Issuu on Google+

Nr. 2 · FEBRUAR 2014

Årets løgavler 2013:

Vi satser på løgene fremadrettet

Side 22-23

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: DANSK LØGAVL


WANNER tågesprøjter

ter

INDHOLD

FRUGT OG BÆR  6 Årets øvelse i beskæring  8 Spindeltræer til Conference pærer 12 Solbærknopgalmider skal stoppes

TR-BINGER grenklippere for buske, træer og hegn.

sere for

RINIERI rækkekultivatorer i mange størrelser. Front- el. bagmonterede.

14 Små flyvende læger SCHMOTZER radrensere for alle rækkeafgrøder.

16 Spanske sødkirsebær uden stilk 18 Detaljen tæller DANSK LØGAVL

RAUCH gødningsspredere med HUMUS rotor- og slagleklippere.

RINIERI grenknuser med opsamletænder og findeler.

rækkespredeudstyr.

22 Portræt af årets løgavler 24 Alternative metoder til køling af løg 27 Bæredygtig produktion af løg i England 28 Årets løgavlere 30 Årets flotteste løg 32 Beretning fra årsmødet

RINIERI RINIERI rækkefræsere. slagleklipper.

esystemer.

GRØNSAGER RINIERI gren- og hækklippere. Maskinel beskæring af frugttræer.

34 Økologisk dyrket broccoli til maskinhøst 36 Sunde egenskaber i rodfrugter 38 Anprisning af sunde fødevarer

TR-BINGER grenklippere.

40 Porrer dyrket i vandkultur 42 Økologi og bæredygtighed RINIERI gren- og hækklippere. Maskinel beskæring af frugttræer.

og arbejds-

BÅDE OG... WANNER tågesprøjter. Også med sensorteknik for besparelse af sprøjtemidler / miljøvenligt.

RAUCH gødningsspredere med rækkespredeudstyr. WINDEGGER elektrisk drevne plukke- og arbejdsplatform med computerstyret traktionskontrol for firhjulstrækket. Platformen er trinløs justerbar i højde og bredde. Kassetransportør og 2 pallelifte. Modeller for jævnt såvel som bakket terræn. Ekstremt lavt tungdepunkt.

44 Regnskabsstatistik 2012 46 Når Arbejdstilsynet kommer på besøg 48 Ny service fra Fødevarestyrelsen 48 Pesticidrester i frugt og grønt 2012 49 Gør sprøjten klar til foråret 50 Kommuniker i farver 54 Arrangementer

Nr. 2 · FEBrUAr 2014

Årets løgavler 2013:

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk

Vi satser på løgene fremadrettet Side 22-23

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: DANSK LØGAVL

2

13. ÅRGANG FEBRUAR 2014 NR. 2

Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegaard & Orelund I/S, kontrollerer - trods elektronisk overvågning - ugentligt løgenes tilstand på kasselageret. Læs mere på side 22-23. Foto: Stig F. Nielsen


LEDER

De flotteste løg

6

En af Danmarks bedste løgavlere har i Løgbladet tidligere udtalt: ”Aldrig har jeg haft så flotte løg”. I løgavlerkredse er det et udtryk for en vellykket avl og en rigtig timing af høsten. I den brede danske befolkning har disse ord en helt anden underforstået betydning!

Hænderne var godt gemt i de varme lommer, da Æble/ Pære klubben holdt beskæringsdemonstration.

Tiden er måske inde til, at vi som danske løgavlere skal udnytte dette til en aktiv markedsføring af vores produkt: "Vi har Danmarks flotteste løg, med så meget kraft i roden, at du får tårer i øjnene.” Hvis vi har modet og tør, så kommer vi i mediernes søgelys. Det vil naturligvis kræve, at vi vil og kan stå ved det, som vi kan og gør.

28

Jeg er sikker på, at tiden er inde til en aktiv markedsføring af det danske grønsagserhverv. Løg er en af de store kulturer, som kan bruges i mindst 38.000 forskellige opskrifter. Vi bliver derfor ikke uundværlige på den korte bane.

Årets konventionelle og økologiske løgavler blev kåret på løgavlerforeningens årsmøde.

Jeg finder det naturligt, at hele grønsagserhvervet åbner dørene og inviterer den brede danske befolkning indenfor på vores virksomheder. Hvorfor skal der kun være enkelte grupper, som inviterer til åben gård, når køerne skal på græs? Det vil være en stor oplevelse at se, hvordan årets løghøst kommer i hus.

34

Vi bør i hele grønsagserhvervet samarbejde om et ’Åbent gårdkoncept’, så vi har et fælles mål: ’Køb danske grønsager – vi ved, de er bedst!’ Kvaliteten af vores produkter kan altid blive lidt bedre. Det skal den også blive, for der vil altid være et krav til kvalitet, både den ydre og den indre. Øjet bestemmer i første omgang, hvad vi køber. Alle ved, at høstvejret er afgørende for den udvendige kvalitet. Et samarbejde mellem løgavlerne kunne give ekstra høstkapacitet, så de rigtig gode løgdage kunne udnyttes bedst muligt. Den indre kvalitet er et håndværk, som med bedst mulig rådgivning, rigtigt fokus og en lille smule held kan lykkes, til gavn for vore kunder.

De såkaldte ’raised head’-typer broccolisorter giver en hurtigere høst, men kvaliteten mangler lidt endnu.

2014 må derfor være året, hvor vi åbner vore døre, samarbejder for erhvervets synliggørelse og sætter fokus på bedst mulig kvalitet. Hvis det kan lykkes for os, så vil indkøberne forstå, at dansk altid vil koste lidt ekstra, men alle fortjener det.

49 Rengør sprøjten før sæsonstart og gå den igennem for fejl og mangler .

Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Jens Kristian Kjeldahl, Samsø Formand Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87

Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15

Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms. Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

541-867 Svanemærket tryksag

Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 11/02/14. ISSN 1601-6114

3


W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Certificeringer vinder frem

Næsten 20.000 hektar landbrugsjord er certificeret i Danmark, først og fremmest med kartofler, juletræer samt frugt og grønt. Men også sædskifteafgrøder som korn og raps er godt på vej, siger Inge Bodil Jochumsen, der er indehaver af AgroManagement, til LandbrugsAvisen. Frivillige certificeringer Certificering kommer typisk på tale, fordi kunden stiller krav til leverandøren, men der er også frivillige certificeringer, fordi producenten vil signalere ansvar. - Vi har enkelte landmandskunder, der selv har valgt at certificere deres sædskifteafgrøder, hvor de har fokus på fødevarehygiejne på kornlagre og ved høst og transport, fortæller Inge Bodil Jochumsen. Hun tilføjer, at det nyeste inden for certificering er social ansvarlighed, som vinder mere og mere frem, også i Norden. Prisen for certificering ligger på 8.000-10.000 kroner per år. Certificeret areal i Danmark - Kartofler og grønsager 8.600 hektar - Frugt og bær 1.000 hektar - Juletræer 7.000 hektar - Korn, raps, m.fl 2.500 hektar

Sunde fristelser ved Lidls kasse i England Det tyske discountsupermarked Lidl har bandlyst slik fra hylderne ved kassen i samtlige kædens 600 butikker i Storbritannien og erstattet de usunde varer med sunde alternativer som tørret og frisk frugt, nødder og juice. Det skriver den britiske avis The Guardian. Det sker, efter at Lidl har lavet en undersøgelse blandt engelske forældre om børns plagevaner under indkøb i supermarkedet. Undersøgelsen viser, at syv ud af ti forældre helst vil undgå at stå i kø ved en kasse med slik og chokolade for næsen af børnene. Kun én kasse uden slik i Danmark For et år siden fjernede Lidl slik og søde sager fra en enkelt kasse (ud af fire) i alle deres danske supermarkeder og erstattede det med sunde alternativer. Selv om der stadig er tre kasser i danske Lidl, der sælger slik, har kæden oplevet, at det samlede salg ved alle fire kasser steg med over 50 procent, angiveligt fordi udbuddet af frisk frugt og grønt og tørrede frugter er populært. Det skriver Berlinske Business. Lidl har ikke planer om at udvide ordningen i Danmark, fordi de vil give kunderne et valg. I 2007 fjernede Irma butikkerne slik og usunde varer fra kasseområdet. 4

Gasa Holstebro går ind i firmafrugt Gasa i Holstebro har overtaget størstedelen af Feldborg Landkøb – et mindre gartneri med speciale i at levere kurve med årstidens frugt og grønt. Feldborg Landkøb ejes af Ellen og Kurt Jensen, der står for godt 200 ugentlige leveringer af kurve med alt fra æbler, kartofler over kål til kommuner, firmaer, institutioner og private. - Nu har vi været i gang med vores aktiviteter siden 1. januar, og det er gået helt fantastisk, siger direktør for Gasa i Holstebro, Gunnar Lindberg til Holstebro Dagblad. - Det er oppe i tiden med frugtkasser og gode råvarer, der bliver leveret lige til døren. Jeg mener, der ligger et stort potentiale for at udvikle det yderligere, så der på sigt kan ansættes flere, siger Gunnar Lindberg og understreger, at det er Ellen og Kurt Jensen, som også fremover skal stå for at udvikle forretningen. Parret står stadig selv for gartneriet og deres boder med selvbetjening.

Effektiv sortering af frugttræer En amerikansk planteskole i Pennsylvania bruger en maskine, når frugttræer skal sorteres efter kvalitet. Maskinen måler tykkelsen på stammerne og tæller antallet af sidegrene. På den måde sorterede Adam Court Nursery i Aspers sidste år 757.000 træer på 42 dage med maskinen. Det svarer til 18.000-19.000 træer per dag. På www.growingproduce.com kan du se en demonstration af maskinen på et videoklip. Klik på video og vælg Fruits & Nuts. Klik herefter på billedet Automatic Tree Grader Demonstration.

GAU på konference i Bruxelles GAU har fået 8,3 millioner kroner af EU til en treårig kampagne med titlen ’Sæson – hverdagsmad med frugt, grønt og glæde’. Kampagnen skal få danskerne til at lægge mere frugt og grønt i indkøbsvognen. Sunde spisevaner er en fælles europæisk udfordring, og det blev afspejlet på en konference i Bruxelles den 28. januar, som GAU holdt i samarbejde med Landbrug & Fødevarer Bruxelles. Konferencen blev afholdt for midler søgt gennem produktionsafgiftsfonden. Ud over indlæg fra markedskoordinator Pernille Bech, GAU Danmark, fortalte Belgien og Østrig også, hvad de gør for at fremme forbruget af frugt og grønt. Det kan være med til at inspirere GAUs kampagne i Danmark.

SÆSON – Pernille Bech, GAU, gav sidst i januar et indlæg i Bruxelles om den danske kampagne Sæson. FRUGT & GRØNT FEBRUAR 2014


KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Indberetning af bær og stenfrugt

Flere kæder er under hårdt pres

Det er ved at være tid til at indberette til statistikken om ’Produktionen af bær og stenfrugt 2013’. Danmarks Statistik sendte sidst i januar et brev til alle, der skal indberette til statistikken. Der er tale om en forhåndsorientering om, at indberetning nu skal foretages via internettet med brug af digital signatur. Hvis arealerne til produktion af bær og stenfrugt er bortforpagtet eller har fået ny ejer, vil Danmarks Statistik gerne have dette at vide snarest muligt. Vejledning fremgår af brevet.

I Danmark er det danske dagligvaremarked præget af tre store aktører: Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa. Kampen om kunderne er hård, og de dyster med hinanden, men også med andre discountkæder som Rema1000, Lidl og Aldi. Flere kæder er under hårdt pres, og spørgsmålet er, hvor de største udfordringer for aktørerne på det danske dagligvaremarked ligger. Der stilles blandt andet spørgsmål ved, hvorfor Coop Danmark vil skrue ned for satsningen på discount og hvem, der står bedst i konkurrencen. Det skriver Jyllands Posten. Coops nye administrerende direktør, Peter Høgsted, vil gøre op med den danske discountbølge. Han vil have mere kvalitet og mindre ­discount. En ny strategi sikrer et stop af den hastige ekspansion af discountkæden Fakta, som har en stor andel i Coop Danmarks dårlige resultat for 2013. Kæder som Kvickly, Irma og SuperBrugsen skal derimod satse endnu mere på kvalitetsfødevarer.

Senest 3. marts Selve anmodningen om indberetning blev udsendt omkring 10. februar med indberetningsfrist den 3. marts. Udtagelse til undersøgelsen sker på baggrund af ansøgning om EU-støtte. For at give et dækkende billede af dansk produktion af bær og stenfrugt, er det vigtigt, at alle, der modtager et brev, indsender besvarelse. Læs mere om statistikken på www.dst. dk/baer.

ONLINE INDBERETNING – Areal og udbytte i surkirsebær, sødkirsebær, blommer, solbær, ribs, stikkelsbær, hyben og blåbær skal indberettes senest 3. marts.

To gange tilskud til miljøteknologi Som noget nyt bliver der to runder med ansøgninger til miljøteknologi i 2014. Ifølge NaturErhvervstyrelsen kan tilskudsordningen til ­miljøteknologi søges både i foråret og efteråret. Ansøgningsfristen for forårsrunden kendes endnu ikke, i efteråret er det i september. Ordningen åbnes fire uger før ansøgningsfristen. Under miljøteknologiordningen kan der søges om 40 procent tilskud til investeringer, der reducerer brugen af pesticider, gødning, vand eller energi med mindst 10 procent. Læs mere om tilskudsordningen på www.gartneriraadgivningen.dk eller kontakt konsulent Mona H. Christensen, mhc@vfl.dk, telefon 87 40 54 78.

Top fem lande i frugteksport De største frugteksporterende lande i verden er USA, Spanien, Chile, Holland og Italien i nævnte rækkefølge. Det viser landbrugsstatistiske tal fra Washington fra 2012 ifølge fagbladet Fruitteelt.

Rekordlav inflation De samlede prisstigningerne på mad, tøj, husleje og andre fornødenheder stiger historisk langsomt i øjeblikket, og det er med til at give danskerne flere penge mellem hænderne. Sidste år landede inflationen på 0,8 procent – det laveste tal siden 1953. I 2012 var inflationen på 2,4 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge et regnestykke fra Danske Bank betyder den rekordlave inflation sammen med skattelettelser og lønstigningstakten i det private på 1,4 procent, at en typisk dansk familie har fået 700 kroner mere om måneden. Det skriver Danmarks Radio på deres nyhedsside. Den lave inflation er hjulpet på vej af, at det er svært for danskerne at hente store lønstigninger hjem, når krisen kradser, og beskæftigelsen falder.

Nu skriver vi også om løg Løgavlerne har i 59 år haft deres eget fagblad, Dansk Løgavl, udgivet af Avlerforeningen for Danske Spiseløg. Fra og med 2014 udkommer Dansk Løgavl ikke længere som selvstændigt blad, men skal i stedet integreres i Erhvervsbladet Frugt & Grønt. Det betyder, at Dansk Løgavl i 2014 vil indgå som tema i Frugt & Grønt nummer 2, 4, 7 og 9 og med mulighed for omtale i de øvrige numre. Annoncer, som bliver tegnet i forbindelse med løgtemanumrene, bliver placeret i og ved ’løgsektionen’. ’Løgsektionen’ er tydeligt markeret med ’Dansk Løgavl’ og brug af foreningens brune farver. I denne udgave af Frugt & Grønt finder du artikler om løg på side 22-33.

Land Eksportværdi frugt i mia. dollar USA 13,3 Spanien 8,1 Chile 5,0 Holland 4,6 Italien 3,8

FRUGT & GRØNT FEBRUAR 20145


KERNEFRUGT

Årets øvelse i beskæring Hver vinter har æble- og pæreavlerne tradition for at mødes i en frugtplan­ tage, hvor de sammen med en konsulent endevender principperne for beskæring. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK

Vejret var koldt, og disen lå tungt over Snaptun Frugtplantage, der ellers ligger med skøn udsigt over Horsens Fjord, da Æble/Pære klubben var vært ved den årlige beskæringsdemonstration hos frugtavler Vagn Nielsen den 15. januar. Alligevel troppede 40 deltagere op med godt hu­mør og begav sig ud i den våde plantage iført termo­ kedeldragter, varme huer og gummistøvler. Mange sorter – mange udfordringer Konsulent Maya Bojesen, GartneriR��dgivningen, demonstrerede med fast greb om ørne­ næb, sav og håndsaks, hvordan træer af Aroma, Cox, Rubinstar og Clara Frijs kan beskæres.

SÅDAN GØR DU – Maya Bojesen demonstrerer beskæring af bundgrene i æblesorten Aroma. Vagn Nielsens plantage rummer ikke mindre end 13 forskellige æblesorter og to pæresorter, der giver en række udfordringer både for frugt­ avler og konsulent. I løbet af de seneste år er problemer med æblesnudebille, kommaskjoldlus, uldlus, tæger og bladlopper kommet til livs. Tæl blomsterknopperne en gang imellem Maya Bojesen havde også lavet beregninger

på, hvor mange blomsterknopper der skal være tilbage på eksempelvis et Cox Orange træ efter beskæring ud fra en målsætning om et udbytte på 37 ton per hektar. - Ikke fordi man hele tiden skal tælle blomsterknopperne, men en gang i mellem kan det være godt at gøre det, og i den situation er det nyttigt med en rettesnor i beskæringen, sagde Maya Bojesen. >>>

Vagn Nielsen sparer tid med nyt værktøj Frugtavler Vagn Nielsen, Snaptun Frugtplantage, der lagde frugttræer til Æble/Pære klubbens beskæringsdag i januar, fortalte om sin seneste investering. I begyndelsen af januar købte han to nye elektriske beskæresakse fra Felco, der samlet står til cirka 27.000 kroner. Vagn Nielsen beskærer ikke selv men har to polske ansatte til at klare arbejdet. - De to er meget dygtige og hurtige til at beskære, og de nye sakse bekræfter effektiviteten, både hvad angår antal klip, og hvor mange timer saksen har været i gang, fortæller Vagn Nielsen. 2.300 klip i timen - Efter de første par uger kan jeg se, at hver saks i gennemsnit har foretaget omkring 2.300 klip i timen. Det er jo helt vildt – så jeg kan godt forstå, hvis man kan få ondt i håndledet af at beskære med en almindelig saks, fortæller Vagn Nielsen. Han bruger ikke el-saksen i helt unge træer under fire-fem år.- Det er for besværligt at komme rundt med den, så her bruger vi håndsaksen.

VAGN NIELSEN.

Sparer tid – og penge El-saksen har ifølge Vagn Nielsen nogle fordele ud over dens hurtighed. Dels kan den klippe grene op til 45 millimeter i diameter, dels kan man indstille åbningsvinklen. - Det er jo ikke nødvendigt, at saksen åbner helt, hvis vi klipper tynde grene. Allerede efter et par ugers erfaring med de nye sakse, mener Vagn Nielsen, at han har gjort en god investering. - Når man først har lært at bruge el-saksen, går det meget hurtigere med at beskære træerne. Så jeg forventer faktisk, at de er tjent hjem på under to år, fordi arbejdet er overstået noget hurtigere end før, hvor jeg brugte almindelige håndsakse.

6

FRUGT & GRØNT FEBRUAR 2014


KERNEFRUGT

Støt tesy e af stem emn er o erne efter for e g sorter besk var fterm ærin id Snap gs-demo dagens indlæ tun m nstra g t idt i janu ionen i ar.

nogl

Varme lommer Maya Bojesen lagde undervejs op til diskussion. Det gav anledning til lidt småsnak, og frugtavlere er tydeligvis producenter med hver sin mening om, hvordan frugttræer kan beskæres. Men det var kun få, der ytrede sig højlydt eller greb saksen for at vise præcist, hvilke grene, de mente, der skulle skæres væk. Måske mest fordi, det var koldt for hænderne, der var godt begravet i de varme lommer.  n

Slut med rådne pæle Livet for støttepæle af træ kan forlænges ved at forsyne dem med en ’manchet’ af plast. Træpæle, der anvendes som støtte til frugttræer, holder kun et vist antal år. Mange frugtavlere har oplevet, at pælene ikke holder i hele træets levetid, heller ikke selv om de er imprægnerede. ­Typisk kan pælen knække i jordoverfladen i forbindelse med storm – og særligt hvis der samtidig er stor frugtmængde på træet – som det skete mange steder ved stormen den 28. oktober 2013. Plastmanchet beskytter pælen Nu ser det ud som om, der er mulighed for at forlænge træpæles levetid ved at forsyne og beskytte den del af pælen, der er i jorden, med en ’manchet’ af kraftig plast og gummi. - Der findes nemlig et patenteret system, som har været anvendt i flere år til hegnspæle. Nu kan pæle til frugtavl også leveres med denne manchet, fortalte Alex van Nifterik fra det hollandske firma Van Nifterik på mødet i forbindelse med Æble/Pære klubbens beskæringsdemonstration midt i januar. 15 procent dyrere Plastmanchetten er 35 centimeter langt og består af to lag: Et ydre polyethylen lag, der kan krympes med varme fra en gasbrænder, og et indre gummilignende, stærkt lag, der beskytter og forsegler pælens overflade. Resultatet er en hård og holdbar pæl, der holder træbeskyttelsen inde i træet og kontakten til våd jord ude. Manchetten er placeret på pælen, så det stikker nogle centimeter op over jordoverfladen. - På den måde er den sårbare overgang ved jordfladen beskyttet, fortalte Alex van Nifterik, der mente, at fremtiden måske også vil byde på pæle af rustfri stål og glasfiber samt integrerede syste­ mer med tråd og stok­ ke. Prisen på en pæl med ’manchet’ er cirka 15 procent højere end en pæl uden.

BESKYTTET PÆL – Alex van Nifterik viser en pæl med et krympet manchet af plast, der beskytter pælen mod at rådne, når den står i jorden.

Nye æblesorter til moderne frugtavl

Nye sorter som Allurèl, Lola, Delcorf Diana og Robijn blev omtalt på Æble/Pære klubbens beskæringsdemonstration af Henk Noteboom fra den hollandske planteskole Verbeek. Allurèl Allurèl er fra samme forædlingsprogram som sorten Natyra, der er for sen til det danske klima. Allurèl er en sund sort, der skal høstes tre uger før Braeburn og 7-10 dage før Golden Delicious. Frugten er rød med tendens til skrub på huden. Spisekvaliteten er god, smagen er sød, og aromaen minder om ananas. Sorten er opstået ved en krydsning mellem Golden Delicoius og en skurvresistent selektion. Sorten er ved at blive testet hos tre økologiske frugtavlere i Holland.

ALLURÈL. Delcorf Diana Delcorf Diana er en virusfri mutant af sorten Delcorf, fundet i Holland i 1996 hos familien Tijssen i Zeewolde. Sorten har samme lysende røde farve som Delcorf. Frugten er meget velfarvet, og frugtkødet forbliver fast i lang tid efter høst. Diana skal høstes fra medio august og en måned frem. Kan lagres til medio oktober. Robijn Robijn er en rød, tofarvet klon af Jonagold Decoster fra 1996, fundet i Belgien. Henk Noteboom betegner den som en sommersort med langt hyldeliv. Robijn er ikke en klubsort, og derfor kan den dyrkes uden tilladelser og sælges på det frie marked. Robijn modner før Gala. Udbytteniveauet ligger på 30-35 ton per hektar ved en planteafstand på 3,25 gange 1,0 meter eller minimum 2.700 træer per hektar. Hverken håndudtynding eller kemisk udtynding er nødvendig. Robijn er et meget velsmagende æble med en god balance mellem syre og sukker. I Danmark har Orskov Foods en prøveplantning med Robijn på cirka 100 træer, der er plantet i 2012. Lola Lola kan ligesom Robijn plantes ’frit’, og hvis man gør det, skal den markedsføres under navnet Maribelle. Hvis den plantes som en klubsort, kan den markedsføres under navnet Lola. Lola er en krydsning mellem Gloster og Meiprinsess x Elstar. Frugterne er røde og for at få farve nok, er det nødvendigt med meget lys, og der må ikke være alt for mange frugter på træerne. Sorten skal høstes efter Elstar og før Jonagold. Det er en sund sort, den er let at høste og har et langt hyldeliv.

FRUGT & GRØNT FEBRUAR 20147


UPS...

Jeg kan ikke læse flere sider

Hvad gør jeg nu?

Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr

– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.

Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager. Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres. Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj

ed Et syn giver sikkerh

Side 42-43

re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for

TEMA: DEN KOMME

NDE SÆSON

LÆS MERE


Frugt & Grønt nr. 2 - 2014