, og hvad er virkelighed? Hans budskaber var bl.a., at de oplever en konstant stigning i antallet af brintprojekter, og at grøn brint kommer til at matche prisen på konventionelle brændstoffer. Sebastian Lührs mente, at det vigtigste er at få gjort gassen så grøn som muligt, og derfor skal der brint ind på gasnettet, og så skal vi bringe samtalen om brint ned på jorden og ikke gøre det mere besværligt, end det er. I Tyskland er er LNG-forbruget til tung transport på vej op, og der er en forventning om, at antallet af LNG-fyldestationer i 2020 vil være fordoblet til 24. Der bliver ikke en Årets Gaskonference i 2020, da Dansk Gas Forenings bestyrelse har besluttet, at konferencen fremover skal finde sted i januar. Næste Årets Gaskonference bliver forventeligt den 28. januar 2021 et sted i det centrale København.


Thea Larsen, DGC, Christopher Donald Sorensen, Greenlab Skive, og Amin Abourardini, TOTAL.

Liliane Wietzerbin fra franske GRDF og Thea Larsen fra Dansk Gasteknisk Center

Pauserne benyttes til snak med branchekollegaer.

Tidligere formand Søren Hylleberg Sørensen.

Christopher Donald Sorensen fra Greenlab Skive talte meget engageret om P2X.

Marie Münster, DTU, og Lars Aagard, Dansk Energi, i samtale.

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

9


TEMA: INTEGRATION MELLEM ENERGIFORMER

Oddense Skole i Skive kommune er én af de skoler, hvor der anvendes hybridløsninger. Foto: Peter K. Jacobsen

Skive Kommune investerer i energirenovering og sparer millioner af kroner I Skive har de gennem de sidste 25 år investeret omkring 90 millioner kroner i energirenovering. Det har betydet en nettobesparelse på 130 millioner kroner. Investeringerne er bl.a. brugt på kommunens 5 skoler, som for langt de flestes vedkommende benytter sig af flere forskellige energikilder – de såkaldte hybridløsninger. Derfor vil eleverne aldrig risikere at møde ind til en iskold skole en mandag morgen, fordi en kedel er gået ud søndag aften.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk & Jannik Brokær Lund Kosan Gas, jannik.b.lund@kosangas.dk

10

GASenergi • Nr. 4 • 2019

I Skive Kommune har de generelt stor fokus på grøn, bæredygtig og økonomisk drift og brug af energi i alle kommunens bygninger. Det fortæller Niels Erik Nielsen, maskinmester i Skive Kommunes energiafdeling. På skolerne i kommunerne er der mange forskellige energiformer i spil. Skoler i landdistrikterne har solvarme, biomasse (træpiller), gaskedler, minikraftvarme og varmepumper. En enkelt skole har

ikke biomasse, men ellers de andre energiformer. Skolerne i byområder er på fjernvarme. Skive Kommune har gennem de sidste 20-25 år investeret op mod 90 millioner kroner i energirenovering. De har til gengæld sparet 220 millioner kroner. Så for hver krone, de har givet ud, har de sparet 2,3. Dvs. en nettobesparelse på 130 millioner kroner.


Integration af gassen Gassen integreres via gaskedler og minikraftvarme. Gaskedlen kører mest i overgangsperioder som sent forår og efterår, hvor det stadig er for varmt til, at de kan få ordentlig virkningsgrad på biomassekedlerne. Minikraftvarme og varmepumper kører stort set året rundt for at producere varme til bygningerne sammen med biokedlerne og for at producere billig el til varmepumperne og skolens elforbrug til fx lys.

Fordele Det giver klart nogle fordele for driftsøkonomien, da der hele tiden kan køres med den energiform, der er billigst at bruge. Havde skolerne kun haft biokedler, ville det være for dyrt at bruge dem i varme perioder, for så ”ulmer” brændslet kun, og der kan ikke opnås en ordentlig økonomi. Omvendt, uanset hvor koldt

det måtte blive, er der altid kapacitet til at varme en skole op. Og ved at have flere typer af energikilder kan de som kommune lave ”100 % forsyningssikkerhed” til skolerne. De kommer aldrig til at opleve en kold skole om morgenen, fordi en kedel er gået ud, eller at rengøringspersonalet ikke kan få varmt vand. Der er altid en energikilde til rådighed. Der er også altid mulighed for at drifte anlæggene med størst mulig modulation, og de kan altid ”switche” over på billigste brændsel/ energiform.

Udfordringer og muligheder

Niels Erik Nielsen vil den form for integration mellem opvarmningsformer med fordel kunne anvendes i både mellemstore og store virksomheder. Selvom det koster noget at investere i energiformer og optimere og tænke i både-og-løsninger frem for i enten-eller. Han efterlyser en tankegang, hvor man ikke tænker så meget på her og nu-investeringen frem for at tænke på den lange bane og se, hvad der måske er sparet om 10 år eller 15 år. Det, der giver bedst/hurtigst tilbagebetaling, er ikke nødvendigvis den bedste miljø- og energimæssige løsning på lang sigt.

Det kræver, at styringerne og prioriteringsstrategien bliver skruet ordentligt sammen, og at man holder tungen lige i munden, når man strikker et nyt anlæg sammen. Hvis det bliver gjort forkert, kan det gå den forkerte vej med økonomien. Ifølge

På Oddense skole er hybridløsningen minikraftvarme/gasmotor. Foto: Peter K. Jacobsen

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

11


TEMA: INTEGRATION MELLEM ENERGIFORMER

Power to hvad for noget … Power-to-X (PtX) er et udtryk, der høres ofte, fx når snakken falder på, hvad der skal afløse de fossile brændsler, der driver lastbiler, skibe, fly, og på industri, som ikke kan elektrificeres. For øjeblikket er 13 PtX-projekter i gang rundtom i Danmark. Men hvad betyder PtX egentlig?

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk & Jan Jensen Dansk Gasteknisk Center jkj@dgc.dk

12

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Begrebet dækker over at omdanne VE-strøm til brint via elektrolyse og derfra videre til flydende og gasformige brændsler – eventuelt via tilsætning af CO2 eller kvælstof. Ved PtX er der krav til kvaliteten af det

vand, der benyttes til elektrolysen. Og det er typisk vand med samme kvalitet som postevand, men der foregår også mindre forsøg, hvor der fx bliver anvendt havvand.


FAKTA PtX er en samlet betegnelse for - via elektrolyse - omdannelse af el til brint, som igen kan omdannes til ammoniak, metanol eller andet (X).

Brint kan – i kombination med CO2 og kvælstof – anvendes til fremstilling af syntetiske flydende eller gasformige brændstoffer eller syntetiske kemikalier. Slutprodukter fra PtX-projekter kan – ud over brint – være syntetisk metan, der kan tilføres naturgasnettet og benyttes til samme formål som naturgas. Det kan være syntetiske flydende brændstoffer som metanol, DME, benzin, jetbrændstof, diesel og gasolie, der alle kræver en CO2-kilde. Endelig er der ammoniak, der kan bruges som energibærer for brint eller direkte som brændstof. Ammoniakproduktion kræver ikke en CO2-kilde, men blot nitrogen/kvælstof direkte hentet fra luften. Kilde: Ingeniøren og Energistyrelsen

Uafhængighed af fossile brændsler PtX anses som en helt nødvendig teknologi for at kunne komme i mål med en fuld uafhængighed af fossil energi og som den primære teknologi, når det gælder at få bragt strøm fra vedvarende energi ind i den tunge transport som lastbiler, skibe og fly til erstatning for fossile brændsler. For at PtX skal bidrage til den grønne omstilling, er det et krav, at den el, der bruges, kommer fra en vedvarende energikilde. Danmark har i Nordsøen nogle af Europas største vindressourcer, og derfor kan PtX være særlig interessant i dansk sammenhæng. PtX kan potentielt nyttiggøre vindenergien og dermed øge værdien på de tidspunkter af døgnet, hvor udbuddet af el er større end efterspørgslen.

Danmarks styrke er vind I øjeblikket er der 13 projekter i gang i Danmark, hvoraf 5 allerede er afsluttet. På verdensplan er der ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) siden 2010 registreret 229 PtX-projekter. Kendetegnende for disse anlæg er, at de ikke er særlig store og stadig er på et udviklings- og demonstrationsstadie. Det største anlæg installeret i 2018 var således på 10 MW, hvilket ikke er nok til at demonstrere, at de kan fungere på storskala-niveau. De fleste projekter er desuden offentligt støttet. I Tyskland er der annonceret to større projekter på op til 100 MW, som forventes idriftsat i 2022 og 2023, ligesom der i Canada er et 20 MW projekt under opførelse.

Danmarks styrkeposition i PtX-sammenhæng er store potentielle vindressourcer, der kan bruges i processen, et stærkt forskningsmiljø og en lang tradition for sammentænkning og samarbejde på tværs af energisystemer. Centrale danske aktører inden for PtX er bl.a. Haldor Topsøe, DTU og Green Hydrogen, og desuden er vindmølleindustrien er begyndt at interessere sig for brintproduktion.

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

13


PORTRÆT

Vagtskifte i Dansk Gas Forening Dansk Gas Forening har fået ny formand. Det er den 50-årige Søren Eriksen, der til daglig er adm. direktør for Viegand Maagøe A/S - et konsulenthus inden for bæredygtighed, energi og grøn omstilling.

Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Søren Eriksen blev spurgt, om han var interesseret i at stille op som formand for bestyrelsen i Dansk Gas Forening. Det sagde han ja til. Og på generalforsamlingen den 14. november blev han valgt som formand. ”Det er en spændende og udfordrende opgave at få hele branchen samlet om en grøn omstilling af gasbranchen.” Hvilken slags formand han er, lader han være op til medlemmer-

14

GASenergi • Nr. 4 • 2019

ne at vurdere, når han har været i gang et stykke tid, men han vil gerne være en synlig én af slagsen, der evner at sikre medlemmerne en god forening, der bidrager med reel værdi, og som formår at samle de mange interessenter i og omkring branchen.

Økonom med strategiske evner Søren er økonom af baggrund. Han vurderer, at især hans strategiske kompetencer – og evne til at navigere i et miljø med mange forskellige interesser og hensyn – vil komme i spil i rollen som formand for Dansk Gas Forening. Desuden kender han branchen og arbejder med energi og grøn omstilling til dagligt.

”Dét, at jeg ikke er aktør i gasbranchen til daglig, tror jeg bliver en fordel. Jeg kan se det hele lidt mere udefra og med friske øjne – og uden at have egeninteresser involveret.” Sørens første vigtige opgave som formand bliver at få taget hul på en strategi-snak i bestyrelsen. ”Jeg skal bruge lidt tid på at orientere mig om synspunkter, medlemsønsker og interesser. Det skal gerne danne baggrund for en bæredygtig strategi for foreningen. Meget gerne inden for det næste år, så vi kan gå i gang med at eksekvere.” Hvad der præcis skal ske med Dansk Gas Forening, er det for tidligt at sige noget om endnu.


Dansk Gas Forenings nye formand , Søren Eriksen, er til daglig adm. direktør for Viegand Maagøe A/S

Nu skal Søren i første omgang tale med medlemmer og den øvrige bestyrelse – og interessenter omkring foreningen i øvrigt. På den baggrund skal der findes en løsning på, hvordan branchen bedst samles i foreningen. ”Alle i branchen har samme grundlæggende interesse. Uden grøn gas er der på lang sigt ikke et gasnet i Danmark. Så derfor skal vi samlet arbejde for grøn omstilling af gasbranchen. Og her kan jeg se, at DGF kan spille en afgørende rolle, for DGF er den eneste forening, der omfatter hele branchen.”

FAKTABOKS Uddannelse: Cand.oecon, Odense Universitet Erhvervserfaring: Adm. direktør for Viegand Maagøe A/S siden 2014. Viegand Maagøe er et konsulenthus med 50 specialister inden for bæredygtighed, energi og grøn omstilling. Før 2014 direktør for SE Blue Equity – et kapitalfond specialiseret i opkøb af cleantech-virksomheder. Inden da en række topposter i dansk erhvervsliv: adm. direktør for DSB, økonomidirektør i TDC m.v. Bestyrelsesmedlem og -formand for forskellige virksomheder, bl.a. Windspace A/S, som udvikler vindmølleprojekter rundt omkring i verden. Søren bor med sin samlever i Dragør. Tilsammen har de 4 børn. Fritiden bruges især på sejlads i parrets sejlbåd, der også ligger i Dragør.

GASenergi • Nr. 4 • 2019

15


HYBRIDVARMEPUMPER

Hybridvarmepumper har smart-grid-effekt Esbjerg-projektet viser, at gashybridvarmepumper både gavner økonomien og sikrer fleksibilitet til elnettet.

Fem METRO THERM varmepumper i hybridløsning til hovedbygningen

Tekst Kristian Nielsen Evida krnie@evida.dk & Karsten Frederiksen Dansk Gasteknisk Center kvf@dgc.dk

I Esbjerg-projektet undersøger SEAS-NVE, Star VVS, Esbjerg Kommune, Dansk Gasteknisk Center og Evida, om det er teknisk muligt at styre el- og gasforbruget for et antal hybridvarmepumper. Konklusionen er, at hybridvarmepumper kan styres centralt på en måde, så en aggregator kan tjene eller spare penge på at styre el- og gasforbruget efter temperaturforhold og priser på elspot- og elregulerkraftmarkederne og på salg af aflastning af elnettet, når der er brug for det. Esbjerg-projektet har demonstreret, at det via central styring er

16

GASenergi • Nr. 4 • 2019

muligt på kort tid at øge og sænke elforbruget i en hybridvarmepumpe – det tegner altså til, at hybridvarmepumper kan være med til at forstærke sektorkoblingen mellem el og gas. Det kan være relevant at øge elforbruget, når der er meget vind i stikkontakten, og sænke det, når der er mangel på grøn strøm, og elpriserne er høje. Via denne løsning kan en aggregator udnytte prisvariationer på spotmarkedet for el og sælge regulerkraft og frekvensregulering til Energinet. Gaspriserne er ret stabile, så det handler om at udnytte prisforskelle på elmarkedet.

Hvad er testet? Hybridvarmepumperne er installeret på Gredstedbro Skole i form af fem METRO THERM varmepumper á 16 kW og en 150 kW Bosch gaskedel, der forsyner hovedbygningen på ca. 3.000 m2. Yderligere seks bygninger på skolen (pavilloner på hver 300 m2)

forsynes selvstændigt af hver sin Daikin hybridvarmepumpe, der indeholder en varme-pumpe på 5 kWh og en gaskedel på 33 kW. En bygning med aula forsynes af en sådan løsning suppleret med to Daikin elvarmepumper.

Stor nedgang i energiforbrug Hybridløsningen på Gredstedbro Skoles hovedbygning har samlet set reduceret energiforbruget fra 200.000 kWh/år til 76.000 kWh/år, det vil sige med 60 pct. som følge af den høje energieffektivitet i varmepumperne. Gasforbruget er reduceret til 5 pct. af det oprindelige, og elforbrug fylder ca. 35 pct. af det oprindelige energiforbrug. CO2-emissionen fra opvarmning af hovedbygningen er reduceret med 26 tons om året.

Mulighederne for styring af hybridvarmepumperne På Gredstedbro Skole har vi udført forsøg med, hvor hurtigt varmepro-

Foto: Total Danmark


duktionen via ekstern styring kan omlægges mellem gaskedlen og varmepumpedelen. Det viser sig, at både varmepumpen og gaskedlen når en stabil drift, kort tid efter at varmepumpen har fået besked på at stoppe/starte.

man i stedet forudsætter, at der kun kan reguleres svarende til varmepumpens halve kapacitet (svarende til gennemsnitligt varmebehov for

Reaktionstiden er så kort, at man faktisk lever op til Energinets krav til regulerkraft, og en aggregator kan således opnå indtjening ved salg af regulerkraft og selvfølgelig spare penge ved ikke at købe strøm i de dyreste timer på spotmarkedet for el.

den slags bygninger i fyringssæsonen), skal aggregatoren råde over styringen af en hybridløsning i 126 skoler eller hos 2.200 villakunder.

FAKTABOKS Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har støttet Esbjerg-projektet med midler fra Smart energi-puljen. Projektet er blevet til på initiativ af Dansk Gasteknisk Center og Evida. Anlægsværten Esbjerg Kommune, el- og gasselskabet SEAS-NVE og installatøren Star VVS deltager i projektet, OJ-CTS er underleverandør af aggregatorstyringen.

Det er en forudsætning, at aggregatoren kan levere mindst 5 MW i regulering, og dermed skal aggregatoren råde over ca. 63 kunder som Gredstedbro Skole – eller lidt over 1.100 villakunder med hver sin hybridløsning – dette under forudsætning af at man kan ind- og udkoble varmepumpens fulde kapacitet. Hvis

Projektet har varet i to år og afsluttes ved udgangen af 2019.

Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov.

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Fakler

Højtryksregulatorer

Filtre, varmevekslere

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik_19-4203 GasEnergi 175x124_annons.indd 1

2019-04-05 16:36

GASenergi • Nr. 4 • 2019

17


TEMA: INTEGRATION MELLEM ENERGIFORMER

Nyt anlæg omdanner CO2 og brint til biometan Verdens største biologiske kraft-til-gas-anlæg i Avedøre tilfører nu biometan til naturgasnettet efter en meget vellykket testfase. Gaskvaliteten fra anlægget er så god, at den overstiger gældende krav til gas, der leveres til naturgasnettet. Tekst Jens Utoft Profi Kommunikation utoft@profi.dk

Efter en vellykket testfase leverede verdens hidtil største el-til-gas-anlæg (power-to-gas) i Avedøre ved København den 24. september 2019 for første gang biometan til det danske naturgasnet. Anlægget er placeret i forbindelse med BIOFOS Renseanlæg på Avedøre Holme og bruger en multi-patenteret teknologi, der er udviklet af det tyske firma Electrochaea.

18

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2019

Teknologien er baseret på anvendelse af elektricitet fra vedvarende energikilder til produktion af brint, som derefter omdannes til biometan ved tilsætning af kuldioxid (CO2) med brug af archaea-mikroorganismer i en katalytisk proces. CO2-gassen kommer fra det nærliggende renseanlæg, hvor det udskilles ved produktionen af biometan, men kan også fås fra enhver anden CO2-kilde.


Electrochaeas power-to-gas-anlæg i Avedøre leverer biometan til det danske naturgasnet, fremstillet i en såkaldt biokatalytisk proces med anvendelse af brint og det CO2, der udskilles fra slam fra BIOFOS’ renseanlæg. (Foto: Electrochaea)

El-til-gas-anlægget i Avedøre har med brug af op til 1 MWel kapacitet til at tilføre op til 1.200 kubikmeter biometan til naturgasnettet i døgnet og til på årsbasis at binde op til 800 ton CO2. Gassen, der således produceres fra vedvarende ressourcer, indeholder mere end 98 % metan og mindre end 1 % brint og 1 % CO2. Dermed overholdes kvalitetskravene til at levere biometan til naturgasnettet i både Danmark og andre relevante markeder som Tyskland eller Californien. Anlægget i Avedøre er etableret i tæt samarbejde med det tidligere HMN GasNet, der nu er overtaget af det statslige Energinet og i dag hedder Evida. Interessen for en effektiv løsning for lagring af vedvarende energi er særlig stor i Danmark. Her leverer sol- og vindkraft i perioder langt

over 100 % af Danmarks nuværende elforbrug, og selv om vindkraft skal dække en stadig større andel af det samlede energiforbrug, ventes solog vindkraften i 2030 ifølge Dansk Energi at dække hele 128 % af det årlige elforbrug. Det øger behovet for at kunne lagre strømmen, når produktionen overstiger forbruget og eksporten. Hertil er netop biometan særlig velegnet, fordi det meget billigt kan lagres i naturgasnettet og de tilhørende store gaslagre i Ll. Torup ved Viborg og Stenlille på Sjælland.

Forløber for større anlæg i udlandet

torer. Vores fokus er på den næste generation af el-til-gas-systemer i den to-trecifrede megawatt-størrelse,” siger Mich Hein, administrerende direktør for Electrochaea. Senest annoncerede Electrochaea i august 2019 åbningen af det første amerikanske biometaniseringsanlæg i Golden, Colorado. Faciliteten er et fælles projekt fra det sydlige Californien med Gas Co. (SoCalGas) og National Renewable Energy Laboratory (NREL) fra det amerikanske energiministerium. Et tredje anlæg med Electrochaea-teknologi er placeret i Solothurn, Schweiz og har fodret det schweiziske gasnet med grøn metan siden juni 2019.

”Jeg er stolt over, at Electrochaea-teamet sammen med vores partnere har nået en betydelig milepæl i anvendelsen af biologisk metanisering i industriel skala. Teknologien har vist sig at være ekstremt robust og fleksibel, så vi fokuserer nu på kommerciel brug af bioreak-

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

19


KORT NYT

Hjemmesiden hybridvarme.nu gør boligejere klogere på den klimavenlige energiform

Tekst Karsten Frederiksen Dansk Gasteknisk Center kvf@dgc.dk

Hybridvarme kan i samspil med gas gøre brug af grøn vindstrøm og betyde, at boligejere sænker deres energiforbrug og får en lavere energiregning.

Hjemmesiden hybridvarme.nu formidler information om hybridvarme til boligejere, som er interesserede i en effektiv og miljøvenlig energiforsyning, som står for at skulle udskifte deres gasfyr, eller som ønsker at gøre deres nuværende energiløsning grønnere.

Gas og el i samspil Hybridvarme er en kombination af et gasfyr og en elvarmepumpe. Når vinden blæser, sørger varmepumpen for både opvarmning af boligen og delvis det varme vand.

20

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Gasfyret bruges som supplement og til at sikre temperaturen på det varme vand (10-20 % af året).

nogle tilfælde skære helt op til 50 % af deres energiregning.

Energibranchen står bag Grøn, fremtidssikret og energibesparende Hybridvarme er en miljø- og klimavenlig energiform, der udnytter den grønne vindstrøm sammen med gassen, på længere sigt også biogassen. En energiform, der rækker længere ud i fremtiden end opvarmning baseret alene på én energikilde. Boligejere kan desuden opnå lavere energiforbrug og i

Energistyrelsen, energiselskaber, producenter og erfarne installatører samarbejder om at udbrede kendskabet til hybridvarme, så flere vælger at investere i hybridvarmeløsninger til deres bolig. Dansk Gasteknisk Center har udviklet Hybridvarme.nu i samarbejde med leverandører af hybridvarmeanlæg og gasselskaberne.


Ny bestyrelse i Dansk Gas Forening

Fra venstre: Henrik Andersen, Thea Larsen, Henrik Iversen, Pernille Høgstrøm Resen, Henrik Rosenberg, Søren Eriksen, Morten Stanley, Ole Hvelplund og Jeppe Danø. Foto Matilde Fenger Flindt

RMA Kugleventiler

Den 14. november var der ordinær generalforsamling i Dansk Gas Forening. På dagsorden var blandt andet valg af bestyrelsesmedlemmer.

Den nye bestyrelse for Dansk Gas Forening består af: •

Søren Eriksen, Viegand Maagøe (formand)

Pernille Høgstrøm Resen, Evida (næstformand)

Henrik Andersen, Aalborg Gas

Henrik Iversen, SEAS-NVE

Henrik Rosenberg, COWI

Morten Stanley, HOFOR

Ole Hvelplund, NGF Nature Energy

Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center (DGC)

Jeppe Danø, Energinet

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 4 • 2019 

21


TEMA: INTEGRATION MELLEM ENERGIFORMER

Bygas er løsningen, når strømmen slipper op Søgaards Bryghus i Aalborg valgte bygas, da bryggeriet skulle udvides med et destilleri.

Tekst Henrik Andersen Aalborg Forsyning henrik.andersen@aalborgforsyning.dk

”Vi havde i forvejen en eldrevet dampgenerator, men kapaciteten var for lille til også at forsyne destilleriet,” fortæller chefbrygger Martin Rantzau. Og der var ikke mulighed for blot at købe en større eldrevet dampgenerator, fordi der ikke var strøm nok i nærheden. ”En udvidelse ville blive alt for kostbar, og en gasløsning er også mere omkostningseffektiv. Det fik os til at kigge i den retning.”

Ny stikledning med højt serviceniveau

Destiller Jack Chatwin holder øje med de dyre dråber i destillationskolonnen.

Foto Astrid Melkær Andersen

22

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Selv om klokken kun er ni, har vi slået os ned i ’Missing Bell’, bryghusets pub, med interiør fra en nedlagt engelsk landsbykirke. Den friskbryggede kaffe kan ikke helt fortrænge duften af malt og humle.


Destilleriet fra den tyske producent Carl Høgst.

Foto Astrid Melkær Andersen

Vi fortsætter samtalen om bygassen. Det var nødvendigt at etablere en ny stikledning for at få bygas nok til destilleriet. Opgaven blev løst af Aalborg Forsynings Gas-afsnit: ”De var i ekstrem grad servicemindede. Det var næsten uhyggeligt,” griner Martin. ”Allerede under arbejdet med kravspecifikationen havde vi forsyningen med ind over, så vi fik det rigtige udstyr til bygas.” Gasselskabet træder også til med vejledning over for dampgeneratorleverandøren og fortæller, hvad det egentlig er, vi har fat i her. Der har været tale om dialog hele vejen, mener Martin, der også peger på, at gratis etablering af stikledningen er med til at gøre bygassen attraktiv til erhvervsformål i Aalborg.

”På el skal man nærmest afregne for hver centimeter kabel,” fortæller han.

Indkøb med udfordringer Der var også udfordringer med at finde, indkøbe og installere gasforbrugende apparater, der er godkendt til bygas. ”Når du vil købe en bil, så henvender du dig til en forhandler, og det er vel ikke nødvendigt, at du er mekaniker for at få den rigtige bil?” spørger Martin, og svarer selv på spørgsmålet: ”Det er den oplevelse, vi har haft med hele destilleriet og i særdeleshed med dampkedlen. Vi skal bruge et destilleri og noget opvarmning. I princippet er det lige meget, hvor det kommer fra. Men selv om vi er et lille sted, skal man være voldsomt

god til at sætte sig ind i, hvad de enkelte leverandører har tænkt sig at levere. Eller rettere: Hvad de ikke har tænkt sig at levere!” Martin fortæller videre om en dampgenerator, hvor de fysiske mål var større end oplyst. Og så var hullet i væggen til opstillingsrummet pludselig for lille. ”Der mangler i høj grad noget dialog og vejledning fra leverandørernes side. Når man køber en bil, regner man da med, at der er motor i den? Men vi skal blive meget bedre til at følge op på, om vi får det, vi har bestilt.”

Bygassens muligheder i bryghuset Hvis indkøb af udstyr er en udfordring, er de til gengæld glade for bygassen hos Søgaards Bryghus. I

 GASenergi • Nr. 4 • 2019

23


 baggrunden gør ejeren Claus Søgaard opmærksom på, at de også bruger bygas i køkkenet. Men kan gassen bruges til mere? ”Vi er kommet med i Nordjysk Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. De har naturligt nok fokus på vores affaldsprodukt, masken: Den kan bruges til foder og måske også til menneskeføde på sigt. Men det har også været oppe at vende, om vi kan gøre noget ved alle de elektriske køleenheder, vi har. Og måske bruge gas i stedet for el. Men vi er ikke kommet videre med det endnu,” fortæller Martin.

Mod grønne horisonter I dag er bygassen i Aalborg produceret af fossil naturgas. Aalborg Forsyning arbejder på at kunne levere grøn energi senest i 2030. Men hvad betyder grøn energi for et bryghus? ”Ud over at vi har et personligt forhold til, hvad der er rigtigt at gøre, så er vi også købmænd. Og godt købmandskab handler også om ordentlig forvaltning af vores ressourcer,” slutter Martin. Chefbrygger Martin Rantzau med dampgeneratoren. Foto Astrid Melkær Andersen

De dyre dråber ses tydeligt bag glassene i destillationskolonne.

FAKTABOKS Søgaards Bryghus ligger i Aalborg og er etableret i 2004. Bryggeriet er vokset fra et mikrobryggeri med et par typer øl til i dag at producere 24 forskellige slags øl. 150.000 liter øl løber der ud af hanerne hvert år. Fra starten var der tanker om at etablere et destilleri, men først i 2018 blev planerne til virkelighed. I starten af 2019 kunne de første fade med Vindblæst Whisky sendes til mindst tre års lagring på øerne Livø, Egholm, Læsø og Fur. De samme øer, der har forsynet destilleriet med den økologiske maltbyg ’Odyssey’ til whiskyproduktionen. Søgaards destilleri er købt hos den tyske producent Carl, der har bygget destillerier siden 1869. Dampkedlen er udstyret med en Riello gasbrænder til bygas.

Foto Astrid Melkær Andersen

24

GASenergi • Nr. 4 • 2019


Knap 1,5 millioner gasbiler kører på de europæiske veje i 2019. Natural & bio Gas Vehicle Association Europes (NGVA Europe) nye katalog over naturgaskøretøjer er udkommet. Kataloget indeholder bl.a. sammenlignelige data og en omfattende oversigt over 68 køretøjer, der er tilgængelige på det europæiske marked. Det er er tale om 23 typer personbiler, 11 lette erhvervskøretøjer, 13 lastbiler og 21 busser til både privat- og forretningsbrug. Foruden mere generelle oplysninger giver kataloget også kort information om miljø- og brændstofprisfordele ved brug af gas i transport. Ifølge Andrea Gerini, NGVA Europas generalsekretær, bekræfter kataloget gassens store rolle på det europæiske gasbilsmarked. I dag kører over 1,4 millioner naturgaskøretøjer (NGV’er) på europæiske veje. I 2017 var tallet 1,316 millioner.

GASenergi • Nr. 4 • 2019

25


ARTIKEL

Biogas er nøglen til grøn transport Det fynske biogasselskab Nature Energy har for nyligt købt ni danske gastankstationer. Selskabet har store ambitioner om at medvirke til den grønne omstilling i transportsektoren. Tekst Tim Smidemann Nature Energy ts@natureenergy.dk

Skal det lykkes at nå en 70 procents CO2-reduktion i 2030, kræver det et indgående fokus på de sektorer, der udleder mest CO2. Her er transportsektoren blandt de mest kritiske, hvor behovet for grønne løsninger er stort. Nature Energy er klar til at komme sektoren til undsætning med grøn og CO2-neutral gas som brændstof, og biogasselskabet har for nylig købt ni danske gastankstationer, så virksomheden i dag ejer 15 ud af de 18 gastankstationer, der er at finde i Danmark i dag. Nature Energys administrerende direktør, Ole Hvelplund, ser investeringerne i grøn gas til transporten som en forudsætning for at nå regeringens 70 procent-målsætning. Især den tunge transport kører i dag næsten kun på diesel, og her vil grøn gas kunne skabe klimaforbedringer fra dag ét. ”Vi taler alle om, hvordan vi skal gøre transportsektoren mere grøn. Alligevel står udviklingen stille, og kun én ud af hundrede lastbiler i Danmark kører på grønt brændstof. Det skal vi have gjort noget ved med det samme,” siger Ole Hvelplund. Tendensen er den samme i hele

26

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2019

FAKTA OM GASTANKSTATIONERNE Med købet af HMN Naturgas’ ni gastankstationer ejer Nature Energy nu 15 af Danmarks i alt 18 gastankstationer. De ni gastankstationer, som Nature Energy overtager fra HMN Naturgas, er beliggende i: Frederikshavn, Aalborg, Holstebro, Tarm, Søborg, Frederikssund, Københavns Lufthavne og to i Skive. De seks gastankstationer, som Nature Energy i forvejen ejer, er beliggende i: Aalborg, Silkeborg, Fredericia, Vejle og to i Sønderborg. På nær den i Aalborg er alle gastankstationer offentlige og således tilgængelige for alle typer køretøjer.

Europa. Tal fra EU-Kommissionen viser, at diesel i dag dominerer som brændstof for omkring 98 procent af den tunge transport i hele EU. Samtidig spås det, at vejgodstrafikken alene i Danmark vil stige med ca. 12 procent frem mod 2030.

Afgifter står i vejen for grøn transports fulde potentiale Med det altoverskyggende forbrug af diesel i den tunge transport synes potentialet for grønne brændstofløsninger som biogas at være massivt. Trods dette kæmper biogassen

med et forældet afgiftssystem, der favoriserer diesel og gør det dyrere at køre på CO2-neutral og grøn biogas. En afgiftsstruktur, som man hos Nature Energy håber, at politikerne giver et eftersyn med grønne briller. ”I dag er det dyrere i afgifter at køre 100 kilometer i en lastbil på grøn og CO2-neutral biogas, end det er at køre den samme distance i en lastbil på diesel. Det skal ganske enkelt laves om,” siger Ole Hvelplund.


Gastankstation i Vejle. Foto: Nature Energy

Her ser Nature Energy opkøbet af gastankstationerne som et klart signal til politikerne: ”Vi tror fuldt og fast på, at grøn gas kan spille en afgørende rolle som CO2-neutralt brændstof i transportsektoren. Det gør vi, fordi vi ser grøn gas som en del af løsningen. Derfor er vi også klar til at bygge endnu flere gastankstationer i fremtiden, hvis vi får et rimeligt afgiftssystem,” siger Ole Hvelplund. Trods opfordringen til politikerne er Ole Hvelplund begejstret over, at biogas fylder mere og mere i klimadebatten - både på Christiansborg, i medierne og hen over middagsbordet hos den almene dansker. Han påpeger ligeledes, at biogas i sammenspil med energiformer som sol og vind vil have stor positiv effekt på det danske klimaregnskab.

”Det glæder mig, at biogas bliver inddraget, når der diskuteres grønne alternativer til fossile brændstoffer. Vi har med vores biogas en grøn og bæredygtig løsning, som kan gøre

en forskel for omstillingen her og nu. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, at danskerne interesserer sig for,” udtaler Ole Hvelplund.

FAKTA OM BIOGAS TIL TRANSPORT En biogasdrevet bus sparer årligt samfundet for op til 114 ton CO2 sammenlignet med en tilsvarende dieseldrevet bus. Næsten alle busser og lastbiler i Danmark bliver drevet af fossile brændstoffer, særligt diesel. Blot 1,2 procent af busserne i Danmark kører på alternative brændstoffer, herunder biogas, el og brint. Til sammenligning kører 17 procent af busserne i Sverige, hvor afgifterne er markant anderledes, på biogas. Frem mod 2030 kan 4.500 dieselbusser erstattes af biogasbusser alene som følge af naturlig udskiftning. Det vil reducere CO2-udledningen med op til 51.000 ton CO2 årligt og forbedre luftkvaliteten i byerne. Der er 40 procent højere afgifter på et køretøj, der kører på klimavenlig biogas end på et køretøj, der kører på diesel.

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

27


KORT NYT

Orientering fra

Nu skal alle følge gassikkerhedsreglerne Siden gassikkerhedsreglerne trådte i kraft 21. april 2018, har der været en overgangsperiode, hvor gasreglementet fortsat kunne bruges, når der skulle arbejdes på gasinstallationer eller gasanlæg.

I alt er der fem bekendtgørelser, der knytter sig til gassikkerhedsloven: • Bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg • Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer • Bekendtgørelse om gasdistributionsselskaber • Bekendtgørelse om gaskvalitet

31. december 2019 er overgangsperioden slut, og nu skal alle følge de bekendtgørelser, der knytter sig til gassikkerhedsloven, når der projekteres eller udføres arbejde på installationer eller anlæg. Der er dog en undtagelse for installationer og anlæg, der er færdigprojekteret inden 1. januar 2020 efter gasreglementet. Disse arbejder kan gøres færdige frem til 31. december 2020. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal der søges om dispensation hos Sikkerhedsstyrelsen.

• Bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel

FAKTA På Gassikkerhedsregler.dk, der er en del af Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik.dk, kan du finde gassikkerhedsloven og bekendtgørelserne. Desuden er der vejledninger til gasinstallationsklasserne og til anmeldelser. Der er også link til blanketter og til køb af standarder.

CBS åbner nyt center, der skal forske i energiinfrastruktur til grøn omstilling Klimaforandringer og grøn omstilling er kæmpe samfundsudfordringer. Derfor har et nyt forskningscenter set dagens lys. Centeret er placeret på Copenhagen Business School (CBS) på Frederiksberg i København. Copenhagen School of Energy Infrastructure (CSEI) skal forske i fremtidens energiinfrastruktur, og hvordan vi bedst kan implementere teknologi, der begrænser CO2-udledning.

28

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2019

Forskningens fokus vil blandt andet være på grøn politik, regionale beslutningsprocesser og integrerede netværk for energi og fx transport. Centeret, skal bibringe indsigt og ny viden til EU-Kommissionen og den europæiske energisektor. Forskningscenteret, som er placeret ved Institut for Økonomi, skal fungere som tænketank for EU-Kommissionen og energisektoren.


En dag i brint-og brændselscelleteknologiens tegn

Danmarks hidtil største havvindmøllepark, Horns Rev 3, er et godt og vigtigt skridt på vejen mod et bæredygtigt energisystem, men hvis vi skal nå målet om fossil uafhængighed, skal vi bruge meget mere vind. Den 19. november 2019 tiltrak Den danske brint og brændselscelledag omkring 100 deltagere på SDU i Odense. Tekst Sofie Ulrik Neergaard Brintbranchen sun@brintbranchen.dk

Det er fjerde år i træk, at Brintbranchen afholder arrangementet, og SDU danner rammerne, hvilket sender et stærkt signal om SDU’s engagement inden for brint-, elektrolyse- og brændselscelleteknologier. Den danske brint- og brændselscelledag er et samarbejde mellem Brintbranchen, Innovationsfonden og EUDP og har til formål at skabe en platform for alle de brint- og brændselscelleorienterede projekter, der har modtaget finansiering fra de to støtteprogrammer. Programmet bød da også på en række spændende oplæg fra aktuelle projekter, og mere end 20 projekter bidrog til postersessionen, hvor det var muligt at få et indblik i de nyeste resultater og landvindinger inden for området over en kop kaffe og networking.

Foto: Vattenfall

Det vil være muligt at finde alle præsentationer fra dagen på Brintbranchens hjemmeside.

Annika Fischer fra EUDP satte retningen for EUDP’s udvælgelseskriterier: Industridrevne projekter, klare kommercielle perspektiver og grøn vækst og arbejdspladser.

Et af projekterne, der blev præsenteret, var FutureGas-projektet, der er støttet af Innovationsfonden med 18,6 mio. DKK. Professor og projektleder Marie Münster fra DTU holdt oplæg, hvor der var fokus på, hvad vi skal bruge gassen til i fremtiden. Læs mere om FutureGas-projektet på www.futuregas.dk

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

29


BALTIC PIPE

Grønt lys til Baltic Pipe Energistyrelsen gav i slutningen af oktober etableringstilladelsen til den del af Baltic Pipe, der ligger i havet. Dermed er den sidste, store tilladelse til projektet på plads.

30

GASenergi • Nr. 4 • 2019

Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet xpers@energinet.dk

Tilladelsen betyder, at Energinet må bygge de strækninger af Baltic Pipe, der skal ligge i Nordsøen og Lillebælt, mens polske GAZ-SYSTEM har fået tilladelse til bygge rørledningen i Østersøen mellem Danmark og Polen. ”Tilladelsen markerer en meget vigtig milepæl for Baltic Pipe-projektet. Vi er nået langt med forberedelserne til projektet og glæder os over, at vi inden længe kan sende gravemaskinerne i arbejde,” siger Torben Brabo, administrerende direktør for Gas TSO i Energinet.


FAKTA OM BALTIC PIPE Baltic Pipe er en gasrørledning, som skal forbinde gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. Energinet bygger rørledningen i samarbejde med det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM. Udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 milliarder Rørene, der skal blive til rørledningen til Sjælland, er sendt fra fabrikker i Tyskland til en sjællandsk havn. Herfra køres de ud på 24 rørlagerpladser. Foto Energinet

kubikmeter gas om året.

PROJEKTET BESTÅR AF: Mange forundersøgelser Energinet har allerede fået udført geotekniske forundersøgelser, som skal bruges i planlægningen af anlægsarbejdet og design af anlægget. For eksempel er der foretaget over 500 geotekniske boringer på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland. Lokale museer er godt i gang med arkæologiske forundersøgelser, blandt andet på Sjælland. Hvis det viser sig, at der er spændende fortidsminder i jorden, skal arkæologer have mulighed for at foretage udgravninger inden anlægsarbejdet.

De første anlægsarbejder forventes at begynde i december. Det bliver på den nye kompressorstation, der skal ligge ved Everdrup i Næstved kommune. Anlægget af selve gasrørledningen vil foregå i etaper fra 2020, og hele Baltic Pipe skal være klar til drift i 2022.

En ny gasrørledning i Nordsøen

Udbygning af modtageterminalen i Nybro nord for Varde

210 km nygasrørledning hen over Danmark

En ny kompressorstation ved Everdrup på Sydøstsjælland

Herudover etablerer GAZ-SYSTEM en gasrørledning i Østersøen og foretager de nødvendige udbygninger i Polen

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

31


GASBRANCHEN

Evidas rolle i fremtidens energisystem Den 1. oktober lødstartskuddet for det samlede nationale selskab for gasdistribution. Det var ikke kun dagen, hvor virksomheden fik nyt navn, det var også dagen, hvor det blev markeret for alle ansatte, at nu går gasdistributionen ind i en ny rolle i den danske energisektor.

Tekst Trine Wichmand Larsen Evida trwla@evida.dk

Evida er blevet til på baggrund af en politisk beslutning om at samle den nationale gasdistribution i et selskab. Der er nogle naturlige synergier, som er forbundet med denne sammenlægning, men vigtigst af alt er, at det samlede selskab står over for en stor og spændende opgave — gassens placering i fremtidens energiforsyning. ”Vi har vidst gennem de seneste 30-35 år, at gasnettet er en effektiv og driftssikker infrastruktur, som kan levere forsyningssikkerhed døgnet rundt, året rundt”, siger Søren Hylleberg, driftsdirektør i Evida. Han kalder det naturligt med en samling i ét statsligt selskab. Gasnettet udgør mere end 18.000 kilometer rør spredt over hele Danmark. Det er driftssikkert, og med et begrænset vedligehold vil nettet have en restlevetid på mere end 50 år. Dermed kan gasinfrastrukturen udgøre en hjørnesten i den grønne omstilling, da nettet kan bruges til

32

GASenergi • Nr. 4 • 2019

både biogas og nye grønne gasser. ”Der er så meget potentiale i denne eksisterende infrastruktur, som billigt og sikkert kan forsyne såvel industri, bolig og transport som kraftvarme, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner,” forklarer Søren Hylleberg og fortsætter, ”gasnettets store fleksibilitet kan udligne et varierende forbrug med en fast bionaturgasproduktion, og en fluktuerende produktion af andre grønne gasser produceret på overskuds-el bør sikre nettet en afgørende plads i energiforsyningen på lang sigt.”

Fortsat fokus på kerneopgaverne Selvom klimaudfordringer og den grønne omstilling fylder meget, vil Evida fortsat prioritere virksomhedens kerneopgaver meget højt. Det gælder både i forhold til forsyningssikkerhed og effektivitet. ”Vi har nu over 400.000 gaskunder, som vi skal sikre forsynings-

sikkerhed og konkurrencedygtige betingelser. Vi har lavet en meget forretningsorienteret strategi, hvor vi blandt har en målsætning om, at det skal være enkelt at være gaskunde,” forklarer Søren Hylleberg. Evida vil i de kommende år have fokus på øget digitalisering, såkaldt samfakturering og optimering af processer, ligesom virksomheden vil harmonisere priser og vilkår på tværs af den tidligere markedsinddeling. ”Det er nogle meget store spændende opgaver, vi har i relation til vores drift. Vi skal naturligvis høste alle de synergier, vi kan som et samlet selskab. Det gør vi ikke ved at fortsætte som hidtil. Vi skal i stedet tænke nyt og være omstillingsparate,” siger Søren Hylleberg. En del af omstillingen kommer helt naturligt. Sammenlægning og en udflytning af hovedkontoret til Viborg giver et godt afsæt for ændringerne, men giver samtidig naturligvis også udfordringer på den


KORT NYT

Klimapanel udpeger de mest grønne løsninger Innovationsfondens klimapanel, der består af bl.a. førende klimaforskere, topledere fra de største danske virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder har haft til opgave at identificere de klimaløsninger og -teknologier, som med afsæt i danske styrkepositioner kan få størst gavn på CO2-udledningen og klimaet. Dansk styrkeposition

Med det nye navn Evida følger også en ny rolle for gasdistributionen i den danske energisektor. Foto Evida

Det arbejde er nu afsluttet, og i en ny rapport udpeger klimapanelet en række klimaløsninger fordelt på fem overordnede områder, som både repræsenterer langt størsteparten af Danmarks samlede udledning og samtidig er områder, hvor Danmark har eksisterende forskning og erhvervsmæssige styrkepositioner: 1. Bæredygtigt landbrug og fødevarer 2. Energi og lagring 3. Alternative brændstoffer og transport

kortere bane med betydelige tab af kompetencer og erfaring fra medarbejdere, der ikke ønsker at følge med Evida til Viborg eller en af de øvrige to adresser i hhv. Stenlille og Trekantområdet. ”Vi står også over for at skulle skifte nogle af de vitale IT-systemer ud, ligesom vi i forbindelse med flytning til Viborg og til de to nye driftscentre skal ansætte nye medarbejdere. Det giver os mulighed for at starte på en frisk – dog ikke at forveksle med at skulle starte på et blankt papir. For vi har da heldigvis fortsat mange gode eksperter med om bord på vores hold, som sikrer, at Evida kommer godt af sted på den nye rejse,som vi har påbegyndt, og som heldigvis aldrig stopper,” slutter Søren Hylleberg.

4. Byggeri og intelligente bygninger 5. Fremstillingsindustri og materialer Alle fem områder omfatter løsninger, hvor dansk innovation har potentiale for at skabe den største reduktion af CO2-udledning forankret i danske styrkepositioner inden for forskning, erhvervsliv og regulering. Løsningerne tæller blandt andet alternative brændstoffer til transport, klimavenlig fødevareproduktion, digitalisering og energieffektiviseringer i byggeri og fremstillingsindustri og ikke mindst et vedvarende og massivt fokus på lagring af vedvarende energi og såkaldt P2X.

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

33


NYT FRA IGU

Samarbejde om gasanvendelse i International Gas Union Gasanvendelse i boliger, industrien og transportsektoren er tre fagområder, der har særlig fokus i det internationale samarbejde i programmet 2018-2021 for International Gas Union (IGU). Tekst Per Persson Evida pep@evida.dk

Gennem den eksisterende energiomstilling vil anvendelsen af grønne og vedvarende gasser spille en nøglerolle, og nye teknologier vil bidrage til en mere effektiv og sikker anvendelse af gas. I arbejdsgrupperne under IGU Utilisation Committee er der blandt andet fokus på følgende:

Study Group 1/ Gassens rolle i fremtidens boliger • • • • • • • •

Næste generation af gasteknologier i digitale hjem Reduktion af metanudslip fra gasapparater i boliger ”Big Data”-løsninger for sikkerhed og energieffektivitet Integration af vedvarende og grønne gasser til boligopvarmning ”Smart grid”-integration (hus, måler, net-system, service- og vedligehold, sikkerhed, etc.) IoT-projekter med EU-partnere Spørgeskema udsendt til ca. 80 IGU-medlemmer om lovgivning, installatører, kvalitet og sikkerhed. Vidensdeling og best practice om sikkerhed.

Study Group 2/ Gasanvendelse i industri, erhverv og proces • • • • • • • •

”Gas to Power”-løsninger Kommercielle fordele ved skift fra kul og olie til naturgas (nyttevirkning, pris, lokationer, drift, miljø) Udviklingsmuligheder for energimix og integration af vedvarende energi Er der nye roller og muligheder for mCHP i digitale og intelligente byområder? Biogas, biometan, H2 ... og andre tilknyttede energier i sektoren “Carbon footprint”-reduktion og forbedret luftkvalitet Få mere Miljøfordele ved konvertering af cement- og stålindustrien til naturgas vid om IGU en Gaskvaliteter, variationer og udfordringer

Study Group 3/ Gas i transportsektoren • • • • • • •

34

Gas i transportsektoren og tilhørende gevinster for miljø, luftkvalitet, etc. Nye teknologier og anvendelsesområdet for maritim transport ”Block chain”-løsninger for mobilitet og energikontrakter Udfordringer for den meget tunge trafik med stort energiforbrug Bunkring, teknologier, løsninger og succeshistorier Lovgivning, standarder, regulering og sikkerhed Brændstofpriser, politikker og “the role of government”

GASenergi • Nr. 4 • 2019

www.ig på u.org,

med me dlemslo gin: login = G as4ever Passwor d = KR2 021.


Arrangementer Gastekniske Dage 2020 26.-27. maj 2020 Billund Årets Gaskonference: Januar 2021 København

Nye medlemmer Michael Brock Chefkonsulent Energinet GAS-TSO A/S Jacob Kynde Indkøbsleder Evida Søren Eriksen Adm. direktør Viegand Maagøe A/S Henrik Rosenberg Leading specialist Cowi A/S Boris Lund Havmøller Projektleder Cowi A/S Carsten Sass Husum Sektionsleder Cowi A/S Mikkel Olsen Key Account Manager EC Power A/S

Palle Wielandt Holdt Senior projektleder Cowi A/S Tejs Laustsen Jensen Direktør Brintbranchen Marc Nedergaard Nielsen Afdelingsleder Evida Peter Thomas Clausen CFO Evida Preben Hjuler Team Manager Force Technology

Fødselsdage 60 år

29. december 2019 Per Persson Tilsynschef Evida 22. januar 2020 Brian Ildved Laboratorietekniker Dansk Gasteknisk Center a/s 18. februar 2020 Jesper Juel Nielsen Erhvervskunderådgiver Evida 28. februar 2020 Peter Rolsted Civilingeniør Evida

19. marts 2020 Susanne Høgh Nielsen Afdelingsleder Evida 50 år 22. januar 2020 Carsten Sass Husum Sektionsleder Cowi A/S 15. februar 2020 Torben Bonde Andersen Senior Driftsupporter Evida

40 år

19. januar 2020 Tejs Laustsen Jensen Direktør Brintbranchen 18. februar 2020 Andreas Schönrock Projektleder Energinet GAS-TSO A/S 19. februar 2020 Betina Jørgensen Projektleder Dansk Gasteknisk Center a/s 13. marts 2020 Søren Thygesen Blad Head of Asset Optimisation Ørsted Salg og Service A/S

Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek. Se mere på www.gasforening.dk

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand), Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Evida Henrik Rosenberg COWI Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Sekretariat Ole Hvelplund Nature Energy Morten Stanley HOFOR Henrik Iversen SEAS-NVE Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

GASenergi • Nr. 4 • 2019 

35


Katodisk Beskyttelse og Korrosionsrisiko Med MetriCorr’s specialudviklede system får du målinger, registreringer, fjernovervågning, data­ behandling og systematisk rapportering af data om korrosionsrisiko og katodisk beskyttelse. Vi har skræddersyede løsninger for: • • • •

Rørledninger Tankinstallationer Offshore Infrastruktur – AC og DC interferens

PRØV CP*MANAGE GRATIS OG UFORPLIGTENDE I 3 MÅNEDER Med On­line database systemet CP*Manage modtager du data fra fjernovervågnings­enheder, datalog­ gere, eller via manuel inddatering, samlet i anlægsopdelte systematiske rapporter, der dokumenterer over­ holdelse af myndighedskrav. Kontakt MetriCorr på telefon 9244 8080 eller info@metricorr.com

www.metricorr.com

MetriCorr er leverandør af data, rådgivning, fjernovervågning, rapporter og databaseløsninger til verdens største energiselskaber. Vore teknologier og viden­base er udviklet på baggrund af 30 års solid forskning og felterfaring gennemført i tæt samarbejde med branchen og relevante forskningsinsti­ tutioner. Vores eksperter er certificeret af NACE.

GASenergi Nr. 4 • december 2019 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Profile for Gasenergi

GASenergi 4 2019  

GASenergi 4 2019 med temaet integration mellem energiformer.

GASenergi 4 2019  

GASenergi 4 2019 med temaet integration mellem energiformer.

Profile for gasenergi