Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 1 • Februar 2019

Tema: Gas til transport En temadag om gas til transport bød også på et besøg på en gastankstation.

I over 20 år har Hanne Thomsen tegnet Gasmuseets profil.

Programmet for Gastekniske Dage er ved at være på plads.


DET HANDLER OM GOD ENERGI OG ET UNIKT PARTNERSKAB. Med vores stĂŚrke branchekendskab, faglige kompetencer og innovative mindset, sikrer vi dig kvalitet, forretningsoptimering og effektivisering. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


Indhold Nr. 1 • Februar 2019

10 Danmarks første private biogasfyldeanlæg fylder langsomt, men sparer tid.

20 Andelen af biogas i nettet stiger fortsat.

4

Leder: GAS er en del af løsningen – også på den lange bane

8

TEMA: Bump på vejen for biogas til transport

10

TEMA: Danmarks første privatejede biogasfyldeanlæg

12

TEMA: Udviklingen i naturgasbaseret transport i Europa

15

Med gassen på museum

20

Biogas på nettet – status

22

TEMA: Erfaringer med gas i transport

24

TEMA: 179 grunde til at give vognparken et miljøboost

28

TEMA: Sønderborgs klimavision kører på prutter

30

Baltic Pipe vil gavne Danmark, Polen og EU’s energiunion

33

Sæt mere gas på de større varmepumpeløsninger

Sponsorer for GASenergi

CUBS

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.

GASenergi • Nr. 1 • 2019

3

Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM


LEDER

GAS er en del af løsningen – også på den lange bane Energistyrelsens seneste udgave af energistatistikken er spændende læsning. Her står bl.a., at naturgas fortsat dækker en stor andel af det samlede danske bruttoenergiforbrug på i alt 16 %. En del af naturgassen leveres direkte til industri og boliger, mens resten omdannes til el og fjernvarme, inden den leveres til kunderne. Det endelige danske energiforbrug hos slutkunderne fordeler sig som energivarer således: Olie (42 %), el (18 %), fjernvarme (17 %), biomasse m.m. (12 %) og naturgas (10 %). Det store olieforbrug kan primært henføres til transportsektoren. Vedvarende energi inklusive el produceret på vind udgør i alt 34 % af det samlede slutenergiforbrug. Danmark har altså taget et stort skridt hen mod et fossilfrit energisystem. Men opgaven er ikke løst endnu. For sker omlægningen til fossilfri forsyning via elektrificering af slutanvendelserne, hvor fx individuel opvarmning og fjernevarme omlægges til eldrevne varmepumper, og transportsektoren omlægges til batterier og e-fuels?

Søren Hylleberg Formand for Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk

På trods af en øget virkningsgrad ved varmeproduktion på varmepumper, taler tallene sit eget tydelige sprog. Der skal ske en enorm udbygning af elproduktionskapaciteten, før elproduktionen rækker til en omlægning af det nuværende olie-, gas- og fjernvarmeforbrug. I gasbranchen er vi ikke i tvivl om, at grøn omstilling er en nødvendighed. Jeg er dog i tvivl om det realistiske i at øge den grønne elproduktion tilstrækkeligt. Derfor både kan og bør gassen spille en afgørende rolle energisystemets grønne omstilling. Andelen af grøn biogas i naturgasnettet var i 2018 8,8 %. Andelen øges kraftigt i disse år, og der er biogaspotentiale til, at over 100 % af gasforbruget kan være dækket af grøn gas i 2035. Gashybridløsninger og certifikatordninger kan sikre grøn gas til de individuelle gasforbrugere, og i de tilfælde, hvor en omstilling til hybridløsninger er uforholdsmæssigt dyr, kan gaskedlen fortsat anvendes og bidrage til den grønne omstilling. Endelig vil der også være grøn gas til rådighed for de dele af transportsektoren, hvor el ikke er en hensigtsmæssig løsning. Derfor er (bio)naturgas en fremtidssikret løsning, og fortsat udbygning af produktionen af grønne gasser er en af de sikre veje til et bæredygtigt grønt energisystem.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 1, februar 2019

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

108. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, Ørsted

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgives: 2019:

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 18 - 2019

2.5., 25.9. og 18.12.

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Søren S. Thomsen, Energi Fyn

tlf. 7610 1156

senest mandag 25.3.2019.

Besøg på HMN’s gastankstation i

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

nh@rosendahls.dk

Gladsaxe på temadag om gas til transport. Foto: Lene S. Halgaard

4

GASenergi • Nr. 1 • 2019

Næste nr. af GASenergi


Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Fakler

Højtryksregulatorer

Filtre, varmevekslere

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se


KORT NYT

Energinet køber HMN GasNet Kort før jul underskrev HMN GasNet og Energinet en aftale om at overdrage gasdistributionsnettet i Nordog Midtjylland, i hovedstadsområdet og i Nordsjælland til det statslige Energinet. Aftalen forventes at træde i kraft den 1. april. Før det sker, skal den godkendes af HMN’s repræsentantskab og konkurrencemyndighederne. Prisen for HMN’s 9.812 km lange gasnet bliver 1,8 mia. kr. Det solgte

gasnet forbinder ca. en kvart million gasforbrugere med deres respektive gasselskab. Med salget er alle de store danske gasdistributionsselskaber blevet samlet, og regeringens ønske om ét samlet statsligt selskab er nået et skridt videre. Energinet køber med handlen også HMN GasNets domiciler i Søborg og Viborg. Regeringen har med sin plan for udflytning af statslige arbejdsplad-

ser, Bedre Balance 2, besluttet, at hovedsædet for et samlet gasdistributionsselskab skal ligge i Viborg. Desuden skal der være driftscentre i Stenlille og i Region Syddanmark. Udflytningen af arbejdspladser vil ske, når den endelige konsolidering af de tre gasdistributionsselskaber er på plads.

Dansk Gasteknisk Center løser stor måleopgave for HOFOR Dansk Gasteknisk Center (DGC) skal i en periode på 4 år bistå HOFOR med en stor måleteknisk opgave. Der er tale om en lovpligtig lækagesøgning af bygasnettet i København. Måleteknikken baserer sig på måling af metan med et nyt instrument, som bl.a. gør det muligt hurtigt at screene større områder for eventuelle gaslækager. På den måde bliver HOFOR sparet for mange timers gåture i de københavnske gader, når de 220 km gasledning hvert år bliver undersøgt. Målingerne af de 220 km gasledning bliver foretaget mobilt to gange årligt over to-måneders

perioder. Målingerne finder sted i udvalgte områder og skal så vidt muligt foretages i forskellig vindretning. Eventuelle fund af lækager bliver fulgt op af HOFORs traditionelle lækagesøgning med såkaldt snifferudstyr direkte over gasledningen. DGC har gennem en årrække specialiseret sig i et bredt spektrum af måleopgaver inden for udslip af metan og arbejder hele tiden med at optimere det anvendte udstyr og at afprøve nye metoder til måling af lækager.

Sukkerproduktion på gas

Foto: DGC

6

GASenergi • Nr. 1 • 2019

Foto: Nordic Sugar

Produktionen på Nordic Sugars fabrik i Nakskov kommer i fremtiden til at foregå ved hjælp af gas – og ikke kul og olie som i øjeblikket. Ifølge folketidende.dk har fabrikken, der er en del af den tyske Nordzucker-koncern, fået ja til at investere massivt i omstillingen til den såkaldte LNG. Omstillingen i Nakskov skal efter planen være helt klar til kampagnestarten i 2021. Det er primært skærpede miljøkrav, der sætter gang i arbejdet. Fra 2021 skal fabrikken i Nakskov nemlig leve op til nye miljøkrav i forhold til sin udledning.


4-STJERNET BELIGGENHED MIDT I DEN SMUKKESTE NATUR

NYHED! August 2019

Danmarks mest naturinspirerede konferencesal Den nye Vingsal bliver fleksibelt indrettet med mulighed for opdeling i to eller tre mindre sale eller et stort rum med plads til ca. 800 personer afhængig af opstilling.

Desuden indrettes der i forbindelse med salen attraktive pauseområder, og de tilhørende grupperum opgraderes, så behovet for udenomsplads opfyldes.

Den nye konferencesal er klar til brug i august 2019 og indrettes med det nyeste indenfor AV-udstyr og en flytbar teleskoptribune med 257 pladser, der kan ændre størrelse efter behov.

De store glaspartier giver en flot udsigt til den smukke natur, og gode muligheder for at nyde en pause i frisk luft. Læs mere på vingsted.dk

Kontakt Brian Runge allerede i dag og hør mere på 7620 2568 eller 2015 0018.

Fakta Vingsted 2 haller til 1.500 personer 30 mødelokaler 187 værelser og 544 senge 2 restauranter til i alt 650 personer Mere end 500 gratis p-pladser Uanede aktivitetsmuligheder

Fakta Vingsal Vingsalen, 770 m2 770 pers. Biograf/ 540 pers. Skolebord Vingsal 3, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 2, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 1, 332m2 400 pers. Biograf/ 300 pers. Skolebord

Vingsal 3

Vingsal 2

Vingsal 1


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

Bump på vejen for biogas til transport Der er store klimagevinster at opnå, hvis transportsektoren omstilles til at køre på biogas, men afgiftssystemet og regeringens klimaudspil er en kæp i hjulet på omstillingen. Tekst Morten Johansen, morten@fremsyn.dk, Knud Boesgaard, knud@fremsyn.dk og Martin Pilgaard, martin@fremsyn.dk, Fremsyn

Biogas har et stort potentiale for at gøre store indhug i kampen for klimaforbedringer i transportsektoren. Samtidig vil produktion af biogas fra husdyrgødning reducere CO2-udledningen i landbrugssektoren. Men der skal politiske reformer til, før biogas bliver et mere attraktivt valg end benzin og diesel for mange virksomheder.

Gaskøretøjer har store potentialer for virksomheder Fremsyn har fra april til oktober 2018 lavet flådeanalyser for 14 virksomheder i Region Hovedstaden

i projektet Bæredygtig Bundlinje. Her blev der peget på en bæredygtig omstilling af 226 køretøjer. El blev anbefalet for 108 køretøjer, mens bio-CNG blev anbefalet for 118 køretøjer. I de 14 cases tilbagelægges knap 5 mio. km årligt på de danske veje. Ved at erstatte flåderne med enten el eller bio-CNG vil der kunne spares 918 tons CO2 årligt under kørsel. Her vil bio-CNG give den klart største klimagevinst. De anvendte køretøjer er alt fra personbiler og varevogne til lastbiler. I de fleste tilfælde blev elbiler anbefalet til personbiler og små varevogne, mens der blev anbefalet bio-CNG til de tungere køretøjer, fordi tilsvarende køretøjer på el er begrænset af prisen og rækkevidden. Både el- og gaskøretøjer er

dyrere i indkøb, og der skal desuden investeres hjemmeinfrastruktur som fx ladestandere. Til gengæld er drivmidlet billigere end benzin og diesel. Det gør, at der samlet set vil være de største besparelser, desto større kørselsbehovet er. Inden for person- og varebilstransport er der er dog en række økonomiske problemer for omstilling til bio-CNG pga. afgiftssystemet.

Afgiftssystemet hindrer den bæredygtige omstilling Til store varebiler er bio-CNG reelt det eneste markedsmodne klimaneutrale alternativ til fossile teknologier. Men afgiftssystemet er ikke skruet sammen, så miljø- og klimavenlige køretøjer kan konkurrere med de forurenende modparter. I praksis

Nissan har præsenteret en elbil med bioætanol-brændselscelle med en rækkevidde på over 600 km. Foto: Nissan

8

GASenergi • Nr. 1 • 2019


Omkostninger, tusinde kroner

Diesel

Bio-CNG

El

Investering

335

355

1.075

Service og vedligeholdelse

107

147

80

Drivmiddel

183

178

68

Energiafgift

74

109

0

CO2-afgift

12

14

0

NOX-afgift

0

1

0

Grøn ejerafgift

113

162

7

Udligningsafgift

59

78

0

Samlede omkostninger med afgifter

883

1.044

1.230

Samlede omkostninger uden afgifter

626

680

1.223

Tabel 1: Samlede omkostninger for en Iveco Daily 9 m3 varevogn med en årlig kørsel på 30.000 i 10 år. Kilde: Fremsyn, 2018

opnås det modsatte, og omstillingen til bæredygtighed hindres, da bioCNG beskattes hårdere end de fossile teknologier. Personbiler og varevogne på bioCNG betaler højere grønne ejerafgifter ift. deres fossile modparter. Det skyldes en ændring af Brændstofforbrugsafgiftsloven fra juni 2017, som omlagde afgiften til at beregne på energiforbrug i stedet for CO2-udledning. Bio-CNG-køretøjer betaler desuden udligningsafgift, hvis formål er at udligne forskellen mellem de høje brændstofafgifter på benzin og de lave grønne ejerafgifter på diesel. Men bio-CNG-køretøjer betaler både høje grønne ejerafgifter og brændstofafgifter, og således øges afgiftstrykket for bio-CNG i stedet for at blive udlignet. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at bio-CNG betaler højere CO2-afgift end fossil diesel. Det er på trods af, at seneste version af VE-direktivet påpeger en reduktion af CO2-udledning på 179 %, hvis produktionen stammer fra husdyrgødning. Det danske afgiftssystem skelner ikke mellem naturgas og biogas i naturgasnettet, selvom

adskillelsen er bredt anerkendt af Energistyrelsen og af EU-Kommissionen og Rådet.

Brug for negative emissioner Hvis Danmarks klimamål fra Parisaftalen skal have en chance, er det nødvendigt at hæve sig fra nulemissioner og i stedet fokusere på deciderede negative emissioner. Det bekræftes også af den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC, som Fremsyn var med til at evaluere. Klimarapporten understreger, at der er behov for negative emissioner af CO2 i selv de mest optimistiske udviklingsscenarier for en fremtid, hvor den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 °C. Biogas er netop en teknologi, som er i stand til opnå negative emissionsudledninger, når den produceres fra fx husdyrgødning. På den måde opnås en dobbelt klimaeffekt, hvor CO2-udledningen både reduceres i landbruget og i transportsektoren. Regeringen fremlagde i oktober 2018 sit klima- og luftudspil, ”Sammen om en grønnere fremtid”. Udspillet indeholder en ambitiøs strategi for udfasning af fossile drivmidler i transportsektoren. I udspillet differentieres der mellem nul- og lavemissionskøretøjer. Lavemissionsbiler er defineret som biler, der maksimalt udleder 50 g CO2 per km, mens nulemissionsbiler er biler, der ikke udleder ”CO2 og luftforurening i driften”. Men det kan være nødvendigt at udlede CO2 i driften for at spare mere CO2 et andet sted. Både i forhold til luftforurening og klima er den nuværende definition af nulemissioner problematisk.

Bilteknologi Elbil

Udstødning

Dækslitage

Nulemissioner skyder forbi målskiven Nulemissioner findes i praksis ikke, da alle køretøjer udleder partikler fra blandt andet dæk og vejslid. Kravene til den aktuelle Euro 6-standard er strammet så meget, at partikeludledning fra udstødningen (under 2,5 mikrogram) kun udgør mellem 11 og 13 % af den totale partikeludledning under kørsel. Partikler udledt fra motorer kan dog være mere skadelige end andre typer af emissioner. Kigger vi på CO2, er der udledninger, når bio-CNG anvendes som brændstof. Derfor er biogas udelukket i den nuværende definition af nulemissioner, selvom det samlet set giver en dobbelt klimaeffekt med negative nettoemissioner. Toyota og Nissan er fx begyndt at udvikle brændselscelledrevne køretøjer, hvor man med biobrændstoffer som fx biogas er i stand til at splitte brint og kulstof og anvende brinten i brændselscellen. Da kulstoffet udledes som CO2, vil disse køretøjer ikke betragtes som nulemission og dermed blive forbudte, selvom de har en negativ CO2-udledning og ingen anden luftforurening. I regeringens udspil lægges der op til, at der fra 2025 ikke længere må indkøbes lavemissionsbusser, og fra 2030 må der kun køre nulemissionsbusser på vejene. Hvis man bevarer den nuværende definition af nulemissioner, risikerer man derfor at forbyde fremtidens bedste klimamæssige drivmiddel. Samfundet er nødt til at behandle og flytte kulstof, hvis der skal opnås negative emissioner – og det kræver, at der er en økonomi omkring det.

Bremseslitage

Vejslitage

Ophvirvling

Total

0

3,7

0

3,8

14,9

22,4

Benzinbil

3,0

2,9

2,2

3,1

12,0

23,2

Dieselbil

2,4

2,9

2,2

3,1

12,0

22,6

Tabel 2: Sammenligning af forventet partikeludledning under 2,5 µg for el-, benzin- og dieselbiler per kørte km. Enheden i tabellen er mg/km af partikler, som vejer under 2,5 µg. Kilde: ”Non-exhaust PM emissions from electric vehicles”, Victor R.J.H. Timmers og Peter A.J. Achten, 2016 (Oversat af Fremsyn)

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

9


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

Danmarks første privatejede biogasfyldeanlæg er åbnet i Aalborg Den 6. februar kunne Meldgaard Miljø indvie sit nyt biogasfyldeanlæg. Anlægget, der er leveret af Nærenergi Danmark, kan langsomfylde 11 gasdrevne skraldebiler. På trods af betegnelsen ’langsom’ er fordelen ved den fyldemetode netop, at man slipper for kødannelse, og for at arbejdet går i stå for de timelønnede ansatte, der arbejder i bilerne, mens fyldningen sker. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Langsomfyldning af renovationskøretøjer til gavn for både økonomi og miljø Anlægget, som ligger et stykke uden for Aalborg by, huser fyldestandere, som kan tanke 11 gasdrevne renovationskøretøjer fra Mercedes. Ideen med langsomfyldning er, at man over tid stille og roligt fylder sine køretøjers tanke op – og dermed ikke alene sparer energi, men også slipper for, at arbejdet går i stå, mens bilerne fyldes. Før i tiden blev renovationskøretøjerne tanket ved en af gasselskabernes offentlige tankstationer. Det tog ca. 30 minutter pr. bil at fylde tanken helt, men udfordringen var, at arbejdet stod stille imens for de 3 medarbejdere i bilen.

10

GASenergi • Nr. 1 • 2019

”Ideen med, at vi skulle have et tankanlæg, var, at vi ikke kunne risikere, at vi havde 11 renovationskøretøjer holdende i kø på den offentlige gastankstation med timelønnede ansatte, som sad og ventede på, at det blev deres tur,” udtaler Jørn Balleby, indkøbschef hos Meldgaard. På anlægget i Aalborg fyldes de 11 renovationskøretøjer løbende, som de kommer hjem til pladsen, eller over natten. Er tankene helt tomme, tager det ca. 5 timer at fylde alle biler op. Det sker altså, mens de ansatte ikke er på arbejde, og bilerne alligevel står stille. Chaufføren skal blot tilkoble fyldestudsen til bilen der, hvor den er parkeret. ”Vi sparer meget tid, ved at vi kan tanke om natten, og ved at der er en tank til hver bil. Derudover tankes der med det såkaldte ”slowfill”, hvilket gør, at der kan være mere gas i hver tank,” siger Jørn Balleby.

NORDKAP: Skræddersyet til skandinaviske forhold og lav investering NORDKAP Mini er Nærenergis heavy-duty-kompressorløsning, baseret på gaskompressorer fra olie- og gasindustrien. NORDKAP er bygget til skandinaviske vejrforhold, og anlægget samles i Danmark. I kompressorhuset er der lyddæmpende vægge, fuld CE-mærkning og ikke mindst et kompressorhus med et design, som falder godt ind i landskabet. Huset har desuden en indbygget betonbund, hvilket overflødiggør specialfundament. Der er god plads i NORDKAP, så serviceteknikere altid kan arbejde indendørs i tørt vejr. ”Det her er et område, vi satser kraftigt på. Derfor har vi brugt en masse energi og tid på at standardisere NORDKAP-løsningen. NORDKAP-standardløsningerne har også et minimum af installationstid, da det meste er præfabrikeret på


Line Meldgaard, direktør for Meldgaard gruppen, klipper snoren ved indvielsen af det nye biogasfyldeanlæg. Foto: Nærenergi

fabrik, fortæller Jacob Himmelstrup, administrerende direktør i Nærenergi. NORDKAP-anlæggene kan leveres med forskellig kompressorkapacitet, alt efter hvor mange køretøjer der skal fyldes hen over døgnet. NORDKAP leveres også med fjernovervågning via det mobile netværk og mulighed for opkobling til cloudbaseret datalogning samt SMS-tjeneste til servicepersonale. Det er også muligt at tilslutte en flaskebank, hvilket muliggør hurtigfyldning af biler og tung transport.

Den 6. februar 2019 indviede Meldgaard A/S Danmarks første privatejede fyldeanlæg. Anlægget skal fylde 11 skraldebiler. Foto: Nærenergi

er blandt andet at sikre, at brandmyndigheder, lokale gasselskaber, myndigheder og ikke mindst Sikkerhedsstyrelsen alle er inddraget og tilfredse. På denne måde undgår man så vidt muligt forsinkelser og logistikproblemer i byggefasen. ”Selvfølgelig har vi mødt flere bump på vejen, men det har ikke været værre, end at vi håndteret problemerne, som de kom. Vores prioritet er altid at forsøge at inddrage de rette aktører på de rette tidspunkter, således at vi til sidst kommer i mål inden for tidsrammen,” lyder det fra Jacob Himmelstrup.

Mange aktører i spil At bygge gastankstationer kræver inddragelse af mange aktører. Ud over en teknisk leverance har Nærenergi ydet service, konsultation og vejledning til Meldgaard i løbet af processen. ”Det her har uden tvivl været en af de største udfordringer, vi har stået over for. Uden Nærenergi havde vi ikke stået her i dag til indvielsen,” fortæller Jørn Balleby. En af Nærenergis fornemmeste opgaver ved levering af et fyldeanlæg

Biogas giver store CO2besparelser Biogassen leveres af Nature Energy, som er Danmarks største leverandør af biogas. ”Ved at køre på grøn biogas sparer hver skraldebil miljøet for ca. 65 ton CO2 per år. Det vil sige, at de 11 skraldebiler sparer miljøet for hele 715 ton CO2 årligt, hvilket svarer til mere end 230 elbiler,” forklarer Søren Eskelund Toft fra Nature Energy.

FAKTA • NORDKAP Mini-kompressorstation leveres som turnkey-anlæg. • Tilkoblet 4 bar naturgasnettet, som i Nordjylland har rigtig meget biogas iblandet. • Installeret effekt/elmotor: 37 KW • Kapacitet: 140 Nm3/h • Afgangstryk: 200 bar temperaturkompenseret, så tanken på bilen tankes med det korrekte volumen i forhold til udetemperaturen. (Gassen er komprimeret, men bilens volumetriske volumen er konstant, og derfor er det nødvendigt at fylde til lavere tryk ved lav temperatur, hvor gassen har højere densitet pga. den lave temperatur) • Fylder 11 renovationsbiler hver dag ved slowfill - dvs. hver bil er tilsluttet en fyldeslange og fyldes op i løbet af dagen/natten, afhængig af hvornår den kommer hjem på pladsen.

GASenergi • Nr. 1 • 2019

11


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

Udviklingen i naturgasbaseret transport i Europa de seneste år Antallet af gasdrevne køretøjer i Europa er stigende. Det viser en ny statistik. Men der er stor forskel på udviklingen fra land til land. Særligt når det gælder gasbiler til tung transport. Tekst Henrik Iskov Dansk Gasteknisk Center his@dgc.dk

En gennemgang af de seneste statistikker fra brancheforeningen NGVA Europe, der er den europæiske sammenslutning for natur- og biogasbaserede køretøjer, viser fortsat vækst i antal gasdrevne køretøjer og den tilhørende infrastruktur. Der er store forskellige i udviklingen mellem de enkelte lande og køretøjstyper. Især lande som Sverige, Belgien, Holland, Italien, Spanien og England har haft vækst. Den samlede vækst i Europa (EU+EFTA) for CNG-drevne køretøjer (Compressed Natural Gas, dvs. med tryksat gas i tanken) har ligget på 5 % det seneste år. Inden for den tunge transport er der meget store forskelle. De CNG-drevne lastbiler er vokset med 6 %, mens CNG-busser kun er vokset med 1 %, dvs. reel stagnation. Den samlede bestand

12

GASenergi • Nr. 1 • 2019

af køretøjer er omkring 1,4 mio. køretøjer, hvoraf busser og lastbiler udgør henholdsvis 16000 og 9000 køretøjer. Antallet af CNG-tankstationer er vokset med 4 % til 3450. Enkelte lande har markant højere vækst. Fx har Schweiz 28 %, Norge 180 %, Spanien 64 %, Portugal 80 % og Tjekkiet 25 %. De fleste lande med kraftig vækst i udbygningen af gastankstationer følger udbygningen op med incitamentsordninger i form reducerede afgifter på køretøjer og gas. Væksten for LNG-drevne (Liquid Natural Gas, altså afkølet, flydende naturgas) gaskøretøjer og infrastruktur har været markant højere end for CNG. Væksten i LNG-drevne gaskøretøjer og LNG-tankstationer har for EU+Efta-området været hen-

holdsvis 100 % og 50 % i 2018. Der er udelukkende tale om lastbiler, og antallet er nu omkring 3500. I Europa er der nu omkring 160 LNG-tankstationer. LNG-drevne køretøjer findes primært i England, Holland, Belgien, Frankrig, Italien og Spanien. Mængden af den type køretøjer er helt sikkert i fortsat vækst, da en af de førende fabrikanter af LNG-lastbiler fornylig oplyste, at de det seneste år havde solgt 3000 i Europa. Der er flere årsager til væksten i LNG-baseret transport. En årsag er de skærpede miljøkrav til transportsektoren og lave gaspriser samt en modning af teknologien, og det øgede udbud af LNG-lastbiler med lang rækkevidde til international anvendelse (LNG-rækkevidde op mod 1500 km mod CNG-rækkevidde på maks. 700 km) har haft stor


Natur-/biogas køretøjer i DK 350 300 250 200 150 100 50 0 27-12-2014 15-07-2015 31-01-2016 18-08-2016 06-03-2017 22-09-2017 10-04-2018 27-10-2018 15-05-2019 personbiler

varevogne

LDV

busser

lastbiler

HDV

Figur 1: Udviklingen af antallet af natur- og biogaskøretøjer i Danmark fra 2014 – 2019.

betydning for væksten. En anden er implementeringen af EU-direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (CNG, LNG, el, brint) 2014/94/EU. Et direktiv, der pålægger medlemslandene at etablere et netværk af CNG-, LNG-, el- og brinttankstationer i løbet af 2020-2030, hvis omkostningerne står i rimeligt forhold til fordelene, herunder de miljømæssige.

Hvad sker der i Danmark med gas i transportsektoren? Danmark var blandt de første lande i Skandinavien, der kom i gang med naturgas i transportsektoren. Det var i firserne, hvor gasselskaberne forsøgsvis konverterede deres personog varebiler til naturgasdrift. Et par busselskaber kørte også forsøgsdrift med nogle få busser. I alle tilfælde

var der tale om køretøjer, der var ombygget fra benzin- eller dieseldrift og ikke optimeret til gasdrift. Derfor oplevede man reduktion i ydelse mv. i en grad, der gjorde, at forsøgene blev lukket ned få år senere. Danmark kom først i gang igen omkring 2010. Udviklingen de seneste 5 år ses på figur 1. Først skal nævnes, at Danmark p.t. hverken har LNG-køretøjer eller LNG-tankstationer. De to øverste kurver viser udviklingen for person+ varebiler (LDV) og busser + lastbiler (HDV). Begge grupper er stigende, men i aftagende takt de seneste to år. Nederst er de enkelte kategorier vist. Her bliver det klart, at antallet af gasdrevne personbiler og busser er stagnerende, hvorimod antallet af gasdrevne lastbiler fortsat stiger. Tendensen ses som nævnt i hele

Europa, men uden for Danmark er væksten i gasdrevne lastbiler mere end 10 gange højere for LNG-drevne lastbiler end for de CNG-drevne. Årsagen til stagnation i antallet af gasdrevne busser og person- og varebiler i Danmark skønnes at være den øgede interesse for eldrevne køretøjer. Til ren bykørsel med et dagligt kørselsbehov på op til 300 km dagligt er elbusser nu et reelt alternativt til gasbusser. Ifølge en Cowi-rapport fra september 2018 er gasbusser med en rækkevidde på op til 700 km det bedste alternativ til blandet by- og landkørsel.

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

13


Styrk din karriere med en ledelsesuddannelse Bliv en mere værdifuld medarbejder med kompetencegivende tekniske uddannelser.

EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE styrker dit lederskab, dit økonomiske overblik og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver inden for energiteknologi, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab. VI TILBYDER TO DIPLOMUDDANNELSER i henholdsvis vedligehold og energi. Desuden tilbyder vi en række kompetencegivende moduler, som kan stå alene eller indgå i diplomuddannelsen – eksempelvis Miljø og energiledelse. VORES POPULÆRE VALGFAG ASSET MANAGEMENT giver dig forståelse for den nye ISO 55001-standard. Bliv fortrolig med forskellige vedligeholdssystemer og lær at foretage risikoanalyse og audit samt planlægge drift og vedligehold over livstid. Asset Management er værdiskabende og efterspørges i stigende grad af både offentlige og private virksomheder inden for energisektoren.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


PORTRÆT

Med gassen på museum For 20 år siden slog GASmuseet i Hobro for første gang dørene op. Forud var gået et mangeårigt arbejde med at træffe beslutningen om at lave et museum, at finde en beliggenhed, en bygning og ikke mindst midler til at realisere visionen om et gasmuseum. Siden har tusindvis af mennesker lagt vejen forbi Gasmuseet. Et museum, som Hanne Thomsen i alle årene har stået i spidsen for.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

”Hej, har I åbent?” Spørgsmålet kommer fra en ældre herre, der har fundet vej ind på GASmuseet på denne solskinsklare, men kolde, dag i januar på et ellers lukket museum. ”Ja, ja, du kan bare gå ind,” lyder det fra museumsleder Hanne Thomsen. ”Han har været her før,” forklarer hun. ”Jeg tror, han gerne lige ville op og se på vores mødefaciliteter.” For GASmuseet er mere end museum og videncenter. På GASmuseet, med en placering på den yderste del af havnen i Hobro og ned til den smukke Mariager Fjord, er der også mulighed for at leje lokaler til møder, konferencer og private fester. De forskellige lokaler ligger alle højt i bygningen, og de store vinduer giver deltagerne rig mulighed for at

Museumsleder Hanne Thomsen i Gasmuseets udstilling om danskernes energiforbrug og levevilkår i begyndelsen af 1800-tallet og ind i fremtiden. Foto: Matilde Fenger Flindt

nyde den storslåede udsigt over vandet, naturen og husene på den fine skråning overfor, hvis vinduer i dag blinker i strålerne fra den danske vinters sjældne sol. I august 2018 var det præcis 20 år siden, at GASmuseet slog dørene op de første besøgende. Det var også 20 år siden, at Hanne Thomsen satte sig i lederstolen. Endnu længere tilbage i tiden, da de første indledende snakke om at etablere et museum for gas fandt sted, var Hanne Thomsen ikke blevet en del af branchen. På det tidspunkt slog hun stadig sine folder i Grønland, hvor hun med en baggrund som cand.mag. i historie og etnologi arbejdede som adjunkt på Grønlands Universitet og som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.

I starten var der Gashistorisk Selskab I 1995 blev Gashistorisk Selskab dannet for at få arbejdet med at skabe et museum op at køre. Der blev arbejdet på at finde en bygning, og i Hobro var der en bygning, som kommunen godt ville give, og den blev overdraget til Gashistorisk Selskab. Kommunen syntes, at projektet var så spændende, at den aktivt gik ind og begyndte at søge penge til museumsprojektet. Gassektoren gav en portion penge, og det lykkedes også at få en donation fra Mærsk-fonden til renovering af bygningen. Der blev også søgt og bevilliget penge fra EU. I alt 9 millioner kroner til renoveringen. Når Hanne Thomsen fortæller om processen, lyder det, som om det var

GASenergi • Nr. 1 • 2019

15


PORTRÆT

legende let, men hun gør det klart, at det var et meget stort arbejde, som de involverede med Bent Kornbek i spidsen stod for. Der var selvfølgelig diskussioner om, hvorvidt der var behov for et gasmuseum, men det er ikke tilfældigt, at museet blev etableret på det tidspunkt og ca. 15 år efter naturgassens indførelse i Danmark, naturgassen stod udbygget og stærkt i tiden. Renoveringsarbejdet gik i gang i 1997, og fra 1998 blev der også rejst penge til drift af museet. ”Det var ikke noget stort budget, men det var et budget. Og i den forbindelse blev der slået en stilling op som museumsleder. Og jeg var en af dem, der søgte,” fortæller Hanne Thomsen. Museet var på daværende tidspunkt stadig i en opbygningsfase, og Hanne blev ansat med henblik på at bygge op og udvide driftsgrundlaget. På museet var det meningen, at der, i samarbejde med bestyrelsen, skulle arbejdes på at få udvidet og stabiliseret driftsgrundlaget. Det lykkedes, og en omorganisering af museet fandt sted i 2001. Den betød, at det rent faktisk blev direktørerne for de forskellige selskaber, der blev repræsentanter for sponsorerne. ”På den måde blev det meget lettere at afklare, hvilken retning vi skulle gå i, fordi det var direktørerne, der bestemte over pengekassen, der sad der, og kunne sige, om de ville støtte en idé eller ej,” fortæller Hanne. Tilbage i de år var gassektoren mere spredt, end den er i dag. Derfor blev Gasmuseet også et sted, hvor mange fra branchen kunne mødes.

Flere penge og nye projekter I 2010 fik museet penge fra EU, den danske stat og fra nogle fonde til et samlet projekt om udstillinger om gassen, gasenergien og energi i det hele taget. Det er blevet til udstillinger, der både viser tiden, før man begyndte

16

GASenergi • Nr. 1 • 2019

at bruge fossile brændsler, dengang der kom energikrise på energikrise, og til at man begyndte at bruge fossile brændsler – kul, olie og gas, og der blev energi nok, og alle kunne få del i den. Og hele historien om den fossile energi og videre til fremtiden med brint, biogas, sol og vind. ”Jeg synes, der er en fin sammenhæng i de historiske udstillinger. Her kommer der ikke så meget nyt ind. Og det er heller ikke dem, jeg fokuserer mest på. Det er nutiden og fremtiden, og hvad vi kan dér. Og så vil vi gerne finde nogle andre at lege sammen med i forhold til det,” fortæller Hanne Thomsen. Hanne vil gerne arbejde mere med museets undervisningsdel. Museet laver allerede undervisningsmateriale og arbejder meget målrettet på, at det skal passe til skolens målbeskrivelser. Og det bliver også brugt flittigt af en del skoler. ”Vi vil bare gerne endnu længere ud. Helst vil vi ud og besøge kommune for kommune og samle naturfagslærerne og gøre dem opmærksomme på, hvad GASmuseet kan. Men det kræver noget tid til markedsføring, som vi ikke har i øjeblikket,” lyder det fra Hanne. Indvendigt er museet blevet rigtig godt, og næste projekt er at få lavet nogle udendørs gårdrum, som kan spille sammen med det indvendige. ”Vi arbejder på at få museets gårdrum ude til at fungere og på at få det til at spille godt sammen inde og ude. Ved at få nogle lege og læringsaktiviteter ude er der flere, der kan bruges os. Det er jo tilgængeligt hele døgnet. Måske vil det i sig selv trække nogle til, som så også vil komme ind og se resten af museet,” forklarer Hanne. I det hele taget har Hanne Thomsen meget øje for at skabe synlighed omkring museet.

Fremtidens Gasmuseum Museets skønne beliggenhed, de smukke bygninger og gennemførte udstillinger taler helt for sig selv.

Hanne Thomsen er også tilfreds med den måde, GASmuseet har udviklet sig på. ”Jeg håber, at man synes, at det, der er her, og det, der er sket her, er nok til, at man fortsat vil støtte det. Man skal måske til at kigge på, hvilke opgaver vi også kan være med på. Derfor synes jeg også, det er vældig interessant at tænke i nutid og fremtid og tænke, hvordan fx Power-2-Gas og dermed gassens bærende rolle i fremtidens energisystem formidles”. Hanne ser i det hele taget gode muligheder for samarbejdsmuligheder for museet. ”Brintbranchen og biogasbranchen kan også komme meget mere ind på museet. For vi har en bygning, hvor man egentlig bare kan føje til og føje til. Der kan sagtens være mere her, og man kan jo også tænke mobilt, for der kan også produceres noget her, som kan flyttes rundt og stilles op andre steder. Det tror jeg kan være interessant,” siger Hanne Thomsen.

FAKTA • 12 personer arbejder på museet enten fast eller på tilkaldebasis. Personer, som kan hives ind, når møde- og festlokaler bliver booket, eller når der bliver booket rundvisninger. • I vinterhalvåret har museet åbent efter aftale. Fra 1. april er der åbent torsdag-søndag og ellers efter aftale. • Åbent alle dage fra juni til august. • Åbent i vinterferie og efterårsferie. • 15.000 besøgende om året. • GASmuseet samarbejder med bl.a. Industrimuseet i Horsens, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Viborg Museum og Harteværket i Kolding.


Gasmuseets møde-og festlokaler har smuk udsigt ud til Mariager Fjord. Foto: Matilde Fenger Flindt

Indgangen til Gasmuseet i Hobro. Foto: Matilde Fenger Flindt

To museumsgæster i udstillingen om bygas, flaskegas og naturgas og gassens betydning for livet på land og i by. Foto: Nikolai Perjesi

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

17


Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2017

2019

22.-23. maj 2019 på LEGOLAND Hotel og Konference Program onsdag 22. maj Auditorie A

Sal C

Sal D

09.30 Velkomst Søren Hylleberg Sørensen, formand, Dansk Gas Forening, og Bruno Sander Nielsen, faglig direktør, Foreningen Biogasbranchen 09.40 Gasstrategi Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen 10.10 Den grønne omstilling - gassens rolle Poul Erik Morthorst, Klimarådet 10.40 Pause 11.10 Linkogas – udbygning på et eksisterende anlæg Aksel Buchholt, Linkogas

Hvad er VELTEK, herunder kedelleverandørgruppens rolle? Per Rømer Kofod, VELTEK

Bekræftelse på vej

11.40 Erfaringer med økologisk biogasproduktion Axel Månsson, Nature Energy Månsson

Fælles hybridudfordringer, løsninger og erfaringer Jacob Juul Andersen, Gastech-Energi

Arlas strategi for biogas Peter Bredkær Engelbrektsen, Arla

13.10 Det frivillige måleprogram for metantab Bruno Sander Nielsen, Foreningen Biogasbranchen

Elvarmepumper og hybridløsninger – grundlæggende om funktion og styring Claus Henrik Hansen, METRO THERM

Produktion af gas fra træflis – Erfaringer fra flis-anlægget i Sindal Jens Dall Bentzen, Dall Energy

13.40 Bedre klima og økonomi gennem hurtig udslusning af gyllen Karl Jørgen Nielsen, Planenergi

Gashybridvarme ift. et el/gas-handelsselskab Ole Alm, SEAS-NVE

Gassen i fremtidens fjernvarme Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center

14.40 Energibyen Skive, GreenLab Skive – fra vision til realisering Steen Harding Hintze, Energifonden Skive

Gashybridvarme og mulighederne for at levere systemydelser til elsiden Henning Parbo, Energinet

Udrulning af fjernaflæste målere Peter Liljedahl, WEUM Gas AB

15.10 Indpasning af bionaturgas i gassystemet Jim Houmøller Olesen, Energinet

Undersøgelse af selvregulerende kedler Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center

Ilt fra biogas, tekniske muligheder og internationalt arbejde i CEN Jesper Bruun Munkegaard Hvid, Energinet

15.40 Nyttiggørelse af CO2 fra bionaturgasproduktion Alex Buendia, Strandmøllen

Gasloven, bekendtgørelser samt status på tilsyn og samarbejde Per Persson, HMN GasNet

Afregning ved varierende gaskvalitet Leo van Gruijthuijsen, Dansk Gasteknisk Center

12.10 Frokost

14.10 Pause

16.10 Pause (kaffe og kage) 16.40 Baltic Pipe Jeppe Danø, Energinet Åben udstilling med konkurrencer, indlæg og mulighed for networking 19.00 Middag

Information og tilmelding på www.danskgasforening.dk


Program torsdag 23. maj Auditorie A

Sal C

Sal D

08.30 FutureGas Marie Münster, FutureGas 09.10 Skifte sal-pause 09.20 Projekt e-fuels Jonas Svendsen, Nature Energy

Resultater af modelberegninger Rasmus Bo Bramstoft Pedersen

Vejen frem for biogas i transport Knud Boesgaard, Fremsyn

09.50 Elektrolyse og ammoniak Jan Thisted og Henrik Bach Mortensen, Siemens Gamesa

A European Journey to a common biomethane market Tara Sabbagh Amirkhizi

Aktuelle og fremtidige køretøjer Morten Iversen, Iveco

10.50 Elektrolyse og brint: North Sea Wind Power Hub Tine Lindgren, Energinet

Biological Methanation Nabin Aryal

Bekræftelse på vej

11.20 Elektrolyse og brint: Green Hydrogen Hub – storskala grøn brintproduktion og lagring Rune H. Gjermundbo, Gas Storage Denmark

Nyt fra Frankfurt-messen Bjarne Koch, DGD, og Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center

Sprængningsforsøg Kurt Bech Jensen, HMN GasNet

12.30 Metanisering via SOEC Elektrolyse Christian Dannesboe, Aarhus Universitet

Gasvarmepumpe-demonstration i lejlighedskompleks i Åkarp (Malmø) Theo Blom, Weum Gas AB

Asset Management i en bygasforsyning Morten Stanley, HOFOR, og Henrik Andersen, Aalborg Gas

13.00 Systemdriften under ombygning af Tyra Helle Øgaard, Energinet

Erfaringer fra måling af energieffektivitet på villagaskedler Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center

Lækagesøgning med GasFind Helle Gottschalk Nygaard, Dansk Gasteknisk Center

10.20 Pause

11.50 Frokost

13.30 Must Win Battles for Energinet Gas TSO Torben Brabo, Energinet TSO-GAS Tak for denne gang Pr. 19. februar, der tages forbehold for ændringer i programmet.

Spor

Sponsorer Fælles indlæg

Grøn omstilling

Gasmåling

Transportsektoren

Kraftvarme og industri

FutureGas

Gasinstallationer

Gastransmission/-net

Gastekniske Dage er arrangeret i samarbejde med Foreningen Biogasbranchen


BIOGAS

Biogas på nettet – status Mængden af biogas på nettet er støt stigende. Siden det første demonstrationsanlæg blev tilsluttet gasnettet i 2011 er der sket meget. Det er forventningen, at den tilførte biogas i 2019 vil komme til at udgøre 10 % af gasforbruget.

Tekst Jeppe Bjerg Energinet jbg@energinet.dk

Status for biogas på nettet, 2018 Gasnettet kan lagre og flytte biogas på tværs af landet og ud i Europa, hvor biogassen kan bruges til grøn opvarmning, grøn transport, grøn procesenergi og supplere el fra sol og vind, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Udviklingen af biogas på nettet går stærkt – der er etableret samme biogaskapacitet de sidste 5 år som de sidste 30 år tilsammen. Første demonstrationsanlæg blev tilsluttet gasnettet fra renseanlægget i Fredericia i 2011, mens første kommercielle anlæg blev tilsluttet i 2014. Siden er nye anlæg blevet tilsluttet – hovedparten på distributionsnettet og ét anlæg på transmissionsnettet – så der i øjeblikket er 32 opgraderingsanlæg tilsluttet gasnettet. Tilførslen af opgraderet biogas nåede i december 2018 op på, hvad der svarer til 8,8 % af det samlede gasforbrug i Danmark. Gassystemet er således i stigende grad en del af den grønne omstilling, og selv bidraget til forsy-

Station Rørledning Søledning Gaslager Kompressorstation Gasbehandlingsanlæg Platform Ejet af andre Eksisterende biogasopgraderingsanlæg Mulige biogasopgraderingsanlæg

* Nordsøen

32 biogasanlæg var tilsluttet gasnettet ved udgangen af 2018, og flere er under udvikling.

20

GASenergi • Nr. 3 1 • 2017 2019


Samlet tilførsel af biogas forhold til samlet gasforbrug i 2018

7,2 %

Tilført biogas som procentdel af gasforbruget i Danmark i 2018

Øjebliksbillede i december 2018 af biogas tilført nettet som andel af gasforbruget

8,8 %

Decembers tilførsel som procentdel af 12 foregående måneders forbrug

Biogasanlæg tilsluttet nettet Tilsluttet kapacitet

32 anlæg 38.900 Nm³/h

Tilsluttet natur- og bygasnet Ifølge tilslutningsaftaler

Fakta for biogas på nettet ultimo 2018.

ningssikkerheden begynder at blive mærkbart. Energinet forventer, at der bliver tilsluttet yderligere en række biogasanlæg til distributionsnettet, hvorved den tilførte biogas i løbet af 2019 vil udgøre over 10 % af gasforbruget. Udbygningen i de efterfølgende år afhænger i høj grad af vilkårene for udfasning af den eksisterende støtteordning i 2020 og udmøntningen af den nye støtteordning, der blev besluttet i Energiaftalen. En lang række anlæg er i øjeblikket i forskellige faser af modning og etablering med henblik på at komme under den eksisterende støtteordning. I den efterfølgende støtteordning vil der være en årlig udbudsramme for anlæg til biogas og andre grønne gasser. Desuden vil det nye VE-direktiv være med til at sætte rammer for oprindelsesgarantier for biogas fremadrettet og dermed for handel med biogas og anden grøn gas til slutkunder via gasstystemet.

Biogas tilført gasnettet svarede til 8,8 % af det danske gasforbrug ved udgangen af 2018.

Nu kan du følge biogasudviklingen på nettet Som noget nyt er det nu muligt at følge udviklingen af biogas på nettet fra Energidataservice.dk hos Energinet. Her er det muligt at downloade daglig tilførsel af biogas samt andre data for tilførsel, transport og forbrug af gas fra det danske gassystem.

og marked, og gennem samarbejde i Europa om at fremme fælles løsninger for gassystemets grønne omstilling. Styrket netplanlægning, analyse af omkostningsreduktionspotentialer og anvisning af effektiv indpasning af biogas vil blive fokusområder i Energinets biogasaktiviteter frem mod 2020.

Nye udfordringer - nye opgaver Biogas på nettet skaber en række nye udfordringer og opgaver for Energinet både nu og fremadrettet. Tilpasning af gasnettet til øget decentral produktion, håndtering af iltindhold i gas på tværs af grænser, fortsat udvikling af troværdige regler og rammer for handel med biogas på nettet i Danmark og Europa er nogle af dem. Energinet Gas-TSO vil fortsat håndtere disse udfordringer gennem inddragelse af og tæt samarbejde med danske distributionsselskaber, interessenter

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

21


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

Erfaringer med gas i transport: ”Tilpas afgifterne på biogas” Der var stor interesse og masser af spørgelyst ved en temadag om gas til transport. Deltagerne hørte om gasbusser, klimaudfordringer og fik også mulighed for at se en gastankstation. Tekst Lene Skov Halgaard Teknologisk Institut lsha@teknologisk.dk

20. november 2018 inviterede Transportens Innovationsnetværk (TINV) og Dansk Gasteknisk Center (DGC) til en temadag med gas i centrum hos HMN GasNet i Søborg. Flere end 50 deltagere ønskede at blive inspireret af erfaringerne fra Københavns og Sønderborg Kommu-

Stor interesse og spørgelyst ved temadagen. Foto: Michael Larsen

22

GASenergi • Nr. 3 1 • 2017 2019

ner og få input fra distributørerne E.ON og HMN samt konsulenter inden for grøn omstilling fra Teknologisk Institut og Fremsyn.

Succesfuld grøn omstilling kræver involvering og partnerskab De første indlæg på dagen tog udgangspunkt i konkrete erfaringer med gasbusser i den kollektive trafik. Sønderborg Kommune valgte i 2017 biogas som drivmiddel og har i dag 44 gasbusser. I Københavns Kommune kører der 37 gasbusser på

linje 5C, som ifølge kommunen bl.a. reducerer NOX med 72 %. Begge kommuner har positive erfaringer med bussernes drift og grønne profil. Københavns Kommune har dog valgt fremover kun at fokusere på nulemissionsbusser (elbusser) for at reducere støj i byen samt styrke den grønne profil yderligere. Der er stor spørgelyst blandt deltagerne til de to talere og deres strategi for at blive CO2-neutrale. Aase Nygaard, teknik- og miljøudvalgets formand i Sønderborg Kommune,

Mikkel Krogsgaard Niss fortalte om erfaringer fra Københavns Kommune. Foto: Michael Larsen


HMN’s gastankstation i Gladsaxe, som deltagerne fra temadagen besøgte. Foto: Lene Skov Halgaard

forklarer, at alle i en kommune skal involveres i en bæredygtig omstilling. Sønderborgs succes skyldes efter hendes opfattelse, at de har skabt Project Zero, som netop sikrer involvering og partnerskaber fra flere sider. Indlægget fra Teknologisk Institut støtter op om idéen med partnerskaber. Og understreger vigtigheden af, at en grøn omstillingsproces i den kollektive trafik både involverer kommune, trafikselskab, busselskab og infrastrukturudbyder. Ifølge Lars Overgaard fra Teknologisk Institut kan en flådeanalyse danne grundlag for at opnå det optimale flådemiks, ændre kørselsadfærd og samlet set bidrage til en mere optimal drift.

Biogas essentiel i klimakampen Efter de tre første indlæg om grøn omstilling følger tre indlæg, som

tager deltagerne op i helikopterperspektiv. Talerne fra E.ON, HMN GasNet og Fremsyn ser på de klimamæssige udfordringer, og hvorfor gas til transport kan bidrage til, at Danmark når målet om, at mindst 50 % af energibehovet skal være dækket af vedvarende energi i 2030. Peter Kristensen fra HMN GasNet kridter den helt store bane op og starter med Paris-aftalen. Peter Kristensen forklarer, at biogas er en vigtig spiller i et bæredygtigt energimiks, som bidrager til at sikre, at temperaturen ikke overstiger de gyldne 2 %, som var kernen i Paris-aftalen. Han fortsætter med at påpege, at kun 0,9 % af alle busser i Danmark kører på biogas, hvor tallet til sammenligning er 20 % i Sverige. Diskussionen i salen går efter disse indlæg på, hvorfor gas ikke er mere udbredt i Danmark. Forklarin-

gen fra indlægsholderne lyder bl.a., at afgifterne er større for gas end diesel. Det skyldes, at den reguleres ud fra drivmidlets energieffektivitet, og den spænder derfor ben for et økonomisk incitament til at omstille flåderne til at køre på biogas. Den afsluttende bemærkning fra Knud Boesgaard fra Fremsyn er, at biogas vil være essentiel i klimakampen, og opfordringen på sidste slide er således også at få tilpasset afgifterne på biogas. Efter indlæggene er det blevet tid til at indtage den kolde novemberluft. Flere trodser kulden og tager imod tilbuddet om at se HMN’s gastankstation på Columbusvej i Gladsaxe. Her slutter dagen af med en rundvisning og lidt information om drift og opbygning af en gastankstation.

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

23


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

179 gode grunde til at give vognparken et miljøboost Ifølge et nyt EU-direktiv kan en udskiftning af tung transport fra diesel til biogas reducere CO2-udslippet med 179 %. Hos IVECO har de allerede biler, der kan få den miljøgevinst realiseret. Tekst Morten Iversen Iveco Danmark A/S morten.iversen@iveco.com

Det mest CO2-effektive drivmiddel Miljøkravene til erhvervslivet og særligt transportsektoren skærpes løbende, og senest er EU-landene i efteråret blevet enige om at reducere CO2-udslippet fra biler og varebiler med 35 procent frem mod 2030. Det rejser spørgsmål, i forhold til hvordan vi kan fjerne CO2 emissioner fra transporterhvervet og vores muligheder for at gøre det Muligheden findes allerede i kraft af det nye EU-direktiv 2018/2001 af 11. december 2018, som viser os vejen til at udfase diesel i transport til fordel for det bæredygtige brændstof biometan (opgraderet biogas). Ifølge det nyeste EU-direktiv, som afløser det hidtidige direktiv 2009/28, kan en udskiftning af vognparken fra dieselmodeller til varebiler/ lastbiler på biogas nemlig reducere CO2-udslippet med hele 179 %. Når alle snakker om nul-emission, så tager direktivet skridtet videre og viser, at biogas kan give negative udslip og dermed reducere mæng-

24

GASenergi • Nr. 1 • 2019


den af CO2 i atmosfæren ved at fokusere på det reelle cirkulære brændstof: biogas. Det nye EU-direktiv ”om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder” giver dermed et afgørende rygstød til biodrivmidlernes fremmarch i transportsektoren. 179 bliver et af de vigtigste tal at forholde sig til fremover, når det gælder grøn omstilling inden for transport. Direktivet viser, at intet andet drivmiddel er så CO2-effektivt og bæredygtigt som biogas fremstillet af fx husdyrgødning. Det skyldes, at det både gavner naturen og landbruget, samtidig med at det fortrænger fossile brændsler. CO2-reduktionen ved at skifte fra

biogas til diesel betyder derfor groft sagt, at man kan fjerne næsten to dieselvarebiler fra CO2-regnskabet for hver eneste biogasvarebil, der lukkes ud på vejene.

Teknologien er på plads Når det gælder udskiftning af dieselmodellerne til nye varebiler/lastbiler på biogas, så er det først og fremmest en politisk beslutning. Teknologien er nemlig for længst klar til at blive rullet ud i stor skala. Iveco har siden 1996 været førende leverandør af gasdrevne køretøjer og er i dag leverandør af varebiler, busser og lastbiler som drives af enten komprimeret biogas (bio-CNG) eller flydende biogas

(bio-LNG). Med over 30.000 rullende enheder i Europa er der tale om en godt gennemprøvet teknologi, som igennem de sidste 20 år har hjulpet klimabevidste firmaer og myndigheder med at løse deres transportopgaver bæredygtigt og pålideligt. Dette har været med til at sikre Iveco udnævnelserne til Van of the Year 2018 i Europa og desuden Årets Varebil i Danmark 2018, samt Sustainable Truck of the year 2018 i Europa.

Infrastrukturen Infrastrukturen til biogasbiler i transportsektoren er på vej frem i Danmark, selvom der er et stykke vej endnu i sammenligning med resten

Iveco Daily 35S14NA8V er en 3500 kg biogasdrevet varebil med automatgear. Foto: Morten Iversen

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

25


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

af Europa. Der er p.t. 179 biogasproducerende anlæg i Danmark. Flere forventes at åbne inden for få år. Biogasanlæggene, som er fordelt over hele landet, producerer omkring 179 mio. Nm3 biogas (ca. 6,5 PetaJoule), hvilket kan drive omkring 37.000 store varebiler 40.000 km om året pr. bil. Det nye Skive GreenLab Biogas, som er under opførelse, vil med sine 19 mio. Nm3 biogas øge mulighederne, så Danmark kunne flytte 41.000 store varebiler over på biogas og samtidig være selvforsynende. Der findes på nuværende tidspunkt 17 biogastankstationer i Danmark, der alle leverer biogas på certifikatniveau. Der er i Europa over 3300 gastankstationer til komprimeret gas og over 160 gastankstationer til flydende gas. I Danmark fokuseres der udelukkende på at levere biogas, som giver den helt store gevinst for miljøet, hvor resten af Europa stadig domineres af naturgas. Eksempel på forskel i infrastruktur: Italien har over 1200 gastankstationer = 1 pr. 259 km2, Danmark har 17 gastankstationer = 1 pr. 2.525 km2. Hvis Danmark skulle have samme forholdstal som Italien, skulle vi have 165 stationer. At være selvforsynende med brændstof i den tunge transport er en realistisk mulighed med biogas, samtidig med at vi bidrager med

26

GASenergi • Nr. 1 • 2019

vores andel af nedskæringen i CO2-udslippet. Ifølge Aarhus Universitet kan Danmark nemlig realisere et potentiale på over 40 PetaJoule, som er stort nok til at drive mere end 200.000 store varebiler ELLER 40.000 tunge lastbiler på biogas og dermed skabe vejen til endnu et eksporteventyr for Danmark, eftersom resten af Europa også kæmper for at finde effektive måder at reducere CO2-udslippet på.

Markedet og produktet Lige nu kommer efterspørgslen i Danmark primært fra kommuner og virksomheder, der byder ind på kommunale transportopgaver. Flere og flere ønsker imidlertid at kunne bruge teknologier, der udgør et bæredygtigt alternativ, og her er ingen andre tæt på at give de samme fordele som biogas. For ud over de meget store CO2-reduktioner opnår man samme ydeevne og korte optankningstid, som man kender fra diesel. Dette uanset om bilen er en 3500 kg varebil, en 50.000 kg lastbil eller en bybus. Samtidig opleves motorstøjen som halveret i forhold til diesel, hvilket er til stor gavn for lydmiljøet i byen og kan være med til at mindske trængslen i byen, da det lavere lydniveau tillader natleverancer i områder, der ellers er lukket for køretøjer.

FAKTA • Der er 51.067 varebiler med totalvægten 3500 kg på vejene i Danmark. • 41.000 store varebiler, der kører 40.000 km pr. år på diesel, udleder hvert år omkring 352.000.000 kg CO2 (352.000 ton CO2), fordi 1 liter diesel altid vil skabe 2,64 kg CO2 under forbrænding, uanset hvilket køretøj der bruger diesel. Beregnet ud fra et snit på 12,2 km pr. l / 215 g CO2 pr km. • Hvis disse 41.000 varebiler skiftede til biogas, ville de spare klimaet for 320.000.000 kg CO2 hvert år (320.000 Ton CO2) … svarende til at spare klimaet for 2,16 kg CO2 for hvert kg biogas, der forbrændes i stedet for diesel. Dette er beregnet ud fra det nye EU-direktiv 2018/2001.


KORT NYT

Konkursramt biogasanlæg har fået ny ejer

Foto: Nature Energy

Danskere skal bane vejen for biogas i USA En dansk delegation tager i februar turen over Atlanten til den amerikanske stat Californien. Her skal projektet Biogas Go Global forsøge at starte et dansk eksporteventyr. ”Vi er rigtigt gode til biogas i Danmark, og vores løsninger efterspørges allerede internationalt. Vi er både foran i forhold til teknologi, procesoptimering og opgradering af gassen, så den opnår næsten samme kvalitet som naturgassen, og derved kan ledes direkte ind i naturgasled-

ninger,” siger Michael Støckler, der er projektleder hos Agro Business Park og projektleder for Biogas Go Global-partnerskabet. Michael Støckler er klar over, at det i første omgang handler om at lytte til amerikanernes udfordringer og spore sig ind på hinanden og få nogle stærke samarbejder op at stå til gavn for både danske og amerikanske virksomheder. Biogas Go Global-partnerskabet har til formål at øge den danske biogasbranches konkurrence- og internationaliseringsevne.

Hashøj Biogas blev den 25. januar erklæret konkurs ved Skifteretten i Næstved efter selv at have indgivet en konkursbegæring. Allerede en uges tid senere kom der dog styr på fremtiden for de fire medarbejdere og de 19 landmænd bag andelsselskabet, da det Glostrup-baserede transport- og speditionsfirma HCS købte Hashøj Biogas. HCS har leveret madaffald til biogasanlægget, og det er netop madleverancen, der har fået HCS til at overtage anlægget. ”Faktisk har vi et pænt stort beløb til gode for leverance af madaffald. Vi må se, hvor meget af det vi får ind, når konkursboet er gjort op med alle kravene,” udtalte direktør hos HCS, Mads Frederiksen til SN.dk.

Dansk beslutning om Nord Stream 2 trænger sig på Den danske regering kan ikke trække tiden længere og må til at beslutte sig for, om den russiske gasledning Nord Stream 2 skal gå nord eller syd om Bornholm og dermed igennem dansk territorie. Det vurderer Hans Mouritzen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier ifølge Energy Watch. Det gør han, efter at EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU-landene i starten af februar blev enige om en aftale, der sidestiller tredjelandes salg af gas med salg af gas inden for EU. ”Nu kommer der en beslutning meget hurtigt, for man har ikke længere noget påskud for ikke at beslutte sig,” siger seniorforskeren.

Et tog med rør til Nord Stream 2-projektet ankommer til Finland. Foto: Nord Stream/Axel Schmidt

GASenergi • Nr. 1 • 2019

27


TEMA: GAS TIL TRANSPORT

Sønderborgs klimavision kører på prutter Vejtransport stod for 27 procent af CO2-udledningen i Sønderborg Kommune i 2014. Det var derfor oplagt, at Byrådet overvejede, hvordan kontrakten for buskørsel i kommunen skulle se ud, når den skulle fornyes i 2017. Vi besluttede at lægge om til biogasbusser, og de bidrager nu – sammen med mange andre omlægninger – til, at vi planmæssigt styrer mod målet om at være CO2-neutrale i 2029. Tekst Aase Nyegaard Teknik- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune any@sonderborg.dk

Aase Nygaard sidder i byrådet i Sønderborg Kommune, hvor de har besluttet at lægge om til biogasbusser. Foto: Sønderborg Kommune

28

GASenergi • Nr. 1 • 2019


Flere kommuner har dele af vognparken, fx bybusserne, på gas eller el. Vi besluttede – som den foreløbig eneste kommune herhjemme – at gå hele vejen og skifte al vores kollektive trafik til gasbusser. Ja, det var en investering, men vi er ambitiøse på klimaområdet, og det kræver ambitiøse beslutninger. Nu hvor udskiftningen er historie og gasbusserne i daglig drift, der bare fungerer, er vi godt tilfredse. Chaufførerne er glade for den nemme, natlige opfyldning, og passagererne er glade for de nye busser. Busserne larmer mindre, men ”anderledes”, har vi hørt borgere fortælle.

Cyklen kommer gratis med bussen I gasbusserne kan man tage sin cykel med gratis. Netop fordi det er gratis, ved vi ikke præcis, hvor meget muligheden benyttes. Men den benyttes, og vi tror på, at den vil blive benyttet i stigende grad, i takt med at kendskabet til den øges. På grund af cykelpladserne er der færre siddepladser, men det har ikke givet praktiske udfordringer, vi ikke har kunnet løse. Vores forvaltning får løbende henvendelser fra andre kommuner, som overvejer mere grøn transport. Fælles for dem er stort set, at de er imponerede over, at vi tog skridtet fuldt ud og skiftede alle busser. Jeg tror, det handler om, at vi i Byrådet har arbejdet med grøn omstilling lige siden 2007 og altid i enighed. Vi er godt klar over, at el er løsningen

på sigt, men havde vi valgt det, kunne det kun blive for en del af vognparken.

Helhjertet indsats Man skal være klar over, at omstillingen er en proces, der tager tid, og at den kun er mulig, når alle beslutningstagere og medarbejdere tror på og arbejder helhjertet for grøn omstilling. Vi var i 2010 på en tur til Sverige for at se gasbusser i drift, og derfra tog ideen form hos os. I 2014 traf Byrådet beslutningen om at gå over til gasbusser, og et stort arbejde med at afklare teknologi, geografi og infrastruktur, valgmulighederne og deres fordele og ulemper, udbudsmateriale, arbejdet med at etablere fyldestation osv. kunne gå i gang. Og i juni 2017 blev busserne sat i drift. Men så er vi også lykkedes med en fin CO2-reduktion på 2.600 tons. Ud over den umiddelbare gevinst på CO2-regnskabet har beslutningen øget incitamentet til at etablere biogasanlæg, hvor flere er på vej i Sønderborg Kommune, og vi har naturligvis brugt fortællingen om gasbusserne i den generelle fortælling om Sønderborgs vej mod nullet.

FAKTA • Et enigt Sønderborg Byråd tilsluttede sig i 2007 visionen om, at Sønderborg skal være Europas første CO2-neutrale område i 2029. Visionen realiseres med ProjectZero som lokomotiv og ved, at alle borgere, institutioner og virksomheder involveres i at bidrage til den grønne omstilling. • Sønderborg Kommunes kollektive trafik afvikles med busser, der kører på certificeret biogas. Der blev indsat 44 nye gasbusser ved kontraktstart den 25. juni 2017, og de er stationeret på en nyanlagt gasfyldestation i udkanten af Sønderborg og en mindre fyldestation i Nordborg. • Omlægningen fra diesel- til gasbusser har reduceret CO2-udledningen fra kommunens busser fra ca. 2.600 tons til nul. • Energiplanen for grøn transport rummer i alt 27 initiativer inden for fire områder, bl.a. privatbilisme, som frem mod 2029 skal reducere CO2-udledningen med 43.400 tons i Sønderborg Kommune.

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

29


BALTIC PIPE

Baltic Pipe vil gavne Danmark, Polen og EU’s energiunion Gasrørledningen Baltic Pipe bliver nu til virkelighed. Det sker, efter at projektet fire gange tidligere er faldet til jorden. Men det femte projekt til over 12 milliarder kroner når i mål. Tekst Torben Brabo Energinet GAS TSO tbr@energinet.dk

Ved en storstilet ceremoni i Warszawa 30. november 2018 nåede Baltic Pipe-projektet en helt afgørende milepæl. Her offentliggjorde det polske gastransmissionsselskab Gaz-System sammen med os i Energinet, at vi efter flere års forundersøgelser var enige om en endelig investeringsaftale. Det blev slået fast, at Baltic Pipe bliver bygget. Aftalen – og især den store bevågenhed i den polske hovedstad – vidner om, at polakkerne anser Baltic Pipe for mere end en ny gasrørledning.

Polsk forsyningssikkerhed på spil For polakkerne vil Baltic Pipe ikke blot for første gang forbinde de norske, danske og polske gassystemer. De siger åbent, at forbindelsen gør landet uafhængig af den nuværende gasforsyning fra Rusland. Der er mere på spil end øget konkurrence og europæisk integration, og det er ikke tilfældigt, at netop Baltic Pipe blev nævnt, da USA’s præsident Donald Trump i efteråret talte til FN’s generalforsamling. Helt konkret vil Baltic Pipe sikre Polens fremtidige forsyning af el og varme samt give gas til omstillingen af kulforbrugen-

30

GASenergi • Nr. 1 • 2019

de industri og kraftværker. Al den fokus skygger somme tider for, at Danmark også vil få en kæmpe gevinst af projektet.

Milliardgevinst til Danmark For det første vil Baltic Pipe skabe en milliardgevinst til det danske samfund. I takt med at gasforbruget herhjemme falder, vil tariffen for forbrugerne stige. Men med nye polske ”kunder” i det danske gassystem er der flere til at dele samfundets regning til drift og vedligehold. En almindelig dansk husstand med gasfyr vil typisk spare 100-200 kroner årligt, mens de største gasforbrugere vil spare flere hundrede tusinde kroner. Blandt dem er slagterier, bryggerier, mejerier, producenter af brød og grøntsager, firmaer, der laver ingredienser, emballageproducenter og producenter af byggematerialer – lavere energiregning for dem giver forbedret konkurrenceevnen på eksportmarkederne. For det andet gør Baltic Pipe det danske gassystem mere robust over for svigt og udfald. Med Baltic Pipe kan forsyningen fra Nordsøen eller Tyskland suppleres med gas fra Norge eller Polen.

For det tredje gør lavere tariffer det billigere for fremtidens grønne gasser at komme ind på nettet og ud til forbrugerne. De danske gevinster er altså store, og der er en god business case. Med underskrevne kontrakter for 80 procent af kapaciteten i rørene de første 15 år er langt hovedparten af de danske omkostninger dækket. I løbet af de første 15 år falder de største samfundsøkonomiske gevinster også, således at ”tilbagebetalingstiden” for Danmark er cirka 15 år.

Polen er storforbruger af kul I den danske debat støder vi af og til på spørgsmålet, hvorfor Danmark skal bygge en naturgasledning, når nu det er politisk besluttet, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler. Den diskussion tager udgangspunkt i de danske forhold, hvor vi i dag får næsten halvdelen af vores strøm fra vind og sol samt allerede har ca. 10 procent grønne gasser i vores gassystem. Set med europæiske briller vil Baltic Pipe være en vigtig brik på rejsen mod et mere klimavenligt europæisk energisystem.


Polen er verdens tiendestørste kulforbruger, men har en ambition om at erstatte store dele af kulforbruget med naturgas. I Polen bliver naturgas anset for grøn – ligesom vi herhjemme gjorde, da gassystemet blev bygget i 1980’erne. Gas kan nedbringe Polens CO2-udledning signifikant og tilmed fjerne smog og skadelige partikler fra de polske storbyer – noget, der ligger de polske borgere meget på sinde. Hvis blot 15 procent af kapaciteten i Baltic Pipe anvendes til at konvertere eksisterende kulforbrug til gas, vil det have en klimaeffekt på mere end 4 mio. ton CO2, der svarer til 1 procent af Polens CO2-emissioner – eller 5 procent af Danmarks CO2-emissioner – eller den samlede klimaeffekt fra alle danske vindmøller i et helt år. Polen er med andre ord et helt andet sted og kan ikke med ét gå fra kul til sol og vind. Det vil kræve for store investeringer i Polen. Forventningen er, at polakkerne tager udviklingen i mindst to trin: Først konverterer de store energi-

mængder fra kul til gas, samtidig med at de introducerer vind og sol – i mindre skala. Først da konverterer de fra naturgas til grønne gasser og mere el.

Femte forsøg Baltic Pipe-projektet har siden 1990 flere gange været på tegnebrættet, og muligheden for at nedbringe Polens CO2-udledning er én af årsagerne til, at projektet nu i femte forsøg bliver gennemført. Men der er også andre grunde: 1: Bred enighed i Polen om, at gas er fremtiden, og at man vil bryde russernes forsyningsmonopol. Tidligere har parlamentet svinget mellem kul og gas. Dem, der sad på magten, gjorde ofte alt for at forpurre forgængernes planer. Nu er der bred politisk enighed, langsigtede mål og stabile rammer. 2: På dansk side er det denne gang en uafhængig, statslig TSO, der er modpart, og det er nok nemmere, når bundlinjen er samfundsøkonomisk overskud og ikke en isoleret selskabsøkonomisk kalkule.

3: Selv om vi ikke ved, hvad der ellers ligger bag, så er Trumps fokus nok meget sigende for, at et Rusland, som de senere år har annekteret Krim og rykket ind i Ukraine, øger Polens ønske om større uafhængighed og nye forsyningsveje. 4: Endelig har man i Norge ændret lovgivningen for deres gastransmissionssystemoperatør – GassCo. Tidligere var udvidelser til nye markeder en politisk beslutning, der kunne være meget kompleks, mens der nu – ligesom i Danmark og EU – er tredjepartsmuligheder for at koble sig til nettet.

Hvor langt er projektet? Over 100 Energinet-ansatte arbejder lige nu helt eller delvist på projektet. Og vi har travlt. Baltic Pipe skal stå færdig 1. oktober 2022. Det er lige inden, de nuværende polske gaskontrakter med Rusland udløber, og datoen er derfor ikke til forhandling. Derfor er der i forbindelse med projektet foretaget en række forberedelser, sideløbende med at forhandlinger og aftaler mellem

GASenergi • Nr. 1 • 2019 

31


BALTIC PIPE Thomas Egebo, adm. direktør i Energinet, og Tomasz Stępień, adm. direktør i Gaz-System, udveksler investeringsbeslutninger. Foto: Energinet

Polen, Danmark og Norge er faldet på plads. Vi har netop afleveret miljøkonsekvensrapport til myndighederne, og en otte uger lang 2. offentlighedsfase om projektet begynder. Her vil lodsejerne kunne se Energinets endelige forslag til rute. I forbindelse med 2. offentlighedsfase bliver der holdt syv borgermøder på tværs af landet.

Dialogen er vigtig Det ligger os meget på sinde at være i dialog med borgerne og kommunerne og svare på alle deres spørgsmål og bekymringer. Mange af de lodsejere, der skal lægge jord til, føler ikke, at de trods erstatning og kompensation får noget ud af Baltic Pipe. Derfor gør vi os umage med ikke bare at informere dem, men også lytte til deres ønsker og behov. Fx har vi besøgt hver enkelt af de over 500 lodsejere, der – som det ser ud nu – kan blive berørt, for at få mest mulig viden om forholdene på den enkelte ejendom, fx dræn og jordforhold. Og kan vi indpasse ruten, så den giver mulighed for, at en landmand senere kan udvide en stald, så gør vi det. Energinet har også holdt møder med de kommuner, der skal lægge

32

GASenergi • Nr. 1 • 2019

jord til projektet. Det er lykkedes os en række steder at ændre vores rute eller tage hensyn til udbygning af boligområder. Og vi vil bruge en helt ny teknologi til at krydse Lillebælt for at beskytte naturen bedst muligt. Vi vil fx også håndbære græs væk fra en golfbane og lægge det hurtigt tilbage, så golfbanen hurtigst muligt reetableres. Efter råd fra kommuner placerer vi mange af vores linjeventilstationer på lokationer, der bedst passer ind i landskabet. Eksempelvis ved at ”gemme” dem bag eksisterende skov. De mange snakke viser, at i Danmark er det ikke altid lavere tariffer og energiforsyningen, der ligger borgerne mest på sinde. De fleste har forståelse for projektet og sympatiserer med Polens mulighed for at blive uafhængig af Rusland, men så helst, at gasledningen lå et andet sted end på deres mark. Det er forståeligt. Men dialogen giver os også mulighed for at fortælle, at Baltic Pipe er en stor gevinst for Danmark og klart i det danske samfunds interesse. Baltic Pipe genererer milliardoverskud og understøtter udviklingen af det samlede danske energisystem, der i stadig højere grad bliver integreret på tværs.

FAKTA • 110 km sørør kobles på norske Europipe2 og forbindes med gasrørledningen ved modtagestation Nybro. • 210 km nye landrør. De eksisterende gasrør mellem Nybro og Egtved samt i Storebælt kan klare øgede gasmængder. Fra Egtved til Nyborg er der brug for en parallelledning og på Vest- og Sydsjælland en helt ny ledning. • En kompressorstation på Sydsjælland skal hæve trykket, så gassen kan transporteres til Polen. • Polske Gaz-System har ansvaret for 275 km sørør mellem Danmark og Polen. • Gaz-System udbygger det polske gassystem. • Baltic Pipe kan transportere op til 10 mia. m3 årligt. Det er ca. fire gange det samlede danske årsforbrug. • I energimængder svarer det til 110 TWh eller lidt over halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug: el, varme, transport, industri osv.


VARMEPUMPER

Sæt mere gas på de større varmepumpeløsninger Varmepumper har hidtil været mest været anvendt i private villaer. Men nye regler har åbnet op for udbredelse af varmepumpeløsninger i større bygninger. Med de nye regler opstår imidlertid nye udfordringer, som en gaskedel kan være med til at løse. Tekst og foto Carsten Cederqvist Max Weishaupt c.cederqvist@weishaupt.biz

I mange år har varmepumper stort set kun været et fænomen på villamarkedet. Al fokus har ligget her både fra myndighedernes og leverandørernes side. Årsagen har været en dansk særregel, som i den grad har sat sit præg på varmepumpemarkedet i Danmark. En regel, som heldigvis er blevet ændret med den nye Bekendtgørelse 1326 af 19/11-2018 ”Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser”. Før denne var den maksimalt tilladelige mængde HFC (HydroFluorCarboner) kølemiddel 10 kg pr. kølekreds. Med den nye revision gælder de 10 kg stadig for splitvarmepumper, mens grænsen for hermetisk lukkede kredse er hævet til 50 kg. Det betyder, at der nu er åbnet op for salg af langt større varmepumper i Danmark end hidtil. For Weishaupt betyder det, at hele det tyske produktprogram nu kan sælges i Danmark, og at der nu med økonomisk fordel kan laves varmepumpeløsninger til større bygninger, som skoler, institutioner, kontorbyggeri, boligforeninger etc.

Vordingborg kommune viser den grønne vej frem med større VP-anlæg. Her på en skole på Møn, som er lavet med energitilskud fra Ørsted.

Før den nye regel kunne man sætte flere små varmepumper sammen. I praksis er det dog problematisk på grund af en mere end fordobling af anlægsprisen samt betydelige pladsproblemer. Som eksempel kan nævnes en større varehuskæde, som ønskede jordvarme til deres nye hovedsæde i Danmark. Med den gamle bekendtgørelse skulle der 13 stk. 26 kW varmepumper til at dække behovet. Med den nye bekendtgørelse kunne dette reduceres til 3 varmepumper, hver især med nogenlunde det samme grundmål som 26 kW modellen.

Strømkapacitet Med lovgivningen på plads er salgsarbejdet på de større anlæg intensiveret. Alle udfordringer er dog ikke ryddet af banen. Den næste udfordring er, at der som regel ikke er tilstrækkelig strømkapacitet til rådighed til at forsyne en varmepumpe, der kan klare hele bygningens varmebehov. At få lagt ekstra strøm ind er dyrt. Der er både et tilslutningsbidrag til elselskabet og meget muligt også udgifter til større forsyningskabler, kabeltræk etc. Med til historien hører også, at elforsyningsselskabet kan være nødt

GASenergi • Nr. 1 • 2019

33


VARMEPUMPER

til at opgradere den lokale transformerstation … Hvis dette kan udløses af kun et større varmepumpeanlæg, er det spændende at forestille sig, hvordan det kan se ud på landsplan, hvis alle større bygninger alene skal opvarmes med varmepumper.

Fremløbstemperatur og varmtvandsproduktion Afhængig af kølemiddel kan eksisterende varmepumper producere fra 55 til 70 °C i fremløbstemperatur. En bygnings varmeafgiveranlæg skal naturligvis være i stand til at levere den fornødne varme ved disse temperaturer og gerne lavere for at opnå en gunstigt lav varmeregning. En anden udfordring er det varme brugsvand. Kun de såkaldte højtemperaturvarmepumper kan producere mere end 60 °C varmt vand (men det koster på COP’en). For standardmodeller ligger den maksimalt mulige temperatur på 55-58 °C, hvis alt er lavet korrekt. I større bygninger er der næsten altid brugsvandscirkulation og ofte med større temperaturtab. Det siger sig selv, at man er temperaturmæssigt udfordret med varmepumperne, og at legionellaproblematikken ikke

løser sig nemt med en varmepumpe. I anlæg uden brugsvandscirkulation, eller med begrænset cirkulation, klarer en elpatron normalt problemet. Men dette er naturligvis en dyr løsning ved større cirkulationstab. Ligesom produktionskaldet til varmt vand oftest kommer flere gange i timen, hvilket sammen med den høje temperatur giver dårlig varmepumpedrift og -økonomi.

Det perfekte samspil De beskrevne udfordringer med varmepumper gør, at en billig og god ”hjælpevarmekilde” er en ønsket løsning. Her passer en termisk let gaskedel perfekt. 80-90 % af det årlige varmebehov kan dækkes med 50 % af den nødvendige dimensionerende effekt. Dvs. at med en varmepumpe og gaskedel i hver ”halv” størrelse kan man opnå 80-90 % af driftsøkonomien for en fuld varmepumpeløsning. Strømbehovet bliver også det halve og nogle gange mindre, da elpatroner i dette tilfælde kan undværes. Tilmed koster energien det halve, når den kommer fra gas i forhold til en elpatron. Og udfordringen med det varme vand bliver løst. Alt i alt

Principskitse til et mindre hybridanlæg til en 1.400 m2 butik.

34

GASenergi • Nr. 1 • 2019

en god udnyttelse af begge teknologier. Desværre har mange kunder ofte en indgroet modvilje mod denne løsning. De håber på at gå 100 % ind på varmepumpedrift og blive fri for fossilt brændsel. ”Brug biogasbeviser,” siger vi i branchen ”og få en 100 % grøn løsning”. Der mangler altså stadig en generel offentlig oplysning om og forståelse af dette og de fordele, biogassen har for miljøet. Hybridløsninger til større anlæg giver rigtig god mening både investeringsmæssigt og driftsmæssigt for kunden. På længere sigt kan disse løsninger også hjælpe på spidsbelastningen i elnettet. Kunne man forestille sig et elabonnement, hvor elleverandøren kan slå kundens anlæg over på gas, når strømmen er dyr (nettet er belastet), og over på varmepumpedrift, når strømmen er billig? Tilstrækkeligt mange af den type anlæg vil i hvert fald kunne være med til at afbalancere belastningen af elnettet. Med en stadig stigende andel af biogas i nettet vil det i min bog give en teknisk og økonomisk opnåelig og fuldstændig perfekt grøn omstilling.


Dansk Gas Forening Bestyrelse

Arrangementer

Søren Hylleberg (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200 shy@gasnet.dk

Gastekniske Dage 2019 22.-23. maj 2019 Hotel Legoland, Billund

Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution

Årets Gaskonference 2019 og DGF-generalforsamling 14. november 2019 Hotel Scandic Sydhavnen København

Stig Eskildsen Projektleder, HMN Naturgas Alex Frandsen Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen Heine Winding Lauenborg Markedschef SEAS - NVE Strømmen

Nye medlemmer

Sanne Møllebjerg Salgssupport SEAS - NVE Strømmen

Casper Malmros Jensen Rådgivende ingeniør Balslev Rådg. Ingeniører

Janni Fisker Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen

Morten Stanley HOFOR

Merete Vincent Davidsen Manager Dansk Gas Distribution

Nina Juul Analytiker SEAS - NVE Strømmen

Henrik Iversen SEAS-NVE

Claus Skibby Sales Manager, Eniig Energi

Alex Noga Senior Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Bent Lindberg Pedersen Key Account Manager Eniig Energi Naturgas

Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Ole Hvelplund NGF Nature Energy

Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

Se mere på www.danskgasforening.dk

Morten Bille Adeldam Drilling & Well Superintendent Gas Storage Denmark Peter Berg Chef for direktionssekr. HMN Naturgas Henriette Otto HR-chef, HMN Naturgas Jakob Sylvest Nielsen IT-chef, HMN Naturgas Maja Christensen Projektleder/systemspecialist HMN Naturgas Claus Dalggard Projektleder, HMN Naturgas Thomas René Koch Haagensen Leder for GIS og ledningsadmin. HMN Naturgas

Bonnie Sadolin Forrretningskoordinator SEAS - NVE Strømmen

Fødselsdage 60 år 19. maj 2019 Alex Frandsen Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen 50 år 18. april 2019 Christian Frank Pedersen E-tekniker Energinet Teknik og Anlæg 27. maj 2019 Torben Kvist Projektchef Dansk Gasteknisk Center Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

GASenergi • Nr. 1 • 2019

35


CUBS

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse. Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

www.cubs.dk Tel. 7077 7060

GASenergi Nr. 1 • februar 2019 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Profile for Gasenergi

GASenergi 1-2019  

GASenergi 1-2019  

Profile for gasenergi