Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 4 • December 2018

I 45 år havde Aksel Hauge sin faste gang i den danske gasbranche.

Årets Gaskonference havde fokus på gassen i det grønne energisystem.

Tema: Anvendelse af gas I Hjallerup pumper den gasfyrede varmepumpe derudad.


DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU

Sonlinc optimerer forretningsprocesser og leverer konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


Indhold

gning af priser, 500 Nm3/h bionaturgas

16 Max

ubber

Biogas er kommet for at blive. Men hvad koster Min Max Min Max opgraderingen? Amin Membran

Byggeudgifter

Svovlrensning

30

Tabt indtjening

Nyt projekt kan øge muligheden for at bruge kyllingemøg som råvare til biogasanlæg.

Nr. 4 • December 2018

4

Leder: Årets Gaskonference bød på ministerinvitation

6

TEMA: Nye gasteknologier matcher fjernvarmens krav

8

TEMA: Gaskunderne bliver på nettet

9

TEMA: Gas bliver til brus i sodavand og øl

10

TEMA: Den danske gassektor i dynamisk udvikling

12

Årets Gaskonference: Det er gas, det er grønt

15

TEMA: Gas og vedvarende energi på blokvarmecentraler

16

Nyt projekt stiller skarpt på prisen for opgradering af biogas

18

TEMA: Hjallerup Fjernvarme har sat gang i varmepumpen

20

Biogassens rolle i det danske energimiks – nu og fremover

22

Et arbejdsliv med fokus på fremtidens teknologier

26

Digitalisering i energisektoren

28

TEMA: Spændende perspektiver for strålevarme i stor skala

30

Metanpotentiale undersøges i nyt projekt

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 4 • 2018

3


LEDER

Årets Gaskonference bød på ministerinvitation Dansk Gas Forenings årlige gaskonference blev holdt d. 15. november i København. Dagen bød på et enestående program, med 12 indlægsholdere, der var gode til at dele deres store viden med de over 130 deltagere. Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt lagde i sit indlæg vægt på, at der er behov for bionaturgas i den tunge transport, hvis vi skal nå frem til en CO2-fri transportsektor. Ligeledes pointerede ministeren, at vi har en velfungerende gasinfrastruktur, som skal benyttes intelligent og i mange år fremover. Ministeren rundede af med en åben invitation til gasbranchen om at deltage i arbejdet med den kommende gasstrategi, hvilket der blev kvitteret for fra flere sider. Den polske ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, holdt et indsigtsfuldt og ærligt indlæg om Baltic Pipes betydning for det polske samfund som helhed og for Polens uafhængighed af russisk gas. Det gav et godt indtryk af Baltic Pipe-projektets væsentlige betydning for et stabilt Europa. Alle indlægsholdere havde noget at bidrage med, og det indtryk, der står bøjet i neon oven på Årets Gaskonference, er, at vi i gasbranchen fortsat har en vigtig opgave i at få fortalt vores omverden, hvor stort et potentiale der er i det danske gassystem og i produktionen af grønne gasser.

Søren Hylleberg Formand for Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk

De grønne gasser rummer mange muligheder for branchen, og blandt andet med baggrund i det klare budskab fra Foreningen Biogasbranchen om, at der vil kunne produceres tilstrækkelig grønne gasser til at opfylde hele det forventede bionaturgasforbrug i 2050, venter der en stor opgave med at sikre en hurtig og ikke mindst effektiv omstilling af systemet og en målrettet information om gassystemets muligheder. Gasbranchen hører til blandt de mindre brancher. Derfor har det stor betydning, at vi samarbejder smidigt, og hver især gør vores til at sikre, at alle led i værdikæden er velfungerende. Jeg vil derfor endnu en gang opfordre til, at der samarbejdes på tværs af virksomheder og interesser med henblik på at opnå de bedste resultater for branchen som helhed. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 4, december 2018

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

107. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, Ørsted

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgives: 2019:

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 9 - 2019

27.2, 17.4, 25.9 og 18.12

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Søren S. Thomsen, Energi Fyn

tlf. 7610 1156

senest mandag 4.2. 2019.

Aksel Hauge tanker Danmarks

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

nh@rosendahls.dk

første gasdrevne personbil (1985).

Kim Beyer-Eskildsen, Individuelenergi

Foto: DONG

4

GASenergi • Nr. 4 • 2018

Næste nr. af GASenergi


EBS NORDIC et konsulenthus med fokus på Energi- og Forsyningssektoren - høj faglighed, konstant vækst og meget tilfredse kunder. Vi er et specialisthus, hvor man ved alt om noget i stedet for noget om alt inden for energi- og forsyningssektoren. EBS NORDIC er modsat andre konsulenthuse leverandøruafhængige og har konsulentkompetencer, der strækker sig fra tunge forretningskonsulenter til dybe teknologispecialister. Det gør os i stand til at løse komplekse projekter, der samtidig understøtter jeres forretning og forbedrer jeres indtjening.

Nyt Customercare & Billing?

Konkurrencen på energiog forsyningsmarkedet bliver hårdere endnu.

Fokus på Cost to Serve?

Så styrk din position

Vil du have en uvildig og erfaren rådgivning?

VI HJÆLPER OGSÅ GERNE DIG

- Start dialogen med en uforpligtende snak om mulighederne: Kontakt Jesper Kaysen, Managing director, på tlf. 52 14 72 36 eller læs mere på ebsnordic.com

- mens du kan!


TEMA: ANVENDELSE AF GAS

Nye gasteknologier matcher fjernvarmens krav til effektivitet Tekst Jan de Wit, jdw@dgc.dk, Bjørn K. Eliasen, bke@dgc.dk og Steen Andersen, sda@dgc.dk, Dansk Gasteknisk Center

Gassen er på en række områder i konkurrence med andre varmeproduktionsteknologier og brændsler med væsentligt lavere afgiftsbelastning og dermed potentielt lavere varmeproduktionspris. Kedler er velkendt varmeproduktionsteknologi ved gasfyring. De har stor driftspålidelighed, gode lastegenskaber og lav investeringsomkostning og giver med en virkningsgrad omkring 100 - 105 % og et afgiftsbelagt brændsel en relativt høj varmeproduktionspris. Til basisvarmeproduktion skal der derfor ny teknologi til for at matche tidens krav til energieffektivitet, varmeproduktionspris mv. Heldigvis er sådan ny teknologi allerede nu til rådighed med relevans og ydelser, der matcher behovene, også i fjernvarmesektoren.

Direkte fyrede absorptionsvarmepumper er i drift En direkte gasfyret absorptionsvarmepumpe er nu installeret hos Hjallerup Fjernvarme. En gaskedel er taget ud fra centralen i Klokkerholm, hvor absorptionspumpen nu er sat ind. Hjallerup Fjernvarme råder over kraftvarmeenheder, gaskedel, halmkedel, solvarme og elkedel i den samlede forsyning foruden den nye gasdrevne varmepumpe. Absorptionsvarmepumpen skal køle og efterfølgende opvarme på en transmissionsledning til/fra sol-

6

GASenergi • Nr. 4 • 2018

fangeranlægget. Solfangeranlægget vil da få større ydelse og længere sæson, og nettabet fra transmissionsledningen reduceres. Således opnås en årlig besparelse på ca. 1,3 mio. kr. ved udskiftning af kedlen med den direkte gasfyrede absorptionsvarmepumpe. Anlægget er sat i drift i efteråret 2018. Anlæggets ydelse bliver fulgt af Dansk Gasteknisk Center og Grøn Energi/Dansk Fjernvarme i samarbejde med leverandøren Aktive Energi Anlæg (AEA) og naturligvis Hjallerup Fjernvarme. Projektaktiviteterne har opnået støtte fra EUDP-forsknings% (ift nedr.brv)

og demonstrationsmidlerne. Driftserfaringerne fra et andet tilsvarende anlæg hos en større gartner på Fyn er gode; her har et sådant anlæg arbejdet flere sæsoner. Dette anlægs kolde vand køler røggassen fra egne anlæg, kedler mv. langt ned, så varmeudbyttet herfra stiger betragteligt. Og det kolde vand kan anvendes til køling af lagerrum, når der er behov for dette.

Større gasmotordrevne varmepumper er også i drift Der markedsføres nu også gasmotordrevne kompressionsvarmepum-

Forskellige gasteknologiers varme-virkningsgrad Større anlæg, fjernvarme

300 280 260 240 220 200 180 160 140 120 100 80

Traditionel kedel

Kondenserende kedel

Gasvarmepumpe absorption

Varmepumpe gasmotordreven

Figur 1: Nye gasteknologier står klar med højere varmevirkningsgrader. Her eksempel på teknologier til f.eks. fjernvarmesektoren.


Figur 2: Direkte gasfyret absorptionsvarmepumpe bliver bakset ind. (Klokkerholm, Hjallerup Fjernvarme). Foto: DGC

per. Den type anlæg er i drift på to lokationer (Ringkøbing og Tønder), og flere er under etablering andre steder i Danmark. Motor- og røggaskøling indgår her i varmeforsyningen sammen med varmepumpens varmeleverance. Den samlede COP for konceptet vil ligge på omkring 2-2,5 for de mindre anlæg og helt op mod 4 for større anlæg. Dette er for de mindre anlæg en lavere COP end for eldrevne kompressionsvarmepumper, men drivmidlet (brændslet) hertil er billigere. Og sluttemperaturen vil eventuelt kunne leveres varmere, idet denne kommer fra motor- og/eller røggaskøling. Enhederne kan laves, så der på drivakslen også er koblet elmotor/ generator. Det betyder, at man i perioder med meget lav elpris vil kunne drive varmepumpen elektrisk. Og man vil i perioder med moderat varmebehov (dellast) samt høj afregningspris for el kunne køre fuldlast på gasmotoren og anvende den overskydende effekt fra motoren til elproduktion til salg og netstøtte. Et anlæg med en varmeydelse på 10-14 MW er undervejs i Brande. Det er den type anlæg, der er skitseret på figur 4. Den type giver mulighed for stor VE-integration, høj frihedsgrad mht. brændsel, høj driftssikkerhed, maksimal udnyttelse af varmepumpeinvesteringen og mulighed for at

Figur 3: Gasfyret absorptionsvarmepumpe i drift til både varmeforsyning og køling på større dansk gartneri. Foto: DGC

yde systemstøtte. Det kan med rette kaldes Smart Production. Tilbagebetalingstiden for projekterne er typisk 5-6 år.

Konklusion Der er rigtig gode muligheder for at anvende gas (naturgas, biogas, bionaturgas) i forbindelse med øget VE-integration, lave varmeproduktionspriser og øget forsyningssikkerhed i fjernvarmesektoren. I eksemplerne i artiklen er virkningsgraden og dermed brændselsudnyttelsen hævet betragteligt i

forhold til kedeldrift. Det betyder en markant lavere varmeproduktionspris end for kedeldrift. For de projekter, der er gennemført eller analyseret, ligger varmeproduktionspriser i området 150-225 kr./MWh, alt efter lokale forhold, og hvilken teknologi/investering der er valgt. De varmeproduktionspriser kan konkurrere med flisfyring og med de prisanalyser, der er fremlagt for elmotor-baserede varmepumpeprojekter. Læs mere på dgc.dk/publikationer.

Figur 4: Eksempel på fleksibel installation af gasmotordrevet varmepumpe (VP), hvor gasmotoren kan drive både VP og generator. VP kan drives af både gas og el. Der er som vist flere mulige varmeoptagskilder til VP’en. (Illustration Dansk Fjernvarmes Projektselskab DFP, projekt i Brande).

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

7


TEMA: ANVENDELSE AF GAS

400.000 GASKUNDER

350.000 GASKUNDER

Gaskunderne bliver på nettet Ifølge en ny rapport fra det velrenommerede konsulentfirma Ea Energianalyse vil der i år 2100 fortsat være mellem 250.000 og 350.000 gasforbrugere. Rygterne om gasopvarmningens død er altså både overdrevne og forkerte.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

I hele resten af dette århundrede vil gas fortsat være en meget væsentlig faktor i opvarmningen af danske hjem. I dag er der godt 400.000 gasforbrugere i Danmark – de fleste private hjem – som fyrer med naturgas. Og Ea Energianalyse slår altså fast, at det tal ikke ændrer sig voldsomt, men at der fortsat vil være op mod 350.000 danske gasforbrugere i år 2100. At der fortsat vil være mange tusinde gaskunder, skyldes at en stor del af disse med tiden vælger en hybridvarmepumpe som opvarmningsform. Med hybridvarmepumper menes en kombination af en eldreven varmepumpe og en gaskedel. Varmepumpen kører på el, når elprisen er lav, og på gas, når elprisen er høj. Analyser peger på,

8

GASenergi • Nr. 4 • 2018

at hybridvarmepumperne vil være et økonomisk attraktivt alternativ til både traditionelle gasfyr og rent eldrevne varmepumper. De nye tal er, ifølge rapporten, godt nyt for den grønne omstilling, som bliver billigere, hvis gasforbrugerne forbliver gasforbrugere – også selv om de kommer til at bruge langt mindre gas end i dag.

Fornuftigt at udnytte eksisterende infrastruktur Ifølge Susanne Juhl, adm. direktør i HMN Naturgas, er det en klar fordel for samfundet at udnytte samfundets eksisterende infrastruktur bedst muligt. ”Gasnettet er fuldt betalt om få år og har en teknisk levetid, der rækker mange, mange årtier frem. En anden meget klar fordel er, at de mange gasforbrugere ved fortsat at være koblet på gassystemet med hybridvarmepumper kan være med til at balancere elsystemet, når det kniber for vindmøllerne at følge

med forbruget.” Potentielt kan samme mekanisme betyde, at også gasforbrugerne kan se frem til en lavere varmeregning, fordi intelligent styring sørger for at bruge den energi, der er billigst. Gaskunderne kan desuden se frem til en stadig lavere gas-tarif, også selv om det samlede antal gasinstallationer falder. En husholdning forventes i år 2100 at skulle betale ca. 700-1200 kr./år, hvilket er meget mindre end det nuværende niveau på ca. 1900 kr./år. I disse år finder den grønne, CO2-neutrale biogas i stor stil ind i det danske gassystem, og den grønne gas forventes at kunne dække hele det danske gasforbrug inden for en overskuelig årrække. Hele rapporten kan findes på nettet ved at søge på: ”Scenarier for antal gaskunder i Danmark mod år 2100”, Ea Energianalyse, september 2018.


Gas bliver til BRUS i sodavand og øl Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

CO2 kan andet og mere end blot at være den upopulære luftart, der siver ud i atmosfæren og skaber global opvarmning. I mange industrier er gassen nemlig meget populær og slet ikke til at undvære. Det gælder også i bryggeribranchen, hvor det er CO2, der sikrer den boblende fornemmelse i både øl og sodavand.

Verdens største biogasanlæg leverer boblerne Det er Nature Energy og Strandmøllen A/S, der har indgået et samarbejde, der betyder, at den overskydende CO2 fra verdens største biogasanlæg i Esbjerg bliver genbrugt som bobler i vores sodavand eller øl. Dermed får

Strandmøllen nem adgang til nødvendig CO2, som der ellers er mangel på i hele Europa. Når et biogasanlæg omdanner madrester og rester fra landbruget til den grønne gas, biogas, bliver 60 pct. af det organiske materiale til energi og 40 pct. bliver til CO2. Den overskydende CO2 har indtil nu været svær at anvende og sendes typisk tilbage til atmosfæren. Men når verdens største biogasanlæg i Korskro ved Esbjerg er færdigbygget, vil Strandmøllen på samme lokalitet bygge et af verdens første CO2-anlæg, der gør det muligt at oprense og kondensere den overskydende CO2 fra biogasanlægget

Første CO2-anlæg i Danmark

Samarbejdet med Strandmøllen om at producere grøn kuldioxid er det første af sin slags i Danmark og kommer efter en sommer, hvor flere

europæiske øl- og sodavandsproducenter har været truet af en generel mangel på CO2 i Europa. Igennem flere år har Strandmøllen forsket i oprensning af CO2 fra biogasanlæg. Det betyder, at den CO2, der har været igennem oprensningsprocessen, har en meget høj kvalitet og kan bruges til bl.a. levnedsmiddelproduktion, tøris og svejsning. ”Vi har i en årrække ønsket at producere grøn CO2, men det er først nu, at biogasanlæggene er blevet store nok til, at det bliver økonomisk rentabelt at etablere et CO2-anlæg, siger adm. direktør Alex Buendia fra Strandmøllen. Biogasanlægget ved Korskro forventes at være færdigbygget i begyndelsen af 2019, og CO2-anlægget kommer til at levere de første flasker kuldioxid til sommeren 2019.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

9


TEMA: ANVENDELSE AF GAS

Den danske gassektor i dynamisk udvikling Der er stor aktivitet i gasbranchen. Kendte spillere er under forandring, og nye kommer på banen for at blive del af et konkurrencepræget og bæredygtigt gasmarked.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Tre centrale udviklingstrends Da det danske gassystem blev etableret i 1980’erne, var det i høj grad et nationalt projekt, hvor store aktører etablerede en ny branche, der havde til formål at benytte olieog gasforekomsterne i Nordsøen og dermed gøre Danmark mindre afhængig af mellemøstlig energipolitik. Det var sandsynligvis målet om selvforsyning, der var drivkraften for udviklingen. Siden er den danske infrastruktur i høj grad blevet en del af EU’s gassystem, der strækker sig fra Aalborg i nord til Gibraltar i syd, og fra Sortehavet i øst til Biscayen i vest. Det har ført til fælles markedsregler over grænser og et fortsat pres for øget konkurrence på gasmarkedet til glæde for forbrugerne. Ambitionerne om effektiv konkurrence var

10

GASenergi • Nr. 4 • 2018

central for den udvikling. I dag er fokus i høj grad også på gassens rolle i den grønne omstilling, hvor spørgsmålet er, hvordan gassektoren skal forholde sig til ambitionerne om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Udvikling i hele værdikæden Disse udviklingstrends har nok også spillet en rolle for de beslutninger, der er blevet truffet i bestyrelseslokalerne i en række selskaber, som nu har omplaceret sig strategisk i værdikæden. Selskaber som Ørsted og Mærsk Oil har besluttet sig for at sælge deres produktionsaktiviteter i Nordsøen til henholdsvis britiske Ineos og franske Total. Det betyder, at den danske sokkel nu er præget af store internationale spillere. Nordmændene fastholder deres engagement i Nordsøen, hvor Noreco har købt Shells aktiviteter, og Statoil har valgt at skifte navn til Equinor. Dermed er der fortsat interesse for udvinding af olie og gas i Nordsøen til glæde for den danske statskasse.

Også på distributionsområdet er der sket meget i de senere år, hvor der nu ikke længere er integrerede net- og handelsselskaber. Netselskaberne er i en konsolideringsfase, som endnu ikke er afklaret. Samtidig indgår handelsselskaberne i nye konstruktioner med elhandelsselskaberne. Endelig er der sket et boom i udviklingen af biogasanlæg, hvor særligt Nature Energy har redefineret sin rolle til at være en fremadstormende udvikler af nye anlæg. Det vil formentlig give anledning til en reduktion af produktionsomkostningerne til biogas.

Nye spillere åbner for nye muligheder Tilkomsten af store internationale spillere viser, at der er tillid til udviklingen af den danske Nordsø. Det øger også muligheden for, at teknologier anvendt uden for de danske grænser kan få medvind i Danmark. Det kunne fx være LNG og CCS, som TOTAL har erfaring med fra andre markeder.


Gasstrategien er et positivt og klart udtryk for en politisk enighed om, at gassen har en rolle i den grønne omstilling. Foto: Johnny Holst

Ligeledes er det værd at bemærke, at der bag Nature Energy står en udenlandsk kapitalfond med risikovillig kapital. Det er også en kapitalfond, der har opkøbt den svenske gas-TSO, Swedegas. Det tyder på, at der er tillid til mulighederne for yderligere udvikling af gassektoren fra et kommercielt perspektiv. Det øgede samspil mellem el- og gasmarkederne på detailniveau indikerer også, at el- og gasmarkederne kan give anledning til synergier, der stadig ikke er fuldt udnyttet. Det kan også åbne døren for nye tekniske løsninger som eksempelvis hybridvarmepumper, der giver forbrugeren mulighed for at drage nytte af begge markeder. I den nyligt vedtagede energiaftale har aftaleparterne besluttet at udarbejde en gasstrategi, der bl.a. skal se på rammevilkårene for en konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser frem mod 2050. Gasstrategien er et positivt og klart udtryk for en politisk enighed om, at gassen har en rolle i den grønne omstilling.

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 4 • 2018 

11


ÅRETS GASKONFERENCE

Årets Gaskonference: Det er gas, det er grønt, og det er kommet for at blive Årets Gaskonference bød på engagerede og vidende indlægsholdere fra både ind- og udland, veloplagte deltagere, masser af spørgsmål, litervis af friskbrygget kaffe samt netværk og kollegial snak. Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Det overordnede tema for konferencen var Gassen i det grønne energisystem. Dagen var inddelt i tre

fagblokke: EU og det store billede, Danmark i dag og Danmark i 2035+.

Blok1: EU og det store billede Grønt fokus i Polen

Blok1: EU og det store billede

Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, var første (og eneste kvinde) i rækken af indlægsholdere. Hun talte om den polske gasstrategi og om, at Polen ser mange plusser ved naturgas. Hun gjorde det klart, at der bliver talt meget om frisk luft i den politiske debat i Polen, og man derfor gerne vil af med kul. Det omfattende problem med smog vil man ifølge ambassadøren til livs. ”Derfor er der behov for gas i Polen, for at vi kan få den grønne omstilling, som vi gerne vil have. Og vi vil foretrække, at det ikke er russisk gas,” lød det fra Henryka Moscicka-Dendys.

Indlæg på bånd

Norske Alvin Hansen fra Gassco fortalte om gasudviklingen i Norge. Thea Larsen fra Dansk Gasteknisk Center var ordstyrer.

12

GASenergi • Nr. 4 • 2018

Morten Helveg havde ikke mulighed for at deltage på konferencen, men talte i et båndet interview om gas som en del af løsningen. Han kunne fortælle, at der er stor fokus på gas i


EU-Parlamentet. Han kunne også fortælle, at der bliver barslet med en stor gaspakke efter 2019 i Parlamentet. ”Vi skal til at spænde buen over i retning af biogas, og den opgave skal tages dybt alvorligt i forhold til den eksisterende infrastruktur. Så det, vi kommer til at diskutere, er tempoet – hvor hurtigt det kommer til at gå,” sagde Morten Helveg. Han slog også fast, at den danske gasbranche, ifølge ham, har forudsætningerne for at vise vejen for en fornuftig grøn omstilling. ”Det kan medvirke til, at vi kan vise, at Danmark kan være foregangsland via eksemplets magt,” lød det afslutningsvis fra EU-parlamentarikeren.

Blok 2: Danmark i dag

Norsk eventyr Norske Alvin Hansen fra Gassco tog konferencens deltagere med på en lille rejse fra starten i 1970’erne til i dag, hvor Norge har over 9000 km rørledninger. Alvin Hansen konkluderede, at teknologiudviklingen har været afgørende for den værdiskabelse, gassen har ført til på den norske sokkel. Han kunne fortælle, at Norge aldrig har leveret så meget gas som i 2017 til både Norge og Europa.

Henrik Høegh, Foreningen Biogasbranchen, Sam Abboud, Pioneer Point Partners og Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lillholt fanget, kort før ministeren skulle holde sit indlæg.

usual. Vi skal gøre tingene på en ny måde.”

Blok 2: Danmark i dag

Forandringerne på vej

Input fra gasbranchen til strategi

Torben Brabo fra Energinet talte om energi over grænser: Gassystemet under udvikling. Han pointerede, at den grønne omstilling tager fart i Europa, og at den kommende EU/DK-regulering vil sætte rammerne for gassen frem mod 2050. Han efterlyste samtidig mere demonstration af, at nye teknologier skal blive billigere, og endelig opfordrede han branchen til at få rykket på digitaliseringen. Han stillede spørgsmålet til salen: ”Er vi åbne nok for forandringer?” For som han sagde, ”Det her kommer ikke til at være business as

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt sagde i sit overordnede indlæg, Gassens rolle i Danmarks fremtidige energisystem, ”Retningen er sat for energipolitik i Danmark, uanset om det er mig eller en anden, der står her efter det næste valg.” Ministeren sagde, at naturgassen kommer til at spille en rolle, fordi den er det naturlige bindeled i Danmark. Lilleholt udtrykte også glæde over, at vi får en gasstrategi, og kom med en helt klar opfordring om input fra gasbranchen: ”Der er brug for gassen mange år endnu, men I bliver nødt til at hjælpe os med at klargøre, hvad gassen kan bibringe os.”

Biogassen Biogasbranchens Henrik Høegh havde et indlæg om biogassens rolle i det danske energimiks nu og fremover. Det har han en længere artikel om på side 20 i dette blad.

Udenlandsk interesse for dansk biogas Sam Abboud fra det Londonbaserede Pioneer Point Partners fortalte om firmaets investering i Nature Energy. En investering, der er blevet til, fordi Nature Energy er et af de førende selskaber i Europa inden for biogas. Sam Abboud nævnte de store mængder russisk gas, der kommer til Danmark, og at Europa over tid gerne vil gøre sig mere uafhængig af russisk gas som en anden baggrund for investeringen i Nature Energy. Han sammenlignede biogassektoren med vindindustrien og sagde,

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

13


ÅRETS GASKONFERENCE

Blok 3: Danmark i 2035+

til, for at der kommer 100 gastankstationer ude i Danmark?”, spurgte han retorisk.

Kort og præcist Poul Erik Morthorst fra DTU havde et helt kort budskab på baggrund af arbejdet med FutureGas: ”Gassen skal opgraderes og sendes ind i nettet. Det er det billigste, og det er også det, der giver den største fleksibilitet.”

Hybridvarmepumperne kommer

Grøn Gas Danmark er på rette spor og klar til at rykke videre til næste fase, lød det fra Carsten Jensen fra Dansk Gas Distribution.

at den tidligere har modtaget rigtig meget støtte, men at det nu er blevet en industri, der kan klare sig uden. ”Vi tror på, at biogas vil modnes og komme til at spille en vigtig rolle i Danmark med tiden, og det vil blive optimeret. Det bliver der også allerede kigget på hos Nature Energy,” lød det fra Sam Abboud.

El-folkene vil også gassen Ole Vestergaard, SEAS-NVE, sagde i sit indlæg, at selskabet har købt gassen for at få bredt sin forretning mere ud – ikke fordi det er i knibe. ”Vi vil grøn gas hos SEAS-NVE og vil være med til at sikre det bedste miks af forskellige energiformer, så fx hybridvarmepumper har vi stor fokus på,” sagde Ole Vestergaard.

14

GASenergi • Nr. 4 • 2018

Blok 3: Danmark i 2035+ Grøn Gas Danmark er klar til næste fase Carsten Jensen fra Dansk Gas Distribution talte om interessefællesskabet Grøn Gas Danmark, der gik i luften i november 2017. Han konkluderede, at det er lykkedes at få sat gas og grøn gas på dagsorden i løbet af det år, sammenslutningen har eksisteret. Men han lagde også op til, at nu er Grøn Gas Danmark klar til fase 2. ”Vi har meget arbejdet i overskrifter det sidste år, og nu vil vi gerne helt ned i analyserne for at se på, hvad er det, der skal gøres, for at det kommer til at ske. Hvad skal der fx

Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse leverede et omfattende indlæg om hybridvarmepumper. Lindboe talte om hele tanken i forhold til hybridvarmepumpen. ”Vi er vant til at tænke, at det er noget, der er hos store forbrugere; vi har ikke været vant til at tænke, at det er noget, den enkelte forbruger også kan have,” sagde han. Hybridvarmepumperne kan komme til at få en meget stor betydning for de eksisterende gaskunder, viser Ea Energianalyses beregninger. ”Afhængig af antallet af gaskunder, vil tariffen for en husstand ligge mellem 7-800 og 17-1800 kroner. Så ingen scenarier viser, at tariffen bliver dyrere, end den er i dag, uanset antallet af gaskunder,” sagde Hans Henrik Lindboe videre. Han opfordrede til, at man husker at tage hybridvarmepumpeelementet med i den kommende gasstrategi.

Grøn omstilling gavner bygassen Morten Stanley fra HOFOR fik lov til at lukke og slukke for den spændende række af indlæg. Han kunne blandt andet fortælle, at bygassen har været ved at dø, men at den er kommet op igen, og det kan siges, at den grønne omstilling kan blive dens redning.


TEMA: ANVENDELSE AF GAS

Gas og vedvarende energi på blokvarmecentraler Tekst og foto Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center jdw@dgc.dk

Blokvarmecentraler er en betegnelse, der dækker over mindre varmecentraler, som forsyner forskellige bygninger, bygningsafsnit, anlægsinstallationer eller andet – alt sammen inden for en matrikel. Centralerne dækker typisk over varmecentraler til boligejendomme, kontorbygninger, industri, skoler, sportscentre, plejehjem, museer og lignende. Opvarmningen har ofte været kedelbaseret i centralerne.

Nye muligheder På centralerne er der nye effektive muligheder for opvarmning. Den kan ske direkte ud fra et ønske om effektivisering, et ønske om integration af vedvarende energi (VE) og/ eller i tilknytning til en nært forestå-

ende renovering af andre årsager. En anlægsombygning er en god mulighed for også at vurdere, om den installerede opvarmningseffekt matcher det gældende varmebehov. Der kan være foretaget efterisolering, ombygninger eller andet, uden at der er ændret på den installerede effekt i kedelcentralen. Man kan vurdere, hvilken dimensionerende effekt man reelt har brug for, ved eksempelvis at anvende beregningsprogrammet Gaspro Store anlæg. På et større antal danske blokvarmecentraler er der nu installeret nyt produktionsudstyr, der varetager grundlastproduktionen. Centralerne er eksempelvis udstyret med: • Minikraftvarmeenheder • Varmepumper, eldrevne • Solceller • Varmelagertanke. Man har oftest beholdt en eller to kedler som reserve/backupforsyning.

Kraftvarmeenhederne drives baseret på det aktuelle elbehov, og varmen derfra udnyttes i varmeforsyningen og/eller gemmes i tankene. Elforbrugsprofilen kan tilpasses/påvirkes via driften med varmepumpen. Varmepumpen og eventuelle solceller bevirker, at der kommer et VE-element ind i forsyningen.

Økonomi Der er naturligvis knyttet en investering til det nye udstyr i centralen. Med et godt forarbejde med analyse af energibehov (el og varme) for bygningen og derudfra en god dimensionering af det nye udstyr kan der, for mange af disse anlæg, opnås tilbagebetalingstider på fem år eller derunder. DGC har været involveret i dokumentation og beskrivelse af et antal sådanne energicentraler. Se eksempler og læs mere på dgc.dk/minikraftvarme.

Energicentral på sportsanlæg, her er installeret minikraftvarme, varmepumper, kedler, varmelagre og varmegenvinding.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

15


BIOGAS

Nyt projekt stiller skarpt på prisen for opgradering af biogas Biogas er vejen frem i den grønne omstilling. Og der bliver opgraderet mere og mere bionaturgas, som bliver sendt ud på gasnettet. Men hvad er prisen for at opgradere biogassen? Det sætter et nyt projekt fokus på. Tekst Anette Münther Hansen Dansk Gasteknisk Center amh@dgc.dk

Opgradering er blevet (væsentligt) billigere

I forbindelse med prissætningen blev der set på to størrelser anlæg: • Et mindre anlæg, der producerer 500 Nm3/h bionaturgas Mængden af biogas, der bliver opgraderet og sendt ud på naturgasnettet, • Et større anlæg, der producerer er stadig stigende. Tidligere var tom1500 Nm3/h bionaturgas. melfingerreglen, at det kostede en For begge størrelser anlæg er der lille krone pr. kubikmeter metan, men blevet beregnet en samlet udgift det har løbende ændret sig. til tilbagebetaling af investeringen I et nyligt afsluttet projekt er det (CAPEX) og de løbende driftsudblevet undersøgt, hvad prisen for gifter (OPEX). Omkostningerne er at opgradere biogas er i dag. I den blevet beregnet på baggrund af forbindelse er der blevet indhentet oplysninger fra leverandørerne om oplysninger fra tre leverandører af indkøbspris, energiforbrug, service opgraderingsanlæg: osv. Oven i de priser skal der lægges • Ammongas, som producerer andre byggeudgifter og udgifter til aminanlæg svovlrensning af gassen. Af tallene • Malmberg, som producerer fremgår det, at prisen for opgradevandskrubberanlæg ring er: • Puregas Solutions, som producerer • Små anlæg: 65-90 øre/Nm3 metan både amin- og membrananlæg. til CAPEX & OPEX, hvortil der skal De tre leverandører repræsenterer lægges 15-30 øre/Nm3 for svovltilsammen de tre opgraderingsteknorensning og diverse byggeudlogier, som bruges i Danmark. gifter. En række danske opgraderingsan• Store anlæg: 35-60 øre/Nm3 læg har desuden leveret oplysninger metan til CAPEX & OPEX, hvortil om udgifter til det, som opgradeder skal lægges 10-20 øre/Nm3 for ringsleverandørerne ikke inkluderer: svovlrensning og diverse ekstra bemanding under driftsproblemer, byggeudgifter. byggeudgifter (fundament, gasrør, Dermed ligger priserne for især de byggerenter m.m.), renter og tilbage- større anlæg tydeligt under den betalingstid på lån osv. tidligere ”lille krone” pr. kubikmeter.

16

GASenergi • Nr. 4 • 2018

Prisen afhænger af teknologi, kapacitet og lokale forhold Ønsker man at sammenligne priserne på tværs af opgraderingsteknologierne, er det nødvendigt at tage hensyn til tabt indtjening. Der ses på to typer tabt indtjening: • Metantab, dvs. hvor meget metan der tabes gennem den bortrensede CO2-strøm. Her har vandskrubberanlæggene et relativt højt metantab, mens aminanlæg har et meget lavt metantab. • Nedetid for anlægget, dvs. den tid hvor opgraderingsanlægget er årsag til nedlukning af produktionen, og hvor der derfor ikke kan sælges bionaturgas. Alle leverandørerne garanterer samme oppetid på 98 % som standard, så dette giver ingen forskel på resultatet. Forskelle i oppetid har dog stor betydning, da hver 1 % lavere oppetid svarer til en tabt indtjening på 7 øre/Nm3. Når disse to faktorer tages med i regnskabet, kan der ses en prissammenligning på figur 1 og 2, hvor minimal- og maksimalpriserne for de to størrelser anlæg fremgår. Som det ses af figur 1 og 2, har aminanlæggene potentialet til at være billigst – især for større anlæg – hvis forudsætningerne er optimale.


Sammenligning af priser, 500 Nm3/h bionaturgas 1,20

kr/Nm3 metan

1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00

Min

Max

Vandskrubber CAPEX

OPEX

Min

Amin

Byggeudgifter

Max

Svovlrensning

Min

Max

Membran

Tabt indtjening

Sammenligning af priser, 1500 Nm3/h bionaturgas

Figur 1: Minimum- og maksimumpriser for de tre opgraderingstyper for et mindre opgraderingsanlæg.

Figur 2: Minimum- og maksimumpriser for de tre opgraderingstyper for et større opgraderingsanlæg.

1,20

kr/Nm3 metan

1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00

Min

Max

Min

Vandskrubber CAPEX

OPEX

Byggeudgifter

Det skyldes, at aminprocessen kræver rigtig meget varme og derfor er økonomisk afhængig af, at varmen kan genbruges. Dette kunne fx være til biogasproduktion eller opvarmning af bygninger. På figurerne ovenfor er vist priser ved hhv. 40 % eller 80 % genanvendelse af varmen. Desuden har en billig varmekilde

Amin

Max

Min

Max

Membran Svovlrensning

Tabt indtjening

stor betydning for driftsøkonomien, hvor afbrænding af halm er en betydeligt billigere varmekilde end naturgas, men til gengæld kræver en dyrere kedel. I tilfælde, hvor det kun er muligt at genanvende en mindre del af varmen fra aminanlægget (≈40 %), ligger priserne nogenlunde på niveau

med hinanden. Hvis varmen slet ikke kan genanvendes, vil aminteknologien sjældent være en konkurrencedygtig teknologi. De eksakte detaljer for beregningerne kan findes på dgc.dk.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

17


TEMA: ANVENDELSE AF GAS

Hjallerup Fjernvarme har sat gang i den gasfyrede varmepumpe

Hjallerup Fjernvarme, Klokkerholm-værket, i Nordjylland. Foto: Robin Sand

18

GASenergi • Nr. 4 • 2018


Tekst Bjørn K. Eliasen Dansk Gasteknisk Center bke@dgc.dk

Den 1. november 2018 blev der endelig tændt for den direkte gasfyrede absorptionsvarmepumpe (DABS)

hos Hjallerup Fjernvarme på værket i Klokkerholm. Det var til glæde for værkets driftsmester og varmeforbrugerne. Varmepumpen blev nemlig installeret i foråret, men på grund af den varme sommer og senere et omfattende kloakarbejde i Klokkerholm blev opstarten forsinket.

Forventning om stor besparelse Varmepumpen er installeret som en del af et EUDP-støttet projekt, der har til formål at demonstrere, at denne varmepumpeteknologi også fungerer på fjernvarmeværker. Hjallerup har selv stået for anlægsinvesteringen og forventer en besparelse på ca. 1,3 mio. kr. pr. år, hvilket betyder en tilbagebetalingstid på 4-5 år. Igennem den nærmeste tid vil der foregå et måle- og dokumentationsarbejde, som skal dokumentere varmepumpens drift. Med baggrund i dette skal den opnåede besparelse og varmepumpens egnethed til brug på et sådan værk vurderes. Varmepumpen skal bidrage til at øge udbyttet fra solvarmeanlægget og nedbringe transmissions- og distributionstabet. Det sker ved at køle på transmissionsledningen mellem værket i Klokkerholm og Hjallerup, så ledningen kan drives med lavere temperatur og deraf følgende mindsket varmetab. Det koldere vand øger samtidig udbyttet fra solfangerne og forlænger deres sæson. Varmepumpen er indsat som erstatning for en gaskedel og kan levere ca. 1,6 MW varme. Foruden Hjallerup Fjernvarme indgår Dansk Gasteknisk Center, Grøn Energi/Dansk Fjernvarme og Aktive Energi Anlæg som partnere i projektet.

Få mere at vide Læs mere om projektet på dgc.dk, hvor der også er en kort film om projektet.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

19


ÅRETS GASKONFERENCE

Biogassens rolle i det danske energimiks – nu og fremover Tekst Henrik Høegh Foreningen Biogasbranchen hh@biogas.dk

Fremtiden er elektrisk, er det generelle mantra for tiden. Der er ingen tvivl om, at el fra sol og vind vil komme til at spille en stor rolle i det fremtidige fossiluafhængige samfund, men der er heller ingen tvivl om, at el ikke vil kunne stå alene. Derfor bliver der et stigende behov for biogas fremadrettet. Ikke mindst fordi biogas er en lagerbar vedvarende energikilde, som kan udfylde hullerne, hvor sol- og vindkraft ikke dækker, men også fordi biogas som den eneste VE-kilde samtidig leverer løsninger i forhold til en lang række andre samfundsudfordringer.

Der er biogas nok Både Biogas Taskforce og Aarhus Universitet har opgjort potentialet de senere år, og de når begge til det resultat, at potentialet for biogas er rigeligt stort til den rolle, gassen skal spille. Aarhus Universitet konkluderer, at med dagens teknologi er biogaspotentialet 60 PJ pr. år, hvilket med optimeret teknologi kan øges til 70 PJ pr. år. Et potentiale, der kan øges ved metanisering af biogassens CO2-indhold. Ved at gøre vindmøllestrøm lagerbar i gasnettet kan det

Rygraden i den cirkulære økonomi Afgasning af husdyrgødning og restprodukter fra landbrug, husholdninger, servicesektor og industri bidrager til at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra fødevareproduktionen og til at sikre genanvendelse af vigtige næringsstofressourcer fra affaldet. Dermed spiller biogas en vigtig brik i den cirkulære økonomi. Og alene af disse grunde vil der være behov for biogasanlæg fremover.

Rygraden i energisystemet Biogassen vil være en vigtig brik i den grønne omstilling. Størstedelen af energien vil komme fra fluktuerende energikilder, men biogas vil have en overordentlig stor værdi ved at fylde hullerne ud.

20

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2018

Figur 1

samlede potentiale øges op mod 107 PJ. Det vil være rigeligt til at dække det fremtidige gasforbrug, som er faldende. I figur 1 er en udviklingsvej frem mod fuld omstilling af gassystemet skitseret. I 2020 vil biogas udgøre 20 pct. af gasforbruget svarende til 20 PJ, heraf 13 PJ i gasnettet og 7 PJ direkte til elproduktion og procesenergi. Energiforliget i 2012 satte gang i en kraftig udbygning gennem realisering af de biogasprojekter, som havde været under planlægning i 5-10 år. Udbygningstakten har væ-


Figur 2

ret ca. 3 PJ pr. år. Den vil imidlertid flade ud til under 1 PJ pr. år frem til det næste energiforlig i 2024. Der bliver behov for at give samme boost som 2012-forliget for at kunne nå 50 pct. biogas i 2030 (40 PJ). Målet om et 100 pct. fossilfrit gasforbrug i 2050 vil herefter kunne nås med en moderat udbygning på 1½ PJ om året.

Hvor anvendes biogassen bedst? En vigtig rolle for biogassen vil være som spidslast og backup i elsystemet. Som det fremgår af figur 2 vil behovet for dette kun blive større i de kommende år – Det ses tydeligt for to konkrete uger i september og februar 2017 og 2030. I fjernvarmen benytter varmeværkerne typisk biomassekedler og varmepumper til at dække 60 pct. af deres gennemsnitlige spidslast. Det er alt for dyrt at øge dækningen. Gaskedler er derimod billige, og

med gasnettets store lagerkapacitet opnås en billig spids- og reservekapacitet. Tilsvarende er biogassen en perfekt partner til eldrevne varmepumper i den individuelle varmeforsyning, hvor VE-el kan dække 75-80 pct. af behovet, og biogas leveret via gasnettet dækker den resterende del. Industrien står for 35 pct. af det danske gasforbrug svarende til 700 mill. m3 gas pr. år, og det er teknisk og økonomisk meget svært at omstille til el eller biomasse. Her er biogas helt nødvendig for den grønne omstilling. Endelig har analyser fra Dansk Energi, Energinet, Ea Energianalyse og Klimarådet de senere år peget på, at biogas er den billigste og bedste grønne løsning til den tunge transport. Ved gradvist at indfase biogas i den tunge transport frem til 2030, så

det udgør en tredjedel af brændstofforbruget, vil der opnås en akkumuleret CO2-reduktion på 2½ mio. tons. Og i de efterfølgende år vil reduktionen være på ½ mio. tons årligt. Det helt store perspektiv for staten er imidlertid, at ved at skabe et markedstræk for anvendelse af biogas i transportsektoren vil støtten til biogas kunne erstattes med salg af biotickets til opfyldelse af EU´s VEiblandingskrav, da EU ikke tillader dobbeltincitamenter.

Fælles formidlingsopgave Hele gasbranchen har en vigtig fælles formidlingsopgave om, at vi er en helt nødvendig og vigtig del ikke alene af den grønne omstilling af energisektoren, men i særdeleshed også for den cirkulære økonomi i landbrugs- og fødevaresektoren.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

21


PORTRÆT

Et arbejdsliv med fokus på fremtidens teknologier Aksel Hauge tog turen fra Tørring ved Vejle til Polyteknisk Læreanstalt i København. Med en uddannelse som civilingeniør har han hele sit arbejdsliv haft mulighed for at beskæftige sig med morgendagens teknologier.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

I august i år satte Aksel Hauge efter 45 år en officiel stopper for at være en fast del af den danske energibranche. En branche, som han ikke nødvendigvis var blevet så væsentlig en del af. For da han som helt ung skulle finde ud af, hvad han ville være, var der to muligheder – jurastudiet og ingeniørstudiet. ”Jurastudiet blev heldigvis valgt fra til fordel for det langt mere spændende ingeniørstudie. Min far var for øvrigt af den holdning, at jeg var for doven til at blive bondemand, så han mente, jeg skulle blive degn,” fortæller Aksel med et grin. Det havde Aksel nu ikke lige i tankerne. I stedet flyttede han til København og startede på det daværende Polyteknisk Læreanstalt for at uddanne sig som civilingeniør.

fik han, baseret på sit speciale i luftforurening, et arbejde hos det, der hed Dansk Kedelforening. Første opgave var at beregne, hvor høje kraftværksskorstene bør være, for at den udsendte forurening er tilpas fortyndet, før den når jorden. Under oliekrisen i 1973/74 besluttede regeringen, at man skulle have nogle ingeniører til at uddanne sig inden for fyringsteknologi. Sigtet var igen at bringe kul, træ, halm ind i billedet i stedet for olie. Det førte til, at Aksel skulle en tur til Bornholm.

”Jeg gik rundt på Bornholm i 14 dage og målte på Niels Anker Kofoeds (tidl. landbrugs- og fiskeriminister red.) halmfyringsanlæg, for vi skulle bl.a. lære at fyre med halm, og det skulle udbredes over det hele,” fortæller Aksel.

Et job for meget I 1979 startede Aksel Hauge også som fyringsteknolog hos DONG på konsulentbasis. ”Først var det en dag om ugen og til sidst fire dage om ugen indtil mid-

Specialet banede vejen Da Aksel blev færdig, kunne han ikke sådan lige få et relevant job, men så arbejdede han på Tuborg som blikkenslagerlærling/håndlanger i et par måneder. Og pludselig

22

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2018

Den nye formand for Dansk Gas Forening i 1991 på sit kontor i Naturgassens Hus i Hørsholm. Privatfoto


Aksel Hauge er stoppet efter 45 år i den danske gas- og energibranche. Foto: Matilde Fenger Flindt

ten af juni 1980, hvor det blev for meget at bestride to job,” fortæller Aksel. Han fik til opgave at opbygge en afdeling i DONG med naturgasanvendelse for øje. Og det var noget helt nyt inden for den danske energibranche. For at blive klædt på med den rette viden betød det mange rejser til særligt Holland og Canada, som havde erfaring med at anvende naturgas. Efterfølgende rejste Aksel også rundt i det danske rige for at konvertere industrier, fjernvarmeværker og kraftværker fra olie og kul til naturgas og stod samtidig for oplæringen af gasselskabernes salgspersonale inden for anvendelse af naturgas i specielt de større anlæg. ”Vi startede med at besøge

potentielle anlæg i Sønderjylland i 1982 og 1983 og konverterede på papiret en masse industrier og fjernvarmeanlæg,” forklarer Aksel og fortsætter ”Vi fortalte, hvilke fyringsteknologiske fordele man havde med gas frem for olie og kul. Herunder at gassen var forureningsfri, selvom det jo nok med nutidens fokus på CO2 og drivhuseffekt er en sandhed med visse modifikationer,” fortæller Aksel.

Verden som arbejdsplads I 1987 kom Aksel til Nordisk Gasteknisk Center som direktør. Målet med det fællesnordiske gassamarbejde var at koordinere alle de større nordiske gas- og energiselskabers forskning inden for natur-

gasområdet og på fælles grundlag at gennemføre fælles forskningsaktiviteter. Samarbejdet varede til 1993, hvor forskellige energipolitiske forhold var årsag til, at centeret blev lukket. I 1993 blev IEA’s International Centre for Gas Technology Information (ICGTI) oprettet. Aksel blev vicedirektør for centret, som havde til huse i Hørsholm og i USA. ”ICGTI var en meget tidlig internetbaseret bibliotekstjeneste – altså en form for Google inden for gasverden kan man sige – og havde vi løbet linen ud, havde jeg ikke siddet her. Så havde vi været stjernerige. For det gik ud på at samle op på gasforskningens resultater fra hele verden, og via – det dengang nymodens – internet at dele resultaterne

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

23


PORTRÆT

med medlemmerne af ICGTI. Jeg fik i disse år verden som arbejdsplads og boede i en kuffert,” forklarer Aksel. Den danske del af arbejdet i ICGTI stod på indtil 1999, hvor man blev overhalet indenom af det internet, vi kender i dag, og ICGTI blev reduceret i omfang til kun et kontor i USA. Så gled Aksel tilbage til DONG. For han havde et såkaldt tilbagegangsmærke i sin kontrakt.

til at tale. Den første uge efter operationen blev han igen ramt af en blodprop, men denne gang i benet. Og tre uger efter, da han var kommet til Esbønderup for at få genoptræning, blev han igen ramt af en blodprop. Denne gang i hjertet. ”Efter tre måneder var jeg oppe at køre igen. Det hårdeste ved et sygdomsforløb af den karakter er dog ikke for en selv, men for familien,” lyder det fra Aksel.

En ulykke kommer sjældent alene

De sidste spændende år

Der var også på det tidspunkt, at Aksel kom rigtig galt afsted. En dag han stod hjemme i Uvelse og malede tag, smuttede stigen, og han faldt og brækkede sin hofte. Under den efterfølgende operation fik Aksel en blodprop i hjernen og mistede evnen

Aksel fik endnu en snes år hos DONG, hvor hans primære arbejdsområde nu skiftede til vedvarende energi. En af opgaverne med større betydning var ansvaret for at indkøbe DONGs to første vindmøller i 1999. Efterfølgende blev det projek-

ter med mikrogasturbiner, brint og brændselsceller, biogas, bølge- og tidevandskraft og sidst, men ikke mindst, energilagring, der prægede hans arbejde. Da Aksel fyldte 68, fik han mulighed for at trappe arbejdet ned med en dag om ugen, så han har fået det, han selv kalder ’en blød overgang’ til livet som pensionist. Og når har ser tilbage på sit arbejdsliv, er det med stor glæde. ”Jeg har jo været heldig. Jeg har gennem hele mit arbejdsliv fået lov til at arbejde med det fremadrettede. Morgendagens teknologier,” lyder det fra Aksel Hauge.

BLÅ BOG • Uddannet civilingeniør: 1973 • Sektionsleder, Dansk Kedelforening: 1973 – 1980 • Sektionsleder, DONG: 1980 – 1987 • Sekretær, Dansk Gas Forening: 1984 – 1991 • Direktør, Nordisk Gasteknisk Center: 1987 – 1993 • Formand, Dansk Gas Forening: 1991 – 1997 • Vicedirektør, ICGTI (International Centre for Gas Technology Information): 1993 – 1999 • Senior Asset Manager, DONG: 1999 – 2013 • Konsulent, DONG: 2013 - 2018 • Privat er han gift, far til tre voksne børn og morfar til tre børnebørn.

I 1985 tanker Aksel Danmarks første naturgasdrevne personbil. Den nu nedlagte tankstation var placeret på Dr. Neergaardsvej i Hørsholm. Foto: DONG

24

GASenergi • Nr. 4 • 2018


KORT NYT

Dansk vicepræsident for Marcogaz Thea Larsen, direktør for Dansk Gasteknisk Center, er blevet valgt til vicepræsident i Marcogaz. Udnævnelsen fandt sted på generalforsamlingen i European Gas Engineering Association den 19. september i Bruxelles. Gerald Linke, formand for bestyrelsen for den tyske sammenslutning af gas- og vandindustrien (DVGW), er valgt til præsident for Marcogaz. Linke afløser Erwin Mollink fra den hollandske gastransmissionssystemoperatør, Gasunie. Præsident og vicepræsident er valgt for en periode på to år. Marcogaz Association er gasindustriens tekniske interesseorganisation i Europa. Medlemmerne er 23 nationale organisationer fra 18 europæiske lande, herunder DGC som repræsentant for Danmark.

Thea Larsen er valgt til ny vicepræsident i Marcogaz. Foto: Mathilde Bech

Danmarks energisystem hører til blandt de bedste i verden Danmark er verdensførende, når det gælder samspillet mellem kraftværker og vekslende strøm fra fx vindmøller. Derfor er Danmarks energisystem, som det eneste i verden, blevet fremhævet som inspiration for fremtidens bæredygtige fleksible energisystemer af det Internationale Energiagentur (IEA). Ifølge World Energy Outlook, som er titlen på IEA`s årlige rapport, er

Danmark det eneste land, der p.t. lever op til agenturets krav om et højt niveau af vekslende vedvarende energi fra vind eller sol, hvilket er nødvendigt for opfyldelsen af bæredygtighedsscenariet (SDS). SDS indeholder både målsætningerne i Parisaftalen og 2030-verdensmålene på energi og klima.

Bliv ambassadør for Dansk Gas Forening LinkedIn er et godt socialt medie, når det gælder deling af branchestof. På LinkedIn deler Dansk Gas Forening både artikler fra GASenergi, nyheder fra gasbranchen bredt og gør opmærksom på foreningens arrangementer og andre relevante konferencer og temadage.

Dansk Gas Forening har nu 132 følgere, men vi vil gerne have flere til at følge foreningens side og som en slags ambassadører hjælpe med at dele foreningen opdateringer med deres netværk. Hvis du ikke allerede følger os, så find os på LinkedIn – Dansk Gas Forening.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

25


DIGITALISERING

Professor Bent Ole Gram Mortensen fra Syddansk Universitet udfordrede sikkerheden for digital målerdata.

Fremmødet var stort ved morgenmødet om digitalisering i energisektoren.

Digitalisering i energisektoren Det var et velbesøgt morgenmøde – ’energi på toppen’ – der i efteråret blev arrangeret af Dansk Fjernvarme. Her blev der i to timer talt om udfordringer og muligheder med digitalisering på energiområdet. Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Første mand i rampelyset var Morten Bæk, departementschef i Energi-, forsynings- og klimaministeriet. Han talte blandt andet om, at de i ministeriet helt overordnet ser digitale løsninger, ikke bare som vigtige,

26

GASenergi • Nr. 4 • 2018

men helt uundværlige for energisektoren. Han fortalte, at der skal findes digitale løsninger, så energisektoren kan blive bundet sammen for at få den integration, der er brug for. Han opfordrede til et opgør med silotænkningen. Morten Bæk fortalte, at ministeriet vil invitere til en åben og nytænkende dialog bredt i branchen, og han gjorde det klart, at der også skal andre med i dialogen – blandt andet

computernørderne, som ved noget om det her. For som han sagde, ”Vi har et fælles ansvar for at gøre det her til en vindersag.”

Godt begyndt, men lang vej endnu Torben Bach Pedersen, professor fra AAU, mener, vi er nået langt på det digitale område, men at der stadig er meget at gøre. Ifølge ham skal energisektoren vendes på hovedet,


Betina Hagerup, direktør i KMD, talte om behovet for at finde et fælles digtalt fundament, når energisystemerne skal integreres.

som han udtrykte det, ved at sætte målere på biler, radiatorer, hårde hvidevarer osv. Det skal give os indblik i, hvornår vi har mulighed for at være fleksible med vores energiforbrug ud fra den model, der hedder GoFlex-modellen. ”Hvis vi har meget viden, kan vi forudsige en hel masse og optimere rigtig meget, og vi kan flytte energi rundt,” sagde Torben Bach Pedersen.

De rette kompetencer For Marianne Sørensen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, handlede det også i høj grad om at sikre at have nok folk med de rette kompetencer i forhold til digitaliseringen. ”For dem er der ganske enkelt ikke nok af i øjeblikket,” lød det fra hende. Digitaliseringsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en ny strategi med i alt 25 tværgående initiativer fordelt på seks delstrategier fordelt på nogle af samfundets væsentligste sektorer, og altså herunder energisektoren.

De svære, men nødvendige spørgsmål

Klare rammer og styr på sikkerheden

Som en slags Djævelens advokat kom Bent Ole Gram Mortensen, professor fra SDU, og stillede skarpt på nogle af de sikkerhedsmæssige spørgsmål, der følger i kølvandet på digitaliseringen. For som Bent Ole sagde: ”Så er en digital måler en form for snushane.” Og han slog fast, at data alene må bruges i det godes tjeneste. ”Vi må regulere og begrænse os i forhold til indsamling af data, hvis vi skal bevare forbrugernes tillid,” sagde han blandt andet. Han talte også om, at forsyningssektoren i forbindelse med indsamling af data skal have en forpligtelse til at give forbrugeren besked om væsentlige ændringer i forbrug. Fx kan et stort vandforbrug for et sommerhus i januar være forårsaget af et sprunget vandrør. ”Det kunne så give mening for os som forbrugere, hvis vi får besked om, at det er sket, så vi kan stoppe spildet,” sagde professoren.

Ved en efterfølgende paneldebat blev der blandt andet talt om, at det er nødvendigt, at staten udstikker nogle overordnede rammer i forhold til indsamling og brug af data fra forsyningssektorens kunder. Det blev også berørt, at der i takt med udbredelsen af dataindsamling bliver brug for flere IT-kyndige og/eller ansvarlige rundt om i forsyningssektoren, ligesom deciderede sikkerhedsgodkendelser af medarbejderne bestemte steder i sektoren bør overvejes, da ”angreb” på sektoren jo også kan komme indefra. Claus Andersen, chef for cybersikkerhed i EY, gjorde det klart, at der ikke er grund til at være bange for de digitale muligheder, men at det blot handler om at være opmærksom og agere på den rette måde.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

27


TEMA: ANVENDELSE AF GAS

Spændende perspektiver for strålevarme i stor skala Kan man få mere varme ud af et strålevarmepanel ved at installere en add-on kondenserende luftvarmer? DGC har undersøgt teknologien og fundet, at løsningen er interessant for større strålevarmepaneler, hvor de største energibesparelser opnås.

Tekst Jonas Hoen Dansk Gasteknisk Center jho@dgc.dk

Strålevarmepaneler bliver typisk anvendt i store rum som haller eller lignende med højt til loftet. Det er for at undgå stor temperaturforskel mellem gulv og loft, som konvektion (luftvarme) ellers giver pga. luftvarme, der stiger til vejrs. Med strålevarme kan man altså undgå unødvendigt høje temperaturer ved loftet og derved opnå energibesparelser. Men dagens strålepaneler er ikke nær så energieffektive som fx kondenserende gaskedler – de bedste strålepaneler i dag kan nå en virkningsgrad på omkring 90 pct. Potentielt set kan der altså opnås yderligere energibesparelser med strålepaneler, når den sidste rest energi udnyttes. Det er dér, den såkaldte add-on-teknologi kommer i spil, og på nuværende tidspunkt har vi kendskab til to producenter, der leverer hver deres add-on-luftvarmeløsning: GoGaS og Schwank.

28

GASenergi • Nr. 4 • 2018

Figur 1: Illustrationen viser GoGaS’ add-on-løsning, kaldet TRIGOMAX. Selve add-on-teknologien fungerer ved at lede røggassen fra strålepanelet igennem en rørveksler, således at restvarmen udnyttes som luftvarme.


Varmeafgivelse fra strålepanel 20% Strålevarme

70% 10% 10%

Add-on-luftvarmer til strålevarmepaneler Add-on-luftvarmerteknologien fungerer som en simpel rørveksler, der monteres efter strålepanelet, jf. Figur 1 – Figuren viser GoGaS’ TRIGOMAX-løsning. Fra figuren ses det, at røggassen ledes igennem en rørveksler, som afgiver varme til den indsugede luft fra lokalet. Teknologien fungerer altså ved at cirkulere og opvarme opholdsrummets luft, mens restvarmen fra røggassen afkøles og kondenseres. Teknologien er oplagt, da man principielt og uden problemer kan cirkulere den luftmasse igennem vekslerne, som er nødvendig for at opnå kondensering. Dette vil fx ikke kunne lade sig gøre, hvis man veksler indsugningsluften til strålepanelet med røggassen, hvor der ikke er nok luftmasse til at omsætte kondensvarmen. For energieffektive strålepaneler er der altså mulighed for at hente op til 20 procentpoint mere energi ud af add-on-teknologien.

Potentialet ved ekstra konvektionsenergi Den primære varme fra strålepaneler kommer fra strålevarmen, men en del af energien vil også komme fra konvektionsvarme. På nyere og mere effektive strålepaneler udgør strålevarmen typisk 70 pct. og konventionsvarmen 20 pct. af

Konvektion

Figur 2: Energidiagram, som viser, hvor meget af forbrændingsenergien der udnyttes, og hvilket energipotentiale der er ved add-on-teknologien. Diagrammet består af 4 varmeenergier: strålevarme, luftvarme (konvektion), røgvarme og kondensvarme, hvor de to sidstnævnte energier kategoriseres som røgtab, der kan udnyttes af add-on-teknologien.

Røgvarme Kondensvarme

forbrændingsenergien, mens resten kategoriseres som røgtab fordelt mellem røgvarme og kondensvarme. Se Figur 2. Strålevarmens fordel er, at den varmer inventar/personer ved stråling og ikke indirekte som ved konvektion. Men med add-on-teknologien bruges konvektionsvarme, og spørgsmålet er, om varmen spildes i høje lofttemperaturer. Hvorvidt den ekstra konvektionsvarme kan udnyttes, kommer an på fx luftcirkulation i lokalet. Dog er det også vigtigt at huske, at strålevarmen fra strålepanelerne stadig vil opvarme inventar/ personer direkte. Det betyder, at luften ikke afkøles i samme grad som ved klassisk konvektionsopvarmning, der afgiver varmen til omgivelserne.

Praksis Ovenstående betyder, at add-on-teknologien typisk anbefales ved lav til medium loftshøjde, hvor der er bedst mulighed for at udnytte konvektionsvarmen. Generelt gælder desuden, at add-on-modulet er et ”one size fits all”, og at det passer til strålepaneler i størrelsesordenen 10-40 kW. De enkelte moduler fra de forskellige producenter passer typisk til deres eget sortiment af strålepaneler, og det gælder både for nye og eksisterende modeller. Herudover skal der også gøres andre overvejelser om anvendelse af teknologien, såsom adgang til kondensafløb, støj-

og trækgener fra blæseren osv.

God rentabilitet for store strålevarmepaneler På baggrund af relevante økonomiske nøgletal og antagelser har DGC foretaget to scenarieanalyser, som redegør for de økonomiske aspekter ved add-on-teknologien. De to scenarier tager udgangspunkt i et 10 eller 40 kW strålepanel, hvor add-on-teknologien installeres, og resultaterne for simpel tilbagebetalingstid viser, at store strålepaneler har den bedste økonomi. Forklaringen ses i den større mængde naturgas, som kan bespares, også selvom virkningsgraden er lavere end løsningen til små strålepaneler. For de store strålepaneler med add-on-teknologien er virkningsgraden sat til 105 pct., mens virkningsgrad for de små er sat til 110 pct. Beregninger viser samtidig, at med gasforbrug svarende til fuldlast en fjerdedel af året (ca. 5-7.000 m3n naturgas) og med en investeringshorisont på 10 år opnås en intern rentefod på omkring 11-19 pct. Konklusionen er derfor, at der er gode muligheder for at opnå rentable besparelser for større strålepaneler, mens mindre strålepaneler har et væsentligt ringere investeringspotentiale.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

29


DEMONIAGAS

Metanpotentiale undersøges i nyt projekt Mulighederne for at øge metanvirkningsgraden kan gøre biogasproduktion til en bedre forretning. Projektet DEMONIAGAS skal nu undersøge, om det kan lade sig gøre med ammoniak. Tekst Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk

Dansk Gasteknisk Center er projektleder på det EUPD-støttede projekt DEMONIAGAS. EUDP står for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. Projektet går ud på at demonstrere forbedret metanproduktion fra ammoniakforbehandlede biomasser i biogasanlæg. Biogasproduktionen i Danmark er i dag delvist baseret på en blanding af gødning og andre typer biomasse, som har højere metanpotentiale. Når man tilsætter disse andre biomasser, øges metanvirkningsgraden, og man opnår en bedre rentabilitet af processen. Men prisen på disse typer biomasse er steget betragteligt, og der er blevet mindre af dem til rådighed.

Andre muligheder Alternativet er at bruge lignocelluloseholdig biomasse som fx gødningsfibre og halm, som dog skal forbehandles for at kunne blive effektivt omdannet til metan i biogasanlæg. Eksisterende forbehandlingsmetoder har høje omkostninger. Et tidligere

30

GASenergi • Nr. 2 4 • 2018

Et udbytte af projektet kan være at øge muligheden for at anvende kyllingemøg som råvare til biogasanlægget. Foto: Pixabay


Demonstrationsanlægget skal opføres ved Madsen Bioenergi nær Skive. Foto: Madsen Bioenergi

forskningsprojekt (AMMONOX) dokumenterede klart i laboratorieskala, at ammoniak er meget effektivt til at forbehandle gødningsfibre og andre lignocelluloseholdige biomasser før anaerob rådning.

Projektets formål Formålet med DEMONIAGAS-projektet er at videreudvikle og demonstrere AMMONOX-teknologien i pilotskala. Projektet ønsker at demonstrere, at ammoniakken til forbehandlingen kan recirkuleres, samt at teknologien ikke kræver noget ammoniakforbrug, men at den derimod kan give et overskud af koncentreret ammoniakopløsning, der kan bruges som kunstgødning. Et andet udbytte af projektet kan være at øge muligheden for at anvende kyllingemøg som råvare til biogasanlægget. Dette er ellers problematisk på grund af højt kvælstofindhold, som giver ammoniak, men da processen automatisk justerer ammoniakindholdet, kan problemet formodentligt elimineres.

Bredt samarbejde I EUDP-projektet deltager Lundsby Biogas A/S, Madsen Bioenergi I/S, EnviDan A/S, DTU-Kemiteknik og Dansk Gasteknisk Center som projektleder. Projektets samlede budget er 9,5 mio. kr. Demonstrationsanlægget skal opføres ved Madsen Bioenergi nær Skive. Lundsby Biogas vil stå for fremstillingen og opstillingen af anlægget, mens de øvrige parter vil bistå praktisk og videnskabeligt. Hvis projektet resulterer i den forventede succes, vil det være basis for et fuldskala-demonstrationsprojekt. Efter ”proof of concept” skal der som en del af projektet gennemføres projektering af et fuldskala-anlæg til udnyttelse af teknologien. DTU og DGC vil deltage i projektet med målinger og beregninger til støtte for optimering af processerne og opskalering af teknologien. Projektet er startet i 2018 og forventes afsluttet i begyndelsen af 2021.

GASenergi • Nr. 4 • 2018 

31


KORT NYT

Stort fremmøde ved årets danske brint- og brændselscelledag Flere end 80 deltagere fra både ind- og udland var på plads, da Brintbranchen for tredje år i træk afholdt Den danske brint- og brændselscelledag. Tekst og foto Line Strauss Jørgensen Brintbranchen lsj@brintbranchen.dk

I løbet af dagen blev der givet præsentationer af projekter, der er støttede af Innovationsfonden og EUDP, som også er medarrangører af dagen Anders Bavnhøj Hansen fra Energinet tegnede det store billede af den grønne omstilling af energisektoren og ikke mindst, hvor brint kan komme til at spille en afgørende rolle. Ifølge ham vil der med udbygningen af den vedvarende energi følge en forøgelse af de sårbarheder, som ligger i fluktuerende ener-

giproduktion – nogle dage er der for meget, og andre er der for lidt. Han pointerede, at her kan elektrolyse og grøn brint være nøglen til at skabe stabilitet og resiliens i energisystemet. Ved at konvertere eksempelvis lavprisvindmøllestrøm til brint kan energien lagres og bruges enten i sin egen form eller som en del af videre processer. For som han gjorde klart, er det udviklingen af konvertering og lagerkapacitet for den grønne energi, der er nøglen til at kunne skabe et samlet energisystem baseret på vedvarende energi.

Fællesnævneren for dagen

dan vi får sikret en effektiv, økonomisk og hensigtsmæssig brug af den grønne energi – i hele energisektoren, var fællesnævneren for alle oplæg og præsentationer Således også for Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen. Han pointerede, at for at lykkes med den grønne omstilling, kræver det i høj grad, at der bliver skabt en højere grad af integration i energisystemet. Han lagde også vægt på det vigtige i at få nedbrudt sektorielle siloer og få energikonvertering bragt op i større skala, så energien kan overføres og lagres i andre dele af energisystemet.

Den meget væsentlige pointe: Hvor-

Så meget har energibesparelserne kostet Net- og distributionsvirksomhederne på elnet-, naturgas- og fjernvarmeområdet har i 2017 haft 1.250,8 mio. kr. i omkostninger til realisering af energibesparelser. Net- og distributionsvirksomhederne har realiseret besparelser svarende til 2,733 mio. kWh i 2017. Hvis besparelserne opgøres inklusive korrektioner for forgående år, så er der opnået besparelser på 2,669 mio. kWh. Korrektioner af energibesparelser kan fx ske, hvis et projekt underkendes af Energistyrelsen.

Lidt billigere energibesparelser Net- og distributionsvirksomhederne har med udgangspunkt i de korrigerede energibesparelser haft gennemsnitlige omkostninger på 46,9 øre/ kWh. Til sammenligning var gennemsnitsomkostningerne i 2016 på 49,1 øre/ kWh. Energibesparelserne er herved blevet realiseret 2,2 øre/ kWh billigere. Det er et fald på 4,5 pct.

Foto: Pixabay

32

GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2018


Baltic Pipe-projektet er en realitet Den 900 kilometer lange gasrørledning mellem Danmark og Polen, Baltic Pipe, skal bygges. Det står klart, efter de to parter bag rørledningen, danske Energinet og polske Gaz-System, den 30. november 2018 har vedtaget investeringen i projektet. Dermed er der udsigt til, at transporten af gas gennem Baltic Pipe begynder i oktober 2022.

Illustration: Energinet

COWI: Biogasbusser er bedst I forbindelse med et kommende udbud af buskørsel i Esbjerg, Kolding og Vejle kommuner har Sydtrafik fået COWI til at gennemføre en analyse af mulige alternativer til dieselbusser. Analysen viser, at biogas vil være det mest oplagte valg efterfulgt af syntetisk diesel (HVO). Miljøeffekten af hybridbusser er for ringe, og rækkevidden ved batteridrevne busser er utilstrækkelig til de fleste ruter. Brintbusser har længere rækkevidde, men er for dyre, og teknologien er ikke tilstrækkeligt moden, vurderer COWI. Foto: Kim Toft Jørgensen

Ny formand for Klimarådet Regeringen skifter nu ud på formandsposten i Klimarådet, der rådgiver regeringen og Folketinget i klimapolitiske spørgsmål. Den 1. december overtager professor og dekan ved Maastricht University, Peter Møllgaard, posten fra Peter Birch Sørensen. Peter Møllgaard har en mangeårig bred økonomisk faglighed og

ledelseserfaring, og han er tidligere medlem af Energikommissionen, der kom med anbefalinger til fremtidens energipolitik forud for regeringens energiudspil. Peter Møllgaard har desuden i en årrække været medlem af bestyrelsen for Energinet.

Peter Møllgaard

GASenergi • Nr. 4 • 2018

33


DANSK GAS FORENING

På Dansk Gas Forenings ordinære generalforsamling den 15. november blev den nye bestyrelse valgt. Fra venstre: Henrik Andersen, Ole Hvelplund, Morten Stanley, Thea Larsen, Kim Beyer-Eskildsen, Pernille Høgstrøm Resen, Henrik Iversen, Søren Hylleberg Sørensen og Henrik Rosenberg. Foto: Matilde Fenger Flindt

Dansk Gas Forening Bestyrelse

Sekretariat

Arrangementer

Søren Hylleberg (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200, shy@gasnet.dk

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk

Gastekniske Dage 2019 22.-23. maj 2019 Hotel Legoland, Billund

Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Henrik Iversen SEAS-NVE Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører Kim Beyer-Eskildsen Individuelenergi.dk Ole Hvelplund NGF Nature Energy Morten Stanley HOFOR Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

34

GASenergi • Nr. 4 • 2018

Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

Kontakt Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2913 3746 • mla@dgc.dk Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 • jdg@dgc.dk Årets Gaskonference 2019 og DGF-generalforsamling November 2019 i København Se mere på www.danskgasforening.dk


Nye medlemmer Anders Gert Olsen Tilsynsførende Arbejdstilsynet, TC Øst, Slagelse Casper Malmros Jensen Rådgivende ingeniør Balslev Rådg. Ingeniører A/S Marianne Ødum OHSE manager Dansk Gas Distribution Morten Braae Nielsen Chefprojektleder Dansk Gas Distribution Merete Vincent Davidsen Manager Dansk Gas Distribution Flemming Ammentorp Ledningstekniker Dansk Gas Distribution Fyn A/S Ulrik Ravn Tekniker Dansk Gas Distribution Fyn A/S Hanne Elise Olafsen Ingeniør Energinet GAS-TSO A/S Per Lyngbo Afdelingsleder Energinet Teknik og Anlæg A/S Anders Nørskov Økonomidirektør HMN Naturgas I/S Anette Østbjerg Indkøber HMN Naturgas I/S Peter Kristensen Chef for marketingsudvikling HMN Naturgas I/S Stefan Stricker-Jensen Indkøber HMN Naturgas I/S

Peter Berg Chef for Direktionssekr. HMN Naturgas I/S

Alex Noga Senior Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen A/S

Henriette Otto HR-chef HMN Naturgas I/S

Libbe Skovgaard-Petersen Head of Origination Ørsted salg og service A/S

Jakob Sylvest Nielsen IT-chef HMN Naturgas I/S Maja Christensen Projektleder/systemspecialist HMN Naturgas I/S Claus Dalggard Projektleder HMN Naturgas I/S Thomas René Koch Haagensen Leder for GIS og Ledningsadmin. HMN Naturgas I/S Stig Eskildsen Projektleder HMN Naturgas I/S Henrik Iversen Underdirektør, Gas/kundecenter SEAS - NVE Strømmen A/S Teddy Norman Pedersen Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen A/S Alex Frandsen Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen A/S Heine Winding Lauenborg Markedschef SEAS - NVE Strømmen A/S Sanne Møllebjerg Salgssupport SEAS - NVE Strømmen A/S Janni Fisker Key account manager SEAS - NVE Strømmen A/S Nina Juul Analytiker SEAS - NVE Strømmen A/S

Fødselsdage 70 år 9. marts 2019 Fleming Varmedal 60 år 16. januar 2019 Benny Riise Johansen Vvs-installatør Benny Johansen & Sønner A/S 30. januar 2019 Carsten Rudmose Projektingeniør HMN Naturgas I/S 12. marts 2019 Joy Oelkers Kalibreringstekniker Energinet Teknik og Anlæg A/S 17. marts 2019 Tine Kirsten Lindgren Civilingeniør Energinet GAS-TSO A/S 50 år 7. marts 2019 Alex Noga Senior Key Account Manager SEAS - NVE Strømmen A/S 11. marts 2019 Jeppe Danø Markedsdirektør Energinet GAS-TSO A/S

Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

GASenergi • Nr. 4 • 2018

35


* Såfremt kedlen er monteret med ude- og rumføler.

Anstrengelserne har båret frugt Banebrydende forbrændingsteknologi giver yderligere besparelser Nyudviklet teknologi med glidende overgang fra varme- til varmtvandsproduktion reducerer antallet af starter til ca. 1.000 om året. Indbygget energimåler Den indbyggede energimåler måler mængde, tryk og temperatur på frem- og returløb. Du kan nu aflæse dit forbrug, målt i kWh, fordelt på opvarmning og produktion af varmt brugsvand. Online kommunikation Kan betjenes via app eller på Weishaupts energiportal. Smart statusindikation Et diskret LED-lys på kedlens front viser kedlens aktuelle status - mere enkelt bliver det ikke. Automatisk overvågning af forbrændingen SCOT-systemet overvåger konstant forbrændingen, og sikrer optimal udnyttelsen af gassen. Totaltryghed Mulighed for 10 års total tryghedsgaranti.

Læs mere på www.weishauptenergi.dk

GASenergi Nr. 4 • december 2018 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

GASenergi 4-2018  
GASenergi 4-2018