Page 1

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 1 • Marts 2018

TEMA: Grøn omstilling

Portræt: Gasprofessor fik skulderklap for sit arbejde

Årsag til gaseksplosion i Østrig er fortsat ukendt


DET BEHØVER IKKE VÆRE KEDELIGT AT UDVISE RETTIDIG OMHU

Sonlinc optimerer forretningsprocesser og leverer konstant forbedrede løsninger til forsyningsvirksomheder der vil have det sjovere. www.sonlinc.dk

Forsyning i system


Indhold Nr. 1 • Marts 2018

10 Ny bestyrelse: Dansk Gas Forening skal kigges efter i sømmene.

32 TEMA Så meget biogas blev der tilført det danske gasnet i 2017.

38

4

Leder: Grundlaget skal på plads

6

TEMA: Fuld gas på den grønne omstilling

8

TEMA: Gasfærgen til Samsø

10

Interview: Søren Hylleberg & Pernille Høgstrøm Resen

12

TEMA: Hybridvarmepumper i den grønne omstilling

15

TEMA: El-opgraderet biogas i Foulum

18

TEMA: LPG kan få en ny storhedstid som grøn autogas

20

Portræt af Irini Angelidaki

22

Gaseksplosion på Baumgarten kompressorstation

26

Udtrækstest på gaslager giver vigtig viden

28

12 års test med brint i naturgasnettet

30

TEMA: Fuld gang i Energinets grønne certifikater

32

TEMA: Status for biogas på nettet

34

Kort nyt

38

World Gas Conference 2018

GRAFI

World Gas Conference 2018 i Washington DC forventer flere end 12.000 deltagere.

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 1 • 2018

3


LEDER

Grundlaget skal på plads Allerførst, tak for valget, jeg glæder mig til at tage fat på opgaverne i Dansk Gas Forening. Et meget væsentligt tema, som vi skal have drøftet i den kommende tid, er, hvad der skal være grundlaget for Dansk Gas Forening (DGF) i årene fremover. DGF har altid været stedet, hvor gasbranchen mødes, uden i væsentlig grad at blive begrænset af interessekonflikter og kommercielle barrierer. Umiddelbart kan de mange fusioner og opkøb i branchen ses som en udfordring for foreningen, men samtidig er det åbenlyst, at der fortsat er behov for et forum, hvor gasbranchens mange aktører (udstyrsleverandører, gasleverandører, gasdistributører og andre med interesse for gas) kan mødes for at opbygge fælles viden og udveksle synspunkter i et miljø af fælles interesse. Det er derfor en af DGF-bestyrelsens opgaver i den kommende tid at få skabt klarhed over, hvilken opbakning der vil være til foreningen i de kommende år. Og på den baggrund få et grundlag for en eventuel omstrukturering af foreningen, hvis det viser sig fornuftigt og/eller nødvendigt.

Søren Hylleberg Formand for Dansk Gas Forening shy@gasnet.dk

De seneste år har der været et stadigt større samarbejde med Biogasbrancheforeningen. Dette samarbejde er til stor glæde for begge foreninger og bør udbygges i de kommende år, hvilket jeg også oplever, at der er en gensidig interesse for. Jeg har i min første periode som formand for foreningen fået en del henvendelser, der er gået på, at DGF bør udvikle sig til en ”interesseorganisation”, set som et fælles talerør for gasbranchen. Det er naturligvis en meget spændende tanke, men faktum er, at den ligger noget langt fra DGF’s egentlige formål som medlemsforening og vil medføre en markant omlægning af foreningen. Jeg skal ikke på forhånd udelukke, at det kan blive en vej at gå, ligesom et forpligtende samarbejde med andre foreninger kan komme på tale. Det er dog stadig for tidligt at sige, hvad fremtiden vil bringe. Det eneste, jeg med sikkerhed kan sige på nuværende tidspunkt, er, at bestyrelsen tager opgaven med fremtiden for foreningen alvorligt og arbejder hen mod den løsning, som vi sammen når frem til, er den rette for DGF.

4

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 1. marts 2018

Jan K. Jensen, DGC, formand

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

107. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Asger Myken, Ørsted

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Christian M. Andersen, Energinet

Udgives: 2018:

Lena L. Sørensen, Dansk Gas Distribution

Annoncesalg

Udkommer i uge 24 - 2018

21.3, 20.6, 3.10 og 5.12

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Søren S. Thomsen, Nature Energy

tlf. 7610 1156

senest tirsdag 22.05.18.

Samsøfærgen

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

nh@rosendahls.dk

Foto: Samsø Rederi

Kim Beyer Eskildsen, Individuelenergi

GASenergi • Nr. 1 • 2018

Næste nr. af GASenergi


Elster-Instromet A/S

EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning

Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring, info.dk@elster.com, www.elster-instromet.dk


TEMA: GRØN OMSTILLING

Fuld gas på den grønne omstilling Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Danmarks tre gasdistributionsselskaber, HMN Naturgas, Dansk Gas Distribution og NGF Nature Energy, kunne den 1. november 2017 præsentere et interessefællesskab, der har til formål at oplyse om den afgørende rolle, gasnettet spiller i den grønne omstilling af vores energisystem.

En hjørnesten i den grønne omstilling Helt overordnet er tanken bag det grønne fællesskab at få Danmark til at rette blikket mod gassens bidrag til den grønne omstilling og det potentiale, gassen har til at blive en hjørnesten i omstillingen. De tre selskaber er tilsammen ansvarlige for gasnettet, der udgør en samfundsinvestering på 55 mia. kr., og som sikrer mere end 400.000 hustande og danske virksomheder en stabil og sikker forsyning af gas. ”Gasnettet kan blive en hjørnesten i den grønne omstilling, fordi gassens infrastruktur kan lagre og distribuere fremtidens CO2-neutrale grønne gas. Gas kan lagres, uanset om der er tale om traditionel naturgas, moderne biogas eller en af fremtidens gasser, som forskerne arbejder målrettet på at udvikle,” siger Carsten Jensen, direktør i Dansk Gas Distribution.

6

GASenergi • Nr. 1 • 2018

Bedst mulig udnyttelse af energiformerne For de tre selskaber bag ”Grøn Gas Danmark” er det afgørende, at fremtidens energisystem bliver indrettet således, at de forskellige energiformer supplerer hinanden på bedste vis. Det kræver, at puslespillet sættes sammen, så der kan opnås størst muligt udbytte af de forskellige energiformer. ”Det eneste fornuftige er at anlægge en holistisk tilgang til hele vores energisystem, således at tingene hænger og spiller sammen. Det er gassystemet som skabt til at være en del af – det har et sammenhængende og stort set landsdækkende ledningsnet, det har en enorm lagerkapacitet, og den grønne gas er et fleksibelt og CO2-neutralt brændsel, som kan balancere et primært elbåret energisystem,” siger Susanne Juhl, direktør i HMN Naturgas I/S.

Danmark kan som de første i Europa gøre sig uafhængig af fossil gas Blot få uger efter, at interessefælleskabet så dagens lys, kunne et nyt notat derfra vise, at 100 pct. af gassen i Danmarks gasnet kan være grøn allerede i 2035. Dermed kan Danmark som det

første land i Europa gøre sig uafhængig af naturgas og alene dække gasforbruget med gas, der er produceret på madaffald, industriaffald og restprodukter fra landbruget. ”Grøn gas er fremtidens gas. Vores beregninger viser, at Danmark har mulighed for at blive det første land i Europa, der gør sig uafhængig af fossil gas. Den totale grønne omstilling af gasnettet er en reel mulighed. Det betyder, at de 55 mia. kr., vi som samfund har investeret i gasnettet, kan blive en vigtig brik i fremtidens grønne energisystem,” siger Carsten Jensen, Dansk Gas Distribution.

Grøn gas er god for miljøet Siden 2014, hvor den første grønne gas kom på gasnettet, er Danmarks udledning af CO2 blevet reduceret med 675.000 tons. Det svarer til den årlige udledning fra flere end 300.000 biler. Alene i 2018 vil den grønne gas i gasnettet reducere Danmarks udledning med 800.000 tons CO2. Fra 2014 til 2017 er der blevet tilsluttet 21 biogasopgraderingsanlæg til gasnettet – heraf et enkelt direkte til transmissionsnettet. ”De seneste tre år er der blevet produceret mere grøn gas end de


Illustrationer: Grøn Gas Danmark

foregående 30 år. Det betyder, at andelen af grøn gas i gasnettet stiger, og næste år forventer vi, at 11 pct. af gassen vil være grøn. Dermed er vi allerede i dag det land i Europa, der har den største andel grøn gas i gasnettet,” siger Carsten Jensen, Dansk Gas Distribution.

Teknologiudvikling skal drive effektivisering Udviklingen af den grønne gas til gasnettet blev sat i gang med opbakning fra et bredt politisk flertal med energiforliget i 2012. ”Siden har vi set en industrialisering af sektoren. Flere af de anlæg, som i dag bliver bygget, er 25 til 50 gange større end de biogasan-

læg, som vi traditionelt har haft i Danmark, og de nye anlæg er i stand til at omdanne mere biomasse til gas. Samlet bidrager anlæg i alle størrelser til den flotte vækst i produktionen af grøn gas,” siger Ole Hvelplund, adm. dir. i Nature Energy, der også har en helt klar forventning om, at omkostningerne til produktionen af grøn gas falder, og fortsætter: ”Vi ser, at nye organiske restprodukter bliver brugt i storskalaproduktioner, og producenterne forventer nye teknologispring i de kommende år. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvor meget vi vil kunne reducere omkostningerne.”

Fakta om Grøn Gas Danmark • Grøn Gas Danmark består af Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy og HMN Naturgas. • Grøn Gas Danmark vil oplyse om gasnettets afgørende rolle i den grønne omstilling af energisystemet. • Gasnettet kan blive en hjørnesten i den grønne omstilling, fordi gassens infrastruktur kan lagre og distribuere fremtidens CO2-neutrale grønne gas. Læs mere på www.grøngasdanmark.dk. Følg Grøn Gas Danmark på Twitter @GronGasDanmark.

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

7


TEMA: GRØN OMSTILLING

Tekst Knud Tybirk aukt@samsoe.dk og Søren Stensgaard auss@samsoe.dk Samsø Kommune

Gasfærgen

Samsøfærgen, Prinsesse Isabella, har fået meget stor bevågenhed siden søsætningen primo 2015, fordi det var den første danske indenrigsfærge på LNG. Norge er dog længere fremme med LNG, bl.a. med ruten Hirtshals til Stavanger. Batterifærger bliver ofte hypet i medierne til at være svaret på skibstrafikkens fremtidige drivmidler, men det vil vare mange år, før tungere skibstrafik kan drives af el.

Skibstrafikken vokser 90 % af verdens handel foregår pr. skib. Skibstrafikken står for 2-3 % af globalt klimagasudslip og stiger

Foto: Samsø Kommune

8

GASenergi • Nr. 1 • 2018

med ca. 4 % årligt, så der er et stort potentiale for reduktion af emissioner. Dansk indenrigs-skibstrafik bruger ca. 6 PJ, hvilket kunne modsvares af biogasproduktionen i 2015, mens skibe under dansk flag bruger ca. 10 PJ. Danskejede skibe bruger hele 445 PJ. Biofuels kan blive et væsentligt element til at reducere nettoklimagasudslippet. Der er i branchen også opstået enighed om at reducere klimagasudslippet fra skibstrafikken ift. målsætningerne i Paris-klimaaftalen.

Mange muligheder bliver skitseret i forskerkredse, bl.a. på et Future Gas-seminar i efteråret 2017. Ikke alene komprimeret og flydende gas (fossilt og bio), men også methanol (Kiel-Göteborg-ruten) er i brug i dag, og batterifærger er ved at komme i brug på korte afstande samt hybriddrift. Brintdrevne brændselsceller er også i drift i få tilfælde, og der arbejdes med vind og sol som supplerende energikilder under sejlads.


til Samsø LNG et mellemtrin Valget af flydende gas som brændstof til Prinsesse Isabella skyldtes flere forhold. De internationale reguleringer af emissioner fra skibstrafik i danske farvande var ét element, men øens drøm om at blive fossilfrit samfund i 2030 var det afgørende. Lokal flydende biogas skal være et centralt element. Da Samsø Kommune investerede i en LNG/dual fuel-drevet færge var det klart, at det primært skulle ses som et mellemtrin, indtil gassen kunne blive grøn (Liquid Biogas – LBG). Vi er godt på vej, men der ligger stadig en del udfordringer forude. Samsø Kommune har gennem Biogas 2020- og GO-LNG-projekterne forberedt og nu givet tilladelse til,

at der kan bygges et biogasanlæg på Samsø. Arbejdet viser, at man med lokale ressourcer omtrent kan producere den mængde gas, som færgen forbruger på årsbasis (ca. 30 GWh eller rundt regnet 3 mio m3 metan).

Markedet for biotickets Markedet for den grønne værdi af biogassen er endnu ikke modent, og samtidig forhandles det kommende direktiv for vedvarende energi fra 2021 i Bruxelles i øjeblikket. Det kan få afgørende betydning for markedet for biotickets. Derudover kender vi naturligvis endnu ikke dansk implementering af direktivet. En virksomhed kan opfylde sin iblandingsforpligtelse ved en aftale med andre virksomheder om, at de opfylder forpligtelsen. Der er ikke i dag krav om iblanding af biobrændstoffer til færger, som der er til landtransport. For landtransport stiger dette til 10 %, hvilket øger efterspørgslen, især på de såkaldte avancerede biofuels, som fx fra affalds- og gyllebaserede biogasanlæg. Avancerede biobrændstoffer skal udgøre mindst 0,9 % fra 2020, men vi ved endnu ikke, hvordan dette skal opfyldes. Hvis det bliver muligt at bruge LBG på Samsøfærgen og sælge bioticket-værdien af den grønne gas til landtransport med iblandingskrav, kan denne værdi være med til at betale udgiften til at gøre gassen flydende.

Teknik og skala Der er i dag meget få anlæg, der producerer flydende biogas. I teorien er det ikke mere vanskeligt end at lave LNG, der globalt set er i vækst, fordi det giver gas mobilitet mellem kontinenter. Men der kommer en væsentlig skala-faktor ind, hvor et mindre biogasanlæg vil skulle føde et forflydningsanlæg i ’nano’-skala, sammenlignet med de kommercielle LNG-anlæg. Samsø Kommune arbejder på en udredning om LBG-potentialer og -udfordringer.

Kan LBG svare sig på Samsø? Om LBG bliver økonomisk interessant på Samsø, afhænger af mange forhold, som vi håber, kan blive afklaret i løbet af det næste års tid. Det kan afhænge af, om man vurderer strengt selskabsøkonomisk eller bredere samfundsøkonomisk. Hvad er 13 nye biogasrelaterede jobs på øen værd? Det er en lokalpolitisk diskussion. Nøglen ligger også i afklaringer af, om – og til hvilken pris – man kan sælge biotickets på et europæisk marked i udvikling. Så vi følger forhandlingerne nøje og håber, at fremsynede investorer tror på, at det går vores vej. Samsø er en unik platform at eksponere sin teknologi fx til forflydning af biogas på. Hvornår der kommer LBG til færgen, afhænger derfor af politiske beslutninger i Bruxelles, København og på Samsø samt fremsynede investorer.

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

9


&

INTERVIEW

Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Søren Søren Hylleberg, formand, Dansk Gas Forening..

Erfaren formand i stolen Dansk Gas Forenings nye formand hedder Søren Hylleberg. Han har mange års erfaring fra gasbranchen. Helt præcist startede han sit arbejde med gas i 1979, da han som nyuddannet tekniker og installatør blev ansat i det rådgivende ingeniørfirma Bruun og Sørensen. Her var Søren i fem år, indtil han, i en alder af blot 26, søgte et job hos BP Gas som installationsmester og fik det. Dermed blev han leder for alle montørerne for BP Gas i Danmark. Det varede i 3-4 år, så kom naturgassektoren, og så steg han på den i Naturgas Midt-Nord. Som helt ung mand var det Sørens ambition at drive sin egen forretning, og derfor har han gennem årene suppleret sin tekniske baggrund med at læse virksomhedsledelse og virksomhedsøkonomi.

Plads til hele branchen i Dansk Gas Forening Søren Hylleberg vurderer da også selv, at han blev valgt som formand, fordi han har været med i gassens verden i så mange år. Ifølge Søren er der noget, der er helt centralt for Dansk Gas Forening i fremtiden: ”Jeg tror, det er vigtigt, at vi fastholder at have en forening, der rummer hele branchen. Nu kommer formentlig en konsolidering af gasdistributionsselskaberne og dermed færre aktører i den del af branchen. Men der er fortsat leverandører til branchen,

10

GASenergi • Nr. 1 • 2018

der er forsyningsselskaber, og så er der nogle kommercielle selskaber, som jeg mener, vi skal sikre et sted, hvor de kan samles, og det bør være i Dansk Gas Forening,” siger han. At forestille sig, at Dansk Gas Forening og Biogasbrancheforeningen kunne gå sammen i et samarbejde, er Søren heller ikke afvisende over for. Han mener dog, at forskellene på de to foreninger er så store, at enten den ene eller den anden forening skal lægges om, for at de kan matche hinanden. ”Men det er noget, vi skal have talt om i bestyrelsen. Vi skal have startet en proces, hvor vi lægger nogle idéer på bordet, og så skal vi blive enige om, hvilket ét af sporene vi vil forfølge, og så må vi se, om vi kan bunde, når vi gør det. Hvis ikke, så må vi tage plan b eller plan c,” siger Søren.

Gastekniske Dage har masser af saft og kraft Hvad angår Gastekniske Dage, er Søren overhovedet heller ikke i tvivl om fremtidsperspektivet: ”Den gren skal vi holde godt fast i og måske kravle lidt længere ud på, for der samler vi nogle interessenter. Vi skal også gerne have de kommercielle parter til at fortælle i deres baglande, at det her er værdiskabende for dem, og vi skulle gerne have dem til at støtte om op foreningen mere end blot at deltage i Gastek-

niske Dage. Det er meget billigt at være medlem af vores forening, og der skal måske kigges lidt på, hvordan det økonomiske grundlag skal funderes fremadrettet,” lyder det fra Søren Hylleberg.

Formanden helt privat Bog eller avis: Bog Daseferie eller aktiv ferie: Aktiv ferie Lave mad eller spise mad: Både og Nyheder eller National Geographic: Nyheder Western eller krimi: Både og Teater eller biograf: Biograf Stor fest eller lille middagsselskab: Både og Dyrke sport eller se på: Både og Sovs og kartofler eller sushi: Sushi Motorcykel eller bil: svaret falder hurtigt – motorcykel Søren er gift og bosat i Skive. Han har to voksne børn, der begge er fløjet fra reden, og han har to børnebørn. Sørens motto: Det er viljen til at ville, der giver evnen til at kunne.


&

Pernille

Et pendlerliv med masser af sammenlægninger At det lige blev gasbranchen, Pernille Høgstrøm Resen kom til at arbejde i, var en tilfældighed. Som nyuddannet kemiingeniør startede hun i 1994 i et job hos Naturgas Syd, hvor hun bl.a. skulle lave grønne regnskaber. Kort efter sin ansættelse blev Naturgas Syd opkøbt af DONG. Jobbet udviklede sig hurtigt i retning

Næstformanden helt privat Bog eller avis: Bog Daseferie eller aktiv ferie: Aktiv ferie Lave mad eller spise mad: Både og P1 eller P4: P1 Biografi eller krimi: Både og Teater eller biograf: Teater Hyggelig middag eller stor fest: Hyggelige middage Dyrke sport eller se på: Dyrke sport, men begrænset – jeg løber ikke maratonløb, men jeg sidder på en cykel et par gange hver uge. Stegt flæsk eller sushi: Både og Offentlig transport eller bil: Bil A- eller B-menneske: B-menneske Arbejde eller være sammen med familien: Både og Apple eller Samsung: Apple Pernille Høgstrøm Resen bor i Vejle med sin mand og deres to store døtre.

Pernille Høgstrøm Resen, næstformand, Dansk Gas Forening.

af først projektledelse og senere ledelse. Inden hun besluttede sig for at stoppe, var der også lige en fusion med NESA og fire andre energiselskaber med lokationer spredt ud over hele det det danske land. Derfor har Pernille altid været vant til at pendle meget rundt i Danmark.

På eventyr i gasbranchen I 2011 skiftede Pernille over til det, der dengang hed Naturgas Fyn – det nuværende Nature Energy. Her startede et spændende eventyr med et selskab, der er gået fra at være et mindre gasselskab med distribution på Fyn og kunder nationalt til i dag at være Danmarks største biogasproducent. Pernille blev direktør for distributionsselskabet i Nature Energy på Fyn, men var også en overgang ansvarlig for at bygge en driftsorganisationen op omkring de biogasanlæg, som selskabet var i fuld gang med at bygge. Efter fem år blev hun tilbudt jobbet som teknisk chef i DGD: ”Jeg synes, det var et strategisk meget godt tidspunkt, når nu distributionsselskaberne skulle konsolideres, og en proces var i gang med Nature Energy Distribution.

Næstformandens tanker om Dansk Gas Forening I november 2017 blev Pernille Høgstrøm Resen valgt til næstformand i Dansk Gas Forenings bestyrelse, og det er en opgave, hun

glæder sig til: ”I og med der er opbrud i gasbranchen, hvor vi jo nok i rigtig mange år har kørt stabilt, trygt og sikkert, skal vi til at tænke anderledes nu. Hun er slet ikke i tvivl om, at Dansk Gas Forening er nødt til at rykke sig fra mest at være koncentreret om det tekniske til også at forholde sig til gassens fremtid: ”Det er godt med fokus på det tekniske, men vi er bare nødt til også at arbejde med gassens fremtidige rolle. Hvis vi skal være her efter 2050, hvad vi skal, er det nødvendigt, at vi er meget mere synlige med hensyn til gassen og gasnettets fortræffeligheder og synergien i forhold til andre energisystemer. Vi skal forlade vores komfortzone og række ud efter en bredere kreds af interessenter, end vi gør i dag,” slår Pernille fast. Hvordan parløbet med formand Søren Hylleberg skal være, har der endnu ikke været så megen lejlighed til at tale om: ”Men jeg har lovet Søren, at jeg nok skal stå ved hans side. Vi har ikke tidligere været en interesseorganisation, og om vi skal være det – det kunne jeg godt tænke mig, men det er noget, vi i bestyrelsen skal blive enige om, men jeg tænker, at der hvor vi kan præge, skal vi præge. Og det betyder også at være mere synlig i det større rum,” siger Pernille Høgstrøm Resen.

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

11


TEMA: GRØN OMSTILLING

Hybridvarmepumper skal bruges i den grønne omstilling Tekst Frans Rønnov Energinet fro@energinet.dk

Der er et stort potentiale i at gøre hybridvarmepumper langt mere udbredte end i dag. Det mener Carsten Jensen, administrerende direktør i Dansk Gas Distribution (DGD). ”De spiller slet ikke den rolle i den grønne omstilling, som de fortjener. Hybridvarmepumper tilbyder inden for rammerne af den eksisterende el- og gasinfrastruktur både en aflastning og stabilisering af elsystemet, og de kan reguleres i takt med elsystemet uden komfortmæssige konsekvenser for varmeforbrugerne,” påpeger Carsten Jensen. Han siger, at gassen på den måde kan bidrage til en sikring af forsyningssikkerheden, samtidig med at der drages fuld nytte af vindmøllestrøm i den individuelle varmeforsyning. Desuden giver pumpen varmeforbrugeren en unik fleksibilitet, da man kan veksle mellem luftvæskevarmepumpen og gaskedlen.

Fordele for samfundet Principperne bag hybridvarmepumpen begejstrer ingeniøren Carsten Jensen. ”Løsningen giver særlig god mening, da den bidrager til integrationen af store mængder fluktuerende VE-strøm i boligopvarmningen,” siger han. Det er DGD’s vurdering, at hybridvarmepumper tilbyder en energiservice af høj kvalitet, med høj forsyningssikkerhed og til en god pris. Samtidig rummer hybridvarmepumper en række fordele for samfundet:

12

GASenergi • Nr. 1 • 2018

• Individuelle hybridvarmepumper er en VE-løsning, der kan etableres uden investeringer i ny infrastruktur – i modsætning til fx fjernvarme. Dermed er der lav risiko for fejlinvesteringer. • Løsningen nedbringer behovet for at etablere en ny elproduktionskapacitet med lav benyttelsestid og kondensdrift med deraf følgende lav virkningsgrad. • Løsningen giver fleksibilitet i elforbruget uden forringet komfort for varmeforbrugerne. • Samlet set bidrager løsningen til en teknisk optimal integration af varmepumper i varmeforsyningen, idet varmepumpen placeres der, hvor varmeforbruget er, altså uden fremføringstab.

Et attraktivt alternativ Men som nævnt er hybridvarmepumper også et attraktivt alternativ for forbrugerne. De får en løsning, der primært er baseret på klimavenlig og vedvarende energi, og hvor gasdelen samtidig er meget grønnere, end folk er klar over. ”De seneste år er der sket en markant udvikling af luftvæskevarmepumper, der i de nyeste versioner er meget effektive. Samtidig er der udviklet løsninger, der kombinerer små luftvæskevarmepumper med gaskedler, altså hybridvarmepumper,” siger senioranalytiker Kristian Nielsen fra DGD. Han oplyser, at hybridvarmepumperne samtidig er

en anerkendt og driftssikker teknologi, der kan give brugerne et billigt varmebudget. Varmepumpen kan dække 70-80 % af det årlige behov for rumopvarmning i et typisk dansk parcelhus. Resten klares af gaskedlen. På den måde er det også en fleksibel løsning.

Kan styre sig selv ”Varmepumpedelen er klimavenlig og bæredygtig, fordi den baserer sig på en vedvarende energikilde, varmen i luften, og bruger den til at opvarme bygninger – fx helt almindelige parcelhuse. I øvrigt får gaskedlen en længere levetid, når den bruges sammen med en luftvarmepumpe. Det er godt for økonomien,” siger Kristian Nielsen. Hybridvarmepumper er endvidere intelligente. Mange af anlæggene indeholder et styringsmodul, således at de styrer sig selv på basis af prisen på el og gas, kombinerer disse med udendørstemperaturen, hvorefter de selv finder frem til, om de skal bruge el eller gas. Anlægget vælger selv – helt automatisk – den løsning, der er billigst. ”Det er samtidig en mulighed, at løsningen kan indeholde en fjernstyring. Det gør, at den også er fremtidssikret,” slutter Kristian Nielsen.

Prisen Der er meget store variationer i prisen på hybridvarmepumper inkl. installation. Nogle vvs-virksomheder


”Varmepumpen kan dække 70-80 % af det årlige behov for rumopvarmning i et typisk dansk parcelhus. Resten klares af gaskedlen.”

formidler et energisparetilskud til installationen. DGD vurderer, at en add-on-løsning p.t. kan installeres for ca. 50.000 kr. inkl. moms. Prisen på en integreret løsning er på ca. 75.000 kr. Til begge løsninger kan der opnås energisparetilskud i størrelsesorden 3.500 kr., og man kan benytte håndværkerfradraget. På trods af investeringen vil de fleste kunder opnå en billigere varmeregning ved at skifte fra en ren gaskedelløsning til en gashybridløsning, hvis man tager højde for forrentning og afskrivning. Noget tyder i øvrigt på, at det naturlige prisleje ikke er fundet endnu.

En integreret hybridvarmepumpe Her er gaskedlen og luftvarmepumpen bygget sammen i en enhed. Der er altså tale om en skrotning af den

gamle gaskedel og installering af en helt ny varmeforsyning. Det giver sikkerhed for garanti, levetid og god samdrift.

Hvad er en hybridvarmepumpe? Hybridvarmepumpen består af en udendørs og en indendørs del. Den del, der står udenfor, trækker energien (varmen) ud af luften og leverer den til indedelen i huset. Varmepumpen leverer det meste af opvarmningen. Gaskedlen klarer resten: Den producerer varme på kolde dage – og varmt brugsvand.

En add-on-løsning En varmepumpe kan kobles til en eksisterende energikilde. Varmepumpen kan fx tilsluttes et eksisterende naturgasfyr eller en oliekedel, og dermed er der tale om en hybridløsning. Hvis der er tale om en gaskedel, bør den højst være 10 år gammel.

Udendørs del af en hybridvarmeinstallation i et rækkehus i Kastrup. Foto: DGC

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

13


TEMA: GRØN OMSTILLING

Metaniseringsanlæg ved AU Foulum. Foto: AU

14

GASenergi • Nr. 1 • 2018


El-opgraderet biogas i Foulum Tekst John Bøgild Haldor Topsøe jbh@topsoe.com og Christian Dannesboe Aarhus Universitet chda@ase.au.dk

Processen, som er demonstreret, integrerer produktion af brint vha. vand-elektrolyse med SOEC (FaststofOxid-Elektrolyse), med katalytisk metanisering af CO2 i biogassen (ca. 40 % kuldioxid og 60 % metan) med brint fra SOEC-enheden. Råstofferne er således vand + biogas + elektricitet, og produktet er en syntetisk metan af rørledningskvalitet som naturgas. Et simplificeret processkema er vist på figur 1. Projektet er støttet af EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) med et samlet budget på 35 millioner kr. Deltagerkredsen er Haldor Topsøe A/S, Aarhus Universitet, HMN,

SOEC

NatureEnergy, DGC, Planenergi og Ea Energianalyse. Kapaciteten af anlægget er på 50 kW SOEC-elektrolyse, hvilket er tilstrækkeligt til at producere 10 Nm3/time opgraderet biogas. Anlægget er det første i verden af sin art og det største fungerende SOEC-anlæg til biogasopgradering.

Hvad har vi lært om processen? Den mest kritiske delkomponent er selvfølgelig højtemperaturelektrolyse-SOEC-delen, hvor især langtidsholdbarheden for en 50 kW-enhed var ukendt ved projektstarten. I figur 2 (side 16) er vist produktion mod akkumuleret driftstid.

Oxygen Biogas

Steam

Methanator

Water

SNG

Condensate

Figur 1: simplificeret proces-skema

Det fremgår, at det har været muligt at fastholde 100 % af design produktionen ved gradvist at øge driftstemperaturen. Dette kan gøres uden kendelig forringelse af energieffektivteten, der er tæt på 98 % fra el til nedre brændværdi i den producerede brint. Stakkene kører ved samme ind- og udgangstemperatur med et lille ekstra energiinput fra elforvarmerne for at kompensere for de små tab i varmevekslerne. Denne strategi er muliggjort af det meget brede temperaturvindue (fra ca. 700 til 825 °C), som SOEC-stakke kan køre i. Efter de første par ugers indkøringsfase stabiliserede stakydelserne sig. Antal driftstimer var således ikke begrænset at stakdegradering, men derimod af diverse problemer med hjælpemaskineri. De indhøstede erfaringer er blevet udmøntet i forebyggende vedligeholdsstrategier, hvilket skal demonstreres i fase 2 i et nyt EUDP-projekt. Metaniseringsreaktoren har kørt helt uden deaktivering som afspejlet i temperaturprofilerne, hvilket også beviser perfekt drift af afsvovlingsdelen. Afsvovling og metanisering kan således nu tilbydes på almindelige kommercielle betingelser til fuldskala-anlæg. Det har vist sig, at SOEC-stakkene kan reguleres mellem 0 og 100 % drift inden for sekunder, når de er i varm standby. Metanatoren kan gå

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

15


vil altid medføre et tab af kemisk energi på ca. 20 %, der bliver til varme. Reaktionsvarmen udnyttes her til dampproduktion til elektrolysen. Resten kan anvendes til fjernvarme. Konverteringseffektiviteten fra el til nedre brændværdi i den ny metan fra CO2 er for fuldskala-processen beregnet til 79-80 %. Disse beregninger understøttes fuldt ud af de indvundne erfaringer.

Hvordan ser økonomien ud? Selvom elprisen fra VE-kilder er faldet betragteligt, vil der være behov for støttemekanismer, før teknologien kan konkurrere med de nuværende lave naturgaspriser. Når større mængder vedvarende energi skal indpasses i energisystemerne, og behovet for CO2-neutrale brændstoffer bliver mere akut, vil teknologien kunne blive nøglen til sammenkobling af el- og gasinfrastrukturen.

Afsvovlings- og metaniseringsanlæg. Foto: AU

16

GASenergi • Nr. 1 • 2018

140%

800

120%

780

100%

760

80%

740

60%

720

40%

700

20%

0

500

1000 1500 Hours on Electrolysis

2000

Percent of Design production

Temperature [°C]

820

680

0%

Figur 2: produktion fra SOEC-elektrolysen Start of methanator

800 Inlet 0,80%

700

1,70% 3,30%

Temperature (°C)

fra venteposition til fuldt udviklet maksimumtemperatur på få minutter, som vist på figur 3. Efter idriftsætning har anlægget været fjernovervåget og -styret fra Aarhus Universitet og Haldor Topsøe A/S, og anlægget har således kun været fysisk bemandet undtagelsesvis. I langt hovedparten af tiden er der produceret gas af rørledningskvalitet. Omdannelsen af CO2 med brint: CO2 + 4 H2  CH4 + 2 H2O

4,20%

600

5% 6,3 % 7,5%

500

8,30% 10% 11,30%

400

20,80% 29,20% 41,70% 70,80%

300

200 14:34

Exit 1st tube

14:39

14:44

14:49

14:54

14:59

15:04

15:09

Figur 3: temperaturprofil i metaniseringsreaktoren ved gastilførsel

15:14

15:19


Made in Tingsryd Holtabs fordelingsstationer - monteret, konfigurerede og testet på fabrik

3

3

3

Høj kvalitet

Kort lead time

Lavere totalomkostninger

Holtabs fordelingsstationer leveres med lastbil og løftes på plads, på færdigt grusfundament. Derefter monteres ind og udgående kabler i stationen, og den er nu klar til drift.

Viden Service Samarbejde

en s s s o e d Mø nik m 40 ek . C-31 T l & d nr E på tan s

Læs mere om fremtidens smarte løsninger på www.holtab.dk


TEMA: GRØN OMSTILLING

LPG kan få en ny storhedstid som grøn autogas Tekst Jannik Brokær Lund Kosan Gas jannik.b.lund@kosangas.dk

Politikerne og transportsektoren bør kaste et blik ud over Danmarks grænser i jagten på et bæredygtigt og miljøvenligt alternativ til benzin og diesel. I lande som Tyskland, Polen og Sverige kører tusindvis af biler på LPG (Liquefied Petroleum Gas), ligesom de gjorde det i Danmark fra 1960’erne og frem til 1990’erne. Der er således rigeligt med erfaringer at trække på i forhold til etablering af tankanlæg, modificering af bilerne og bilisternes holdning til at køre på LPG. Mens vi venter på brint, naturgas og andre alternativer til benzin og diesel, så har vi i LPG en velafprøvet og miljøvenlig teknologi, som vil kunne implementeres i Danmark på meget kort tid. Den største barriere er afgifterne. Her bør gasbranchen i samlet flok gøre en indsats for at åbne politikernes øjne for fordelene ved LPG.

Gevinst på miljø og økonomi Både fra et miljømæssigt og økonomisk perspektiv er der betydelige gevinster ved at køre på LPG frem for benzin og diesel. I Tyskland er prisen for autogas på nuværende tidspunkt omkring fem kroner per liter, og på grund af den renere forbrænding udledes langt færre sodpartikler. Det er særligt relevant i byer med tæt trafik, hvor forurening med sodpartikler er en stor miljømæssig udfordring. Også på CO2-fronten er LPG en fordel. Under kørsel med LPG udledes der ca. 10 % mindre CO2 end ved

18

GASenergi • Nr. 1 • 2018

benzinkørsel. Den miljømæssige gevinst i forhold til CO2 bliver endnu større, hvis LPG’en er udvundet af genanvendelige, CO2-neutrale råvarer, som det er tilfældet med Kosan BioMix fra Kosan Gas. Introduktionen af LPG produceret på genanvendelige materialer betyder, at LPG nu står endnu stærkere som miljøvenligt brændstof til transport. Ud over benzin og diesel kan LPG også konkurrere med naturgas. Ikke mindst fordi LPG er mere sikkerhedsmæssigt forsvarligt for forbrugerne, da det kan opbevares ved et langt lavere tryk end naturgas.  

Stigende interesse i Danmark De lave priser på LPG har også resulteret i en stigende interesse for autogas blandt danske bilister, der har muligheden for at tanke i udlandet. Det gælder blandt andet i Sønderjylland, hvor Beck’s Autoservice i Tinglev de sidste fem år har tilbudt eftermontering af LPG-anlæg på benzinbiler. Og udsigten til billigere brændstof er blot en af de fordele, som bilejerne får ved at skifte. ”Ud over at LPG koster det halve af benzin, så betyder den renere forbrænding, at du får en renere motor. En LPG-bil kan køre dobbelt så langt på et olieskift, fordi olien ikke bliver sort,” fortæller indehaver Brian Beck fra Beck’s Autoservice. Ifølge Brian Beck ville en simpel ændring i beregningen af de grønne afgifter betyde, at langt flere danske bilister ville skifte til LPG.


Hollandske Emoss’ eldrevne lastvogn med indbygget LPG-drevet extender med rækkevidde på op til 600 km. Foto: Emoss

LPG-extender til tung transport Det er ikke kun i forhold til persontransport, at LPG har et stort potentiale. Ved at udstyre en eldrevet lastbil med en såkaldt LPG-extender er det muligt at få et støjsvagt og miljøvenligt køretøj til tung transport med en rækkevidde på op til 600 kilometer. Det fortæller adm. direktør Flemming Birke Jørgensen fra Reaktor ApS, der har specialiseret sig i genbrug af olie- og plastmaterialer. Reaktor skulle bruge en støjsvag lastvogn til natlige leverancer og fandt svaret hos den hollandske virksomhed Emoss, der blandt andet har udviklet batterier til Tesla og Mercedes. ”Emoss har udviklet en eldrevet lastvogn, der kan trække et vogntog på 50 ton. I sig selv har lastvognen en maksimal rækkevidde på 200 kilometer, men en indbygget LPG-drevet extender sørger for at lade batteriet op under kørslen, så rækkevidden mangedobles. Systemet kan tilkobles GPS, så den automatisk skifter til ren elkørsel nær byerne,” siger Flemming Birke Jørgensen. Reaktor skal også bruge LPG til andre formål og planlægger derfor at tanke lastbilen fra eget anlæg.

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

19


PORTRÆT

Portræt af Irini Angelidaki Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

”Det betyder selvfølgelig enormt meget, fordi det simpelthen bare er sådan et klap på skulderen. Man bliver så glad for det.” Ordene kommer fra professor, ph.d, Irini Angelidaki fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU Miljø. Den 5. oktober 2017 blev hun den 15. i rækken og den 2. kvindelige modtager af Grundfosprisen. Temaet for Grundfosprisen 2017 var “Teknologier der gør transitionen til et fossiltfrit samfund mulige.” Irini Angelidaki har i mere end 25 år haft bioenergien som kernen i sit arbejde. Prisen modtog hun for sit arbejde med at udvikle en teknologi til omdannelse af affald til bioenergi. Hun har bl.a. udviklet en ny teknologi med injektion af brint i biogasreaktoren og efterfølgende biologisk omdannelse af kuldioxid og brint til metan og vand. Processen kan derved tjene som lagringsteknologi for vedvarende energi fra fx sol eller vind med brint som mellemstadium, samtidig med at kuldioxid-udslippet reduceres yderligere.

Troede det var en joke Da Irini Angelidaki modtog en mail om, at hun var udvalgt til at modtage Grundfosprisen, troede hun ikke sine egne øjne. Faktisk var hun lige ved at slette mailen, fordi hun troede, det var en joke! Men heldigvis

20

GASenergi • Nr. 1 • 2018

læste hun videre, og kunne godt se, det passede. ”Det, der driver mig, er min nysgerrighed og interesse, og jeg vil meget gerne gøre noget godt og bidrage til en bedre verden,” fortæller Irini Angelidaki. Med prisen følger 1 million kroner, hvoraf de 750.000 går til hendes videre forskning. Hun har da også allerede nogle idéer, som hun synes, ser meget lovende ud, i forhold til hvad man kan bruge som biomasse og lave bioenergi af. Og også til idéer til at bruge gasserne til at lave andre produkter, fx andre biobrændsler, som ikke bliver anvendt i dag: ”Det er meget den vej, det går nu, og det går hurtigt. Det er vigtigt hele tiden at forfine de løsninger, der allerede findes. Hvis man skal holde føringen, så bliver man altid nødt til at være tre skridt foran. Og pengene fra Grundfosprisen kan bidrage til, at man kan holde den føring. Jeg synes, der er meget, der peger på, både i EU og herhjemme, at man går efter udvikling, men ikke forskning, fordi man har den holdning, at forskning har man masser af,” forklarer Irini.

Biogassen har altid været med Irini Angelidaki, der stammer fra den græske ø Kreta, har en baggrund som kemiingeniør fra DTU, hvor hun

beskæftigede sig med bioteknologi: ”Det trak i mig, at sådan noget som affald og gylle kan blive til energi. Og det synes jeg, var enormt spændende, og så lavede jeg eksamensprojekt om det. Jeg har arbejdet med mange forskellige emner, men jeg har altid haft biogassen med, fordi jeg synes, det er en vigtig del af bioenergien,” siger Irini Angelidaki. Hun fik sin ph.d. i 1993 og har været rundt omkring i verden som postdoc, inden hun efterfølgende kom tilbage og blev ansat på DTU. Forskermiljøet var nemlig ét, der tidligt i hendes karriere interesserede hende: ”Noget af det, jeg værdsætter i mit job, er, at jeg kan bruge mine idéer, og jeg har meget selvbestemmelse. Og jeg får mange idéer meget nemt. Jeg trives godt med de rammer, der er her. Måske var det derfor, jeg fik Grundfosprisen, fordi jeg har de her idéer,” lyder det fra Irini.

Arbejdet er en livsstil Irini Angelidakis job har aldrig været et 8-16 job: ”Det er en livsstil, for jeg kan ikke lade være,” siger Irini med et smil på læben. Hun er også nødt til at sørge for at være i god form, fordi det ganske enkelt kræver en god fysik med de lange arbejdsdage og mange rejser på tværs af tidszoner.” Sine to børn, som hun har med en


Det var fascinationen ved, at affald og gylle kan blive til energi, der blev startskuddet på karrieren.

dansk mand, er nu store, og jobbet får lov til at tage rigtig meget af hendes tid. I oktober var hun en tur i Kina, i november igen i Kina og i Iran. I januar var hun to gange i Norge. Rejserne kommer i klumper, men det er en vigtig del af jobbet: ”Man bliver nødt til at være synlig internationalt for at vise, hvad man arbejder på, og møde forskellige industrier og få viden om, hvad de efterspørger,” forklarer Angelidaki. Svaret på, hvor hun ser sig selv om 5-10 år, falder prompte: ”Måske kunne jeg følge nogle af de patenter, vi arbejder med i dag. Jeg synes, det er meget spændende at følge dem ud der, hvor de anvendes, og se dem i virkeligheden. Jeg ved ikke, om jeg slipper forskningen, men den anden vej kunne være spændende,” fortæller Irini Angelidaki.

FAKTA Irini Angelidaki • • • •

Miljøingeniør fra DTU: 1990 Ph.d.: 1993 Lektor: 1998 Professor: 2007

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

21


GASEKSPLOSION

Gaseksplosion på Baumgarten kompressorstation Nicolai Sørensen Energinet nso@energinet.dk

Midt i december 2017, nærmere bestemt den 12. december, indtraf en eksplosion på den centrale Baumgarten kompressorstation, der er ejet af den østrigske gas-TSO. Stationen udgør et europæisk knudepunkt og hører til blandt Europas største kompressorstationer, ca. ti gange større end Energinets kompressorstation ved Egtved. Via Baumgarten leveres

22

GASenergi • Nr. 1 • 2018

russisk gas til Østrig, Tyskland, Italien og Slovenien, svarende til 1/10 af det samlede gasforbrug i EU.

Fatal ulykke Eksplosionen skete kl. 8.45 og afstedkom et dødsfald og 21 sårede. De berørte dele af anlægget blev herefter lukket ned, hvilket medførte, at den største forsyningskilde til Italien og Slovenien blev afbrudt. Branden var slukket midt på eftermiddagen, og leverancerne til begge lande kunne genoptages samme aften.

Foto: Tomas Hulik

Årsag fortsat ukendt Energinet følger nu sagen med henblik på at sikre, at en sådan hændelse ikke kommer til at ske i det danske gassystem. Årsagen til ulykken er endnu ukendt. Det forventes, at den endelige redegørelse først vil foreligge i løbet af foråret. Energinet vil herefter vurdere hvorvidt redegørelsen giver anledning til tiltag på egne anlæg.


4-STJERNET BELIGGENHED MIDT I DEN SMUKKESTE NATUR

NYHED! August 2019

Danmarks mest naturinspirerede konferencesal Den nye Vingsal bliver fleksibelt indrettet med mulighed for opdeling i to eller tre mindre sale eller et stort rum med plads til ca. 800 personer afhængig af opstilling.

Desuden indrettes der i forbindelse med salen attraktive pauseområder, og de tilhørende grupperum opgraderes, så behovet for udenomsplads opfyldes.

Den nye konferencesal er klar til brug i august 2019 og indrettes med det nyeste indenfor AV-udstyr og en flytbar teleskoptribune med 257 pladser, der kan ændre størrelse efter behov.

De store glaspartier giver en flot udsigt til den smukke natur, og gode muligheder for at nyde en pause i frisk luft. Læs mere på vingsted.dk

Kontakt Brian Runge allerede i dag og hør mere på 7620 2568 eller 2015 0018.

Fakta Vingsted 2 haller til 1.500 personer 30 mødelokaler 187 værelser og 544 senge 2 restauranter til i alt 650 personer Mere end 500 gratis p-pladser Uanede aktivitetsmuligheder

Fakta Vingsal Vingsalen, 770 m2 770 pers. Biograf/ 540 pers. Skolebord Vingsal 3, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 2, 217m2 180 pers. Biograf/ 120 pers. Skolebord Vingsal 1, 332m2 400 pers. Biograf/ 300 pers. Skolebord

Vingsal 3

Vingsal 2

Vingsal 1


8.-9. maj på Hotel Legoland i Billund

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2017

2018

Program tirsdag 8. maj Auditorie A

Sal C

09.30

Velkomst Søren Hylleberg, formand for Dansk Gas Forening

09.40

Strategi for biogasbranchen Bruno Sander, Foreningen Biogasbranchen

10.05

Den nye gaslov Jan Møller Mikkelsen, Sikkerhedsstyrelsen

Sal D

10.30 Kaffepause 11.00 Udstillerpitch 11.45 Hvilke bakterier arbejder for os i biogasanlægget? Jeppe Lund Nielsen, Aalborg Universitet

ECOTEST-projektet (europæisk testsamarbejde) Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center

Globale markedstrends og forventninger Lindsay Sugden, Delta-ee

13.15 Ørsteds planer for biogasproduktion Asger Myken, Ørsted

Hvad betyder det for nyttevirkning og emission, at gasfyret har få starter pr. år? Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Optimering af KV-anlægget Mogens Lyhne, Silkeborg Forsyning

13.45 Opgraderingsomkostninger mv. Anette Münther Hansen, Dansk Gasteknisk Center

Erfaringer og fordele med fjernovervågning af villakedler Michael Westergaard, Gastech-Energi

Billigere og mere effektiv varme Bjørn K. Eliasen, Dansk Gasteknisk Center

14.15 Hvorfor går vi på nettet - og hvorfor gør vi, som vi gør? Erik Husted, Ribe Biogas

Gi’r det mening at bruge absorptionsgasvarmepumpe på MR-station i Kalundborg? Bjarne Koch, Dansk Gas Distribution

Alternativ brug af naturgas/biogas som råvare til proteinproduktion Henrik Busch-Larsen, Unibio

15.15 Udvikling af gasnettet til decentral indfødning Carsten Rudmose og Karsten Houmøller, HMN GasNet P/S

Nyt fra Energistyrelsen Marie Louise Hansen, Energistyrelsen

Afventer bekræftelse ...

15.45 KOD skal da i gyllebiogasanlæggene Henrik Wentzel, SDU

Hvor kommer pengene fra? Christian Parbøl, Energitilsynet

Måling af ilt - hvorfor og hvordan Signe Sonne, Energinet

16.15 Indlæg, debat og spørgsmål - Puregas Solutions, Kent Rasmussen - Malmberg Water, Niels Conradsen - Ammongas, Alexander Ryhl

Gasdrevne varmepumper som energibesparelse Jørn Windahl, Solid Energi

Forbrugerbeskyttelse pba. bekendtgørelse på forbrugsmålere Anna Radoor Abrahamsen, Sikkerhedsstyrelsen

12.15 Frokost

14.45 Kaffepause

16.45 Kaffepause 17.15 Metantab fra gasnettet, danske og europæiske erfaringer Per G. Kristensen og Helle G. Nygaard, Dansk Gasteknisk Center 17.45 Grøn gas på dagsordenen Rasmus Winther, NGF Nature Energy 18.15 Åben udstilling med mulighed for networking 19.30 Middag i ”Mindstorms”

Information og tilmelding på www.danskgasforening.dk


Program onsdag 9. maj Auditorie A 08.30

Sal C

Sal D

Hybridløsninger/Smart Energy Richard Schalburg, Dansk Energi

09.00 Pause 09.30 Storskala-elektrolyse til energilagring Uffe Borup, NEL Hydrogen Solutions

Ny trykprøvningsprocedure 4/7 bar Kurt Bech Jensen, HMN GasNet P/S

Hvordan et traditionelt benzinselskab favner den grønne omstilling Henrik Dehn, OK

10.15 Hvad kan brint bruges til i den grønne omstilling? Preben Birr-Pedersen, House of Energy

Brintinjekton i gasnettet - erfaringer fra testfasen Jesper Bruun, Energinet

Et forsyningsselskabs valg af grøn omstilling Lars B. Riemann, Sønderborg Forsyning

10.45 Metanisering og biogas Michael Vedel Wegener Kofoed, AU

Erfaringer med kompressorer til bionaturgas Thomas Nørgaard Kjær, HMN GasNet P/S

Afventer bekræftelse ...

12.00 Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Niels Bjarne Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center

Er Flexgas 2-løsningerne et realistisk bud på bedre udnyttelse af VE-strøm? Kasper Korsholm Østergaard, METRO THERM

Self regulating gas boilers - a possibility for expanding gas quality range Negar Sadegh, DTU

12.30 Flydende natur- og biogas Frej Olsen, Kosan Crisplant

Er der ”Go” i GoGas kondenserende strålevarme? Jonas Hoen, Dansk Gasteknisk Center

Rammebetingelser Lise Skovgaard, DTU

13.00 Potentiale for brint og forgasning i fremtidens energimix Anders Bavnhøj Hansen, Energinet

Europæisk harmonisering af gaskvalitet Jesper Bruun, Energinet

Modelleringsresultater Rasmus Bramstoft, DTU

11.15 Frokost

13.30 Kaffepause 13.45

Nyt om branchen og gas i fremtiden Carsten Jensen, Dansk Gas Distribution Tak for denne gang v. formanden for Dansk Gas Forening

Spor

Udstillere (pr. 12.3.2018) Fælles indlæg Gasmåling

Kraftvarme og industri Gasinstallationer FutureGas Grøn omstilling Transportsektoren Energibesparelser Gastransmission/-net

Sponsorer (pr. 12.3.2018)

Ammongas Cobalch Dansk Gas Distribution Dansk Gasteknisk Center Duotec EC POWER Euromekanik Force Technology Gastech-Energi Nordisk Wavin Vaillant Posterudstilling med temaet FutureGas

Gastekniske Dage er arrangeret i samarbejde med Foreningen Biogasbranchen


GASLAGER

Udtrækstest på gaslager giver vigtig viden Tekst Martin Hartvig Gas Storage Denmark mhr@gasstorage.dk

Gas Storage Denmark Energinet ejer og driver i dag de to danske gaslagre i datterselskabet Gas Storage Denmark (GSD). Lagrene har en samlet volumenkapacitet på 11 TWh. Denne energimængde svarer til mere end 2 mio. husstandes årlige elforbrug eller en energikapacitet svarende til 110 mio. Teslaer udstyret med den store batteripakke. Stillet på række om ækvator vil disse Teslaer nå mere end 13 gange rundt om kloden.

der kan rumme Eiffeltårnet. Groft sagt svarer lageret i Ll. Torup til nogle meget store gasflasker. Gaslageret i Stenlille ved Sorø er et akvifert lager, hvor gassen lagres ved at fortrænge vand mellem sandkorn 1.500 m under jordens overflade (Figur 1). Om sommeren presses vandoverfladen nedad ved at injicere gas med kompressorer på overfladen. Om vinteren kan ventiler på brøndene åbnes, hvorved vandet vil trykke gassen op. De to lagre drives som et samlet lagerpunkt for kunderne, da dette gør, at GSD kan høste synergi via lagrenes forskellige fysiske karakteristika.

Stenlille Gaslager De to gaslagre GSD’s to gaslagre ligger i Stenlille og Ll. Torup. Gaslageret i Ll. Torup ved Viborg er et saltkavernelager, hvor der i saltet 1.500 m under jorden er udskyllet 7 hulrum, der hver har en størrelse svarerende til en cylinder,

Stenlille Gaslager har 14 brønde til injektion og udtræk af gas samt 6 brønde til at overvåge gassens geografiske udbredelse. Gassen lagres i en underjordisk struktur formet som en dyb tallerken, der vender på

Figur 1: Stenlille er et akvifert gaslager. Det vil sige, at gassen lagres mellem sandkorn (som mellerummet mellem appelsiner ved grønthandleren, venstre). Fra naturens hånd er der saltvand mellem sandkornene. Når gassen pumpes ned om sommeren, fortrænges vandet nedad (højre). Når gassen skal produceres om vinteren, åbnes ventiler på overfladen, hvorefter vandet vil skubbe gassen op.

26

GASenergi • Nr. 3 1 • 2017 2018

hovedet (Figur 1). Over saltvandsformationen, hvor gassen lagres, findes et lerstenslag, der forhindrer gassen i at søge mod overfladen. Gassens horisontale geografiske udbredelse i lagerzonerne bestemmes af injektionshastighed og fordelingen på brøndene. Når gassen udtrækkes, vil vandoverfladen bevæge sig hurtigere opad under brøndene end mellem brøndene grundet fænomenet ’water coning’ (Figur 2). Når vandet når indgangen til brønden, producerer den en blanding af gas og vand. Procesanlægget på overfladen separerer vand fra gas og tørrer gassen, så den bringes til transmissionsnetstandard. Når vand/gas-forholdet når anlæggets separationskapacitet, kan der ikke produceres mere gas fra brønden, og vi kan sige, den er ”tom”. Det vand, der udtrækkes, geninjiceres i lagerzonen. Såfremt al gas i lageret skulle udtrækkes, skulle det ske meget langsomt over adskillige år for at få vandoverfladen til at bevæge sig opad så jævnt som muligt i hele reservoiret. I praksis er det ikke muligt at drive et gaslager på denne måde, da gasforbruget følger en årlig cyklus med højere aftag om vinteren. Derfor injiceres gas hovedsageligt om sommeren og udtrækkes om vinteren. Dette gør, at man i et akvifert lager inddeler gassen i to kategorier: 1) arbejdsgas, som er den lagerkapacitet man udbyder til markedet, og som kan injiceres og udtrækkes på én sæson. 2) cushiongas, som er den mængde, der understøtter, at arbejdsgassen kan udtrækkes på en sæson. Desto kortere en udtrækssæ-


son, desto større mængde cushiongas er der behov for til understøttelse af arbejdsvolumenet.

Udtrækstest Viden om det optimale arbejds-/ cushiongas-forhold er vigtigt af både kommercielle og forsyningssikkerhedsmæssige årsager. Derfor foretog GSD sammen med Gas-TSO’en en udtrækstest af den vigtigste lagerzone i Stenlille i foråret 2017. Omstændighederne tillod, at man uden at kompromittere forsyningssikkerhed og kommercielle hensyn kunne fordele udtrækket, så lagerzonen blev tømt i bund, mens primært lageret i Ll. Torup bibeholdt en højere fyldning. I praksis betød det, at der blev udtrukket gas fra de 10 brønde i Stenlilles største lagerzone, indtil vand/gas-forholdet blev højt. Der blev i den forbindelse udtrukket og geninjiceret 2.000 m3 vand. Resultatet af testen gav anledning til at nedjustere arbejdsgasmængden med ca. 60 mio. m3 gas, svarende til ca. 750 GWh, for at sikre både lav kommerciel risiko og høj forsyningssikkerhed, særligt relevant ifm. renoveringen af Tyra-platformen fra slut-2019.

Kunstig intelligens Geologien mellem boringer, hvor der er udtaget kerneprøver, er i grove træk ukendt. Derfor arbejder GSD i dag med at anvende kunstig intelligens på driftsdata. Målet er at optimere driften yderligere og udbyde en så stor arbejdsgaskapacitet som muligt til markedet uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.

Gassen i Stenlille lagres i et sandstenlag 1.500 m under overfladen i et område på ca. 2 x 4 km.

Gas Vand Figur 2: Water coning er det fænomen, hvor vand lokalt trækkes op i brønden. Grundet den cirkulære udspredelse af gassen og geologiske flowbegrænsninger falder trykket hurtigere tæt på brønden end i reservoiret mellem brønde. Dette trykfald trækker vandet opad under boringen.

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

27


BRINT

12 års test med brint i naturgasnettet

Tekst Henrik Iskov Dansk Gasteknisk Center his@dgc.dk

I 1990’erne blev det afdækket, at der kun fandtes ganske lidt information om det eksisterende naturgasnets anvendelighed til transport af brint. Derfor igangsatte man en Fase I, der skulle undersøge brinttransport i naturgasnettet i et forsøgsanlæg hos Dansk Gasteknisk Center (DGC). Anlægget blev udformet som et mini-naturgasdistributionsnet inklusive en husinstallation. Systemet bestod af polymerrør (PE80 og PE100 fra 4 bar nettet) samt X42 stålrør fra det danske og svenske gasdistributionsnet.

Fase I: 1 års test af brint i rørene Resultaterne efter Fase I - 1 års forsøgsdrift (19 bar stålrør, 4 bar polymerrør samt 20 mbar husinstallation) viste forøgede lækager i forhold til naturgasdrift. Nogle lækager viste sig først efter flere måneder. Lækageflowet kom primært fra samlingerne. Ovalhjuls- og bælgmålerne fungerede

28

GASenergi • Nr. 1 • 2018

rimeligt, hvorimod testflowet lå under minimumsflowet for turbinemålere. Materialeanalyserne indikerede visse svagheder ved polymerrør i forbindelse med brint. Der var ingen problemer med stålrøret X42. Da trykket i det danske gastransmissionsnet dagligt varierer op til ca. 15 bar, blev det besluttet at undersøge forholdene nærmere.

Fase II: flere test i op til 4 år Fase II, Ståltesten, indeholdt en dynamisk test af et 20” X70 stålrør fra gastransmissionsnettet. Det indeholder tre stålkvaliteter X42, X52 og X70. Brintegnetheden er højest for lavest legerede ståltyper (her X42). Rørstykkerne havde rundsømme, der var svejset i forbindelse med nedlægningen af rørledningerne i de tidlige 80’ere. Ud fra røntgendokumentationen af svejsningerne for de tilgængelige 100 meter rør udvalgte man de mindst pæne svejsninger til testen. Rørstykkerne blev udsat for trykvariationer svarende til to gange det maksimale daglige udsving i det danske gastransmissi-

onsnet. Antallet af trykvariationer svarer til 80 års drift. Analyseresultater af svejsningerne viste ingen tegn på revnevækst. I det omfang de anvendte rørstykker er repræsentative for det danske gastransmissionsnet, så indikerer afprøvningsresultaterne, at de i gastransmissionsnettet anvendte stålkvaliteter er kompatible med brint ved de trykvariationer, der forekommer. Fase II, Polymertesten, indeholdt en mere dybtgående undersøgelse af brints indvirkning på polymerrør PE80 og PE100. De skulle eksponeres kontinuerligt for brint i fire år og periodisk analyseres for materialeændringer. Analyseresultaterne viste gennemgående, at polymerrør ikke påvirkes nævneværdigt ved brinteksponering. Enkelte testparametre (elasticitet og brudstyrke) viste dog en svag tendens til løbende forandring. Ændringernes størrelse i relation til måleusikkerheden betød dog, at der endnu ikke var tilstrækkeligt grundlag til at fastslå tendensen til forandring.


Fase III: yderligere 6 års test Fase III blev derfor iværksat således, at driften af det resterende brintforsøgsnet (PE100 fra 4 bar nettet) blev opretholdt i 6 år ekstra. Dermed kunne der indsamles data om polymerrørenes påvirkning af brinteksponering over en samlet periode på 10 år. Testen blev gennemført ved, at der først blev udtaget prøver af testrørene efter afslutning af de ekstra 6 års eksponering. Herefter gennemførtes en række materialetests og analyser af plastmaterialerne for at afgøre, om plastrørene blev degraderet af brint. Endvidere blev rør fra samme produktionsbatch, der under hele den 10-årige forsøgsperiode kun har været eksponeret for luft i DGC’s lagerkælder, analyseret på samme måde, og endelig blev der analyseret på tilsvarende rørprøver udtaget

fra det danske gasnet. Disse rør har været eksponeret for naturgas i en 10-årig periode.

Resultat: brint har ingen særlig indflydelse på plastrør Ved at sammenholde analyseresultaterne for PE100-rør med de tre typer af eksponering (brint, luft, naturgas) over de i alt 10 år er der nu en klar indikation af: Drift med 100 % brint ved sædvanligt driftstryk (ca. 3 bar og temperatur ca. 10 °C) har ingen særlig indflydelse på • levetid • materialestruktur • resistens mod oxidering (vigtig ved svejsning) • brudforlængelse • elasticitet • slow crack vækstudvikling. Læs mere om projektet på dgc.dk.

FAKTA Projektet forløb over tre faser, der begyndte i 2001 og sluttede i 2017 med analyser og rapportering. DGC har været projektleder og ansvarlig for drift af testanlægget, der er placeret i DGC’s baghave. HMN har bidraget med opbygning og nedgravning af stål- og polymerrør. Tumab og Borealis har bidraget med plastanalyser og Norsk Hydro og Force Technology har bidraget med ståltest og stålanalyser. De anvendte test- og analysemetoder er alle internationalt anerkendte og bredt anvendte, og projektets resultater er allerede blevet brugt på flere brintdistributionsnet i Danmark. Projektet er finansieret af de danske gasselskaber, EFP, SGC samt de involverede partnere.

Side 28: Plastrør, som blev testet. Foto: DGC

Anlægget blev udformet som et mini-naturgasdistributionsnet. Foto: DGC

Dynamisk test af stålrør i Fase II. Foto: DGC

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

29


TEMA: GRØN OMSTILLING

Fuld gang i Energinets grønne certifikater Tekst Dorte G. Kristiansen Energinet dgk@energinet.dk

I 2017 udstedte Energinet i alt 1.500.009 bionaturgascertifikater for den mængde opgraderet biogas, der blev tilført gasnettet.

Foto: Nature Energy, arkivfoto

30

GASenergi • Nr. 1 • 2018


Der er fuld gang i opgradering af biogas og i Energinets bionaturgascertifikater. I 2017 udstedte Energinet i alt 1.500.009 certifikater for den mængde opgraderet biogas, der blev tilført gasnettet. Hvert certifikat repræsenterer 1 MWh opgraderet biogas. Energinet udsteder bionaturgascertifikater til ejerne af de biogasanlæg, der opgraderer biogas til gasnettet, og anlægsejerne sælger dem typisk videre til en certifikathandler, som derefter sælger certifikaterne sammen med gas til en virksomhed eller privatkunde. Certifikathandlere er ofte gasleverandører, som sælger gassen sammen med certifikater i et samlet produkt. Det giver gassen en grøn værdi, og forbrugerne køber på den måde bionaturgas.

Alle certifikater er solgt inden udløbstid ”Salget af certifikaterne går rigtig godt, ser det ud til. Hver gang en certifikathandler sælger en mængde certifikater, skal den tilsvarende mængde certifikater annulleres i Energinets certifikatregister. Det giver en sikkerhed for, at de samme certifikater ikke sælges mere end den ene gang,” fortæller Morten Jessen-Petersen, afregningskoordinator hos Energinet. På kurven ses de annullerede certifikater, der ifølge certifikatregistret er solgt til en slutkunde. I 2017 har certifikathandlerne solgt i alt 1.393.436 certifikater til kunder i både Danmark, Sverige og Tyskland. ”De danske certifikater har en levetid på 12 måneder i Energinets certifikatregister. Efter 12 måneder udløber de automatisk, hvis de ikke er annulleret inden. Antallet af solgte certifikater betyder, at certifikathandlerne har solgt alle certifikater i omløb, inden de 12 måneder er gået, og inden de dermed er blevet for ”gamle”, ”fortsætter Morten Jessen-Petersen.

Ny branchedeklarering giver bedre viden om bionaturgas Gaskunderne fik i 2017 bedre mulighed for at vælge bionaturgas på et oplyst grundlag og forstå, hvilken

1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 Annulleret totalt

800.000

Udstedt 600.000 400.000 200.000 -

2013

2014

2015

2016

2017

Udvikling i antallet af udstedte og annullerede certifikater i Energinets system.

effekt forskellige produkter har på klimaet. En ny branchedeklarering er samtidig en rettesnor for handlerne til markedsføringen af produkterne. Med branchedeklareringen forpligter sælgere af bionaturgas sig til at kunne dokumentere klimaeffekt for det grønne gasprodukt. Certifikathandleren skal overfor kunderne stille dokumentation til rådighed på forlangende. Handleren er ansvarlig for bionaturgasproduktet og kan derfor udtrække en annulleringsbekræftelse fra certifikatregistret til dokumentation for, hvilket biogasanlæg gassen kommer fra. Annulleringsbekræftelsen specificerer oprindelsesanlægget helt nøjagtigt, hvilken måned biogassen er tilført nettet, og om biogassen har modtaget støtte. Bag branchedeklareringen står Forbrugerrådet Tænk, Dansk Naturfredningsforening, Økologisk Råd, Biogasbranchen, Dansk Energi, Energinet og danske handlere af bionaturgas. Hele branchedeklareringen kan ses her: www.biogasbranchen.dk/ viden/branchedeklarering.

Anvendelse af opgraderet biogas Bionaturgas kan anvendes til at opnå frivillige klimamål i f.eks. kommuner, virksomheder eller hos klimabevidste gasforbrugere. Certifikaterne er anerkendt

under den danske kvoteordning. Det betyder, at kvoteomfattede virksomheder kan anvende bionaturgascertifikater som modregning til CO2-emission i deres kvoteregnskab. Biogas, der først opgraderes og tilføres naturgasnettet og siden trækkes ud og sælges til transport på en tankstation, kan erstatte benzin og diesel og opfylde iblandingskravet i VE-direktivet, hvis biogassen er certificeret under én af de tre certificeringsordninger, der kan garantere, at kravene er opfyldt. Gassystemet er i denne sammenhæng at betragte som transportør af bionaturgassen.

Certifikater til Tyskland Fra 1. oktober 2017 er det muligt for certifikathandlere at føre certifikaterne over grænsen til Tyskland. Det er den tyske Energistyrelse – Deutsche Energie-Agentur GmbH (dena) – der administrerer registret i Tyskland. I løbet af eksportmulighedens første 4 ½ måneders levetid har fire danske virksomheder benyttet sig af den nye eksportmulighed. Disse fire virksomheder har tilsammen overført 54.875 certifikater over grænsen, svarende til ca. 55 GWh, fra Danmark til Tyskland, og certifikaterne er dermed indført i det tyske certifikatregister til videresalg. Der er ikke kommet certifikater den anden vej.

GASenergi • Nr. 1 • 2018 

31


TEMA: GRØN OMSTILLING

Status for biogas på nettet Tekst Jeppe Bjerg jbg@energinet.dk og Jim Houmøller Olesen jho@energinet.dk Energinet

Gasnettet kan lagre og flytte biogas på tværs af landet og ud i Europa, hvor biogassen kan bruges til grøn opvarmning, grøn transport, grøn procesenergi og supplere el fra sol og vind, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Udviklingen af biogas på nettet går stærkt – der er etableret samme biogaskapacitet de sidste 4 år, som de sidste 30 år tilsammen. Første demonstrationsanlæg blev tilsluttet gasnettet fra renseanlægget i Fredericia i 2011, mens første kommercielle anlæg blev tilsluttet i 2014. Siden er nye anlæg blevet tilsluttet – hovedparten på distributionsnettet og ét på transmissionsnettet – så der i øjeblikket er 27 opgraderingsanlæg tilsluttet gasnettet. Tilførslen af opgraderet biogas nåede i december 2017 op på, hvad der svarer til 6,6 % af det samlede gasforbrug i Danmark.

Gassystemet er således i stigende grad en del af den grønne omstilling, og selv bidraget til forsyningssikkerheden begynder at blive mærkbart. Energinet forventer, at der bliver tilsluttet 10-15 nye biogasanlæg til distributionsnettet i 2018, hvorved den tilførte biogas ved udgangen af 2018 vil svare til 8-9 % af gasforbruget. På baggrund af en ny analyse fra Aarhus Universitet har distributionsselskaberne i Grøn Gas Danmark vurderet det tekniske potentiale for dansk biogas til at være 50-100 PJ afhængigt af, om halmressourcen og energigræsser anvendes i gasproduktionen fremadrettet. Det betyder, at der på sigt er et teknisk potentiale til at gøre hele gasforbruget grønt, men det afhænger dog af udvikling af teknologi m.v., om det også er et samfundsøkonomisk potentiale.

Fakta for biogas på nettet ultimo 2017 Samlet tilførsel af biogas i forhold til samlet gasforbrug i 2017

5,3 %

Tilført biogas som procentdel af gasforbruget i Danmark i 2017

Øjebliksbillede i december 2017 af biogas tilført nettet som andel af gasforbruget

6,6 %

Decembers tilførsel som procentdel af 12 foregående måneders forbrug

Biogasanlæg tilsluttet nettet

27 anlæg

Tilsluttet natur- og bygasnet

Tilsluttet kapacitet

28.900 Nm³/h

Ifølge tilslutningsaftaler

Realiseret effekt

72 %

Tilført i % af tilsluttet kapacitet

32

GASenergi • Nr. 1 • 2018

Biogassens betydning for transport Gasbaseret tung transport er et område, hvor biogas på nettet har været med til at skabe nye muligheder med potentiale fremad. Gas til transport har været en kommercielt tilgængelig teknologi i mange år, som er udnyttet i vore nabolande, men ikke i Danmark. Med biogas på nettet er tung transport begyndt at udvikle sig – om end fra et lavt udgangspunkt. Godt 100 biogasbusser og godt 100 biogaslastbiler samt et mindre antal lette køretøjer kører i dag på biogas. Denne omstilling er stort set alene drevet af kommuner, kommunale selskaber og regioner, der har ønsket at omstille tunge køretøjer, primært busser og renovationsbiler, til CO2-neutral transport. Her er biogaskøretøjer konkurrencedygtigt og det foretrukne valg. I Danmark er der i dag etableret 19 gastankstationer, som alle er placeret ud fra de offentlige flåder, de servicerer, hvorfor der fortsat mangler gastankstationer langs vores hovedfærdselsårer. Hovedparten af gastankstationerne er etableret med offentlig adgang og kan servicere private køretøjer i området.

Samarbejde på tværs af sektoren Energinet har i 2017 været meget aktiv i inddragelse og samarbejde om udvikling af biogas på nettet. Et i forvejen veletableret samarbejde om biogasudvikling med DSO’er er blevet suppleret med samarbejder indenfor netplanlægning og erfaringsudveksling for biogastilslutningsløsninger. Grønt Gas Forum samler fortsat


Nye udfordringer - nye opgaver

75-100 aktører fra marked og myndigheder to gange årligt til udvikling af markedsrammer og med understøttende arbejdsgruppe for certifikater. Derudover har Energinet overtaget formandskabet i Green Gas Initiative og bidrager aktivt til at løfte den grønne dagsorden og omstilling af gassystemet i Europa gennem samarbejdsfora som GIE, ENTSOG, Marcogaz, GERG, Prisma og ERGaR.

udfordringer gennem inddragelse af og tæt samarbejde med danske distributionsselskaber, interessenter og marked, og gennem samarbejde i Europa om at fremme fælles løsninger for gassystemets grønne omstilling. Styrket netplanlægning, analyse af omkostningsreduktionspotentialer og anvisning af effektiv indpasning af biogas vil blive fokusområder i Energinets biogasaktiviteter frem mod 2020.

Biogas på nettet skaber en række nye udfordringer og opgaver for Energinet, både nu og fremadrettet. Tilpasning af gasnettet til øget decentral produktion, håndtering af iltindhold i gas på tværs af grænser, fortsat udvikling af troværdige regler og rammer for handel med biogas på nettet i Danmark og Europa er nogle af dem. Energinet Gas-TSO vil fortsat håndtere disse

Eksisterende opgradering

Eksisterende opgraderingsanlæg Mulige opgraderingsanlæg

Mulige opgra anlæg

GRAFIK: ENERGINET

27 biogasanlæg er tilsluttet gasnettet ved udgangen af 2017. Grafik: Energinet

Andel=Produktion/Forbrug

jan 2018

nov 2017

jul 2017

sep 2017

maj 2017

jan 2017

mar 2017

nov 2016

jul 2016

sep 2016

maj 2016

jan 2016

BioNaturgas produktion

mar 2016

0,0% nov 2015

0 jul 2015

1,0%

sep 2015

30.000.000

maj 2015

2,0%

jan 2015

60.000.000

mar 2015

3,0%

nov 2014

90.000.000

jul 2014

4,0%

sep 2014

120.000.000

maj 2014

5,0%

jan 2014

150.000.000

mar 2014

6,0%

sep 2013

180.000.000

nov 2013

Produktion i kWh

BioNaturgasproduktion i forhold til Naturgasforbrug (løbende 12 måneder)

Andel

GASenergi • Nr. 1 • 2018

33


KORT NYT

Nyt bygningsreglement blåstempler al opvarmning med naturgas Mange har måske endnu ikke opdaget det, men den 22. december 2017 trådte det nye bygningsreglement i kraft. Og det er godt nyt for naturgas. Det nye reglement fjerner nemlig enhver tvivl om, hvorvidt opvarmning med naturgas i bygninger er tilladt. Det kan man læse i bygningsreglementet kapitel 11 § 295. I de tidligere udgaver af bygningsreglementet var naturgas underlagt forskellige begrænsninger i forhold til anvendelse i bygninger, men det er altså taget væk nu.

Boligejere trofaste over for naturgas

Dødsfald

Siden 2013 har GASenergi opgjort udviklingen af privatkunder i de forskellige distributionsområder. I 2017 var det 237 private naturgaskunder, der droppede naturgassen. Et tal, der i 2016 lå på 288. Tilbagegangen i 2017 er derfor mindre end i 2016, hvor tilbagegangen i antallet af naturgaskunder begyndte.

Richard Upton-Hansen, der var ét af tre æresmedlemmer i Dansk Gas Forening, døde den 18. oktober 2017 i en alder af 97 år. Richard Upton-Hansen, der var uddannet civilingeniør, var fra 1969-1985 formand for Dansk Gas Forening og en varm fortaler for indførelsen af naturgas i Danmark. Richard Upton-Hansen arbejdede både i Sverige og USA og som driftsingeniør hos motorfabrikken Bukh i Kalundborg. Han var i en årrække ansat som først teknisk direktør på Strandvejs-Gasværket og siden som selskabets administrerende direktør.

I alt bliver mere end 400.000 danske boliger opvarmet med naturgas.

Flest nye kunder kom fra oliefyr 2.637 nye gaskunder blev tilsluttet i 2017, hvoraf langt de fleste tidligere havde oliefyr. 2.874 naturgaskunder skiftede i 2017 til en anden opvarmningsform, og langt de fleste af disse valgte fjernvarme.

Tilgang og afgang af privatkunder

Dansk Gas Distribution

HMN Gasnet

NGF Nature Energy

DK samlet

Tilgang

Afgang

Tilgang

Afgang

Tilgang

Afgang

Netto

2013

901

-1323

2691

-1263

401

-218

1189

2014

762

-739

2254

-1545

309

-188

853

2015

759

-607

2013

-2005

324

-458

26

2016

681

-883

1878

-1806

256

-414

-288

2017

573

-895

1934

-1624

130

-355

-237

I alt

3676

-4447

10770

-8243

1420

Netto

-771

2527

-1633 -213

1543

Tabellen viser til- og afgang af privatkunder per år per distributionsområde samt nettotilgangen i Danmark per år og samlet for perioden 2013-2017. Oplysninger om til- og afgang er indhentet hos gasdistributionsselskaberne.

34

GASenergi • Nr. 1 • 2018


Styrk din karriere med en ledelsesuddannelse Bliv en mere værdifuld medarbejder med kompetencegivende tekniske uddannelser.

EN TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE styrker dit lederskab, dit økonomiske overblik og din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdelsesopgaver inden for energiteknologi, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker, og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab. VI TILBYDER TO DIPLOMUDDANNELSER i henholdsvis vedligehold og energi. Desuden tilbyder vi en række kompetencegivende moduler, som kan stå alene eller indgå i diplomuddannelsen – eksempelvis Miljø og energiledelse. VORES POPULÆRE VALGFAG ASSET MANAGEMENT giver dig forståelse for den nye ISO 55001-standard. Bliv fortrolig med forskellige vedligeholdssystemer og lær at foretage risikoanalyse og audit samt planlægge drift og vedligehold over livstid. Asset Management er værdiskabende og efterspørges i stigende grad af både offentlige og private virksomheder inden for energisektoren.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.fms.dk

Find vejen frem VIA University College Købmagergade 86 . 7000 Fredericia . 7620 6546

Teknisk diplomuddannelse i energi og miljø • Teknisk diplomuddannelse i vedligehold


KORT NYT

Farlig hændelse på biogasanlæg ved Struer

Biogasanlægget i Struer under opbygning. Foto: Østermark Entreprenørforretning

Tekst Carsten Rudmose HMN Gasnet car@naturgas.dk

Den 30. november 2017 blev biogasanlægget AU Vindmøller ved Struer ramt af en serie af uheld, som resulterede i, at dårlig gas blev sendt ud på naturgasnettet. AU Vindmøllers biogasanlæg, som er bygget af det tyske firma Envitec, der har leveret både biogasanlæg og opgraderingsanlæg, har en kapacitet på ca. 800 Nm³ metan pr. time. Hændelsen opstod, da en reaktortank ved en fejl var blevet overfyldt, således at biomasse kom til at blokere gasafgangsrøret fra reaktoren.

Gas i nettet indeholdt atmosfærisk luft Der opstod vakuum i anlægget, fordi opgraderingsanlæggets kompressorer blev ved med at forsøge at suge gas til sig uden at blive lukket ned. Grundet undertrykket blev der suget atmosfærisk luft ind i biogas-

sen, som herefter strømmede igennem opgraderingsanlægget, uden at målesystemet registrerede den dårlige gaskvalitet. Da gaskromatografen i HMN’s modtagestation kun måler ca. hvert 3. minut, resulterede dette i, at der i ca. 3 minutter strømmede gas ud i naturgasnettet, hvor gassen indeholdt store mængder atmosfærisk luft. Det er opgraderingsejers ansvar at sikre, at der ikke tilføres gas til HMN’s modtagestation, som ikke overholder kravene til opgraderet biogas iht. Gasreglement C-12.

Krav om ændringer på anlægget HMN har efterfølgende krævet ændringer implementeret på biogasanlægget, således at en lignende

situation ikke kan opstå igen. HMN har pålagt opgraderingsejeren at overvåge trykket i biogassystemet og øjeblikkeligt lukke det ned, hvis der opstår undertryk i systemet. Herudover skal opgraderingsejer gennemføre afprøvning samt kalibrering af trykmålesystemet og måleinstrumenter i øvrigt i henhold til fabrikantens forskrifter. Afprøvningerne samt dokumentationen herfor påhviler opgraderingsejeren og skal på forlangende fremsendes til HMN. Som en ekstra sikkerhed er der indbygget en kontinuerlig metanmåler i modtagestationen, som vil lukke for gasgennemstrømningen, såfremt metanindholdet ikke opfylder Gasreglement C-12.

Job-nyt

Flemming Knop

AEA opruster Energientreprenør Aktive Energi Anlæg A/S opruster i serviceafdelingen. Det gør de med ansættelsen af to nye serviceteknikere: Flemming Knop og Per Jacobsen. De har begge mange års erfaring med service og montage på særligt olie- og gasbrændere. Flemming Knop har tidligere arbejdet hos bl.a. Varmodan, Oilon Danmark og Max Weishaupt. Per Jacobsen er uddannet elektriker. Han har tidligere arbejdet hos Varmodan og Semco.

Per Jacobsen

36

GASenergi • Nr. 1 • 2018

Ny ingeniør hos Dansk Gasteknisk Center Anette Münther Hansen, der er uddannet kemiingeniør fra DTU med speciale i proceskemi, er blevet ansat som projektleder hos DGC med fokus på blandt andet biogas og databehandling. Anette har tidligere arbejdet hos Anette Münther Hansen Haldor Topsøe og Cool Sorption.

Ivan Bøge Sørensen

Ny salgskonsulent hos Milton Megatherm A/S Ivan Bøge Sørensen er pr. 1. december 2017 tiltrådt som salgskonsulent i Milton Megatherm A/S med ansvaret for Region Sjælland. Ivan er uddannet som vvs- og energimontør og har tidligere været ansat hos Armadan, Lemvigh-Müller og A & O Johansen.


Ny forening vil fremme individuelle energikilder Tekst Kim Beyer Eskildsen Individuelenergi kbe@individuelenergi.dk

Den nye brancheforening individuelenergi.dk blev dannet i slutningen af 2017. Som navnet på foreningen afslører, er formålet at fremme individuelle energikilders sag. Individuelle energikilder dækker over en bred vifte af energikilder, som alle har det til fælles, at de kan skabe en god og

Danmarks første økologiske biogasanlæg Finansminister Kristian Jensen indviede fredag den 2. marts Danmarks første økologiske biogasanlæg Nature Energy Månsson i Brande. Det er Nature Energy, der producerer den grønne biogas ved at bruge biomasse som husdyrsgød-

solid opvarmning af en husstand eller virksomhed. Individuelenergis medlemmer sælger og installerer forskellige energikilder, fx varmepumper, gas-, olie- og biofyr samt solvarme og solceller og mikrokraftvarmeanlæg. Foreningen arbejder desuden målrettet på at gøre det danske gasnet til en vigtig komponent i den grønne omstilling. Det sker blandt andet ved at tilbyde gasbrugere hybridløsninger med sol- eller varmepumper, hvor de kan mindske deres CO2-udledning med ca. 50 %. En del af Individuelenergis medlemmer sælger gasudstyr, og foreningen har på den baggrund

en interesse i at holde gang i gasnettet.

En del af den samlede løsning Foreningen har også fokus på at være en del af den overordnede løsning både i forhold til de politiske beslutninger og retningslinjer på energiområdet. Ledelsesgruppen i Individuelenergi.dk består ud over sekretariatschefen af Christian Gulløv fra Elektro Energy, Carsten Cederqvist fra Max Weishaupt og Peter Aller fra Vaillant. Foreningen er opstået, efter at den tidligere energibrancheforening Debra blev lukket.

ning og organiske restprodukter fra industri og husholdninger. På den måde bliver udledningen af klimaskadelige gasser reduceret, samtidig med at den fossile naturgas bliver fortrængt. En ny analyse fra Damvad Analytics anslår, at der er et årligt eksportpotentiale på 16 mia. kr. og 20.000 danske arbejdspladser i biogassektoren.

Foto: Shell

Salg af Shell blev ikke til noget

Billede fra indvielse

Finansminister Kristian Jensen indvier Danmarks første økologiske biogasanlæg Nature Energy Månsson, her med Axel Månsson (t.v.), der ejer anlægget sammen med Nature Energy. Foto: Nature Energy

Shell meddelte først på året, at den aftale, der blev underskrevet med Dansk Olieselskab i september 2016 om salget af olieraffinaderiet i Fredericia, ikke bliver til noget alligevel. Shell har i en pressemeddelelse skrevet, at raffinaderiet ikke længere er til salg, og at salgsaktiviteterne er lagt på hylden. Der var ellers indgået en aftale med Dansk Olieselskab om en overtagelse af raffinaderiet til en pris af 500 millioner kroner. Handlen er imidlertid blevet udskudt flere gange, og den seneste udmelding var, at man forventede en overtagelse i første halvår af 2018.

GASenergi • Nr. 1 • 2018

37


NYT FRA IGU

World Gas Conference 2018 Tekst Jean Schweitzer Dansk Gasteknisk Center jsc@dgc.dk

Når World Gas Conference går løs til sommer i Washington DC, er det 27. gang, konferencen finder sted. Konferencen bliver afholdt fra den 25. til den 29. juni, og International Gas Union (IGU) har en forventning om, at flere end 12.000 vil deltage i konferencen, der har temaet ”Fueling the Future”. Værtslandet USA er både blandt verdens største gasforbrugere og gasproducenter, så vi kan nok være sikre på, at hele gaskæden får fuld opmærksomhed.

Et mix af præsentationer og debat Programmet er sammensat af forskellige typer præsentationer: Keynote speeches (hovedtalere): Her vil der være præsentationer og diskussioner på højt strategisk niveau. Current issues/debate sessions (aktuelle problemstillinger): Også her vil der være præsentationer og diskussioner på strategisk niveau af forskellige højaktuelle emner, som fx gassens rolle i elproduktion, gassens omdømme, skifergas i rigelige mængder, metanemissioner, cybersikkerhed osv. Men langt de fleste præsentationer vil finde sted i disse to sessioner: • Industry insights (Indblik i industrien) (ca. 20 sessioner). Her vil være udvalgte præsentationer med fokus på de mest relevante emner eller teknisk innovation.

38

GASenergi • Nr. 1 • 2018

Disse sessioner kan ses som den ”traditionelle mundtlige session”, som organiseres af de forskellige komitéer med ansvar for IGU’s aktiviteter. • Technical and innovation centre (Teknik- og innovationscenter). Her vil der være omkring 30 sessioner med interaktive diskussioner om den seneste udvikling og innovation inden for det gastekniske område. Programmet er organiseret på traditionel måde i sessioner i henhold til gaskæden: • Efterforskning og produktion • Transmission, distribution og lagring • Strategi, prisfastsættelse og regulering • Miljø og bæredygtighed • Markeder og anvendelse • Markedsføring og kommunikation • Udvikling af arbejdsstyrken • LNG • Forskning, udvikling og innovation

Gassens vilkår i USA Det vil specielt blive interessant at se, hvordan drastiske ændringer på mange fronter i USA (skifergasrevolutionen, energipolitikken) har påvirket gasindustrien i værtslandet. Fra programmet er det slående at se, i hvor høj grad VE-gasser er fra-

Washington DC er værter for WGC 2018. Foto: Pixabay

værende. Der er ikke meget ”brint, biogas eller biometan” i sessionstitlerne bortset fra nogle få (fx sessionen ”Fornybar naturgas: et globalt alternativ”). Dette kan forklares med Europas aftagende indflydelse i IGU. Dette er naturligvis knyttet til det vigende marked i Europa og det hurtigt voksende marked i fx Asien. Det er klart, at udviklingen af naturgas i lande som Kina har enorme miljøpåvirkninger, men selvom grøn gas er et emne, der har en vis interesse, bliver det ikke prioriteret. Og i andre regioner, som fx USA, er det de rigelige mængder skifergas, der forklarer den manglende entusiasme for grønne gasser. Men lad os se, hvad WGC 2018 vil bringe ...


Dansk Gas Forening Bestyrelse

Arrangementer

Søren Hylleberg (formand), HMN GasNet Tlf.: 6225 9200 shy@gasnet.dk

Gastekniske Dage 2018 8.-9. maj 2018 Hotel Legoland, Billund

Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Dansk Gas Distribution Anders Zeeberg Vaillant Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører Kim Beyer-Eskildsen Individuelenergi.dk

Kontakt Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2913 3746 • mla@dgc.dk Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 • jdg@dgc.dk Årets Gaskonference 2018 og DGF-generalforsamling 15. november 2018 i København

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Nye medlemmer

Ole Hvelplund NGF Nature Energy

Jesper Kaysen Adm. direktør, EBS Nordic

Morten Stanley HOFOR

Kjeld Stedal Privat medlem Bonnie Sadolin PA, HMN GasNet

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk www.danskgasforening.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

Morthen Ørum Direktør, DK Gasteknik

Fødselsdage 75 år 28. maj 2018 Ole Sylvest Direktør, ATAG/CALDO 60 år 26. maj 2018 Dennis Baad Servicechef, CG Entreprise 27. maj 2018 Claus Fosgrau Carlsen Teknikumingeniør, Balslev Rådg. Ingeniører 28. juni 2018 Per Andersen Petersen Måletekniker, Energinet 50 år 4. april 2018 Lars Bach Direktør, Danish Oil Pipe 17. maj 2018 Søren Hornbæk Svendsen Advokat, partner, Horten 11. juni 2018 Lone Annette Rasmussen Well Service Supervisor, Energinet

Anders Dahl Jørgensen Direktør, Birodan Jørgen Lund Afdelingsleder, Gas Storage Denmark Peter Rydebrink Euromekanik

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Se mere på www.danskgasforening.dk

Jesper Lund Key Account Manager, Kosan Gas Lars Bendix Nielsen Teknisk koordinator, Gas Storage Denmark Lene F. Hansen Projektleder, HMN GasNet

GASenergi • Nr. 1 • 2018

39


N YH ED

Nyeste generation sætter standarden Spar op til 15% på gassen i forhold til en traditionel kondenserende gaskedel

A+ med udeføler og rumtemperaturstyret regulering.

GASenergi Nr. 1 • marts 2018 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Læs mere på www.weishauptenergi.dk

Gasenergi nr. 1 2018  
Gasenergi nr. 1 2018