Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 2 • Maj 2019

Tema: Gassens veje Danmarks og Sveriges gasmarkeder er smeltet sammen og gør gashandlen mere effektiv.

Direktør Ole Hvelplund arbejder på at få Nature Energy ud i verden.

Stor interesse for borgermøderne om Baltic Pipe-projektet.


DET HANDLER OM GOD ENERGI OG ET UNIKT PARTNERSKAB. Med vores stĂŚrke branchekendskab, faglige kompetencer og innovative mindset, sikrer vi dig kvalitet, forretningsoptimering og effektivisering. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


Indhold Nr. 2 • Maj 2019

16 TEMA Nyt anlæg skal fjerne lugten i biogas.

32

4

Leder: Er der behov for DGF i fremtiden?

8

TEMA: 850 ville høre om dræn og eksplosionsfare

11

Nature Energy vil ud i verden

16

TEMA: Grøn gas i transmissionsnettet må ikke lugte

18

TEMA: Gasfællesskab mellem Danmark og Sverige ...

22

TEMA: Hvad sker der egentlig ved sprængning af ...

26

TEMA: Ny analyse: Store elektrolyseanlæg ...

30

Danmarks største leverandør af bionaturgas til gasnettet

32

Stor succes ved Brintbranchens årsdag

34

IGRC til Muscat i Oman i 2020

Masser af spændende indlæg på Brintbranchens årsdag.

Sponsorer for GASenergi

CUBS

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.

GASenergi • Nr. 2 • 2019

3

Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM


LEDER

Er der behov for DGF i fremtiden? Flere har stillet mig spørgsmålet, om der er behov for og plads til DGF i fremtiden. Spørgsmålet stilles ofte i lyset af konsolideringen af gasdistributionsselskaberne. Det er oplevelsen, at nu er der kun ét gasselskab, og så må de aktiviteter, der hidtil har ligget i DGF-regi, vel blive et internt anliggende i det nye gasdistributionsselskab. Det mener jeg ikke er korrekt, og jeg er ikke i tvivl om, at der også i fremtiden er behov for et forum, hvor gasbranchen kan mødes på tværs af værdikæden. Gasbranchen er langt mere end blot distribution af gas. Der er gasleverandører, transmissionsselskab og mange leverandører af komponenter og rådgivningsydelser, og branchen har behov for et fælles forum, hvor vi kan udveksle viden om nye tiltag af fælles interesse.

Søren Hylleberg Formand for Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk

Gassen har også behov for et fælles talerør, og vi er i bestyrelsen – i skrivende stund – i færd med at indhøste viden og erfaring fra specialister, der kan give os gode råd til, hvordan vi mest hensigtsmæssigt får drejet foreningen i den retning, hvor foreningen bedst kan udfylde den rolle, som vi ser, foreningen bør have i fremtiden. Det er i den forbindelse interessant at følge udviklingen i tilsvarende foreninger, fx Foreningen Biogasbranchen. Den er med et forholdsvis begrænset, men meget dedikeret, sekretariat og støtte fra medlemskredsen i stand til at bidrage til løbende tilpasning af branchen, så nye tiltag og initiativer sker på et grundlag, hvor også branchens problemstillinger er taget med i overvejelserne. Tilsvarende kunne overvejes for Dansk Gas Forening. Jeg håber, at vi til generalforsamlingen i november kan blive mere præcise, i forhold til hvilke tiltag vi forventer.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 2, maj 2019

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

108. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, Ørsted

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgives: 2019:

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 39 - 2019

27.2, 2.5., 25.9. og 18.12.

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

tlf. 7610 1156

senest mandag 28.8.2019.

Forsidefoto: MR-station Dragør Border, hvor ventilen mod Sverige er åbnet helt. Foto: Energinet

4

GASenergi • Nr. 2 • 2019

Næste nr. af GASenergi

nh@rosendahls.dk


4-STJERNET BELIGGENHED MIDT I DEN SMUKKESTE NATUR

NYHED! August 2019

Danmarks mest naturinspirerede konferencesal Den nye Vingsal bliver fleksibelt indrettet med mulighed for opdeling i to eller tre mindre sale eller et stort rum med plads til ca. 800 personer afhængig af opstilling.

Desuden indrettes der i forbindelse med salen attraktive pauseområder, og de tilhørende grupperum opgraderes, så behovet for udenomsplads opfyldes.

Den nye konferencesal er klar til brug i august 2019 og indrettes med det nyeste indenfor AV-udstyr og en flytbar teleskoptribune med 257 pladser, der kan ændre størrelse efter behov.

De store glaspartier giver en flot udsigt til den smukke natur, og gode muligheder for at nyde en pause i frisk luft. Læs mere på vingsted.dk

Kontakt Brian Runge allerede i dag og hør mere på 7620 2568 eller 2015 0018.

Fakta Vingsted 2 haller til 1.500 personer 30 mødelokaler 187 værelser og 544 senge 2 restauranter til i alt 650 personer Mere end 500 gratis p-pladser Uanede aktivitetsmuligheder

Fakta Vingsal Vingsalen, 770 m2 770 pers. Biograf/ 540 pers. Skolebord Vingsal 3, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 2, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 1, 332m2 400 pers. Biograf/ 300 pers. Skolebord

Vingsal 3

Vingsal 2

Vingsal 1


KORT NYT

Ejerkommuner godkender salg af HMN GasNet På et ekstraordinært møde den 14. marts har HMN Naturgas I/S’ repræsentantskab godkendt salget af datterselskabet HMN GasNet til Energinet. Salgsprisen er 1,809 milliarder kroner, og overtagelsen af gasnettet sker den 29. marts 2019. Repræsentantskabet er HMN Naturgas I/S´ øverste myndighed og består af 87 medlemmer, som er udpeget af de 57 ejerkommuner. Alle 87 er kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Salget af HMN GasNet til Energinet blev godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren samt af en enig bestyrelse i HMN Naturgas’ forud for offentliggørelsen af handlen lige før jul. Siden er handlen blevet godkendt af konkurrencemyndighederne og nu altså også af HMN Naturgas´ repræsentantskab. Energinet, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Energi-, forsynings- og klimaministeriet, køber dels det fysiske gaslednings-

net, som fordeler og distribuerer gas til en kvart million forbrugere i hovedstadsområdet og i Nord- og Midtjylland, dels virksomheden HMN GasNet P/S med dens cirka 250 medarbejdere. Efter handlen er alle de store danske gasdistributionsselskaber nu samlet under statslige vinger. HMN GasNet fortsætter indtil videre som et selvstændigt selskab under Energinet uden ændringer for selskabets 251.000 kunder.

Danmarks bedste energilærling er kåret

Foto: Tekniq

Det blev Emil Wang fra VVS & Taggruppen Entreprise i Rødovre, der løb med sejren om at blive Danmarks dygtigste vvs-energilærling, da der var DM i Skills i Næstved i begyndelsen af april. Før Emil Wang nåede til at få sin præmie overrakt af statsminister Lars Løkke Rasmussen, var han i en hæsblæsende finale, hvor opgaverne bl.a. var tilslutning af varmepumpe med buffertank, radiatortilslutning, tilslutning af gulvvarme og montering og indregulering af styringer. ”Det er super fedt at have vundet. Konkurrencen var virkelig hård, og jeg følte mig slet ikke sikker på, at jeg ville vinde. Min nærmeste konkurrent lavede en fejl til sidst, som nok blev afgørende, men det var virkelig tæt. Da jeg blev færdig med min opgave, havde jeg fx kun fem

minutter tilbage, så det kunne godt være gået galt,” sagde den 23-årige vinder. DM i Skills har siden starten i 2011 udviklet sig til et kæmpe tilløbsstykke for både lærlinge, folkeskoleelever og forældre, der får et bedre indtryk af, hvad de mange erhvervsuddannelser har at byde på. Årets udgave var ingen undtagelse med over 51.000 gæster de tre konkurrencedage og 43 konkurrencefag og 17 demonstrationsfag. DM i Skills blev afholdt fra den 4.-6. april i Arena Næstved.

Milliardbesparelser ved fortsat brug af den europæiske gasinfrastruktur Fortsat brug af gasnettene i 2050 vil alene i otte europæiske lande kunne give samlede årlige besparelser på mellem 30 og 49 millarder euro. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, som Green Gas Initiative har præsenteret for EU-Kommissio-

6

GASenergi • Nr. 2 • 2019

nen og andre aktører i april. Rapporten fokuserer på gassystemets rolle i den grønne omstilling og Parisaftalens mål for et bæredygtigt energisystem, herunder ikke mindst mulighederne for sektorkobling, og den blev præsenteret ved en work-

shop for energipolitikere og brancherepræsentanter i Bruxelles. Undersøgelsen fokuserer på forholdene i Tjekkiet og de syv lande i Green Gas Initiative: Belgien, Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Schweiz og Danmark.


Gasbus eksploderede i Stockholm

Det var en rød biogasbus fra trafikselskabet SL, der eksploderede i Stockholm Centrum. Det er uvist, om der er tale om samme model som bussen på billedet. Arkivfoto: SL

En gasbus eksploderede søndag den 10. marts ved Tegelbacken, der er centralt beliggende i den svenske hovedstad, Stockholm. Bussen, der kørte på biogas, eksploderede og gik i brand, efter den kørte ind i en tunnel, der var for lav til, at bussen kunne komme igennem. Den var endnu ikke i trafik, og der var derfor ingen passagerer ombord, da ulykken skete. Ifølge en talsmand for Storstockholms Lokaltrafik (SL) havde bussen ikke noget at gøre i tunnelen. ”Førerne har instruktioner om, hvilke veje de skal køre, netop fordi de her busser er højere end normale busser, siger han og tilføjer, at bussen må være kørt ind i en indkørselsbarriere, der skal sikre, at høje køretøjer stopper, inden de kommer for langt ind, udtalte talsmand Henrik Palmer til SVT. Ingen blev dræbt, da bussen eksploderede og efterfølgende gik op i flammer, men chaufføren blev alvorligt såret.

Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov.

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Fakler

Højtryksregulatorer

Filtre, varmevekslere

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik_19-4203 GasEnergi 175x124_annons.indd 1

2019-04-05 16:36


TEMA: GASSENS VEJE

Søren Juul Larsen fortæller om Baltic Pipe på borgermødet i Kolding. Eksempel på det kortmateriale, der ligger på bordene. Den sorte stiplede linje er forslaget til tracé.

8

GASenergi • Nr. 2 • 2019


850 ville høre om dræn og eksplosionsfare Baltic Pipe-projektet holdt i marts syv borgermøder om den store gasledning. Fra Varde til Næstved dukkede bekymrede og nysgerrige lodsejere og naboer op – nogle for at få ledningen flyttet, de fleste for at få svar på konkrete spørgsmål om mindreudbytte, begrænsninger og brandfare.

Tekst og foto Jesper Nørskov Rasmussen Energinet jnr@energinet.dk

siger Søren Juul Larsen, chefprojektleder i Energinet, som hen over uge 10 og 11 stod foran de store forsamlinger og fortalte om Baltic Pipe og svarede på spørgsmål.

Bagerst i salen er der stolerækker og et stort lærred, men de fleste fremmødte går direkte mod de lange borde med landkort og detaljerede oplysninger om hver enkelt ejendom. De vil ned og finde deres eget hus og finde ud af, hvad Baltic Pipe betyder for dem og deres ejendom. ”Må jeg bygge en ny stald?”, ”Skal læhegnet fældes?”. ”Er I klar over, at lige her er meget vådt, og drænene i marken ligger lige i den højde, I planlægger at lægge jeres gasrør?” Rækken af spørgsmål fra de fremmødte er mange. ”Nogle kom for at påvirke, at Baltic Pipe aldrig bliver til noget, men langt, langt de fleste kom faktisk, fordi de har spørgsmål eller bekymringer for, hvordan gasledningen vil påvirke lige netop deres ejendom,

Fra hvorfor til hvordan Borgermøderne er en del af den 2. offentlige høring om miljøkonsekvensvurderingerne, som myndighederne har indledt. I otte uger frem til 12. april kan lodsejere, naboer mv. sende bemærkninger og kommentarer til Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, og i den forbindelse er der sendt over 2000 høringsbreve til ejendomme, der kan få gasledningen på sin jord eller blive nabo til den. En lignende 1. offentlig høring – idéfasen – blev holdt for et år siden. Da handlede det meste af debatten på borgermøderne om ”hvorfor skal Danmark bygge Baltic Pipe?” – ”hvorfor grave landet op for polakkernes skyld?”. Her var højlydt kritik og efterfølgende mange vrede kommentarer i aviser og på tv.

I den 2. offentlige høring er debatten i højere grad ”hvordan”. ”Hvordan vil I sikre, at mine marker ikke tager skade?”, ”Hvilken erstatning vil jeg få, hvis det først er efter otte år, at det viser sig, at min jord giver mindre udbytte?” ”En af årsagerne er, at der er gået et år, så mange har nok vænnet sig til tanken om, at gasledningen kommer. Og der er også nogen, som på borgermøderne giver udtryk for, ”at vi kan jo ikke gøre noget”, siger Søren Juul Larsen, men understreger, at det er langt fra det fulde billede af de syv borgermøder: ”Der er faktisk rigtigt mange, som gerne vil snakke med os for at få mere viden og finde løsninger, som begge parter kan leve med. Mange kommer, fordi de har brug for ansigt til ansigt at snakke med en, som kan svare på spørgsmål eller afklare en usikkerhed. Vi har haft rigtig mange gode snakke ved kortbordene. Det er ikke sådan, at lodsejerne pludseligt elsker projektet, men jeg oplever, at de føler, at

GASenergi • Nr. 2 • 2019 

9


TEMA: GASSENS VEJE

vi tager dem alvorligt og lytter og inddrager, så meget som vi kan,” siger han. Søren Juul Larsen peger på især to ting, der har flyttet debatten fra ”hvorfor” til ”hvordan”. For det første har Energinet besøgt alle de godt 500 lodsejere, der forventes at blive direkte berørt af gasledningen. ”Vi har siddet ude ved deres køkkenborde og set på landkort og svaret på deres spørgsmål. Det er en kæmpe besøgsrunde, der har trukket tænder ud, men det er også noget, der er med til at betrygge mange, for det er jo et stort indgreb at få sådan en gasledning hen over sin jord,” siger Søren Juul Larsen. For det andet har en arbejdsgruppe mellem 12 lokale landboforeninger på den ene side og Energinet på den anden side diskuteret, hvordan anlægsarbejdet kan forløbe, så det sker så skånsomt som muligt, og så landmændene bliver kompenseret for de gener, som arbejdet vil medføre, fx mindreudbytte på markerne. Selv om der på borgermøderne var kritiske kommentarer fra landmænd,

Der var stor interesse for borgermøderne.

10

GASenergi • Nr. 2 • 2019

så var der også flere, som rejste sig og kvitterede og roste dialogen. ”Før borgermøderne var vi meget spændte på – ja faktisk lidt nervøse for – hvordan det ville gå. Men det gik rigtigt fint. Der er kritiske spørgsmål, men alt andet vil også være mærkeligt, når vi betræder folks private ejendom med et stort anlæg, de ikke har bedt om. Men der er også masser af gode snakke.

Ned i 1,3 På baggrund af det seneste års dialog med lodsejerne har Energinet lavet flere ændringer. Bl.a. at gasledningen som udgangspunkt skal ligge 1,3 meter nede i jorden – altså længere nede end 1 meter, der er minimumskravet. Mange landmænd er bekymrede for, om deres markdræn vil virke på samme måde, efter at Baltic Pipe har krydset dem. På borgermødet, der blev holdt i Næstved, var det også et lokalt ønske, at beplantningsbæltet omkring den kompressorstation, der skal bygges på Sydsjælland, bliver tættere end de 15 meter, der er lagt op til. Og måske også kommer til at

indeholde stedsegrønne træer og jordvolde, så kompressorstationen bliver endnu mere skjult. ”Det er et godt input fra borgermøderne. Det vil vi gerne være med til at løse, og vi er i gang med at se på, hvad der er muligt. For det er også i vores interesse, at Baltic Pipe bliver lavet så skånsomt som muligt,” siger Søren Juul Larsen.

FAKTA Borgermøderne var opdelt i tre dele: 1. Oplæg fra Energinet og myndighederne om Baltic Pipe om den 2. offentlige høring og miljøkonsekvensvurderingen. 2. Kaffepause og mulighed for at besøge kortborde og stande og få en snak med Energinets fagfolk om alt fra erstatninger, mindreudbytte, sikkerhedszoner mv. 3. Spørgsmål og svar fra salen.


PORTRÆT

Nature Energy vil ud i verden Hemmet biogasanlæg

Første spadestik til biogasanlægget i Videbæk

Nature Energy-lastbil

Fotos: Nature Energy

For Ole Hvelplund, direktør for Nature Energy er det særligt den grønne omstilling, forandringerne og holdånden, der er drivkraften bag hans arbejdsglæde og succes med at være med til at skabe verdens største producent af biogas. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

fortæller Ole Hvelplund, som efter et år blev administrerende direktør.

En stor transformation I januar 2013 kom Ole Hvelplund til Nature Energy. Han søgte ikke selv sin stilling, men som han selv forklarer det, var der nogle, der kendte hans profil og mente, at han passede godt til Nature Energy. Ole Hvelplund syntes, at jobbet lød spændende, og derfor sagde han ja. Han kom fra TDC, og der var en del lighedspunkter mellem den virksomhed og Nature Energy: ”Dengang solgte vi gas til slutbrugeren og ejede en del af gasnettet. Det er jo infrastrukturtjenester, hvor der er abonnementsservices og løbende kundeforhold, og så var der meget regulering begge steder. På den måde kan man sige, at de to virksomheder minder om hinanden,”

Ole Hvelplund og medarbejderne i Nature Energy har ikke kun brugt de sidste seks år på at administrere den eksisterende forretning og sørge for, at det er blevet en sund forretning. De har samtidig lagt store planer. Og dem er de i fuld gang med at føre ud i livet: ”Det er forandring og konstant forandring, vi har været igennem. Nature Energy er lavet fuldstændig om. I dag er vi udelukkende et selskab, der producerer biogas, og som ikke har slutkunder eller driver et gasnet. Virksomheden har således været i en stor transformation, og det understreges af skiftet fra at være kommunalt ejet til at være privat ejet. Der har være rigtig mange

processer i virksomheden, hvor vi har skullet bruge hele arsenalet af ledelsesværktøjer. Vi har købt til, vi har solgt fra, og vi har haft gang i rigtig mange processer,” fortæller Ole Hvelplund. At de mange forandringer og den udvikling, der har fundet sted, er en drivkraft i arbejdet, er han ikke i tvivl om. ”Det har helt sikkert været en drivkraft med forandringerne undervejs. Den plan, som vi nu er i fuld gang med at gennemføre, blev lagt tidligt. Hen ad vejen kunne vores fynske kommunale ejere se, at det nok ikke var en decideret kommunal opgave at bygge biogasanlæg i hele Danmark og måske resten af verden, og det tog de så konsekvensen af og solgte virksomheden med et rigtig godt resultat for de forskellige kommunekasser, som fik

GASenergi • Nr. 2 • 2019

11


PORTRÆT

nogle uventede penge at gøre godt med. Nu har vi fået nogle nye ejere, som investerer yderligere i os, og det betyder, at vi kommer til at udvikle virksomheden endnu mere,” fastslår Ole Hvelplund.

En idé kan komme fra alle For Ole Hvelplund handler det om, at han selv og medarbejderne har en fælles vision og vilje og evne til at få den eksekveret og realiseret. ”Det synes jeg er spændende. Ikke mindst at etablere et engageret team til at arbejde med det og få det til at fungere. Det er meget motiverende,” fortæller han. Det er helt afgørende for Ole Hvelplund at slå fast, at han selvfølgelig ikke kan udrette tingene alene, men er afhængig af de øvrige medarbejderes idéer, engagement og arbejdsindsats. Som direktør bestræber han sig på at sætte nogle mål, vise retningen og fortælle en historie, som medarbejderne kan se for sig – og se sig selv og Nature Energy i. ”Jeg er en meget stor tilhænger af, at det er noget, vi gør sammen. Og at alle er lige vigtige, uanset hvilken rolle de spiller. Ordet ”vi” er et meget vigtigt ord, og vi ved, at en god idé kan komme fra alle, og i den virkelige verden kommer fra alle” uddyber Ole Hvelplund.

Perspektiverne for Nature Energy At den nuværende støtte til biogas bortfalder fra januar 2020 er ikke noget, der for alvor bekymrer Ole Hvelplund i forhold til Nature Energy ”Vi kan sagtens komme videre med det, vi allerede har fået etableret. Og i øvrigt tror jeg, at der kommer nye støtteordninger til, for samfundet bliver nødt til at have biogas,” siger han. Lige nu og her er målene for Nature Energy at få bygget de danske anlæg, de har i pipeline. Det næste mål er at blive etableret på det internationale marked og få substantiel international tilstedeværelse.

12

GASenergi • Nr. 2 • 2019

Nature Energy har primært blikket rettet mod Vesteuropa og Nordamerika ”I USA er der mange muligheder. Og USA er ikke bare USA. Der er nogle stater, hvor der er rigtig gode muligheder. Tag Californien, hvor de har stor fødevareproduktion inklusive mælkeproduktion, så på den måde er der meget, der ligner det, vi har i Danmark. Det er sådan nogle strukturer, vi prøver at gå ind i,” wforklarer Ole Hvelplund.

En jordklode fyldt med biogasanlæg Et klart svar på spørgsmålet om, hvornår Nature Energy er i mål, er naturligvis ikke lige sådan at give. ”Jeg plejer at sige, at vi stopper ikke, før der står et biogasanlæg med 50 kilometers mellemrum over hele jordkloden. Så det varer nok – sagt i al beskedenhed – et stykke tid, før vi er færdige,” fortæller Ole Hvelplund. I øjeblikket er Nature Energy verdens største producent af biogas, og det håber Ole Hvelplund også, virksomheden bliver ved med at være. ”Der er mange, der begynder at se, at vi gør noget nyt i en branche, som ellers har mange år på bagen. Og vi kan se, at der er nogle, der prøver at kopiere os. Det er vi sådan set stolte af. Jeg tror, at vores skala på anlæggene og vores industrielle tilgang bliver noget, som vi kommer til at se rundt om på verdensplan”.

Fremtiden for gasbranchen i Danmark Ole Hvelplund er meget fortrøstningsfuld i forhold til gassens rolle i Danmark i fremtiden: ”Men jeg vil sige det sådan, at i Danmark og i dansk politik er man i for høj grad optaget af elektrificering. Jeg tror, at man let overser, at biogas er en del af løsningen i den grønne omstilling og endda kan medvirke til, at elektrificeringen bliver billigere,” forklarer han. Ole Hvelplund mener derfor, at man skal være opmærksom på at bevare det danske gassystem. Og den

nemme måde at gøre det på er ved at erstatte den fossile naturgas med grøn biogas. Det vil betyde, at der er rigtig mange privatinvesteringer, der bevarer deres værdi, fordi folk kan bruge de eksisterende gasfyr, ligesom statens investering i gasnettet får lang levetid. Ole Hvelplund synes i øvrigt også, at mange overser hele transportsektoren. Ifølge ham er der mange steder, hvor man ikke kommer til at bruge el, men hvor biogas er et godt eller ligefrem nødvendigt supplement til el. ”Det er ikke, fordi jeg siger, der ikke kommer til at være el, men det kommer til at gå hånd i hånd med andre energiformer, og senest har vi jo set, hvordan de store luftfartsselskaber satser på bio-fuel, hvor vi sammen med Syddansk Universitet har et spændende forskningsprojekt i gang.” siger han.

Plads til forbedringer – men på rette spor Generelt mener Ole Hvelplund, at gasbranchen måske har sovet en smule i timen, når det gælder lobbyarbejde. ”Jeg vil sige, at gasbranchen har forsømt at placere sig centralt i lobbyarbejdet både på Christiansborg og ude i kommunerne. Der er gjort for lidt på det felt. Og der blev gjort for lidt for at samle branchen,” slår han fast. Ifølge Ole Hvelplund er det således til en vis grad gasbranchens egen skyld, at den har været lidt overset en gang imellem. ”Der er heldigvis meget, der tyder på, at der bliver gjort noget ved det nu – ikke mindst i kraft af, at vi har fået lavet en god brancheforening for biogas. Noget af den konsolidering, der er ved at ske på gassiden nu, kommer også til at give effekt. Så jeg tror, at vi er ved at komme i gang. En samlet branche er én af forudsætningerne for at få en mere slagkraftig kommunikation på området”, siger Ole Hvelplund.


FAKTA Ole Hvelplund • 57 år • Administrerende direktør Nature Energy: 2013 – • MSc. Oecon., Aarhus Universitet: 1986 • Bosat i Aarhus – gift og far til fire børn i alderen 26 – 33 og morfar til to børnebørn

GASenergi • Nr. 2 • 2019 

13


KORT NYT

Energiforligskredsen ændrer i stoppet for støtte til biogas Med Energiaftalen fra sommeren 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at stoppe den nuværende støtteordning til nye biogasanlæg i 2020 og at indføre et loft over støtten til produktionen. I starten af 2019 fastlagde Energiforligskredsen så rammerne for dette stop. Her blev det besluttet, at biogasanlæg, der tilsluttes efter 1. januar 2020, ikke kan få støtte under den nuværende ordning. Der blev samtidigt etableret en dispensationsmulighed, så biogasanlæg, der havde fået myndighedsgodkendelser samt foretaget betydelige, irreversible investeringer pr. 8. februar 2019, kunne få støtte ved tilslutning i en periode efter 2019.

Skæringsdato rykkes Skæringsdatoen for myndighedsgod-

kendelser d. 8. februar 2019 har vist sig at have utilsigtede virkninger, og derfor er Energiforligskredsen i dag blevet enig om at rykke skæringsdatoen for myndighedsgodkendelse til 1. juli 2019. Der skal fortsat være foretaget irreversible investeringer inden 8. februar 2019 for at være berettiget til dispensation. Puljen på 240 mio. kr. pr. år til nye anlæg til anvendelse af biogas og andre grønne gasser, som indgår i energiaftalen fra 2018, bliver samtidig reduceret for at skaffe finansiering af støtteomkostningerne til de anlæg, som bliver støtteberettiget ved udskydelsen af skæringsdatoen for myndighedsgodkendelse fra 8. februar til 1. juli 2019. Det er endvidere besluttet at give dispensation til de anlæg, som inden 1. april 2019 har indgået en

tilslutningsaftale med gasdistributionsselskabet, hvor nettilslutning er aftalt til før 1. januar 2020, men hvor tilslutningen bliver forsinket af uforudsete hændelser. Det er herefter forventningen, at flere biogasanlæg vil kunne få støtte på den nuværende ordning. ”Biogas er en vigtig del af den grønne omstilling, og Danmark er et førerland inden for biogas. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag er blevet enige om at tilpasse vilkårene, så vi ikke trækker tæppet væk under nogle få anlæg, som er meget langt fremme,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Foto: Nature Energy

14

GASenergi • Nr. 2 • 2019


EGATEC 2019 bliver i Holland Den 4. udgave af gaskonferencen EGATEC (European Gas Technology Conference) afholdes i Holland i Gronningen fra den 6. – 8. november 2019. Det overordnede tema ved dette års EGATEC er gassens rolle i den fremtidige europæiske energimix. Nogle af de underliggende emner er: • Naturgas i Groningen og Holland • Anvendelse af naturgas og VE-gasser i hybridløsninger

• Gassens rolle i transport • ”Decarbonizing” naturgas EGATEC-konferencerne arrangeres af Marcogaz og GERG, de gastekniske samarbejdsorganisationer i Europa vedrørende teknisk regulering og forskning. EGATEC blev afholdt første gang i 2011, hvor København var værtsby. Siden har Paris og Wien været værtsbyer. Læs mere på www.Egatec2019.nl

Gaspriserne steg i 2018 Gaspriserne steg for både erhvervskunder og for husholdningerne fra første halvår 2018 til andet halvår 2018. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen. Den gennemsnitlige gaspris for erhvervene og husholdninger fulgte udviklingen i gasspotprisen. Gasspotprisen steg 0,29 kr./Nm3 fra første halvår 2018 til andet halvår 2018, mens husholdningerne og erhvervsforbrugerne til sammenligning oplevede en stigning på gennemsnitligt henholdsvis 0,23 kr./Nm3 og 0,21 kr./Nm3. Den pris, som erhverv og husholdninger betaler, er generelt lidt højere end spotprisen for naturgas, men med forskelle på tværs af forbrugsbånd for erhvervskunderne. De mindste erhvervskunder betalte gennemsnitligt 0,09 kr./Nm3 mere end spotprisen, mens de største erhvervskunder betalte 0,02 kr./Nm3 mindre end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 0,24 kr./Nm3 mere end spotprisen.

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 2 • 2019

15


TEMA: GASSENS VEJE

Grøn gas i transmissionsnettet må ikke lugte Biogas tilføres det danske gassystem i stadig større mængder, og derfor har Energinet etableret et nyt anlæg, en såkaldt grøn gaskonnektor, der kan åbne for, at større mængder opgraderet biogas kan tilføres gassystemet nu og i fremtiden. Tekst Signe Sonne Energinet seh@energinet.dk

De fleste biogasanlæg er tilsluttet et distributionsnet, da der er større sandsynlighed for at have en distributionsledning i nærheden end en transmissionsledning, og det kræver en mindre trykændring end tilslutning til transmissionsnettet. Men andelen af biogas slår hele tiden nye rekorder, og for at de stigende mængder bæredygtig gas ikke skal gå til spilde, når produktionen er større end aftaget i det lokale net, er det nødvendigt at få biogassen ind på transmissionsnettet, hvor den enten kan lagres eller forbruges i et andet område i Danmark eller i udlandet. Det er her, Energinets nye anlæg i St. Andst ved Vejen kommer ind i billedet. Der er nemlig to barrierer for at få gassen fra distributionsnettet og ind på transmissionsnettet: Trykket skal hæves, og der skal der gøres noget ved lugten.

Lugten af biogas Biogas og naturgas lugter som

16

GASenergi • Nr. 2 • 2019

udgangspunkt ikke, men alt gas på distributionsnettet tilsættes af sikkerhedshensyn odorant, der gør det muligt for forbrugerne at opdage en eventuel lækage. Odoranten skal dog fjernes, inden gassen føres fra distributions- til transmissionsnettet. Danmark eksporterer naturgas til andre lande, som kan tilsætte andre typer og mængder af odorant, og dermed er det et sikkerhedsspørgsmål, hvis gassen leveres med en lugt, som forbrugerne i de lande ikke forbinder med gas.

Fjernelse af lugten Deodoriseringsanlægget, der skal fjerne odoranten, er det første af sin slags i Danmark og er heller ikke en udbredt teknologi i andre lande. Vi har valgt en leverandør, som leverer både materialet, der fjerner odorant, og det tilhørende anlæg med beholdere, rørføring, odorantmåling osv. Filtermaterialet, der optager odoranten, vil også fjerne H2S, og

derfor er der to materialer, hvor det første fjerner H2S, så det efterfølgende kun fjerner odorant. Beholderne er 6 meter høje, og en beholder indeholder nok filtermateriale til at filtrere 9,6 mio. Nm3, hvilket svarer til det estimerede årsflow over St. Andst-konnektoren. Her reduceres odorantniveuaet fra omkring 15 mg/Nm3 til under 1 mg/Nm3. Systemet med de to beholdere er designet, så der altid vil være en beholder i drift. Beholderne kan, ved hjælp af ventilstillinger, sættes i både seriel og parallel drift, hvilket optimerer oppetid og udnyttelsen af kapaciteten af filtermaterialet. Anlægget er designet, så beholder 1 kan efterfølges af beholder 2, og når filtermaterialet skal skiftes i beholder 1, passerer gassen kun beholder 2. Efter skiftet af filtermaterialet sættes ventilstillinger, så beholder 1 bliver sat efter beholder 2, der nu er begyndt at blive mættet med odorant.


Indholdet af odorant måles fire steder i systemet. Det første sted er ved indgangen til systemet, derefter er der et målepunkt efter hvert filter, og det sidste er ved udgangen fra systemet. Det første punkt giver viden om koncentrationen i gassen fra distribution og dermed odorantmængden, der fjernes. Målepunkterne efter filtrene giver, ved at følge koncentrationen over tid, mulighed for at kende status for mætningen af filtermaterialet. Det sidste målepunkt kan lukke hele enheden ned, hvis grænseværdien på 1 mg/Nm3 overstiges, derfor er det det primære analysepunkt, hvor de andre punkter analyseres en gang i døgnet.

Strømmen vender Anlægget er det første af sin slags til at vende flowet i et ellers ensrettet system, men det bliver næppe det sidste. I fremtiden forventes andelen af biogas på nettet at stige, og dette medfører også, at behovet for at flytte gas fra områder med overskydende gas vil opstå flere steder.

Deodoriseringsanlægget på St. Andst kompressorstation består af beholdere, der filtrerer odoranten fra gassen, og tilhørende rørføring og sampling-system. Foto: Energinet

FAKTA Anlægget i St. Andst er det første af flere af samme slags: Tre nye gaskonnektorer forventes etableret i 2021 • Terkelsbøl (Sønderjylland) • Højby (Fyn) • Viborg (Midt- og Nordjylland) St. Andst kompressorstation. Foto: Energinet

GASenergi • Nr. 2 • 2019 

17


TEMA: GASSENS VEJE

Jeppe Danø (tv.), områdeleder for Gasmarked hos Energinet, underskrev aftalen med Johan Zettergren fra Swedegas den 13. marts i Göteborg. Foto: Energinet

Gasfællesskab mellem Danmark og Sverige er styrket med en fælles balancezone Kan du huske, da det ikke var nødvendigt at have pas eller anden identifikation med over grænsen til Sverige? Sådan bliver det også lidt for gasmarkedet, når grænsekontrollen bliver ophævet den 1. april. Tekst Dorte G. Kristansen Energinet dgk@energinet.dk

Efter et intenst samarbejde mellem Energinet Gas TSO og den tilsvarende svenske Gas TSO – Swedegas – er det danske og svenske gasmarked

18

GASenergi • Nr. 3 2 • 2017 2019

nu knyttet tættere sammen, og der er skabt en fælles balancezone på engrosgasmarkedet. Markedsintegrationen kaldes i daglig tale for JBZ, som står for Joint Balancing Zone. Dette initiativ vil øge forsyningssikkerheden og samtidig betyde, at der kommer flere aktører på gasmar-

kedet. Initiativet er også i tråd med EU’s bestræbelser på at harmonisere markederne inden for EU.

Hvad skal vi med en Joint Balancing Zone med Sverige? Siden den 1. april 2019 har det danske og svenske gasmarked for markedsaktørerne været at betragte som


ét marked, i stedet for at markedsaktørerne skal balancere det danske og det svenske marked hver for sig. Der er minimum tre gode grunde til at etablere denne fælles balancezone: Den fælles balancezone forventes at bidrage til et mere effektivt gasmarked, fremme effektiviteten for handel med gas på tværs af det danske og svenske gasmarked og øge konkurrencen i hele regionen. Projektet medfører en tættere kobling af de to markeder og er i overensstemmelse med de europæiske tanker om tættere regionalt samarbejde inden for energimarkeder. De svenske aktører vil opleve den største forandring, men det er til svensk fordel at indgå i samarbejdet, fordi de ved sammenlægningen får samme balanceregler som i Danmark. Energinet Gas TSO har siden oktober 2014 levet op til den europæiske kommissions balancenetværkskode og skabt en dansk

balancemodel i tæt samarbejde med de danske aktører. Swedegas har hidtil fået dispensation fra at leve op til balancenetværkskoden, men ved at slå sig sammen med Energinet drager de nytte af den eksisterende danske balancemodel.

Hvad er der sket rent fysisk på grænsen mellem Danmark og Sverige For at markederne kan lægges sammen er der også foretaget en lille ændring i måden, det bagvedliggende fysiske system bliver drevet på. Fra den 1. april er trykket i det danske og det svenske transmissionssystem gradvist blevet udlignet. Populært sagt bliver ventilen i Dragør åbnet helt. Det svenske transmissionssystem blev inden 1. april drevet ved et lavere tryk end det danske, derfor medfører åbningen af ventilen, at der bliver opbygget en større linepack i det svenske system. Linepack er betegnelsen for den mængde gas, som kan lagres

i rørene, og trykket i rørene påvirker gasmængden. Som følge af JBZ bliver linepack i de to systemer lagt sammen, og en stor del af den kan stilles til rådighed for markedet som fleksibilitet.

Energinet Gas TSO bliver en hub for svenske og danske data JBZ er et eksempel på, at det ikke er nødvendigt fysisk at flytte grænser, for selvom grænserne fortsat er gældende mellem de to lande, så flyder data lettere og giver lettere adgang for markedsaktørerne til at handle gassen mellem de to lande. Før JBZ blev en realitet, krævede det en række tilpasninger i Energinet Gas TSO’s IT-systemer, som vil være det primære redskab i JBZ - en hub for fælles svenske/danske data. JBZ er primært baseret på udveksling af en række data mellem de to TSO’er, distributionsselskaberne i Danmark og Sverige samt transportkunderne i den fælles balancezone.

MR-station Dragør Border, hvor ventilen mod Sverige er åbnet helt. Foto: Energinet

GASenergi • Nr. 2 • 2019 

19


KORT NYT

Ny hjemmeside med fakta om gas Hjemmesiden Gasfakta.dk er i starten af april gået i luften. Gasfakta.dk formidler information og fakta om gas og gasanvendelse i Danmark. Sidens indhold er målrettet nye i gasbranchen, ingeniørstuderende og andre med interesse for energi og miljø. Siden er inddelt i de følgende fem områder: • Gas i Danmark, bl.a. om gasproduktion og gasanvendelse • Grøn gas, bl.a. aktuel information om biogas i gasnettet og kort over biogasanlæg • Gastyper, bl.a. tabeller med kemisk sammensætning af forskellige gastyper • Miljøforhold, bl.a. om EU-direktiver, emissioner og afgifter • Sikkerhed, bl.a. om kulilte, overgravninger og gassikkerhedsloven

Seminarer om gas til større varmepumper DGC afholder sammen med Energi Fyn og Foreningen Danske Kraftvarmeværker 4 seminarer rundt om i Danmark om gas til større varmepumper til fjernvarme og industri. Deltagere på seminaret vil få en solid viden om gassens muligheder til større varmepumper og udsigter for el og gas i fremtiden. Samtidig deler anlægsejere ud af deres erfaringer med større gasdrevne varmepumper. På seminaret vil de første resultater fra driften af Danmarks største kombinerede el- og gasmotordrevne varmepumpe også blive fremlagt. Deltagelse er forbeholdt repræsentanter fra fjernvarme/kraftvarmeværker og gartnerier, og det er gratis for op til to deltagere pr. virksomhed. Det første seminar har fundet sted, de næste tre finder sted som følger:

• 14. maj - Energi Fyn i Odense • 21. maj - Remisen Brande Kultur og Konferencecenter i Brande • 6. juni - Hotel Hjallerup Kro i Hjallerup

Foto: DGC

20

GASenergi • Nr. 2 • 2019

Alle seminarer varer fra klokken 12.00 til 19.00. Find mere info om seminarerne og tilmelding på dgc.dk.


Styrk din karriere med en ledelsesuddannelse Bliv en mere værdifuld medarbejder med kompetencegivende tekniske uddannelser.

EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE styrker dit lederskab, dit økonomiske overblik og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver inden for energiteknologi, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab. VI TILBYDER TO DIPLOMUDDANNELSER i henholdsvis vedligehold og energi. Desuden tilbyder vi en række kompetencegivende moduler, som kan stå alene eller indgå i diplomuddannelsen – eksempelvis Miljø og energiledelse. VORES POPULÆRE VALGFAG ASSET MANAGEMENT giver dig forståelse for den nye ISO 55001-standard. Bliv fortrolig med forskellige vedligeholdssystemer og lær at foretage risikoanalyse og audit samt planlægge drift og vedligehold over livstid. Asset Management er værdiskabende og efterspørges i stigende grad af både offentlige og private virksomheder inden for energisektoren.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


TEMA: GASSENS VEJE

Hvad sker der egentlig ved sprængning af en PE-ledning? I over 30 år har trykprøvningsmetoden været den samme. Men nu har HMN GasNet undersøgt, om der kan findes nye metoder til tryk- og tæthedsprøve af PE-ledningsanlæg.

22

GASenergi • Nr. 2 • 2019


Selve sprængningen, hvor et krater dannes i løbet af 30 sekunder. Foto: HMN GasNet

Tekst: Kurt Bech Jensen HMN GasNet kbe@gasnet.dk

For at se hvad der egentlig sker, hvis der går hul på et PE-ledningsanlæg med et stort volumen og højt tryk under trykprøvning, er der gennemført et sprængningsforsøg på en 7 bar bionaturgasledning anlagt i forbindelse med tilslutning af Limfjorden Bioenergi til naturgasnettet. Den vigtigste test, HMN GasNet P/S udfører på nye PE-ledningsanlæg, er en tryk- og tæthedsprøve, gennemført på den jorddækkede ledning. Det maksimalt tilladte trykprøvevolumen pr. trykprøve er 40 m3, og til at overvåge trykket benyttes en fjedertrukket manograf. På et tidspunkt stod det klart, at trykprøveudstyret, specielt manografen, var godt slidt og ikke tidssvarende. Der skal anlægges mange nye, ofte lange, 7 bar bionaturgasledninger til injektion af opgraderet bionaturgas i gasnettet. Desuden var den gældende danske norm også blevet

trukket tilbage. Så på den baggrund blev det besluttet at undersøge, om nye metoder og måleudstyr kunne erstatte den efterhånden over 30 år gamle metode. I FAU GT-regi (gasselskabernes fagudvalg for gastransport) blev der derfor udarbejdet en anvisning for trykprøvning af PE-ledninger, som tager udgangspunkt i den tyske norm DVGW G 469. Den nye metode indebærer, ud over en væsentlig forenkling, at trykprøven udføres med direkte trykmåling med digitalt måleudstyr med digital datalogning. En stor fordel ved den nye metode, er at der ikke angives en volumenbegrænsning. Især for bionaturgastilslutningsledninger er det ikke optimalt at skulle opdele trykprøven. Arbejdstilsynet har fokuseret på, at sikkerhed og konsekvens i tilfælde af lækage eller sprængning under trykprøven er parametre, der er afhængige af prøvevolumet. Tidligere anlagdes kun 4 bar PE-ledninger, og volumen på 40 m3 var nemmere at afgrænse.

Testscenarie I en 14 km lang Ø160 PE 100 SDR11 gasledning, som skal trykprøves til 10,5 bar, indsvejses et T-stykke, hvor der i afgreningen anbringes en sprængplade (Ø160). Sprængpladen er kalibreret til at springe, når trykket når 10.5 bar ±10 % (9,5-11,5 bar). T-stykket placeres, så sprængpladen peger til siden. Herved vil hele ledningsvolumet blive aflastet via hullet ved sprængpladen. T-stykket placeres med en jorddækning på 1,2 m, svarende til den normale lægningsdybde for ledningsanlægget.

Observationer under og efter forsøg Den indbyggede sprængplade sprang ved et tryk 10,2 bar målt ved biogasanlægget 12,5 km fra forsøgsstedet. Trykket ved sprængpladen vil være meget lig trykket ved biogasanlægget. Idet sprængpladen springer, slynges jorden direkte over udstrømningsstedet, op og til siden, så der dannes et kegleformet krater med en diameter på omkring 1 m. Den

GASenergi • Nr. 2 • 2019

23


TEMA: GASSENS VEJE

del af jorden, der påvirkes direkte af sprængningen, ”løftes” i 2-3 m højde. Jord og mindre lerknolde kastes ca. 8 m op, umiddelbart efter sprængningen. Den største del af jorden, der påvirkes direkte, danner en ring omkring krateret i en højde på omkring 20 cm og 1 – 2 m bredde. På grund af trykforskellen og hastigheden kondenserer luftens fugtighed og danner en tåge omkring udstrømningsstedet. Selve krateret dannes i løbet 1-2 sekunder. Efter krateret er dannet, kastes jord og mindre lerklumper op af krateret, uden at krateret udvides nævneværdigt. Dette skyldes, at jord og lerknolde der falder tilbage i krateret, bliver revet i stykker af luftstrømmen og kastes op af krateret. Den udstrømmende luft kaster jord og lerklumper lodret op de første 10 sekunder. Derefter ændres luftstrømmens retning, så jord og lerklumper primært kastes modsat udstrømningsretningen. Dette skyldes den uberørte væg i rørgraven,

der er tung lerjord. I den korte tid, trykket er højt, er det kun det opgravede og genindbyggede materiale, der påvirkes. Efter 30 sekunder kastes der ikke længere jord og lerklumper op af krateret. Støjen fra selve sprængningen virker som et lavfrekvent, dumpt ”puf”. Derefter er støjen fra udstrømningen en lavfrekvent buldren uden nævnærdig styrke. Efter 2½-3 minutter kan krateret med udstrømmende luft inspiceres uden problemer i en afstand på 2-3 m.

Observationer i området efter sprængning Som beskrevet ligger jorden i en ring på 1-2 m omkring krateret, bredest i retning modsat udstrømningsretningen. Det er også i retning modsat udstrømningsretningen, at jord og lerklumper er slynget længst væk. Enkelte mindre lerklumper blev i denne retning fundet omkring 20 m fra krateret. Udbredelsen af jord og lerklum-

per fra sprængningen er dråbeformet med udgangspunkt i krateret.

Test med mindre prøvevolumen Efterfølgende er gennemført et fuldstændigt tilsvarende forsøg, dog med prøvevolumen på 0,5 m3. Dette forsøg viser, som ventet; et tilsvarende initialt ”løft” af jorden omkring sprængningen. I forhold til det første forsøg løftes jorden ikke så meget, 1-1,5 m, hvorefter jorden lander samme sted. Den efterfølgende udvidelse af krateret fra første forsøg sker ikke, da energien fra den komprimerede luft efter meget kort tid, få sekunder, er væk.

Godkendelse af ny metode Erfaringerne fra de to forsøg skal være med til at give et grundlag for en generel godkendelse af den nye metode til tryk- og tæthedsprøve af PE-ledningsanlæg.

Sprængningsforsøget blev overværet af repræsentanter fra flere gasselskaber og filmet fra droner. Foto: HMN GasNet

24

GASenergi • Nr. 2 • 2019


Elster-Instromet A/S

EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning

Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring dkhjo01-info-da16@honeywell.com www.elster-instromet.dk


TEMA: GASSENS VEJE

Ny analyse: Store elektrolyseanlæg til vind- og solenergi kan komme hurtigere end ventet Udbygningen af vind- og solenergi skaber behov for at udnytte den grønne energi på nye måder – også når vinden blæser meget. En perspektivrig mulighed kan være Power-to-X-anlæg (PtX), hvor grøn strøm via elektrolyse laves til brint eller forædles til andre brændstoffer. Den slags anlæg kan sprede sig hurtigere end hidtil antaget, viser en ny analyse fra Energinet. Tekst Energinet

Konverteringen af grøn strøm til brint eller videre til andre produkter, som for eksempel gas, metanol og ammoniak, har en række fordele. Teknikken kan hjælpe med at nedbringe CO2-udledningen fra sektorer som tung transport og industri. Det er billigere at lagre og transportere den grønne energi, når den er konverteret fra elektroner til molekyler. Da konverteringsprocessen kan køre meget fleksibelt, er den også med til at øge værdien af vind og sol på tidspunkter, hvor der er rigeligt af den. Det skriver Energinet på sin hjemmeside. Energinet har længe set PtX som en vigtig byggeklods i et energisy-

26

GASenergi • Nr. 3 2 • 2017 2019

stem baseret på vedvarende energi, og analysen ”Systemperspektiv 2035” fra marts 2018 indeholder omfattende analyser af det langsigtede potentiale for PtX i Danmark set i et elsystemperspektiv.

Flere aktører ser på PtX Det seneste år har en række aktører i Danmark dog vist interesse for PtX-projekter i Danmark allerede i løbet af 2020’erne, og derfor ser den nye analyse på, om PtX også før 2030 vil kunne få en betydelig udbredelse i Danmark. ”Den nye analyse peger på, at udviklingen med PtX ser ud til at kunne komme endnu hurtigere, end

vi tidligere har forventet. En række tendenser i energisektoren gør, at udbygning med PtX kan begynde at accelerere i løbet af en kortere årrække: Vi har de seneste år set et større fald i priserne på vedvarende elproduktion. Elektrolyseteknologien er så småt begyndt at skalere op med betydelige prisfald til følge, og samtidig er der en stigende efterspørgsel efter grønne brændstoffer til blandt andet industri- og transportsektoren”, udtaler Carsten Vittrup, energistrategisk rådgiver, Energinet. Hele analysen ”PtX i Danmark før 2030” kan findes på energinet.dk.


HyBalance-brintfabrikken i Hobro, som blev indviet 3. september 2018. Foto: HyBalance

GASenergi • Nr. 2 • 2019 

27


Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2017

2019

22.-23. maj 2019 på LEGOLAND Hotel og Konference Program onsdag 22. maj Auditorie A

Sal C

Sal D

09.30 Velkomst Søren Hylleberg Sørensen, formand, Dansk Gas Forening, og Bruno Sander Nielsen, faglig direktør, Foreningen Biogasbranchen 09.40 Gasstrategi Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen 10.10 Den grønne omstilling – gassens rolle Poul Erik Morthorst, Klimarådet 10.40 Pause 11.10 Linkogas – udbygning på et eksisterende anlæg Aksel Buchholt, Linkogas

Hvad er VELTEK Varme, herunder kedelproducenternes rolle Per Rømer Kofod, VELTEK

Hvorfor er naturgasfyret kraftvarme stadig en god idé Claus Haparanda, Støvring Kraftvarmeværk

11.40 Erfaringer med økologisk biogasproduktion Axel Månsson, Nature Energy Månsson

Fælles hybridudfordringer, løsninger og erfaringer Jacob Juul Andersen, Gastech-Energi

Arlas strategi for biogas Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla

13.10 Det frivillige måleprogram for metantab Bruno Sander Nielsen, Foreningen Biogasbranchen

Elvarmepumper og hybridløsninger – grundlæggende om funktion og styring Claus Henrik Hansen, METRO THERM

Produktion af gas fra træflis – Erfaringer fra flis-anlægget i Sindal Jens Dall Bentzen, Dall Energy

13.40 Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Karl Jørgen Nielsen, Planenergi

Gashybridvarme ift. et el/gas-handelsselskab Ole Alm, SEAS-NVE

Gassen i fremtidens fjernvarme Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center

14.40 Energibyen Skive, GreenLab Skive – fra vision til realisering Steen Harding Hintze, Energifonden Skive

Gashybridvarme og mulighederne for at levere systemydelser til elsiden Henning Parbo, Energinet

Udrulning af fjernaflæste målere Peter Liljedahl, WEUM Gas AB

15.10 Indpasning af bionaturgas i gassystemet Jim Houmøller Olesen, Energinet

Undersøgelse af selvregulerende kedler Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center

Ilt fra biogas, tekniske muligheder og internationalt arbejde i CEN Jesper Bruun Munkegaard Hvid, Energinet

15.40 Nyttiggørelse af CO2 fra bionaturgasproduktion Alex Buendia, Strandmøllen

Gasloven, bekendtgørelser samt status på tilsyn og samarbejde Per Persson, HMN GasNet

Afregning ved varierende gaskvalitet Betina Jørgensen, Dansk Gasteknisk Center

12.10 Frokost

14.10 Pause

16.10 Pause (kaffe og kage) 16.40 Baltic Pipe Jeppe Danø, Energinet Åben udstilling med konkurrencer, indlæg og mulighed for networking 19.00 Middag

www.danskgasforening.dk


Program torsdag 23. maj Auditorie A

Sal C

Sal D

08.30 FutureGas Marie Münster, FutureGas 09.10 Skifte sal-pause 09.20 Projekt e-fuels Jonas Svendsen, Nature Energy

Resultater af modelberegninger Rasmus Bo Bramstoft Pedersen

Vejen frem for biogas i transport Knud Boesgaard, Fremsyn

09.50 Elektrolyse og ammoniak Jan Thisted og Henrik Bach Mortensen, Siemens Gamesa

A European Journey to a common biomethane market Tara Sabbagh Amirkhizi

Aktuelle og fremtidige køretøjer Morten Iversen, Iveco

10.50 Elektrolyse og brint: North Sea Wind Power Hub Tine Lindgren, Energinet

Biological Methanation Nabin Aryal

Praktiske erfaringer med CO2-reducerende initiativer Uffe Sonne Pedersen, Arla Foods

11.20 Elektrolyse og brint: Green Hydrogen Hub – storskala grøn brintproduktion og lagring Rune H. Gjermundbo, Gas Storage Denmark

Nyt fra Frankfurt-messen Bjarne Koch, Dansk Gas Distribution, og Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center

Sprængningsforsøg Kurt Bech Jensen, HMN GasNet

12.30 Metanisering via SOEC Elektrolyse Christian Dannesboe, Aarhus Universitet

Gasvarmepumpedemonstration i lejlighedskompleks i Åkarp (Malmø) Theo Blom, Weum Gas AB

Asset Management i en bygasforsyning Morten Stanley, HOFOR, og Henrik Andersen, Aalborg Gas

13.00 Systemdriften under ombygning af Tyra Helle Øgaard, Energinet

Erfaringer fra måling af energieffektivitet på villagaskedler Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center

Lækagesøgning med GasFind Helle Gottschalk Nygaard, Dansk Gasteknisk Center

10.20 Pause

11.50 Frokost

13.30 Must Win Battles for Energinet Gas TSO Torben Brabo, Energinet TSO-GAS Tak for denne gang

Spor

Fælles indlæg

Kraftvarme og industri

Grøn omstilling

FutureGas

Gasmåling

Gasinstallationer

Transportsektoren

Gastransmission/-net

Udstillere

Sponsorer

Gastekniske Dage er arrangeret i samarbejde med Foreningen Biogasbranchen


TEMA: GASSENS VEJE

Danmarks største leverandør af bionaturgas til gasnettet Når Vinkel Bioenergi ved udgangen af 2019 lukker op for gashanerne, bliver det Danmarks største biogasanlæg, som starter leverancen af bionaturgas til gasnettet. Anlægget vil forsyne det danske gasnet med op til 6.000 Nm³ bionaturgas i timen, hvilket svarer til lidt over 50 mio. Nm³ bionaturgas om året. Tekst og foto Lars Riisager HMN GasNet lar@gasnet.dk

30

GASenergi • Nr. 2 • 2019

Når bionaturgassen fra et biogasanlæg skal leveres ud på naturgasnettet, ser det typiske flow således ud: 1. Gassen modtages på biogasanlægget, og det sikres, at kvaliteten er iht. gældende bekendtgørelse. 2. Gassen sendes videre i PE-ledninger til den valgte måle- og regulatorstation (MR-station). 3. Her injiceres gassen i det lokale distributionsnet. 4. Overskydende gas komprimeres op i tryk og sendes ud på fordelingsnettet.

HMN starter arbejdet, længe før gashanerne åbnes Forud for opstarten er gået en periode på ca. 12 måneder, hvor HMN GasNet har projekteret, bygget og idriftsat modtagefaciliteter, der kan håndtere den store gasmængde. Inden anlægsarbejdet overhovedet kan begynde, er der mange brikker, som skal falde på plads. Der skal forhandles aftaler med de berørte lodsejere, godkendelser fra


myndigheder skal indhentes, og tidskritiske anlægskomponenter skal være projekteret og bestilt hos underleverandørerne. Håndtering af gasmængder i denne størrelsesorden stiller krav om udvikling af nye og større anlægskomponenter til en sikker håndtering af gassen. De tidligere modtagefaciliteter på biogasanlægget kunne rummes i en 20-fods container. Denne skal nu opgraderes til en 30-fods eller måske en 40-fods container. Kravene til gaskvalitet er desuden blevet ændret, så det nu er Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse 230, der er gældende. Kompressorinstallationen kommer som udgangspunkt til at bestå at 3 stk. identiske gaskompressorer, hvilket kræver tilkøb af et større areal ved MR-stationen. For altid at kunne aftage gassen installeres der en ekstra kompressor som ”backup” i tilfælde af udfald på én af de to øvrige kompressorer.

En omfattende proces Opstart og indkøring af et nyt tilslutningsanlæg er ikke helt ukompliceret. Det begynder allerede ved modtagelsen af bionaturgassen fra biogasanlægget. For at sikre den rette gaskvalitet er der krav til måling af værdier som ilt, CO2, metan, svovl m.m. HMN kigger normalt biogasanlægget ”over skulderen” for at sikre, at der ikke leveres dårlig gas til naturgasnettet. Det er et krav, at visse måleværdier stilles online til rådighed for gasselskabet, så der i tilfælde af dårlig gas kan reageres hurtigt med afspærring til gasnettet. Som en ekstra sikkerhed har HMN egen gaskromatograf i modtagestationen til måling af bl.a. svovl, ilt, CO2 m.m. samt separat måling af tryk, temperatur og dugpunkt. Under opstarten vil der jævnligt forekomme udsving i gaskvaliteten, og HMN vil afhængigt af de målte værdier reagere ved at afvise gassen og sende den retur til biogasanlægget. Således sikres det, at der altid

er naturgas af korrekt kvalitet i gasrørene. Biogasanlæg producerer gas vha. bakterier, og der er derfor en længere periode, typisk 3-6 måneder, førend den forventede gasproduktion er opnået. I denne mellemliggende periode er gasselskabet udfordret på driften af modtageanlægget, da dette jo er dimensioneret til et givent maksimalt flow. Ved meget lavt flow vil de opstillede kompressorer have en ujævn drift med mange start/stop, hvilket giver en dårlig virkningsgrad og større slitage på komponenterne. HMN GasNet har siden 2014 sat mange modtageanlæg i drift, og erfaringer herfra er blevet indarbejdet i en håndfuld procedurer, som udleveres til kommende biogasanlæg. Når Danmarks største biogasanlæg efter planen begynder at levere gas til nettet sidst på året, står HMN GasNet klar med modtagefaciliteter, der kan håndtere den store gasmængde.

Kompressorinstallation på Stoholm MR-station ved Viborg. Kompressorerne sikrer, at Iglsø Biogas altid kan afsætte den producerede bionaturgas.

GASenergi • Nr. 2 • 2019 

31


BRINT

Stor succes ved Brintbranchens årsdag Med over 130 tilmeldte og et program spækket med store profiler var Brintbranchens årsdag 2019 den største nogensinde. Under titlen ”Vækst via den grønne omstilling – bæredygtighed og eksporteventyr” fokuserede konferencen på de store danske potentialer, som følger med den grønne omstilling. Især sektorkobling, integration, transport og industri var i højsædet på dagen.

Tekst Line Strauss Jørgensen Brintbranchen lsj@brintbranchen.dk

Hvert år markerer Brintbranchen sin årsdag, og i år var det i form af en storstilet energikonference på Christiansborg. Fællessalen var fyldt med interesserede deltagere, der alle repræsenterede de aktører, som i høj grad skal sørge for at føre den grønne omstilling ud i livet. Repræsentanter fra virksomheder som Ørsted, Alstom, Nel Hydrogen, Ballard Power Systems og Blue World Technologies var på talerstolen og gav deres perspektiver på, hvordan nødvendigheden af den grønne omstilling kan komme den danske vækst til gavn. Der er et enormt dansk potentiale for endnu engang at kunne føre an i den grønne omstilling, men der er visse – ikke mindst regulatoriske – udfordringer, der skal løses. Det blev også understreget, bl.a. af klimaordfører for Radikale Venstre, Ida Auken, at for at kunne ligge forrest i det grønne kapløb er en øget indsats på forskningsområdet nødvendig. Med både de nationale og internationale klimamålsætninger, og ambitionen om et fossilt uafhængigt Danmark i 2050, skal det danske energisystem i fremtiden kunne kapere massive mængder vedvarende energi. Vi er verdensmestre i at pro-

32

GASenergi • Nr. 3 2 • 2017 2019

ducere grøn energi, men i forhold til at overføre den til andre dele af energisystemet har vi stadig visse udfordringer. Energikonvertering og -lagring kommer derfor til at være altafgørende for at lykkes med at skabe et bæredygtigt energisystem.

Fokus på samarbejde på tværs Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), åbnede konferencen og lagde i sit oplæg vægt på netop nødvendigheden af en stærkere sektoriel integration i fremtiden. Denne pointe blev også fremhævet af både Thomas Egebo, adm. direktør i Energinet, og Ulrik Stridbæk, Vice President og Head of Regulatory Affairs hos Ørsted. Fra et henholdsvis systemisk og et virksomhedsmæssigt perspektiv gav de hver deres bud på, hvordan de stigende mængder grøn energi bedst inkorporeres i energisystemet. Begge var enige om, at elektrolyse kommer til at være en vigtig del af det arbejde. Ørsted har for nyligt lagt bud på et nyt, stort havvindmølleprojekt i Holland, hvor de vil inkorporere elektrolyse, og Energinet har netop udgivet rapporten ”PtX i Danmark inden 2030”, som konkluderer, at konverteringen af den grønne strøm til brint – som så kan indgå i videre processer – ikke alene er nødvendig, men også mulig i større skala i Danmark end hidtil forventet.

Brint- og brændselscelleområdet er inde i en rivende udvikling, som kan få stor, positiv betydning over hele linjen: Arbejdspladser, industri, eksport og ikke mindst i forhold til klimaet. Brint- og brændselscelleteknologier kan ikke alene sikre balance, resiliens og forsyningssikkerhed i energisystemet, de kan også betyde CO2-neutralitet i transportsektoren – både til lands, til vands og i luften. Det vil ikke alene vil mindske sektorens klimabelastning, men også være et afgørende redskab i kampen mod den luftforurening, som allerede nu koster menneskeliv hver eneste dag.

Øverst: Det nordjyske folketingsmedlem, Ane Halsboe-Jørgensen, var vært for konferencen og bød de mange deltagere velkommen til Christiansborg. Nederst t.v.: Talerne sad klar på første række under konferencen. Blandt andre energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, og Thomas Egebo, adm. direktør i Energinet. Nederst t.h.:Energi-, forsyningsog klimaministeren åbnede konferencen med oplægget ” Energipolitiske initiativer i den grønne omstilling”.


GASenergi • Nr. 2 • 2019 

33


IGU

IGRC til Muscat i Oman i 2020

I marts blev der afholdt et IGRC 2020-planlægningsmøde, hvor abstract-kategorierne blev fastlagt. Fra Danmark deltog direktør for Dansk Gasteknisk Center (DGC), Thea Larsen, (nr. 3 fra højre). Foto: Hisataka Yakabe

Muscat i Oman bliver i 2020 værtsby for den internationale Gassammenslutnings (IGU) 16. internationale gasforskningskonference (IGRC). IGRC i Oman finder sted fra den 24.- 26. februar 2020. Konferencen bliver holdt i samarbejde med Oman LNG og Oman Conference and Exhibition Centre. Det er første gang, en by i Mellemøsten skal være vært. Arrangementet falder sammen med et jubilæum i Oman, da 2020 netop er året, hvor Oman LNG har eksisteret i 20 år.

34

GASenergi • Nr. 2 • 2019

Ifølge IGU leverer Oman tre procent af den globale flydende naturgas (LNG). IGRC, der finder sted hvert 3. år, er organiseret af IGU. Konferencen tiltrækker over 1.000 deltagere fra mere end 40 lande. IGRC 2020 har særligt fokus på forsknings-, udviklings- og innovationsaspekterne i den stadigt voksende gasindustri. Annonceringen efter abstracts begyndte den 8. april, og der er deadline den 2. september. Den 14. november offentliggøres, hvilke abstracts der er valgt ud.

På et netop afholdt IGRC2020planlægningsmøde blev abstractkategorierne fastlagt til: • Gas pipelines and distribution • Gas supply • Gas Utilization (residential, commercial, industrial and mobility) • Environment and Sustanability • Cross-cutting topics


Dansk Gas Forening Bestyrelse

Arrangementer

Søren Hylleberg (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200 shy@gasnet.dk

Gastekniske Dage 2019 22.-23. maj 2019 Hotel Legoland, Billund

Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Ole Hvelplund NGF Nature Energy Morten Stanley HOFOR Henrik Iversen SEAS-NVE Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

Se mere på www.danskgasforening.dk

Årets Gaskonference 2019 og DGF-generalforsamling 14. november 2019 Hotel Scandic Sydhavnen København

Nye medlemmer Knud Erik Jensen Koordinator for Energi og Bæredygtighed Mariagerfjord Kommune Ole Pedersen Ejer Gas og Teknik Line Bøgelund Gehrt Teknisk Databehandler HMN Naturgas I/S Jesper Juel Nielsen Erhvervskunderådgiver HMN Naturgas I/S Birgitte Jensen Sagsbehandler HMN Naturgas I/S Iben Jørgensen Erhvervskunderådgiver HMN Naturgas I/S Nikolaj Bjerg Jensen Energiplanlægger HMN GasNet PS Mette Elna Ørskov Drifts- og energiplanlægger HOFOR

Fødselsdage 80 år 4. juni 2019 Bent Kornbek Gasmuseet

75 år 28. april 2019 Flemming Hansen, direktør FH-teknik 7. september 2019 Jes Houmann Nielsen 60 år 19. juli 2019 Preben Obbekær, CCO Flonidan DC 26. august 2019 Lene F. Hansen, projektleder HMN Naturgas I/S 28. august 2019 René Gårdsvig Elster-Instromet 7. september 2019 Niels Linding Kristensen, ingeniør Balslev Rådg. Ingeniører 50 år 3. juni 2019 Tina Schou Leder af Energiplanlægning HMN Naturgas I/S 11. juli 2019 Claus Dalggard, projektleder HMN GasNet PS 5. september 2019 Thomas Johansen Adjunkt/assistent professor Københavns Erhvervsakademi 9. september 2019 Mette Johansen, økonomichef Dansk Gasteknisk Center a/s 30. september 2019 Janni Fisker Key account manager SEAS - NVE Strømmen A/S Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

GASenergi • Nr. 2 • 2019

35


CUBS

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse. Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

www.cubs.dk Tel. 7077 7060

GASenergi Nr. 2 • maj 2019 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Profile for Gasenergi

GASenergi Nr. 2, 2019  

GASenergi med fokus på gassens veje - infrastruktur og gasnet.

GASenergi Nr. 2, 2019  

GASenergi med fokus på gassens veje - infrastruktur og gasnet.

Profile for gasenergi