Gardehusaren marts 2016, nr. 01

Page 3

ANERKENDELSE

Det er, hvad det handler om. Derfor var mange husarer og andre tidligere udsendte til medaljeparade på Garde­ husarkasernen i januar 2016. Forhenværende forsvarsminister Nicolai Wammen udtrykte det således: ”De danske veteraner yder en stor og professionel indsats i verdens brændpunkter til gavn for Danmarks sikkerhed. Veteranerne fortjener anerken­ delse, respekt og om nødvendigt støtte. En gruppe af veteraner kommer hjem med fysiske eller psykiske skader. Det er vigtigt, at denne gruppe og deres børn og pårørende får den rette anerkendelse og støtte”. Samtidigt blev der iværksat konkrete politiske initiativer for at styrke anerkendelsen af veteraners indsats: Ved at øge den eksisterende støtte til den frivillige indsats og at etablere et informationscenter ved monumentet over Danmarks internationale indsats efter 1948. Ved at foretage en tildeling af medaljer med tilbagevirkende kraft for tjeneste i international mission før 2010. Medaljen tildeles veteraner, der har været udsendt i perioden 1948 – 2009 i missioner, hvor der ikke er tildelt en dansk anerkendelse i form af en medalje. Medaljen udtrykker anerkendelse for den enkelte veterans samlede indsats i perioden. En del af den danske veteranpolitik er altså anerkendelse, og den kan udtrykkes både ved monumenter, begi­ venheder samlet såvel som individuelt. Veterandagen, vores nuværende monumenter og opbakningen til alle disse begivenheder viser klart, at der her er en sag, der skal følges op på – og med lidt vilje også kan blive bedre og endnu mere nærværende. Vi skylder vores samfund og veteranerne at gøre det endnu bedre. Det er indsatsen for Danmark og kampen for vores fælles værdier, der belønnes.

Ib Hedegaard Sørensen Kammerherre, oberst Præsidenten for Danske Gardehusarforeninger

1/2016

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.