Page 3

3

vilde vinde ved at være befriet for den Mængde »Kommanderte« af alle Eskadroner, hvoraf Husardetachementet i Christiania var formeret. Samtidig fik Regimentet en ny Plan, hvorefter Eskadronerne kom til at bestaa af 5 officerer, 11 Underofficerer, 2 Trompetere og 156 Husarer samt 148 Tjenesteheste, og et nyt Munderingsreglement. I Sommeren 1806 var Forholdene for Danmarks Vedkommende flere Gange ret truende. Kronprinsen havde afvist Alliancetilbud fra Englands Side, hvorved den danske og norske Søfart kom til at lide en Del, og senere søgte Preussen at vinde Danmark for sig. Men Kronprinsen var lige saa afvisende over for dette Land og hævdede med Bestemthed, at Danmark vilde holde sig neutralt. Opmuntret af Napoleon udstedte Kronprinsen efter det tyske Riges Ophævelse endog den 12. September en Parolbefaling, hvori han meddelte, at Hans Majestæt Kongen under den 9. s. M. havde befalet, at Hertugdømmet Holsten skulde for Fremtiden være forenet med de danske Stater og indlemmes i det danske Monarki. Saa begyndte Krigen i Oktober 1806 mellem Frankrig og Preussen og førte hurtigt til den preussiske Hovedhærs Nederlag ved Jena og Auerstädt. En del af den preussiske Hær, navnlig Rytteri, under Blücher gik tilbage mod Lübeck og blev her tillige med en mindre svensk Styrke, der havde kantonneret i Lauenborg, indhentet af en fransk Armé under Murat og den 7. November tvungen til Overgivelse. Den danske Grænsestyrke, som under Generalmajor Ewald søgte at hævde Neutraliteten, blev under en natlig Kamp taget for preussiske Tropper og led nogle Tab; men Misforstaaelsen blev dog hurtigt hævet. Dermed var Begivenhederne dog ikke afsluttede. Marskal Mortier rykkede nemlig den 19. November med 6000 Mand ind i Hamborg. Paa dette Sted bevogtedes Grænsen af Generalmajor v. Bergers Brigade, der bestod af Husarregimentets 7 Eskadroner tilligemed et Grenaderkompagni, og var stillet under Kronprinsens »immediate« Kommando. En lille Del af Brigaden, 2 Eskadroner og Kompagniet, stod ifølge Kronprinsens Ordre under Major ved Husarerne, Henrik Flindt, der udbad sig Instruktioner om, hvorledes han skulde forholde sig, hvis den franske Styrke, som Rygtet gik, vilde trænge ind i Holsten og altsaa først maatte møde hans Detachement. Kronprinsens Svar, som gennem General v. Berger blev tilsendt Major Flindt, lød saaledes: »For Overmagten kan intet staa. Hans Majestæts Krigshærs Ære tør ej kompromitteres. løvrigt synes det besynderligt at angribe en Nation, som intet krigersk Skridt endnu har gjort. Deres Retirade er over Rendsborg og bag Ejderen. Eskadronen i Poppenbuttel retirerer over Segeberg til Ejderen. Iøvrigt bør alt befales mundtligt. Det skriftlige er farligt ved en Lejlighed som denne. Den gemene Mand maa heller ej for meget bekendtgøres med Stillingen.« Alt syntes imidlertid at skulle gendrive ovennævnte Rygte. Den franske Marskal respekterede Neutralitetsgrænsen og modtog meget forekommende General v. Berger, som blev sendt til ham. Men Rygterne havde alligevel travlt og lod ikke Flindt, som stod med en Eskadron og Kompagniet i Ottensen og Altona, et Øjebliks Ro. Hertil kom endvidere d. 24. November, da man vidste, at det franske Korps i Hamborg var under Opbrud, den ene mere alarmerende Melding end den anden fra Chefen for Kompagniet, Kaptajn Leschly. Tilsidst tvivlede Major Flindt ikke mere om, at de Franske om Morgenen den 25. vilde rykke ind i Holsten, hvorfor han med sin Styrke brød op fra dens Kantonnementer. Han sendte til Generalmajor v. Berger og Generalmajor Ewald følgende Melding: »I dette Øjeblik indløber den bestemte Efterretning, at de Franske denne Morgen vil indrykke i Holsten. Her fra retirerer alt til Rendsborg.« Meldingen gav Anledning til en almindelig tilbagegaaende Bevægelse af Grænsestyrkerne, men den blev dog hurtigt standset, da Efterretningen viste sig at være ugrundet.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

Profile for Danske Gardehusarforeninger

1805 - 1815  

Perioden fra 1805 til 1815

1805 - 1815  

Perioden fra 1805 til 1815

Advertisement